Sondeernæring til patienter med akut apopleksi
|
|
|
- Holger Krog
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Ved klinisk afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen Hvidovre Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Afsnit for Apopleksi
2 Indledning Det årlige antal indlæggelser på grund af apopleksi er på landsplan. Patienter med akut apopleksi er i risiko for at blive underernærede under indlæggelse. Dysfagi er er en af årsagerne. Hvad skal behandlingen og ernæringsindsatsen være til disse patienter?
3 FOOD Trial (The Feed Or Ordinary Diet trial) 5033 inkluderede patienter i perioden november 1996 juli hospitaler i 18 lande Det var ikke muligt at inkludere det målsatte antal patienter 9000 Status på dødelighed og outcome 6 måneder efter apopleksi
4 Food Trial (The Feed Or Ordinary Diet trial) Trial 1 forbedret outcome ved normal sygehuskost + kosttilskud kontra normal sygehuskost? (4023 patienter mål 6000 patienter) Trial 2 forbedret outcome ved tidlig sondeernæring (inden dag 7) kontra sen sondeernæring hos patienter med dysfagi (859 patienter mål 2000 patienter) Trial 3 forbedret outcome med PEG kontra NG sonde (321 patienter mål 1000 patienter)
5 Food Trial 1 - Resultater Kun 314 ud af 4023 patienter var vurderet underernæret ved indlæggelsen (7.8%) 2007 havde fået normal sygehuskost, 2016 havde fået normal sygehuskost + tilskud Sygehuskost + tilskud betød en absolut reduktion i risiko for død Sygehuskost + tilskud betød øget risiko for død eller poor outcome
6 FOOD Trial 2 - Resultater Tidlig sondeernæring hænger sammen med en absolut reduktion i risiko for død Tidlig sondeernæring betyder reduktion i død eller poor outcome
7 FOOD Trial 3 - Resultater 162 havde fået anlagt PEG sonde, 159 NG sonde PEG anlæggelse hang sammen med øget absolut risiko for død PEG anlæggelse hang sammen med øget risiko for død eller poor outcome
8 FOOD Trial - Anbefalinger Ingen indikation for rutine kosttilskud til alle apopleksipatienter. Tidlig sondeernæring hænger sammen med reduktion i risiko for død, men flere patienter har poor outcome. Det kan derfor ikke entydigt anbefales at anlægge tidlig NG sonde. NG sonde anbefales frem for PEG sonde i de første uger efter apopleksi.
9 Danske anbefalinger Patienterne screenes systematisk for dysfagi ved indlæggelsen Under indlæggelsen foretages løbende vurderinger af patientens dysfagi Patientens ernæringsrisiko bør vurderes ved indlæggelsen Ved dysfagi bør ernæring tilføres via NG sonde PEG sonde bør alene anvendes til patienter der ikke tolererer NG sonde
10 Fakta på Afsnit for Apopleksi HH Afsnittet har 30 senge Ca 400 indlæggelser årligt på afsnittet Det skønnes at cirka 30-60% af alle apopleksipatienter har dysfagi ved indlæggelsen, hvoraf en stor andel har spontan remission i løbet af de første uger.
11 Mål for ernæringsindsatsen i afdelingen Undgå vægttab Bedre almentilstanden Forkorte indlæggelsestiden Bedre outcome Nedsætte dødeligheden
12 Årsager til underernæring hos patienter med apopleksi Stressmetabolisme Bevidsthedsforstyrrelser Dysfagi Apraksi Neglect Sensibilitetsforstyrrelser Hemianopsi Pareser/paralyser Træthed/depression Appetitløshed Utilpashed Kvalme og opkastninger Smerter
13 Vurdering af patientens ernæringstilstand og synkefunktion ved indlæggelsen Ergoterapeutisk vurdering af synkefunktion i AMA indenfor 24 timer Stillingtagen til synkefunktion/væske/sondebehov ved neurologisk gennemgang i AMA I afdelingen vægt, højde, ernæringsscreening, kostregistrering, sondeplan
14 Patienter i ernæringsrisiko/dysfagi Patienter i ernæringsrisiko / Dysfagi Procent [%] Ernæringsrisiko (2005) Ernæringsrisiko (2007) Dysfagi (2005) Dysfagi (2007) 0 Ernæringsrisiko Ernæringsrisiko Dysfagi (2005) Dysfagi (2007) (2005) (2007) Kilde: HH Afsnit for Apopleksi Maj 2005 / September 2007
15 Tværfaglig indsats omkring individuel ernæringsterapi / monitorering af risikopatienter Plejepersonale Læge Ergoterapeut Logopæd Portør Diætist
16 Plejepersonalets rolle Registrere vægt og højde ved indlæggelsen Ernæringsscreene ved indlæggelsen Udregne energibehov samt protein og væske Udføre vandtest Bestille kost Mundstimulere Bestille og servere alle måltider Guider og hjælper til spisning Ugentlig vægt
17 Plejepersonales rolle Vejleder i ernæring Kostregistrerer Udarbejder kostplan Udarbejder plejeplan Ugentlig rescreening Revidering af kostplan Døgnrytmeplan Anlæggelse af NG sonde Sondeplan/standard sondeplan Databaseskema - NIP
18 Lægens rolle Stillingtagen til sonde ved neurologisk gennemgang Ugentlig vægt, ernæringsstatus og kosttype i journalen Ordinerer NG eller PEG sonde i tæt samarbejde med ergoterapeut/plejepersonale
19 Ergoterapeutens rolle Vurderer patientens evne til at spise og drikke inden for 24 timer Daglig træning og vurdering af patientens dysfagi Udarbejder spisevejledning FOTT
20 Ernæringsterapi ved dysfagi Daglig ergoterapi FOTT Mundstimulering Mundpleje Guiding ved måltider Atylet Purè eller findelt kost NG sonde (efter 1 uge) PEG sonde (efter 3 uger)
21 Farer ved dysfagi Silent aspiration Pneumoni Underernæring Dehydrering Øget dødelighed
22 Nye tiltag i afdelingen Tværfaglig ernæringsgruppe udarbejder instrukser/vejledninger peg optrapningsskema lokal sondeinstruks højdemålingsinstruks standard sondeplaner dysfagiscreening underviser i ernæring Ergoterapeuter i AMA
23 Hvornår anlægges NG sonde? Hvornår anlægges NG sonde? Sonde 1.døgn (2005) Procent[%] Sonde 1.døgn 40 Sonde 1.døgn 10 Sonde 2.døgn 40 Sonde 2.døgn 20 Sonde 3.døgn 0 Sonde 3.døgn 20 Senere end 3.døgn Sonde 1.døgn (2007) Sonde 2.døgn (2005) Sonde 2.døgn (2007) Sonde 3.døgn (2005) Sonde 3.døgn (2007) Senere end 3.døgn (2007) (2005) (2007) (2005) (2007) (2005) (2007) (2007) Kilde: HH Afsnit for Apopleksi Maj 2005 / September 2007
24 Hvordan går det så??
25 Vægt efter 1 måned Vægt efter 1 måned hos patienter med sonde Procenter [%] Vægttab Uændret vægt Vægtøgning Kilde: HH Afsnit for Apopleksi September 2007
26 Afslutning En tværfaglig indsats og en tidlig identifikation af dysfagi er vigtig i behandlingen af apopleksipatienten. Sondeanlæggelse kan vente op til en uge, hvis patienten behandles med iv væske. Patienterne holder vægten på sondeernæring. Var der endnu flere der skulle have en NG sonde??????
Baggrund. Neurocenter og kirurgisk center 1
Evidensbaseret klinisk retningslinje for undersøgelse af dysfagi hos voksne patienter med traumatisk hjerneskade Klinisk sygeplejespecialist Leanne Langhorn Ergoterapeut Eva Eriksen Århus Universitetshospital
ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest
ErnæringsNyt Januar 2014 Torsdag d. 7. november blev der afholdt Ernæringens dag, i Hospitalsenheden Vest. Rigtig mange afdelinger gjorde en stor indsats på dagen. I alt deltog 13 afsnit i dataindsamlingen,
Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.
Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
BILAG 4 Detaljer vedrørende medtagede studier Ved beskrivelsen af konsistens af drikke og mad anvendes den betegnelse, som er anvendt i artiklen. Den engelske tekst fra artiklerne fremgår af fodnoterne.
Dysfagi Forudsætninger for deltagelse i måltider.
Dysfagi Forudsætninger for deltagelse i måltider. Forudsætninger for deltagelse i måltider Gode rammer At borgeren kan tygge og synke maden At maden har den rette konsistens og sammensætning. Rette siddestilling
Mad på recept Et ernæringsprojekt på Nyremedicinsk sengeafsnit Århus universitetshospital Skejby
Mad på recept Et ernæringsprojekt på Nyremedicinsk sengeafsnit Århus universitetshospital Skejby Innovativ ernæringstemadag God mad let at spise November 2010 Sygeplejerske Lise Nicolaisen Klinisk diætist
Manual til ernæringsscreening i Cosmic
Manual til ernæringsscreening i Cosmic Emne Forklaring Navigation Primær ernærings screening Den primære ernæringsscreening udføres inden for 24 timer. Menu: Journal -> Indlæggelsessamtale Forud for selve
Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring
Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som
Manual til ernæringsscreening i Cosmic
Manual til ernæringsscreening i Cosmic Emne Forklaring Navigation Primær ernærings screening Den primære ernæringsscreening udføres inden for 24 timer. Menu: Journal -> Indlæggelsessamtale Forud for selve
Dysfagipakken. Udarbejdet af: - Sophie Lytoft Simonsen - Kristin Felicia Nilausen - Jytte Strange
Dysfagipakken Udarbejdet af: - - Kristin Felicia Nilausen - Jytte Strange Baggrund for arbejdet Prævalens 10-33% af medicinske patienter over 50 år har øvre dysfagi (Eisenstadt 2010) 20-50% med Morbus
Business Case nr. I 30X/01
Business Case nr. I 30X/01 Forslagets overskrift: Mindske komplikationer hos borgere med dysfagi Forslagsstiller: Tværgående gruppe sudfordring (vision): Mindske komplikationer hos borgere med dysfagi,
NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet
Baggrund NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet 26-04-2016 I relation til Ballerup Kommunes overordnede indsats med at forebygge indlæggelser og genindlæggelser samt evidens
Ernæringsdag OUH. Rudolf Scheller/Annette Thurøe Afdeling G
Ernæringsdag OUH Rudolf Scheller/Annette Thurøe Afdeling G Ernæring på geriatrisk afdeling på OUH 90 % af vores patienter får 3 point i NRS 2002 90 % har et utilstrækkeligt indtag af energiog/eller protein
Temadag Region Syddanmark 15. november 2017
Ernæringsopfølgning efter udskrivelse til den underernærede geriatriske patient Jette Lindegaard Pedersen Temadag Region Syddanmark 15. november 2017 Alder Sygdom Stress metabolisk tilstand Appetit Kostindtag
Øvre dysfagi. opsporing, udredning og udvalgte indsatser. Pixi-udgave Øvre pi
Øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Pixi-udgave Øvre pi Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs
DSKE - Temadag Sonderernæring den
DSKE - Temadag Sonderernæring den 01.04.2019 Overlæge, Dipl.-Ing. Rudolf Albert Scheller Ernæringsansvarlig overlæge Medicinske sygdomme Sønderborg Tønder, Sygehus Sønderjylland Trinvis diagnostik og behandling
Udskrivelse med sondeernæring fra Aalborg UH
Udskrivelse med sondeernæring fra Aalborg UH Udviklingskoordinator for Ernæring Lotte Boa Skadhauge og Klinisk diætist Ingeborg Andersen Center for Ernæring og Tarmsygdomme Aalborg Universitetshospital
20. november 2013. slide 1. Patientsikkerhed. Faren ved fejlsynkning. Temarapport om dysfagi fra Patientombuddet
slide 1 Faren ved fejlsynkning Patientsikkerhed Temarapport om dysfagi fra Patientombuddet 2013 slide 2 De næste 35 minutter Hvad gør patientombuddet Viden om dysfagi fra utilsigtede hændelser Sikkerhedstænkning.
Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019
Ernæringsstøtte i hjemmet efter udskrivelse Jette Lindegaard Pedersen Udviklingsansvarlig sygeplejerske PhD Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019 Alder Sygdom Stress metabolisk tilstand
Hvad er vigtigt at lære om geriatrisk sygepleje?
Hvad er vigtigt at lære om geriatrisk sygepleje? Et bud fra selskabets uddannelsesgruppe? Grundkursus i geriatrisk sygepleje Diplommodul i geriatrisk behandling og pleje Hvad er vigtigt at lære om geriatrisk
Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får?
Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får? Januar 2014-01-07 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort præsentation af praksis/ forsknings-
Birthe Stenbæk Hansen, Ernæringsfaglig konsulent. Forebyggelsesområdet cand.scient., klinisk diætist. Pernille Bechlund,
Birthe Stenbæk Hansen, Ernæringsfaglig konsulent. Forebyggelsesområdet cand.scient., klinisk diætist. [email protected] Pernille Bechlund, Faglig leder. Hjemmeplejen [email protected] Agenda
PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)
PROHIP Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Did you feed your patient today? Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde
Patienters måltider. Anbefalinger
Patienters måltider Anbefalinger Gør patienters måltider til sundhed Mad og måltider er en undervurderet del af patienters helbred og trivsel. I dag er op mod 40 % af patienterne på danske hospitaler i
Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today?
Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? PROHIP Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde
PEG sonder - Ernæringsplan og pleje efter udskrivelse
PEG sonder - Ernæringsplan og pleje efter udskrivelse Lotte Boa Skadhauge Udviklingskoordinator for ernæring, Cand. Cur. Center for Ernæring og Tarmsygdomme. Aalborg Universitetshospital [email protected] INDHOLD
Mad og Motivation -et ernæringsprojekt
Mad og Motivation -et ernæringsprojekt Projektleder Lotte Vittinghus Stokbro, Rigshospitalet DSKE s efteruddannelsesdag, Fredag den 27. Februar 2009 Frederiksberg Hospital Mad og Motivation Patienterne
Ernæring på tværs - et pilotprojekt. Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient.
Ernæring på tværs - et pilotprojekt Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient., CET Pilotprojekt Hvordan bliver patientens ernæringstilstand
Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse
Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse Et tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Gentofte, Lyngby- Taarbæk
Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015
Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Indholdsfortegnelse Formål med kostpolitik Værdier og visioner Baggrund og status Fokusområde 1: den rette ernæring Fokusområde 2: gode råvarer, produktion og
Pneumoni hos trakeotomerede patienter. Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje.
Pneumoni hos trakeotomerede patienter Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje. Trakeotomi på afdeling F, OUH 35-40 trakeotomier årligt. Primært relateret til cancer og stråleskader. Normalt
Ernæringsindsatsen i Fredensborg Kommune. Præsentation til Forebyggelsesrådet Januar 2017
Ernæringsindsatsen i Fredensborg Kommune Præsentation til Forebyggelsesrådet - 19. Januar 2017 Program: Introduktion af team Ernæringsindsatser Perspektivering Spørgsmål Klinisk diætist: 3,5 årig professionsuddannelse,
VEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER
VEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko Vejledning til læger, sygeplejersker,
Underernæring et alvorligt problem for værdigheden
Underernæring et alvorligt problem for værdigheden Anne Marie Beck Docent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Birthe Stenbæk Hansen Ernæringsfaglig chefkonsulent Frederiksberg Kommune Det Sundhedsfaglige
DYSFAGI - baggrund, forekomst og konsekvenser
DYSFAGI - baggrund, forekomst og konsekvenser Annette Kjærsgaard Ph.d. studerende, MSc, Ergoterapeut Forskningsinitiativerne for Rehabilitering og Aktivitetsstudier/Ergoterapi, Syddansk Universitet Tilknyttet
Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut
Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Geriatrisk
Synkebesvær øger dødelighed
Synkebesvær øger dødelighed Ældres risiko for lungebetændelse stiger, hvis de ikke kan synke mad og drikke normalt, og det medfører flere dødsfald. Af Britta Lundqvist tema dysfagi Fire ud af 10, der indlægges
Ernæringsprojekt Anne Fischer, sygeplejerske og faglig vejleder
Ernæringsprojekt 2018 Anne Fischer, sygeplejerske og faglig vejleder Evidens! En stor del af Frederiksberg kommunens ca. 4150 ældre i hjemmepleje og på plejecentre spiser ikke optimalt. De er underernærede,
SMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen
1 SMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen Hvidbogen Hvidbogen giver et bud på hvilke udfordringer, der er i at tilbyde
PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring
PARENTERAL NUTRITION Patientinformation Parenteral ernæring HVORFOR ER ERNÆRING NØDVENDIG? Ernæring indeholder energi og næringsstoffer, der er livsvigtige for, at cellerne i kroppen kan leve, fornyes
Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for synkebesvær
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for synkebesvær Baggrund og formål En velfungerende synkefunktion er afgørende for at bringe mad og drikke fra mundhulen gennem svælget
Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle patienter til observation for apopleksi og TIA/TCI i region Nordjylland Det
ERNÆRINGSSONDE VED DYSFAGI VED LENE KJÆRHAUGE CHRISTIANSEN, SYGEPLEJERSKE MED SÆRLIG KLINISK FUNKTION MIN HVERDAG MED SONDEERNÆRING Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle
Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:
Ernæringsvurdering Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Vigtigt at vide om ernæring Introduktion Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive undervægtig.
Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Manual. Patienter i ernæringsmæssig risiko
Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Manual Patienter i ernæringsmæssig risiko Kvalitetskoordinator Peter Barner-Rasmussen August 2002 Indhold Side Indsats for patienter i ernæringsrisiko...
Ernæringsstatus og -forløb hos apopleksipatienter under rehabilitering
4 Klinisk Sygepleje 24. årgang nr. 4 2010 ORIGINAL ARTIKEL Ernæringsstatus og -forløb hos apopleksipatienter under rehabilitering Nutritional status in patients with stroke Background: The consequences
TVÆRSEKTORIELT ERNÆRINGSFORLØB FOR ÆLDRE DER UDSKRIVES TIL AMBULANT GENOPTRÆNING
QUICK-GUIDE TVÆRSEKTORIELT ERNÆRINGSFORLØB FOR ÆLDRE DER UDSKRIVES TIL AMBULANT GENOPTRÆNING QUICK-GUIDEN er udgivet af Forebyggelsen, Frederiksberg Kommune, som opfølgning på det afsluttede forskningsprojekt:
Procedure. Emne: Sonde PEG pleje og ernæringsindgift i Percutan endoskopisk gastronomi sonde.
Procedure Emne: Sonde PEG pleje og ernæringsindgift i Percutan endoskopisk gastronomi sonde. Formål: At der arbejdes ud fra samme principper ved pleje, og ved indgift i PEG sonde til gavn for beboernes
DYSFAGI. Definition. Disposition 9. november 2011 kl. 10.30 til 12.00. Dysfagi er på latin dys-phagia.
DYSFAGI Ph.d stud, MSc, Specialergoterapeut, F.O.T.T. Instruktør Disposition 9. november 2011 kl. 10.30 til 12.00 Definitioner Symptomer, årsager og konsekvenser Normal synkning Incidens og prævalens Screening,
Kost- og Ernæringspolitik
Kost- og Ernæringspolitik Februar 2008 Region Hovedstaden Koncern Plan og Udvikling Kost- og Ernæringspolitik Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Kost- og ernæringspolitik for
NutriDia. Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab
NutriDia Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab Mette Holst Temadag for Sygeplejersker og Kliniske Diætister Hvidovre 20.03.2018 Hvorfor NutriDia? Manglende
MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt
MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko
ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke
ENTERAL ERNÆRING Patientinformation Sondeernæring og ernæringsdrikke Hvis du ikke får tilstrækkeligt med energi, protein, vitaminer og mineraler, kommer du ind i en ond cirkel... Du har mindre appetit
Indikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia:
Dansk Apopleksiregister Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af apopleksi? Fakta om indikatorer og standarder Et behandlingsforløb på et sygehus består typisk af flere forskellige delbehandlinger
Ernæringsdata i MEDCOM hjemmepleje-sygehusstandarder
Ernæringsdata i MEDCOM hjemmepleje-sygehusstandarder Indhold Baggrund... 2 Arbejdsgruppe... 3 Læsevejledning... 3 Indlæggelsesrapport... 4 Plejeforløbsplan... 5 Udskrivningsrapport... 6 Referencer... 7
Ernæringsvurdering i hjemmepleje og på pleje- og rehabiliteringscentre Ernæring
Ernæringsvurdering i hjemmepleje og på pleje- og rehabiliteringscentre Ernæring Madservice i Viborg Kommune skal være med til at skabe fokus på borgerens ernæringsmæssige tilstand. Hvad skulle indsatsen
Dysfagiprøvehandling Plejecenter 2017
Dysfagiprøvehandling Plejecenter 2017 Baggrund Hvorfor: En stor del ældre på plejecentre vurderes at være i risiko for at have dysfagi. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der overvejes at tilbyde personer
Til patienter og pårørende. Velkommen til M14. Nyremedicinsk Klinik. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center
Til patienter og pårørende Velkommen til M14 Nyremedicinsk Klinik Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Velkomst og målsætning I denne folder kan du få relevante oplysninger om afsnit M14 og
Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab
17. december 2014 13/039297 JMR Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt
Udredning af årsagen til dårlig ernæringstilstand
Udredning af årsagen til dårlig ernæringstilstand Tygge- og synkebesvær Tandstatus Har den ældre dårlige tænder, kan det være svært at tygge. Har den ældre tabt sig meget, passer tandprotesen måske ikke
Overskrift: Ernæringsscreening Akkrediteringsstandard: Godkendt: December Revideres: December 2021
Overskrift: Akkrediteringsstandard: Godkendt: December 2018 Revideres: December 2021 Formål: At identificere borgere, der er i ernæringsmæssig risiko eller er i risiko for at blive det, for at forebygge
Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.
København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)
Hvorfor er kost og ernæring vigtig?
Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring
Dysfagi et symptom med alvorlige konsekvenser
Dysfagi et symptom med alvorlige konsekvenser HEIDI ADAMSEN, ERGOTERAPEUT OG UNDERVISER PÅ SOSU SILKEBORG Et kig i hverdagen: Ordet DYSFAGI stammer fra Græsk - DYS betyder vanskeligheder eller besvær -
DYSFAGI set med kliniske øjne. Arrangeret af EFS-dysfagi
DYSFAGI set med kliniske øjne Arrangeret af EFS-dysfagi [email protected] Parallel session 1 kl. 13.30-14.30 Undersøgelse af øvre dysfagi - set ud fra egen klinisk kontekst Screening (opsporing) Nete
Ernæringsstrategi Hospitalsenheden Horsens
Ernæringsstrategi Hospitalsenheden Horsens Godkendt af hospitalsledelsen juni 2016 Indholdsfortegnelse HVORFOR fokus på klinisk ernæring... 2 FAGLIG begrundelse for en ernæringsstrategi...2 Begrebsafklaring...
VEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER
VEJLEDNING TIL LÆGER, SYGEPLEJERSKER, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER, SYGEHJÆLPERE OG KLINISKE DIÆTISTER Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko Vejledning til læger, sygeplejersker,
Dysfagi Dorte Melgaard
Dysfagi Dorte Melgaard Dagens program 13.00 13.10 Velkomst 13.10-14.10 Forskningresultater - dysfagi hos den ældre medicinske pa9ent 14.10-14.30 Pause 14.30-15.30 Screening og undersøgelse af dysfagi Fysisk
Ernæringsindsats ift. uplanlagt vægttab hos ældre (plejecentre)
Center for Sundhed & Pleje Version marts 2015 Titel: Ernæringsindsats ift. uplanlagt vægttab hos ældre (plejecentre) Gældende for: Ansvarlige: Målgruppe: Formål: Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune
Kostforplejning i H:S. - forslag til fremtidige indsatsområder
Kostforplejning i H:S - forslag til fremtidige indsatsområder Februar 2001 H:S DIREKTIONENS UDMELDING H:S Direktionen nedsatte i 1998 en arbejdsgruppe med det formål at formulere en overordnet kostpolitik
... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand
... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital
December Samarbejdsaftale om sondeernæring. Region Syddanmark og de 22 kommuner
December 2017 Samarbejdsaftale om sondeernæring Region Syddanmark og de 22 kommuner Baggrund Det er vigtigt, at ernæringstruede patienter får dækket deres ernæringsbehov, hvis deres sygdoms- og sundhedsmæssige
Konsistens på mad og drikke
Konsistens på mad og drikke Til dig der har brug for at få mad og drikke i en modificeret konsistens for at kunne tygge og/eller synke den Konsistens på mad Tygge- og synkevenlig kost Det er vigtigt, at
Forskning i neurorehabilitering
Af Trine Schow, Ph.d. forskningsergoterapeut. Afdeling for Ergoterapi, Hvidovre Hospital. Afdeling Stine for Holm, Højt børneergoterapeut Specialiseret, og kandidat i Glostrup Hospital med pædagogisk udefunktion
Forum for Underernæring
Forum for Underernæring Brugerundersøgelse Region Hovedstaden: Friske data Dansk Selskab for Klinisk Ernæring: målsætning Kendte løsninger Drivkræfter endnu uden synderlig effekt: Viden Kvalitetssikring
Ernæringsindsats i Roskilde Kommune. Klinisk diætist Camilla Morre Nørgaard Klinisk diætist Tina Bossow
Ernæringsindsats i Roskilde Kommune Klinisk diætist Camilla Morre Nørgaard ([email protected]) Klinisk diætist Tina Bossow ([email protected]) Opstarten Juni 2014: 1 klinisk diætist + 1 ernæringskonsulent
