Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Computeren -et vidt begreb!...2 De skrevne medier og computeren...3 Auditive medier og computeren...4 Visuelle medier og computeren...6 Audiovisuelle medier og computeren...7 Konvergens og nye medier...8 Afrunding...11 Bilag 1...12 Bilag 2...13 Bilag 3...14 Litteratur...15 1
Computeren -et vidt begreb! computeren [er] ikke et medie på samme entydige måde som tv-apparatet, radioen eller telefonen. Den er derimod et overordentlig fleksibelt og mangfoldigt medie, netop et multi-medie : Den samme fysiske maskine kan være vært for mange forskellige, tidligere selvstændige og adskilte medie-funktioner. (Jensen, 2001: 287) Denne opgave har til formål at redegøre for, i hvilke henseender computeren har udviklet sig til en fælles platform for andre tidligere medier. Men denne redegørelse kræver en forudgående definition af, hvad der i denne opgave forstås ved computeren ; for hvad er en computer i dag? I mikrokosmos er en computer for eksempel en del af mange tekniske apparater - både indbygget i andre medier, men også i mange andre forbrugsgoder, lige fra mikroovne til kontrolsystemer i biler. I lidt større format er mange nyere mobiltelefoner i virkeligheden computere med indbygget styresystem, nogle med specialversioner af Windows. En Palm Pilot må også betegnes som en computer, hvor de nyeste i denne undergruppe har indbygget telefonforbindelse og på den måde konvergerer mod de styresystem-baserede mobiltelefoner. I større format er den bærbare computer ved at overtage rollen som personlig computer, både i hjemmet og på arbejdspladsen, idet priserne er faldende og computerkraften er så godt som lig en stationær computers. Netop ordene fælles platform er afgørende i denne sammenhæng. Computere, der er dele af andre tekniske apparater - for eksempel i en mp3-afspiller - er ikke i stand til at være den fælles platform for alle tidligere medier. Den rigtige computer er den eneste, der samler alle tidligere medier, hvorfor den vil være i opgavens fokus. 1 Opgavens struktur er et forsøg på at opdele de tidligere medier og se på deres forhold til computeren enkeltvis. Derfor synes det logisk at opdele dem i skriftlige, auditive, visuelle og audiovisuelle medier. Efter denne gennemgang diskuteres begrebet konvergens ud fra en redegørelse udgivet af IT- og Forskningsministeriet og Kulturministeriet i 2001. 1 Diskussionen om hvor vidt mennesket er et medie vil jeg undlade, men stadigvæk påstå, at computeren i hvert fald samler alle materielle medier. 2
De skrevne medier og computeren Computeren var i sin barndom en avanceret regnemaskine. Målet var at kunne udregne store beregninger på kort tid. Da computerterminalerne blev tilsluttet en skærm var grunden til den tekstbaserede computer og dermed computeren som egentligt medie lagt. Med den grafiske brugerflade (GUI) var computeren klar til at blive platform for de audiovisuelle medier. Det kan diskuteres hvornår computeren bliver et medie på grundlag af skriften. Definerer man en skrivemaskine som et medie, er computeren et medie idet man kan overføre indskrevne data til disketter eller udskrive det, man har skrevet på en printer. På denne måde kan materialet netop overføres til andre computere eller mangfoldiggøres på tryk. Den personlige computers hovedsagelige formål var da også i starten at fungere som underholdningsmaskine og avanceret skrivemaskine, hvor det nu var muligt at redigere tekster helt til man havde et færdigt dokument til udskrivning. Og var man ikke tilfreds med resultatet, kunne man til enhver tid rette i dokumentet og udskrive det igen. Tidsmæssigt kan det forsvares at computeren som medie var en realitet i dens 3. generation, dvs. omkring 1965-75 (Jensen, 2001, bd. 3: 286). På dette tidspunkt blev skærmterminaler og printere udviklet samtidig med en fortsat voksende beregningshastighed samt en formindskelse i computerens fysiske størrelse. Det gav mulighed for en forøget anvendelse i det private erhvervsliv og i den offentlige administration. Det var dog først i slutningen af 80 erne og starten af 90 erne at computeren fik anvendelse i private hjem. Der hvor computeren for alvor begyndte at fungere som platform for de skrevne massemedier var uden tvivl med Internettets fremkomst i starten af 90 erne. Hermed blev computeren mange skrevne medier rigere, idet e-mail programmer gjorde det muligt at sende et brev elektronisk, så godt som øjeblikkeligt overføre hele dokumenter, læse nyheder på World Wide Web, søge i databaser og hente den ønskede information. Gorman og McLean fastslår, at Internettet på denne måde var et massemedie i slutningen af 90 erne (Gorman & McLean, 2003: 195). Aviserne reagerede på Internettets opståen ved at gå ind i online-miljøet (Gorman & McLean, 2003: 203). Traditionelle forlagsvirksomheder søsatte online aviser fra midten af 90 erne. Online aviserne har den fordel, at de øjeblikkeligt kan udsende en nyhed, hvilket ikke er muligt for de 3
traditionelle trykte aviser. Samtidig giver de mulighed for et stort arkiv, som læserne frit kan søge i når de ønsker det, og links til yderligere information. Netop nyhederne og informationerne, der i disse ubegrænsede mængder er frit tilgængelige for alle brugere, blev af mange forudset som avisens undergang, men Jens F. Jensen pointerer, at nye behov for kommunikation aldrig opstår af sig selv, og fornyelser inden for informations- og kommunikationsteknologi vil derfor sjældent lægge op til helt nye kultur- og samværsformer, men snarere supplere eller erstatte de kendte former (Jensen, 2001, bd. 3: 294). I dette tilfælde ser det ikke umiddelbart ud til, at computeren vil ændre selve aviskulturen. Hvis aviserne er i stand til at skabe indtjening på deres hjemmesider via reklamer vil deres eksistens som online-avis derfor højest sandsynlig vedblive. Forventningerne til en voksende læserskare er dog endnu ikke blevet opfyldt, idet brugerne af avisernes online-tjenester typisk er abonnenter på den trykte avis fra samme udgiver (Gorman & McLean, 2003: 203). Gorman og McLean påpeger, at den nye form også har faldgrupper: Idet muligheden for umiddelbar udbredelse af nyhederne er en realitet, risikerer man at den traditionelle redaktionelle og journalistiske praksis altid mere end én kilde glemmes i nyhedsstrømmens hast (Gorman & McLean, 2003: 203). Af skrevne medier fungerer computeren samlet set i dag som platform for aviser, biblioteker (i form af databaser med mulighed for avanceret søgning, reservering osv.), som skriftlig kommunikation mellem to personer (hovedsagelig e-mail og chat), fra en til flere (e-mail, communities) eller fra mange til mange modtagere (communities og hjemmesider med brugere som redaktører) og endelig som terminal for bøger til direkte udskrift. Auditive medier og computeren Det egentlige gennembrud for computeren som auditivt medie kom med Cd-rom en. I samme format som en Cd, der var et forholdsvist nyt medie til lydgengivelse, men dog blot en erstatning for LP en og kassettebåndet, kunne Cd-rom en indeholde 650-700 MB information; en mængde der på dette tidspunkt var omkring størrelsen på de faste harddiske. Med en sådan lagerstørrelse var det en selvfølge, at man ikke blot brugte Cd-rom en til at lagre musik, men også billeder og information, og den var derfor i realiteten et audiovisuelt medie fra starten (Gorman & McLean, 2003: 193). På samme måde er DVD en hurtigt blevet et massemedie med mulighed for lagring af endnu større mængder information svarende til ca. 2 timers billede og lyd i hidtil uset kvalitet. 4
Oveni det er DVD erne begyndt at udkomme med ekstramateriale, såkaldte special features med instruktørens kommentarer, interviews, bag kameraet -optagelser osv. Selv Gorman & McLeans bog Media and Society in the Twentieth Century fra i år (2003) noterer blot: Although DVD players were relatively expensive when they appeared in the 1990s, this is an expanding market. (Gorman & McLean, 2003: 193). DVD-afspillere kan i maj 2003 købes ned til 6-800 kr, DVD-drev i computere er standard i så godt som alle tilbud på samlede computere, og DVD en er på denne måde allerede vidt udbredt, både som selvstændigt medie, men også med computeren som platform. 2 Det andet traditionelle, auditive medie computeren er blevet platform for, er radioen. Efterhånden som betaling for opkoblingen til Internettet er gået over til at blive et fast beløb uafhængigt af, hvor længe brugeren er på såkaldt flatrate betaling er netradio blevet mere udbredt. I en forholdsvis god kvalitet er det muligt at streame radio, dvs. at høre radio, der løbende bliver downloadet og afspillet, via sin computer. Mange traditionelle radiokanaler er gået med på denne udvikling, men konkurrencen er selvfølgelig vokset, idet afsenderen ikke længere er afhængig af terrestrisk sending og dermed begrænset tilhørerskare. Hele verden kan nu lytte med, hvis de er på nettet (Gorman og McLean, 2003: 204f). Computerprogrammer som WinAmp, der er et Windows-baseret program, har udviklet sig fra blot at være mp3-afspiller til også at kunne streame radio med konstant opdateret udbud af kanaler og vise både professionelle musikvideoer og hjemmevideoer fra hele kloden, som fx en japansk radiokanals hjemmeside vist på Bilag 3 (www.japanradio.com, 30.5. 2003). Kigger man på WinAmp s hjemmeside under menupunktet What is WinAmp? beskrives programmet således: What is Winamp? A player you say? No, no baby. Winamp is much more than that. Winamp is a lifestyle. It is freestyle. Give me a word. Versatility? Yeah. Visionary? Of course. Community? Now you're talking. Winamp lives because it's users have a life. Winamp is in the coffee house. On the laptop. Of the guy. Who is writing the screenplay. That you will be watching next year. Winamp is on the screen. In the club. Where the DJ plays the tracks. That get you through the night. Winamp is with you. When you take your playlist. Push it to the ether. And share the music that you love. With all of humanity. Winamp lets you put together the soundtrack. That runs 2 DVD en kan egentlig ikke betragtes som et tidligere medie i forhold til computeren, men snarere et samtidigt medie. 5
in the background of your mind. And allows you to define your life. Winamp is your skin. Allowing you to look and feel the way you want. Winamp is what it is and nothing more. But you are the one who makes it. Winamp is there for you. It is yours. What happens next? You tell me. Download Winamp. -jonathan "feel the love" ward (http://www.winamp.com/about.jhtml, 30.5. 2003) Uden tvivl om denne beskrivelses store grad af selvforherligelse og tillagte nye sprogstil, siger den alligevel noget om udviklingen af computeren og dens programmer. WinAmp er i kraft af dens alsidighed ikke blot en afspiller. Den ses overalt i samfundet, som en del af brugerens hverdagssituationer. For at give den personligt præg er det muligt at hente såkaldte skins, som meget passende kan oversættes direkte til skind. Programmets rammer og knapper kan ændres i utallige forskellige former alt efter brugerens ønske. Man kan lave sit eget skind eller blot downloade de skind andre brugere har lavet og delt med verden via Internettet. Med Internettets udbredelse og den stigende båndbredde blev det berømte (eller berygtede) Napster midt i 90 erne for alvor grundlag for computeren som auditivt medie, idet det med dette program var muligt at downloade mp3-filer en komprimering af musik, der giver minimalt kvalitetstab, men en stor formindskelse i mængden af data fra hele verden. 3 Dette gav problemer i forhold til komponister og pladeselskabers rettigheder, og efter flere sagsanlæg og følgende domme lukkede Napster i 2001 (Gorman & McLean, 2003: 200, se p.205 for yderligere detaljer). Fildeling via Internettet er dog langt fra et overstået kapitel, og der forestår samfundet en stor opgave i løsningen af et betalingssystem, som brugerne er villige til at bruge. Visuelle medier og computeren Med Cd-rom en var det som nævnt i ovenstående kapitel muligt at lagre billeder og anden information i langt større omfang end hidtil. Billeder som tidligere medie vil oftest defineres som del af et andet medie, enten som fotografier i avisen eller som den visuelle side af fjernsynet, som behandles i næste afsnit, men inddrager man billedet eller fotografiet som selvstændigt medie, kan man pege på, at netop Cd-rom en er blevet et supplement til papirfotografiet. Det er hos de fleste fotoforhandlere muligt at få billeder på en Cd-rom, men oftest vil dette være et supplement til papirversionen. I større omfang benyttes muligheden for at sende billeder via e-mail, både i 3 Båndbredden er et mål for den mængde data, det er muligt at overføre pr. sekund. 6
erhvervsøjemed (som fx ejendomsmæglere), men i stor stil også til private, personlige formål, ofte i form af karikaturtegninger, manipulerede billeder osv. Audiovisuelle medier og computeren Det ældste og det nyeste af de større tidligere medier, filmen og fjernsynet, er de nyeste i computerens udvikling til fælles platform for tidligere medier. Det skyldes hovedsageligt, at visning af film og tv-transmission kræver en større overførsel af data, idet der skal hentes både billeder og lyd, hvorfor det med hidtidige langsomme modemforbindelser har været meget tidskrævende eller helt umuligt. Som på radioområdet, er tv-stationerne gået ind på Internetområdet og har i nogle tilfælde etableret samarbejde med online-firmaer i et forsøg på at udvide deres publikum og udnytte de interaktive muligheder, som Internettet tilbyder. Tv-kanalerne omtaler Internettet og brugen af computere, de henviser til deres egne og andres hjemmesider, for eksempel i forbindelse med nyheder, sport, vejr osv., reklamer inkluderer ofte henvisninger til produktets hjemmeside og mange programmer opfordrer seerne til at reagere via e-mail. Gorman & McLean nævner også, at nogle serier videreudvikles ud fra seernes input i forumer på seriens hjemmeside (Gorman & McLean, 2003: 205). Andre tv-stationer har gennemført udviklingen af onlinetjenesterne selv. Det gælder de to største danske kanaler, DR og TV2, som hele tiden udvider mængden af muligheder på deres hjemmesider. Således indeholder TV2 s hjemmeside i øjeblikket hovedmenupunkterne Nyhederne, Finans, Sporten, TV, Marked, Spil og Mobil (tv2.dk, 30.5. 2003, se bilag 1). Under Marked finder man mulighed for at få fremkaldt sine billeder via TV2 s hjemmeside, man finder rejsetilbud, billetsalg til kulturoplevelser, og man kan søge bolig, forsikring eller job (http://marked.tv2.dk, 30.5. 2003, se bilag 2). På denne måde er tv-kanalerne blevet såkaldte portaler der giver adgang til utallige informationer, der ligger langt ud over deres traditionelle udbud og beskæftigelsesområde. Et af de større problemer for tv-kanalerne er ligesom for aviserne spørgsmålet om reklameindtægterne. I takt med Internettets udbredelse vil reklameindtægterne flyttes fra tv til Internet og andre nye medier (Gorman & McLean, 2003: 205). Internettet har givet annoncører et stort potentielt marked, og Gorman & McLean nævner blandt andet muligheden for øjeblikkelige informationer om, hvor mange brugere der har klikket på hvilke reklamer og præcise oplysninger om, hvor brugerne er forbundet til Internettet. Reklamerne på nettet fungerer oftest som bannere eller såkaldte pop-up -vinduer, men også på dette punkt går udvikling hastigt mod nye former. Filmbranchen har ifølge Gorman & McLean vist tilpasningsevne og ukuelighed i takt med de nye mediers komme, startende med fjernsynet i 1950 erne. De nævner dog ikke computeren som 7
egentlig konkurrent, idet fremtiden for filmen ifølge dem drejer sig om satellit-transmission til biograferne, produktion til high-definition fjernsyn og muligheden for sending af film direkte til fjernsyn i hjemmet på pay-per-view basis (Gorman & McLean, 2003: 206). Konvergens og nye medier Medieudviklingen ændres, fordi konvergensen og den tilgrundliggende IT-udvikling skaber en ny mellemform mellem traditionel massekommunikation (énvejskommunikation til et anonymt publikum) og de elektroniske kommunikationsmidler som telegraf, telefon, fax, computernetværk (tovejs-kommunikation). Dagblade og tv-stationer er blevet aktører på Internettet på linje med portaler, søgemaskiner, nyhedstjenester, internetmagasiner og web-tv stationer. Internettet kombinerer massemedier og elektronisk tovejs-kommunikation i en hybrid, som man kunne kalde halvanden-vejs -kommunikation, fordi den integrerer redaktionel udvælgelse, vinkling og præsentation med interaktivitet og brugerstyring. (Kulturministeriet, 2001: 7) Ovenstående er en del af indledningen til den redegørelse IT- og Forskningsministeriet og Kulturministeriet udarbejdede i 2001 under titlen Konvergens i netværkssamfundet. Heri forsøger et udvalg nedsat af IT- og forskningsministeren og kulturministeren at besvare spørgsmålet om, hvordan vi vil bruge de nye muligheder, som teknologien skaber, og hvorvidt vi ønsker en fri adgang til alle informationer eller en redigeret version, tilpasset til vores behov (Kulturministeriet, 2001: 7). Som beskrevet i de foregående afsnit, og som det beskrives i ovenstående citat, er tidligere medier gået ind på Internet-området og har dermed skabt en ny hybrid. Dette er meget karakteristisk for selve begrebet konvergens. For ikke nok med at medierne smelter sammen rent teknologisk, der sker samtidig en sammensmeltning mht. den form, informationerne bliver præsenteret på. Redegørelsen nævner de fire almindelige dimensioner i konvergensen: Tjenestekonvergens, netværkskonvergens, terminalkonvergens og markedskonvergens (Kulturministeriet, 2001: 8). Men ifølge udvalget er denne opdeling kun gunstig hvis man ønsker at skabe overblik over en række tendenser, mens den virker kunstig når man ønsker en skelnen mellem årsag og virkning. Derfor opstiller udvalget en fempunkts-definition på tværs af de fire dimensioner: 8
Samme indhold på flere platforme - når tv vises på Internettet, e-mail kan modtages via digitalt tv og bøger, aviser og musik udgives både som fysiske eksemplarer og på Internettet. Personalisering og nichedannelse - når forbrugeren selv kan skræddersy tjenester og selv bestemme hvad der modtages og hvornår det modtages. Interaktivitet - når brugeren selv kan påvirke og i nogle tilfælde bidrage til indholdet. Multifunktionelle terminaler - når man f.eks. via mobiltelefonen kan tale, sende elektroniske beskeder og hente informationer fra Internettet. Udvisken af grænser - når der ikke længere er tydeligt skel mellem f.eks. traditionel broadcast, web-tv og andre tjenester, der indeholder levende billeder. Når grænsen mellem afsender og modtager bliver mere uklar. (Kulturministeriet, 2001: 9) Det første punkt ligner til forveksling den første dimension i den almindelige definition, mens de to næste punkter begge omhandler interaktivitet i menneskeligt henseende snarere end rent teknologisk. Fjerde punkt er lig tredje dimension vedrørende terminalkonvergensen, hvor brugerens terminaler bliver multifunktionelle. Det sidste punkt er ligesom andet og tredje punkt mere fokuseret på brugeren og effekten af konvergensen end den mere tekniske indgangsvinkel, de fire dimensioner anlægger, og nævner på den måde ikke de markedsrelaterede dele af begrebet konvergens. Det understreges da også af udvalget, der som tidligere nævnt ønsker at skelne imellem årsag og virkning, og dermed ønsker et andet fokus (Kulturministeriet, 2001: 8). Redegørelsen opstiller tre scenarier for fremtidens informationssamfund (Kulturministeriet, 2001: 10ff). Hvor det første scenarie i høj grad inkluderer computeren som centralt medie (dog uden at nævne den direkte), er andet scenarie, De Digitale Laguner, baseret på fremtidens fjernsyn, hvorigennem der vil være adgang til Internettet. Det tredje scenarie indeholder både computer og tv som en mulig fremtid med ikke-konvergerende medier. Netop forholdet mellem tv og computer bliver omtalt senere i samme redegørelse: Terminalkonvergensen rummer potentialet til et bredt IT-kompetenceløft i befolkningen. Specielt digitalt tv rummer i den sammenhæng et stort potentiale, 9
fordi alle føler sig rimeligt trygge ved tv-apparatet og fjernbetjeningen, mens pc en er noget man tager kørekort til. (Kulturministeriet, 2001: 17) Netop dette faktum kan blive afgørende i spørgsmålet om, hvilket medie der i fremtiden vil blive centrum for vores informationssøgning og underholdning i hverdagen. På den anden side er den ITkompetence som redegørelsen fastslår, er afgørende for at undgå et skævt fordelt samfund (Kulturministeriet, 2001: 17f) en kompetence, der allerede nu er helt uundværlig på arbejdsmarkedet. Basal viden om computere er nødvendig i langt de fleste jobs, og udviklingen betyder, at den vil blive endnu mere nødvendig. Hvor redegørelsen i de efterfølgende afsnit lægger vægt på digitalt tv s muligheder for at blive fremtidens hovedterminal fokuserer Gorman & McLean langt mere på andre nye medier som personlige digitale assistenter, konstrueret som håndholdte apparater (fx de såkaldte Palm Pilots), mobiltelefoner med adgang til Internettet via WAP teknologien, Web-kameraer, mp3-afspillere osv. (Gorman & McLean, 2003: 201). 10
Afrunding Computeren har udviklet sig til en fælles platform for mange tidligere medier. Der er i denne opgave blevet fokuseret på massemedierne, altså avisen, filmen, radioen og fjernsynet. Udviklingen synes at gå imod, at computeren fortsat udvider sit område som medie og inddrager flere og flere andre medier, både nye og gamle. Alle de nye medier der blev nævnt i denne opgave kan som standard forbindes til computeren, enten via kabler eller trådløst. En Palm Pilot synkroniserer kalender og e-mails med computeren, mp3-afspilleren opdateres for det meste med nye numre hentet via computeren, og telefoner med WAP har oftest mulighed for kommunikation med en computer, og kan på den måde fungere som modem. Det er et tydeligt resultat af computerens betydning i vores samfund, at disse nye medier er afhængige af at kunne bruges i sammenhæng med computeren for at blive udbredt til et større publikum. Konvergensen i fremtidens medier er et spændende og uforudsigeligt område, og teorier og forsøg på at forudsige den, er meget forskellige. Hvor forskere som Gorman & McLean i Media and Society in the Twentieth Century fokuserer på socialvidenskabelig teori, er kulturpolitik i Danmark i redegørelsen, der er blevet brugt i denne opgave mere fokuseret på normativ og operationel teori om borgernes sikkerhed og ligestilling i fremtidens IT-alder. 11
Bilag 1 12
Bilag 2 13
Bilag 3 14
Litteratur Gorman, L. and McLean, D. (2003). Media and Society in the Twentieth Century: A Historical Introduction. Malden, MA: Blackwell IT- og Forskningsministeriet og Kulturministeriet (2001). Konvergens i netværkssamfundet. København: IT- og Forskningsministeriet og Kulturministeriet http://www.kulturministeriet.dk/sw2552.asp Jensen, Klaus Bruhn (hovedred.) (2001). Dansk mediehistorie 1-3. Frederiksberg: Samfundslitteratur McQuail, D. (2000). McQuail s Mass Communication Theory. London: SAGE Publications Ltd TV2 s hjemmeside: http://tv2.dk Weider, Mikkel (2003). Levende billeder på nettet in MedieKultur 35 (Januar 2003). Aarhus: Sammenslutningen af Medieforskere i Danmark WinAmp s hjemmeside: www.winamp.com 15