Filmradiologi Filmopbygning og filmfremkaldelse Else Baden-Jensen, Hanne Hintze, Lars Schropp Sektion for Oral Radiologi Aug 2013 20.8.13
Røntgenfilmens opbygning Indpakningen af de film, vi har brugt på røntgenafdelingen, er lavet af hvid plastik. Forsiden, som skal vende mod tubus og tanden, er helt hvid (Huskeregel: Hvid mod hvid). Bagsiden, hvor plastikomslaget kan åbnes, er tofarvet. Intraorale film kan fås i forskellige størrelser fra str. 0 til str. 4. Her ses en str. 2 film, som er den almindeligste til optagelse af intraorale billeder. Man bruger str. 2 film til alle billeder, også i fronten på en voksen patient. Der ses en rund markering i det ene hjørne på forsiden ses og mærkes den som en bule, og på bagsiden ses den som en ring. Denne bruges til orientering af filmen.
Plastikomslaget åbnes ved at trække i flappen på filmens bagside. Filmen ligger beskyttet dels af sort karton, der er foldet ned om den ene ende af filmen og dels af blyfolie. Blyfoliet ligger på bagsiden af filmen. Blyfoliet skal minimere mængden af sekundær stråling, der ellers ville ramme tilbage på filmen og tilføje den ekstra sværtning. Plastikomslag Blyfolie Sort karton Film
Selve filmen består af en basis, som på begge sider har en belægning (emulsion), hvori der er opslemmet sølvbromidkrystaller. Disse krystaller er følsomme for røntgenstråler, synligt lys og tryk. Beskyttelseslag (gelatine) Emulsion (sølvbromid) Adhæsiv Basis (plast) Adhæsiv Emulsion (sølvbromid) Beskyttelseslag (gelatine)
Røntgenbestråling af en film Når en film har været udsat for røntgenstråler, dannes der et usynligt motiv kaldet et latent motiv, der ikke kan ses, før filmen er fremkaldt. Udsnit af emulsionslaget i en røntgenfilm inden det har været udsat for stråling. Sølvbromidkrystaller Når røntgenstrålerne rammer filmen aktiveres sølvbromidkrystallerne. Samme udsnit efter påvirkning med røntgenstråler. De aktiverede sølvbromidkrystaller har her fed sort omrids.
Filmfremkaldelse For at gøre et latent billede synligt er det nødvendigt at fremkalde filmen. Fremkaldelse består af to faser: Den første fase er fremkaldelse og den anden fase er fiksering. Fremkaldelse Når den bestrålede røntgenfilm placeres i en fremkaldervæske, omdannes de aktiverede sølvbromidkrystaller til sølvkrystaller. Det aktiverede sølvbromid er nu blevet omdannet til sølvkrystaller (sorte), og det ikke-aktiverede sølvbromid er uforandret (ufarvet).
Fiksering Efter at røntgenfilmen har været i fremkaldervæsken, overføres den til en fikservæske. I fikservæsken udvaskes de ikke-aktiverede sølvbromidkrystaller. De ikke-aktiverede sølvbromidkrystaller er her blevet udvasket og har forladt filmen. Når filmen har været i fikservæsken i ca. den halve tid, vil man kunne begynde at se et motiv på filmen. Når filmen har været i fikservæsken længe nok, skal den skylles i vand og derefter tørre. Filmen er nu fremkaldt og skal i princippet være uforanderlig i al fremtid.
Her ses emulsionen i den færdigfremkaldte film. Kun sølvkrystaller er tilbage. Når den færdige røntgenfilm betragtes op mod en lyskilde (fx på en lyskasse), vil områderne med sølv standse lyset og fremstå mørke. Områder uden sølv vil lade lyset trænge igennem og fremstå lyse. Lyst område, hvor ikkeaktiveret sølvbromid er vasket væk, og lyset derfor kan trænge uhindret igennem. Mørkt område, hvor sølvkrystaller forhindrer lyset i at trænge igennem. Områderne med forskellige grader af lysgennemfald viser, at røntgenstrålerne delvist er blevet stoppet af strukturerne mellem røntgenkilden og filmen. Jo lysere området fremstår, desto færre stråler har nået filmen.
Eksponeringsfejl En klassiker: Vendes filmen omvendt så den bliver eksponeret på bagsiden vil man skyde gennem blyfoliet Resultatet er et lyst og kontrastfattigt billede Fabrikant laver mønster så denne fejl lettere opdages
Princippet i manuel fremkaldelse er at placere filmen i: 1. Fremkaldervæske i ca. 10 minutter ved stuetemperatur 2. Vand (mellemskyllebad) til afvaskning af resterende fremkaldervæske, så fremkaldervæske ikke overføres til fikservæsken skal skiftes hyppigt 3. Fikservæske i ca. 10 minutter 4. Vand (efterskyllebad) til afvaskning af resterende fikservæske, der måtte sidde på filmen 5. Tørring af filmen Fremkaldervæske Vand Fikservæske Vand Hele processen tager typisk ca. 30 minutter, men kan afkortes til ca. 7 minutter ved brug af en fuldautomatisk fremkaldermaskine.
De fotografiske kemikalier 1. Fremkaldervæsken Det aktive stof i fremkaldervæsken var oprindelig hydroquinon med et ph på 10 11. Hydroquinon er vævsirriterende og på listen over kræftfremkaldende stoffer, og derfor anbefales det ikke at benytte fremkaldervæske indeholdende hydroquinon. I dag findes der fremkaldervæsker, hvor hydroquinon er erstattet af ascorbinsyre, som er uden bivirkninger. Det aktive stof i fremkaldervæsken forbruges dels ved fremkaldelse og dels over tid, fordi luftens ilt deaktiverer det. Fremkaldervæsken skal derfor skiftes jævnligt for at opretholde en konstant koncentration af det aktive stof. 2. Fikservæsken Fikservæskens ph er 4-5 og mindre vævsirriterende end fremkaldervæsken. I fikservæsken er der også stoffer, som hærder filmens belægning. Fikservæsken skal også skiftes jævnligt.
Fremkalderfejl 1 (fremkalder) Bliver korrekt optagne røntgenbilleder for lyse, kan det skyldes: - Temperaturen i fremkaldervæsken har været for lav. - Opholdet i fremkaldervæsken har været for kort. - Fremkaldervæsken er for gammel/for brugt (koncentrationen af det aktive stof er for lav). Bliver korrekt optagne røntgenbilleder for mørke, kan det skyldes: - Temperaturen i fremkaldervæsken har været for høj. - Opholdet i fremkaldervæsken har været for langt. - Fremkaldervæsken har været for koncentreret.
Fremkalderfejl 2 (fikser) Ved manuel fremkaldelse kan for kortvarig fiksering bevirke, at ikkeaktiverede sølvbromidkrystaller ikke bliver udvasket. Disse vil over tid eksponeres af almindeligt lys, og filmen vil med tiden blive mørkere og mørkere og den øgede mørkning ses som en gullig-brun misfarvning. Manglende efterskylning efter fikservæsken vil medføre, at fikseren fortsat vil arbejde på filmen. Over tid vil denne proces fjerne de aktiverede sølvbromidkrystaller, som i fremkaldervæsken blev omdannet til sølvkrystaller, og filmen vil efterfølgende blive helt gennemsigtig, efterhånden som alle disse krystaller udvaskes/forsvinder fra den.
Fremkaldelse af røntgenfilm - praktisk Røntgenfilm er følsomme for synligt lys, og derfor foregår fremkaldelse i et mørkekammer. Her er den eneste belysning rødt lys, som filmene ikke er følsomme for. De færreste klinikker har plads til et mørkekammer, og derfor fremkaldes filmene i en fremkaldermaskine med en dagslysforsats, der hindrer synligt lys i at ramme filmene, og en dagslysforsats fungerer dermed som mørkekammer. Filmen udpakkes under dagslysforsatsen, og den vil således være beskyttet mod synligt lys. Der findes halvautomatiske og fuldautomatiske fremkaldermaskiner. I den halvautomatiske efterlades filmene i det sidste skyllevand og skal fjernes herfra manuelt og tørres. Fordelen ved dette er, at fremkaldetiden kan forkortes, da man godt kan se på en våd film. I den fuldautomatiske fremkaldermaskine kommer billederne ud færdigtørrede.
Hænderne stikkes ind gennem afskærmningen på begge sider af kassen, som virker som mørkekammer, og her åbnes filmpakken, og filmen placeres i maskinen. Dagslysforsats Her kommer filmen ud, når den er fremkaldt og tørret med varm luft. Dagslysforsats Fuldautomatisk fremkaldermaskine Fremkaldermaskinens mørkekammer (daglyskassen) må ALDRIG åbnes, når der er film i det. Dagslyset (der kaldes falsk lys ) vil ødelægge filmen, idet lyset vil eksponere filmen, så den bliver helt sort.
Til affald Gitter Pind der her er trukket til højre Mørkekammerets bund ses her: I gitteret placeres de udpakkede film, og når de alle er på plads, trækkes pinden til højre, til der mærkes et knæk. Når det passer i maskinens rytme, synker filmene enkeltvis ned i fremkaldervæsken, og fremkaldelsen begynder. I fordybningen til venstre placeres filmenes indpakningsmateriale, hvis man skal fremkalde mere end en film. Husk at tage alt affald med ud, når du er færdig, og placer blyfolierne i den dertil indrettede beholder. Blyfolie er risikoaffald. Plastikomslag og karton smides væk.
Når filmen forlader mørkekammeret synker den ned i fremkaldervæsken. Herfra går den direkte til fikseren, idet maskinen kan fjerne al fremkaldervæske, så et vandbad ikke er nødvendigt. Efter fikseren bevæger den sig til vandbadet, der fjerner de sidste rester af fikservæske og sølvbromidkrystaller. Herfra bevæger den sig ind i et kammer med varm luft, så den er helt tør, når den kommer ud. Hele processen tager typisk 7 minutter i en fuldautomatisk fremkaldermaskine. Her de fremkaldte og tørre film Fremkaldervæske Efterskyllevand Fikservæske Lufttørring
Orientering af filmen En hjælp til orientering af filmen er den runde markering kaldt prikken. Man kan have forskellige aftaler på klinikken om, hvordan man vender den, men en meget anvendt metode er, at prikken vender opad ( nord ). Dette indebærer, at man, når man placerer filmen i munden, orienterer prikken opad (både i OK og UK). Når man har den færdigfremkaldte film, sørger man først for, at bulen (prikkens forside) vender væk fra underlaget (altså mod sig selv), og prikken vender opad, før tænderne på billedet navngives. Herefter kan filmen sættes i ramme. Parallelteknik filmrøntgen Statusopsætning ved filmrøntgen Ved røntgenoptagelser med film kan apparatets spænding skulle ændres i forhold til digitale optagelser. Eksponeringstiderne kan også være anderledes. Prikken
Filmrammer Røntgenfilm skal sættes i ramme for at lette oversigten og beskytte filmene. Til en status optages alle tænder og normalt kun 3 optagelser i OK/UK-fronten, når der benyttes str. 2 film. Eksempler på tomme filmrammer. 3± 2,1±2,1 ±3 Eksempler på film sat i rammer. Bemærk at der er sat sorte film eller sort karton ind, hvor der ikke er film i rammen, for at undgå forstyrrende lys. På rammen skrives patientens data og datoen for optagelsen/-erne.
Lyskasser Det færdige røntgenbillede betragtes på en såkaldt lyskasse. Forskellige udgaver af lyskasser
Røntgenbetragter En røntgenbetragter (også kaldt en røntgenkikkert) er en hjælp for optimal betragtning af røntgenfilm. Denne placeres direkte over filmene, og ansigtet placeres i tæt kontakt med kikkerten, så alt udefrakommende lys elimineres. Vendes mod filmen Røntgenbetragteren i brug
Slut