VVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park



Relaterede dokumenter
Tillæg 19 Kommuneplan Forslag

Hvad er en ny retningslinje? Hvad er VVM?

Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe projektering

Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe projektering

1. Planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer

NOTAT. Baggrund. Herlev. Gladsaxe. København

Kommunalbestyrelsen har siden 1992 haft kompetencen til at dispensere fra bestemmelserne i byzone og siden 2007 i hele kommunen.

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING

Har du forslag og idéer? VVM for Kagsåparkens regnvandsprojekt Idéoplæg og invitation til borgermøde

VVM-screening 29/ VVM Myndighed. Basis oplysninger. Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre

Bygherre er Ishøj Kommune, Park- og Vejcenter, Baldersbækvej 6, 2635 Ishøj. Tlf , mail

NOTAT. Miljøscreening af ny spildevandsplan for Høje-Taastrup Kommune. Kort beskrivelse af planen

Tillæg til spildevandsplan

Det skal fremgå af tillægget, at der er foretaget en screening og hvad konklusionen er af denne.

Kloaksystemets opbygning og funktion

Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Lyngby-Taarbæk Kommune. Basis oplysninger

Natur og Miljø Februar 2018 sag nr Tillæg 3 til Spildevandsplan Svendborg Kommune

Screening for miljøvurdering af tillæg nr. 14 til spildevandsplan for Skanderborg Kommune

Teknisk notat. Rev1 29. august 2012

Lokalplanområdet vurderes at være artsfattigt og med relativt lav naturværdi.

Forslag til reguleringsprojekt af vandløb over matr. 34a Jonstrup By. Høringsdokument.

Screeningsskema til Miljøvurdering

Tillæg nr. 3 til spildevandsplan 2015

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 2 til Helsingør Kommunes spildevandsplan

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

Udkast til afgørelse vedr. dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til ændring af sø ved Bispebjerg Hospital

Notat vedrørende prioritering af områder i Klimatilpasningsplan 2014

Spildevandsplan Tillæg nr. 34 til Spildevandsplan Separatkloakering af Gedved Syd Kloakopland G08, G09 og G10

Fremsendt via til og medlemmer af Miljøudvalget 16. marts 2011

Screening for miljøvurdering af forslag til tillæg 10 til spildevandsplan Sammenfattende skema. Lisbeth Appel Bjergbæk

Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Navn, adresse, telefonnr. og på bygherre

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN

Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. nr af 23. november 2016]

Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan.

På den baggrund vurderes det ikke muligt at opnå dispensation fra fredningerne til etablering af et nyt byområde.

VVM Myndighed. Lyngby-Taarbæk Kommune. Basis oplysninger. LAR anlæg i Ermelundskilen. Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen:

Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil

Skema til brug for screening (VVM-pligt) Kriterier iht. bilag 2 i bekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017

Høringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen

Screeningsskema til vurdering af potentielt vådområde ved St. Vejle Å

Natur Søer - Vandløb Gennemførte og fremadrettede projekter i Hørsholm Kommune

VVM Myndighed. Basis oplysninger

Skema til brug for screening (VVM-pligt) Kriterier iht. bilag 2 i bekendtgørelse nr af 25. oktober 2018

Skema til brug for screening (VVM-pligt) Kriterier iht. bilag 2 i bekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017

TELEFON TELEFAX HJEMMESIDE: SCREENING FOR MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN

Kap Biologiske Interesser

Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i Bekendtgørelse nr af 23. november 2016.]

Screening for miljøvurdering af:

Med dette tillæg vil spildevandsplanen komme til at dække hele den aktuelle kommuneplanramme (incl. De 2 nye tillæg hertil) for Gødstrup.

Fjernelse af spærring i Tange Å ved Kærsholm Mølle. Screenings afsluttet: 9. februar 2015

Golfbaner og vand Søer og vand

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr af 16. december 2015]

Odsherred Kommune & Odsherred Forsyning

Screening for miljøvurdering af:

NOTAT. Miljøscreening af tillæg nr. 5 til Spildevandsplan for Høje-Taastrup Kommune

Screening for miljøvurdering af:

Spildevandsplan Tillæg nr. 30 til Spildevandsplan Separatkloakering af det sydlige Brædstrup B03

Tilladelse til skovrejsning i et areal udlagt til skovrejsning uønsket Teknik & Økonomi Negativt skovrejsningsområde og skovrejsning Lovgrundlag

Bygherres kontaktperson og telefonnr. Lasse Petersen, Projektet berører følgende kommuner Stevns Kommune

Registrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan

Tillæg 5 til Spildevandsplan

Medfinansiering Gl. Lyngevej

Klimatilpasning i Odense Kommune

NOTAT. Skema til anmeldelse af projekter omfattet af VVM-bekendtgørelsen 1 Teknik- og Miljøcentret

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision

Afgørelse om at klimatilpasning af Mosegårdskvarteret ikke er VVM-pligtigt

Dobbeltrettet cykelsti Nørager - Rørbæk Bilag 5

Ikke væsentlig. Ikke relevant

LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel

Arrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015

Væsentlig negativ indvirkning Skal anvendes, når planen medfører væsentlige ændringer i forhold til det bestående miljø.

Tillæg 15 til Herning Kommunes spildevandsplan for Åvænget og Silkeborgvej i Herning

MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE INDHOLD. 1 Indledning. 2 Lovgrundlag. 1 Indledning 1. 2 Lovgrundlag 1

Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Fjernelse af spærring i Højkol Bæk. Silkeborg Kommune, Teknik og Miljø, Søvej 3, 8600 Silkeborg

Billund Vand A/S Grindsted Landevej Grindsted. Vandindvindingstalladelse, Billund Vand A7S Dato: 7. oktober Teknik & Miljøforvaltning

Kloakforhold i sommerhusområderne

Forundersøgelse (screening) af miljøpåvirkning

Screenings afsluttet: 14. december 2015

Baggrund for tillægget

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Basis oplysninger

Screening for miljøvurdering af forslag til tillæg 9 til spildevandsplan Sammenfattende skema

Hjørring Kommune har modtaget anmeldelse af etablering af rekreativt bakkelandskab på ejendommen matr.nr. 1a V. Tirup By, Skt. Olai.

VVM-screeningsskema nedlægning af Dronningmølle Renseanlæg

HALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb

Tillæg 9 til Spildevandsplan

Hvidbog Høringssvar. Afsender Resume af høringssvar Bemærkninger

Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune

VVM-screening af etablering af recyclingsafdeling. Afgørelsen er meddelt i miljøgodkendelsen den 12. maj 2016.

Miljøvurdering af tillæg til Randers Spildevandsplan vedr. separering af Linde og Nørbæk

Indledning. Ikke teknisk resumé

Tillæg 1 til Spildevandsplan Svendborg Kommune For skoleområdet ved Skovsbovej / A P Møllers Vej.

NOTAT. 1. Baggrund. 2. Beskrivelse af nuværende forhold

VVM-screening af skovrejsning øst for Klokkerholm Hellevadvej 45.

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Transkript:

VVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park - Ikke teknisk resumé Gladsaxe Kommune 24.10.2012

Ikke teknisk resume Gladsaxe Kommune har som et af de vigtigste indsatsområder i spildevandsplanlægningen, at få reduceret tilførslen af regnvand til kommunens kloaksystem så meget som muligt. Det kan bl.a. ske ved lokal håndtering af regnvandet fra bygninger og overfladearealer ved at separere regnvandet, så det ikke opblandes med spildevand i fællessystemer. Regnvandet kan i nogle tilfælde anvendes rekreativt, og andre steder kan det udledes til naturområder. Et af de prioriterede indsatsområder for kommunen vedrører oplandene Høje Gladsaxe, Idrætsparken, Marielyst og Grønnemose kvarteret. Områderne er i dag hovedsageligt separat kloakeret bortset fra Grønnemose kvarteret. Separat kloakering betyder, at regnvand fra tage, gader, pladser m.m. er adskilt fra spildevand. Oversigt over oplande til nye regnvandssøer. Oplandene udgøres af Gladsaxe Idrætspark (grøn ramme), Marielyst (turkis ramme), Grønnemose kvarteret (gul ramme), samt Høje Gladsaxe Øst (rød ramme) og Høje Gladsaxe Vest (blå ramme)

Nuværende forhold Regnvandet håndteres i dag forskelligt fra oplandene. Fra Høje Gladsaxe Øst ledes regnvandet til et eksisterende bassin ved Skolesvinget, hvortil der i dag også ledes spildevand. Derfra løber en fællesledning med spildevandet gennem parken og under Hillerødmotorvejen til en større kloakledning syd for Gyngemosen og videre til renseanlæg. Fra Høje Gladsaxe Vest ledes regnvandet i dag gennem en åben kanal/vandløb til vådområderne i Høje Gladsaxe Park. Vandet optages i mosen og løber videre under motorvejen og ind i vådområderne i den centrale del af Gyngemosen. Her fortsætter det gennem overløb til den førnævnte større fælleskloakledning. Denne fællesledning fortsætter gennem Københavns Kommune, hvor den krydser Fæstningskanalen, som er en del af det historiske forsvarsværk for København og har forbindelse til Utterslev Mose. Selv om regnvandet fra Idrætsparken, Marielyst og Grønnemose kvarteret for en stor dels vedkommende er separeret fra spildevandet, ledes det i dag sammen i den førnævnte fælleskloakledning. Figuren viser projektområdet Vandselskabet Nordvand A/S, der står for vandforsyningen og håndteringen af spildevand i Gladsaxe Kommune, ønsker at etablere et system af regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park. Formålet er at mindske belastningen af fællesledningen for regnvand og spildevand og forebygge de overløb af opspædet spildevand, der sker flere gange om året sker ved fællesledningens passage af Fæstningskanalen. En

gennemførelse af projektet vil overordnet aflaste kapaciteten i fællessystemet, mindske belastningen af det renseanlæg, spildevandet føres til, reducere antallet af overløb til Fæstningskanalen, øge den rekreative værdi af Høje Gladsaxe Park og skabe en række yderligere levesteder for dyre- og planteliv i tilknytning til vådområderne. Det sidste omfatter blandt andet de strengt beskyttede arter stor vandsalamander og spidssnudet frø. Formålet med regnvandssøerne er at rense vandet for næringsstoffer og andre indholdsstoffer, så det opnår en tilstand, hvor det uden problemer kan ledes ud i naturlige vandsystemer. Der opnås desuden ved projektet en forsinkelseseffekt gennem regnvandets passage af parken, som vil aflaste nedstrøms recipienterne i forbindelse med voldsomme skybrud. Dette vil generelt have en positiv effekt på regnvandshåndteringen i området. Det fraseparerede regnvand vil i det beskrevne projekt blive reduceret ved fordampning og nedsivning under passagen gennem vandløb og regnvandssøer før tilbageføringen i fællesledningen. Beskrivelse af projektet I det færdige projekt vil regnvand fra hovedparten af det beskrevne opland (bortset fra Høje Gladsaxe vest) blive ledt til det eksisterende bassin ved Skolesvinget. Dette bassin ændres og udvides fra at være et fællesbassin til kun at være et regnvandsbassin. Efter bundfældning i flere sektioner løftes vandet til en ny højtliggende regnvandssø i den nordøstlige del af Høje Gladsaxe Park. Herfra etableres et slynget vandløb, som leder vandet ned til en eksisterende grøft og videre ud i moseområdet i parken. Fra Høje Gladsaxe vest ledes vandet til tre nye søer i den lavtliggende del af parken. Her sker en tilsvarende bundfældning inden vandet ledes videre ud i moseområdet. Dette vand ledes i dag urenset ud i mosen.

Fra mosen er der forbindelse gennem kanaler og rørføringer til Gyngemosen på den anden side af motorvejen. Hovedparten af vandet forventes at fordampe, nedsive eller blive optaget i mosen, mens overskudsvand vil bliv ledt til det eksisterende overløb til fælleskloakeringen. Overløbet findes i Gyngemosens sydlige del. Overløbet forhindrer, at der sker uønsket vandopstuvning i Gyngemosen. En regulering ved røret under motorvejen kan regulere vandtilførslen til Gyngemosen og forsinke / opstuve vandet i Høje Gladsaxe Parks nedre del. Projektet medfører således udvidelse af et eksisterende bassin, etablering af en række regnvandssøer, og supplering af vandløbene i området. Der vil desuden skulle etableres en række mindre bygværker til styring af vandføringen gennem området, ligesom der vil skulle ske oprensning og forbedring af kanaler og rørføring under motorvejen og forbedring af overløbsbygværket i den sydlige del af Gyngemosen. Alternativer Hvis projektet ikke gennemføres, men den nuværende situation bibeholdes, vil belastningen af fællesledning og renseanlægget fortsætte og medføre de regelmæssige overløb af opspædet spildevand. Den generelle positive gevinst for regnvandshåndtering, den forøgede rekreative værdi i området og sikring af yderligere levesteder for en række arter tilknyttet vådområder, vil heller ikke opnås. I VVM redegørelsen er desuden beskrevet flere alternativer herunder et alternativ, hvor overdækkede bassiner placeres på arealet med boldbaner lige syd for Høje Gladsaxe bebyggelsen, et alternativ hvor en eksisterende sø i den nordlige del af parken anvendes som regnvandsbassin, og en alternativ placering og udformning af regnvandssøerne i den vestlige del af Høje Gladsaxe Park. Alternativet med placering af regnvandsbassiner under boldbanerne syd for Høje Gladsaxe bebyggelsen vurderes at være langt dyrere end det beskrevne projekt. Det vil desuden reducere mulighederne for at rense vandet, og det vil ikke bidrage positivt i forhold til den landskabelige oplevelse og biodiversiteten. Alternativet med anvendelse af en eksisterende sø i den nordlige del af parken som regnvandssø er vurderet at være uhensigtsmæssig, fordi mulighederne for at styre vandføringen gennem området reduceres, og fordi der er tale om en i forvejen beskyttet sø. Søen er kendt levested for spidssnudet frø, hvorfor der bør udvises forsigtighed med påvirkning af forholdene. Alternativet med en anderledes placering og udformning af regnvandssøer i den vestlige del af parken ville indebære at en pumpe installeres. Indgrebet i de beskyttede naturtyper ville være større end den valgte løsning. Det vurderes generelt at løsningen ville virke landskabeligt mindre naturlig, så den landskabelige oplevelse ville være reduceret. Der er som baggrund for vurderingerne foretaget en beskrivelse af lokalisering, historie, planlægningsmæssige bindinger, sociologiske forhold, naturindhold i området og beskrivelse af den myndighedsbehandling, der kræves for gennemførelse af projektet. Påvirkning af naturværdier En stor del af området i Høje Gladsaxe Park og Gyngemosen, der vil blive påvirket direkte af projektet, er fredet og indeholder naturtyper, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. De beskyttede naturtyper udgøres af søer, moser, enge og overdrev. Der er registreret en længere række arter for området, men de arter der specielt skal tages hensyn til er padderne og flagermusene, der er omfattet af EU

naturbeskyttelsesregulering, bilag IV i Habitatdirektivet. Det betyder, at der skal ske særlig hensyntagen til arterne, og at der ikke må ske forringelse af deres levesteder. Fredningen har som hovedformål at sikre de biologiske, landskabelige og rekreative værdier, der findes i området. Der er et stort antal beboere i oplandet til det grønne område, og området bliver i høj grad udnyttet rekreativt eller som færdselsåre. Der er mange publikumsfaciliteter og stianlæg i området. For at imødegå disse interesser, og for at sikre af biodiversiteten, er der udarbejdet en plejeplan for området. Der er i området relativt begrænsede kulturhistoriske interesser og ingen fredede fortidsminder. Disse forhold vurderes detaljeret i en række afsnit i redegørelsen, hvor vurderingerne både vedrører naturforhold, miljøaspekter og menneskelige forhold. Hvor det er relevant er vurderingerne opdelt i anlægsfasen og driftfasen, hvor søer, vandløb, stemmeværker m.m. er på plads. For anlægsfasen kan det fremhæves, at den mindre mængde affald, specielt i form af afgravet jord, vil blive håndteret på en sådan måde at det vurderes ikke at have nogen påvirkning miljø- eller naturmæssigt. For driftsfasen kan det særligt fremhæves, at det vurderes at anlægget landskabeligt vil opleves positivt for de besøgene og vil falde naturligt ind i den mosaik af naturtyper, der i forvejen er i det grønne område. For både driftsfasen og anlægsfasen vurderes det i forhold til en række miljøaspekter, at påvirkningen vil være meget begrænset eller reelt uden betydning. Det gælder for eksempel for støj, støv, lys, jord og grundvand og energianvendelse. Der vil i forhold til naturtyper og biodiversitet ske en reduktion af et eksisterende areal af overdrev og mose. Det areal der ændres udgør omkring 3 % af de samlede overdrevsarealer, og der er ikke tale om tab af naturareal, men alene at der sker en forandring. Det vurderes, at det samlet set ikke har betydning for sikring af arterne i de tørre naturtyper, men tværtimod vil fremme forholdene for nogle af de væsentligste arter, som findes i området, stor vandsalamander og spidssnudet frø. Der er ingen plantearter eller fuglearter, der vurderes at blive påvirket negativt af projektet. Det nærmeste internationale beskyttelsesområde, Gentofte Sø og Brobæk Mose, ligger i relativt stor afstand og vil ikke blive påvirket af projektet. Vurderingerne har ikke vist nogen risiko for katastrofer eller afdækket væsentlige kumulative effekter, det vil sige påvirkninger sammen med andre aktiviteter, der kunne påvirke miljøforholdene i området negativt. Samlet vurdering Samlet er det vurderingen at hovedprojektet, som det er beskrevet, vil fremme formålene omkring regnvandshåndtering, sikring mod overløb af spildevand til Fæstningskanalen, forøgelse af områdets landskabelige værdi og fremme forholdene for paddearter i højere grad end de undersøgte alternativer. Det vurderes, at der vil være marginale negative påvirkninger ved tabet af en mindre del af områdets overdrevsarealer, men det vurderes at projektets miljøpåvirkning generelt vil være neutral eller positiv i forhold til området.