Årsregnskab 2002 Ordførende direktør Peter Straarup Præsentation for pressen

Årsregnskab 2002 Ordførende direktør Peter Straarup Præsentation for pressen Planche # (velkommen til pressemøde) Tak fordi I har taget jer tid til at komme til vores præsentation af resultatet for 2002. Vi har brudt lidt med traditionen i år og flyttet pressemødet til nye omgivelser her i Laksegade. Pressemødet i dag er det første arrangement, vi holder i vores nye konferencerum Kuppelsalen, som vi har valgt at kalde det. Hvis I vil vide hvorfor, må I lige lægge hovederne lidt tilbage og kigge op mod loftet. Da det således er en form for house warming, vi holder i dag, håber jeg, I vil give jer tid til at se nærmere på lokalerne over en lille forfriskning og en mere uformel snak i foyeren her bagefter. Planche #2: Teknik Teknikken er også lidt anderledes, end I er vant til hos os. Så når vi kommer til spørgerunden, vil jeg gerne bede jer benytte de mikrofoner, der er placeret i stolene mellem jer. Så vil jeg går over til på lidt mere traditionel vis at præsentere resultatet for 2002. 1

Planche 1 Da vi mødtes i Filmsalen ved offentliggørelsen af sidste helårsregnskab, kom vi med en forventning om, at 2002 ville blive et vanskeligt år at være bankmand i. Det har vist sig at holde stik. Det er generelt svære tider for de europæiske banker også for os, men som I vil se, har vi klaret os relativt godt i Danske Bank. Vi kan i dag fremlægge et regnskab for 2002, der viser en god forrentning af egenkapitalen på 14 procent, et pænt fald i omkostningerne og i praksis en fastholdelse af indtjeningen per aktie. Set i lyset af markedsvilkårene er vi ganske tilfredse med resultatet, der bekræfter koncernens konkurrencestyrke. Vi kan glæde os over, at vi i et svagt marked har opnået et tilfredsstillende resultat og et afkast, der tåler sammenligning med selv de mest profitable af vores nordiske konkurrenter. Til orientering kan jeg oplyse at vort resultat trods nedgangen fra 2001, er det største resultat nogen nordisk finansvirksomhed præsterer i 2002, både før og efter skat. Planche 2: Resumé af 2002 (I) Lad os først se på resultatet. Overskuddet efter skat udgør ca. 8,2 mia. kr. Det er 5 procent lavere end i 2001. Det skyldes, at vi ikke helt har kunnet fastholde indtægterne, og at vi har haft omkostninger i forbindelse med omstruktureringen af investmentbankaktiviteterne. Derudover har vi skullet betale mere i skat i 2002 end året før. Den økonomiske afmatning har påvirket indtægterne negativt på flere fronter. Udlånsvæksten er beskeden, fordi de økonomiske udsigter får privatkunder og 2

virksomheder til at låne mindre. Derudover påvirker det vores resultat, at et banklån i flere tilfælde bliver udskiftet med et sikrere og dermed billigere realkreditlån. Endvidere har den danske pengemarkedsrente fortsat sit fald i 2002. Det har gjort det svært at fastholde renteindtægterne på niveauet fra 2001, fordi Danske Bank som bekendt har et betydeligt indlånsoverskud. Der hersker en generel usikkerhed på aktiemarkedet, aktieomsætningen er lav, og aktiekurserne er faldet. Det har medvirket til lavere gebyrindtægter i banken. Vi kan så glæde os over, at Danske Bank er betydeligt mindre eksponeret overfor kapitalmarkederne end så mange andre banker. Bundlinien er også påvirket af at vi i november besluttede at tilpasse aktiviteterne i vores investmentbank, Danske Securities. Vi har hensat 350 mio. kr. til omkostninger i forbindelse omstruktureringen. Planche 3: Resumé af 2002 (II) Vi kan glæde os over, at vores tab og hensættelser fortsat befinder sig på et lavt niveau, og at basisindtjeningen er fastholdt på stort set samme niveau som i 2001. Vores skattebetaling er for 2002, som sagt, noget højere end i 2001. Det hænger sammen med, at vi i 2001 fik fradrag for tidligere års underskud i Fokus Bank, og det gav en lavere skattebetaling det år. 3

Vi købte egne aktier til en værdi af 3 mia. kr. i andet kvartal 2002 og har betalt udbytte til aktionærerne på næsten 3,5 mia. kr. Samlet set har Danske Banks aktionærer således modtaget hen imod 6,5 mia. kr. i 2002. På trods af denne betydelige aktionærbetaling, indebærer koncernens effektivitet og indtjeningsevne, at vor kapitaldækning i 2002 er vokset. Vi planlægger derfor et yderligere aktietilbagekøb på 2 mia. kr. i første halvår i år. Planche 4: Året 2002 (I) Før jeg går i detaljer med regnskabet, vil jeg lige fremhæve lidt af det, der er sket i løbet af 2002. Vi er i mål med fusionen. Da fusionen blev indgået, blev der opstillet en række konkrete mål for omkostningssynergier frem til udgangen af 2003. Fusionen er blevet gennemført hurtigere end oprindeligt forudsat, og allerede ved udgangen af 2002 et år før tid - var målene nået. Siden fusionen har vi sammenlagt 136 filialer og reduceret medarbejderstaben med 2.700 og indgået aftaler med yderligere 500 medarbejdere om fratrædelse på et senere tidspunkt. På IT-siden er der opnået store besparelser som følge af sammenlægningen af koncernens IT-opgaver. Vi har introduceret nye kundepakker, der gør det fordelagtigt for kunderne at samle en større del af deres engagement hos os. 4

Vi har også fået gang i ekspansionen i Norge. Der er åbnet nye filialer og tilført nye produkter til Fokus Bank. Samtidig har vi mindsket bankens risiko. Bl.a. ved fortsat at reducere kreditterne i USA. Og jeg er glad for at kunne sige, at Danske Bank ikke har været involveret i nogle af de kendte amerikanske virksomhedskollapser. Planche 5: Året 2002 (II) Vi gennemførte endnu et tilbagekøb af aktier, og vi har nedbragt vores ejerandele i Værdipapircentralen og Københavns Fondsbørs. Nedbringelsen var et krav i forbindelse med fusionen med Realkredit Danmark. Det er gode aktier, vi sælger. Men det har været det værd. Aktiviteterne i vores investmentbank er blevet tilpasset til markedsforholdene og integreret i Danske Markets. I et år, hvor mange livs- og pensionsselskaber har haft det svært på grund af de betydelige aktiekursfald, står Danica Pension stærkt i konkurrencebilledet. Ikke blot har selskabet præsteret en to-cifret vækst i præmieindtægterne, men selskabets høje finansielle styrke blev bekræftet, da Danica blev tildelt en rating på A+ fra Standard & Poors. Planche 6: Resultat Som nævnt i indledningen har det været muligt at fastholde basisindtjeningen stort set på niveauet for sidste år, fordi vi som lovet har skåret i omkostningerne. 5

Tab og hensættelser er faldet og ligger fortsat på et lavt niveau. Trods de økonomiske konjunkturer er det opfattelsen, at vi har en sund kreditbog. Årets resultat er umiddelbart faldet med 5 procent. Men hvis vi ser bort fra de frasalg, som er sket som følge af fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark og omkostningerne til omstruktureringerne i investmentbanken, har vi faktisk haft en vækst på et par procent. Planche 7: Balance Vi fortsætter med at fokusere på vores kerneaktiviteter. Det betyder, at vi har reduceret långivningen til nordamerikanske erhvervsvirksomheder. Vi vurderer simpelthen, at risikoen ikke står mål med indtjeningen. I de øvrige skandinaviske lande har vi øget udlånet med 16 mia. kr., svarende til 4 procent i forhold til det samlede bankudlån ultimo 2001. I samme tidsrum er realkreditlånet vokset med 5 procent. Bankens egenkapital er - efter vi har afsat 3,5 mia. kr. til udbytte - vokset med 3 mia. kr. Planche 8: Nøgletal Som tidligere nævnt, er årsresultatet påvirket af et par ekstraordinære forhold, som skal tages med i betragtning, når nøgletallene holdes op imod hinanden. Når vi korrigerer for de frasalg, som fusionen førte med sig, og for omkostningerne i forbindelse med omstrukturering af investmentbanken, har vi 6

været i stand til at fastholde indtjeningen pr. aktie. Det er tilfredsstillende, når markedsvilkårene tages i betragtning. Vi er også tilfredse med, at den korrigerede O/I-nøgle viser en fortsat forbedring til 55,9. Det vidner om, at vi har kunnet øge effektiviteten, selvom vilkårene har været vanskelige. Med en kernekapitalsprocent, der er steget til 7,6 er Danske Bank velpolstret. Men den stigende egenkapitalprocent har selvfølgelig en negativ indflydelse på kapitalafkastet. Planche 9: Kursudvikling Vi er selvfølgelig ikke isoleret set tilfredse med, at aktiekursen er faldet med 12 procent i 2002. Men Danske Bank aktien har klaret sig betydeligt bedre end det europæiske bank-indeks, der til sammenligning er faldet med 27 procent. Planche 10: Netto renteindtægter Pengemarkedsrenten i Danmark er faldet, og det har påvirket netto renteindtægterne negativt med 4 procent i forhold til 2001. Derudover er netto renteindtægterne lavere end sidste år som følge af en neddrosling af vore engagementer med engroskunder i blandt andet Hong Kong, Singapore og USA. Sammenlagt var netto renteindtægterne 5 procent lavere end 2001. Hvis man laver sammenlignende analyser af Danske Banks regnskab med andre, skal man være opmærksom på, hvor stor en indflydelse den korte pengemarkedsrente har på vores nettorenteindtægter. De faldende 7

pengemarkedsrenter har påvirket koncernens basisindtjening negativt med 800 mio. i 2002 i forhold til 2001. Det skyldes, at vi forrenter overskudslikviditet og egenkapital i Bankaktiviteter Danmark og Realkredit Danmark med pengemarkedsrenten. Danske Bank mister ca. 250 mio. på basisindtjeningen for hver 25 basispunkter, den korte rente falder. Til orientering kan jeg oplyse, at den svenske pengemarkedsrente har været stort set uændret i perioden 2001 og 2002. Slide 11: Gebyrer og provisioner Gebyrindtægter viste en nedgang på 2 procent. Det er en beskeden nedgang, når man tænker på de meget ustabile aktiemarkeder, der har hersket i 2002. Udviklingen viser, at Danske Bank har en relativ lille eksponering til kapitalmarkederne, hvor vi bl.a. har set en meget lav aktieomsætning på Københavns Fondsbørs. Til gengæld voksede gebyrer fra omprioriteringer og lånesager primært som følge af en høj aktivitet i 1. kvartal. i vores realkreditvirksomhed. Betalingsformidling viser et mindre fald. Det skyldes blandt andet, at vores kunder i stigende grad har benyttet koncernens netbanker. Det betyder også noget, at vi ikke længere tager gebyr for hævning i pengeautomater i vores filialer. Planche 12: Omkostninger I de seneste år har vi intensiveret bestræbelserne på at forbedre bankens omkostningsprocent. Vi venter fortsat at være i stand til at bringe 8

omkostningsprocenten ned på 50 i løbet af en kortere årrække med hjælp fra toplinien. Omkostningerne til omstruktureringen af investmentbanken trækker selvsagt omkostningerne op men der er stadig tale om et fald i forhold til 2001. Vi er tilfredse med indtil videre at have reduceret omkostningsprocenten til knap 56 i betragtning af, at ændringerne i markedsforholdene har gjort det vanskeligt at øge indtægterne i det seneste år. Ved fusionen opstillede vi en række konkrete mål for de omkostningssynergier, der skulle realiseres frem til udgangen af 2003. Disse omkostningsmål er blevet nået med udgangen af 2002 og vil således have fuld regnskabseffekt i 2003. Til trods for, at fusionsmålene er nået fastholder koncernen sin ambition om at gennemføre yderligere effektiviseringer. F.eks. vil den planlagte konvertering af Realkredit Danmark til koncernens centrale IT-platform bidrage positivt. Slide 13: Udvikling i udlån Vi ser den største vækst inden for Realkredit og de nordiske lande, hvor vi har besluttet, at vi vil ekspandere. Vi er selvfølgelig glade for at yde realkreditlån til vore kunder. Men der er ingen tvivl om, at et usikret banklån, der konverteres til et realkreditlån, på kort sigt medfører et indtægtstab for banken. Omvendt resulterer det selvfølgelig i en tilfreds kunde, og det er jo sådan set hovedmålsætningen med det hele - og baggrunden for, at vi fastholder bankens indtjening. 9

Der er en pæn vækst i Sverige og Norge. I Norge kommer en del af væksten fra en stigende norsk krone. Det modsatte gør sig gældende i USA og Storbritannien, hvor valutakurserne er faldet. I USA har vi fortsat med at reducere vores engagementer med multinationale selskaber. Når de gennemsnitlige tab som før nævnt er forholdsvis beskedne, skyldes det en betydelig branchespredning koncentreret i Norden, samt at realkreditudlånet næsten udgør halvdelen af de samlede lån. Disse lån anser vi for meget sikre, idet belåningsprocenten i gennemsnit kun udgør omkring 60 procent af ejendomsværdierne. Planche 14: Udvikling i forretningsområder Bankaktiviteterne går endnu engang stærkt frem målt på basisindtjening før hensættelser. Bankaktiviteternes indtjening er vokset 7 procent og udgjorde 70 procent af den samlede indtjening før hensættelser. Indtjeningsfremgangen har været specielt stor i Danmark og Norge. En fremgang, som er drevet af omkostningsreduktioner i Danmark og indtægtsfremgang i Norge. Planche 15: Bankaktiviteter Danmark Trækhesten i Danske Banks indtjening er bankaktiviteterne i Danmark, bestående af Danske Bank og BG Bank. Bankaktiviteter Danmark står for halvdelen af vores indtjening i 2002. Der var en fremgang på 7%, og det skyldes fald i omkostningerne på 10%. Det er her man kan se værdien af fusionen. Vi har nu lukket i alt 136 filialer siden fusionen. Aktiviteten har medført, at vi har mistet lidt markedsandel i koncernen. Det er dog vores fornemmelse, at filialsammenlægningerne ikke har betydet, at vi har mistet flere kunder end vi 10

forventede. Vi har været i stand til at beholde mere end 95% af kunderne i de filialer, der er blevet sammenlagt. Indtjeningen i Bankaktiviteter Danmark går pænt frem. Som I kan se, tjener vi nu op imod 6 mia. kr. før hensættelser på vores danske bankaktiviteter. Siden juli har vi omdannet 21 filialer til kassefrie filialer. Formålet med at fjerne kassetransaktioner fra nogle af filialerne er, at vi vil undgå røverier mod filialerne. Der er store menneskelige omkostninger forbundet med røverier. Med indførelsen af kassefrie filialer er trygheden blevet øget markant for både medarbejdere og kunder. Og erfaringerne fra de første kassefrie filialer er gode. De er blevet godt modtaget af såvel medarbejdere som kunder. Vi planlægger at omdanne yderligere et antal filialer til kassefrie filialer i løbet af i år. Vi har gennem 2002 introduceret en række kundepakker i begge brands på privatområdet. I kundepakkerne samler vi en række produkter og services som er målrettet bestemte kundegrupper. Efterspørgslen har, med 125.000 solgte pakker, været endnu større end forventet. På erhvervsområdet har vi nu fuldt implementeret den nye struktur i Danske Bank brandet, hvor større privat- og erhvervskunder nu bliver betjent fra financentre, hvor også Realkredit Danmark og Danica i de fleste tilfælde har kontorer. Det giver mulighed for et endnu tættere samarbejde mellem de tre brands. I BG Bank brandet har vi fra begyndelsen af i år etableret 3 landbrugscentre i det sydlige Jylland og på Fyn. BG Bank står stærkt på landbrugsområdet og etableringen af landbrugscentre vil styrke brandets position yderligere. 11

Planche 16: Bankaktiviteter Udland Basisindtjeningen i Bankaktiviteter Udland er vokset 7 procent i forhold til 2001. Væksten er sammensat af voksende indtægter i Norge og Sverige og omkostningsrationalisering på stort set alle markederne. Vi glæder os specielt over, at 2002 bragte en vending i vores norske bank, Fokus Bank. Planche 17: Bankaktiviteter Norge I 2002 så vi frugterne af den turn around og IT-konvertering som vores norske aktiviteter har været igennem. Vi har brugt megen tid og mange penge i Norge. I 2001 fik de vores edb-system. Og det har de efterhånden lært at bruge. Fremgangen i 2002 er ret markant. Fornuftig vækst i udlånet. Privatkundeudlånet er vokset med 14%. Vi kan også glæde os over at stå godt i kundetilfredshedsanalyserne på det norske marked. Der er en pæn vækst i erhvervskundemassen. Og så er det samtidig lykkedes os at slippe af med nogle af de engagementer, som vi syntes havde en særlig høj risiko. Hvor vi tidligere primært lukkede filialer i Norge, er vi nu begyndt at åbne nye filialer i de store byer. Vi har fået et ordentligt greb om strategi og kundesammensætning, og nu er vi begyndt at udvide aktiviteterne. Planche 18: Bankaktiviteter Sverige 12

I Sverige fortsætter basisindtægterne med at vokse pænt. Vi udvider stadig antallet af filialer. Derudover er der meget fokus på at øge engagementet med bankens nuværende kunder. Omkostningerne er forløbet som planlagt. Der har været en ekstraordinær engangsudgift til opgradering af vores kundekontosystem. Derudover er der indbetalt 123 mio. kr. til den svenske pensionsfond på grund af udviklingen på aktiemarkedet. Det presser indtjeningen i 2002. Planche 19: Realkredit Aktiviteten på realkreditområdet afhænger i høj grad af renteudviklingen. Renterne på såvel korte som lange obligationer var stabile på et lavt niveau i første halvår af 2002. I andet halvår faldt renterne yderligere, især på obligationer med kort løbetid. Denne udvikling satte gang i en vis konverteringsaktivitet, der dog ikke nåede det meget høje niveau i andet halvår i 2001. Også i Realkredit Danmark har der som nævnt været en lavere forrentning af overskudslikviditet og kapital i år i forhold til sidste år. Vi har måtte slippe lidt markedsandele sidste år. Når man ser på den udvikling, skal man være opmærksom på, at Realkredit Danmark er 2 ting: - Det er det gamle, traditionelle realkreditselskab, som ikke havde bankdistribution. - Og så er det Danske Banks og BG Banks distributionsnet, som sælger realkreditlån. 13

Den første del af realkreditselskabet trak lidt ned i markedsandele. Her mister man stadigvæk lidt markedsandel til nogle af de andre institutter. Men samlet set er vi faktisk ganske tilfredse. Markedsandelsmæssigt har RD efter et vist pres i første halvår stabiliseret markedsandelen i 4. kvartal til 32%, målt på bruttoudlån, og 28% målt på nettoudlån. Realkredit Danmark har i 2002 gennemført en ændring af distributionsnettet og udvidet anvendelsen af Kundelinien, som er en betegnelse for telefonisk betjening. Vi er også begyndt at have en tættere fysisk tilknytning mellem realkreditkontorer og bankfilialer. Det forventes at styrke kunderelationerne, øge synergierne og give en større vækst i udlånet. Planche 20: Danske Markets Danske Markets klarede sig flot men ikke helt på niveau med sidste år, hvor vi anså indtjeningen for at være ekstraordinær høj. Danske Markets fastholdt sin betydelige markedsandel på det danske penge- og valutamarked igennem 2002, og markedsandelen på det danske obligationsmarked blev øget hen imod slutningen af året. Positionen blev også styrket markant på det norske obligationsmarked, hvor handel med rente- og valutaprodukter sker under brandet Fokus Markets. I Sverige er Danske Markets førende position på obligationsmarkedet bevaret. Planche 21: Danica Pension Det går godt i Danica Pension. 14

Danica kan nu bryste sig af at være Danmarks største liv- og pensionsselskab målt på præmieindtægter. Det er tydeligt, at Danica står særdeles stærkt i konkurrencen om pensionskunderne. Danica viser to-cifrede vækstrater på firmamarkedet og inden for sundhedssikringer. Samtidigt går salget af unit link produkterne rigtig godt i hele Skandinavien på trods af de kedelige aktiemarkeder. Planche 22: Danica Pension - Bruttopræmier Den flotte præmieudvikling medførte en vækst i basisindtjeningen på 8 procent, hvilket var på niveau med det forventede. Hvad der også var nok så vigtig i disse turbulente kapitalmarkedstider, var at Danica fik ratingen A+ fra Standard & Poors. Det bekræfter selskabets store finansielle styrke. Danica har i forvejen en konservativ investeringsprofil. I dag udgør aktier 9 procent af den samlede portefølje. Det er en nedgang på 11 procentpoint i forhold til ultimo 2001. En stor del af nedgangen skyldes, at Danica har solgt aktier i 2002 for ca. 9 mia. kr. for at reducere aktierisikoen. Det er dog klart at Danica i 2002 måtte notere store tab på aktier - 10 mia. kr. faktisk. Det samlede investeringsafkast på 3,7 procent er også kun acceptabelt efter omstændighederne. Det er vores politik, at Danica til alle tider skal kunne bære et yderligere fald i aktiemarkederne på 25 procent, uden at det påvirker egenkapitalen. Ultimo 2002 kunne vi modstå et aktiekursfald på 36 procent. Derudover har vi afdækket risikoen for rentefald på en måde, så vi kan klare rentefald på 3 procent point uden, at det påvirker egenkapitalen. 15

Planche 23: Danske Capital Danske Capital havde en netto kapitaltilgang på godt 5,3 mia. kr. i 2002. Alligevel faldt den samlede kapital under forvaltning med 25 mia. kr., især på grund af kursfald på aktiemarkederne. De usikre aktiemarkeder har også bevirket, at der er en øget interesse for obligationsbaserede puljer, der giver banken en lavere indtjening end de aktiebaserede. Disse forhold har en negativ effekt på gebyrindtægterne, og basisindtjeningen er faldet 27 procent i forhold til 2001 på trods af, at vi i løbet af året løbende tilpassede organisationen til de ændrede markedsvilkår. Vi kan glæde os over, at markedsandelen på Detail-delen er fastholdt på 41 procent, og at områdets performance målt ved de såkaldte Morningstar-ratings er øget og blandt de bedste i markedet. Planche 24: Danske Securities Hvis jeg springer Danske Securities over, vil nogle anklage mig for at snyde på vægten. Det er ikke hensigten. Jeg må sige, at Danske Securities har været en lidt træls affære de sidste par år. Vi startede med at opbygge en investmentbank i 1998/99, og planen var at skabe et solidt nordisk investmentbank hus, der passede til vores øvrige bankaktiviteter i Norden. Det har kostet penge. I 2002 medførte Danske Securities et underskud på 476 mio. kr. Heraf var der omstruktureringsomkostninger på 350 mio. kr. Udviklingen medførte, at vi besluttede at lukke Danske Securities og overføre Corporate Finance aktiviteter og aktiehandel til Danske Markets. D.v.s. vi pakkede Danske Securities i en stærkt reduceret udgave ind i vores markedsaktiviteter. Nogle vil spørge, om det ikke var uklogt. Markederne 16

vender vel en dag. Det vil vise sig. Fra vores synsvinkel var det svært at se, hvornår markederne ville vende. Derudover er der den problematik, at et selskab der giver underskud i en længere periode mister spændstigheden. De dyre medarbejdere der sidder og venter på, at der kommer overskud siver enten hen til andre aktører, der har bedre resultater eller bliver lidt sløve af at få løn, uden at præstere en positiv bundlinie. Så efter vores opfattelse var der ikke andet at gøre, end at skære væk. Den struktur vi har på nuværende tidspunkt er skalérbar. Så hvis der en gang kommer rigtig gang i investment banking igen, så kan banken skrue op for blusset. Dog må jeg sige, at jeg tror ikke, der i vores tid kommer samme ophedning i investmentbank aktiviteter og indtjening, som vi så i den sidste del af 90-erne. Planche 25: Beholdningsindtjening Lidt om beholdningsindtjeningen. Som 2001 var 2002 et svært år på de finansielle markeder, men alligevel lykkes det næsten at fordoble beholdningsindtjeningen i banken til 1,8 mia. kr. Det kan vi være godt tilfredse med. Planche 26: Forventninger Lidt om forventningerne til året. Det afhænger selvfølgelig af, hvordan den økonomiske udvikling bliver. Sidste år blev vi anklaget for at se for sort på den økonomiske udvikling. Desværre fik vi - som tidligere nævnt - ret og lidt til. Og desværre må jeg sige, at vores verdensbillede ikke har ændret sig væsentligt. I 2003 er der fortsat udsigt til en svag vækst i verdensøkonomien, generelt lave rentesatser og 17

samtidig betydelig usikkerhed om, hvornår og med hvilken styrke et realøkonomisk opsving slår igennem på koncernens hovedmarkeder i Nordeuropa. Det lave renteniveau vil have en negativ effekt på vores rentemarginal, og dermed også på vores nettorenteindtægter. Desuden forventer vi en begrænset vækst i udlånskurven på grund af en tilbageholdende investeringspolitik hos mange kunder. Vi regner med, at omkostningerne vil gå ned, bl.a. fordi en række af vore besparelser først får fuld årseffekt i 2003. Alt dette medfører, at vi regner med, at basisindtjeningen for 2003 vil blive på stort set samme niveau som i 2002. Men som sidste år, vil den økonomiske konjunktur spille betydeligt ind på vores resultat. Men trods det forhold, at den økonomiske udvikling er betænkelig, så går Danske Bank ind i 2003 i topform. Vi er nu færdige med fusionen - 1 år før tid. Det har kostet masser af arbejde. Vi har mistet lidt markedsandele, men koncernens medarbejdere er motiverede. De har høje ambitioner om at give kunderne den bedst mulige betjening. Vores kundetilfredshed er stigende. Vores organisatoriske struktur er på plads, og organisationens klaver spiller bedre, end det har gjort nogensinde. Bankorganisationen har efter min opfattelse de bedste produkter i landet. Danica er placeret i nogenlunde samme kategori for livsforsikringsselskaber. Og deres administrative niveau er længder foran mange konkurrenters. Realkredit Danmark er selvfølgelig Danmarks bedste realkreditselskab - i øvrigt med den bredeste vifte af produkter i Danmark. 18

Og i Norge og Sverige ser vi nu frugterne af flere års arbejde med at "fine tune" bankorganisationen. Herfra forventer vi betydelig vækst. Så der er ingen undskyldning, hvis bankkoncernen ikke står relativt stærkere ved udgangen af 2003 end vi gør ved udgangen af 2002. Relativt stærkere betyder ikke, at vi kan overvinde den økonomiske konjunktur. Men i forhold til vores kære kollegaer og konkurrenter føler vi, at vi er ganske godt placeret. Tak for opmærksomheden. Og så vil jeg give ordet til jer. Værsgo 19