Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Hospice Limfjord Kompagnigade 11, 7800 Skive
1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. Det kliniske uddannelsessted udarbejder en studieplan pr. afdeling/område. Hospice Limfjord modtager kun studerende, som har en særlig interesse for det palliative felt og som følelsesmæssigt er robuste. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Hospice Limfjord er en selvejende institution, som får driftsmidler fra Region Midtjylland. Vi samarbejder med store dele af sundhedsvæsenet, da patienterne visiteres til Hospice fra praktiserende læger eller sygehuslæger. Patienten kommer således til hospice fra hjemmet eller sygehusafdeling. Enkelte patienter udskrives ligeledes til hjemmet eller plejehjem. En tæt samarbejdspartner er de palliative teams. Den tværfaglige indsats på Hospice Limfjord varetages af læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistent, fysioterapeut, psykolog, præst, og social rådgiver. At indsatsen er tværfaglig, hjælper os til at anskue patientens og de pårørendes individuelle behov ud fra et helhedsperspektiv. Indsatsen er altid med udgangspunkt i det enkelte menneskes livsværdier, ønsker og behov. Sygeplejersker og social - og sundhedsassistenter varetager den daglige pleje og behandling ud fra den enkelte patients og pårørendes ønsker og behov. Plejepersonalet har en bred sygeplejefaglig baggrund og erfaring fra sygehussektoren og hjemmeplejen. Plejepersonalet på hospice har speciel interesse i og uddannelse til at varetage den lindrende pleje. 2 Overlæger varetager den daglige læge ordinerede behandling på Hospice Limfjord. Lægerne er specielt uddannet til at udføre og ordinere lindrende behandling. I aften og nat timerne er det vagtlæger fra Region Midtjylland der kan tilkaldes til hospice. Fysioterapi er en del af det palliative tilbud til alle patienter på hospice. Den fysioterapeutiske behandling tager udgangspunkt i de aktuelle ønsker og behov, og målet er at give den størst mulige grad af livskvalitet. Hos nogle patienter er der specifikke problemstillinger i form af smerte, ødemer, respirationsproblemer, obstipation eller lignende, som bl.a. kan lindres gennem forskellige fysioterapeutiske behandlingsteknikker og lejringer. Andre gange har fysioterapien blot det ene, men meget væsentlige sigte, at give gode kropsoplevelser. Dette kan ske gennem massage, afspænding eller taktik stimulering. Psykologen på Hospice Limfjord vil være til rådighed, når der er brug for en at tale med om de vanskelige og svære følelser og tanker, der kan følge med at være alvorligt syg eller at være pårørende til en alvorligt syg. Psykologen giver endvidere supervision til personalet. Præsten kan hjælpe med at håndtere de svære følelser og spørgsmål der kan trænge sig på. Det kan dreje sig om personlige forhold, sorg og krise eller religiøse, eksistentielle og åndelige spørgsmål. Det kan være spørgsmål som: Hvorfor skulle dette her ramme mig? Hvordan bevarer jeg modet og håbet? Hvad sker der efter døden? Hvordan skal det gå dem, som jeg holder af? Præsten kan naturligvis også bruges til at diskutere tanker om Gud, til at forestå kirkelige handlinger og til at etablere kontakt til den lokale sognepræst. Muligheden for samtale gælder både patienter og pårørende, uanset hvilket forhold patienten og pårørende måtte have til religion. 2/6
Køkkenpersonalet sørger for at lave dejlig mad til patienten og de pårørende efter ønske. Personalet vil gerne forsøge, at efterkomme de ønsker som måtte være. Det vil også være muligt at lave aftaler om forplejning til afholdelse af festligheder i hospicet. Rengøringspersonalet sørger for at hospicets fremstår rengjort og vedligeholdt. Patientstuerne rengøres med respekt for patientens egne behov, hvilestunder og aktivitet. Sekretæren er en nøgleperson i afdelingen. Hun sørger for korrespondance ind og ud af huset. Styrer bogholderiet og tager i hverdagen imod gæster og pårørende i huset. Socialrådgiver vil efter aftale være til rådighed og hjælp for patienter og pårørende i spørgsmål af social/økonomisk rådgivende karakter. Frivillige inddrages for at bringe hverdagslivet ind i hospice. De frivillige varetager praktiske opgaver og stiller sig til rådighed som et medmenneske, der kan bringe noget hjemlighed og noget festligt ind i hospice. Ledelsen i hospice er kendetegnet ved en høj grad af dialog med medarbejderne. Der er fokus på hospicets værdier samt fokus på at motivere og skabe rum og rammer for, at det faglige niveau udvikles i hospicet generelt og hos den enkelte medarbejder specielt. Ledelsen er overordnet ansvarlig for husets drift, samt visitation af patienter. Yderligere oplysninger på vores hjemmeside: http://www.hospicelimfjord.dk/ 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Hospice Limfjord modtager døende patienter og deres pårørende til lindrende pleje og behandling. Patienterne, som visiteres til et hospiceophold, skal have en terminalerklæring og være i livets slutfase, hvor der ikke er flere helbredende behandlingstilbud. Nogle patienter udskrives fra hospice, idet de har opnået en bedring eller en stabilisering i deres sygdom. Der er plads til 12 patienter. Indlæggelse på hospice sker efter visitation, og kun såfremt det er patientens ønske. I Danmark er der frit hospicevalg og opholdet er uden brugerbetaling, på samme måde som ved indlæggelse på sygehus. Hospice Limfjord modtager patienter i alle aldre fra hele Danmark dog flest fra de omkringliggende kommuner. Hovedparten af patienterne har en kræftdiagnose. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Hospice tilbyder mennesker, der nærmer sig livets afslutning, professionel hjælp og omsorg til problemer af fysisk, psykisk, social og åndelig karakter, for at opnå størst mulig livskvalitet i livet før døden. På et hospice opfattes ethvert menneske som unikt. Patient og pårørende ydes den bedst mulige individuelle palliative (lindrende) behandling og omsorg. Indsatsen på et Hospice ydes med baggrund i en tværfaglig, veluddannet og specialiseret personalegruppe, hvor der hersker en meget høj standard for omsorg, behandling, medmenneskelighed og etik. På hospice er patienten - det hele menneske - i centrum. Patientens ønsker søges opfyldt i næsten enhver henseende. Køkkenet vil i stor udstrækning imødekomme patientens ønsker. Personale, så vel som frivillige hjælpere, vil yde al mulig støtte, hvis patientens ønske fx. er at komme til frisør eller en tur i byen. Eller måske at holde en lille afskeds fest med familie og venner. Man flytter ikke på hospice for at dø men for at leve, til man dør I et typisk forløb indlægges patienten hos os i den terminale fase, hvor helbredende behandling ikke længere er mulig. Patienten indlægges enten fra hjemmet eller fra en sygehusafdeling, når symptomerne er så svære og komplekse, at de ikke kan lindres der. I de gennemsnitlig 2-3 uger patienten er hos os, tilrettelægger vi et forløb i samarbejde med patienten og de pårørende, så patienten er lindret bedst muligligt og i de fleste tilfælde kan opleve livskvalitet i den sidste tid på 3/6
trods af afhængighed og udtalt fysisk og evt. psykisk svækkelse. Efter patientens død bliver patienten her på hospice indtil bedemanden kører ham i kappellet, oftest forudgået af en lille udsyngning, afholdt af de pårørende. Efter patientens død drager vi omsorg for de efterlevende på forskellig vis. De kliniske problemstillinger favner bredt i forhold til hele menneskets livssituation og indeholder fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle/åndelige aspekter. Det kan eksempelvis være: Symptomlindring o Smerter o Åndenød o Kvalme og opkastning o Uro og angst o Obstipation o Træthed o Mund- og hudproblemer o Ernæringsproblematikker Mellemmenneskelige aspekter o Åndelig/eksistentiel omsorg døden som livsvilkår o Pårørende med egne behov o Kommunikation o Adspredelse og livsglæde o Nærvær og samvær med den døende og hans familie o Aktiv inddragelse af livshistorien Der ydes grundlæggende sygepleje på et højt fagligt niveau, da mange af patienterne har brug for hjælp til alle de daglige aktiviteter så som personlig hygiejne, spisning, udskillelse af affaldsstoffer, mobilisering m.m., Herudover er der rig mulighed for at studere tværfagligt samarbejde samt dokumentation og udvikling af sygeplejen. Metoder i klinisk praksis I den daglige pleje indgår en række kliniske metoder som en integreret del af helhedsplejen. Det kan eksempelvis være kliniske metoder knyttet til instrumentelle sygeplejehandlinger, hygiejniske principper m.m. I tilrettelæggelsen af den daglige pleje arbejder vi med sygeplejeprocessen, og alle faggrupper dokumenterer bagudrettet og fremadrettet i den elektroniske patientjournal. Som hjælp til afklaring af patientens subjektive oplevelser anvender vi ved indlæggelsen og i løbet af indlæggelsesforløbet et EORTC skema som indtastes i Dansk Palliativ Database. Vi har en gang om ugen tværfaglig konference, hvor vi drøfter 4-5 patienter. En gang om ugen eller ved behov har vi sygeplejekonference, hvor vi sammen drøfter problemstillinger hos 2-3 patienter. 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Konkrete uddannelsesaktiviteter i klinikken angives her. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende 4/6
Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om det kliniske forudsætningskrav. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. Fra 2-4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Fra 5. 7. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende 5/6
Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt klinisk forudsætningskrav af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 6/6