ARBEJDSTIDSREGLER FOR OFFSHORE-SEKTOREN (ARBEJDSTIDSVEJLEDNINGEN)

ENERGISTYRELSENS VEJLEDNING OM ARBEJDSTIDSREGLER FOR OFFSHORE-SEKTOREN (ARBEJDSTIDSVEJLEDNINGEN) Rev. 0 December 2006

1. Indledning Bekendtgørelse nr. 630 af 1. juli 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden på havanlæg (arbejdstidsbekendtgørelsen) er fortsat gældende under den nye offshoresikkerhedslov (lov nr. 1424 af 21. december 2005 om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter). Offshoresikkerhedsloven afløser lov om visse havanlæg fra 1981. Bekendtgørelsen gennemfører EU-direktiv 2003/88/EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden. Direktivet er en sammenskrivning af de to arbejdstidsdirektiver, 93/104/EF og 2000/34/EF, som fastsætter regler om de minimale daglige hvileperioder, fridøgn og årlige ferier, om pauser og om den maksimale ugentlige arbejdstid, samt om visse aspekter i forbindelse med natarbejde, skifteholdsarbejde og arbejdsrytme. Denne vejledning uddyber reglerne i arbejdstidsbekendtgørelsen. Bekendtgørelsens regler gælder alle ansatte 1, der er beskæftiget med offshorearbejde, uanset om de f.eks. er ansat af den driftsansvarlige virksomhed (ofte også operatøren) eller en entreprenør, medmindre de er undtaget i henhold til 2 i arbejdstidsbekendtgørelsen (ledelsesfunktioner eller arbejde af særlig selvstændig karakter, se afsnit 4.3 og 4.4). 2. Minimumsregler Med direktivet er der fastsat fælles minimumsregler for sikkerhed og sundhed i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden. Det betyder, at arbejdstidsregler m.v. fastsat af myndighederne i de enkelte lande i EU ikke kan gå under niveauet fastsat i direktivet. Det samme er tilfældet for overenskomstaftaler og for individuelle arbejdsaftaler. Endvidere fastsættes det i direktivet, at sådan lovgivning og aftaler ikke kan gå under det generelle niveau, der gennem lovgivning eller aftaler var fastlagt før direktivets gennemførelse. 3. Hovedprincipper Hovedprincipperne for tilrettelæggelsen af arbejde på offshoreanlæg er som anført i det følgende. 3.1 Forsvarlighedsprincippet Der skal under hensyn til varigheden af offshoreperioden og den daglige arbejdstid gives den ansatte rimelige muligheder for hvileperioder, fridøgn og pauser, der er afpasset efter arbejdspladsens og den ansattes særlige forhold med henblik på, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, jf. 4 i arbejdstidsbekendtgørelsen. Hvorvidt dette er opfyldt, må bero på en konkret vurdering af alle relevante forhold under hensyn til de gældende regler for arbejdets udførelse, arbejdsstedets indretning, indkvarteringsfaciliteter 1 I bekendtgørelsen anvendes både betegnelsen ansatte og arbejdstager. Disse begreber dækker det samme og betegnelsen ansatte vil blive anvendt i denne vejledning.

m.v. Vedrørende indkvarteringsfaciliteter fremgår det af offshoresikkerhedslovens 38, stk. 3, at disse skal være indrettet således, at de ansatte har mulighed for uforstyrret hvile og restitution med henblik på, at de kan varetage deres arbejdsopgaver på fuldt forsvarlig vis. Specielt skal fremhæves, at for ledere og specialister, der i medfør af bekendtgørelsens 2, nr. 1 og 2, se afsnit 4.3 og 4.4, er undtaget fra bestemmelserne om offshoreperiodens varighed, hvileperioder, pauser, maksimal ugentlig arbejdstid og fridøgn, vil der fortsat være krav om hvileperioder, friperioder og pauser, som fastsættes ud fra forsvarlighedsprincippet. 3.2 Arbejdstiden Arbejdstiden er det tidsrum, hvor den ansatte er på arbejde og står til arbejdsgiverens rådighed under udførelse af sin beskæftigelse eller sine opgaver, jf. 3, nr. 1, i arbejdstidsbekendtgørelsen. Tidsrummet på et offshoreanlæg, hvor den ansatte ikke udfører sin beskæftigelse, anses ikke for arbejdstid. Transporten til og fra offshoreanlægget i helikopter anses for arbejdstid. Til arbejdstid regnes også de kurser, der i henhold til lovgivningen skal finde sted i arbejdstiden, som fx arbejdsmiljøkurser. Endvidere regnes øvrige kurser som arbejdstid, hvis disse kurser er tjenstligt pålagte af arbejdsgiveren. 3.3 Offshoreperiodens begyndelse og afslutning Offshoreperioden er det tidsrum, hvor den ansatte befinder sig på et offshoreanlæg, samt rejsetiden mellem offshoreanlægget og land, jf. 3, nr. 4, i arbejdstidsbekendtgørelsen. Offshoreperiodens og arbejdstiden anses for påbegyndt på check-in tidspunktet i helikopterterminalen i Esbjerg Lufthavn eller anden transportterminal. Tilsvarende anses offshoreperioden og arbejdstiden for afsluttet på det tidspunkt ved tilbagekomsten til en af førnævnte terminaler, hvor den ansatte ikke længere er til arbejdsgiverens rådighed. 3.4 Offshoreperiodens varighed Offshoreperioden må højst være 28 døgn, jf. 6, stk. 4, i arbejdstidsbekendtgørelsen. 3.5 Hvileperiode (11-timers reglen) Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer indenfor hver periode på 24 timer, regnet fra offshoreperiodens start, jf. 5 i arbejdstidsbekendtgørelsen og afsnit 3.3. 3.6 Pauser En arbejdstager med en daglig arbejdstid på mere end 6 timer har ret til en pause af et sådant omfang, at pausens formål tilgodeses, jf. 7 i arbejdstidsbekendtgørelsen. Pausen placeres ifølge 7 efter de regler, der er normale for arbejdsstedet for tilrettelæggelse af arbejdstiden. Side 3

3.7 Maksimal ugentlig arbejdstid Den samlede ugentlige arbejdstid, inkl. overarbejde, beregnet som et gennemsnit over 12 måneder må ikke overstige 48 timer, jf. 6, stk. 1, i arbejdstidsbekendtgørelsen. Det maksimale antal arbejdstimer pr. 12 måneder er således 47 x 48 timer = 2256 timer. Årlig betalt ferie, dvs. de 5 uger, der er fastsat i ferieloven, samt perioder med sygeorlov medregnes ikke, jf. 6, stk. 3, i arbejdstidsbekendtgørelsen. Særlige feriefridage medregnes, idet disse er aftalte, ikke lovfastsatte, og kan konverteres til betaling. Såfremt den ansatte er beskæftiget mindre end 12 måneder, regnes referenceperioden fra det tidspunkt, ansættelsesforholdet blev påbegyndt. 3.8 Fridøgn De ansatte skal have mindst 3 sammenhængende fridøgn for hver 14 dage, offshoreperioden varer, jf. 6, stk. 2, i arbejdstidsbekendtgørelsen, dvs. 3 dage efter en 14 dages offshoreperiode, 4½ dag efter en 3-ugers offshoreperiode og 6 dage efter en 4 ugers offshoreperiode. 3.9 Natarbejdere En natarbejder defineres som dels en ansat, der normalt udfører arbejde mindst 3 timer af sin daglige arbejdstid mellem kl.00:00 og 07:00, dels en ansat, der udfører arbejde mellem kl. 00:00 og 07:00 i mindst 300 timer inden for en periode på 12 måneder, jf. 3, nr. 5 og 6, i arbejdstidsbekendtgørelsen. De ansatte skal tilbydes gratis helbredskontrol, før de påbegynder beskæftigelse som natarbejder, og derefter skal en sådan helbredskontrol tilbydes regelmæssigt med højst 3 års mellemrum, jf. 9 i arbejdstidsbekendtgørelsen. Helbredsundersøgelsen skal finde sted i henhold til de gældende regler herfor. Energistyrelsen kan oplyse nærmere herom. Således skal helbredskontrollen foretages af en arbejdsmedicinsk klinik eller afdelinger, herunder arbejdsmedicinske ambulatorier, eller af andre lignende sagkyndige. Helbredskontrollen kan foretages af den ansattes egen praktiserende læge eller af en af arbejdsgiveren til formålet udpeget læge, hvis den pågældende læge opfylder kravet til lignende sagkyndige. Ved gratis forstås, at helbredskontrollen sker uden udgift for den ansatte eller tab af indtægt. Arbejdsgiveren skal også sørge for, at helbredskontrollen så vidt muligt foregår i den ansattes arbejdstid. Det er frivilligt, om den ansatte vil tage mod tilbuddet om helbredskontrol. Side 4

Der er særlige helbredsrisici forbundet med natarbejde,, 2 som for eksempel søvnproblemer, mavetarmforstyrrelser, øget risiko for stress og hjerte-kar-sygdomme. Formålet med helbredskontrollen er at finde frem til de gener eller symptomer, som kan sættes i forbindelse med natarbejde. Hvis det viser sig, at der er helbredsproblemer, der skyldes natarbejdet, skal medarbejderen overføres til dagarbejde, som passer til dem, såfremt det er muligt, jf. 8 i arbejdstidsbekendtgørelsen. Påvisning af sådanne helbredsproblemer skal ske i form af en udtalelse fra en læge, fx egen praktiserende læge, speciallæge eller en arbejdsmedicinsk klinik. På Arbejdsmiljøinstituttets webportal www.arbejdsmiljoviden.dk findes der en række links til oplysninger om natarbejde. 4. Undtagelser fra hovedprincipperne, der ikke kræver aftale. Herved forstås de undtagelser fra hovedprincipperne, jf. afsnit 3, som ensidigt kan fastsættes af arbejdsgiveren, og som ikke kræver aftale mellem parterne i modsætning til fravigelser omtalt i afsnit 5. 4.1 Uforudsete begivenheder I henhold til 10, stk. 1, i arbejdstidsbekendtgørelsen kan hovedprincipperne i afsnittene 3.4-3.7 om offshoreperiodens varighed, hvileperiode, pause og maksimal ugentlig arbejdstid fraviges, når naturomstændigheder, ulykker eller overhængende fare for ulykker, maskinsammenbrud eller lignende uforudsete begivenheder udenfor arbejdsgiverens indflydelse forstyrrer eller har forstyrret den regelmæssige drift. Fravigelsen kan ske i det omfang, det er nødvendigt, indtil regelmæssig drift er genoprettet. Omstændighederne skal være uden for arbejdsgiverens indflydelse og være usædvanlige og uforudsigelige. Endvidere ville konsekvenserne af omstændighederne ikke kunne have været afværget selv med den største omhu. 3 Fravigelserne skal registreres i en form, der er tilgængelig for Energistyrelsen, jf. 10, stk. 3 i arbejdstidsbekendtgørelsen. Registreringen kan ske enten på papir eller elektronisk. 4.2 Offshore medics og andre med sundhedsmæssig uddannelse I henhold til 10, stk. 2, i arbejdstidsbekendtgørelsen kan hovedprincipperne i afsnit 3.4-3.7 om offshoreperiodens varighed, hvileperioder, pauser og maksimal ugentlig arbejdstid fraviges for ansatte, der udfører behandling og pleje af personer, i det omfang det er nødvendigt. På bemandede offshoreanlæg er der etableret en sundhedstjeneste, jf. kapitel 12 i bekendtgørelse nr. 688 af 22. juni 2006 om beredskab m.v. i medfør af offshoresikkerhedsloven med offshore medics eller andre med sundhedsmæssig uddannelse, der udfører denne funktion. 2 Arbejdsmiljøportalen: http://www.arbejdsmiljoeportalen.dk/sw20162.asp 3 Arbejdstidsdirektivets art. 17, stk. 3, litra f, jf. rammedirektivets art. 5, stk. 4. Side 5

Fravigelserne skal registreres i en form, der er tilgængelig for Energistyrelsen, jf. 10, stk. 3, i arbejdstidsbekendtgørelsen. Registreringen kan ske enten på papir eller elektronisk. 4.3 Kompenserende hvileperiode Når hvileperioden udskydes eller nedsættes i de i afsnit 4.1 og 4.2 nævnte situationer, skal der ydes kompenserende hvileperiode, der som hovedregel skal finde sted umiddelbart efter arbejdet, eller, hvis det undtagelsesvist ikke er muligt at yde kompenserende hvileperiode 4, passende beskyttelse, jf. 10, stk. 4, i arbejdstidsbekendtgørelsen. Passende beskyttelse kan ske ved ekstraordinære sikkerhedsforanstaltninger, arbejdsorganisatoriske eller administrative tiltag, herunder pauser og perioder med mindre belastende arbejde. 4.4 Ledere Principperne i afsnit. 3.4-3.8 om offshoreperiodens varighed, hvileperioder, pauser, maksimal ugentlig arbejdstid og fridøgn omfatter ikke ansatte på offshoreanlæg, som udelukkende eller hovedsageligt udfører arbejde af ledende art, og som ikke er forpligtet til arbejdstidsmæssigt at følge dem, de skal lede, eller følge en forud fastlagt arbejdsrytme, jf. 2, nr. 1, i arbejdstidsbekendtgørelsen. Anlægschefen på faste offshoreanlæg, samt på borerigge (OIM), anses umiddelbart for at opfylde ovenstående kriterium. For så vidt angår øvrige ledere, som fx toolpusher og driftsmestre, vil det bero på en konkret vurdering, hvorvidt vedkommende opfylder ovenstående kriterium, fx udfra kontrakter, arbejdssituation, om der er dublering for vedkommende, osv. 4.5 Specialister Ansatte, der på grund af specialviden eller lignende forhold har en særlig selvstændig stilling, er ikke omfattet af afsnit 3.4-3.8 om offshoreperiodens varighed, hvileperioder, pauser, maksimal ugentlig arbejdstid og fridøgn, jf. 2, nr. 2 i arbejdstidsbekendtgørelsen. Sådanne ansatte er typisk kendetegnet ved, at arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke kan måles og/eller fastsættes på forhånd, eller at de ansatte selv kan fastsætte den, samt at de ansatte har beføjelse til at træffe selvstændige beslutninger. Eksempler herpå er specialister, der kaldes ud til et offshoreanlæg for at udføre bestemte opgaver, der er karakteriseret ved kortvarigt, men intensivt arbejde, fx logning af brønde. 4.6 Dispensation I henhold til 13 i arbejdstidsbekendtgørelsen kan Energistyrelsen i særlige tilfælde tillade fravigelser fra bekendtgørelsens bestemmelser, i det omfang det er foreneligt med direktivet. 4 I usædvanlige tilfælde, hvor det af objektive grunde ikke er muligt at yde sådan tilsvarende kompenserende hvileperiode, jf. artikel 17, stk. 2, i EU-direktiv 2003/88/EF. Side 6

5. Regler for aftaler om fravigelse af daglig hviletid 5.1 Generelt I henhold til 11, stk. 1 og 2, i arbejdstidsbekendtgørelsen kan den daglige hvileperiode på 11 timer i begrænset omfang udskydes eller nedsættes a) gennem aftale mellem vedkommende arbejdsgiverpart og lønmodtagerorganisation (kollektive aftaler). Svarende til niveauet fastsat i hidtidige regler (sikkerhedsbekendtgørelsens 35, stk. 1), jf. afsnit 2, kan den daglige hviletid højst nedsættes til 8 timer, eller b) ved aftale i det enkelte ansættelsesforhold mellem ansatte, der ikke er omfattet af en kollektiv aftale, og den pågældendes arbejdsgiver. Nedsættelsen kan højst være til 8 timer. Aftalen skal ikke godkendes af Energistyrelsen. Aftaler efter b) skal for at være gyldige indgås skriftligt, jf. 12, stk. 1, i arbejdstidsbekendtgørelsen, fx som en del af den enkeltes ansættelseskontrakt. De kan opsiges med det varsel, der er gældende for det pågældende ansættelsesforhold, jf. 12, stk. 2, i arbejdstidsbekendtgørelsen. 5.2 Begrænset omfang Af 11, stk. 1 og 2, i arbejdstidsbekendtgørelsen, jf. afsnit 5.1 ovenfor, fremgår det, at hviletiden kun kan udskydes eller nedsættes i begrænset omfang. Begrænsningen i, hvor ofte og i hvilket omfang hviletiden kan udskydes eller nedsættes, fastsættes ud fra, at udskydelsen eller nedsættelserne samlet set er fuldt sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige, at der er plads til det ekstra overarbejde, som nedsættelsen af hviletiden er forårsaget af, inden for den maksimale ugentlige arbejdstid på 48 timer i gennemsnit. Begrænsningen i, hvor ofte og i hvilket omfang hviletiden kan udskydes eller nedsættes i løbet af en offshoreperiode, skal primært fastsættes gennem kollektive aftaler, se a) i afsnit 5.1, under iagttagelse af ovennævnte hensyn. Begrænsningen fastsat i de individuelle aftaler, se b) i afsnit 5.1, skal som udgangspunkt følge de kollektive aftaler indenfor samme arbejdsområde. Eksempelvis skal begrænsningen for at nedsætte hviletiden til 8 timer for elektrikere, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, fx på et udenlandsk mobilt offshoreanlæg, som udgangspunkt følge den begrænsning, der er aftalt kollektivt for elektrikere på andre mobile offshoreanlæg. Ved vurdering af, om udskydelse eller nedsættelse af hviletiden har fundet sted i begrænset omfang, vil Energistyrelsen lægge nedenstående regneeksempler til grund. De kan fraviges i tilfælde, hvor styrelsen vurderer, at konkret aftalte nedsættelser opfylder de to ovenfor nævnte betingelser. Der regnes med en arbejdstid på 12 timer, efterfulgt af 12 timers hvile pr. 24 timer. Side 7

Såfremt transporttiden til og fra offshoreanlæggene ikke er indregnet i de i nedenstående eksempler nævnte tidsrum, skal der ved beregning af overskydende tid til nedsættelse af hvileperioder samt kursusaktiviteter tages hensyn hertil. Under andre omstændigheder vil der, efter en konkret vurdering, kunne lægges andre tal til grund. a) 14 dages offshoreperiode - en person arbejder 2 uger og holder herefter fri i 3 uger: Her arbejder man normalt 14 gange 12 timer = 168 timer. På et år er der 52/(2 + 3) = 10,4 offshoreperioder, således at man arbejder 1747,2 timer i løbet af en 12 måneders periode. Dette betyder, at man herudover maximalt kan arbejde offshore i 2256 minus 1747,2 timer = 508,8 timer i en 12 måneders periode svarende til 48,9 timer ekstra på en offshoreperiode. Arbejder man 13 timer pr. dag, hvorved 11-timers reglen stadig overholdes, arbejder man 14 gange 13 timer = 182 timer, svarende til 1892,8 timer i løbet af en 12 måneders periode. Dette betyder, at man herudover maximalt kan arbejde offshore i 2256 minus 1892,8 timer = 363,2 timer i en 12 måneders periode svarende til 34,9 timer ekstra på en offshoreperiode. Hvileperioden må maksimalt nedsættes til 8 timer. En nedsættelse af den daglige hvileperiode til 8 timer bør ud fra et forsvarlighedshensyn højst finde sted 2-3 gange på en offshoreperiode. Nedsættelser til 9 eller 10 timer kan aftales 4 eller flere gange i løbet af offshoreperioden, dog ikke hver dag. Alle nedsættelser skal være jævnt fordelt over 14 dages perioden. b) 14 dages offshoreperiode en person arbejder 2 uger og holder derefter fri i 4 uger: Her arbejder man normalt 14 gange 12 timer = 168 timer. På et år er der 52/(2 + 4) = 8 2/3 offshoreperioder, således at man arbejder 1456 timer i løbet af en 12 måneders periode. Det betyder, at man herudover maximalt kan arbejde offshore i 2256 minus 1456 timer = 800 timer i en 12 måneders periode svarende til 92,3 timer ekstra på en offshoreperiode. Arbejder man 13 timer pr. dag, hvorved 11-timers reglen stadig overholdes, arbejder man 14 gange 13 timer = 182 timer, svarende til 1577,3 timer i løbet af en 12 måneders periode. Dette betyder, at man herudover maximalt kan arbejde offshore i 2256 minus 1577,3 timer = 678,7 timer i en 12 måneders periode svarende til 78,3 timer ekstra på en offshoreperiode. Hvileperioden må maksimalt nedsættes til 8 timer. En nedsættelse af den daglige hvileperiode til 8 timer bør ud fra et forsvarlighedshensyn højst finde sted 2-3 gange på en offshoreperiode. Side 8

Nedsættelser til 9 eller 10 timer kan aftales 4 eller flere gange i løbet af offshoreperioden, dog ikke hver dag. Alle nedsættelser skal være jævnt fordelt over 14 dages perioden. c) 21 dages offshoreperiode - en person arbejder 3 uger og holder herefter 3 uger fri: Her arbejder man normalt 21 gange 12 timer = 252 timer. På et år er der 52/(3 + 3) = 8,7 offshoreperioder, således arbejder man 2184 timer i løbet af en 12 måneders periode. Det betyder, at man herudover maximalt kan arbejde offshore i 2256 minus 2184 timer = 72 timer i en 12 måneders periode svarende til 8,3 timer på en offshoreperiode. Hvileperioden må maksimalt nedsættes til 8 timer. En nedsættelse af den daglige hvileperiode til 8 timer kan, for at overholde den maksimale gennemsnitlige ugentlige arbejdstid på 48 timer, højst finde sted 18 gange i løbet af et kalenderår. Det svarer til maksimalt 2 gange på en offshoreperiode. De øvrige dage forudsættes hvileperioden at være 12 timer. Alternativt kan mindre nedsættelser af den daglige hvileperiode, f. eks. til hhv. 9 eller 10 timer, højst finde sted hhv. 24 eller 36 gange i løbet af et kalenderår. Det svarer til maksimalt 3-4 gange på en offshoreperiode. De øvrige dage forudsættes hvileperioden at være på 12 timer. Alternativt vil en daglig hvileperiode på 11 timer højst kunne ske 72 gange i løbet af et kalenderår, svarende til ca. 8 gange på en offshoreperiode. De øvrige dage forudsættes hvileperioden at være på 12 timer. Alle nedsættelser af hvileperioden skal være jævnt fordelt over offshoreperioden. Det kræver således en nøje kontrol med arbejdstiden for at sikre overholdelse af den maksimale gennemsnitlige ugentlige arbejdstid på 48 timer. d) 28 dages offshoreperiode - en person arbejder 4 uger og holder herefter 4 uger fri: Her arbejder man 28 gange 12 timer = 336 timer. På et år er der 52/(4 + 4) = 6,5 offshoreperioder, således arbejder man 2184 timer i løbet af en 12 måneders periode. Det betyder, at man herudover maximalt kan arbejde offshore i 2256 minus 2184 timer = 72 timer i en 12 måneders periode svarende til 8,3 timer på en offshoreperiode. Hvileperioden må maksimalt nedsættes til 8 timer. En nedsættelse af den daglige hvileperiode til 8 timer kan, for at overholde den maksimale gennemsnitlige ugentlige arbejdstid på 48 timer, højst finde sted 18 gange i løbet af et kalenderår. Det svarer til maksimalt 3 gange på en offshoreperiode. De øvrige dage forudsættes hvileperioden at være på 12 timer. Side 9

Alternativt kan mindre nedsættelser af den daglige hvileperiode, f. eks. til hhv. 9 eller 10 timer, højst finde sted hhv. 24 eller 36 gange i løbet af et kalenderår. Det svarer til maksimalt 4-6 gange på en offshoreperiode. De øvrige dage forudsættes hvileperioden at være på 12 timer. Alternativt vil en daglig hvileperiode på 11 timer højst kunne ske 72 gange i løbet af et kalenderår, svarende til ca. 11 gange på en offshoreperiode. De øvrige dage forudsættes hvileperioden at være på 12 timer. Alle nedsættelser af hvileperioden skal være jævnt fordelt over offshoreperioden Det kræver således en nøje kontrol med arbejdstiden for at sikre overholdelse af den maksimale gennemsnitlige ugentlige arbejdstid på 48 timer. 5.3 Kompenserende hvileperiode. Når hvileperioden udskydes eller nedsættes, skal der ydes kompenserende hvileperiode eller, hvis dette undtagelsesvist ikke er muligt 5, passende beskyttelse, jf. 11, stk. 3, i arbejdstidsbekendtgørelsen, efter de i afsnit 4.3. anførte retningslinier. 6. Pligter Af 11, stk. 1, i offshoresikkerhedsloven fremgår det, at anlægschefen skal sørge for, at anlægget drives i overensstemmelse med gældende lovgivning, dvs. også for at reglerne i arbejdstidsbekendtgørelsen overholdes. Det er de enkelte arbejdsgivere, der skal sørge for, at risikoen for de ansatte nedbringes så meget som det er rimeligt praktisk muligt, jf. 10 i offshoresikkerhedsloven, dvs. også de risici, der hidrører fra arbejdstidsforholdene, fx natarbejde. Således er der både hos anlægschefen og den enkelte arbejdsgiver et ansvar for, at arbejdstidsreglerne vedrørende offshorearbejde overholdes, og at det samlede antal arbejdstimer offshore, inkl. overarbejde, på maximalt 2256 timer i en 12 måneders periode for den enkelte ansatte ikke overskrides. 7. Egenkontrol I henhold til 20 i offshoresikkerhedsloven skal den driftsansvarlige virksomhed etablere og vedligeholde et ledelsessystem for sikkerhed og sundhed, der sikrer og dokumenterer, at lovgivningen følges. Heraf følger, at der i den driftsansvarlige virksomheds ledelsessystem skal fastsættes procedurer el. lign., der sikrer og dokumenterer, at arbejdstidsbekendtgørelsen overholdes med de muligheder for fravigelse, der følger af denne vejledning. 5 I usædvanlige tilfælde, hvor det af objektive grunde ikke er muligt at yde sådan tilsvarende kompenserende hvileperiode, jf. artikel 17, stk. 2, i EU-direktiv 2003/88/EF. Side 10

F.eks. skal det af ledelsessystemet fremgå, hvorledes arbejdstiden er tilrettelagt for de enkelte grupper af ansatte, samt hvor og af hvem registrering af afvigelser som nævnt i afsnit 4.1-4.2 finder sted. Endvidere skal ledelsessystemet sikre og dokumentere, at reglerne om tilbud om helbredskontrol efterleves. 8. Energistyrelsens rolle Energistyrelsen skal ikke godkende eller tillade afvigelser fra hovedprincipperne i afsnit 3, men kan meddele dispensation, jf. afsnit 4.5. Herudover fører Energistyrelsen tilsyn med om reglerne overholdes. Side 11