Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.
|
|
- Rasmus Dahl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra Fagligt ansvarlig Formanden for Den regionale Ernæringskomité Næste revision Ændringskommentar Krav om ernæringsvurdering i ambulante forløb er fjernet og besluttes lokalt. Det samme gælder for krav vedr. regelmæssig revurdering af ernæringstilstand hos ambulante patienter. Anførelse af patientens højde kan baseres på patientens oplysninger. Der er ændret i opsætningen af dokumentet og henvisninger til papirernæringsscreeningsskema er slettet, konsekvensrettelser ifht. indførelse af KISO. Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Genvej til indhold Formål Vurdering af ernæringstilstand hos ambulante patienter Vurdering af ernæringstilstand hos indlagte patienter tidsfrister og dokumentation Højde, vægt og BMI Primær screening for underernæring Sekundær screening for underernæring Overvægt Bilag 1: Ernæringsscreening af gravide, fødende og barslende kvinder Vejledningen har til formål at hjælpe afdelingerne til at identificere de underernærede voksne patienter og moderat/svært overvægtige patienter, hvor afdelingen har et ansvar for en målrettet ernæringsindsats under indlæggelsen. Målgrupper og anvendelsesområde Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Vejledningen omfatter: Patienter, der er fyldt 16 år (for unge i alderen år, som er indlagt på en børneafdeling, anvendes særlige skemaer) Patienter, der er forventet indlagt over 24 timer Udskrevet: af Anonymous 1 af 6
2 Patienter, der går i ambulant behandling med over 2 kontakter. Visse klinikker, f.eks. afdelinger for intensiv terapi, apopleksiklinikker, neurokirurgiske klinikker, onkologiske klinikker og psykiatriklinikker, kan have egne supplerende vejledninger, som udbygger denne vejledning. Afgrænsning Følgende grupper af patienter er undtaget kravet om screening: Terminalt syge Raske gravide og barslende kvinder med normalt graviditets- og fødselsforløb (se bilag 1) Ambulante patienter henvist til fokuseret udredning og eller behandling af praktiserende læge eller anden med henvisningsret, som er tovholder på patientforløbet, og hvor udredning og /eller behandlingen på hospitalet ikke har relation til ernæringsmæssige forhold eller risici. Definitioner Ernæringsscreening: Er et redskab til at identificere de patienter, for hvem sygdomsforløbet kan forværres, hvis der ikke gøres en målrettet ernæringsindsats. ET: Ernæringstilstand vurderet objektivt Normal vægt: "Normal vægt" ved BMI tabellen er den tilstræbte optimale vægt (slank) Primærscreening er en indledende vurdering af, om patienten kan have et ernæringsproblem. Sekundærscreening er en vurdering, der foretages, hvis der ifølge primærscreeningen er risiko for underernæring. BMI: vægt (kg)/højde 2 (m). BMI under 18,5 BMI over 18,5 og under 25 BMI lig med eller over 25 BMI lig med eller over 30 Undervægt Normal vægt Overvægt Svær overvægt (Adipositas) Fremgangsmåde 1. Vurdering af ernæringstilstanden hos ambulante patienter Det besluttes lokalt om vurdering af ernæringstilstanden (ET) er relevant for ambulatoriets ydelser og patientpopulation. Hvis ernæringsvurdering skal udføres anbefales det at anføre en vurdering af om patientens ernæringstilstand (ET) er middel, over eller under middel. Hvis ET er over middel, tages stilling til evt. initiativer på grundlag af BMI : Hvis BMI er lig med eller over 25 og patienten har overvægtsrelaterede sygdomme (type-2 diabetes, hjerte-/karsygdomme, forhøjet blodtryk), eller hvis BMI er lig med eller over 30, henvises til Adipositasvejledningen. Hvis ET er under middel, kan der udføres primær screening for underernæring. Hvis den primære Udskrevet: af Anonymous 2 af 6
3 screening viser mulighed for underernæring, udføres den sekundære screening. Hvis patienten har en score lig eller over 3, eller hvis score er under 3 og patienten opfylder afdelingens kriterier for at modtage forebyggende ernæringsterapi henvises til vejledningen Ernæringsterapi - voksne. Kadencer for revurdering af ernæringstilstanden i relevante og længerevarende ambulante forløb fastlægges lokalt. 2. Vurdering af ernæringstilstand hos indlagte patienter tidsfrister og dokumentation Ved indlæggelsen Ernæringsscreeningen foretages inden for de første 24 timers indlæggelse regnet fra ankomst til stamafdelingen. Hvis pt. er indlagt i akut modtageafsnit i længere tid og op til 24 timer før overflytning til stamafdeling, kan stamafdelingen udføre screeningen inden for de næste 24 timer Kostordination: Alle indlagte patienter skal have ordineret en kostform uanset screeningsresultater. Kostformen ordineres af læge eller sygeplejerske på baggrund af ernæringsvurderingen og patientens sædvanlige spisevaner. Ordination af kostform dokumenteres i KISO/Opus Notat. Resultater af vurderinger dokumenteres i KISO/Opus Notat og opfølgningen dokumenteres i journalen. 2.1 Primær screening for underernæring Højde, vægt og BMI Alle indlagte patienter får beregnet BMI i KISO. Ad højde og vægt Som standard vejes pt. iført let undertøj og uden sko. Hvis muligt om morgenen efter vandladning. Højde: Her anvendes patientens oplysninger Hvis patientens højde måles og patienten bærer sko, fratrækkes 3 cm. Hvis patienten vejes fuldt påklædt (uden overtøj), fratrækkes 1 kg for tøj og 0,5 kg for sko. (Jf. Ernæringsterapi - voksne, afsnittet om vejning) Hvis vejning ikke er muligt, anvendes patientens oplysninger og personalets skøn. Ved svære ødemer eller ascites anvendes den aktuelle vægt, skønsmæssigt korrigeret for væskemængden, idet der ellers kan konstateres normalt BMI, når patienten i virkeligheden er underernæret. Der er dokumentation for effekt af ernæringsterapi ved BMI under 20,5, når dette er kombineret med sværhedsgrad af sygdom lig med 2 (se nedenfor) eller med alder lig med 70 år eller ældre. Derfor anvendes denne grænse i screeningen i stedet for WHO s definition af undervægt Primær screening Alle indlagte patienter med forventet indlæggelsesvarighed over 24 timer skal have foretaget primær screening, også patienter med BMI lig med eller over 25, idet patienten på samme tid kan være overvægtig og i risiko for underernæring. Den primære screening består af 4 spørgsmål: Er BMI under 20,5? Har patienten haft et vægttab inden for de sidste 3 måneder? Har patienten haft et nedsat kostindtag i den sidste uge? Er patienten svært syg, som en patient i intensiv terapi? (Jf. B-score lig med 3) Spørgsmålene har til formål hurtigt at skille de mange patienter fra, der ikke er i ernæringsrisiko. Udskrevet: af Anonymous 3 af 6
4 Spørgsmålet, om patienten er svært syg, skal i den primære screening kun besvares med JA, hvis patienten har en sværhedsgrad af sygdom, der svarer til en patient i intensiv terapi med begyndende multiorgansvigt (Jf. B-score lig med 3 i sekundær screening). Hvis svaret er NEJ til alle spørgsmål, bør forebyggende ernæringsterapi alligevel overvejes. Det kan f.eks. være relevant hos: Patienter, som skal gennemgå en større operation, hvor der er en kendt høj risiko for at udvikle postoperativ underernæring med en score lig med eller over 3. Patienter, der er indlagt med apopleksi og dysfagi, og som efter en uge vil have en score på eller over 3 pga. utilstrækkeligt kostindtag. Hvis der er svaret NEJ til alle spørgsmål og NEJ til indikation for forebyggende ernæringsterapi, rescreenes patienten en gang ugentligt under indlæggelsen (se ernæringsscreeningsskemaet). Hvis svaret er JA til ét af spørgsmålene, er patienten i mulig risiko for underernæring, og der udføres sekundær screening ved den grundige vurdering, som er angivet i ernæringsskemaet. Bemærk: for patienter over 70 år Patienter på 70 år eller derover kan være i ernæringsrisiko trods NEJ til alle 4 spørgsmål i den Primære screening og NEJ til forebyggende ernæringsterapi. Det kan f.eks. dreje sig om apopleksi patienter og abdominalkirurgiske patienter, som ved indlæggelsen har score lig med 2 for sværhedsgrad af sygdom og derfor vil have alderskorrigeret score lig med 3. Disse patienter opdages ikke ved den Primære screening, fordi alder ikke indgår heri. Alder indgår ikke i den primære screening, fordi det ville medføre at et stort antal patienter unødigt skulle have foretaget den sekundære screening. Afdelinger med disse patientkategorier, og hvor patienternes alder er 70 år eller derover, bør tage stilling til, om disse patienter rutinemæssigt bør gennemgå Sekundær screening. 2.2 Sekundær screening for underernæring Den sekundære screening afgør, om patienten er underernæret eller i risiko for underernæring. Den sekundære screening er baseret på gradinddeling af: ernæringstilstand (underernæring) og sværhedsgrad af sygdom og alder og udregnes som en score. Ernæringstilstand (underernæring) vurderes på baggrund af 3 variable: BMI Nyligt vægttab Nyligt kostindtag Nyligt vægttab scores ved at afgøre, om der har været vægttab på over 5 % af vægten inden for de sidste 3 måneder (beregnes i KISO). Et nyligt tilsigtet vægttab medfører også ernæringsrisiko, når patienten f.eks. indlægges akut med en somatisk belastende tilstand eller til en belastende behandling. Nyligt kostindtag scores som kvartiler af patientens behov, dvs. om patienten i den sidste uge har indtaget 0-25 %, %, % eller % af sit behov. Kostindtaget scores ved først at spørge, om patienten har spist mindre end vanligt. Hvis Ja, spørges om indtaget har været over eller under halvdelen af det sædvanlige. Hvis over halvdelen, spørges om det har været næsten normalt ( %), ellers sættes indtaget til %. Hvis under halvdelen, spørges om indtaget har været næsten ingenting (0-25 %), ellers sættes indtaget Udskrevet: af Anonymous 4 af 6
5 til %. Der afsluttes med konkret at spørge til indtaget ved de sidste hovedmåltider. Scoren for underernæring angives for afgørelsen af det kriterium, der er mest påvirket. Hvis f.eks. BMI scores til 2, vægttab til 1 og kostindtag til 3, er det scoren for kostindtag lig med 3, der kategoriserer patienten. Sværhedsgrad af sygdom vurderes med henblik på at afgøre, om patienten har et øget behov for næringsstoffer. Hvis patienten har et øget behov for næringsstoffer, bliver selv en mindre grad af underernæring klinisk betydningsfuld. Sværhedsgraden af patientens sygdom bedømmes som let, moderat eller svær på grundlag af de patientkategorier, der er anført på ernæringsskemaet i KISO. Afdelingens patienter I KISO ernæringsscreeningsskemaet er angivet nogle diagnoser, hvor der er dokumentation for et bedre klinisk forløb efter ernæringsterapi. For mange andre patientgrupper må vurderingen hvile på et skøn. Som hjælp hertil angives nedenstående prototyper for sværhedsgrad af sygdom. Score = 1: En patient med kronisk sygdom, som indlægges pga. komplikationer. Patienten er svag, men oppegående. Ernæringsbehov er øget, men kan som regel dækkes ved øget kostindtag og/eller tilskudsdrikke. Score = 2: En patient som er sengeliggende pga. sygdom, f.eks. efter større gastrokirurgi eller pga. svær pneumoni. Ernæringsbehov er væsentligt øget, men kan dækkes. I mange tilfælde er tilskudsdrikke eller sondeernæring dog nødvendig. Score = 3: Patienten er i intensiv terapi med multiorgan-svigt. Ernæringsbehov er øget så meget, at behovet ikke kan dækkes selv med sondeernæring eller parenteral ernæring. Tab (f.eks. kvælstoftab) fra kroppen kan dog begrænses væsentligt. Hver afdeling bør have en liste med inddeling af de hyppigste indlæggelsesdiagnoser, på grundlag af prototyperne eller på grundlag af litteratursøgning om patienternes ernæringsbehov. Scoren for sværhedsgrad af sygdom angives også for det kriterium, der er mest påvirket. Hvis f.eks. en patient med kronisk lungesygdom indlægges på intensiv afdeling med multiorgansvigt, er patientens score lig med 3. Alder: Ved høj alder (70 år eller derover) er der indikation for ernæringsterapi ved en lavere score for Ernæringstilstand (underernæring) eller Sværhedsgrad af sygdom. Derfor gives 1 point for alder lig med 70 år eller derover. Der anvendes ikke andre BMI grænser hos ældre. Ved manglende oplysninger: Hvis man ikke kan få tilstrækkelige oplysninger til at opnå en score hos en patient, må patienten betragtes som risikopatient, indtil det er observeret, at patienten spiser tilstrækkeligt ved egen hjælp. Samlet score: Der gives score for Ernæringstilstand (A): 0 3 point Sværhedsgraden af sygdom (B): 0 3 point Der gives 1 point for alder over 70 år. Ernæringsmæssig risiko udtrykkes således som en total score på 0-7 point: Jo højere, des større risiko for underernæring. Ved Totalscore lig med eller over 3 er patienten underernæret/i risiko for underernæring, og der startes ernæringsterapi. (jf. Ernæringsterapi - voksne) Ved Totalscore under 3 overvejes en forebyggende ernæringsterapi (se ovenfor under Primær screening). Hvis der ikke er indikation for ernæringsterapi, foretages ugentlig re-screening af patienten. 2.3 Ved overvægt Udskrevet: af Anonymous 5 af 6
6 Hvis BMI er lig med eller over 25 og patienten har overvægtsrelaterede sygdomme (type-2 diabetes, hjerte-/ karsygdomme, forhøjet blodtryk), eller hvis BMI er lig med eller over 30, og patienten ikke er i risiko for underernæring, jf. 2.2 følges Adipositasvejledningen - Overvægt/fedme (adipositas) - rådgivning og behandling af voksne patienter (over 15 år) med BMI på 25 eller højere Se også flowchart i samme vejledning. Ansvar og organisering Hospitalsdirektioner er ansvarlige for, at vejledningen formidles til alle relevante afdelinger. Center, afdelings- og klinikledelser er ansvarlige for, at vejledningen implementeres og at opgaverne i forbindelse med ernæringsscreening og kostordination mv. fordeles. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Anbefalinger for den danske Institutionskost, Fødevarestyrelsen 2009, Pedersen, AN og L.O. Vejledning til læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og diætister screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko, Sundhedsstyrelsen 2008 Oplæg til national handlingsplan mod svær overvægt, Sundhedsstyrelsen Regionale vejledninger: Mad- og ernæringspolitik for Region Hovedstadens hospitaler Ernæringsterapi - voksne Sondeernæring og anlæggelse og kontrol af sonde - (voksne, alder 16 år eller ældre) Parenteral ernæring for voksne - procedurer og forholdsregler Overvægt/fedme (adipositas) - rådgivning og behandling af voksne patienter (over 15 år) med BMI på 25 eller højere Akkrediteringsstandarder DDMK: Bilag Bilag 1 Ernæringsscreening af gravide, fødende og barslende kvinder Udskrevet: af Anonymous 6 af 6
Manual til ernæringsscreening i Cosmic
Manual til ernæringsscreening i Cosmic Emne Forklaring Navigation Primær ernærings screening Den primære ernæringsscreening udføres inden for 24 timer. Menu: Journal -> Indlæggelsessamtale Forud for selve
Læs mereManual til ernæringsscreening i Cosmic
Manual til ernæringsscreening i Cosmic Emne Forklaring Navigation Primær ernærings screening Den primære ernæringsscreening udføres inden for 24 timer. Menu: Journal -> Indlæggelsessamtale Forud for selve
Læs mereKære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring
Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som
Læs mereFagligt notat vedr. fysisk aktivitet, underernæring, overvægt, tobak og alkohol.
Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet, underernæring, overvægt, tobak og alkohol. Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet Der har gennem de seneste 20-30 år været stigende interesse og dokumentation for betydningen
Læs mereUniversity College Lillebaelt Ernæringslære og diætetik
Studieplan Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Introduktion til faget og en forelæsning om energigivende næringsstoffer, vitaminer, mineraler og energibehov. Efterfølgende
Læs mereSkaberen nøder Mennesket til at spise for derigennem at opretholde Livet, indbyder ham dertil gennem Appetitten, og lønner ham derfor gennem Nydelsen.
Skaberen nøder Mennesket til at spise for derigennem at opretholde Livet, indbyder ham dertil gennem Appetitten, og lønner ham derfor gennem Nydelsen. J.-A. Brillat-Savarin s V aforisme i Smagens Fysiologi
Læs mereV E D M AR I AN N E, S Y G E P L E J E R S K E M E D K O O R D I N E R E N D E F U N K T I O N M AR I E, S Y G E P L E J E R S K E M E D S Æ R L I G
OPLÆG PÅ LÆRINGSSEMINAR 31.MAJ -1.JUNI 2017 AFSNIT S2 V E D M AR I AN N E, S Y G E P L E J E R S K E M E D K O O R D I N E R E N D E F U N K T I O N M AR I E, S Y G E P L E J E R S K E M E D S Æ R L I
Læs mereSondeernæring til patienter med akut apopleksi
Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Ved klinisk afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen Malene.Fogh.Nielsen@hvh.regionh.dk Hvidovre Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Afsnit for Apopleksi
Læs mereDe forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland.
De forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland. Indledning På Sundhedsstyregruppens møde den 17. august 2015 blev det besluttet, at udskyde
Læs mereIntroduktion. Sektion A - Demografiske data. 1. Køn? 2. Alder? 3. Hvad er din uddannelse?
Spørgeskema til sygeplejersker, sundhedsassistenter og sundhedshjæ lpere i Kommune vedr. ernæring og dokumentation Introduktion Dette spørgeskema handler om dine rutiner, din viden og dine
Læs mereUdskrivelse med sondeernæring fra Aalborg UH
Udskrivelse med sondeernæring fra Aalborg UH Udviklingskoordinator for Ernæring Lotte Boa Skadhauge og Klinisk diætist Ingeborg Andersen Center for Ernæring og Tarmsygdomme Aalborg Universitetshospital
Læs mereTitel Postoperativ og postanæstetisk observation og behandling af patienter
Udgiver: SP WORKFLOW ID: Dokumenttype Vejledning DDKM: Version: Forfattere SFR Anæstesiologi og Intensiv Terapi Region H Fagligt ansvarlig: SFR Region H og SFR Region Sj Godkendt: Revisionsdato: Søgeord:
Læs mereKost- og Ernæringspolitik
Kost- og Ernæringspolitik Februar 2008 Region Hovedstaden Koncern Plan og Udvikling Kost- og Ernæringspolitik Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Kost- og ernæringspolitik for
Læs mereVEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER
VEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko Vejledning til læger, sygeplejersker,
Læs mereNOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet
Baggrund NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet 26-04-2016 I relation til Ballerup Kommunes overordnede indsats med at forebygge indlæggelser og genindlæggelser samt evidens
Læs mereScreening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende
Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en
Læs mereErnæringsdata i MEDCOM hjemmepleje-sygehusstandarder
Ernæringsdata i MEDCOM hjemmepleje-sygehusstandarder Indhold Baggrund... 2 Arbejdsgruppe... 3 Læsevejledning... 3 Indlæggelsesrapport... 4 Plejeforløbsplan... 5 Udskrivningsrapport... 6 Referencer... 7
Læs mereErnærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland
Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland Ernærings- og måltidspolitikken Formål At angive rammer for varetagelse af ernæringsindsatsen, sådan at alle patienter får den rette
Læs mereErnæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:
Ernæringsvurdering Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Vigtigt at vide om ernæring Introduktion Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive undervægtig.
Læs mereNovember 1996. Abdominalcentret. Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59
November 1996 Til Folketingets Sundhedsudvalg Abdominalcentret Ernæringsenheden-2111 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59 Med tak for lejligheden til at orientere om ernæringsenhedens arbejde
Læs mereDSKE - Temadag Sonderernæring den
DSKE - Temadag Sonderernæring den 01.04.2019 Overlæge, Dipl.-Ing. Rudolf Albert Scheller Ernæringsansvarlig overlæge Medicinske sygdomme Sønderborg Tønder, Sygehus Sønderjylland Trinvis diagnostik og behandling
Læs mereHøringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab
17. december 2014 13/039297 JMR Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt
Læs mereErnæring på tværs - et pilotprojekt. Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient.
Ernæring på tværs - et pilotprojekt Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient., CET Pilotprojekt Hvordan bliver patientens ernæringstilstand
Læs mereOverskrift: Risikovurderig af tryksår: Braden-scoring Akkrediteringsstandard: Revideres næste gang: Godkendt:
Overskrift: Risikovurderig af tryksår: Braden-scoring Akkrediteringsstandard: Godkendt: Revideres næste gang: - Juni 2017 Juni 2020 Formål: At sikre systematisk tryksårsscreening af borgere, der modtager
Læs mereErnæringsindsatsen i Fredensborg Kommune. Præsentation til Forebyggelsesrådet Januar 2017
Ernæringsindsatsen i Fredensborg Kommune Præsentation til Forebyggelsesrådet - 19. Januar 2017 Program: Introduktion af team Ernæringsindsatser Perspektivering Spørgsmål Klinisk diætist: 3,5 årig professionsuddannelse,
Læs mereForeningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.
København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)
Læs mereTil Redaktionen 16-05-02. Til Redaktionen. Vedr. Projekt Underernæring på Sygehuse (UPS).
Til Redaktionen Ernæringsenheden-5601 Abdominalcentret Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59 Telefax 35 45 22 13 16-05-02 Til Redaktionen Vedr. Projekt Underernæring på Sygehuse (UPS). Se
Læs mereOverskrift: Ernæringsscreening Akkrediteringsstandard: Godkendt: December Revideres: December 2021
Overskrift: Akkrediteringsstandard: Godkendt: December 2018 Revideres: December 2021 Formål: At identificere borgere, der er i ernæringsmæssig risiko eller er i risiko for at blive det, for at forebygge
Læs mereTidlig opsporing af forringet helbredstilstand og nedsat funktionsevne hos ældre mennesker Anbefalinger til arbejdsgange og anvendelse af redskaber
Tidlig opsporing af forringet helbredstilstand og nedsat funktionsevne hos ældre mennesker Anbefalinger til arbejdsgange og anvendelse af redskaber Oplæg af Cecilie Aarestrup, Fuldmægtig i Sundhedsstyrelsen,
Læs mereERNÆ- RINGS- VURDE- RING
INFO Navn Bolig Kontaktperson Skemanummer ERNÆ- RINGS- VURDE- RING VIGTIGT AT VIDE OM ERNÆRING INTRODUKTION Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive
Læs mereRehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut
Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Geriatrisk
Læs mereEffekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse
Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse Et tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Gentofte, Lyngby- Taarbæk
Læs mere3. Udskrivningskriterier fra postoperative eller postanæstetiske observationsafsnit eller opvågningsenhed
Postoperativ og postanæstetisk observation og behandling af patienter Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 1 Forfattere SFR for Anæstesiologi og intensiv terapi Gældende fra 24-03-2012
Læs mereTVÆRSEKTORIELT ERNÆRINGSFORLØB FOR ÆLDRE DER UDSKRIVES TIL AMBULANT GENOPTRÆNING
QUICK-GUIDE TVÆRSEKTORIELT ERNÆRINGSFORLØB FOR ÆLDRE DER UDSKRIVES TIL AMBULANT GENOPTRÆNING QUICK-GUIDEN er udgivet af Forebyggelsen, Frederiksberg Kommune, som opfølgning på det afsluttede forskningsprojekt:
Læs mereErnæringsprojekt Anne Fischer, sygeplejerske og faglig vejleder
Ernæringsprojekt 2018 Anne Fischer, sygeplejerske og faglig vejleder Evidens! En stor del af Frederiksberg kommunens ca. 4150 ældre i hjemmepleje og på plejecentre spiser ikke optimalt. De er underernærede,
Læs mereVEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER
VEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko Vejledning til læger, sygeplejersker,
Læs mereKan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri
Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for
Læs mereMargit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske
Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.
Læs mereMorten Freil Direktør
Morten Freil Direktør KVALITET FRA PATIENTERNES PERSPEKTIV DDKM kan være rammen, der sikrer høj og ensartet kvalitet DDKM skal understøtte Høj faglig kvalitet Sammenhæng og helhed Tilgængelighed Inddragelse
Læs mereBaggrund Nordjylland 2016 Region Nordjyllands strategi
1 Baggrund Nordjylland 2016 Region Nordjyllands strategi Effektive og sikre patientforløb, med mennesket i centrum er grundlaget for ideen om pædiatri i Thisted. Borgerne og ikke mindst børnene i området
Læs mereVEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER
VEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko Vejledning til læger, sygeplejersker,
Læs merePEG sonder - Ernæringsplan og pleje efter udskrivelse
PEG sonder - Ernæringsplan og pleje efter udskrivelse Lotte Boa Skadhauge Udviklingskoordinator for ernæring, Cand. Cur. Center for Ernæring og Tarmsygdomme. Aalborg Universitetshospital losk@rn.dk INDHOLD
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs mereKostforplejning i H:S. - forslag til fremtidige indsatsområder
Kostforplejning i H:S - forslag til fremtidige indsatsområder Februar 2001 H:S DIREKTIONENS UDMELDING H:S Direktionen nedsatte i 1998 en arbejdsgruppe med det formål at formulere en overordnet kostpolitik
Læs mereIDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS IDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI FORMÅL Systematisk identifikation af vanskeligheder med at spise hos borgere /patienter > 65 år efter
Læs mereUdfyldningsaftale for Diabetes type 2
Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse
Læs mereErnæringsvurdering i hjemmepleje og på pleje- og rehabiliteringscentre Ernæring
Ernæringsvurdering i hjemmepleje og på pleje- og rehabiliteringscentre Ernæring Madservice i Viborg Kommune skal være med til at skabe fokus på borgerens ernæringsmæssige tilstand. Hvad skulle indsatsen
Læs mereEt tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb
Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med
Læs mereErnæringsdagbog VÆR OPMÆRKSOM PÅ KONTAKT OG MERE VIDEN. en sygeplejerske fra sengeafsnittet på Hjerte-Lungekirurgisk
Efter en operation i spiserøret har din krop behov for energi og protein. Maden er lige så vigtig en del af behandlingen som medicin. Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis du taber dig ufrivilligt, da livsvigtige
Læs mere1. Indledning. 1.1. Formål med redskabet. 1.2. Baggrund for projektet
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Formål med redskabet... 3 1.2. Baggrund for projektet... 3 1.3. Viden til at handle... 2 1.4. Formål med vejledningen... 2 1.5. Vejledningens opbygning... 3
Læs mereBirthe Stenbæk Hansen, Ernæringsfaglig konsulent. Forebyggelsesområdet cand.scient., klinisk diætist. Pernille Bechlund,
Birthe Stenbæk Hansen, Ernæringsfaglig konsulent. Forebyggelsesområdet cand.scient., klinisk diætist. biha05@frederiksberg.dk Pernille Bechlund, Faglig leder. Hjemmeplejen pebe01@frederiksberg.dk Agenda
Læs mereAt sikre ensartet postoperativ observation og behandling af patienter i Region Hovedstaden.
Postoperativ og postanæstetisk observation og behandling af patienter Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 1 Forfattere SFR for Anæstesiologi og intensiv terapi Gældende fra 24-03-20142
Læs mereSocialministeriet Tilskudsadministration Holmens Kanal 22 1060 København K PROJEKTSKEMA B
Socialministeriet Tilskudsadministration Holmens Kanal 22 1060 København K PROJEKTSKEMA B Puljen til udvikling af bedre ældrepleje Ansøgningsrunde 2 Ansøgningsfrist 1. oktober 2007 UBÆP Husk at underskrive
Læs mereHvorfor er kost og ernæring vigtig?
Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring
Læs mereTværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren
Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side
Læs mereKL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis
NOTAT 7. august 2013 Sagsbehandler: Praksis i akut tilbud i Frederiksberg Kommune Dok.nr.: 2013/0015495-1 Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Plan og Projektstab KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet
Læs mereErnæringsdag OUH. Rudolf Scheller/Annette Thurøe Afdeling G
Ernæringsdag OUH Rudolf Scheller/Annette Thurøe Afdeling G Ernæring på geriatrisk afdeling på OUH 90 % af vores patienter får 3 point i NRS 2002 90 % har et utilstrækkeligt indtag af energiog/eller protein
Læs mereBusiness Case nr. I 30X/01
Business Case nr. I 30X/01 Forslagets overskrift: Mindske komplikationer hos borgere med dysfagi Forslagsstiller: Tværgående gruppe sudfordring (vision): Mindske komplikationer hos borgere med dysfagi,
Læs mereIdéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får?
Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får? Januar 2014-01-07 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort præsentation af praksis/ forsknings-
Læs mereSomatiske sygehusafdelinger
Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 med fokus på patienter med diagnosen KOL Juni 2018 Kolofon Titel på udgivelsen: Somatiske sygehusafdelinger - Erfaringsopsamling fra det risikobaserede
Læs mereVelkommen til Urologisk Afdeling
Frederikssund Hospital Velkommen til Patientinformation Velkommen til, Frederikssund Hospital I denne pjece finder du nogle af de informationer, du kan få brug for under din indlæggelse. Ønsker du yderligere
Læs mere3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen
3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse
Læs mereAudit på forebyggelige genindlæggelser
Audit på forebyggelige genindlæggelser Diagnostisk Center, marts 2015 www.regionmidtjylland.dk Baggrund Definition: En akut indlæggelse som sker inden for 30 dage efter udskrivning og ikke som følge af
Læs merePROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)
PROHIP Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Did you feed your patient today? Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde
Læs mereFremtidige driftsbetingelser for de medicinske afdelinger. Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre
Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre Thomas Gjørup Klinikchef, Steno Diabetes Center Formand for Dansk Selskab for Intern Medicin Overlægeforeningens Årsmøde Frede-ricia
Læs mereMORE; Et interventionsprojekt målrettet spiseudfordringer hos syge
MORE; Et interventionsprojekt målrettet spiseudfordringer hos syge Tina Beermann, Ledende Klinisk Diætist, Cand Scient i klinisk Ernæring og Mette Holst, Klinisk Sygeplejespecialist i Ernæring, Ph.d. Center
Læs mereGraviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital?
Graviditet og fødsel 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende til omkring 21.000 fødsler om året. Uanset hvor du føder i regionen, ønsker vi at give dig de samme tilbud under din graviditet,
Læs mereResumé Beskriver hvornår og hvordan der foretages patientidentifikation, herunder brug af patientarmbånd.
Faglig høring LEDELSESGODKENDELSE Dato: 08.02. 2013 Titel Patientidentifikation, regional retningslinje Tekstforfatter Peter Barner-Rasmussen Hans Henrik Bøttger Jeanette Finderup Solveig Gram Fagligt
Læs mereFremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today?
Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? PROHIP Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde
Læs mereRetningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter
17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet
Læs mereInformation vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge
Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under
Læs mere14 Sammenhæng mellem dækning af minimumsbehov og screening/overensstemmelse. 71 15 Kostformer...75
- -!! Indholdsfortegnelse Forord.....3 Resumé.....4 1 Forslag til handlingsplan...6 2 Indledning...8 2.1 Baggrund...8 2.2 Formål...8 2.3 Problemformuleringer...8 3 Metode...9 3.2 Uddybende metode om primær
Læs mereTværsektoriel ledelse på sundhedsområdet
Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift
Læs mereERNÆRINGSSCREENING AF BORGERE I HJEMMEPLEJEN/HJEMMESYGEPLEJEN
ERNÆRINGSSCREENING AF BORGERE I HJEMMEPLEJEN/HJEMMESYGEPLEJEN Københavns Kommune Februar 2019 INDHOLD 1.0 Introduktion 2 2.0 Baggrund og formål 2 3.0 Sammenfatning af resultater 2 4.0 Metode 3 4.1 Datagrundlag
Læs merePRIVATHOSPITALET MØLHOLM A/S P A T I E N T I N F O R M A T I O N ADIPOSITAS LAPAROSKOPISK GASTRISK BYPASS JFL
PRIVATHOSPITALET MØLHOLM A/S P A T I E N T I N F O R M A T I O N ADIPOSITAS I DENNE PJECE FINDER DE INFORMATION OM DERES SYGDOM OG DEN KIRURGISKE BEHANDLING. Side 2 Generelt om fedme Side 3 Forudsætning
Læs mereTil patienter og pårørende. Velkommen til M14. Nyremedicinsk Klinik. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center
Til patienter og pårørende Velkommen til M14 Nyremedicinsk Klinik Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Velkomst og målsætning I denne folder kan du få relevante oplysninger om afsnit M14 og
Læs mereArbejdsdelingen på træningsområdet
Arbejdsdelingen på træningsområdet Sundhedsstyrelsens konference 2. nov. 2007 Lars Folmer Hansen, Kalundborg Kommune Formand projektgruppen vedr. træning Inger Helt Poulsen, Region Sjælland Kontaktperson
Læs merereaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012
Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien
Læs mereangst og social fobi
Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Børneafdelingen Regionshospitalet Randers 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereperiodisk depression
Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer
Læs mereIs MORE enough? DSKE 2012
Is MORE enough? Henrik Højgaard Rasmussen CET Center for Ernæring og Tarmsygdomme Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitetshospital og Aalborg Universitet DSKE 2012 Projekt: MORE Et projekt
Læs mereÅrsmøde 2018 Dansk center for organdonation
Årsmøde 2018 Dansk center for organdonation Arbejdsgruppens rapport indeholder 23 konkrete anbefalinger til at styrke transplantationsområdet 7. De relevante vejledninger fra Dansk Neurokirurgisk Selskab,
Læs merePatienters måltider. Anbefalinger
Patienters måltider Anbefalinger Gør patienters måltider til sundhed Mad og måltider er en undervurderet del af patienters helbred og trivsel. I dag er op mod 40 % af patienterne på danske hospitaler i
Læs mereResultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil
Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Blodtryk (systoliske/diastoliske) Blodtryk beskriver hjertets arbejdsbelastning ved fyldning af hjertet (diastoliske) og tømning af hjertet (systoliske).
Læs mereMette Merlin Husted, RD, stud.scient Kirsten Færgeman, RD, cand.scient.
Emner Præsentation Hvorfor er ernæring til ældre vigtigt? Hvilke retningslinjer nævner ernæring? Hvordan behandles småtspisende borgere i Århus? Hvilken ernæringsinformation skal sendes i indlæggelsesrapport?
Læs merePARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring
PARENTERAL NUTRITION Patientinformation Parenteral ernæring HVORFOR ER ERNÆRING NØDVENDIG? Ernæring indeholder energi og næringsstoffer, der er livsvigtige for, at cellerne i kroppen kan leve, fornyes
Læs mereDecember Samarbejdsaftale om sondeernæring. Region Syddanmark og de 22 kommuner
December 2017 Samarbejdsaftale om sondeernæring Region Syddanmark og de 22 kommuner Baggrund Det er vigtigt, at ernæringstruede patienter får dækket deres ernæringsbehov, hvis deres sygdoms- og sundhedsmæssige
Læs mereSundhedsprofilerne som planlægningsværktøj
Center for Sundhed Sundhedsprofilerne som planlægningsværktøj Jean Hald Jensen Enhedschef for Enhed for Tværsektoriel Udvikling Center for Sundhed Oplæg ved konferencen: Danskernes sundhed tal fra den
Læs mereÅrsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge
DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2016
Dato 13-02-2017 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1
Læs mereNotat. Det Sociale Udvalg. 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud
Notat Til: Fra: Notat til sagen: Det Sociale Udvalg Malene Herbsleb 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Baggrund
Læs mereLivsstilscenter Brædstrup
Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper
Læs mereTidlig Indsats på Tværs
F O R D I G D E R S K A L A R B E J D E M E D T I T - P R O J E K T E T : Tidlig Indsats på Tværs For særligt sårbare medicinske borgere i Thisted Kommune og Morsø Kommune Morsø Kommune Hvad er Tidlig
Læs mereOPGAVE- OG ANSVARSFORDELING
TELECARE NORD KOL OPGAVE- OG ANSVARSFORDELING Indhold Telemedicin til patienter med KOL 2 Formålet med telemedicin 2 Opgave og ansvarsfordeling 2 Identifikation og henvisning 3 Inklusionskriterier 3 Opfølgning
Læs mereForord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand
Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som
Læs mereNøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune
Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Kommune Med udgangspunkt i nøgletalsrapporten for aktivitetsbestemt medfinansiering til Social- og Sundhedsudvalget i juni måned er nedenstående
Læs mereForklaringer på test i rapport
Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,
Læs merePakkeforløb for spiseforstyrrelser
Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere
Læs mereDansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA
Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Apopleksi; Side 1 af 7 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:
Læs mere