Juni - Juli 2007 nr. 6

95. årgang 2007 Juni - Juli 2007 nr. 6 Tærskesystemer og deres anvendelighed i frø Forberedelse til frøhøst 2007 Høst 2006 havde flotte udbytter Frøavl over og under daglig vande

DLF TRIFOLIUM DLF-TRIFOLIUM Danmark: Hovedkontor: Ny Østergade 9. Postboks 59. DK-4000 Roskilde. Telefon 46 33 03 00. Telefax 46 32 08 30 DLF-TRIFOLIUM på internettet: www.dlf.dk Afdelinger på Sjælland: Ringsted, Smålodsvej 22, Benløse, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 22 77. Fax 57 67 20 50. Afdelingen på Bornholm: Aakirkeby, Birgersvej 15, 3720 Aakirkeby. Tlf. 56 97 43 35. Fax 56 97 43 25. Afdelinger på Lolland-Falster: Nr. Alslev, Nr. Vedbyvej 1, Postboks 49, 4840 Nr. Alslev. Tlf. 54 43 43 81. Fax 54 43 43 69. Nakskov, Stensøvej 1, 4900 Nakskov Tlf. 54 92 25 11. Fax 54 92 52 22. Afdelingen på Fyn-Langeland: Odense, Højmevej 12, Højme, 5250 Odense SV. Tlf. 66 17 02 30. Fax 66 17 22 51. Afdelinger i Jylland: Hadsund, Produktvej 10, 9560 Hadsund. Tlf. 98 57 43 66. Fax 98 57 20 59. Randers, Carlsberggaard, Hadstenvej 20, 8900 Randers. Tlf. 87 11 41 40. Fax 87 11 41 41. Langkastrup, Kastrupvej 5, Langkastrup, 8900 Randers. Tlf. 86 49 45 00. Fax 86 49 50 90. Hedensted, Odinsvej 20, Postboks 8, 8722 Hedensted. Tlf. 75 89 00 88. Fax 75 89 02 47. Skodborg, Industriparken 22, Skodborg, 6630 Rødding. Tlf. 74 84 85 99. Fax 74 84 84 74. Planteforædling: DLF-TRIFOLIUM A/S, Dansk Planteforædling. Research Division Højerupvej 31, Postboks 19, 4660 Store Heddinge. Tlf. 56 50 30 23. Fax 56 50 35 24. Prodana Seeds A/S: Salg af plænegræs, færdiggræs, hydrosåning, gødning og blomsterløg. Fåborgvej 248, 5250 Odense SV. Tlf. 63 17 16 00. Fax 63 17 16 19. Medlemsblad for DLF AmbA Udgiver: DLF AmbA Oplag: 5.900 stk. Artiklerne må gengives med kildeangivelse. Grafisk produktion og tryk: Litotryk Svendborg A/S Redaktion: Lars Johansen (ansvarshavende) E-mail: lj@dlf.dk Ny Østergade 9 Postboks 59 4000 Roskilde Tlf. 46 33 03 00 Fax 46 32 08 30 Redaktionsudvalg: Landskonsulent Christian Haldrup, Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Skejby. 8200 Århus N. Godsejer Benny Kirkebække Christensen Hevringholm. 8961 Allingåbro Avlschef Erling Christoffersen DLF-TRIFOLIUM A/S. 5250 Odense SV. Gårdejer Poul Skov Nielsen Hanebjergvej 2, Sallerup. 4760 Vordingborg Gårdejer Christian Høegh-Andersen Luenhøj, Sdr. Kirkebyvej 7 4800 Nykøbing Falster Gårdejer Jørgen Elkjær Østergård, Vandværksvej 4. 5792 Årslev Planteavlskonsulent Lars Møller Christensen Vestjysk Landboforening Herningvej 3-5. 6950 Ringkøbing 2

95. årgang 2007 Juni - Juli 2007 nr. 6 Tre engrossalgskanaler bliver til én INDHOLD Tærskesystemer og deres anvendelighed i frø Forberedelse til frøhøst 2007 Høst 2006 havde flotte udbytter Frøavl over og under daglig vande Forsiden Hvidkløveren havde allerede den sidste dag i maj mange blomster, hvilket varsler en tidlig høst. Få "staldtips" til den forestående høst i dette nummer af Tidsskrift for Frøavl. Her finder du DLF-TRIFOLIUM 2 Lederen 3 Tærskesystemer og deres anvendlighed i frø 4 Påvirker mejetærskerens tærskeprincip frøkvaliteten? 6 Forberedelse til frøhøst 2007 7 Høst 2006 havde flotte udbytter 8 Frøavl over og under daglig vande 10 Høst 2007 13 Lagerbetalingen stiger for kommende høst 14 Frø leveret i høst skal tørres ned til et vandindhold på 12% 15 Personalia 15 Med købet af græsfrøaktiviteterne i Advanta fik DLF-TRIFOLIUM koncernen en tredje engrossalgskanal på det internationale marked, nemlig Mommersteeg. I forvejen solgte vi under navnene DLF-TRIFOLIUM og Innoseeds på engrosmarkedet. I forbindelse med køb og sammenlægning af virksomheder viser erfaringerne, at det kan være vanskeligt at fastholde de tidligere separate virksomheders sammenlagte omsætning og markedsandel. Ved købet af Innoseeds var det vor bevidste strategi at fastholde Innoseeds som selvstændig salgskanal ved siden af DLF-TRIFOLIUM s egen. Det skete for at søge at bevare den omsætning og markedsandel, som virksomhederne havde hver især, og vi må nok sige, at det lykkedes ganske godt. Skal en sådan salgsstrategi på længere sigt give mening, kræver det bl.a., at det er muligt at opretholde og udvikle kanalernes forskellige profiler samt produkt- og servicetilbudet til kunderne. Fordelene herved skal holdes op imod de meromkostninger, der er forbundet med at vedligeholde selvstændige salgskanaler, samt de konflikter der kan opstå kanalerne imellem. Siden overtagelsen af Mommersteeg og som led i udmøntningen af vor strategiplan har vi henover vinteren analyseret den fremtidige bæredygtighed af en flerstrenget international engrossalgsstrategi. Givet vor markedsmæssige styrke er det vor konklusion, at vi opnår mange interne, operationelle synergier ved alene at satse på én international engrossalgskanal samtidig med, at vi kan øge gennemslagskraften i markedet og servicegraden overfor kunderne ved at fokusere på den ene kanal. Vi vurderer derfor, at risikoen for tab af omsætning på den konto ikke længere opvejer fordelene. Derfor har vi besluttet fra 1. juli 2007 at markedsføre os som DLF-TRIFOLIUM på det internationale engrosmarked. På detailsiden sker der ingen ændringer, idet Innoseeds fortsat vil være salgskanalen i Benelux, hvor vi har en stærk position. Truels Damsgaard 3

Tærskesystemer og deres anvendelighed i frø Af Per Raae Hansen Frøavlskonsulent og Birthe Kjærsgaard Avlschef DLF-TRIFOLIUM A/S Mejetærskere udskiftes hver gang til én, der er større, og tendensen er, at rystermaskiner udskiftes til maskiner med en eller anden form for rotorsystem. Specielt de småfrøede frøarter er en udfordring for de store mejetærskere. En stor og dyr mejetærsker er ikke nødvendigvis færdigkonstrueret til frøafgrøden, og specialudstyr betales hurtigt tilbage ved større arealer med frø. Udvikling af den moderne mejetærsker sker med baggrund i, hvor mange tønder korn der kan tærskes i timen, men der er stor forskel på at tærske frø, specielt af de småfrøede arter, og at tærske korn. Spørgsmålet er, om de forskellige tærskesystemer egner sig lige godt til frøafgrøderne. Af de vigtigste forskelle mellem korn og frø kan nævnes: frø er små, i nogle arter meget små frø er lette, i nogle arter meget lette frø kan sidde meget løst, men kan også sidde meget fast på høsttidspunktet frøafgrøder kan være meget tvemodne uensartet lejesæd giver stor forskel på belastningen af maskinen frøgræshalmen kan være meget våd, grøn og sej. Massey Ferguson 40 en traditionel rystermaskine med powerflow-skærebord. De tre tærskesystemer Mejetærskernes tærskesystemer kan opdeles efter funktionsprincip i tre typer. Rystermaskiner. Et gammelkendt princip og i øvrigt stadig også det mest udbredte i Danmark. Udtærskningen sker i en tværstillet cylinder. Materialet fortsætter til rysterdelen, hvor udskillelsen fra halmen sker ved hjælp af tyngdekraften. Flere fabrikater har indbygget forskellige former for roterende separatorer over rysterne, der har til formål at åbne og udjævne halmstrømmen, så kerner og frø lettere falder igennem til soldet. Hybridmaskiner. Navnet skyldes, at man har kombineret elementer fra rystermaskinen med elementer fra rotormaskinen. Udtærskningen sker som i rystermaskiner i en tværstillet cylinder. Herefter føres materialet igennem to langsgående roterende udskillere, som slynger kernerne/frøene ud af halmen (tvangsudskilning). Processen kaldes tvangsudskilning. Denne maskintype er udviklet til nordeuropæiske forhold, hvor vi har store halmmængder og ofte må høste under fugtige forhold. Rotormaskiner. Her sker såvel udtærskning som udskilning i én stor langsgående rotor, altså ved tvangsudskilning. Denne maskintype er udviklet i USA til tørre forhold med forholdsvis moderate halmmængder. Det er en meget enkel opbygning, som vinder øget udbredelse. Der er en klar tendens til, at rystermaskiner efterhånden fortrænges af store rotor og hybridmaskiner med enorme kapaciteter. Skulle man opnå disse kapaci- Tabel 1. Udviklingen i antal solgte rystermaskiner og maskiner med roterende udskillere i procent. Årstal Rystermaskiner Hybridmaskiner Rotormaskiner 2005 71% 21% 8% 2004 75% 16% 9% 2003 86% 10% 4% 2002 90% 6% 4% Tærskning af skårlagt hvidkløver kan være en stor fornøjelse. 4

Tabel 2. Fordele og ulemper ved de enkelte systemer. Fordele Ulemper Rystermaskiner Skånsom behandling af halmdelen - medfører mindre belastning af sold Lettere halmbjergning Nemme at indstille Kan lave god råvarekvalitet i alle afgrøder Hybridmaskiner Meget stor kapacitet i korn og raps. Stor kapacitet i storfrøede arter under gode høstforhold. Kan tærske engrapgræs under gode forhold. Rotormaskiner Stor kapacitet i korn og raps. God kapacitet i storfrøede arter under gode høstforhold. Relativ skånsom tærskning. Mindre kapacitet i kornafgrøder Er afgrøden våd eller grøn falder kapacitet og spild øges Hårdere bearbejdning af halmdelen, medfører øget belastning af sold. Vanskeligere at indstille i småfrøede frøafgrøder. Er afgrøden våd eller grøn falder kapacitet og spild øges væsentligt. Meget bearbejdning af halmen nødvendig for at udskille frø. Vanskeligere at indstille i småfrøede arter. Følsom for uensartet ilægning. I grønne og fugtige afgrøder faldende kapacitet og spild øges. Tabel 3. Investering i specialudstyr til frøavl. Specialudstyr Pickup-bord Returtærsker Kamera Andet udstyr Anvendelse Har man mere end 30 ha med skårlagte afgrøder, er investeringen i et pickup-bord et godt forrentet tiltag. Der er flere fabrikater at vælge i mellem. Erfaringerne med disse borde er så gode, at man i mange tilfælde bør overveje at skårlægge mere, end vi allerede gør. Gevinsten er væsentlig øget kapacitet, højere renhed, mindre spild og større høstsikkerhed. Avles engrapgræs, hvene, alm. rapgræs og kløver, vil en returtærsker være med til at mindske spild og øge kapaciteten. Returtærsker bygges til den enkelte maskine og kan ikke købes som standardvare. En stor hjælp til at se, hvad der sker på soldet og derved optimere udnyttelsen af maskinen samt minimere spild. Burde findes på alle maskiner. Inden man handler, er det en god ide at undersøge andre muligheder for specialudstyr, der kan være nyttigt til høst af frø. Det er vigtigt, at maskinen kan komme langt nok ned i blæserhastighed ved kløver og engrapgræs. Det er bedre end afblænding af luftindtag. I kløver er det ofte nødvendigt at kunne afblænde dele af tærskebroen for at opnå fuld udtærskning. teter med rystermaskiner, ville de blive så store og tunge, at de ikke ville være egnede til at færdes på marker og veje. Af tabel ét ses det, at 90% af de mejetærskere, som blev solgt i 2002, var rystermaskiner. Den andel var faldet til 71% i 2005. Vurdering af de tre maskintyper I tabel to har vi opsummeret fordele og ulemper ved de tre maskintyper. Specialudstyr til mejetærskeren De nye tærskeprincipper er helt sikkert kommet for at blive. For at øge anvendeligheden af maskinerne må der derfor også tænkes i specialudstyr. Afhængig af fabrikat bør det nøje overvejes, hvilke hjælpemidler og/eller forbedringer der er behov for, når en ny maskine anskaffes hos en frøavler, således at der også i frø kan opnås merkapacitet. Vi har i tabel tre givet nogle bud på, i hvilke situationer investering i specialudstyr kan være attraktiv. Maskinen kører endnu ikke selv Når valget af maskine er truffet, er den vigtigste faktor, piloten, tilbage. Jo mere avanceret og teknisk kompliceret en maskine er, des større krav stilles til føreren. En god skoling af maskinføreren bør have en høj prioritet. Claas Lexion 580 er en hybridmaskine, som tærsker rødsvingel under de bedst tænkelige forhold, nemlig en fuldmoden afgrøde og højt klart vejr. Konklusion Rotorsystemet er kommet for at blive. Centrifugalprincippet kan være svært foreneligt med små lette frø og skånsom halmbearbejdning. Udfordringen er derfor at sætte sig nøje ind i maskinernes funktioner og at lære, hvordan vi kan udnytte den teknik optimalt i de vanskelige arter. Tærsk ikke hårdere end absolut nødvendigt. Kør med relativt åbne sold og så meget luft som muligt uden at blæse frøet ud. Skårlægning af flere arealer kan være et godt middel til at udnytte de store mejetærskere bedre og opnå en højere kvalitet i råvaren. Uddan maskinføreren! 5

Påvirker mejetærskerens tærskeprincip frøkvaliteten? Af Per Raae Hansen Frøavlskonsulent og Birthe Kjærsgaard Avlschef DLF-TRIFOLIUM A/S Når man ser, hvor stor forskel der er på den leverede råvare imellem forskellige frøpartier, opstår spørgsmålet: Er det indstillingen af den enkelte mejetærsker, der er hele årsagen til denne forskel, eller betyder tærskesystemet også noget? Ved høstdemonstrationerne blev der kun fokuseret på den optimale indstilling af den enkelte mejetærsker. Brugerundersøgelse Vi har i en brugerundersøgelse søgt at analysere, om der i den leverede råvare kan påvises forskelle, som kan henføres til, hvilket tærskeprincip der er anvendt, ved at sammenstille kvaliteten af den leverede råvare med den anvendte mejetærskertype blandt frøavlere på Sjælland. Undersøgelsen blev foretaget for høstårene 2004 og 2005. I de to høstår var frøudbyttet meget forskelligt. I 2004 blev der generelt høstet den dårligste kvalitet i mands minde, idet både spireevne og råvarerenheden i gennemsnit var meget lav. Derimod var både råvarekvalitet, spireevne og udbytter meget høje i høsten 2005. I undersøgelsen blev både spireevne og råvarekvalitet sammenholdt med den anvendte mejetærsker. Analyse viser ringe sammenhæng mellem råvarerenhed og valg af mejetærskertype. Der er en tendens til, at rystermaskiner giver højeste råvarerenhed i alm. rajgræs. Der er ingen tendens til, at spireevne påvirkes af det anvendte tærskeprincip. Flere erfaringer skal opsamles. Fordelingen imellem de tre mejetærskertyper er følgende: 739 marker er tærsket med rystermaskiner 88 med hybridmaskiner og 60 med rotormaskiner. Råvarerenhed For at kunne sammenligne råvarerenheden må materialet opdeles imellem forskellige frøarter. Her har vi undersøgt arterne alm. rajgræs, rødsvingel og engrapgræs. Som det fremgår af figur 1 er forskellen i råvarerenheden begrænset imellem de 3 typer af tærskeprincipper. Alm. rajgræs. I undersøgelsen er der en tendens til lidt lavere råvarerenhed, hvor afgrøden er tærsket med hybrid- og rotormaskiner, men resultatet bygger på få observationer i grupperne med rotorsystem. I alm. rajgræs kan rotormaskinerne have problemer i marker med meget sejt materiale. Rødsvingel. I gennemsnit er rødsvinglen tærsket med den bedste råvarekvalitet, og maskinerne med rotorsystem har klaret sig på højde med rystermaskinerne. Hybridmaskinerne har klaret sig bedst. Engrapgræs. I engrapgræs er der stort set ingen forskel, men der er meget få engrapgræsmarker, hvor der er anvendt rotorsystem. Det er dog vort indtryk, at Figur 1. Tærskesystemets indflydelse på råvarekvaliteten (%råvarerenhed) i alm. rajgræs, rødsvingel og engrapgræs. Jo højere % råvarerenhed jo renere råvare. efterhånden som der kommer flere erfaringer med rotormaskiner i engrapgræs, så kniber det med råvarekvaliteten med for store frarensningsprocenter til følge. Måske er det et spørgsmål om at lære at indstille disse maskiner til engrapgræs! Spireevne Af figur 2 fremgår det, at i alm. rajgræs, hundegræs og rødsvingel er der ingen tendens til, at spireevnen er påvirket af det anvendte tærskeprincip. I engrapgræs er den umiddelbare forskel på spireevnen lidt større, men i engrapgræs er der forholdsvis store sortsforskelle på niveauet for spiring. Fjernes indflydelsen af sorter, er der ikke forskel på spireevnen i engrapgræs i forhold til, hvilken type mejetærsker der er anvendt. Konklusion af brugerundersøgelse Materialet for hybrid- og rotormakinerne er spinkelt, og vi vil følge undersøgelsen op med høst 2006, hvor antallet af hybrid- og rotormaskiner forventes at være forholdsvis større. Ud fra det foreliggende materiale kan der konkluderes: Der er forskel på de forskellige tærskesystemer, men i nærværende undersøgelse kan vi ikke sige, at frøkvaliteten er bedre efter det ene tærskesystem frem for de andre. Figur 2. Tærskesystemets indflydelse på spireevnen i alm. rajgræs, rødsvingel og engrapgræs. Råvareenhed (%) Spireevne (%) rystermaskiner 90 100 hybridmaskiner rotormaskiner 90 80 rystermaskiner hybridmaskiner rotormaskiner 80 70 70 60 alm. rajgræs rødsvingel engrapgræs alm. rajgræs rødsvingel hundegræs engrapgræs 60 6

Forberedelse til frøhøst 2007 Af Jørgen Hansen Frøavlskonsulent DLF-TRIFOLIUM A/S Når en ny frøhøst nærmer sig, begynder man med spænding at se frem til, under hvilke forhold høsten skal bjerges. De bedste forhold opnås, når afgrøderne er ensartede modne uden væsentlig gennemgroning og naturligvis sol fra morgen til aften i høstperioden. Under sådanne forhold er det forholdsvis let at fastsætte det rette høsttidspunkt. Kløver- og græsfrøhøsten 2006 huskes især for, at netop alle disse kriterier var opfyldt, og derfor havde vi den lettest tænkelige frøhøst i mands minde. Om høsten 2007 bliver ligeså problemfri, kan vi kun håbe på, men i det følgende er der opstillet nogle bud på, hvorledes man forbereder sig bedst muligt til en optimal frøhøst. Problemukrudt Inden høsten for alvor nærmer sig, bør alle frømarker gennemgås for problemukrudt, der er vanskeligt at rense fra. I græsserne er det andre græsarter, der primært skal rettes fokus på, idet de forringer kvaliteten og dermed det økonomiske resultat. Skræpper skal altid afluges, og i specielt kløver kan skræpper være forbundet med meget stort svind at skulle rense fra. Skårlægning eller direkte høst I dag høstes de fleste arter direkte på roden, dog med undtagelse af hundegræs, timote og alm. rapgræs, der altid bør skårlægges. En stor del af engrapgræs, strandsvingel, engsvingel, ital. rajgræs og hvidkløver skårlægges, men i disse arter kan jordtype, tørrefaciliteter, sortsvalg m.m. være afgørende for, om der vælges skårlægning eller direkte høst på roden. For at træffe valg af høstmetode skal følgende overvejes: Er afgrøden ensartet moden? Er afgrøden gået ensartet i leje (for spildsomme arter)? Har man tilstrækkelig tærskekapacitet? Har man tilstrækkelig tørrekapacitet? Er den pågældende sort velegnet til direkte tærskning? Høstforholdene er afgørende for årets resultat i frøafgrøderne. Forkert valg af tidspunkt og høstmetode samt efterbehandling på tørreriet kan resultere i væsentlig reduktion af udbytte og spireevne. Tabel 1. Antal dage fra bedste bestøvningsdag til skårlægning eller direkte høst Art Rødkløver Hvidkløver Timote Alm. rajgræs Ital. rajgræs Hundegræs Strandsvingel Engsvingel Rødsvingel Stivbl. svingel Engrapgræs Alm. rapgræs *Nedvisning Anslået blomstringstidspunkt i 2007 1. juli 15. juli 10. juni 25. juni 20. juni 1. juli 5. juni 1. juli 5. juni 15. juni 1. juni 15. juni 15. juni 30. juni 5. juni 15. juni 1. juni 15. juni 25. maj 1. juni 1. juni 10. juni 1. juni 10. juni Høsttidspunkt For at bestemme høsttidspunktet er det altid en god idé at notere bestøvningstidspunktet ned. Under normale forhold vil man herefter kunne regne sig frem til det omtrentlige tidspunkt for skårlægning eller direkte høst. Her i 2007 startede afgrøderne tidligt op, og derfor må det forventes, at bestøvning og modning sætter tidligere ind end normalt. I tabel 1 ses en opstilling over forventede høsttidspunker for frøafgrøderne ved valg af skårlægning eller direkte høst i 2007. I den sidste fase frem mod skårlægningstidspunktet er der stor tilvækst i frøene, og en for tidlig skårlægning kan derfor medføre udbyttetab og i værste fald lavere spireevne på grund af dårligt udviklede frø. Det præcise tidspunkt for skårlægning kan ofte være vanskeligt at bestemme, idet man ofte har fokus på de øverste frø, der sidder løst, mens mange frø længere nede i afgrøden langt fra er modne. I tabel 2 ses de kendetegn, der kan være med til at bestemme græsfrøets udvikling lige inden høst. Ved direkte høst kan man i de mindst spildsomme arter som f.eks. rødsvingel og stivbl. Bestøvning til skårlægning 35* 25** 35 33 30 28 24 26 24 24 21 15 **Nedvisning eller skårlægning Tabel 2. Kendetegn til bestemmelse af græsfrøets udvikling Grønne umodne frø Tidl. grønmoden Grønmoden Gulmoden Fuldmoden Kernen Mælkeagtig Voksblød Voksagtig Fast Fast/hård Bestøvning til direkte høst 45 28-40-45 35-25-30 35 35 35 30-35 - Vandindhold i frøene Strå Drysning 50-45% 45-35% 35-25% 25-20% Under 20% Grønt Grønt Grønligt Gulligt Gult/tørt Ingen Ingen Begyndende En del Stor svingel vente med tærskning til afgrøden er fuldmoden, og vandprocenter er under 20%. I de mere uens modne og spildsomme arter som f.eks. alm. rajgræs og strandsvingel skal høsten påbegyndes allerede ved begyndende gulmodning ved omkring 25% vand. Efterbehandling og tørring Er afgrøden skårlagt og dermed vejret på skår, vil efterbehandlingen på tørreriet ofte være en let proces. Der vil ofte kun skulle foretages en egentlig tørring, hvis dette er nødvendigt, og derefter nedkøling. Høstes der direkte på roden, skal man derimod være meget agtpågivende med hensyn til efterbehandling på tørreriet. Nedkøling af frøet skal påbegyndes straks og skal fortsættes, indtil partiet er stabilt ofte i flere dage. Først herefter kan nedtørringen påbegyndes ved at tilsætte varme. Efter tørring afsluttes med nedkøling af frøet. Frøet bør altid nedtørres mindst én eller to procent under normen. Det skyldes, at frøet efterfølgende optager lidt fugtighed på grund af omgivelserne, og at der under lagringer sker en ånding, hvis frøet ligger med for høj vandprocent. 7

Høst 2006 havde flotte udbytter Af Anders Mondrup Avlsdirektør DLF-TRIFOLIUM Høst 2006 er nu opgjort og ligger 7% over et femårs gennemsnit i kg pr. ha. Rensesvindet er normalt og svarer til 5 års gennemsnit. Samlet er priserne på niveau med forrige høst, med en lille pil opad. Der blev samlet udbetalt et gennemsnitsudbytte på 7.946 kr. pr. ha. Vi er nu ved sæsonafslutningen og kan dermed give et overblik over høsten af græs- og kløverfrø i 2006. Vi fik for stort set alle arter en rigtig god høst, som endte på 7% over gennemsnittet for de sidste 5 år. I tabel 1 ses udbytter i kg pr. ha og indeks. Som det ses, er det hvidkløver, festulolium og hundegræs, der har haft det relative højeste udbytte. For hvidkløver må vi sige, at det var et rigtigt flot udbytte, som vi skal helt tilbage til 1994 og 1995 for at finde bedre. Rajgræsserne, engsvingel, strandsvingel og engrapgræs har også givet pæne udbytter. For rødsvingel er der høstet 1.315 kg, som er et meget flot udbytte det faktum, at det kun svarer til et normaludbytte, skal ses som vort skift til bedre frøgivere er slået igennem, og hele niveauet for arten er løftet. Med hensyn til rensesvind ligger alle arter faktisk meget tæt på et femårs gennemsnit, så det er med andre ord et normalår. Kvaliteter For engrapgræs viser høsten heldigvis, at vi har fået knækket den faldende kurve over andelen af avlen, der er fri for andre Figur 2. DB 1 i faldende kr./ha % mængde 60 50 40 30 20 10 0 Figur 1: Kvalitet af engrapgræs Indhold af enårig og alm rapgræs i engrapgræs 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 poa-arter. Høst 2005 havde vi kun 20% der var fri, som nu er øget til ca. 25%, hvilket dog stadig er et væsentlig problem for os i kvalitetkonceptet overfor vore kunder - se figur 1. For kvik i alm. rajgræs og kvik og grove græsser i rødsvingel er vi på samme niveau som forrige år med ca. 90% af varen fri for disse. Beregninger af dækningsbidrag Som de forudgående år bringes hermed økonomiske beregninger på høst 2006. Beregningerne fremgår af tabel 3, og baggrunden for disse data er som følger: Udbytte normalkvalitet: den oprensede renvare i kg/ha omregnet til normalkvalitet jævnfør de kontraktlige betingelser. Bruttoudbytte: den samlede bruttoafregning. Bemærk at der i tallene er medtaget Vandbestemmelsesapparat SUPERPRO Flere frøavlere samt DLF TRIFOLIUM s konsulenter har gode erfaringer med vandbestemmelsesapparatet Superpro, der kan anvendes til vejledende bestemmelse af vandindholdet i frøråvaren med en sikkerhed inden for 0,5%. Ud over at kunne bestemme vandindholdet i græsfrø kan Superpro også bestemme vandindholdet i hvede, byg, havre, rug, raps, ærter, majs, triticale, rødkløver, hvidkløver, spelt, lupin, agerbønne, hørfrø samt spinatfrø. Andre afgrøder kan også kodes ind. Apparatet produceres og forhandles af firmaet Supertech Agroline. Selskabet kan kontaktes på telefon 64 81 20 00 eller på e-mail: supertech@supertech.dk. 0 0-0,1 0,1-0,5 > 0,5 8

Tabel 1. Udbytter af høst 2006 Art Kg/ha renvare Index ift 5 år Rødkløver 323 102 Hvidkløver 559 124 Alm. rajgræs 1.368 113 Hybrid rajgræs 1.512 122 Ital. rajgræs 1.558 120 Festulolium 1.442 130 Rødsvingel 1.315 98 Stivbl. svingel 890 88 Engsvingel 940 118 Strandsvingel 1.381 110 Hundegræs 1.246 124 Engrapgræs 996 110 Alm. rapgræs 844 99 Total græs og kløver 1.247 107 Tabel 2. Rensesvind i 2006 og sidste 5 års snit 5 års gns., 2006 2001-2005 Rødkløver 27 26 Hvidkløver 24 24 Alm. raigræs 16 15 Ital. raigræs 9 12 Hundegræs 16 18 Engsvingel 15 17 Rødsvingel 15 15 Hybridraigræs 12 13 Stivbl. svingel 19 14 Alm. rapgræs 42 42 Engrapgræs 23 24 Strandsvingel 16 17 Gns. alle arter 17 17 den udbetalte lagerleje, hvor det samlede udbetalte beløb pr. art er fordelt på alle dyrkede hektar. Stykomkostninger: de beregnede omkostninger til udsæd, kemikalier, eventuel tørring, rensning, analyser, certificering, rentekrav mm. Rentekravet udligner normalt de senere betalingsterminer i kløver- og græsfrø i forhold til kornafgrøder. DB 1: afgrødens økonomiske afkast før maskinomkostninger mm. Grunden til at vi ikke tager disse med er, at de vurderes at variere meget mellem de enkelte ejendomme. Udbytter og priser på korn, ærter og raps er taget fra Oversigt over Landsforsøgene, Danmarks Statistik og afgrødekalkuler fra DLSyd. Tabel 3. Dækningsbidrag 1 - beregnet på frøhøsten 2006 og gennemsnit høst 2001-2005 Høst 2006 rel. med hvede 100 DB 1 høst (2005 uden EU-støtte) DB 1 gns. 2001-2005 rel. med hvede 100 Art Udbytte normalkvalitet Bruttoudbytte kr./ha Stykomkostninger kr./ha DB 1 kr./ha 2005** kr./ha 2004** kr./ha 2003 kr./ha 2002 kr./ha 2001 kr./ha Rødkløver 321 4.927 1.935 2.992 78 2.985 2.514 2.020 4.839 3.017 59 Hvidkløver *) 571 10.551 2.035 8.516 223 8.512 7.602 9.029 7.163 7.998 155 Timote 397 3.059 1.668 1.391 36 1.455 3.519 6.540 4.628 5.146 82 Alm. rajgræs 1.362 7.382 2.396 4.986 131 5.092 8.213 8.468 6.958 5.554 132 Ital. rajgræs 1.518 7.254 2.548 4.706 123 4.771 6.517 7.452 5.929 5.139 115 Hybridrajgræs 1.460 8.596 2.418 6.178 162 6.296 9.684 7.375 5.698 4.591 129 Strandsvingel 1.294 9.276 2.947 6.329 166 6.378 7.490 11.115 7.526 9.730 162 Hundegræs 1.257 10.180 2.638 7.542 198 7.520 6.094 8.052 6.299 7.822 138 Engsvingel 891 7.625 2.164 5.461 143 5.407 3.148 6.510 4.855 6.146 100 Rødsvingel 1.277 7.395 3.088 4.307 113 4.380 6.467 7.247 5.125 5.679 111 Alm. rapgræs 857 10.353 2.564 7.789 204 7.737 5.283 8.423 7.915 9.834 151 Engrapgræs 961 9.350 2.769 6.581 173 6.652 8.436 7.656 6.931 9.951 152 Stivbl. svingel 857 6.412 2.932 3.480 91 3.634 8.509 7.212 5.012 5.277 114 Gns. kl. og græs 1.225 7.946 2.646 5.285 139 5.361 7.470 8.032 6.418 6.493 130 Markært, udsæd 3.220 4.186 2.011 2.175 57 2.118 6.571 6.492 6.309 7.293 111 Vinterraps 3.470 6.454 2.532 3.922 103 3.819 6.570 6.576 4.794 5.594 105 Byg 1) 5.900 5.192 1.661 3.531 93 3.438 5.680 7.408 6.476 6.760 114 Vinterhvede 2) 7.050 6.134 2.319 3.815 100 3.715 5.095 6.755 4.565 5.882 100 Vinterhvede 3) 8.200 7.134 2.319 4.815 126 4.689 5.932 8.051 5.533 6.652 119 *) Der er ikke medtaget udgift til bistader **) inkl. bonus 1) Byg på god kornjord (gns. høst 2006 i DK = 4.550 kg/ha) 2) Vinterhvede gns. udbytte i DK 3) Vinterhvede på god kornjord Ærter: 1,30 kr./kg, raps: 1.86 kr./kg, byg: 0.88 kr./kg og hvede: 0.87 kr./kg. Der er medregnet udbetalt lagerleje fra 2006 9

Frøavl over og under daglig vande Af Stig Oddershede Avslchef DLF-TRIFOLIUM A/S Jens Erik Pedersen ejer og driver barndomshjemmet Lolleseje, som ligger ved Skelby mellem Nykøbing Falster og Gedser. Det samlede areal udgør 283 ha, hvoraf en del af arealerne ligger under daglig vande i Bøtø Nor. Dyrkningssikkerhed kræver god dræning Jens Erik Pedersens far gjorde allerede i hans tid en stor indsats for at få drænet sine jorder, og Jens Eriks far har selv gennemført dræning af 90 ha. Vi har 76 ha af vores jord placeret i Noret under havspejlet, og det kræver en stor dræningsinsats for at gøre disse jorder dyrkningssikre og farbare om foråret, siger Jens Erik Pedersen, og fortsætter: Det er også vigtigt, at afvandingskanalerne bliver vedligeholdt, og afvandingslauget har to mand ansat til denne opgave. Frøavl på Lolleseje Græs- og kløverfrø produktionen, som i dag optager ca. en fjerdedel af arealet, kom for alvor i gang hos Jens Erik Pedersens far i 1970 med SN Frø's Torben Friis- Jensen som sparringspartner. De vigtigste frøafgrøder dengang var hvidkløver, engrapgræs og rødsvingel. Det er stadig de dominerende frøafgrøder på Sydfalster, som er et af de mest koncentrerede områder med frøavl i Danmark. Herudover blev der også dyrket en del humlesneglebælg. Det dyrker man ikke længere på Falster, men der ligger stadig frø i jorden fra fordums tid, som kan genere, såfremt man gerne vil dyrke hvidkløver på et areal, hvor der er spildfrø af sneglebælg. Af markplanen i tabel 1 fremgår det, at Jens Erik dyrker tre arter af græsfrø. De to svingler dyrkes på de afvandede arealer, og engrapgræsset dyrkes på den høje jord tæt på gårdene. Jens Erik Pedersen Tabel 1. Markplan for høst 2007 Afgrøde Areal ha Areal i procent Fabriksroer 61,0 Roer 21,5 % Hvede 80,2 Maltbyg 58,1 Korn 48,8 % Rødsvingel Smirna 16,5 Strandsvingel Starlett 13,7 Engrapgræs Balin 28,9 Frøgræs 25,2 % Engrapgræs Broadway 12,4 Udtaget 12,6 Udtaget 4,5 % I alt 283,4 I alt 100 % Afvandingskanal i Bøtø Nor. I baggrunden ses strandsvingel, og til højre for kanalen ligger et fuglereservat. På billedet ses også en enlig svale. Bøtø Nor, i daglig tale Noret Efter den seneste istid blev der dannet en 18 km lang israndslinie, der gik fra Idestrup i nord til Gedser i syd. Hovedvejen til Gedser ligger faktisk på denne linie i dag. Bag linien mod øst blev dannet et lavvandet område, som i 1860erne blev inddæmmet med opbygning af dige mod havet og afvanding gennem 60-65 km kanaler. Dette område, som hedder Bøtø Nor eller i daglig tale Noret udgør 7.730 ha, hvoraf de 2.700 ha ligger under dagligt vande i Østersøen. En del af jorden i Noret har typisk jordtypen JB7 med meget tæt blåler i 50 cm's dybde. Der findes også lettere jorder i Noret, som blev opdyrket i 1950'erne. Jordens dyrkningssikkerhed afhænger i høj grad af dræningsindsatsen. Sugedrænene på Lolleseje ligger på nogle arealer med kun seks meters afstand for at kunne dræne jorden tilfredsstillende om foråret. Det typiske østersøklima betyder, at plantevæksten i Noret starter senere om foråret end længere mod vest. har de seneste 15 år dyrket to sorter af engrapgræs, Balin og Broadway. Balin er en lang tidlig fodertype, og Broadway er en mørk, kort plænetype. Den foretrukne udlægsmetode er i hvidkløver, men tidligere avl af sneglebælg betyder, at der i mange marker ikke kan dyrkes hvidkløver, da de gamle spildfrø af sneglebælg kan holde spireevnen i over 20 år. Desuden har hvidkløveren flere gange været for hård konkurrent til Broadway, som så er blevet for tynd. Derfor har han opbygget en stor erfaring i at udlægge engrapgræs i andre dæksædsafgrøder som vinterraps, ærter, vårbyg og hvede. De senere år har ærteudbytterne ikke været konkurrencedygtig til hvede, så for øjeblikket er hvede den foretrukne udlægsmetode for engrapgræs. Men der er ingen tvivl om, at ærter er en særdeles god dæksæd for engrapgræs. I 2001 havde vi to Balin 1. års marker efter ærter og vårbyg. Udbyttet blev 637 kg/ha efter vårbyg og 2.018 kg/ha efter ærter. Det er et skoleeksempel på, at etableringsmetoden er afgørende for et godt resultat i engrapgræs, konstaterer Jens Erik Pedersen. Med hvede som dæksæd er udbyttet i 1. 10

års markerne ofte under gennemsnit, så derfor er der tradition for, at høstår 2 og 3 skal trække det samlede udbytte i marken op. De seneste par år har frøfimaet ikke haft brug for 3. års marker i engrapgræs, så derfor har Jens Erik Pedersen måttet reducere genhøstarealerne for at være i tråd med firmaets kurs. Drivkraft til frøavl er god økonomi Der er mange fordele ved at dyrke frø. God forfrugt og fagligt udfordrende, men frem for alt god økonomi. Som gennemsnit af de seneste tre høstår har dækningsbidraget i frø på Lolleseje ligget klart over kornet. Hvis DB2 i hvede sættes til indeks 100, har vårbyg bidraget med 84, rødsvingel med 114 og engrapgræs med 142. I menneskepenge vil det sige, at engrapgræsmarkerne i 2004-2006 har bidraget med næsten 2.700 kr./ha mere end hvede. Men der var bedre priser på frø før i tiden, påpeger Jens Erik Pedersen med et smil og fisker en prisliste fra 1952 fra Maribo Frøkontor frem af et ringbind. Dengang kunne man afregne med grundprisen 7 kr. for ét kg rødsvingel og 6,84 kr. for engrapgræs. Hvis frøpriserne skulle have fulgt forbrugerprisindekset ville 7 kr. i 1952 svare til 94 kr. i dag! Så de gamle frøavlere har lidt ret, når de mener, at frøpriserne var bedre i de gode gamle dage. men det var alting jo som bekendt! Tips til engrapgræsdyrkning med hvede som dæksæd Hveden sås med hver anden tragt med normal udsædsmængde. Jens Erik ejer ikke en frøsåkasse, så en Nordsteen radsåmaskine sår med alle tragte engrapgræsset lidt på sned af kornrækkerne. Udbyttet af hvede i 2006 var 99 hkg i udlægsmarken, altså et udbytte Lolleseje Lolleseje blev opført i 1861. Under stormfloden i 1872 gik havvandet til knæhøjde på gårdspladsen. Lolleseje startede med at være en ejendom til både grise og køer, men udbrud af mund- og klovsyge samt tuberkulose hos dyrene i 1930 erne medførte, at dyrene blev sat ud. I stedet blev der i 1937 bygget en brovægt og en mølle til produktion af lucernehømel. Der blev taget fire slæt årligt på 33 ha lucerne frem til 1966, da den lokale sukkerfabrik startede med at producere lucernepiller. Lolleseje var blevet en ren planteavlsbedrift, og i starten af 1950 erne startede man med at producere kommenfrø til Lolland-Falsters Frøhandel. Denne produktion fortsatte frem til 1978. Jens Erik Pedersen færdiggjorde sin landbrugsuddannelse i 1985 og overtog Gunnersminde i 1989, som faderen havde erhvervet nogle år forinden. Der er senere tilkøbt fire ejendomme. I 1996 overtog Jens Erik Pedersen sit barndomshjem Lolleseje fuldt på højde med resten af hveden uden dæksæd. Pas på med gødningsoverlap i forageren. Ukrudtsbekæmpelse om efteråret sker med Oxitril. Der bruges ikke DFF, da den kan risikere at skade engrapgræsset. Hveden gødes af tre gange om foråret, og ukrudt bekæmpes med 0,02 l/ha DFF + 50 ml Hussar OD + olie omkring 1. maj. Hussar er god mod kamille og burresnerre og er desuden med til at bremse enårig rapgræs i udlægsmarken. Jens Erik Pedersen gør sig særlig umage, når hveden skal tærskes. Den hvede, der står i marken, skal hjem i laden, så derfor reduceres fremkørselshastigheden med 25% på min. 20 fods New Holland TX 66, hvorved spildet reduceres. Det giver kun problemer i engrapgræsset, hvis der er sløset med tærskningen. Kornvogne har ingen adgang i udlægsmarken. De spor kan vi godt undvære, fastslår han. Efter høst skal halmen fjernes hurtigt af en rengjort halmpresser, og straks derefter får engrapgræsset 30 kg N til at hjælpe afgrøden i gang med væksten, specielt hvis det er et svagt udlæg. Der er i N-normerne ikke taget højde for, at græsset har brug for at få tidlig gødning om efteråret, og det er en problematik, vi gerne vil have undersøgt lidt nærmere med forsøg, så N-normerne forhåbentlig kan blive justeret på plads, håber Jens Erik Pedersen. Helst ikke Reglone i plænetyperne Balin sprøjtes om vinteren med Reglone. Det er en robust sort, som går af vækst i december. Derfor har Jens Erik Pedersen ingen betænkeligheder med at bruge Reglone i den sort. Til gengæld har han oplevet skader i Broadway efter behandling med Reglone, selv om den mørkegrønne sort normalt regnes for en af de mere robuste. Jeg mener, der er to forhold, som gør, at det er mere risikabelt at bruge Reglone i plænetyper. For det første er plænetyperne længere tid om at gå af vækst om vinteren, og det kan derfor være svært at finde et godt tidspunkt til at udføre Jens Erik Pedersen i engrapgræs Balin den 14. maj. De 44 mm regn ugen forinden faldt på meget tør jord. I hele april måltes kun 4 mm nedbør. Forårsbehandling med Hussar mod enårig rapgræs i engrapgræs Balin. Tydelig farveforskel mellem de gulrøde enårige til den friskgrønne engrapgræs. 11

Forpløjningen har fået 0,15 l Agil den 5/10 2006, mens resten af marken er behandlet med Reglone den 23/1 2007. Den Reglone behandlede del ser bedst ud. Agil behandlingen har hæmmet planteudviklingen. Udlæg af engrapgræs i hvede sået på dobbelt rækkeafstand. Engrapgræsset er sået lidt på sned med en Nordsteen radsåmaskine. Marken er sprøjtet i april med Hussar mod alm. ukrudt og enårig rapgræs. Reglone behandlingen. For det andet skal planterne være stærke og have godt med udløbere for at have noget at svare igen med, når Reglonen visner bladene ned. Og det kan være svært at opnå denne kraftige udvikling med korn som dæksæd, konstaterer Jens Erik Pedersen. I stedet gøres der en indsats med den 12 meter brede weedwiper, som DLF- TRIFOLIUM udlåner. Erfaringer med Agil i engrapgræs Der har været positive erfaringer med Agil i landsforsøgene i 2006, og Jens Erik Pedersen har også set, hvordan Balin og Broadway reagerer på Agil. Balin bryder sig tydeligvis ikke om Agil, hvorimod Broadway ser ud til at være mere tolerant. Der skal flere forsøg til, men det kunne tyde på, at Agil kan være et middel, som kan blive aktuel i engrapgræs om efteråret mod gold og blød hejre, som opformeres og kan være et problem i de ældre marker. Hellere to timer med støvsugeren end en uge med weedwiper Renholdelse og omtanke er vigtige nøgleord for Jens Erik Pedersen. Det betyder, at mejetærskeren er helt ren inden den starter i en ny frøafgrøde eller udlægsmark. Der må hellere bruges to til tre timer med trykluft og støvsuger end en uge med weedwiper året efter. Sædskiftet er også nøje planlagt, så de enkelte arter og typer kører i planlagte skifter. Herved har man større chance for at undgå ubehagelige overraskelser med uønskede forureninger. God og åben dialog mellem firma og avler Jens Erik Pedersen har i mange år været valgt til DLF AmbA delegeret på Lolland- Falster og har derfor et godt kendskab til DLF-TRIFOLIUM. Som delegeret er man jo ambassadør for firmaet, og jeg synes DLF-TRIFOLIUM har gennemgået en spændende udvikling med en ledelse, som har lagt den rigtige strategi og fulgt den. Jeg er meget tilfreds med den åbne dialog, vi har med firmaet og føler, at der bliver lyttet til baglandet. Jeg fornemmer, vi avlere bliver taget alvorligt i de berøringsfelter, vi har med frøfirmaet. Også på det faglige plan har DLF-TRIFO- LIUM udviklet sig, for eksempel med lærerige frøavlsforsøg og demonstrationer af tærskesystemer og skårløftere, roser Jens Erik Pedersen. AvlerLOGIN er et stort fremskridt Det seneste avlerønske, der er blevet hørt, er AvlerLOGIN, som blev tilgængeligt lige efter nytår. Den har Jens Erik savnet længe, men han er godt tilfreds med den første udgave. Han vil dog gerne have lidt flere mellemresultater som eksempelvis oplysninger om, hvor mange kg renvare der er udvundet, når rensningen er gennemført. Så han ikke behøver at vente, til hele analysen er færdig. Lollesje nye frøtørreri er designet til at kunne adskille, tørre og opbevare fire slags frø. Alt frø opbevares på lagerleje. Afstanden til Nr. Alslev betyder, at frøet køres til afdelingen på egne vogne. Jens Erik Pedersen weed-wiper engrapgræs Broadway for at fjerne spildkorn. 12

Informerer Høsten 2007 Af Bjarne Sørensen Fuldmægtig, cand.agro. DLF-TRIFOLIUM A/S Markbesigtigelse For at en frømark kan certificeres, skal markerne besigtiges af avlers frøavlskonsulent, der er autoriseret af Plantedirektoratet til dette. Formålet med markbesigtigelse er at kontrollere: sortsrenhed og sortsægthed (afvigende typer), afstandsisolering til andre frømarker (pollenkilder) og forekomst af ukrudt og andre frøarter. Plantedirektoratet afgør ud fra gældende regler, om arealet kan godkendes til certificering. Officielle kontrollører (oftest landboforeningskonsulenter) efterkontrollerer 5% af arealerne samt alle basisfrøarealer. Levering af frø Alle avlere vil i den første uge af juli modtage et antal leveringskort på hvert frøareal. Der er på kortene printet, hvilken afdeling der skal modtage avlen. Der skal følge et leveringskort med hver råvarelevering. Sammen med leveringskortene udsender vi pjecen Levering af din frøavl 2007, som nærmere beskriver procedurerne i forbindelse med frølevering. Der udsendes desuden inden høst Frøavlsinfo er, der beskriver forholdene omkring frøhøst, tørring, oplagring og levering. Din frøavlskonsulent samt vore avlskontorer står til rådighed med råd og vejledning i forbindelse med høst og den videre håndtering af årets frøavl. Desuden kan henvises til pjecen Værd at vide om frøtærskning, der kan ses på Er vi klar til høst? vor hjemmeside: www.dlf.dk under Avlerservice/Tabeller. Pjecen kan også rekvireres på det lokale regionskontor. Levering kan ikke forventes at kunne ske fra dag til dag. Avlerne skal være opmærksomme på, at når vi kommer et godt stykke ind i årets høst, og alle kasser er fyldte på vore afdelinger, kan der være leveringstid på 3-4 uger fra klarmelding, til vi kan modtage råvaren. Høstkontrol Når avler har flere forskellige sorter af samme art i fremavl, skal der sørges for, at der ikke kan ske sammenblanding af sorterne under høst og opbevaring. Der skal altid sørges for, at maskiner og materiel er omhyggeligt rengjort før opstart af høst af ny sort. Såfremt avler har forskellige sorter til høst af samme art, skal der for at undgå risiko for sammenblanding, aftales høstkontrol med konsulenten. Det indebærer, at den først høstede sort skal leveres, inden høst af næste sort påbegyndes, eller at der kan foretages adskilt opbevaring f.eks. i særskilte bygninger eller adskilte lagerfaciliteter. Transport Til avlere, som efter aftale leverer på egne vogne, betales der et fragttilskud (se tabel 1). Dette kan være interessant for avlere med en kortere afstand til modtageafdelingen. Fragttilskud udbetales også til avlere, der benytter egen vognmand. Når det er DLF-TRIFOLIUM s vognmand, som afhenter frøet, er det firmaet, der betaler transporten. Fortsættes side 14 Tabel 1. Fragttilskud ved selvtransport i kroner pr. tons indvejet råvare for høst 2007 Afstand fra avlers lager til leverings-sted i km Kløver- og græsfrø samt kommen Ærter, hestebønner lupiner og vikker 0-30 64 25 31-60 90 35 61-90 121 48 91-120 152 60 121 og derover 172 72 Der ydes ikke fragttilskud ved selvtransport af olieraps. Der udsendes inden høst Frøavlsinfo er, der beskriver forholdene omkring frøhøst, tørring, oplagring og levering. TIDSSKRIFT FOR FRØAVL NR. 5/07 13

Informerer Af Bjarne Sørensen Fuldmægtig, cand.agro. DLF-TRIFOLIUM A/S Lagerlejebetalingen stiger for kommende høst Det er målsætningen at øge andelen af årets høst, der oplagres på lagerlejeaftaler hos vore frøavlere til 75%. En lagerleje i dette omfang giver en bedre drift på afdelingerne. Som virkemiddel er lagerlejetaksterne for høst 2007 hævet. DLF-TRIFOLIUM vil gerne øge andelen af frø på lagerleje ved avlerne til 75% af et års produktion. Dette mål er fastsat ud fra overvejelser om, hvordan vi sammen med frøavlerne får det bedste og mest rationelle flow i produktionen. Vi har igennem en del år haft ca. 55% af frøet på lagerleje, og resten er taget ind i høst. En så stor indtagning i høst giver et stort pres på afdelingerne. Det kræver meget plads og giver meget flytning af varer på afdelingerne. Dette skyldes, at det ikke altid er de rigtige sorter, der kommer ind i høst, altså de sorter som først skal renses og leveres tidligt i sæsonen. De forkerte sorter ligger derimod og optager kapacitet. Der skal naturligvis være et økonomisk incitament for avlerne ved at have frøet liggende. Dette mener vi også er tilfældet, men vi har alligevel hævet taksterne for høst 2007, således at økonomien for at tegne lagerleje er blevet bedre. Vore konsulenter er i øjeblikket ved at aftale lagerleje for høst 2007 med vore avlere. Vi håber, at I sammen vil drøfte mulighederne for at opbevare frøet, således at vi som sidste år kan øge andelen af lagerlejeaftaler. Har du ikke mulighed for at oplagre i 2007, håber vi, at du i din fremtidige planlægning vil have dette med i overvejelserne. En væsentlig udfordring i planlægningen er at få tilstrækkeligt med tomme kasser for at kunne modtage frø fra avlerne. Lagerlejetaksterne for høst 2007 er vist i tabel 1. Tabel 1. Lagerlejetakster for høst 2007. Lagerlejen beregnes pr. 100 kg oprenset renvare Art Grundtakst for indlægning på lager, kr. pr. 100 kg renvare Tillæg fra Tillægssats øre pr. 100 kg renvare pr. dag frem til levering Hundegræs, rødsvingel, stivbl. svingel 28,00 1/9 11 Alm. rapgræs, engrapgræs, hvene 37,00 1/9 14 Engsvingel, strandsvingel 21,00 1/9 11 Øvrige arter af græsfrø, kløverfrø samt kommen 18,00 1/9 7 Ærter og hestebønner til fremavl - * 1/10 5 ** Lupiner - * 1/10 10 ** Vikke 10,00 15/9 5 ** * Ærter, hestebønner og lupiner skal ifølge kontrakten altid kunne opbevares til indtagelse i løbet af efterårs-/vintermånederne. ** Kroner pr. 100 kg råvare/dag Fortsat fra side 13 Forhold omkring afhentning af frø For frøavlere, hvor DLF-TRIFOLIUM s vognmand skal afhente frøet, skal følgende forhold tages i betragtning: Af hensyn til disponering af transporten skal det nøjagtige antal m 3 frø oplyses. Tilkørselsvejen skal være i orden til et lastvognstog i fire meters højde. Afhentningsadresse, hvis frøet ligger på en anden adresse end avlers postadresse. Kontaktperson og dennes telefon/mobiltelefonnummer. Partiet skal være færdigtørret og klar til afhentning ved tilmelding. På grund af ulden i engrapgræs og stakken på ital. rajgræs er det ikke mulig at suge råvaren i disse to arter, hvorfor der altid bør læsses Selvlæsning. For frøavlere, der har mulighed for at læsse selv f.eks. ved hjælp af teleskoplæssere eller lignende, anbefales dette, idet der er gode penge at spare for frøavlere, der udnytter denne mulighed. Besparelsen kan være over 1.000 kr. pr. læs Brug eventuelt containere for store partier med korte afstande til modtageafdelingen. Sugning. For frøavlere, der skal have suget deres frø, er det vigtigt, at sugeafstanden er så kort som mulig og ikke over 20 meter. Det er endvidere vigtigt, at frøet ligger tilgængeligt for sugning f.eks. ved at isætte en ekstra dør, vindue eller lem i sin lagerhal, således at betingelserne for sugning af frøet optimeres. Af hensyn til arbejdsmiljøet skal sugebilen holde udendørs, idet støvpåvirkningen giver et dårligt arbejdsmiljø. Det er derfor i avlers interesse at sørge for, at sugetiden og arbejdsmiljøet optimeres mest muligt gennem optimering af frøets tilgængelighed og minimering af sugeafstanden samt ved at yde hjælp ved sugningen af frøet. Besparelsen ved at sørge for optimale forhold kan være særdeles stor. Hver times sugetid på gården, der spares, svarer ofte til mere end 600 kr. 14

Informerer Af Bjarne Sørensen Fuldmægtig, cand.agro. DLF-TRIFOLIUM A/S I samarbejde med Frøhandlerforeningen har vi i år indført en lavere norm for vandprocenten på frø, der leveres i høst end på frø, der leveres senere på sæsonen. Dette skyldes, at vi har oplevet, at avlere, der leverer i høst, ofte tørrer til 12,5-13% og så leverer. På lagrene oplever vi det samme, som avlere oplever på deres tørrerier, nemlig at frøet slår sig. Derfor gælder det, at alle skal tørre deres frø ned til 11-12% efter høst, således at frøet bliver lagerstabilt. Således gælder følgende normer for vandprocent: Græsfrø leveret i høst: 12% Græsfrø leveret efter lagerleje:13% Vi oplever desværre hvert år en del avlere, der er nødt til eftertørring inden Frø leveret i høst skal tørres ned til et vandindhold på 12% levering, specielt avl der har været oplagret. En lavere spireevne kan hurtigt betyde et økonomisk resultat, der er 10-20% lavere, og derfor er korrekt beluftning og nedtørring særdeles vigtig. Normer for vandindhold i råvaren Der påløber tørringsomkostninger på en Tabel 3. Vandprocent i råvaren indvejning, såfremt vandprocenten i råvaren overstiger normerne vist i tabel 1. Det er dyrt at levere græsfrø, der bare er få streger over normen, idet grundsatsen for at tage råvaren over tørreriet er 28 øre/kg råvare. På alle afdelinger er der udstyr til en hurtig vandbestemmelse. Art Over denne vandprocent tørres råvaren Kløverfrø 12% Græsfrø leveret i høst 12% Græsfrø leveret efter lagerleje 13% Kommen 13% Raps 9% Ærter, hestebønner, lupiner og vikke 14% (16%)* *) I ærter, hestebønner og lupiner er basisvandindholdet ved omregning til standardkvalitet 14%, dog debiterer DLF-TRIFOLIUM først tørringsomkostninger ved vandindhold over 16%. Personalia 50 år Assistent Svend Riise Jørgensen, Dyrup fylder 50 år den 23. august 2007. 60 år Bestyrelsesmedlem Poul Jensen, Øster Kyvlingsvej 10, Kyvling, 6880 Tarm fylder torsdag den 19. juli 60 år. Poul Jensen er som sin hustru Birgit født og opvokset på Randersegnen. Dette til trods er hele deres voksne landmandsgerning foregået på Tarmegnen. Det er spiret og groet for parret, der har fire sønner, heraf blev to i landbruget, og et meget stort svine- og markbrug med blandt andet ni vandingsmaskiner. Markdriften er meget enkel ifølge Poul Jensen hvede, byg, rajgræs og raps i den rigtige rækkefølge sammen med pløjning bevirker udbytter, så selv vore øboer er imponeret. Poul er som person meget åben og interesseret i det meste, derfor har han også været medlem af diverse bestyrelser på egnen, hvoraf skal nævnes: Tidligere byrådsmedlem i Egvad Kommune, i en menneskealder repræsentantskabsmedlem i slagteriet, p.t. formand for Tarm Gymnasium og kulminationen i DLF AmbA s bestyrelse fra 1999! Poul Jensen besidder de bedste egenskaber fra bondekulturen, Poul er demokrat, andelsmand og føler det klart som sin pligt at aflevere noget, der er bedre end det, han modtog, enten det drejer sig om hans landbrug eller om vort frøfirma. På egne og på bestyrelsens vegne vil jeg takke Poul for en stor indsats i bestyrelsen og ønske alt det bedste i fremtiden. I anledning af dagen er der åbent hus i hjemmet den 19. juli kl. 13.00. Benny Kirkebække Christensen Lagerarbejder Knud Erik Møller, Hadsund fylder 60 år den 21. juni 2007. Assistent Knud Erik Kristiansen, Hedensted fylder 60 år den 3. juli 2007. Lagerarbejder Hans Eigil Mørk Nielsen, Hedensted, fylder 60 år den 15. juli 2007. Analyseassistent Grethe Johanne Larsen, Dyrup fylder 60 år den 23. juli 2007. Vi ønsker fødselarene til lykke med dagen. 25 års jubilæum Forvalter Henning Bersang Kristensen, Hadsund har 25 års jubilæum den 1. juli 2007. Direktionssekretær Kirsten Niemann, Roskilde har 25 års jubilæum den 1. august 2007. Logistikchef Jim R. Nielsen, Roskilde har 25 års jubilæum den 1. august 2007. Laborant Annette Ralsted Larsen, St. Heddinge har 25 års jubilæum den 23. august 2007. 50 års jubilæum Frøavlskonsulent Hans Berthel Jespersen, Højme har 50 års jubilæum den 1. august 2007. Hans B. Jespersen begyndte sin karriere den 1. august 1957 i det daværende Dæhnfeldt Frø. Han blev oplært på kontoret i Dæhnfeldt, inden han blev ansat som frøavlskonsulent. I alle årene har han haft Fyn, og specielt Vestfyn, som arbejdsområde. Der er således ikke mange gårde i området, som han ikke kender til, og ikke mindst historien bag de enkelte ejendomme. Han har jo i sagens natur haft relationer til flere generationer på de enkelte gårde. Igennem de mange år har Jespersen opnået en meget stor erfaring med frøavl, og han formidler sin rådgivning på en stille, rolig og venlig måde. Han har dog også formået at følge med i alt det nye, der sker inden for frøavl med nye muligheder inden for brug af kemikalier m.m. Han har lært de nye sorter at kende, selvom det har været svært at sige farvel til Belida og Echo. Jespersen er meget politisk interesseret, og det er partiet Venstre, som han har arbejdet for og med i mange år. En del af fritiden fordrives desuden med at hjælpe sønnen på dennes landbrugsejendom et stenkast fra hjemmet. Med det bemærkelsesværdige 50-års jubilæum sættes også et punktum for karrieren, idet Hans B. Jespersen har besluttet at gå på pension pr. 31. juli 2007. Vi vil derfor benytte lejligheden til at sige tak for en stor indsats inden for dansk frøavl og samtidig ønske alt godt fremover for Jespersen og hans familie. Vi ønsker jubilarene til lykke med dagen. 15

Afs. DLF-TRIFOLIUM A/S Ny Østergade 9 Postboks 59 4000 Roskilde Returneres ved varig adresseændring B PP Porto betalt Danmark ISSN 0106-8369