Statusskema for tilskudshavere under programkomiteen for bæredygtig energi og miljø



Relaterede dokumenter
Midtvejsrapport Udarbejdet den 1/ til Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Statusskema for tilskudshavere under programkomiteen for bæredygtig energi og miljø

Statusskema for tilskudshavere under Programkomiteen for Bæredygtig Energi og Miljø

Notat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx afgiften med 19,8 kr.

VE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse

TNS Gallup - Public Tema: Klima og energi 13. november Public

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger

Ren luft til danskerne

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning?

HYSCENE. - Environmental and Health Impact Assessment of Scenarios for Renewable Energy Systems with Hydrogen

2014 monitoreringsrapport

Investér i produktion af grøn energi

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Energistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

Integreret energisystem Elevvejledning

Fremtidens gasanvendelse i fjernvarmesektoren

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa

Årlig statusrapport 2015

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Statusskema for tilskudshavere under Programkomiteen for Bæredygtig Energi og Miljø

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Energiproduktion og energiforbrug

Tillæg til resultatkontrakt Vedrørende Erhvervsudvikling indenfor biomasse til energi Journalnummer:

Elopgraderet biogas i fremtidens energisystem

Bæredygtighed i dansk energiforsyning

Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier

Varmepumpefabrikantforeningen

Status og orientering Energi på Tværs

understøtte Herning Kommunes planer

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni CO2 Beregneren

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden Tjørnevej Uldum T:

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

1. Workshop. Fossilfri fremtid og Lokaløkonomisk effekt ved vindmøller. Morsø Kommune mors.dk

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

Et balanceret energisystem

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Renewable energy in the transport sector using biofuels as energy carriers

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

Klimakompasset. Standard beregning. Sådan laver du en CO 2. - beregning. (Scope 1 & 2)

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København

Energiregnskab Skanderborg Kommune 2009

Varmepumpefabrikantforeningen

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

Varmeplan Hovedstaden 3

Klima-undervisning på Lindebjerg skolen et oplæg. Asger Bech Abrahamsen 28 Oktober 2014

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

I Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har Søren Egge Ramussen (EL) stillet ministeren følgende 2 samrådsspørgsmål G og H:

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

LÆRERVEJLEDNING KLIMASPIL AARHUS

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Klima og diskontering

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Brint til transport Planer & rammer

Vedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17

Energiscenarier for 2030

Indsats i Borgmesterpagten

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016.

Perspektivscenarier i VPH3

Emissioner fra skibstrafik i Danmark

Udbygning med vind i Danmark

Sammentænkning af energisystemerne

Dansk Sammenfatning Nov A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet

Energforsyning koncepter & definitioner

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Eksempel. * Titel. * Ejendom. * Formål og udfordring(er) * Løsning. * Filantropiske mål. * Formidling

Reduktion af NH 3 -forureningen. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den februar 2010

Klimaet er tempereret og regnfuldt i N, og subtropisk ved Middelhavet.

Miljø og Teknik KLIMAREGNSKAB 2018

Fra Allan Larsen, Anders Vedsted Nørrelund og Allan Larsen 15. maj 2012 AVN

Transkript:

Statusskema for tilskudshavere under programkomiteen for bæredygtig energi og miljø Skemaet sendes elektronisk i word-kompatibelt format til: enmi@fi.dk Bevillingsmodtager Professor Eigil Kaas, DSF-sagsnr. 2104-06-0027 Status pr. 01.04.2009] Projektansvarlig institution Niels Bohr Instituttet, KU (NBI/KU) Projektperiode 01-01-2007 til 31-12-2011 Øvrige deltagere Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). Århus Universitet, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU/AU). Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed (SIF/SDU) RISØ DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi (RISØ) Syddansk Universitet CAST (CAST/SDU) Århus Universitet, Institut for Folkesundhed (AU) Yderligere information www.ceeh.dk Totalbudget 36.967.162 kr. DSF-bevilling 27.506.426 kr. Egenfinansiering 9.460.736 kr. Øvrig finansiering 0 kr. Kort præsentation af projektet - NB: benyt kun plads som angivet i feltet nedenfor Fremtidens energipolitik må baseres på et væld af forskellige muligheder. Udfordringen er, hvad der bedst kan betale sig, når der skal investeres i fremtidens danske energiforsyning. Indirekte udgifter til sydom og tab af naturværdier som følge af luftforurening ser ud til at udgøre væsentlige omkostninger, der også må tages højde for. Ideen i CEEH er på basis af en række mulige scenarier for økonomisk og demografisk udvikling at opstille og anvende et modelsystem, der kan producere prognoser for Danmarks energiproduktion, således at de samlede omkostninger minimeres. Til denne optimering vil vi på den mest nøjagtige måde forsøge at medregne såvel direkte som indirekte udgifter i forbindelse med energiproduktion og udnyttelse. Der er altså tale om, at vi opstiller et beslutningsstøttesystem for investeringer og planlægning i fremtidens energisystemer. Vekselvirkninger med energisystemer i landene omkring Danmark vil indgå ligesom det sikres, at de optimeringer der opnås overholdninger internationale aftaler for udslip af forurenende stoffer samt drivhusgasser. De direkte omkostninger omfatter typisk forventede udgifter til køb brændstof, der i høj grad styres af den globale økonomiske udvikling i scenarierne. Direkte omkostninger omfatter også udgifter til løbende vedligeholdelse og opbygning af energisystemer. De indirekte omkostninger også kaldet eksternaliteter er omkostningerne som skyldes de energiformer, man anvender. I CEEH fokuseres på eksternaliteter inden for miljø og helbred. De fleste ved, at luftbåren forurening kan have skadelige virkninger både på naturen omkring os og på menneskers helbred. Den vanskelige prisfastsættelse af disse omkostninger er en del af arbejdet i CEEH. Det bemærkes, at der også vil blive anvendt en klimapris pr kilo kuldioxid, der udsendes til atmosfæren i forbindelse med afbrænding af fossile brændstoffer. Alle væsentlige energikilder indgår i CEEH-optimeringen (kul, olie, gas, vindkraft, vandkraft, solenergi, atomkraft mv.). Ligeledes indregnes effekterne af udnyttelsen af energien i de væsentlige sektorer som transport (bil, bus, lastbil, fly, tog, dansk skibstrafik, cykel), industriproduktion, boligopvarmning og airconditionering. Første trin i arbejdet er at opsætte et demonstrationsfasesystem, hvor eksisterende software og data fra en række forskellige fagområder sættes sammen. På basis heraf sammensættes i andet trin det endelige system ud fra de udviklinger, der er foretaget i første trin. Side 1 af 5

Status af projektet - NB: benyt kun plads som angivet i feltet nedenfor Arbejdet i det andet år af CEEH har koncentreret sig om at færdiggøre det såkaldte demonstrationsfasesystem. Dette system inkluderer sammenkobling af de forskellige byggeklodser, dvs. modelsystemer inden for CEEH. Det var fra starten planlagt at Balmorel modellen, der er en energisystemoptimeringsmodel, skulle udgøre kernen omkring hvilken vi i CEEH optimerer energisystemerne, således at de totale omkostninger minimeres. Det var desuden besluttet, at vi skulle bruge det såkaldte EVA (Economic Valuation of Air pollution) system udviklet ved DMU som metode og teknisk udgangspunkt for beregning af de eksterne omkostninger, der skal bruges som input til Balmorel. Årets aktiviteter Demonstrationsfaseversionen af CEEH modelsystemet er nu færdigudviklet, og det er blevet kørt med henblik på simple følsomhedstests for basisåret 2000. Dette system omfatter kun optimering af el- og varmeproduktion. Der indgår således endnu ikke nogen form for trafik eller helt lokal boligopvarmning i selve systemoptimeringen, selv om beregning af de isolerede omkostningerne i forbindelse med de fleste emissionskilder, altså også fra fx trafik, kan gennemføres. I demo versionen har vi benyttet WEO2007 brændstofpriser. Disse priser har stor indflydelse på, hvad der bedst kan betale sig, fx nye kulfyrede kraftværker eller vindmøller. Med WEO2007 priserne er de eksterne helbredsomkostninger samt selv moderate CO2 globale klimaomkostninger ofte udslagsgivende for, hvad der bedst kan betale sig. Årets resultater De første modelresultater blev præsenteret på IARU International Scientific Congress on Climate Change i København den 12-14 marts 2009. Dele af resultaterne har vakt opsigt i pressen og har været beskrevet i en artikel i Jyllands Posten den 23/3 2009. Desuden har de været beskrevet i P1-morgen og radioaviser samme dag. De resultater, der blev ført frem i pressen var desværre kun et enkelt delresultat fra selve omkostningsberegningen (der altså p.t. ikke indgår i optimeringen): helbredsomkostningerne fra al international skibstrafik i hele Nordsøen og hele Østersøen er tilsammen markant større end omkostningerne som skyldes samtlige danske emissioner fra landtrafik og kraftværker. Når det gælder optimering af centrale/decentrale el og kraft/varme anlæg i de nordiske lande, hvori der indlægges de relaterede eksterne omkostninger, viser demonstrationsfasesystemet bl.a., at : Kraft/varmeværker baseret på biobrændsel er alt for dyre, især på grund af høje brændselspriser og sekundært på grund af ret høje eksternalitetsomkostninger fra luftforurening. Med WEO2007 brændstofpriser er det netop eksternalitetsomkostninger, der gør at vindkraft ofte udkonkurrerer traditionelle kulfyrede kraftværker og kulfyrede kraftværker med lagring af CO2 i undergrunden. Selv en relativt moderat global klimaomkostningspris på 10 eller 25 Euro per ton emitteret CO2 medfører at vindkraft bliver særdeles attraktivt især i kombination med omfattende udbygning af centrale varmepumpeanlæg så elkraften kan udnyttes økonomisk optimalt også på tidspunkter, hvor det blæser meget og/eller hvor der er lille el-forbrug (om natten). Desuden virker varmepumpeanlæg stabiliserende på elsystemerne. Set integreret over hele Norden, vil der fortsat være god økonomi i ikke at udfase atomkraft i Sverige og Finland. Der er dog ikke taget højde for risikovurdering og relaterede omkostninger ved atomuheld. Plan Planen for det og de kommende år er at udbygge demo-systemet til et fuldt integreret CEEH-system, der omfatter optimering af alle væsentlige energisystemer i hele det nordiske og tyske område. Dette arbejde vil inkludere forbedringer og udbygninger i alle dele CEEH systemet, fx indførsel af et forbrugsmodul og et trafikmodul (fx: Hvilke transportmidler er alt i alt billigst?) i Balmorel, forbedrede simuleringer af transport og kemisk udvikling af luftforurening, nye og forbedrede beregninger af helbredsomkostninger i forbindelse med luftforureningen og indførsel af nye teknikker til optimering af det samlede energisystem. Side 2 af 5

Ikke til offentliggørelse Projektets fremdrift i forhold til projektplan (inklusive evt. økonomiske ændringer) [Her gives en kort status for projektets fremdrift. Har der ingen fremdrift været skal dette begrundes. Der skal kommenteres konkret på tidsplan, budget og milepæle, og der skal redegøres for eventuelle afvigelser med konsekvenser for projektets økonomi eller varighed i forhold til det i bevillingen fastlagte.] Der er nu fin fremdrift i CEEH efter en noget vanskelig start det første år. Da vi har et ganske stort antal milepæle er der ikke plads til her at liste dem alle, men det kan bemærkes, at vi efter at have været meget bagud i 2007 i forhold til vores selvdefinerede arbejdsplan i 2007, har der i 2008 været har væsentlig færre hængepartier. Dette hænger til dels sammen med at vi har fået ansat mere personale, hvilket var meget svært i 2007. Såfremt det har interesse, har vi udarbejdet et selvstændigt mere detaljeret dokument, hvori status for alle arbejdspakker og milepæle i 2008 er diskuteret. Dette dokument omfatter også en plan for 2009. De vigtigste hovedresultat, nemlig opsætning af CEEH demonstrationssystemet, er blevet gennemført tilfredsstillende, og der er opnået ganske interessante resultater. Der arbejdes nu på en artikel, der beskriver disse. Med henvisning til nævnte mere detaljerede dokument kan kort sammenfattes vedr. milepæle: WP1: Milepælen vedr. et færdigt teknologikatalog er urealistisk. Der vil være behov for løbende at opdatere dette i hele CEEHs løbetid. Baseline systemet (det samme som demonstrationsfasesystem) er endnu ikke fuldt dokumenteret i form af artikel. Dette overføres som milepæl til 2009. WP2: Næsten alt planlagt er nået til tiden. Dog er sammenligning af resultater fra DMI s luftforureningsmodel med modellen fra DMU blevet forsinket på grund af personalemangel ved DMI. Dette problem er nu løst, og derfor kan DMI meget snart færdiggøre simuleringer, hvori der benyttes randbetingelser for luftforurening fra DMU s DEHM system. WP3 og WP4: To milepæle vedr. evaluering af de vigtigste dose-response estimater er endnu ikke færdiggjort. I første omgang baseres beregninger derfor på de eksisterende dosis-response funktioner i EVA-systemet. WP5: Hovedparten af indsatsen er efter planerne endnu ikke færdige. Pt. er arbejdet på sporet WP6: Går efter planen. WP7: Det bemærkes at Mikael Schou Andersen erstatter Jesper Christensen (begge DMU/AU) i bestyrelsen. Desuden bemærkes, at den planlagte sommerskole udskydes til sommeren 2010 og CEEH konferencen udskydes fra september 2009 til januar 2010. Planlagte næste skridt set i sammenhæng med projektets faglige milepæle [Der skal redegøres for planlagte aktiviteter set i sammenhæng med de faglige milepæle] Tallet i parentes henviser til nummeret på milepælen i statusrapporten for 2008. WP1 1. Teknologikataloget vil blive opdateret kontinuerligt (1-2-a) 2. Der vil blive udarbejdet en strategi for inkludering af fremtidige skibsemissioner i de anvendte emissionsscenarier (1-2-b) 3. Der vil blive udviklet en ny metode for dataudveksling mellem Balmorel og DEHM Side 3 af 5

4. Baseline modelleringssystemet vil blive endeligt dokumenteret. (1-2-d) Efter 2009 lukker WP1 ned, og alle fremtidige aktiviteter vedrørende modellering og modeludvikling fortsættes i WP5. WP2 1. Forbedring af mass closure i DEHM ved hjælp af sekundære organiske partikler 2. Vejledning af Ph.D. studerende Ayoe Buus Hansen (Integration of the Eulerian and Lagrangian approaches for high resolution air pollution modelling using dynamical downscaling). 3. Implementering og test af et nyt advektionsskema (traditionelt semi-lagrangesk eller LMCSL) i DEHM (2-2-f) 4. Yderligere arbejde med implementering af MEGAN modellen som opdatering af emissionsmodulet for naturligt emitterede isoprener og terpener WP3 1. Gennemgå og publicere en artikel om helbredseffekter relateret til partikler i Danmark (3.2) 2. Færdiggøre evalueringen af de vigtigste dosis-respons estimater til brug for CEEH modelleringen (3.7) 3. Identificere og anvende andre informationskilder vedrørende de vigtigste dosis-respons estimater og sammenligne med estimater opnået i CEEH. (3.6) 4. Etablere og teste den toksikologiske model med udstødningsrelaterede partikler (3.5) WP4 1. Videreudvikling af de teoretiske koncepter, metoder og empirisk praksis med henblik på udvikling af sundhedsomkostninger og socioøkonomiske produktionstab relateret til forskellige sygdomme relevante i tilknytning til luftforurening. 2. Estimering af kvalitetsjusterede leveår for udvalgte sygdomme og patientgrupper 3. Etablering af en empirisk basis for værdisætning af ikke-sundhedsrelaterede ressourcer, bla. gennem planlægning af en befolkningsundersøgelse. 4. Udarbejdelse af en review artikel om Health Impact Assessment modeller. 5. Opstilling af modelskelet til en Health Impact Assessment model. 6. Udarbejdelse af rutiner til beregning af overgangssandsynligheder WP5 1. Afrapportering af et integrerede CEEH modelsystem og definition af dataudveksling mellem modeller og moduler, en kort udgave udgives som artikel 2. Udvidelse af energisystem modellen Balmorel til at inkludere sundhedsomkostninger i optimeringen af det fremtidige energisystem 3. Kørsler med det integrerede CEEH modelsystem med henblik på simple optimeringstest 4. Rapport om metoderne til modellering af følsomhed, risiko/effekt minimering og optimeringsstudier 5. Test kørsler med en adjoint model med henblik på optimering af placering og parametre for nye Side 4 af 5

kraftværker. WP6 1. Færdiggørelse af artiklen "Assessment of health-cost externalities of air pollution at the national level using the EVA modelsystem 2. Videreudvikling af EVA systemet 3. Modelkørsler med DEHM - inklusive scenarier for forskellige emissionssektorer og fremtidige energi og emissionsscenarier baseret på IPCC. 4. Artikel om sammenhængen mellem klima og luftforurening (Indenfor Ph.D. studiet "Climate change impacts on air pollution levels in the northern hemisphere". WP7 1. CEEH konferencen januar 2010 skal være indkaldt og færdigorganiseret senest 1/9 2009. 2. Organisering af det årlige CEEH møde senest den 1/10 2009. 3. Der skal senest 1/7 2009 udsendes invitationer til CEEH sommerskolen 2010. 4. Der skal afholdes mindst 4 bestyrelsesmøder og et Interessentforum i 2009. Side 5 af 5