STATISTIK DANMARKS NATIONALBANK 13. OKTOBER 2017 DIREKTE INVESTERINGER, BEHOLDNINGER, 2016 Fremgang i direkte investeringer i 2016 Der er fremgang i direkte investeringer i 2016. Kapitaltilførsler, opkøb og værdiændringer øger værdien af direkte investeringer i udlandet med 88 mia. kr. til 1.241 mia. kr. i 2016. Udlandets investeringer i Danmark steg med 60 mia. kr. til 685 mia. kr. Det er tredje år i træk, at værdien af udlandets investeringer i Danmark stiger. Næsten en tredjedel af de udenlandske investeringer i Danmark foretages via et dansk holdingselskab. Omkring halvdelen af disse videreføres som investeringer i industri og transport. Afkastet på de danske investeringer i udlandet faldt i 2016 til 71,3 mia. kr. efter to år med høje afkast. Afkastet af de udenlandske investeringer i Danmark er fortsat lavere, men på niveau med de to foregående år. Forskellen i afkast hænger sammen med, at den danske medicinalindustri har høje afkast på investeringer i udlandet. I 2016 steg værdien af danske direkte investeringer i udlandet med 87,8 mia. kr. til 1.241,3 mia. kr., jf. figur 1. e virksomheder investerede 58,9 mia. kr. i egenkapital og øgede lån og handelskreditter med 17,5 mia. kr. til koncernforbundne selskaber i udlandet. Investeringerne er drevet af kapitalforhøjelser og koncernlån til eksisterende engagementer i bl.a. Europa, Asien og USA, samt en række opkøb. Positive værdireguleringer bidrog med yderligere 11,5 mia. kr. I løbet af 2016 blev dollaren styrket over for kronen, mens pundet omvendt blev svækket. e virksomheder har meget store investeringer i både USA og Storbritannien. Udvikling i direkte investeringer, 2004-16 Mia. kr. 1.400 1.200 1.000 800 600 400 200 0 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 Udadgående invest. Indadgående invest. Figur 1 Udvikling i direkte investeringer inkl. gennem løbsinvesteringer siden 2004. Figur 1 Udadgående gennemløbsinv. Indadgående gennemløbsinv. Anm.: Nettoficering af mellemværender med søsterselskaber indregnes fra 2013, hvilket medfører et niveauskifte (fald) i 2013.
2 De udenlandske direkte investeringer i Danmark steg med 60,1 mia. kr. til 684,9 mia. kr. Det er tredje år i træk, at de stiger. Fremgangen i 2016 hænger især sammen med positive værdireguleringer på udlandets investeringer, bl.a. som følge af børsnoteringen af Dong Energy i juni 2016. Omfanget af gennemløbsinvesteringer ind og ud af Danmark er øget væsentligt i 2014-16, jf. revisionsnote. Ved udgangen af 2016 udgør de indadgående gennemløbsinvesteringer 191,5 mia. kr. og de udadgående 187,5 mia. kr. Hvad er en direkte investering? Boks 1 Direkte investeringer i udlandet er summen af danske investeringer i udenlandske virksomheder og filialer, hvor investor besidder mindst 10 pct. af stemmerettighederne. Direkte investeringer omfatter foruden investeringer i egenkapital også koncernlån og handelskreditter mellem koncernforbundne enheder. Investeringer i egenkapital har typisk et længere sigte, mens koncernlån og handelskreditter ofte bruges til likviditetsstyring og derfor er mere volatile. Direkte investeringer, beholdninger, er en årlig beholdningsstatistik, som viser værdien af investeringer ultimo perioden, og er bl.a. baseret på indberetninger fra de største danske virksomheder. Statistikken publiceres med en separat tidsserie for gennemløbsinvesteringer. En gennemløbsinvestering er en direkte investering fra udlandet i et dansk holdingselskab, som videreinvesterer midlerne i udlandet, uden at selskabet har større realøkonomisk aktivitet i Danmark. Formueindkomst er afkastet af direkte investeringer. For egenkapitalinvesteringer består formueindkomst af overskud efter skat i datterselskaber. Investor kan herefter enten udlodde overskuddet som et udbytte eller lade det blive i selskaberne som geninvesteret indtjening. Formueindkomst på koncernlån består af rentebetalinger. Formueindkomsten fra direkte investeringer indgår, sammen med formueindkomsten fra porteføljeinvesteringer mv., i betalingsbalancens løbende poster og bidrager til bruttonationalindkomsten, BNI.
3 e investeringer i udlandet e direkte investeringer i udlandet er koncentreret på relativt få lande med begrænset geografisk spredning. De ti største investeringslande udgør ultimo 2016 74 pct. af investeringerne. Det er især de lande, som vi har størst samhandel med, der er genstand for de danske investeringer. Det drejer sig om de øvrige EU-lande, Norge, Schweiz og USA, jf. figur 2. Udviklingen i de udadgående investeringer har været kendetegnet ved, at landesammensætningen har været forholdsvis stabil over tid. EU landene udgør tilsammen 59 pct. Blandt dem er Sverige fortsat det største investeringsland efterfulgt af Storbritannien, Tyskland og Holland. Sveriges store andel hænger bl.a. sammen med, at Carlsbergs investeringer i Rusland foretages via datterselskaber i Sverige. Værdien af danske investeringer i udlandet er steget i 2016. Den væsentligste stigning ses i USA. Her er værdien steget med 19,5 mia. kr., hvilket dels hænger sammen med, at dollaren er styrket, dels at danske virksomheder har haft betydelige udlån til amerikanske koncernforbundne enheder i løbet af 2016. Fremgangen var 13,1 mia. kr. i Holland, 10,2 mia. kr. i Storbritannien, 8,7 mia. kr. i Polen og 7,9 mia. kr. i Tyskland. Udviklingen i Storbritannien kan primært tilskrives kapitalforøgelser i danskejede havvindmølleparker. Uden for EU har danske investeringer i Singapore været væsentlige. Det skal ses i lyset af, at landet er knudepunkt for international søtransport, hvorfor danske virksomheder har store investeringer i skibe, havne mv. Derudover fungerer Singapore og især Hongkong som transitland for danske virksomheders investeringer i andre asiatiske lande, især Kina. e direkte investeringer i udlandet, 2016 Figur 2 Anm.: Opgørelsen er ekskl. gennemløbsinvesteringer.
4 Udenlandske investeringer i Danmark De lande, som modtager størsteparten af danske direkte investeringer, er i høj grad også de lande, som investerer mest i Danmark. Siden 2004 er værdien af udenlandske direkte investeringer i Danmark øget med 293 mia. kr., jf. figur 3, hvoraf hele 238 mia. kr. kommer fra andre EU-lande. Udenlandske direkte investeringer i Danmark, 2004-16 Mia. kr. 700 600 Figur 3 Sverige er det største investorland og har ved udgangen af 2016 direkte investeringer i Danmark for 147,2 mia. kr. Sverige står sammen med Luxembourg, Storbritannien, Norge og Holland for 67 pct. af de direkte investeringer i Danmark. En stor del af investeringerne fra Holland og Luxembourg er reelt videreført fra andre lande og kontrolleres i stor udstrækning fra USA og Storbritannien. 500 400 300 200 100 0 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 Storbritannien Luxembourg Holland Norge Sverige Resten af verden I 2016 er værdien af investeringer fra Storbritannien og Luxembourg steget med henholdsvis 18,4 og 17,3 mia. kr. Udviklingen kan primært henføres til skift af ejerskab mellem udenlandske investorer og kursgevinster på salg af aktiekapital i danske virksomheder, som er ejet fra udlandet. Anm.: Opgørelsen er ekskl. gennemløbsinvesteringer. Nettoficering af mellemværender med søsterselskaber indregnes fra 2013, hvilket medfører et niveauskifte (fald) i 2013. Holdingselskaber spiller en stor rolle Udenlandske investeringer i Danmark foretages ofte via holdingselskaber. Ultimo 2016 udgør danske holdingselskaber 29 pct. af investeringerne, jf. figur 4. e industri-, handels- og transportvirksomheder udgør tilsammen 25 pct. Udenlandske direkte investeringer i Danmark fordelt på brancher, 2016 Holdingselskaber Handel og transport mv. Erhvervsservice Figur 4 Når investeringer i holdingselskaber fylder meget i statistikken, hænger det sammen med, at direkte investeringer bliver opgjort på første modpart, dvs. investeringsbranchen for det øverste koncernselskab i Danmark. Det er ofte et holdingselskab, og holdingselskaber ejer typisk virksomheder i andre brancher. Skønsmæssigt er mellem 50 og 60 pct. af udlandets investeringer i danske holdingselskaber blevet investeret videre i industri-, handels- og transportvirksomheder. Industri Kreditinstitutter mv. Information og kommunikation Fast ejendom mv. 0 50 100 150 200 Mia. kr. Anm.: Opgørelsen er ekskl. gennemløbsinvesteringer.
5 Koncernstruktur og direkte investeringer Boks 2 Eksempel 1 Eksempel 2 Udl. investor Lån fra udenlandsk koncernenhed Udl. investor Udland Indland Udland Indland holdingselskab långiver holdingselskab ejendomsselskab Lån fra dansk långiver industrivirksomhed Udland Udl. virksomhed 1 Udl. virksomhed 2 Internationale selskabers valg af koncernstruktur og finansieringsform kan have stor indflydelse på opgørelsen af de direkte investeringer. I de to eksempler vises, hvordan en udenlandsk investering i Danmark kan struktureres. Kun mellemværender der krydser den stiplede linje, som markerer overgangen mellem indland og udland, indgår i statistikken. Eksempel 2: Udenlandsk investering i dansk industri virksomhed med holdingstruktur i Danmark En udenlandsk investor foretager en investering i en dansk industrivirksomhed (realinvesteringen) via et dansk holdingselskab. Samtidig har den udenlandske investor samlet flere store udenlandske virksomheder under det danske holdingselskab. Eksempel 1: Udenlandsk ejendomsinvestering i Danmark En simpel koncernstruktur, hvor en udenlandsk investor har investeret i et dansk ejendomsselskab, der ejes via et dansk holdingselskab. I dette tilfælde registreres en udenlandsk egenkapitalinvestering i et dansk holdingselskab, da det grænseoverskridende mellemværende er mellem den udenlandske investor og det danske holdingselskab. Det danske holdingselskabs ejerskab af ejendomsselskabet er et mellemværende mellem to danske enheder og indgår derfor ikke i statistikken. Brugen af holdingselskaber som øverste danske moderselskab er udbredt for investeringer i alle brancher. Indenlandsk finansiering i form af eksempelvis realkredit er udbredt ved udenlandske ejendomsinvesteringer i Danmark. Det betyder, at en stor del af finansieringen af udlændinges ejendomsinvesteringer kommer fra danske modparter, mens kun en mindre del finansieres af den udenlandske investor. Dermed indgår kun en mindre del af den samlede investering som en direkte investering fra udlandet. Det danske holdingselskab ejer dermed både investeringen i den danske industrivirksomhed, men også flere store virksomheder i andre lande. Værdien af det danske holdingselskab, og dermed den udenlandske investering i Danmark, bliver væsentlig større end realinvesteringen i Danmark på grund af de udenlandske enheder, som holdingselskabet ejer. De udenlandske enheder indgår i statistikken som en danskejet investering i udlandet. Den samlede effekt er, at balancerne øges for både de indadgående og de udadgående investeringer. Hvis en investering foretages via Danmark, uden at der er nogen nævneværdig realinvestering i Danmark, klassificeres det som en gennemløbsinvestering. Gennemløbsholdingselskaber opgøres separat i statistikken for at undgå, at balancerne pustes op af investeringer, der strømmer igennem Danmark.
6 Koncentreret på få store koncerner For beholdningen af både de ud- og indadgående direkte investeringer gælder det, at værdien af investeringerne er koncentreret på få danske koncerner. Ved udgangen af 2016 stod de 10 største danske koncerner alene for 52 pct. af beholdningen af de udadgående investeringer, jf. figur 5. De 50 største ejede tilsammen 80 pct. af værdien af danske investeringer i udlandet. Udlandets direkte investeringer i Danmark er imidlertid fordelt på flere virksomheder. De 10 største i Danmark, som ejes fra udlandet, udgør tilsammen 33 pct. af de udenlandske investeringer i Danmark. Ser man på de 50 største virksomheder, som ejes af udenlandske investorer, udgør de 62 pct. af værdien af udenlandske investeringer i Danmark. Investeringer opgjort på koncernbidrag Andel af samlet beholdning i pct. 60 50 40 30 20 10 0 1-10 11-50 51- e investeringer i udlandet Udenlandske investeringer i Danmark Figur 5 Antal koncerner Flest investeringer med bestemmende indflydelse Anm.: I opgørelsen grupperes virksomheder, der tilhører samme koncern. Når danske virksomheder investerer i udlandet, sker det i høj grad gennem selskaber, hvor den danske virksomhed har en bestemmende indflydelse med en ejerandel på over halvdelen af kapitalen. Målt på antal af investeringer har danske investorer en bestemmende indflydelse på over 85 pct. af alle direkte investeringer i egenkapital, jf. figur 6. Heraf er langt de fleste helejede datterselskaber. Et lignende billede tegner sig, hvis man vægter investeringerne efter størrelse. Omfanget af joint ventures og andre samarbejdsformer kan dog reelt vise sig være større. En helejet dansk datterselskab i udlandet kan fx indgå i et joint venture i udlandet. Ejerandel af danske direkte investeringer i udlandet Andel i pct. 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 10-21 21-50 51-100 Figur 6 Ejerandel i pct. Egenkapitalinvesteringer driver de direkte investeringer Anm.: Procentdel af antal investeringer fordelt på ejerandel. Opgørelsen inkluderer ikke gennemløbsinvesteringer. Når værdien af de direkte investeringer i udlandet stiger, skyldes det enten investeringer i egenkapital, geninvesteret indtjening i udenlandske datterselskaber, positive værdireguleringer (fx afledt af valutakurs) eller øget koncernlån. e egenkapitalinvesteringer i udlandet er steget fra 886,6 mia. kr. i 2014 til 1.051,1 mia. kr. i 2016 en stigning på 164,5 mia. kr. Langt hovedparten af bidraget kom
7 mer fra Egenkapitalinvesteringer netto, som samlet er på 150,8 mia. kr. i perioden, mens geninvestering af overskud i udenlandske datterselskaber bidrager med 36 mia. kr., jf. tabel 1. Det samlede resultat i datterselskaber fra 2014 til 2016 er på 217,8 mia. kr., men i den 3-årige periode er der i gennemsnit udloddet over 80 pct. af resultatet. Det udloddede overskud kan være hjemtaget eller investeret i andre projekter i udlandet, som vil indgå som en del af egenkapitalinvesteringer netto. Værdiændringerne i perioden 2014-16 er på -22,3 mia. kr. På langt sigt drives udviklingen i de samlede direkte investeringer af egenkapitalinvesteringer netto og geninvesteret indtjening, men værdiændringer kan have stor betydning for ændringerne i de enkelte år. Det var fx tilfældet med valutakursreguleringer i 2015, hvor der var positive reguleringer på egenkapital, som primært kunne henføres til en styrkelse af dollaren over for kroner, jf. figur 7. I 2016 blev pundet svækket over for kroner, hvilket medførte negative valutakursreguleringer. Direkte investeringer i udlandet nedbrudt på underkomponenter Beløb i mia. kr. Tabel 1 e egenkapitalinvesteringer i udlandet Egenkapital 2014 2015 2016 Egenkapital primo 886,6 871,2 995,9 Resultat i datterselskab + 70,9 75,7 71,3 Heraf udloddet resultat - 48,3 67,3 66,2 Geninvesteret indtjen. = 22,5 8,3 5,1 Egenkapitalinvesteringer brutto + 63,6 108,3 82,4 Tilbageførsler - 32,0 42,8 28,7 Egenkapitalinvest. netto = 31,6 65,5 53,7 Valutakursreguleringer + 23,4 32,5-8,6 Øvrige værdiændringer + -93,0 18,6 5,0 Værdiændringer i alt = -69,6 51,0-3,6 Egenkapital ultimo 871,2 995,9 1.051,1 e koncernlån mv. i udlandet Koncernlån mv. 2014 2015 2016 Koncernlån mv. primo 132,2 153,5 157,5 Handelskreditter + -14,0 8,0 5,8 Andre mellemværender + 0,1 0,5 0,5 Koncernlån + 6,1-20,9 11,2 Koncernlån mv. i alt = -7,8-12,4 17,5 Valutakursreguleringer + 6,9 5,4 5,0 Øvrige værdiændringer + 22,2 10,9 10,1 Værdiændringer i alt = 29,1 16,4 15,1 Koncernlån mv. ultimo 153,5 157,5 190,1 Anm.: Opgjort efter et retningsprincip ekskl. gennemløbsholdingselskaber. Transaktioner publiceres i den kvartalsvise statistik for direkte investeringer. Tallene i tabellen ovenfor indeholder revisioner af direkte investeringer, som først publiceres i den kvartalsvise statistik til november. I 2014 er der meget store negative ændringer i Øvrige værdireguleringer på egenkapital, hvilket skyldes en række faktorer, bl.a. rettelser af indberetningsfejl.
8 Udadgående direkte investeringer opdelt på transaktioner og værdireguleringer Figur 7 Mia. kr. 1.300 Beholdning ultimo 1.250 1.200 Transaktioner +76 mia. +11 mia. 1.241 mia. 1.150 Værdireguleringer +67 mia. 1.153 mia. 1.100 +46 mia. -41 mia. +61 mia. 1.050 1.019 mia. 1.025 mia. 1.000 950 900 Dec. 2013 Dec. 2014 Dec. 2015 Dec. 2016 Anm.: Samlede direkte investeringer ekskl. gennemløbsinvesteringer. Figuren er baseret på tabel 1. I 2014 var der meget store negative ændringer i Øvrige værdireguleringer på egenkapital, hvilket skyldtes en række faktorer, bl.a. rettelser af indberetningsfejl. Afkast af direkte investeringer Afkast af direkte investeringer, 2005-16 Tabel 2 Afkastet af egenkapitalinvesteringer i udlandet faldt fra 75,7 mia. kr. i 2015 til 71,3 mia. kr. i 2016. Det lavere afkast i 2016, kombineret med øgede investeringer i udlandet, betyder, at afkastgraden faldt fra 8,1 pct. i 2015 til 7 pct. i 2016, jf. tabel 2. Industrivirksomheder er den indenlandske branche, som har haft det største absolutte afkast af deres investeringer i udlandet. De tre brancher med det største nominelle afkast er industrivirksomheder, holdingselskaber og erhvervsservice. Over en tredjedel af det samlede afkast kommer fra industrivirksomheder, hvor medicinalindustrien står for ca. halvdelen. Udlandets investeringer i Danmark gav i 2016 et afkast på 31,9 mia. kr., svarende til en afkastgrad på 5,6 pct. Det er en stigning på 3 mia. kr. i forhold til 2015. Den største investeringssektor er holdingselskaber, som bidrog med knap en tredjedel af det samlede afkast i 2016. Afkastgraden på de danske investeringer i udlandet har været højere end udlandets i Danmark. Mer e investeringer i udlandet Udenlandske investeringer i Danmark Mia. kr. Pct. Mia. kr. Pct. 2005 45,6 11,3 35,9 11,1 2006 49,6 11,0 36,6 10,3 2007 57,2 12,2 41,9 10,8 2008 52,9 10,6 27,7 6,8 2009 41,0 7,3 20,9 5,2 2010 56,6 8,7 36,7 8,7 2011 57,8 7,9 31,8 7,1 2012 59,3 7,4 23,6 5,0 2013 63,0 7,2 33,2 7,0 2014 70,9 8,1 28,7 5,9 2015 75,7 8,1 28,9 5,6 2016 71,3 7,0 31,9 5,6 Anm.: Afkastgraderne er opgjort ekskl. gennemløbsinvesteringer som overskuddet i procent af årets gennemsnitlige beholdning af egenkapital.
afkastet hænger sammen med, at danske medicinalvirksomheder har en høj indtjening på patenter i udenlandske dattervirksomheder. Ser man bort fra medicinalindustrien, er der ingen systematisk forskel på afkastet. I den forbindelse er der foretaget en revurdering af brancheklassifikationen for holdingselskaber med udenlandske ejere, som har dattervirksomheder i udlandet. Det er gjort ud fra en undersøgelse af forholdet mellem virksomhedernes realøkonomiske aktivitet i Danmark og størrelsen af selskabernes balance. Undersøgelsen har ført til, at flere holdingselskaber er omklassificeret til gennemløbsinvesteringer. Revisionsnote Ændringen til gennemløbsholdingselskaber betyder, at investeringer flyttes fra serien ekskl. gennemløb til serien for gennemløbsinvesteringer. I overensstemmelse med Nationalbankens revisionspolitik, har vi ved denne offentliggørelse gennemført en ordinær revision af 2014 og 2015. Udadgående direkte investeringer inkl. gennemløbsinvesteringer er revideret op med 7 mia. kr. i 2014 og 42 mia. kr. i 2015, mens indadgående investeringer er revideret ned med 2 mia. kr. i 2014 og 7 mia. kr. i 2015. KLIK HER FOR YDERLIGERE INFORMATION. DANMARKS NATIONALBANK HAVNEGADE 5 1093 KØBENHAVN K WWW.NATIONALBANKEN.DK Redaktionen er afsluttet 12. oktober 2017 Lasse Nørgård Vogelius Senior Economist Morten-Bo Paulsen Economist FINANSIEL STATISTIK