Direkte investeringer
|
|
- Edith Sørensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 99 Direkte investeringer Christian Helbo Andersen, Økonomisk Afdeling, og Bjarke Madsen og Sanne Veje Klausen, Statistisk Afdeling. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Direkte investeringer udtrykker summen af investeringer i udenlandske filialer og virksomheder, hvor investor besidder mindst 1 pct. af egenkapitalen eller stemmerettighederne. Som begreb viser det en del af et lands længerevarende økonomiske forbindelser på tværs af landegrænser og er samtidig en indikator for, hvor åben landets økonomi er. Siden 1999 er både de danske direkte investeringer i udlandet og udlandets direkte investeringer i Danmark (målt i kroner) øget markant. Denne udvikling er en naturlig del af øget globalisering og frie kapitalbevægelser, og det er en tendens, der også observeres internationalt. De senere år er de danske direkte investeringer i udlandet dog vokset hurtigere end udlandets i Danmark. Ultimo 212 var værdien af danske direkte investeringer i udlandet mia. kr., hvilket er 488 mia. kr. større end udlandets direkte investeringer i Danmark. I Danmark er der i dag flere personer ansat i virksomheder, hvor udlændinge ejer mere end 5 pct. af aktiekapitalen, end der var for 15 år siden. Udenlandske virksomhedsejere har dermed fået større betydning på det danske arbejdsmarked. Danske virksomheder er via datterselskaber og filialer også blevet mere aktive i udlandet, og de har i dag mere end 1.2. ansatte i udlandet. Det kan derfor være fristende at konkludere, at direkte investeringer skaber beskæftigelse. Samspillet mellem direkte investeringer og den økonomi, hvori de foretages, er imidlertid komplekst og afhænger bl.a. af investeringsformålet og de konkrete alternativer for udførelse af produktionen i de udenlandsk ejede virksomheder. Produktion i ejerens hjemland er kun et ud af mange alternativer til produktion i udlandet i en virksomhed med den samme ejer, herunder at virksomheden i udlandet ville have en anden ejer, eller at produktion fandt sted i andre virksomheder i samme eller andre lande. Der bør derfor udvises forsigtighed i forhold til at konkludere håndfast omkring potentielle beskæftigelseseffekter af direkte investeringer. Der er dog ingen tvivl om, at de samlede direkte investeringer bidrager positivt til Danmarks bruttonationalindkomst, BNI, idet de genererer
2 1 et betydeligt afkast til Danmark (formueindkomst). Den positive og stigende indtægt fra formueindkomsten medfører med andre ord, at danskernes forbrugsmuligheder overstiger den indenlandske værdiskabelse udtrykt ved bruttonationalproduktet, BNP. CENTRALE BEGREBER VEDRØRENDE DIREKTE INVESTERINGER En direkte investering 1 er en finansiel investering og indgår dermed i betalingsbalancens finansielle poster, der sammen med de løbende poster og kapitaloverførsler udgør Danmarks betalingsbalance over for udlandet, se boks 1. At investeringen er "direkte", betyder blot, at den går på tværs af landegrænser, og der er tale om et statistisk begreb. I praksis har hovedparten af direkte investeringer et egenkapitalengagement på over 5 pct. (bestemmende indflydelse). Selv om en direkte investering i udgangspunktet er en finansiel investering, kan den også have realøkonomiske aspekter eksempelvis i forbindelse med greenfield-investeringer (se nedenfor). Direkte investeringer kan foretages på tre måder, og hvilken type af investering, der er bedst for ens virksomhed, afhænger af formålet med investeringen: 1. Greenfield-investeringer dækker over investeringer, hvor en virksomhed startes op fra bunden eksempelvis ved etablering af en ny fabrik. 2. Fusion/opkøb af andre virksomheder også kaldet "Mergers and Acquisitions" (M&A). 3. Kapitaludvidelser i eksisterende virksomheder. De tre typer af investeringer er alle investeringer i en virksomheds egenkapital, som i praksis angiver virksomhedens værdi. Under direkte investeringer hører også koncernlån, som dækker over grænseoverskridende lån mellem virksomheder inden for samme koncern. Det kan fx være lån fra moderselskab til et udenlandsk datterselskab. Selv om koncernlån betragtes som direkte investeringer, er det i praksis ofte mere et redskab til likviditetsstyring inden for koncernen. Direkte investeringer kan foretages fra en allerede eksisterende virksomhed, men de kan også foretages via oprettelse af et holdingselskab, 1 En investering er en beslutning, der foretages i dag med henblik på at få et positivt udbytte (afkast) i fremtiden. En finansiel investering er erhvervelsen af et finansielt aktiv, fx købet af en obligation eller en aktie, med henblik på at få fremtidige afkast i form af rente- og udbyttebetalinger. Til forskel er en realøkonomisk investering købet af et fysisk (realøkonomisk) aktiv, eksempelvis en ny produktionsmaskine, som forventes at give et afkast i form af det producerede output.
3 11 BETALINGSBALANCE OG KAPITALBALANCE Boks 1 Danmarks betalingsbalance er en opgørelse af værdien af de økonomiske transaktioner mellem Danmark og udlandet i en given periode. Betalingsbalancen opdeles i løbende poster, kapitaloverførsler mv. og finansielle poster, der i teorien skal balancere. Hvis Danmark således har overskud på de løbende poster og dermed indtjener valuta, bør det afspejles i de finansielle poster ved, at Danmark kommer til at eje flere udenlandske aktiver eller have færre passiver over for udlandet. I opgørelsen er der næsten altid en forskel mellem de finansielle og de løbende poster. Dette kaldes i statistikken fejl- og udeladelser. Betalingsbalancen er altså transaktioner (flow) med udlandet, hvorimod kapitalbalancen er en opgørelse af værdien af Danmarks finansielle tilgodehavender og gæld over for udlandet på et givet tidspunkt (stock). Ændringer i kapitalbalancen kan enten skyldes nettoindtægterne på de løbende poster eller værdiændringer gennem valutakurser og priser, fx børskurser. Nedenstående figur 1 viser sammenhængen mellem betalingsbalancen og kapitalbalancen. SAMMENHÆNG MELLEM BETALINGSBALANCE OG KAPITALBALANCE Figur 1 Betalingsbal. Løbende poster Kapitaloverførsler mv. Værdireguleringer mv. Kap.- bal. Beholdning primo Finansielle poster (bop) Prisændringer Valutakursændringer Andre mængdemæssige ændringer Beholdning ultimo Fejl og udeladelser De løbende poster består af tre elementer: Vare-tjeneste-balance, der dækker Danmarks import og eksport af varer og tjenester. Løn- og formueindkomst, som er lønindkomst tjent af udlændinge i Danmark eller af danskere i udlandet, samt formueindkomsten, som er afkastet af finansielle beholdninger ekskl. værdiændringer, det vil sige renter, udbytter og overskud af direkte investeringer. Løbende overførsler, hvilket bl.a. dækker over Danmarks ulandsbistand samt overførsler til og fra EU. De finansielle poster opdeles i fem underposter (instrumenter): Direkte investeringer, som er investeringer i aktier (kapitalandele), hvor investor besidder mindst 1 pct. af egenkapitalen eller stemmerettighederne. Porteføljeinvesteringer, der dækker investeringer i værdipapirer, herunder aktier hvor investor besidder mindre end 1 pct. af egenkapitalen eller stemmerettighederne. Derivater, som er afledte finansielle instrumenter fx optioner, futures og swaps. Andre investeringer, som eksempelvis kan være handelskreditter, lån og indskud. Valutareserven, som består af likvide udenlandske aktiver holdt af centralbanken.
4 12 METODE OG BEGRÆNSNINGER I STATISTIKKEN Boks 2 Opgørelsen af direkte investeringer baserer sig på indberettede data fra en stikprøve af store og mellemstore danske virksomheder, som er ejet fra udlandet, eller som selv ejer virksomheder i udlandet. De indberettede data vurderes at dække ca. 9 pct. af det samlede beløb for direkte investeringer og er fordelt på 5-7 virksomheder i årene For de "resterende" 1 pct. foretages en opregning (korrektion). Landefordeling for direkte investeringer er opgjort på første modpartsland, dvs. landet som investeringen kommer fra eller går til. Hvis fx en direkte investering fra USA til Danmark går gennem et holdingselskab i Luxembourg, vil Luxembourg klassificeres som investeringsland i stedet for USA. Omvendt vil en investering fra Danmark til USA gennem Luxembourg blive registreret som en dansk direkte investering i Luxembourg. Noget lignende gør sig gældende for branchefordelingen, idet branchen kun knytter sig til den direkte involverede danske virksomhed. Hvis en udenlandsk industrivirksomhed fx investerer i Danmark ved at oprette et finansielt holdingselskab i Danmark, der opkøber en dansk industrivirksomhed, vil investeringen i statistikken indgå i den finansielle branche. Endelig skal det nævnes, at det i statistikken ikke er muligt at skelne mellem kapitaludvidelser, fusioner/opkøb og greenfield investeringer, og de optræder alle som egenkapitaltilførsler. hvor kapitalen løber igennem. Dette kaldes gennemløbsinvesteringer, idet investeringen løber fra ét land til et andet land via et holdingselskab, som igen kan være beliggende i et tredje land. Gennemløbsinvesteringer frasorteres derfor ofte i analyser af direkte investeringer, da de blot er med til at puste balancerne op, jf. figur 1. Danmark opgør direkte investeringer både inkl. og ekskl. gennemløbsinvesteringer, men internationalt set kan de fleste lande ikke lave denne sondring, hvorfor sammenligninger med andre lande indeholder gennemløbsinvesteringer 1. Statistik om direkte investeringer opgøres efter transaktioner (flow) eller beholdninger (stock). Transaktioner afspejler værdien af direkte investeringer foretaget inden for en given periode, fx et år, mens beholdninger afspejler den samlede værdi af alle direkte investeringer på et givent tidspunkt, fx ved afslutningen af året. Udviklingen i værdien af de samlede direkte investeringer (beholdninger) fra et tidpunkt (t) til det næste (t+1) er summen af periodens transaktioner og værdiændringer. Se boks 2 for metode og begrænsninger i statistikken. 1 Gennemløbsinvesteringer identificeres i praksis ud fra erhvervsregistret, som indeholder denne klassificering. Klassificeringen vedligeholdes af Danmarks Statistik med input fra Nationalbanken og udføres ved, at virksomhederne bl.a. vurderes ud fra antal ansatte samt produktion.
5 13 UDVIKLINGEN I VÆRDIEN AF DIREKTE INVESTERINGER FOR DANMARK OG UDVALGTE LANDE Danske direkte investeringer i udlandet og udlandets direkte investeringer i Danmark er i dag langt større (målt i kroner), end de var i I forhold til BNP har udlandets direkte investeringer i Danmark dog ligget relativt stabilt omkring 4 pct. siden 25, jf. figur 2. Det står i kontrast til de udadgående direkte investeringer, der siden 25 er steget betydeligt. I 212 var forskellen mellem ind- og udadgående direkte investeringer på 26 pct. af BNP i Danmark. Danmarks aktiver og passiver over for udlandet er steget støt gennem de senere år, hvilket hovedsageligt skyldes et overskud på de løbende poster, og nettoaktiverne har været positive siden 28. I 1999 udgjorde direkte investeringer 22,5 pct. af Danmarks aktiver over for udlandet, mens andelen i 211 er steget til 27,9 pct. I samme periode er andelen af direkte investeringer af Danmarks passiver over for udlandet faldet fra 19,9 pct. til 19, pct. Siden 25 er forøgelsen af de udadgående direkte investeringer primært drevet af kapitaludvidelser og fusioner/opkøb. Disse har, sammen med øvrige transaktioner, alene øget værdien af de samlede beholdninger med 538 mia. kr. Dertil kommer positive værdiændringer for 153 mia. kr., som følge af valuta- og prisændringer. For de indadgående VÆRDIEN AF UD- OG INDADGÅENDE DIREKTE INVESTERINGER (BEHOLDNINGER) FOR DANMARK I PCT. AF BNP Figur Gennemløbsinvesteringer Gennemløbsinvesteringer Danske direkte investeringer i udlandet (eksl. gennemløbsinvesteringer) Udenlandske direkte investeringer i Danmark (eksl. gennemløbsinvesteringer) Anm.: Tallene for 212 er foreløbige. Kilde: Danmarks Nationalbank.
6 14 DIREKTE NETTOINVESTERINGER I PCT. AF BNP Figur 3 Pct. af BNP Danmark Sverige Norge Finland Tyskland Frankrig Storbritannien EU USA Anm.: Tallene er inkl. gennemløbsinvesteringer, men da det er nettotal, bør effekten af gennemløbsinvesteringerne være neutraliseret. Tallene for EU er konsoliderede. Kilde: OECD. direkte investeringer har transaktioner i samme periode bidraget til en stigning i værdien af investeringerne på 27 mia. kr., mens værdiændringerne blot har været 12 mia. kr. Danmarks direkte investeringer i internationalt perspektiv Danmarks udadgående direkte investeringer var i 211 større end de indadgående investeringer. En sammenligning med en række andre europæiske landes direkte investeringer viser samme billede, jf. figur 3. Således havde alle de viste lande i 211 positive direkte nettoinvesteringer, dvs. at de udadgående direkte investeringer var større end de indadgående. Gennemsnittet for forskellen mellem ind- og udadgående direkte investeringer for EU var 11,7 pct., og både Danmark, Frankrig, Storbritannien og Finland lå markant over det niveau 1. At disse lande har positive direkte nettoinvesteringer afspejler, at udviklede økonomier investerer mere i resten af verden end omvendt. Fra 29 til 211 har de udviklede økonomier således stået for 74 pct. af de samlede udadgående direkte investeringer (transaktioner), mens de tilsvarende kun har modtaget 47 pct. af de indadgående. 2 Denne tendens 1 2 For EU som helhed er der en tendens til, at nyere medlemslande som Polen og Slovakiet har større indadgående direkte investeringer end udadgående, mens de ældre medlemslande med undtagelse af Portugal og Luxembourg alle har større udadgående end indadgående direkte investeringer. Jf. UNCTAD (212).
7 15 UD- OG INDADGÅENDE DIREKTE INVESTERINGER FOR UDVALGTE LANDE I 211 Figur 4 Pct. af BNP Danmark Sverige Norge Finland Tyskland Frankrig Udadgående direkte investeringer (inkl. gennemløbsinvesteringer) Indadgående direkte investeringer (inkl. gennemløbsinvesteringer) EU USA Storbritannien Anm.: Tallene er inkl. gennemløbsinvesteringer. Tallene for EU er konsoliderede. Kilde: OECD. vil alt andet lige bidrage til, at de udviklede økonomiers direkte nettoinvesteringer øges. Danmarks udadgående direkte investeringer opgjort som andel af BNP var i procentpoint over EU-gennemsnittet, mens Danmarks indadgående investeringer lå 5 procentpoint under, jf. figur 4. Anskues disse tal fra et finansielt perspektiv, kan de bl.a. ses som et resultat af, at Danmark gennem længere tid har haft et overskud på betalingsbalancens løbende poster og deraf udenlandsk placeringsbehov 1. Fra et realøkonomisk perspektiv er det blevet fremført i den offentlige debat, at den beherskede stigning i de indadgående direkte investeringer er bekymrende, idet det kan ses som en indikation på, at udlandet er skeptisk over for investeringsmulighederne i dansk økonomi. Niveauet for de indadgående direkte investeringer i Danmark ligger dog stadig over niveauerne for de fleste af vores nabolande, selv om det er lavere end EU-gennemsnittet. Derudover indikerer hverken afkastgraderne på indadgående direkte investeringer eller det samlede transaktionsomfang, at Danmark skulle være særligt uattraktivt som investeringsland (se afsnit vedrørende formueindkomst). 1 Et overskud på betalingsbalancens løbende poster er et udtryk for, at landet "tjener" fremmed valuta (valutaindstrømning). Denne valuta skal placeres i udlandet, således at de finansielle poster modsvarer overskuddet fra de løbende poster. Dette overskud vil alt andet lige medføre, at nettoformuen over for udlandet øges.
8 16 DANMARKS DIREKTE INVESTERINGER Værdien af Danmarks direkte investeringer i udlandet var mia. kr. ultimo 212, når gennemløbsinvesteringerne fratrækkes. En meget stor andel af disse var foretaget af nogle få store virksomheder. Således stod de 15 største direkte investorer i udlandet for 5 pct. af de direkte investeringer i udlandet. Her bidrog de tre største med 27 pct. af investeringerne. Med andre ord har nogle få store virksomheder afgørende indflydelse på værdien af danske direkte investeringer i udlandet. For de indadgående direkte investeringer er billedet anderledes, idet investeringerne her er spredt ud på flere investorer. Udlandets direkte investeringer i Danmark var i mia. kr., når der ses bort fra gennemløbsinvesteringer. De tre største direkte investorer havde en andel på knap 11 pct. af de udenlandske investeringer i Danmark, mens de 44 største investorer stod for 5 pct. af investeringerne. Danske investeringer fordelt på lande En opgørelse over Danmarks direkte investeringer i udlandet og udlandets direkte investeringer i Danmark viser, at både de indadgående og udadgående investeringer er koncentreret om relativt få lande. Ti lande har således modtaget 75 pct. af danske direkte investeringer, og for de udenlandske investeringer i Danmark står de ti største investorlande for knap 85 pct., jf. tabel 1. Der er samtidig et stort sammenfald mellem de lande, Danmark investerer i, og de lande, som investerer i Danmark. For både de udad- og indadgående investeringer bemærkes, at det især er i de geografisk nære lande, der investeres kapital i eller hentes kapital fra. Det er samtidig lande, som Danmark har stor samhandel med. Sverige er med en andel på knap 2 pct. af de danske direkte investeringer i udlandet det største investeringsland for danske virksomheder. Niveauet påvirkes i høj grad af, at Carlsbergs store investeringer i Rusland ejes gennem svenske datterselskaber. I Carlsbergs seneste årsrapport oplyses, at værdien af Carlsbergs langfristede aktiver i Rusland er 62,4 mia. kr. Hvis der korrigeres for denne værdi i beregningerne, således at Rusland tilføres investeringen i stedet, er Sverige stadig det største investeringsland, men andelen falder til 14,5 pct. Derimod vil Rusland komme ind på en 6. plads med en investeringsformue på 7,3 mia. kr. og en tilhørende andel på 5,6 pct. 59 pct. af de direkte investeringer foretages samlet set i EU-landene, og heraf er godt trefjerdedele koncentreret omkring Sverige, Storbritannien, Holland og Tyskland.
9 17 1 STØRSTE LANDE FOR UD- OG INDADGÅENDE DIREKTE INVESTERINGER FOR DANMARK, 212 Tabel 1 Danske direkte investeringer i udlandet Land Mia. kr. Pct. Udenlandske direkte investeringer i Danmark Eksportandel pct. Land Mia. kr. Pct. Importandel pct. 1 Sverige ,1 19,5 13,1 Sverige , 22,4 13,3 2 USA ,4 1,9 7,4 Holland... 14,3 13,4 7,4 3 Storbritannien 123,7 9,9 9,3 Luxembourg... 75, 9,6,2 4 Tyskland... 14,3 8,3 15,2 USA... 58,1 7,4 2,8 5 Holland... 7,7 5,6 4,3 Storbritannien... 56,8 7,3 5,6 6 Norge... 69,9 5,6 6,8 Tyskland... 53,5 6,9 2,7 7 Schweiz... 63,4 5,1,9 Norge... 5,7 6,5 5,4 8 Singapore... 55,3 4,4,6 Japan... 36,6 4,7,5 9 Frankrig... 41,8 3,3 3,3 Schweiz... 27,7 3,5,9 1 Finland... 35, 2,8 2,4 Frankrig... 24,8 3,2 3, 1 største lande.. 945,7 75,4 63,5 1 største lande ,3 84,9 59,6 Total ,9 1 1 Total... 78,4 1 1 Anm.: Ekskl. gennemløbsinvesteringer. Landene markeret med fed i tabellen er lande, som ikke optræder på top 1 for både de udadgående og de indadgående investeringer. Kilde: Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik, Udenrigshandelsstatistikken. I Asien er Singapore (4,4 pct.), Hongkong (1,8 pct.) og Kina (1,8 pct.) de største investeringslande. Når de direkte investeringer i Kina ikke er større, skyldes det bl.a., at statistikken er opgjort på første modpartsland, jf. boks 2. Det betyder, at investeringer, der kanaliseres ind i Kina gennem andre lande, ikke registreres som en direkte investering i Kina. De førnævnte asiatiske lande er blandt dem med størst vækst i investeringerne fra 24 til 212, men udgangspunktet er fra et meget lavt niveau. Listen over de ti største lande har været meget stabil siden 24, hvilket understreger, at direkte investeringer er en god indikator for længerevarende økonomiske relationer landene imellem. Sverige har været det største investeringsland alle årene, og med undtagelse af Singapore har alle landene været repræsenteret i top 1 siden 24. Udenlandske direkte investeringer i Danmark Ligesom ved de udadgående investeringer ligger Sverige i top med en andel på 22 pct. af de indadgående investeringer. EU-landene står for 71 pct. af investeringerne i Danmark, hvoraf Luxembourg og Holland udgør 33 pct. Bemærk, at landefordelingen kun siger noget om første modpartsland, hvorfor investeringer, der går gennem finansielle holdingselskaber i fx Luxembourg, sagtens kan komme fra andre lande også uden for EU 1. 1 Ifølge UNCTAD 212 er det i Europa i særlig høj grad netop Luxembourg og Holland, der er hjemlande for finansielle holdingselskaber. Disse udgør henholdsvis 93 og 79 pct. af de indadgående direkte investeringer i de to lande. Den høje koncentration af holdingselskaber i disse lande er grundet en fordelagtig lovgivning på området.
10 18 De ti største investorlande har ligeledes været meget stabile. Således har otte ud af de ti lande været med siden 24. Japan kom på listen i 211 som følge af, at japanske Takeda købte Nycomed-koncernen fra dens svenske ejere. DIREKTE INVESTERINGER OG BESKÆFTIGELSE Når danske virksomheder opretter nye virksomheder i udlandet (greenfield investeringer), fremstår det som en oprettelse af udenlandske arbejdspladser. Tilsvarende fremstår det som danske arbejdspladser, når udenlandske virksomheder gør det samme i Danmark. Dette tolkes ofte som "flytning" af produktion, men det er reelt ikke oplagt at alternativet er produktion i ejerens hjemland. En tilsvarende virksomhed kunne opstå med en ejer fra et andet land, eller ejeren i hjemlandet kunne vælge at undvære den pågældende produktion i udlandet eller importere varer eller tjenester fra udenlandsk ejede virksomheder. Hovedparten af de direkte investeringer er dog ikke greenfield. Det betyder, at danske direkte investeringer i udlandet i reglen ikke afspejler en udflytning af produktion og dermed tab af arbejdspladser. Og alternativet til dansk ejet produktion i udlandet er kun i få tilfælde dansk ejet produktion i Danmark. Tilsvarende gælder det for de indadgående direkte investeringer, der ikke er greenfield, at beskæftigelsen normalt ikke UDENLANDSKE DIREKTE INVESTERINGER I DANMARK OG ANTAL ANSATTE Figur 5 1. personer Mia. kr Udenlandske direkte investeringer i DK (højre akse) Antal ansatte (i årsværk) Anm.: Ekskl. gennemløbsinvesteringer. Antal ansatte er fra virksomheder med over 5 pct. ejerskab fra udlandet, mens direkte investeringer er opgjort for ejerskab over 1 pct. Værdien af direkte investeringer under 5 pct. er dog beskedent. Kilde: Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik.
11 19 påvirkes af ejerforholdet. Fx vil en virksomhedsovertagelse ofte blot betyde, at de finansielle ejerforhold ændres - dvs. uden nogen form for realøkonomisk effekt. Aggregeret set er der derfor ikke en entydig sammenhæng mellem direkte investeringer og beskæftigelse. Se boks 3 for uddybning af overvejelser bag, hvorfor virksomheder foretager direkte investeringer. Udenlandske virksomheder har gennem årene fået større betydning på det danske arbejdsmarked. Således var der i ansatte i virksomheder i Danmark, hvor udlændinge ejede mere end halvdelen af aktiekapitalen, svarende til 2 pct. af alle ansatte i den private sektor. Frem til og med 28 var der en positiv udvikling i den danske beskæftigelse knyttet til de indadgående direkte investeringer, mens den faldt svagt over perioden 28-1, jf. figur 5. OVERVEJELSER BAG DIREKTE INVESTERINGER Boks 3 Mange varer er i dag mere komplekse, end de var for bare 1-2 år siden. Produktionsprocessen er blevet mere kompliceret og går ofte gennem flere led, der kræver mere specialiserede input. I dag er det derfor ikke unormalt, at virksomheder opsplitter produktionen på flere lokaliteter på tværs af landegrænser, og derigennem øger deres direkte investeringer. Det er en naturlig del af globaliseringen. Udenlandske virksomheder har således fået større betydning på det danske arbejdsmarked, og samtidig er danske virksomheder også blevet mere aktive i udlandet. I en økonomi sætter arbejdsstyrkens størrelse grænser for, hvor meget beskæftigelsen potentielt kan øges. Perioder med stærk efterspørgsel afspejler sig som regel i et stramt arbejdsmarked. Det var fx tilfældet under højkonjunkturen i Danmark i midten af 2'erne. Nogle virksomheder havde svært ved at få dækket deres behov for arbejdskraft indenlandsk, og der blev importeret arbejdskraft fra udlandet. Et alternativ for virksomheder i en sådan situation kan være at opbygge den ønskede produktionskapacitet uden for Danmark, fx ved at øge beskæftigelsen i udenlandske datterselskaber. På den måde kan et stort indenlandsk kapacitetspres give sig udslag i øgede direkte investeringer i udlandet. Virksomheder, herunder kapitalfonde, investerer ofte i udlandet via opkøb med henblik på at skabe værditilvækst gennem aktivt ejerskab. Værditilvæksten kan fx bestå i at indhente efficiensgevinster gennem synergieffekter og stordriftsfordele gennem specifik knowhow. Virksomheder kan også overtage udenlandske virksomheder med henblik på at opnå adgang til netværksresurser, fx ved at overtage distributionsnet og eksisterende kundebase eller intellektuelle kompetencer og patenter. Ved at foretage en direkte investering i et givet land får virksomheden en kommerciel tilstedeværelse og derigennem mulighed for at vinde nye markedsandele eller etablere sig på et nyt marked med henblik på lokal afsætning. Vælger virksomheden at producere og sælge sine produkter i det pågældende land, kan den direkte investering indebære mindre produktion i virksomhedens hjemland, end hvis virksomheden blot havde valgt at oprette en distributions- og salgsenhed i udlandet.
12 11 FORTSAT Boks 3 Danske virksomheders opkøb og virksomhedsovertagelser kan omvendt give anledning til flere eksportordrer til danske virksomheder, ligesom stabsfunktioner i hovedkontorerne måske udvides. Det er fx tilfældet, når en dansk virksomhed etablerer en salgs- og distributionsenhed på et højvækstmarked for at få direkte adgang til den stærke efterspørgsel. Omvendt kan udenlandske opkøb i Danmark betyde øget konkurrence for og tab af arbejdspladser i de virksomheder, der i forvejen opererer i Danmark. Derudover kan den nye ejer forsøge at skabe værditilvækst gennem enten nedskæringer eller ekspansion, hvilket kan betyde færre eller flere ansatte. Fra tid til anden fremføres historier om, at udenlandske virksomheder/kapitalfonde opkøber danske virksomheder for at udnytte et inoptimalt forhold mellem kapital og arbejdskraft med afskedigelser i Danmark til følge. Underforstået at direkte investeringer fra udlandet reducerer beskæftigelsen. Generelt er omlægningerne i de opkøbte virksomheder dog et naturligt resultat af produktionsoptimering i en globaliseret verden med frie kapitalbevægelser. Og havde den udenlandske virksomhed ikke gjort det, ville man forvente, at virksomheden som følge af konkurrence på sigt ville være tvunget til at foretage en tilsvarende tilpasning. Den negative udvikling i årene 28-1 skal ses i lyset af, at beskæftigelsen i Danmark faldt som følge af den generelle afmatning i international og dansk økonomi. De overordnede tal indikerer ikke, at udenlandsk ejerskab har givet anledning til et andet reaktionsmønster, end det der sås i de danskejede virksomheder. DANSKE DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET OG ANTAL ANSATTE Figur 6 Ansatte (1.) Mia. kr Danske direkte investeringer i udlandet (højre akse) Antal ansatte (i årsværk) Anm.: Ekskl. gennemløbsinvesteringer. Antal ansatte er fra virksomheder med over 5 pct. ejerskab fra udlandet, mens direkte investeringer er opgjort for ejerskab over 1 pct. Værdien af direkte investeringer under 5 pct. er dog beskedent. Kilde: Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik.
13 111 Til sammenligning beskæftigede danske virksomheder ansatte i udlandet ultimo 21, jf. figur 6 1. Set over perioden har danske virksomheders beskæftigelse i udlandet ligget nogenlunde jævnt. Det skal nævnes, at den store beskæftigelse i udlandet i høj grad kommer fra ISS, som i 21 alene beskæftigede ansatte i udlandet. 2 FORMUEINDKOMST FRA DIREKTE INVESTERINGER Formueindkomsten fra virksomheders direkte investeringer har i perioden udgjort en betydelig andel af overskuddet på de løbende poster, jf. figur 7. Nettoafkastet på direkte investeringer har således været 173 mia. kr., hvilket svarer til mere end en tredjedel af det samlede overskud på de løbende poster i perioden. Den samlede formueindkomst var i perioden 25 mia. kr. Formueindkomsten for de indadgående og udadgående direkte investeringer har fulgt samme mønster i den seneste årrække. De år, hvor afkastet fra de udadgående direkte investeringer stiger, stiger afkastet på de indadgående investeringer, og de år, hvor afkastet på de udadgående direkte investeringer falder, falder afkastet på de indadgående direkte investeringer ligeledes. Resultatet har dog hele tiden været en positiv nettoformueindkomst fra direkte investeringer, jf. figur 8. Forskellen mellem formueindtægter og -udgifter kan dekomponeres i en beholdningseffekt (forskel i størrelsen på de udadgående og de indadgående direkte investeringer) og en afkasteffekt (forskel i afkastgrad på investeret kapital) 3. Afkastgraden for de udadgående direkte investeringer ligger i perioden over den for de indadgående direkte investeringer, jf. figur 9. De gennemsnitlige afkastgrader er således på henholdsvis 9,6 pct. for de udadgående og 8,4 pct. for de indadgående. En afgørende grund til, at de udadgående direkte investeringer genererer et højere afkast, er direkte investeringer i udlandet foretaget af danske medicinalvirksomheder. Det gennemsnitlige afkast på medicinalvirksomhedernes direkte investeringer er således 28,7 pct. Afkast i denne størrelsesorden kan bl.a. forklares ved, at medicinalvirksomhederne grundet patenter kan skabe relativt stor indtjening i forhold til kapitalen investeret i de udenlandske dattervirksomheder. Direkte investeringer fra medicinalvirksomheder udgør over perioden således kun 5,8 pct. af investeringerne i egenkapital for udadgående direkte investeringer, 1 Danmarks Statistik har kun indsamlet oplysninger omkring beskæftigelse fra 27 og frem, så grafen kan ikke vises længere tilbage. 2 Jf. årsrapport for ISS Se artiklen "Formueindkomst fra udlandet", Kvartalsoversigt, 4. kvartal 211, Del 1 af Robert Wederkinck for en uddybning af disse effekter.
14 112 OVERSKUD PÅ DE LØBENDE POSTER OG NETTOFORMUEINDKOMST Figur 7 Mia. kr Løbende poster - ekskl. formueindkomst Formueindkomst - øvrig Formueindkomst - direkte investeringer Anm.: Formueindkomsten er opgjort ekskl gennemløbsinvesteringer. Kilde: Danmarks Nationalbank, Danmarks Statistik. men hele 18 pct. af den tilhørende formueindkomst. For de indadgående direkte investeringer er størrelsen af direkte investeringer i danske medicinalvirksomheder meget beskeden. Udlændinge har til gengæld foretaget betydelige porteføljeinvesteringer i danske medicinalvirksom- FORMUEINDKOMST FOR UD- OG INDADGÅENDE DIREKTE INVESTERINGER Figur 8 Mia. kr Formueindkomst - Udadgående direkte investeringer Formueindkomst - Indadgående direkte investeringer Anm.: Tallene er ekskl. gennemløbsinvesteringer. Kilde: Danmarks Nationalbank.
15 113 AFKASTGRADERNE FOR INVESTERINGER I EGENKAPITAL FOR UD- OG INDADGÅENDE DIREKTE INVESTERINGER Figur 9 Pct Afkast - udadgående direkte investeringer Afkast - indadgående direkte investeringer Afkast - udadgående direkte investeringer ekskl. medicinalvirksomheder Anm.: Ekskl. gennemløbsinvesteringer samt afkast fra Bygge- og Anlægsposten, da den ikke har en tilhørende beholdning. Kilde: Danmarks Nationalbank. heder, fx ejer udenlandske aktionærer over halvdelen af Novo Nordisk (B-aktier) og modtager årligt store udbyttebetalinger derfra. Opgøres afkastgraden for udadgående direkte investeringer ekskl. medicinalvirksomheder, falder det gennemsnitlige afkast til 8,3 pct. Afkastgraderne for ud- og indadgående direkte investeringer ligger dermed tæt på hinanden gennem perioden, når der tages højde for medicinalvirksomhedernes afkast. Set i det lys, er der således intet, der indikerer, at afkastet af direkte investeringer i Danmark er mindre end tilsvarende investeringer i udlandet. Med andre ord viser afkastgraderne ikke, at der skulle være et generelt incitament for danske virksomheder til at forbigå investeringsmuligheder i Danmark til fordel for investeringer i udlandet. ANDRE EFFEKTER AF DIREKTE INVESTERINGER Som drøftet ovenfor er det vanskeligt at vurdere, hvad der er det egentlige alternativ til de danske direkte investeringer i udlandet og de udenlandske investeringer i Danmark. De direkte investeringer viser, at en del af produktionen i et land foregår i virksomheder med udenlandske ejere, og fortæller ikke i sig selv noget om, i hvilket omfang produktion og beskæftigelse i et land påvirkes af samspillet med udlandet. Det gør
16 114 derimod omfanget af eksport og import. Eksport stammer fra produktion udført i Danmark uanset nationaliteten af virksomhedernes ejere, mens import modsvarende stammer fra produktion i udlandet, uanset om ejerne er udenlandske eller danske. I takt med, at danske virksomheder har øget deres direkte investeringer i udlandet, er et relevant spørgsmål derfor, om det også har påvirket Danmarks import og eksport. Fx vil en virksomhed, der foretager en direkte investering i et givet land, få adgang til et udenlandsk marked. Adgangen kan medføre mere eksport til det pågældende land, men hvis virksomheden også vælger at producere sine produkter i det pågældende land, kan den direkte investering være substitut for handel og betyde mindre eksport til og eventuelt større import fra dette land. Den samlede effekt på import og eksport afhænger af, hvilken effekt, der er størst. En del af de direkte investeringer dækker således over transaktioner, der har potentiel virkning på vare- og tjenestebalancen. Hvis der er tale om decideret udflytning (eller indflytning) af produktion, da vil det nødvendigvis påvirke saldoen på vare- og tjenestebalancen negativt (positivt). Det er dog ikke muligt at opgøre, hvor stor en effekt de indadgående hhv. udadgående direkte investeringer har på vare- og tjenestebalancen. Men det kan ikke udelukkes, at Danmarks overskud på vare- og tjenestebalancen ville have været endnu større og tabet af markedsandele mindre 1 i fravær af udflytning af produktion, der er knyttet til dele af de udadgående direkte investeringer. Virkningen på produktion og beskæftigelse i Danmark ville dog være den samme, hvis tabet af markedsandele var sket til udenlandske virksomheder med udenlandske ejere i stedet for til udenlandske virksomheder med danske ejere. Omfanget af direkte investeringer til og fra udlandet kan også have betydning for produktiviteten. Direkte investeringer kan bl.a. foranledige udvekslingen af viden og teknologi, som ellers ikke ville have været tilgængelig for den pågældende virksomhed. Ved at foretage investeringer i udlandet kan en dansk virksomhed således erhverve viden, som også kan bruges på det hjemlige marked. Ligeledes kan udenlandske virksomheders tilstedeværelse i Danmark tænkes at påvirke produktiviteten i danskejede virksomheder positivt via spill-over effekter. 2 1 Se Andersen, Christian Helbo, Jacob Isaksen og Morten Spange (212): Danmarks konkurrenceevne og eksportformåen, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 2. kvartal. 2 Et af de eneste empiriske studier af produktivitetseffekterne på indenlandske virksomheder af udenlandske direkte investeringer i Danmark viser dog, at der er negative følgevirkninger på produktiviteten i flere brancher på aggregeret niveau. Se WP 72/211, Jannick Damgaard: Productivity Spillovers from FDI: Ownership Structures, Domestic Firm Characteristics, and FDI Characteristics.
Direkte investeringer Ultimo 2014
Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 12.
STATISTIK DANMARKS NATIONALBANK 12. O K T O B E R 2 1 8 DIREKTE INVESTERINGER, BEHOLDNINGER, 217 Fjerde år i træk med fremgang i direkte investeringer For fjerde år i træk var der fremgang i de direkte
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 13.
STATISTIK DANMARKS NATIONALBANK 13. OKTOBER 2017 DIREKTE INVESTERINGER, BEHOLDNINGER, 2016 Fremgang i direkte investeringer i 2016 Der er fremgang i direkte investeringer i 2016. Kapitaltilførsler, opkøb
Læs mereDanmark går glip af udenlandske investeringer
Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det
Læs mereDirekte investeringer Ultimo 2013
Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående
Læs mereINVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK
Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer
Læs mereDanmark attraktiv for udenlandske investorer. Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2000-10
Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2-1 Analysepapir. maj 213 Danmark attraktivt for udenlandske investorer Analysens hovedkonklusioner Udviklingen i de direkte investeringer bør ikke
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 14.
STATISTIK DANMARKS NATIONALBANK 14. OKTOBER 2019 Halvdelen af direkte investeringer løber via transitlande Direkte investeringer i Danmark går ofte via transitlandene Holland og Luxembourg. USA er det
Læs mereANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed
ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen
Læs merePræsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET
Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske
Læs mereInvesteringstal snyder: Færre investeringer ud af Danmark end antaget
Investeringstal snyder: Færre investeringer ud af Danmark end antaget Der har i den økonomiske debat været stort fokus på de direkte investeringer ind og ud af Danmark. Målt på de overordnede tal for beholdningen
Læs mereDato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske
Læs mereNationalregnskab og betalingsbalance
Dansk økonomi til Økonomisk vækst i Bruttonationalproduktet steg med, pct. i. Efter fire år med høje vækstrater i -7, økonomisk nedgang i 8 og den historiske tilbagegang på, pct. i 9 genvandt dansk økonomi
Læs mereFormueindkomst fra udlandet
99 Formueindkomst fra udlandet Robert Wederkinck, Statistisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Danmark har siden 25 haft betydelige indtægter på betalingsbalanceposten formueindkomst efter mange år,
Læs mereHåndfaste konklusioner om investeringer ind og ud af Danmark er tvivlsomme
Håndfaste konklusioner om investeringer ind og ud af Danmark er tvivlsomme Statistik for beholdningen af udenlandske direkte investeringer (FDI) for Danmark er gennem længere tid tolket som, at vi i Danmark
Læs mereTillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering
ØKONOMISK ANALYSE. september 8 Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering Tre ud af fire tillidsrepræsentanter i industrien er helt eller delvist enig i, at globalisering samlet
Læs mereDanske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet
November 2012 Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Dansk fødevareindustri investerer massivt i udlandet, mens omfanget af investeringer
Læs mereDanmark mangler investeringer
Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,
Læs mereI et år er der følgende transaktioner mellem Danmark og udlandet (i mia. kr.)
MAKROøkonomi Kapitel 4 - Betalingsbalancen Vejledende Besvarelse Opgave 1 I et år er der følgende transaktioner mellem Danmark og udlandet (i mia. kr.) Eksport af varer (fob) 450 Import af varer (fob)
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er styrket markant
ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen
Læs mere7. Udenrigshandel og betalingsbalance
7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet
Læs mereStore virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen
Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen 1 Sammenfatning Formålet med denne analyse er at vise store virksomheders
Læs mereIndustrikoncernernes globale organisering har betydning for opgørelsen af dansk produktion og indkomst
1. oktober 2018 2018:19 Industrikoncernernes globale organisering har betydning for opgørelsen af dansk produktion og indkomst Af Caroline Bo og Søren Burman 1 Hvordan danske virksomheder vælger at indrette
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereDanske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.
Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede
Læs mereEU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld
EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom
Læs mereOmkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport
3. juli 2018 2018:13 Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport Af Peter Rørmose Jensen, Michael Drescher og Emil Habes Beskæftigelsen er steget markant siden
Læs mereSTIGENDE IMPORT FRA KINA
15. september 5/TP Af Thomas V. Pedersen Resumé: STIGENDE IMPORT FRA KINA Den relativ store og voksende import fra Kina samt et handelsbalanceunderskud over for Kina på ca. 1 mia.kr. fører ofte til, at
Læs mereANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark
Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,
Læs mere7. Udenrigshandel og betalingsbalance
7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet
Læs mereÅbne markeder, international handel og investeringer
14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed
Læs mereLønkonkurrenceevnen er stadig god
Lønudviklingen 4. kvartal, International lønudvikling 4. marts 19 Lønkonkurrenceevnen er stadig god Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på 2, pct. i 4. kvartal, hvilket
Læs mereDokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet
DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling 24. juni 2010 Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet Med udgivelsen af kvartalsvise finansielle sektorkonti i januar 2010 er
Læs merePå den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark
Læs mereUdvikling i løn, priser og konkurrenceevne
Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.
Læs mereEksport, der ikke krydser grænsen, og lønsum
Klaus Rasmussen, chefanalytiker kr@di.dk, 3377 3908 OKTOBER 2018 Eksport, der ikke krydser grænsen, og lønsum Udenlandsk produktion har traditionelt ikke påvirket den danske produktivitet. Overskuddet
Læs mereUdvikling i og afkast af
Udvikling i og afkast af udlandsformuer Paul Lassenius Kramp og Maria Hove Pedersen, Økonomisk Afdeling, og Lasse Nørgård Vogelius, Statistisk Afdeling Indledning og sammenfatning Danskerne er i løbet
Læs mereMAKROøkonomi. Kapitel 3 - Nationalregnskabet. Vejledende besvarelse
MAKROøkonomi Kapitel 3 - Nationalregnskabet Vejledende besvarelse Opgave 1 I et land, der ikke har samhandel eller andre transaktioner med udlandet (altså en lukket økonomi) produceres der 4 varer, vare
Læs mereLønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad
Lønudviklingen. kvartal 9, International lønudvikling. juni 9 Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på, pct. i. kvartal 9,
Læs mereTema. Eksport og globalisering. Stigende eksport i Region Nordjylland. Ingen eksport data på kommuneniveau. Udvikling i eksport i Region Nordjylland
Tema Eksport og globalisering I en stadig mere globaliseret verden er det afgørende for væksten og jobskabelsen i Aalborg, at virksomhederne tænker og handler internationalt. Ved at udvide markedet fra
Læs mereENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013
ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede
Læs mereHvad kan forklare danmarks eksport mønster?
Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks
Læs mereENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012
ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2017
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og service 85 mia. kr., hvilket er en stigning i forhold til 216 på 1,5 pct. Energiteknologieksporten udgjorde 11,1 pct.
Læs mereEjerforhold i danske virksomheder
N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er
Læs merePres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen
Pres på eksport fortsat gigantiske betalingsbalanceoverskud Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Dansk eksport har været under pres de seneste kvartaler. En sammenligning
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereNATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE
STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2019:4 21. juni 2019 Overskud på 19,7 mia. kr. i 1. kvt. 2019 Betalingsbalancen over for udlandet 1. kvt. 2019 Resumé: Betalingsbalancens
Læs mereStatsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere
Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal
Læs mereGlobale ambitioner i Region Midtjylland
23. juni 2011 Globale ambitioner i Region Midtjylland Internationalt. Næsten halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har internationale aktiviteter, og jo større og mere vækstivrige
Læs mereSTATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE
STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2018:13 21. december 2018 Overskud på 43,8 mia. kr. i 3. kvt. 2018 Betalingsbalancen over for udlandet 3. kvt. 2018 Resumé: Betalingsbalancens
Læs mereAnalyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste
Læs mereLønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti
Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti 15. oktober 218 1. Indledning Det danske arbejdsmarked har overordnet set været i stand til at håndtere den øgede
Læs mereEksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009
Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.
Læs mereDen 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)
Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,
Læs mereDansk Erhvervs Engrosbarometer, 2018
ANALYSE Dansk Erhvervs Engrosbarometer, 2018 Engrosbranchen i oplevede fremgang i beskæftigelse, omsætning og eksport i 2017. I det følgende præsenteres nøgletal for branchen, som blandt andet viser følgende:
Læs mereBrug for flere digitale investeringer
Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.
Læs mereHver fjerde virksomhed ansætter i udlandet
Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen
Læs mereIndustriens udvikling
Industriens udvikling 2000-2012 Temapublikation oktober 2013 af Claus Andersen, Søren Kristensen og Ingeborg Vind Indhold Industriens udvikling ift. andre erhverv og i internationalt perspektiv Industriens
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion
Læs mereDanmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen
Læs mereBEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering.
BEDRE Overblik Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering. I en stadig mere globaliseret verden er det afgørende for væksten
Læs mereGrænseoverskridende virksomheder
Grænseoverskridende virksomheder Danske datterselskaber i udlandet 2008 Danmarks Statistik Grænseoverskridende virksomheder Danske datterselskaber i udlandet 2008 Grænseoverskridende virksomheder Danske
Læs mereUdlandet trækker i danske fødevarevirksomheder
Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mereGlobalisering og danske direkte investeringer
49 Globalisering og danske direkte investeringer Maria Carlsen, Økonomisk Afdeling og Annett Melgaard Jensen, Statistisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Direkte investeringer foretages af virksomheder
Læs mereViceadm. direktør Kim Graugaard
Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994
Læs mereDansk økonomi gik tilbage i 2012
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre
Læs mereDanmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser
Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt
Læs mereStor stigning i danske fremstillingsvirksomheders salg af varer i udlandet
1. oktober 16 16:16 Stor stigning i danske fremstillingsvirksomheders salg af varer i udlandet Af Caroline Bo og Søren Burman Med globaliseringen har danske virksomheder i stigende grad organiseret deres
Læs mereFig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)
Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger
Læs mereEjerledede og familieejede virksomheder investerer mindre eksterne kræfter betaler sig
Kathrine Lange, Seniorchefkonsulent kala@di.dk, 6136 5157 APRIL 218 Ejerledede og familieejede virksomheder investerer mindre eksterne kræfter betaler sig Ejerledede og familieejede virksomheder er gode
Læs mereErhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002
Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereEksport: Få hindringer på nærmarkederne
Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan
Læs mereKina kan blive Danmarks tredjestørste
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK
Læs mereANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder
ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.
Læs mereNy metode til estimation af formueindkomsten på betalingsbalancen
11 Ny metode til estimation af formueindkomsten på betalingsbalancen Jannick Damgaard, Mathies Lau Friis Laursen og Robert Wederkinck, Statistisk Afdeling INDLEDNING Betalingsbalancens løbende poster revideres
Læs mereDansk udenrigshandel står stærkt
Hovedpointer Dansk udenrigshandel klarer sig godt, hvilket blandt andet afspejler sig i et solidt overskud på betalingsbalancen og handelsbalancen. En dekomponering af betalingsbalancen viser, at en stor
Læs mereStore effekter af koordineret europæisk vækstpakke
Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk
Læs mereDIREKTE INVESTERINGER
DIREKTE INVESTERINGER Jacob Isaksen og Paul Lassenius Kramp, Økonomisk Afdeling og Sanne Veje Klausen, Statistisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Værdien af virksomheder, der er placeret i udlandet,
Læs mereFakta om advokatbranchen
Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har
Læs mereANALYSENOTAT Fremgang for de danske datterselskaber i udlandet
ANALYSENOTAT Fremgang for de danske datterselskaber i udlandet AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige forhold,
Læs mereDansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr.
. oktober 206 Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. Danmarks Statistik har her i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med i alt 46 mia. kr. i 20. Heraf vurderes
Læs mereNATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE
STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2017:8 26. september 2017 Overskud på 50,3 mia. kr. i 2. kvt. 2017 Betalingsbalancen over for udlandet 2. kvt. 2017 Resumé: Betalingsbalancens
Læs mereDanmark i dyb jobkrise
6. november 2013 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Lone Hougaard Danmark i dyb jobkrise Hvis Danmarks beskæftigelse siden 1996 var vokset i samme tempo som Sveriges, ville der i dag være 330.000 flere i
Læs mereINDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003
18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes
Læs mereØkonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017
Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet
Læs mereNATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE
STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2018:4 21. juni 2018 Overskud på 15,2 mia. kr. i 1. kvt. 2018 Betalingsbalancen over for udlandet 1. kvt. 2018 Resumé: Betalingsbalancens
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2016
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og -service 83,8 mia. kr., hvilket er et fald i forhold til 215 på 1,1 pct. Eksporten af energiteknologi udgjorde 11,8 pct.
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal januar 2015
Status på udvalgte nøgletal januar 215 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Reviderede tal for væksten i 3. kvartal viser en BNP-stigning på,4 pct. ift.
Læs mereDanske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde
Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at
Læs mere