Geofysik og geologisk kortlægning.



Relaterede dokumenter
Geofysik og geologisk kortlægning.

GEOFYSISK KORTLÆGNING I DANMARK NOGLE HOVEDTRÆK, METODER, DATAKVALITET OG DATAMÆNGDER.

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner

GEUS-NOTAT Side 1 af 5

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune

Arbejdsprogram for GeoFysikSamarbejdet, 2010

Indholdsfortegnelse Side

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI

GEOFYSIKSAMARBEJDET Årsprogram for GeoFysikSamarbejdet 2011

BRUGERGRUPPEN. Tid og Sted: Deltagere: Dagsorden: ad 1. Velkomst: ad 2. Status for udviklingen af Gerda: Odense d. 3.

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune

Sammentolkning af data i grundvandskortlægningen i forhold til en kortlægningsstrategi. Susie Mielby, Lærke Thorling og Birgitte Hansen, GEUS

Geofysikken i Naturstyrelsens grundvandskortlægning

Råstofkortlægning ved Stjær, Århus Amtskommune, Amtsarkitektkontoret, maj 1981.

Referat af GERDA brugermøde 6/

LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV 2011/05/03 GERDA-MØDE

Status og perspektivering over 15 års grundvandskortlægning. Tom Hagensen, funktionsleder Naturstyrelsen

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Status for den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Vandværkernes fællesmøde Varde Kommune 9. oktober 2012

Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde

NYK1. Delområde Nykøbing F. Nakskov - Nysted. Lokalitetsnummer: Lokalitetsnavn: Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m:

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

Referat af møde i Styregruppen for Gerda-systemet.

Dagsorden. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet

GERDA, Faglig følgegruppe, møde 28. aug 2008

NOTAT Dato

Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager

GERDA databasen. Ingelise Møller Balling og Mikael Pedersen. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet

REFERAT AF BRUGERMØDE D. 3. NOVEMBER 2008 Tid:

Hovedtemaerne fra sidste år

Projekt: Kravspecifikationer og anbefalinger til sikring af fremtidig opdatering af modeller

UDPEGNING AF BORELOKALITETER BASERET PÅ INTEGRERET 3D GEOFYSISK-GEOLOGISK TOLKNING

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model

DEN GEOLOGISKE MODEL - STYRENDE FOR GEBYRKORTLÆGNINGEN

Tutorial 2: Indlæsning af nye rapporter

Dias 1. <Naturstyrelsens logo. Billedet er fra Det Fynske Øhav ved byen Dyreborg på Horneland tæt ved Fåborg. Dias 2

Råstofscreening. ved Herringløse. på Sjælland REGION SJÆLLAND

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Lolland Kommune LOLLAND INTERESSEOMRÅDERNE I-373 OG I-374

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Sorø kommuner EICKSTEDTLUND INTERESSEOMRÅDERNE I-261 OG-276

Elementer i udviklingen af måleinstrumentel, dataprocesserings- og tolknings værktøjer Og fremtiden

Optimeret udnyttelse af geofysikdata i geologiske modeller

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50

ARBEJDSGRUPPEN. Referat af møde i Gerda-arbejdgruppen d. 14. september Tid og sted: Mødet blev afholdt hos Århus Amt, d. 14.

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

REFERAT AF MØDE I FAGLIG FØLGEGRUPPE FOR GERDA

Den nationale grundvandskortlægning GIS i grundvandskortlægningen

Fremtiden hvordan sikrer man sig en dynamisk plan Henrik Züricho, Sønderborg Kommune Hans Peter Birk Hansen, Odense Kommune

GERDA datakvalitet og modelarbejde Tirsdag d. 3/ Ingelise Møller Balling

Metode til at estimere lertykkelse under jordforureninger kortlagt på V1 og V2. - Anvendelse af geologiske data i GrundRisk

»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA

GERDA. Systematisk gennemgang og projektoversigtsskema flere modeller i samme projekt

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne

SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER GEUS

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3

Referat af GERDA brugermøde 5/

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Råstofscreening. ved Glumsø. på Sjælland REGION SJÆLLAND

1. Status arealer ultimo 2006

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

Appendiks A - Udstyr og datakvalitet af de indsamlede TEM-, DC- og MEP-data

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode

Referat af møde i Styregruppen for Gerda-systemet.

Rammer og status for den nationale kortlægning og igangsatte udviklingsopgaver v. Kontorchef Jan Reisz, By- og Landskabsstyrelsen

BRUGERGRUPPEN. Tid og Sted: Deltagere: Dagsorden: ad 1. Velkomst: ad 2. Status for udviklingen af Gerda. Odense d. 5.

Geologi og grundvand i 3 D

GERDA Brugermøde. Mandag d. 3/

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering

Dansk Vand Konference

Anvendelse af georadar

Undersøgelsesboringer

Integration of geological, geophysical and contaminant data for contaminated site investigation at Grindsted stream

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Råstofscreening. ved Tyvelse. på Sjælland REGION SJÆLLAND

Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag

Afsluttende kortlægning Brædstrup/Våbensholm Kortlægningsområde. Sammenstilling og vurdering af eksisterende data

Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug

Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand.

Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Kalundborg og Slagelse

GERDA faglig følgegruppe møde

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

Til vandværker, kommuner og repræsentanter for landbrug og skovbrug Se medfølgende liste

GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Næstved Kommune NÆSTVED INTERESSEOMRÅDERNE I-155, I-167 OG I-182

Den nationale grundvandskortlægning

Geologisk kortlægning ved Hammersholt

Administrationsgrundlag - GKO

Side 3. Indledning. 1. Baggrund 2. Case fra Thyborøn - Sætningskortlægning 3. Case fra Frederiksberg GeoSmart Cities

Transkript:

Geofysik og geologisk kortlægning. Seniorgeofysiker Verner H. Søndergaard og Seniorforsker, Phd, Ingelise Møller Balling GEUS

Disposition Indledning - forhistorie Fladedækkende geofysik nye muligheder Gebyrkortlægning Hvor meget geofysik har vi fået? Integreret datahåndteringssystem Afslutning

Indledning/forhistorie I Danmark blev geofysik blev stort set kun udført af universiteter og forskningsinstitutioner frem til 1970 erne (når der ses bort fra olieefterforskningen) Op gennem 1970 erne og 80 erne iværksattes råstofkortlægning, forureningskortlægning mv. Mange vandværksboringer blev ramt af forurening Fra slutningen af 80 erne og fremefter kom der gang i kortlægningen af grundvandet I 1999 indledtes den gebyrfinansierede kortlægning af grundvandet i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD).

Indledning/forhistorie Den gebyrfinansierede kortlægning har bidraget med den største finansiering til grundvandskortlægning, som er set i Danmark ikke mindst til anvendelse af geofysik!. Det helt afgørende grundlag for at træffe beslutning om igangsætte den gebyrfinansierede kortlægning i Danmark var, at nye fladedækkende, geofysiske metoder var udviklet

Indledning/forhistorie Den gebyrfinansierede kortlægning har bidraget med den største finansiering til grundvandskortlægning, som er set i Danmark ikke mindst til anvendelse af geofysik!. Det helt afgørende grundlag for at træffe beslutning om igangsætte den gebyrfinansierede kortlægning i Danmark var, at nye fladedækkende, geofysiske metoder var udviklet

Indledning/forhistorie Erfaringerne fra Århus-området nævnes i bemærkningerne til gebyrlovforslaget i 1998 Geofysikken tildeles på den baggrund en central rolle (svarende til ca. 2/3 af de eksterne udgifter i det oprindelige regnestykke på kr. 54.000/km2) Derfor fokuseres på den gebyrfinansierede kortlægning i det følgende.

Kortlægning af grundvandet (gebyr/afgift) OSD-områder dækker ca. 40% af Danmarks areal

Kortlægning af grundvandet (gebyr/afgift) OSD dækker 40 % (ca.17.500 km 2 ) af Danmarks areal Kortlægningsstart i 1999 ; forventes afsluttet i 2015 Indtil 2007 varetog amterne kortlægningsopgaven,som herefter blev overtaget af de 7 nye miljøcentre

Kortlægning af grundvandet (gebyr/afgift) Kortlægningen finansieres af en afgift (tidligere et gebyr) på nu 20,5 øre/m 3 tilladt indvinding; Kommunerne får 4,9 øre/ m 3 til indsatsplanlægningen Udgifter på ialt ca. 1,9 mia kr. (1999 til 2015) for selve kortlægningsdelen; hertil kommer udgifter til indsatsplaner Ca. ¾ af udgifterne dækker ekstern bistand fra rådgivere Den hidtidige geofysiske kortlægning udgør ca. 200 mio. kr.

Kortlægning af grundvandet (gebyr/afgift) Geofysikkens rolle som eneste fladedækkende kortlægningsmetode, der giver stor datatæthed, stiller store krav For at løse denne centrale del af kortlægningsopgaven optimalt etableredes Geofysiksamarbejdet (Gfs): Sikre metode- og instrumentudvikling Sikre ensartet og højt fagligt grundlag for at udføre, tolke og anvende geofysiske målinger Sikre videndeling, dvs. videreuddannelse af alle både rådgivere og kunder Sikre central og veldokumenteret arkivering af data

Kortlægning af grundvandet (gebyr/afgift) Gebyrkortlægning i OSD-områder baseres på: Eksisterende viden Detailkortlægning 1. Arealstørrelser/skala 2. Tidshorisont 3. Muligheder

Kortlægning af grundvandet (gebyr/afgift) TEM data Data indsamlet ved hjælp af jordbaseret metode siden 1993 Data indsamlet ved hjælp af SkyTEMmetoden siden 2003 TEM data dækker ca. 10,500 km 2 Indsamlet frem til juli 2008

Kortlægning af grundvandet (gebyr/afgift) PACES data Data indsamles med mobilt system Ca. 9000 km PACES data indsamlet Ca. 1200 km PACEP data indsamlet Areal i alt: Ca. 3000 km 2

Kortlægning af grundvandet (gebyr/afgift) MEP data Data er typisk indsamlet med 5 m elektrodeafstand Ca. 4000 km MEP-data er indsamlet

Kortlægning af grundvandet (gebyr/afgift) Seismiske data Data opsamlet med systemer med høj opløselighed 1300 km seismik indsamlet

Kortlægning af grundvandet (gebyr/afgift) Alle data: TEM PACES MEP Seismik

Kortlægning af grundvandet (gebyr/afgift) Alle data: TEM PACES MEP Seismik

Integreret system til håndtering af data

Integreret system til håndtering af data GERDA-databasen Dansk national database til geofysiske data fra kortlægning af de øverste ca. 500 m under terræn Databasen blev færdigudviklet og sat i drift i perioden 1998 2000 (prototype udviklet 1995 1997) Databasen under stadig udvikling Databasen drives af GEUS GERDA har en web-side: http://gerda.geus.dk til upload af data, søgning og download af data og information og dokumentation Der er fri adgang til data

Integreret system til håndtering af data GERDA-databasen Dansk national database til geofysiske data fra kortlægning af de øverste ca. 500 m under terræn Databasen blev færdigudviklet og sat i drift i perioden 1998 2000 (prototype udviklet 1995 1997) Databasen under stadig udvikling Databasen drives af GEUS GERDA har en web-side: http://gerda.geus.dk til upload af data, søgning og download af data og information og dokumentation Der er fri adgang til data

Integreret system til håndtering af data GERDA-databasen Dansk national database til geofysiske data fra kortlægning af de øverste ca. 500 m under terræn Databasen blev færdigudviklet og sat i drift i perioden 1998 2000 (prototype udviklet 1995 1997) Databasen under stadig udvikling Databasen drives af GEUS GERDA har en web-side: http://gerda.geus.dk til upload af data, søgning og download af data og information og dokumentation Der er fri adgang til data

Integreret system til håndtering af data Jupiter-databasen I 1926 blev der oprettet et arkiv for vandværksrelaterede boringer på det daværende DGU (nu GEUS). Nu omfatter arkivet flere typer boringer. Boringerne registreres nu i den nationale boringsdatabase, Jupiter, på GEUS Jupiter indeholder informationer om mere end 300.000 boringer Jupiter har en web-side: http://www.geus.dk/jupiter til søgning og download af data Fri adgang til data

Integreret system til håndtering af data Aarhus Workbench Program-pakke til: Data-processering og inversion af primært DC- og EM-data Upload af data og tolkning til GERDA Visualisering af data og modeller - I temaer på kort - I temaer på profiler Kontrol af datakvalitet Avancerede dataanalyser Beregning og viderefortolkning baseret på forskellige informations-kilder (SSV/geofysik og boringer)

Integreret system til håndtering af data Aarhus Workbench Program-pakke til: Data-processering og inversion af primært DC- og EM-data upload af data og tolkning til GERDA Visualisering af data og modeller - I temaer på kort - I temaer på profiler Kontrol af datakvalitet Avancerede dataanalyser beregning og viderefortolkning baseret på forskellige informations-kilder (SSV/geofysik og boringer)

Integreret system til håndtering af data Mange mindre kortlægninger udført af forskellige firmaer, med forskelligt udstyr, til forskellige tider, tolket af andre forskellige firmaer, og lagt i en fælles national geofysik-database kan trækkes ud og sammenstilles uden diskordanser fordi: Geofysiske undersøgelser har kunnet gennemføres baseret på vedtagne standarder og efter fælles retningslinier og vejledninger. Data er tolket på baggrund af den mest moderne og fagligt set mest udviklede platform baseret på vejledninger og beskrivelser udarbejdet i fælles regi (Geofysiksamarejdet). Alle data og tolkninger er efterfølgende arkiveret efter fælles retningslinier i national database GERDA med meget stor detaljerings-grad, hvorfra man frit kan udtrække og sammenstille data fra flere kortlægnings-områder.

Integreret system til håndtering af data TEM-kort over koten for nederste, gode elektriske leder. Bemærk det udstrakte netværk af begravede dale! TEM-kort over koten for nederste, gode elektriske leder med 83.000 målepunkter!

Integreret system til håndtering af data TEM-kort over koten for nederste, gode elektriske leder. Bemærk det udstrakte netværk af begravede dale! Kort, der viser viser hvor mange enkeltkortlægninger der indgår (94!) Kortareal: ca. 3.500 km 2

Integreret system til håndtering af data TEM-kort over koten for nederste, gode elektriske leder. Bemærk det udstrakte netværk af begravede dale! Kort, der viser viser at der er benyttet 5 forskellige typer TEMmålemetoder i området!

Integreret system til håndtering af data Geoscene3D (I-GIS) Program til 3D visualisering og tolkning af data, modeller og boringsinformationer Videreudvikles til anvendelse i forbindelse med opbygning af geologiske modeller

Integreret system til håndtering af data Aarhus Workbench Program package for Data processing and inversion of resistivity and electromagnetic data Preparation of database for upload to GERDA Visualization of data and models in themes on maps in themes on profiles Data quality control Advanced data analysis Advanced data interpretation with mutual inversion of different data types and borehole a priori information

Eksempler på resultater fra kortlægningen GeosScene3D-kig på en begravet dal fra et punkt ca. 20m under terrænoverfladen. Dalstrukturen ses i en grøn/gul/blå-farveskala til venstre sammen med TEM-tolkninger og boringer Her samme kig, men nu med intervalmodstand i kote -55 i stedet for TEMtolkninger og boringer;

Eksempler på resultater fra kortlægningen Hvis man kun kortlægger små arealer forbliver mange vigtige storskala-strukturer usynlige!!! Små TEMkortlægningsarealer på 2-5 km 2 (kgl)

Eksempler på resultater fra kortlægningen Hvis man kun kortlægger små arealer forbliver mange vigtige storskala-strukturer usynlige!!! Signatur Vandværksboringer Hadsten-indsatsomraaderne Hadsten Hinnerup Små TEMkortlægningsarealer på 2-5 km 2 (kgl) Legend kgl15_3nov05 <VALUE> 80.1-100 60.1-80 40.1-60 30.1-40 20.1-30 10.1-20 0-10 -9.99-0 -19.99 - -10-39.99 - -20-59.99 - -40-79.99 - -60-119.99 - -80-159.99 - -120-433. - -160 Hammel

Afslutning Resumé: (et helt nyt indhold skal ind her) Geofysik-metoder vælges ud fra geologi Geofysik tilstræbes at være fladedækkende Geofysik og boringsdata opgraderer hinanden Geofysik tolkes i flere trin: dataprocessering fysisk tolkning geo-fysisk tolkning Samtolkning af geofysik, geologi og kemi Geologiske modeller bygger på samtolkning

Afslutning De gode resultater på geofysikområdet er opnået på grund af: Nyudvikling af teori, instrumenter, og software Fælles standarder og vejledninger En fælles GERDA-database Et integreret datahåndteringssystem (WB mv.) Videreuddannelse hele vejen rundt Erfaringsudveksling Samarbejde mellem alle involverede

Tak for opmærksomheden.