Vækstudfordringer og muligheder v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune
Vækstudfordringer i et overordnet perspektiv Danmark er præget af følgende udfordringer: Arbejdslivet Demografisk pres For lav produktivitet For lav innovationskraft A- og B-hold, både blandt virksomheder og i arbejdskraften For lavt uddannelsesniveau
Vækstudfordringer Arbejdskraften et paradoks Danskerne arbejder i kort tid og i en kort tid af livet Danskerne nedslides af arbejdet Arbejdskraften er ikke tilstrækkeligt uddannet - Hvert år forlader 10.000 unge uddannelsessystemet uden en ungdomsuddannelse Uddannelser et andet paradoks Vi bruger flest penge i OECD på at uddanne os 7% af BNP Vi er kun placeret i midten hvad angår arbejdskraftens uddannelsesniveau Andel af danskere med ungdomsuddannelse er faldet fra 1998 til 2008
Vækstudfordringer Det demografiske pres Arbejdsstyrken reduceres betragteligt de kommende år Velfærdsstaten, som vi kender den, er hårdt presset, hver dansker får 850.000 kr. mere end vi giver for velfærden.
Vækstudfordringer Produktiviteten er under pres Danmark har meget lav produktivitetstilvækst De dygtigste lande har en produktivitet, der er 35% over niveauet i Danmark Vi har udsigt til næstlavest vækst i OECD-området De danske virksomheder formår ikke at innovere sig til højere produktivitet de oplever ikke et innovationspres de føler sig ikke rustede til innovationsprocesser For svag vidensdeling mellem erhvervsliv og forskning
Vækstudfordringer Vi udvikler et A- og et B-hold blandt virksomheder Hvor er de nye store virksomheder? Der starter mange nye virksomheder men de vokser sig ikke store Unge virksomheder bidrager i mindre grad til de nye jobs hos os end andre steder Vi har nogle globale virksomheder, der orienterer sig mod udlandet, og nogle mere stillestående virksomheder, der ikke formår at indtage nye markeder Vi udvikler også et A- og et B-hold blandt befolkningen
Muligheder i et overordnet perspektiv Danskerne stoler på hinanden Danskerne er mobile Danskerne er tilfredse Danmark har en effektiv offentlig sektor Danmark har en høj grad af social stabilitet Danske virksomheder er fleksible Der er et stort innovationspotentiale, vi tror selv på, at vi kan innovere Vi har en række stærke virksomheder Vi har stærk social innovation Vi har stærk brugerdreven innovation Vi har store vækstpotentialer Vi har en høj erhvervsfrekvens Iværksætterindekset fortæller, at rammebetingelserne er forbedret meget
Muligheder i et overordnet perspektiv Hvordan fjerner vi barrierer mellem offentlig og privat sektor? Hvordan sikrer vi livslang læring? Hvordan udvikler vi bæredygtighed? Hvordan udvikler vi menneskers livskvalitet? Hvordan udvikler vi ideer og forslag til, hvordan Danmark kan udvikle sine innovative ressourcer
Muligheder Mere om den sociale innovation Vi har udviklet hjælpemidler og medicinske produkter (Novo Nordisk) Vi har udviklet bæredygtige produkter (Grundfos) ISS ville udvikle service Vestas hviler på et grønt grundlag Andelsbevægelsen har udviklet virksomheder (Arla) Vi er gode til at udvikle brugerdreven innovation
Niels Peter Vestergaard Lauridsen, Chef for planafdelingen Ringkøbing-Skjern Kommune Flest turistovernatninger næst efter Kbh. Skjern Å, Ringkøbing Fjord og Vesterhavet sætter sit præg på store dele af kommunen. Skjern Å er udpeget til kommende nationalpark Det er kommunens mål at blive selvforsynende med energi inden år 2020. Velbevaret kulturhistorie
Niels Peter Vestergaard Lauridsen, Chef for planafdelingen Fakta Ringkøbing-Skjern kommune DK største kommune: 1.489 km² Afstand fra øst til vest: 48 km Afstand fra nord til syd:53 km Antal indbyggere i lokal- og hovedcenter byerne (byzone) : 33.707 Antal indbyggere i landsbyerne og det åbne land (landzone) :24.354 Antal indbyggere i alt: 58.061 Hvide-Sande Ringkøbing Videbæk Skjern-Tarm
Niels Peter Vestergaard Lauridsen, Chef for planafdelingen Vi kigger ud over grænserne Innovationscentret KRAFT projekt i Ringkøbing Søvejen mod vest
Vækstudfordringer i et lokalt perspektiv Befolkningstallet er faldende Arbejdskraftantallet er faldende Demografien er imod os Vi er mindre uddannede end hovedparten af kommunerne i Region Midtjylland Produktiviteten stiger for langsomt Mange af vores arbejdspladser er udflagnings-truede
Ringkøbing-Skjern Kommunes erhvervspolitik 1. Generation 2007-10 OECD s vækstdrivere + rammevilkår 2. Generation 2011-14 Lokale styrker Lokale udfordringer + rammevilkår 3. Generation? Bredspektret analyse ud fra spørgsmålet: Hvad skal vi leve af?
Muligheder i et lokalt perspektiv Ringkøbing-Skjern Kommune er i øjeblikket i gang med at gennemføre en grundig SWOT-analyse med støtte fra Region Midtjylland og Økonomi- og Erhvervsministeriet. SWOT-analysen skal afdække barrierer, vækstforudsætninger og vækstmuligheder for Ringkøbing-Skjern Kommune.
Muligheder i et lokalt perspektiv SWOT-analysen skal bruges til udvikling af erhvervsstrategi og til planstrategi. I planstrategien er de overordnede temaer Hvad skal vi leve af? Anvendelsen af det åbne land.
Overvejelser frem mod 3. generation erhvervspolitik
Erhvervsudviklingspolitik 2011-2014 Ringkøbing-Skjern Kommunes erhvervspolitik har tre temaer: Viden, Områdets primære udfordring for både borgere og virksomheder Energi, Et oplagt potentiale der bygger på lokale ressourcer og politisk fokus Turisme, En eksisterende industri der har behov for at udvikle sig med henblik på styrket indtjening
Erhvervsudvikling - Kommunale handlemuligheder 1. Politikformulering, Sætte lys på muligheder og udfordringer 2. Rammevilkår, infrastruktur, byggegrunde, klassisk erhvervsservice, smidig myndighedsbehandling 3. Den kommunale virksomhed, Indkøb, OPI, OPP
Hvem handler på den kommunale Erhvervspolitik Politikerne Kommunal udvikling Kommunal drift drift Erhvervscenteret Væksthus Midtjylland Kommunal Erhvervspolitik Handels og og Turismecenteret
Muligheder i et lokalt perspektiv Turismen er kommunens største styrkeposition. Tendens til vigende omsætning. Vi gør Udvikling af andre attraktioner end stranden Udvikling af helårsturisme Udvikling af fortællingen Udvikling af feriehuset Udvikling af produktet og præsentation heraf
Muligheder i et lokalt perspektiv Og sådan gør vi på det traditionelle erhvervsområde Vi forbedrer områdets infrastruktur Vi arbejder med optimering af rammebetingelser Vi satser på lokale styrkepositioner, fx turisme, energi og fødevarer Vi bygger bro til viden Selvstændighedskulturen skal blomstre i uddannelsessystemet Befolkningens uddannelsesniveau skal hæves Vi arbejder med OPI Realisering af BioenergiVest A/S Data om kommunens energiforbrug gøres offentligt tilgængelig.
Opmærksomheder fra evalueringen Det er bemærkelsesværdigt, at Der er stor forskel i henvisningspraksis til Væksthuset fra de forskellige kommuner. Årsager hertil kan være: De lokale erhvervscentre definerer sin funktion vidt forskelligt De enkelte kommuner og det lokale erhvervsliv har forskellige forventninger til de lokale erhvervscentre Ressourcesituationen påvirker også forskelligheden i henvisningspraksis.
Opmærksomheder fra evalueringen Alt sammen er det måske emner, som hver for sig måske ikke understøtter, at vi håndterer vores udfordringer på en hensigtsmæssig måde. Bidrager det til, at vi fremmer virksomhedernes muligheder for at innovere? Bidrager det til, at flere af vores nye virksomheder bliver mere jobskabende? Bidrager det til, at der opstår nye vækstdrivere?
Hvordan sikrer vi den sammenhængende erhvervsindsats? Fungerer sammenhængen mellem den lokale erhvervsservice og Væksthusene? Hvordan fastholder vi lokal forankring og at opgaver også løses tilstrækkeligt specialiseret? Er det en mulighed, at Væksthusene varetager den lokale erhvervsservice for kommunerne, men at opgaverne løses decentralt?
Ny arbejdsdeling Politikerne Politikerne Kommunal Erhvervscenteret Kommunal Erhvervscenteret udvikling udviklingkommunal Kommunal Erhvervspolitik Erhvervspolitik Væksthus Kommunal Kommunal Væksthus drift Midtjylland drift Handels og Midtjylland Handels og Turismecenteret Turismecenteret Erhvervscenteret (LES) Projekter Kurser/Temamøder Iværksættervejledning Virksomhedsbesøg Væksthus Midtjylland Regionale programmer Specialiseret erhvervsservice Erfaringer med drift af LES