Arbejdsbetinget eksem Jeanne Duus Johansen Hudafdelingen, Gentofte Hospital jedu@geh.regionh.dk
Kontakteksem Opstår ved kontakt med kemiske stoffer i miljøet: der giver allergi allergisk kontakteksem der irriterer huden irritativt eksem
Sygdomsforekomst ca. 5% af voksne danskere har aktivt kontakteksem på hænderne nu (punkprævalens) ca. 10% af voksne danskere får i løbet af tilværelsen eksem på hænderne (livstidsrisiko) 20% har en kontaktallergi 2000 tilfælde af håndeksem anmeldes årligt som arbejdsskade
Håndeksem har konsekvenser Sygemelding 57% Job skifte i alt 44% Pension 15% Nedsat livskvalitet 72% Socialt handicap Sammenhæng til svært håndeksem og lav social status Cvetkovski RS. Br J Derm 2005:152:93-98/ Contact Dermatitis 2006:54:106-111 Meding B. Contact Dermatitis 2005:53:308-313
Håndeksem er en kronisk sygdom 522 patienter fulgt i 5 år Stadig eksem: Efter 1 år: 81% Efter 5 år: 65%
Risikofaktorer: dårlig prognose Udbredt eksem ved første konsultation Kontaktallergi Atopisk eksem (=børneeksem) Alder over 50 år Ufaglærte Fødevarerelateret eksem Lang tid om at søge læge
Årsager til håndeksem Miljø Allergener Kemikalier fx epoxy Irritanter Kemikalier fx sæbestoffer, vand Fysisk fx okklusion Mekanisk fx friktion Individ Atopisk eksem (eksem som barn)
Sanering af miljø for: Allergener Irritanter Beskyttelsesmidler Hygiejne Hudpleje Hvis syg: Hurtig behandling Forebyggelse
Huden: en levende mur Mursten og mørtel: Celler og fedtstoffer
Almindelige irritanter og allergener Irritanter Allergener Vand Sæbe Opløsningsmidler Desinfektionsmidler Olier Syrer/baser Metaller (nikkel, krom) Gummikemikalier Konserveringsmidler Parfumestoffer Planter Epoxy, akrylater
Mekanismer til kontakteksem Irritation Allergi Sæbestoffer Opløsningsmidler Mekanisk slid nikkel gummi epoxy Eksem Cytokiner frigivers fra de ødelagte celler: medfører eksem Huskeceller Dræberceller Immunsystemet: T-lymfocytter Irritativt eksem Allergisk eksem
Kontaktallergi Lav molekylære kemiske stoffer ca. 4000 beskrevet Metaller Konserveringsmidler Parfume Farvestoffer Planter Behandlingsmidler
Påvisning af allergi: Lappetest (plasterprøve/epikutantest) Efter 3-4 dage
Lappetest = plasterprøve Europæisk basisserie ca. 24 stoffer Testes ofte med 50 80 stoffer: serier, produkter Viser hvilke stoffer personen er allergisk over for, men ikke om allergien er erhvervsbetinget Afgørende at man finder ud af hvad personen er udsat for.
Nikkelallergi 1990 erne Alder Mænd Kvinder (år) (%) (%) 15 34 2.4 19.6 35 49 1.1 7.9 50 69 2.2 11.1 Nielsen NH. Acta Derm Venereol 1992;72:456-460
25. januar 2000 Bekendtgørelse om forbud mod import og salg af visse nikkelholdige produkter EU Direktiv baseret på dansk særlovgivning siden 1989 Omfatter produkter beregnet til at komme i direkte berøring med huden fx knapper, spænder, ure, smykker... Nikkelfrigivelse <0.5 µg/cm 2 /uge Lavere for piercingsmykker
Effekt Reduktion blandt yngre kvinder (Tyskland) Reduktion blandt gymnasiepiger ørepiercet efter 1992 (Danmark) Øre-piercet Før 1992 Efter 1992 26.9% 12.4% Samfundsøkonomi (DK): Besparelse: 10 mia. dkr./20 år Schnuch, A. At al Contact Dermatitis 2003 Jensen CS et al. Br. J. Derm 2002
Dimethyl glyoximtest Udsættelsen kan påvises ved en nikkelanalysetest Meget specifik, men ikke så følsom
Erhvervsmæssige udsættelser nikkel Elektrokemisk industri Metalarbejder Værktøj Nøgler Mønter Kræver vedvarende tæt direkte (fugtig) hudkontakt
Nikkel i arbejdsmiljøet Ca. 1/3 af håndholdt værktøj har metaldele, der frigiver nikkel Låsesmede, tømrer og kasserer undersøgt Alle udsat for nikkel gennem en arbejdsdag. Mest på håndflader. REACH: genstande som er beregnet til at være i langvarig kontakt med hud skal overholde nikkeldirektivet, dvs. 30 min kontinuerligt eller 1 time i løbet af en arbejdsdag. Lidén et al. Contact Dermatitis 2008
Nye udsættelser 2008: 41 mobiler fra to forskellige producenter, der tilsammen dækkede halvdelen af markedet: 19,5% frigav nikkel 7,3% fra flere steder på mobilen Thyssen JP et al. CD 2008
Chromium uses Krom Metalindustri: legeringer Lædergarvning: Kromsulfat (CrIII) Træbeskyttelse Pigmenter: farver og malinger Naturligt tilstede i cement
Chromium Krom Oxidation stadier : II to +VI Kun Cr(III) og Cr(VI) er stabile Reversibel: Cr(III) Cr(VI) svagt allergen stærkt allergen Lav ph Høj ph
Legislation Lovgivning Cement: Regulering i Skandinavien i 1980 erne Tilsætning af jernsulfat til cement CrVI 2 µg/g Lignende EU regulering i 2005 Læder: Ingen europæisk regulering national regulering: arbejdshandsker: 2 10 ppm
2005: EU-lovgivning efter dansk model
Hyppighed af kromallergi
Læderprodukter årsag til kromallergi Årsag til kromallergi Alle i% mænd kvinder
Konserveringsmidler: biologisk aktive stoffer forhindrer vækst af mikro organismer Kosmetik Rengøringsmidler Maling/lak Skæreolier Papir m.m. Methyldibromo glutaronitrile
Methylisothiazolinone (MI) Konserveringsmiddel I vandbaserede produkter: maling kosmetik rengøringsprodukter Tidligere kun anvendt sammen med MCI: Reguleret flere gange 15ppm in kosmetik MI 3.75 ppm Skal fremgå af MSDS i industrielle produkter MCI Både MCI og MI er stærkt allergifremkaldende MI anvendt I industrielle produkter siden år 2000 MI tilladt i kosmetik fra 2005 100ppm MI Lundov m et a. 2010:63:164-167
MI i maling Ved test af mere end 2000 patienter: 1.5% positive (Gentofte) 1/2 relateret til kosmetik 1/2 til produkter på arbejdspladsen (limer/maling) De første tilfælde af MI allergi var fra en maling fabrik MCI/MI er reguleret så nu anvendes MI istedet for MI er ikke reguleret i øjeblikket Ingen mærkningskrav på MSDS Anvendes i maling I 113 270 ppm Isaksson et.al.: Dermatitis 15 (4) 2004 Thyssen et.al.: Contact Dermatitis 54 (6) 2006 Lundov m et a. 2010:63:164 167
Luftbåren eksem og astma fra MI MI afdamper fra nymalede vægge Langvarige astmaproblemer Allergi eksem
Handsker: to slags allergi Naturgummi=latex (protein) Kemikalier + thiuram carbamater mercapto Nældefeber Eksem Astma Shock
Epoxyresin systemer Egenskaber: Stærkt Fleksibel Letvægt Resistent for påvirkninger: Kemisk Termisk Mekanisk Isolerende Anvendelse: Limer Malinger Pulver farver Isoleringmaterialer Coatede glasfibre Coatede kulfibre Typer: To komponent: resin og hærder En komponent: varmeaktiveret
Epoxy resin systemer Indeholder Resin Hærder Oftest anvendt: DGEBA Kombination af Bisphenol A og Epichlorhydrin Kan indeholde Modificerende stoffer Additiver Varierende molekylvægt ved variation mellem forholdet af de to
Allergi Høj risiko for kontaminering af hud: Blanding af resin og hærder Luftbåren udsættelse Slibe støv Klæbrig og ikke irriterende Epoxy i mikroskopolie Luftbåren epoxyallergi
Vestas 603 arbejdere på Vestas 17.1 % havde arbejdsbetinget eksem 10.9 % havde allergi 6.2 % havde irritation I løbet af 1. års ansættelse: 16.9% fik allergi over for epoxy 95% angiver at bruge handsker som anbefalet Ponten A. Contact Dermatitis 2004:50:329-338
1153 tyske bygningsarbejdere Allergitestet hos hudlæger fra 1994 2008 Allergi over for krom faldt fra 43.1% til 29.0% Allergi over for epoxy steg fra 8.4% til 12.4% 3 gange øget risiko ved start i erhvervet efter 1999 Konklusion: alarmerende stigning de beskyttende foranstaltninger som er vedtaget skal også gennemføres
Forebyggelse Viden (kursus) Rigtige og rene beskyttelsesmidler epoxy kan penetrere plastik og gummihandsker Vask af kontamineret hud Alle uhærdede epoxy resiner kan give allergi størst risiko ved lav MW
I gang: Epoxy Job kategorier og udsættelser blandt 277 patienter med epoxyallergi de sidste 5 år Antal patienter Vindmølleindustrien 24 Bygningsarbejdere 23 Malere 17 Gulvlæggere 7 Håndværkere 6 Studenter/pensionister 60?? Bangsgaard N. In prep: 2011
Isocyanater Karakteristisk Funktionel gruppe NCO Kan klassificeres efter antal NCO grupper (mono, di, poly ) Anvendelse Polyuretane plastik maling lim overfladebehandling printplader skum Hyppigt anvendt Di og polyisocyanater Kombineres med pyloler Leveres ofte som reaktive væsker eller pulver.
Udsættelse Inhalation Højt damptryk: TDI, HDI, IPDI Flygtige allerede ved stuetemperatur Lavt damptryk: MDI Kun flygtige ved høje temperaturer Hærdede materialer: ingen allergiproblemer Uhærdet isocyanate monomer kan forekomme fx inden i polyurethane skum: problemer ved bearbejdning. Termal degreadering ved temperaturer over 150 grader
Hudallergi Allergiproblemer Isocyanater er stærkt allergifremkaldende på huden Allergien kan opståpåfåuger Typisk hænder/ansigt Relativt sjælden beskyttelsesmidlerne svært at påvise patienten skal til en hospitalsafdeling Astma
Eksempel Lim anvendt til medicinsk udstyr 100 arbejdere Udsat for lim med 70% DMDI 13 med allergi over for isocyanate Eksem i/på: ansigt arme krop De fleste syge efter få ugers arbejde Frick M et al. Contact Dermatitis 2003:48:305-309
Acrylater Anvendelse: Trykfarver Overflade behandling Maling Lak Lim Tandmateriale: hvide plomber Negle: kunstige
Irritative =toksisk eksemer Vand/sæbe Olie/smøremidler Opløsningsmidler Handsker Fødevarer
Gentagen beskadigelse: irritativt eksem
Udvikling af håndeksem pga. vådt arbejde Forløb af irritativt eksem hos frisørelev Definition: våde hænder 2 timer dagligt eller mere Lind Ml. et al. Ann Occup Hyg 2005:49:473-80
Kvinder mere eksponerede end mænd Også i samme erhverv Yngre mere end ældre Stor spredning på oplysninger også i risiko erhverv Man skal indhente specifikke oplysninger
Forebyggelse: Brug handsker Brug handsker ved vådt eller snavset arbejde Handsker anvendes så lang tid som nødvendig, men så kort tid som muligt Handsker skal være hele, rene og tørre Engangshandsker må ikke genbruges
www.i-bar.dk/vejledninger www.handskeguiden.dk
Handsker Handsker skal passe Man skal kende sin handskestørrelse Handsker skal passe til opgaven
Ringeksem: sæberester under fingerring Forebyggelse: Brug ikke fingerringe på arbejdet
Langvarig handskebrug: irritativt eksem Handsker Okklusive handsker: mere end 2 timer daglig/20 handskeskift
Forebyggelse: bomuldshandsker Brug bomuldshandsker under beskyttelses handsker, når disse anvendes i mere end 10 min. Skift bomuldshandskerne, hvis de bliver våde
Pas også godt på hænderne i fritiden Brug handsker ved vådt arbejde i hjemmet Brug varme handsker udendørs, når det er koldt
10 gode råd Brug handsker ved vådt arbejde. Handsker anvendes så lang tid som nødvendig, men så kort tid som muligt. Handsker skal være intakte, rene og tørre. Brug bomuldshandsker under beskyttelseshandsker. Vask hænder i køligt vand, skyl og tør dem godt. Alkoholbaserede desinfektionsmidler kan anvendes i stedet for sæbevask, når hænderne ikke er synligt snavsede. Bær ikke fingerringe på arbejde. Anvend en fugtighedscreme med højt fedtindhold og uden parfume. Fugtighedscremen skal fordeles over hele hånden - også på fingre og håndrygge. Pas godt på hænderne i fritiden, brug handsker ved vådt arbejde i hjemmet, og brug varme handsker udendørs om vinteren.
Lysdal S.Contact Dermatitis. 2009 Dec;61(6):361-3. Frisører 50% af frisører har haft håndeksem Hos 70% starter eksemet i elevtiden 44,3% forlader erhvervet efter i gennemsnit 8,4 år en hovedårsag: håndeksem Uhensigtsmæssig brug af handsker -Genbrug af engangshandsker -Vask og vending og tørring af handsker
Frisørelever Materiale: 10 frisørskoler 502 nystartede frisørelever Metode: 4 interventionsskoler, undervisning af lærerne 6 kontrolskoler, ingen undervisning af lærerne Spørgeskema og bedømmelse af hænder ved start på uddannelse, efter ca. 8 måneder og ca. 18 måneder Resultater: Vi kan godt få eleverne til at bruge handsker via undervisning Signifikant lavere hyppighed af håndeksem blandt eleverne på interventionsskolerne
Effekt Anvendelse af handsker ved hårvask: på skolen i salonen Håndeksem: Undervisning A. Bregnhøj. Ph.d. afhandling 2011
Projekt: Eksponeringsanalyse Patienter med arbejdsbetinget håndeksem: Optimeret eksponeringsanalyse Fx datablade, ingredienslister, kemiske analyser Planlægning af allergitest Foreløbig resultater (81 pt): allergi:irritation 60%:40% I 25% af tilfældene databladene ufuldstændige Guideline Igangværende studie på Gentofte Hospital Ph.d. stud; cand. polyt. Ulrik Fischer Friis ufri0003@geh.regionh.dk
www.videncenterforallergi.dk
www.videncenterforallergi.dk
Huden er de vigtigste 2m 2 i dit liv