Bæredygtige lokalplaner Kommunernes værktøjer til arbejde med bæredygtighed i lokalplaner Maj 2013 Projektleder Mikkel Suell Henriques
Status 62 kommuner deltog i elektronisk spørgeundersøgelse og 9 i interview. Besvarelsesprocent på 63%. Evalueringens grundlag er baseret på en bred repræsentation af både store og små, by-, mellem-, land-og ydrekommuner. REDSKABER TIL DEN BÆREDYGTIGE BY - MAJ 2013 SIDE 2
Forankring af bæredygtighed Overordnet er bæredygtighed forankret på både politisk og administrativt niveau. Hvordan er bæredygtighed forankret i kommunen? Mindre end 10 % af kommunerne svarer, at bæredygtighed er forankret kun på administrativt niveau 5 % svarer kun på politisk niveau REDSKABER TIL DEN BÆREDYGTIGE BY - MAJ 2013 SIDE 3
Formidling af bæredygtighed Over halvdelen af kommunerne markedsfører sig på bæredygtighed i enten høj eller nogen grad. I hvor høj grad markedsfører kommunen sig på bæredygtighed? 32% i høj grad og 31% i nogen grad, 29% i begrænset omfang 8% markedsfører sig slet ikke på bæredygtighed REDSKABER TIL DEN BÆREDYGTIGE BY - MAJ 2013 SIDE 4
Formidling af bæredygtighed 47% formidler deres arbejde med bæredygtighed gennem dialog med interessenter. Hvordan formidles jeres arbejde med vurdering og indarbejdelse af bæredygtighed i lokalplaner? 35 % svarer at de ikke formidler deres arbejde med bæredygtighed. 30 % gør det gennem kommunens hjemmeside REDSKABER TIL DEN BÆREDYGTIGE BY - MAJ 2013 SIDE 5
Formidling af bæredygtighed Det er især i forbindelse med dialog med investorer at arbejdet med bæredygtighed formidles (89 %). Hvis metoden bruges i forbindelse med dialog med interessenter, er det så i forhold til : (vælg gerne flere) 43 % svarer i forbindelse med dialog med borgere 32 % svarer i forbindelse med dialog med grønne organisationer REDSKABER TIL DEN BÆREDYGTIGE BY - MAJ 2013 SIDE 6
Definition af bæredygtighed De begreber, som er beskrevet i Lov om miljøvurdering af planer og programmer 1 stk. 2 har haft den største indflydelse på kommunernes begreber/ parametre til vurdering af bæredygtighed. I hvor høj grad er de begreber, som I bruger til vurdering af bæredygtighed inspireret eller udviklet på baggrund af: De private initiativer og certificeringsordninger har kun påvirket kommunerne i meget lav grad, i lav eller nogen grad for under 5 % af respondenterne REDSKABER TIL DEN BÆREDYGTIGE BY - MAJ 2013 SIDE 7
Frontløberne 8 kommuner kan betragtes som frontløbere i forhold til at gennemføre og kommunikere en vurdering af bæredygtighed, der rækker ud over den lovgivne miljøvurdering, og der er gennem caseanalyse set nærmere på værktøjerne i disse kommuner. De 8 frontløbere er: Aalborg, Favrskov, Hillerød, Holbæk, Jammerbugt, København, Odense og Roskilde. REDSKABER TIL DEN BÆREDYGTIGE BY - MAJ 2013 SIDE 8
Frontløberne Helhedsorienteret dialogmodel Aalborg, København, Odense og Roskilde Fokusmodel Jammerbugt og Hillerød Prioriteringslistemodel Holbæk og Favrskov REDSKABER TIL DEN BÆREDYGTIGE BY - MAJ 2013 SIDE 9
Aalborg Kommune Bæredygtighedsværktøj Blomsten Helhedsorienteret dialogmodel Værktøj til at analysere og prioritere bæredygtighedshensyn på grundlag af stedets potentialer og problemer. Mål og virkemidler i hele processen fra kommuneplan, over i lokalplan, byggesager og til dialog. Aalborg Kommune Bæredygtighedsværktøj Blomsten er dynamisk og bladene ændrer størrelse alt efter i hvor høj grad den givne parameter er prioriteret. REDSKABER TIL DEN BÆREDYGTIGE BY - MAJ 2013 SIDE 10
Jammerbugt Kommune Bæredygtighedsværktøjskatalog Fokusmodel Politisk og administrativt værktøj til lokalplanlægning med parametrekatalog og vurderingsskema: Bæredygtighed i lokalplaner vurderes med pointgivning ud fra klimahensyn. Jammerbrugt Kommune Værktøjskatalog Gode eksempler og fast punkt vedr. planloven. Vurderingsskema med klimapoint, som giver en nuanceret vurdering. Fokusering på klima: vand og energi. REDSKABER TIL DEN BÆREDYGTIGE BY - MAJ 2013 SIDE 11
Holbæk Kommune Bæredygtighedstjekliste Prioriteringslistemodel Tjeklisten bruges til at vurdere hvor bæredygtigt et projekt er, og hvor det er muligt at gøre yderligere bæredygtighedsfremmende tiltag. Inddelt i 5 temaer. Holbæk Kommune Bæredygtighedstjekliste Kvalitativ tjekliste med beskrivende spørgsmål. Ikke så visuelt, men god indføring i kommunens prioriteringer og gode både kvalitative og kvantitative spørgsmål. REDSKABER TIL DEN BÆREDYGTIGE BY - MAJ 2013 SIDE 12
Anbefalinger Bæredygtighedsstrategier, - metoder og værktøjer udgør et potentiale hos den enkelte kommune for større fokus på bæredygtigheden og for at skabe konkrete tiltag i lokalplaner. -Balancen, -Dialogen og -Læringen Find den model, der passer til kommunen Værktøjet skal kunne bruges til dialog Fastsæt et kommunalt beredskab til opdatering Brug værktøjet i det daglige arbejde REDSKABER TIL DEN BÆREDYGTIGE BY - MAJ 2013 SIDE 13
Mikkel Suell Henriques Projektleder/Civilingeniør Haraldsgade 53 2100 København Ø Tlf: 72 54 47 32 E-mail: mishe@nst.dk www.naturstyrelsen.dk REDSKABER TIL DEN BÆREDYGTIGE BY - MAJ 2013 SIDE 14