Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom I mange kommuner forhindres mennesker med en demenssygdom i at deltage i rehabiliterende og forebyggende træning. Demens skyldes en sygdom i hjernen. Mennesker, der lider af en demenssygdom, skal have den behandling, de har brug for uanset hvilken kommune, de bor i. Behandlingen består bl.a. af tilbud om vedligeholdende og fysisk træning samt andre tilbud, der forhindrer social eksklusion. Alzheimerforeningen foreslår derfor at alle kommuner bør tilbyde mennesker med en demenssygdom vedligeholdelsestræning, fysisk aktivitet og andre meningsfulde aktiviteter, der forhindrer social isolation International videnskabelig forskning og sundhedsmyndighederne i Danmark og Sverige understøtter Alzheimerforeningens forslag. Der er nemlig videnskabelig dokumentation for at fysisk aktivitet og individuel tilpasset træning virker. Demenspatienter og deres pårørende bliver bedre i stand til at leve med sygdommen. Det mindsker risikoen for at de får andre sygdomme og kan i sidste ende betyde færre dyre indlæggelser og måske udskyde behovet for en plejehjemsplads.
2 Sundhedsstyrelsen anbefaler fysisk træning Mennesker med en demenssygdom har ofte nedsat eller manglende initiativ. De skal derfor have hjælp til selv helt simple og basale hverdagsaktiviteter. Flere forskningsresultater har vist, at træning af funktionsevne og ergoterapeutisk indsats har en positiv virkning på demenspatienternes selvhjulpenhed, deres adfærd, psykiske symptomer og livskvalitet. Forskning har endvidere vist, at daglig træning kan bidrage til at forebygge og mindske demenssygdommens fysisk og kognitiv svækkelse og dermed også begrænse risikoen for følgesygdomme. Dette gælder både for hjemmeboende demente og for demente, der bor på plejehjem. Endvidere viser forskningen, at indsatsen også har en gavnlig effekt på de pårørendes livskvalitet. 1 Den svenske socialstyrelse anbefaler på den baggrund, at mennesker med en demenssygdom dagligt tilbydes fysisk aktivitet og individuelt tilpasset træning af praktiske funktionsevne. 2 I Danmark er Sundhedsstyrelsen af samme opfattelse og skriver i et forslag til National Klinisk Retningslinje for udredning og behandling af demens at Det anbefales, at personer med demens såvel hjemmeboende som i plejebolig tilbydes vedligeholdende træning af praktisk funktionsevne. 3 Udover den daglige vedligeholdelsestræning og hverdagsrehabilitering har forskningen vist, at egentlig fysisk aktivitet forebygger og mindsker risikoen for en række sygdomme. Fysisk aktivitet vedligeholder muskelstyrke og kondition og er dermed med til at forhindre fx faldulykker. Dette gælder også for mennesker med en demenssygdom, der pga. demenssygdommen kan have svært ved at opretholde et tilpas fysisk aktivitetsniveau. Træning af mennesker med en demenssygdom både hjemmeboende og plejehjemsbeboere kan derfor have gavnlige effekter på især fysisk funktioner, dvs. gangfunktionen, balance, udholdenhed, muskelstyrke, mobilitet samt aktivitet og deltagelse i hverdagslivet generelt. Fysisk aktivitet og træning kan tillige have gavnlig effekt på psykiske symptomer og adfærdsændringer, kognitivt funktionsniveau, kommunikationsevne og dødelighed. 4 1 Sundhedsstyrelsen 2013: National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens høringsudkast samt Sørensen L.V., Monitorering & Medicinsk Teknologivurdering. Demens. Ikkefarmakologiske interventioner. København: Sundhedsstyrelsen; 2010. 2 Socialstyrelsen: Nationella riktlinjer för vård och omsorg vid demenssjukdom 2010 stöd för styrning och ledning 3 Sundhedsstyrelsen 2013: National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens høringsudkast, anbefaling 5 A, s6. 4 Sundhedsstyrelsen 2013: National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens høringsudkast
3 Den svenske socialstyrelse anbefaler derfor at kommunernes sundheds og plejepersonale udover den daglige vedligeholdelsestræning også tilbyder mennesker med en demenssygdom hjælp til egentlig fysisk træning. 5 I Danmark skriver Sundhedsstyrelsen Det anbefales, at personer med demens tilbydes fysisk aktivitet og fysisk træning 6 Kommuner udelukker demente Vedligeholdelsestræning. rehabilitering og genoptræning af hjemmeboende patienter herunder plejehjemsbeboere er efter kommunalreformen blevet et kommunalt anliggende. Det gælder også for mennesker med en demenssygdom. Men det er de færreste kommuner, der har specialrettede træningstilbud eller tilbud om hverdagsrehabilitering til mennesker med en demenssygdom. En undersøgelse fra 2009 viste at kun godt en tredjedel af alle kommuner havde målrettede genoptræningstilbud til demente. Og udviklingen går den forkerte vej. I 2010 var det således mindre end hver femte kommune, der kunne tilbyde mennesker med en demenssygdom genoptræning. 7 Mennesker med en demenssygdom er ifølge Sundhedsministeriets vejledning om kommunal rehabilitering omfattet af reglerne om rehabilitering. 8 Af vejledningen fremgår det endvidere, at afgørelsen om tilbud om rehabilitering skal ske efter en individuel vurdering. Behovet for rehabilitering må således ikke foretages ud fra generelle kriterier. Der står direkte i vejledningen at: Det er afgørende, at rehabiliteringstilbud, under inddragelse af borgeren, gives på baggrund af en individuel vurdering af borgerens funktionsevne og helhedssituation og dermed borgerens samlede rehabiliteringsbehov. 9 Alligevel viste en kortlægning af kommunernes rehabilitering på ældreområdet i 2013, at der er mange kommuner som udelukker mennesker med en demenssygdom i at deltage i den kommunale rehabilitering alene med hen 5 Socialstyrelsen, Sverige: Nationella riktlinjer för vård och omsorg vid demenssjukdom 2010 stöd för styrning och ledning 6 Sundhedsstyrelsen 2013: National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens høringsudkast, anbefaling 5 B, s7. 7 Kommunal træning af ældre 2010 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeut foreningen og Ældre Sagen. 8 Indenrigs og Sundhedsministeriet: Vejledning om kommunal rehabilitering, juni 2011. 9 Ibid s. 33
4 visning til demensdiagnosen. 10 En sådan praksis strider direkte i mod Sundhedsministeriets vejledning. En vejledning som også Socialministeriet, Undervisningsministeriet og Beskæftigelsesministeriet har skrevet under på. Pårørende efterlyser meningsfulde aktiviteter Mange kommuner tilbyder i dag demente at komme på et aflastningsophold på et kommunalt plejecenter. Men det er ifølge en undersøgelse fra Socialstyrelsens ikke et eftertragtet tilbud. Socialstyrelsens undersøgelse viste, at pårørende til mennesker med en demenssygdom generelt ikke får den hjælp, de har behov for. Næsten to tredjedele af alle pårørende til demente mener ikke, at de får den hjælp i hverdagen, de har brug for. Samtidig fremgår det, at flere end halvdelen af de pårørende siger, at de kun i mindre eller nogen grad får opfyldt deres behov for aflastning. Undersøgelsen viste samtidig at 75 % af alle pårørende til yngre demente under 65 år efterlyser meningsfulde aktiviteter til deres demenssyge familiemedlemmer fx ophold på velfungerende dagcenter med uddannet og kvalificeret personale eller demenscafé sammen med jævnaldrene demente og pårørende. 11 Det kan din kommune gøre Det koster ikke en bondegård at tilbyde mennesker med en demenssygdom fysisk træning og meningsfulde behandlingsaktiviteter. Holdningsændring til demente, god vilje og målrettede tilskud kan gøre underværker. Der er mange lokale forhold, der spilder ind, når en kommune skal tilbyde meningsfulde aktiviteter for mennesker med en demenssygdom: Kommunens størrelse, geografiske afstande, personalets uddannelse, fysiske lokaliteter, lokale foreninger og antallet af især yngre demente varierer fra kommune til kommune. Men forskellene er ikke større end at der ikke burde være nogen kommune i Danmark, som ikke kan tilbyde mennesker med en demenssygdom fysisk træning og meningsfulde behandlingsaktiviteter. Alzheimerforeningen har derfor samlet nogle forslag og ideer til hvad byrådskandidater og kommunerne kunne gøre: Stil et dagsordensforslag om at alle mennesker med en demenssygdom i kommunen skal have et tilbud om daglig vedligeholdelsestræning Lav et genoptræningsteam bestående af kommunens demensvejledere, genoptræningsspecialister og ansatte i hjemmeplejen og på plejehjem med viden om demens 10 Socialstyrelsen 2013: Kortlægning af kommunernes erfaring med rehabilitering på ældreområdet, s. 24 samt Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats, s. 56, Udgivet af: Hjemmehjælpskommissionen, Sekretariatet, juli 2013 11 Socialstyrelsen: Undersøgelse af behov for afløsning og aflastning blandt pårørende til mennesker med en demenssygdom, maj 2013
5 Tilbyd personale, der arbejder med mennesker med en demenssygdom efteruddannelse i demens Brug Nationalt Videncenter for Demens Stil krav om at alle mennesker med en demenssygdom hjemmeboende som på plejehjem får tilbud om en god tur i det fri hver dag. Opret mindst ét motionshold for hjemmeboende med en demenssygdom Etabler en frivillig motionsven ordning i kommunen Samarbejde med nabokommunerne om etablering af en demenscafé for yngre demente Indfør erindringsdans på alle plejehjem mindst en gang hver 14. dag og byd byrådsmedlemmer, naboer og andre plejehjem op til dans. Lav et gospelkor/sangkor på alle plejehjem Læs mere om kommunalvalg og demens på www.alzheimer.dk Støt demente og pårørende sms HUSK til 1272 og giv 100 kr til Alzheimerforeningens arbejde 12 12 * + alm sms takst. SMS tjenesten udbydes af Alzheimerforeningen, Ny Kongensgade 20, 1557 København V