Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører.
2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage i ST4Dprojektet Af Jacob Jensen, Hjørring Volontør i Sport as a Tool for Development juli 2014 Jeg tog af sted i en forventning om, at jeg skulle møde Afrika, som man kan forestille sig. Jeg tog af sted med en forventning om, at jeg i de næste tre uger var helt alene i Afrika. Jeg tog helt fejl ved begge. Men slet ikke på den negative måde. Jeg mødte meget mere Afrika, end man kan forestille sig. Allerede fra starten var jeg tilnærmelsesvis forelsket i hele området og menneskene, jeg mødte på min vej. Angående at være alene i Afrika, blev det allerede ændret, da jeg blev indkvarteret i det lille compound, vi skulle bo i. For her boede Sofie i lerhytten lige ved siden af. Det betyder, at man kommer hinanden helt vildt nært ved, og at man får opbygget et venskab, som jeg er helt sikker på vil holde i meget lang tid. Derudover er det umuligt at føle sig alene i Dalun. Jeg har i de 3 uger, jeg var dernede, aldrig følt mig mere velkommen og tryg i en ny by. Jeg bliver stadig helt varm ved tanken om den livsglæde og åbenhjertighed, de går rundt med dernede. Det største for mig har helt sikkert været at danne venskaber. Både med de danskere, der var dernede, men bestemt også med ghaneserne. At danne venskaber mellem de vidt forskellige kulturer. At blive taget så godt i mod. At opleve så meget nyt og blive udfordret på en helt unik måde. Jeg har så ufatteligt mange gode historier med hjem, at det er meget svært, at vælge én som den bedste. For mig personligt, har det generelt set været at opleve det hele - noget der er SÅ svært at beskrive for nogen, som ikke selv har oplevet det. Det har givet mig uendeligt meget, at deltage i ST4D-projektet. Det har givet mig venskaber og oplevelser for livet. Men vigtigst af alt, har det givet mig respekt. Respekt for det vi har, respekt for det de har. Det har været overvældende at komme hjem til alt, men samtidigt er jeg kommet hjem med et smil. For selvfølgelig skal jeg ikke gå i den samme beskidte T-shirt, selvfølgelig skal jeg ikke leve uden et varmt brusebad, og selvfølgelig skal jeg spise det, jeg har lyst til. Men det har givet mig respekt for det, vi har her hjemme i Danmark, hvilket er den største gevinst ved at deltage i projektet. Jeg har taget mig selv i at være glad for ting, som jeg aldrig har værdsat før. Det er svært ikke at lyde som en kliché, men sådan er det bare - man får virkelig respekt for selv de mindste ting i ens hverdag. Jeg har svært ved at lave en objektiv evaluering - da jeg helt ærligt har svært ved at sætte en finger på noget, der gik galt. For mig var der tilnærmelsesvis kun gode ting gennem hele forløbet i Ghana. De eneste udfordringer lå i de kulturelle forskelle, såsom en reel tidsplan osv. Ting, som jeg gennem opholdet så som en del af charmen ved at være i et andet land. Så i sidste ende var det også en positiv ting. Forløbet under hele projektet har været helt perfekt. Nash har for mig været den bedste. Han er den sejeste, sjoveste og sødeste mand, jeg længe har mødt. Al Hassan og Baba ej at forglemme, de har også altid været til stede, hvis man skulle have hjælp til et eller andet. Alle i og omkring projektet har derudover været fantastiske. YOPP er en organisation, der KUN vil det bedste for det samfund de lever i. Det var min lille beretning om opholdet. Nu håber jeg ikke, at den har været for positiv, men jeg har virkelig kun positive eller lærerige oplevelser med derfra. Det har været HELT fantastisk, og min begejstring for Ghana og menneskene i Ghana er ufattelig. Jeg planlægger allerede min næste tur. Jacob Jensen, Hjørring
3 Idrætsvolontør i Ghana Jacob Jensen fra Hjørring var i 2014 i Ghana som volontør i projektet Sport as a Tool for Development. Det har ifølge ham selv givet oplevelser og venskaber for livet. Og han er allerede ved at plænlægge sin næste tur. Du kan også komme af sted. Gennem projektet kan du bringe dine kompetencer i spil i en helt anden kultur, udvikle dig selv og få en helt unik rejseoplevelse. Du kan rejse når du vil, og det er op til dig, hvor længe du vil være i projektet. Se mere på
4 Aldrig har jeg haft så meget lyst til at rejse tilbage til et land, som jeg har nu Af Sofie Junge Pedersen, Hjørring Volontør i Sport as a Tool for Development juli 2014 Det bedste ved turen til Ghana var at møde og snakke med lokalbefolkningen. Jeg har efterhånden rejst i mange lande i hele verden, men aldrig har jeg mødt så venlig en befolkning som den ghanesiske. Det var fantastisk at opleve disse stærke piger, som har meget at lave i hverdagen, men som virkelig kan koble fra og have det sjovt på fodboldbanen. Og at de så var så dygtige. Det var virkelig en fantastisk oplevelse! Den første aften i Dalun ville Jacob og jeg lige cykle en tur ned i byen. Vi skulle lige tage lidt mod til os, før vi cyklede ind mellem de små lerhytter, hvor der ikke var noget lys. Det lærte vi dog hurtigt, at det kan man sagtens gøre, og ikke på noget tidspunkt følte vi os utrygge. Noget af det bedste var at cykle op i byen om aftenen og så bare sidde og snakke med folk. Vi satte os nogle gange på en bænk med lidt aftensmad, vi havde købt på gaden, og så kom der ellers bare forskellige folk forbi, som man kunne få en hyggelig snak med. Flere gange satte vi os også og så VM-fodbold på gaden med en masse andre mennesker. Det var virkelig sjovt at opleve, hvor vilde de er med fodbold. Aldrig har jeg haft så meget lyst til at rejse tilbage til et land, som jeg har nu, og det skyldes ene og alene, at befolkningen er så utrolig venlig. Én af de bedste og mest overraskende oplevelser var at træne byens fodboldpiger en lørdag morgen kl. 6. Pigerne var fra 12 til 17 år, og grundet deres pligter i løbet af dagen, specielt i forbindelse med Ramadan, kunne de kun træne tidligt. Jeg må indrømme, at jeg ikke havde forventet et vildt højt niveau, når jeg selv kommer fra et fodbold-elitemiljø, hvor forholdene baner, bolde osv. er helt i top. Og jeg kunne se, hvilke forhold de træner under. Men jeg skal love for, at jeg blev dybt, dybt imponeret over deres høje niveau. Turen til Ghana og mødet med lokalbefolkningen har vist mig, hvor hårdt ghaneserne arbejder, og hvor meget de kæmper hver eneste dag for at hæve deres levestandard bare en lille smule. Der er så utroligt mange gode folk dernede, som sætter en ære i at hjælpe hinanden og lokalsamfundet. Dét er en mentalitet, som vi i Danmark virkelig kan lære noget af. Og så selvfølgelig at det ikke er nødvendigt med et kæmpe forbrug og en masse materielle ting og sager for at være glad. Da jeg tog af sted, vidste jeg, hvad jeg skulle ned til. Og så alligevel ikke. For man kan simpelthen ikke beskrive på et stykke papir, hvordan det er. Men det var bare fedt, fordi man så kommer derned med et åbent sind og oplever en masse uventet hver dag. Jeg synes hurtigt, at jeg blev sat ind i hvad projektet går ud på, udover hvad jeg havde fået at vide hjemmefra. Det var dejligt at få at vide, at vi i høj grad selv kunne være med til at bestemme, hvad opholdet for os skulle indeholde. Man fik hurtigt en følelse af, at medarbejderne var der for at hjælpe os med at få et rigtig godt ophold. Alle mine ønsker om, hvad jeg gerne ville lave, blev opfyldt. F.eks. var vi flere gange ude på skoler og undervise, hvilket også var en kæmpe oplevelse. En tur til Tamale blev også arrangeret, ligesom en tur alene ud til en anden landsby også kom på plads. Så stor ros til Nash og de andre for at opfylde alle de ønsker, jeg havde i forhold til at bidrage til projektet. Jeg har efterhånden rejst i mange lande i hele verden, men aldrig har jeg mødt så venlig en befolkning som den ghanesiske. Sofie Junge Pedersen, Hjørring
5 Idrætsvolontør i Ghana Sofie Junge Pedersen fra Hjørring var i 2014 i Ghana som volontør i projektet Sport as a Tool for Development. Man kan simpelthen ikke beskrive på et stykke papir, hvordan det er. Men det var bare fedt, fordi man kommer derned med et åbent sind og oplever en masse uventet hver dag. Du kan også komme af sted. Gennem projektet kan du bringe dine kompetencer i spil i en helt anden kultur, udvikle dig selv og få en helt unik rejseoplevelse. Du kan rejse når du vil, og det er op til dig, hvor længe du vil være i projektet. Se mere på
6 Jeg elsker at undervise, og det bekræftede Afrika mig bestemt også i Af Mie Pommer, København Volontør i Sport as a Tool for Development februar 2014 Det største og bedste ved den måned, jeg var i Ghana, var den åbenhed, man blev mødt med, selvom alt var anderledes i starten. Under hele opholdet mødte jeg de mest positive mennesker. Hver gang man sagde noget, blevet det taget seriøst, selvom det ikke altid blev gjort eller opfyldt. Ud over undervisning i skolen, var vi med til at træne de unge piger til fodbold næsten hver eftermiddag. Det var en super god oplevelse, at de her havde fundet en mandlig træner, som virkelig var engageret i at træne pigerne og kom langvejsfra. Pigerne var glade og fik lov til at lege uden at se pæne ud. Om aftenen underviste vi mindre børn i gymnastik. Vi troede først, at vi skulle have et pigegymnastikhold. Men dette blev hurtigt noget andet, da man stille og roligt lærte kulturen at kende. Pigerne havde jo ikke behov for at være mere piger, end de var i forvejen. Så vi havde ca. 10-15 drenge hver aften. Vi havde nogle udfordringer i starten med de lege vi havde arrangeret. F.eks. blev ståtrold meget voldsommere, end vi nogensinde havde regnet med. Så vi skulle pludselig finde på andre lege, hvor man ikke skulle røre eller slå hinanden. Vi fik i stedet købt et stort reb. Så kunne vi sjippe med drengene. Dette var en kæmpe succes, specielt også fordi det fungerede uden os til sidst. Det var en super fed oplevelse at få lov at være med til. Ud over sporten var nogle af de største oplevelser bare at få lov at sidde sammen med de unge drenge og snakke/diskutere nogle helt basale ting, hvor vi virkelig havde forskellige holdninger. Jeg kan specielt huske vores snak om gener. De tror bestemt ikke på dette. Det er jo Gud/Allah, som har skabt dem. Der fik jeg virkelig øjnene op for nogle ting, og hvor lidt spørgsmål de sætter omkring dem selv og deres liv. Noget vi morede os meget over, var deres udtryk we are just sitting, were we are sitting. Dette beskriver meget godt nogle af de unges hverdag. De sad simpelthen samme sted hele dagen, og der var vi altid sikre på at kunne finde dem. Efter jeg har været i Dalun/Nordghana, har jeg helt sikkert fået meget mere forståelse for deres kultur, og en anderledes måde at leve på. Der er intet brok, for de lever nu det liv, de har fået. Samtidig er jeg dobbelt så glad for at være dansker. Med hensyn til sporten lærte vi virkelig at tænke anderledes, da børnene er vokset op i en meget mere brutal verden, hvor det er okay at slå hinanden. Desuden var noget af det bedste at lære dem vores lille danse-serie. Det var skønt at de dem stråle, og at de til sidst kunne dansen, uden vi skulle danse med. Mange af drengene lærte efterhånden også at komme mere og mere til tiden, da de fandt ud af, at vi var der tidligt. På den måde fik de en anden personlig kontakt til os og fik lov til at blive kradset på ryggen og fik oplevelsen af, at vi gav os tid til dem. Dette var næsten en af de største oplevelser, da man virkelig kunne mærke på drengene, at den slags kærlighed var de ikke vant til at få hjemmefra. Jeg er bestemt ikke færdig med Afrika. Det giver mig også blod på tanden til at sætte mere pris på mit liv herhjemme og til at undervise de tre hold, jeg fortsat har i min lokalforening. Jeg elsker at undervise, og det bekræftede Afrika mig bestemt også i. At give noget videre, jeg selv altid har elsket. Desuden var noget af det bedste at lære dem vores danseserie. Det var skønt at de dem stråle, og at de til sidst kunne dansen, uden vi skulle danse med. Mie Pommer, København
7 Idrætsvolontør i Ghana Mie Pommer fra København var i 2014 i Ghana som volontør i projektet Sport as a Tool for Development. Jeg er bestemt ikke færdig med Afrika. Det giver mig også blod på tanden til at sætte mere pris på mit liv herhjemme og til at undervise de tre hold, jeg fortsat har i min lokalforening. Du kan også komme af sted. Gennem projektet kan du bringe dine kompetencer i spil i en helt anden kultur, udvikle dig selv og få en helt unik rejseoplevelse. Du kan rejse når du vil, og det er op til dig, hvor længe du vil være i projektet. Se mere på
For yderligere oplysninger kontakt: Bjarne Petersen Projektleder, Sport as a tool for development DGI Midtjylland Tlf. 79 40 43 56 / mobil 23 61 42 67 bjarne.petersen@dgi.dk