Vejledning til lokalplan 53 Almsted, Hundslev og Notmark Augustenborg Kommune 2006 Forslag september 2006

Vejledning til lokalplan 53 Almsted, Hundslev og Notmark Augustenborg Kommune 2006 Forslag september 2006 1

INDHOLD SIDE Landsbymiljø og bevaring 3 Indledning 4 Dialog 6 Vejledning for huse på landet 7 Ordliste 15 Flere oplysninger 19 Vejledningen er udarbejdet i samarbejde med borgerne i de tre landsbyer og Augustenborg Kommune af Carl Bro Gruppen. www.carlbro.dk Arkitekt maa Inger Ansbjerg. Layout og foto Inger Ansbjerg. Tegninger side13, 15, 16 og 17 er fra Planstyrelsens information om bygningsbevaring. 2

Landsbymiljø og bevaring Et sted i de tre landsbyer ligger et sølvhus. Historien er, at det under krigen var umuligt at opdrive kalk, og ejeren kunne få fat i sølvmønje, så det blev det. Huset er stadig af sølv. Husets historie, de mange smukke detaljer harmoniske tilbygninger og de velbevarede vinduer og døre. Hvis ikke huset lå i de tre landsbyer kunne det kaldes et Christianiahus. Huset alder, byggestil og historie, alt dette burde gøre, at huset blev erklæret bevaringsværdigt. Borgerne og Byrådet i Augustenborg har imidlertid valgt, at bevaringen af Landsbymiljøet i de tre landsbyer skal ske med vejledning og dialog i stedet for restriktioner. Sølvhuset med terrassen omkranset af fast mur, der blev til en veranda, hvis tag blev til altan og den altan blev til drivhus.kulturmiljø i lokal fortolkning. Uden dialog går det ikke. Det er ikke muligt at lovgive sig til smukt byggeri eller til vedligeholdelsen af et bevaringsværdigt kulturmiljø. Uden dialog mellem de berørte parter går det ikke. Den offentlige interesse er en forudsætning og borgernes engagement skal være levende. Borgerne skal altid inddrages aktivt i processen. Selv ikke vidunderlige og smukke huse eksisterer evigt. Derfor skal de bevaringsværdige miljøer kunne omdannes ind i en nutidig sammenhæng. De skal fortsat have mening for beboere og brugere. Men på en sådan måde så de stadig minder os om hvordan det var engang. I de tre landsbyer har der været et utal af butikker, telefoncentral, dyrlæge osv. alle disse funktioner er væk og husene omdannet til boliger. Der er over 100.000 boliger tilknyttet landbruget. Dette antal forventes at falde til ca. det halve indenfor de næste 10 år. Af de tiloversblevne boliger vil landbruget udbyde mange til andre befolkningsgrupper. Der er opført ca. 1 mill. m2 landbrugsbyggeri hvert år i de sidste 25 år uden at der er nedrevet et tilnærmelsesvist tilsvarende antal. De tre landsbyer har deres andel, der vil i de kommende år skulle saneres, omdannes til nye formål og nedrives bygninger. De tre landsbyer skulle gerne komme smukkere ud af den proces. 3

I N D L E D N I N G En udvikling, der skal styrke den smukke og den gode landsby er det overordnede formål med denne vejledning. Byrådet har sammen med borgerne diskuteret sig frem til en række vigtige overskrifter for udviklingen. Der findes ikke nogen særlig lov om beskyttelse af kulturmiljø. Beskyttelsen af bevaringsværdige kulturmiljøer varetages i et samspil mellem - især - planloven og naturbeskyttelsesloven under Miljøministeriet og lov om bygningsfredning og -bevaring samt museumsloven, der hører under Kulturministeriet. Overskrifterne for udvikling i landsbyerne og vigtige elementer i en samlet strategi for gode bosteder er: At fastholde bosætningen: Landsbyerne i Augustenborg er sat på dagsordenen for at sikre, at de kan indgå som en mulighed for bosætning i området, og bidrage til en mangfoldighed af muligheder og et alternativ til bylivet. At fastholde stabile eller stigende huspriser: Det er vigtigt at en bolig i landsbyen ikke er et billigt alternativ, og kun vælges ud fra økonomiske overvejelser og formåen. Den skal vælges med den hensigt at bo, leve og indgå i et landsbyfællesskab. At fatholde landsbyens struktur, vejforløb, grønninger, beplantning osv.: Udviklingsplanen skal sikre landsbyens kulturhistoriske kvaliteter hvad angår struktur, bygninger, anlæg og beplantning. De moderne bekvemmeligheder så som belysning, belægning og forsyning skal tilpasses landsbyen, så de indgår i den samlede hensigt om at højne kvaliteten i omgivelserne. At skabe grundlag for renovering og restaurering af de gamle bygninger og anlæg: En af de mest synlige kvaliteter er den gamle bygningsmasse i landsbyerne. Det er derfor vigtigt at udviklingsplanen indeholder en vejledning om hvorfor og hvordan de gamle huse skal renoveres og restaureres. 4

Det gamle mejeri At gøre det muligt at omdanne nedlagte landbrugsbygninger: Det forventes, at der i de kommende år vil blive nedlagt rigtig mange landbrug. Der findes i landsbyerne mange store bygninger og bygningsanlæg, som på grund af strukturudviklingen ikke længere skal fungere som aktiver i landbrugserhvervet, men kan overgå til andre formål. Det er vigtigt at en ny anvendelse bidrager til at øge kvaliteten af liv i landsbyen. (Ombygning til 4 boliger er at foretrække frem for en bilkirkegård ) At udpege eventuelle muligheder for nybyggeri: Landsbyernes kvalitet ligger netop i deres historiske afgrænsning og derfor skal en udviklingsplan ikke udpege nye arealer til boliger. Der vil alligevel i landsbyen være huller som kan bebygges. De skal udpeges og det skal vises hvordan der skal bygges for at de nye bygninger kan bidrage til at højne kvaliteten i landsbyen, - trække i den rigtige retning. At skabe grundlag for udvikling af fællesskabet i landsbyen: Tidligere, langt tidligere, var der mange folk i landsbyen og flere aktiviteter i dagtimerne når folk havde deres daglige arbejde her. Nu er de fleste landsbyer at sammenligne med en soveby. Folk arbejder ikke i landsbyen men lever her kun i fritiden. Alligevel har landsbyerne formået at opretholde renommeet som et sted hvor vi kommer hinanden ved. Hvis der skal være realiteter bag dette skal der være et sted hvor man mødes, hvor underne hænger ud, hvor det uformelle møde kan finde sted. Hvad er det nutidige alternativ til gadekæret, frysehuset, skolen, forsamlingshuset? 5

Dialog I forbindelse med udarbejdelse af lokalplan 553 og denne vejledning har der været afholdt borgermøder, fokusgrupper har produceret oplæg og der har været afholdt byvandringer i Almsted, Hundslev og Notmark. I forbindelse med disse aktiviteter har borgerne vist stor interesse for landsbyernes udvikling. Byvandring i Hundslev I fokusgruppernes oplæg var der mange forslag; men ikke så mange der rettede sig mod landsbyens bygninger, det der i denne proces har fået overskriften den smukke landsby. Bygningerne forblev en privat sag. Selv om det er dem der danner det samlede fysiske landsbymiljø, var det muligheden for at skabe rammer for den gode landsby der stod øverst på borgernes liste. Det var livet mellem husene borgerne prioriterede. Byvandringerne og den store deltagelse i dem viste dog et stort engagement og mange gode råd blev givet om ombygninger, nye tage og vinduer. Meninger blev udvekslet. Denne vejledning er en opsamling på de mange gode råd. Borgermøde i Notmark forsamlingshus Når der ikke i de tre landsbyer udpeges bevaringsværdige bygninger er det ikke ensbetydende med, at der ikke er noget at bevare; men snare udtryk for, at mange, måske de fleste, bygninger er forandret så meget, at det ikke giver mening at foreslå at de skal føres tilbage til deres oprindelige udseende. Det giver mening at rådgive om hvordan bygningerne kan blive smukkere og oplyse om den oprindelige byggeskik og stil, for på den måde at vejlede om og give ideer til hvordan ombygninger, tilbygninger og forandringer kan få husene til at skildre den tid der er bygget i. Vejledningen lægger ikke op til at husene skal tilbage til deres originale tilstand; men til at istandsættelser, renovering og tilbygninger sker indenfor rammerne af de byggeskik huset er opført i. Fælles kaffebord efter byvandringen i Almsted 6

Vejledning for huse på landet Vejledningen skal primært ses som en hjælp til alle der ejer eller har ansvar for et hus i en af landsbyerne Almsted, Hundslev og Notmark; men da mange af landhusene på Als og Sundeved og ud til Gråsten har en fælles historie, vil vejledningen også kunne bruges på lignende hustyper uden for lokalplanens område. Vejledningen knytter sig til lokalplan 53. Almsted 10 Vejledningen fremhæver bevaringsværdige og specielle forhold, som det er værd at være opmærksom på, når de gamle bygninger i landsbymiljøerne skal ombygges, moderniseres eller restaureres. Vejledningen er ikke en facitliste, der er som regel flere løsninger; men ved om- og tilbygninger er det nødvendigt at søge professionel rådgivning. Vejledningen er en hjælp på vejen. At bo i et gammelt landhus i en landsby er en stor glæde. Det kan være hårdt arbejde; men det er under alle omstændigheder forpligtende at være en del af et værn om kulturarven. Mange bygninger er rige på smukke detaljer, som ingen har råd til at få lavet i dag, mange af disse detaljer er med tiden forsvundet i ombygninger, skæmmet af reparationer eller forfald. Derfor har vejledningen til formål at være det redskab som kan hjælpe husejerne på vej med en nænsom restaurering af husene i fremtiden. Berliner vindue og en fin begyndelse til en ny sålbænk De huse som vejledningen retter sig mod er bygget i en anden tid, hvor boligen ikke spillede den samme rolle som i dag, hvor familien ikke havde det samme behov for plads eller de samme forventninger til komfort. Det skal være muligt at leve et nutidigt liv i de gamle huse, og det kan medføre store forandringer, ny udnyttelse skal der være plads til for at husene kan opfylde den moderne families behov. Det er utrolig let at ødelægge huse; men det er også muligt at bevare dem og tilpasse dem til nutidige behov; men hvad der er ødelagt er vanskeligt at genskabe. Alléen der blev væk på en formiddag tager 100 år at genetablere, husenes indbyrdes afhængighed kan brydes med en enkelt tilbygning og det enkelte hus kan miste balancen med det nye tag. Derfor er både helhed og enkeltdele er vigtige i rækken af beslutninger husejerne tager. 7

Velkommen til de tre landsbyer Velkommen til landsbyerne. Der bør etableres en sammenhæng mellem de tre landsbyer, der markerer sammenhængen mellem de tre perler på en snor! Snoren er landevejen. I forbindelse med en vejrenovering kunne indgangen ved Almsted og ved Hundslev markeres med byporte, f.eks. markante træer, ændret belægning og nedsat hastighed. Porten til de tre landsbyer fra Almsted siden gør ikke meget væsen af sig. Landsbyernes veje er smalle, i Almsted gemmer der sig en smuk stensætning bag alt det grønne! Mellem husene Fra landvejen er der adgang til de tre landsbyer af flere mindre veje. Overgangen til et fredeligere område bør markeres, det kan f.eks. ske med en ændret belægning, træer eller anden beplantning. Borgerne i de tre landsbyer gjorde i dialogen meget ud af, at der fortsat er tre landsbyer. De vil gerne samarbejde om at gøre området bedre og mere tiltrækkende samlet set; men også bevare egen identitet. Derfor bør portene til landsbyerne være forskellige. Adgangen til husene er meget forskellig. Her markerer beboerne deres eget velkommen og afgrænsningen mellem vejen og grundstykkerne er lige så forskellig; men mange steder er den traditionelle stensætning eller den klippede hæk bevaret. Bygningerne Der er mange fine huse i Almsted, Hundslev og Notmark, som fortjener at blive vedligeholdt og restaureret i overensstemmelse med de byggetraditioner og materialer, der var gængse på det tidspunkt de blev opført. To boliger og en stald er blevet til én bolig For landsbyerne vil det give et løft hver gang en bygning bliver smukt restaureret og for den enkelte ejer vil det give både en stor tilfredsstillelse og en forøgelse af bygningens værdi. Alligevel sker der mange ombygninger, tilbygninger og forandringer på gamle bygninger, som ikke overholder de mest enkle regler for god byggeskik og tradition. De fleste gange sker det på grund af uvidenhed. Det har Byrådet nu forsøgt at afhjælpe ved at udarbejde en vejledning om god byggeskik. 8

Der er mange måder at bygge sit hus om på og borgerne og Byrådet har valgt at bygningerne i Almsted, Hundslev og Notmark ikke skal udpeges som bevaringsværdige; men at en god og smuk bevaring skal opnås gennem information og dialog. Derfor er denne vejledning udarbejdet. Almsted 10 er et eksempel på en fint tilpasset tilbygning helt i overensstemmelse med det oprindelige hus. I vejledningen er udvalgt typiske ombygnings og renoveringsprojekter og eksemplerne på hvordan de skal gennemføres, vises med forskellige hustyper fra området. Der er på de mange landbrug og husmandssteder driftsbygninger som ikke længere bruges. Alle bygninger på et gårdanlæg bør vedligeholdes, forfaldne bygninger hæmmer ikke bare den ejendom de tilhører; men hele landsbyen. Hvis en bygning ikke længere anvendes og der ikke er planer for dens genanvendelse, bør det i samråd med byggemyndigheden vurderes om den ikke bør brækkes væk. Der er imidlertid flere store driftsbygninger i landsbyerne, som er rumskabende i vejforløb, som afgrænsning af en gårdsplads eller lignende. Derfor er det en god idé at søge professionel rådgivning før bygninger nedtages. Det vil i mange tilfælde kunne lade sig gøre at fastholde en rumdannelse med en fast mur, en klippet hæk eller en række træer. Det gamle mejeri er omdannet til boliger; det kunne havde været smukkere; men selve bygningen er vigtig i gadebilledet Facader Facaden giver det første store indtryk af bygningen. På de gamle huse er der lagt stor vægt på at huset skal præsentere sig (og beboerne) derfor er mange ofte rigt udsmykket med detaljer og gesimser. Bygningernes og facadernes forskellighed er med til at placere dem i landsbyens historie. Det er derfor vigtigt at den enkelte bygning vedligeholdes i overensstemmelse med dens oprindelige udførelse med skyldigt hensyn til dens nuværende tilstand. Et smukt murværk kan rettes op ved at blive renset og fuget; men det kan være at murværket har taget skade eller at der er udført så mange reparationer gennem tiderne, at det er nødvendigt at vandskure eller pudse for at bevare det. Det er vigtigt at tage udgangspunkt i den enkelte bygning, og ikke bare gøre som naboen. 9

Bindingsværk Der er ikke mange bygninger tilbage der har synligt bindingsværk, enkelte bygninger har stadig gavle eller mur på bagsiden af huset der står med bindingsværk. Der er få huse med bindingsværk tilbage i de tre landsbyer Vedligeholdelse og reparationer af bindingsværk forudsætter at man sætter sig godt ind i bygningens konstruktion og undersøger træets tilstand. Det kræver ofte professionel hjælp. Der er mange penge at spare ved kun at udskifte de del der er dårlige og det skal gøres med den samme træsort som den oprindelige. Når bindingsværk repareres er det vigtigt at lokalisere, fjerne og udbedre årsagen til skaden. Bindingsværk bør behandles med linoliemaling eller emulsionsmaling. Tavl står enten i blank mur eller er kalkede. Grundmur De fleste huse i landsbyerne er grundmurede. Huse med blank mur bør ikke overfladebehandles; men bør hvis murværket er blevet trist og snavset renses; men forsigtig mange af de overfladerensninger som ses, efterlader murværket i en dårligere tilstand end det var i før rensningen. Et hus med blank mur har ofte smukke detaljer gesimser, mønstermurværk eller specielle forbandter, som bliver skjult ved en overfladebehandling. Grundmuret smukt lille hus Mange huse er vandskurede eller pudset med kalkmørtel. Det er vigtigt at reparationer udføres med det samme materiale for at opnå en ensartet flade. Mange huse er gennem tiden repareret med cementmørtel, for at opnå et godt resultat bør denne behandling fjernes før huset kalkes igen. Gesimsbånd, liséner og andre dekorationer i murværket bør bevares. Maling og farver Hvis et hus er eller skal males er det vigtigt at vælge en maling som tillader huset at ånde. Det kan være kalk (som kan indfarves), silikat maling eller linoliemaling. Der er også den mulighed at vælge et tyndt kalkmørtellag eller en kalkvandlasering, hvis behandlingen ikke skal være heldækkende. 10

Når der skal vælges farver er det vigtigt at se på husets oprindelige farve eller de farver der har været gængse på egen, da huset blev opført. Undgå stærke modefarver som sjældent passer til et gammelt hus oprindelige arkitektoniske udtryk. Vinduer, døre og porte Huset øje, vinduet har været et stort diskussionspunkt i dialogen med borgerne. Det bedste råd om vinduer er at de skal bevares. De oprindelige vinduer er både de bedste og de smukkeste, så hvis der er gamle vinduer i dit hus, så gør alt hvad der er muligt for at bevare dem. Almsted 10, port og staldvindue Hvis det ikke er muligt, eller skaden er sket, huset har fået forkerte vinduer, så bør de næste nye vinduer tilpasses husets arkitektur. Den oprindelige størrelse med hensyn til antal fag, rammer og sprosser. De små vinduer i de gamle huse får mange til at ønske mere lys ind i huset. Ved udskiftning til termoruder, der har kraftigere dimensioner, grove sprosser og rammer tillader endnu mindre lys at komme ind. Kopier af de gamle vinduer med koblede rammer giver mere lys, isolerer bedre og facadens udtryk bevares. Tre store fordele. Plastikvinduer bør helt undgås i de gamle huse. De giver et dårligere lysindfald med deres kraftige dimensioner og deres mangel på detaljer er fremmede i de gamle huse. Og vedligeholdelsesfrie er de ikke. Husets indgang er ofte placeret midt på husets langside med vejen. Der er i landsbyerne endnu mange smukke gamle døre. De originale døre bør vedligeholdes og bevares. Hvis det ikke er muligt bør den nye dør i dimension og udformning ligge tæt op af den oprindelige dørs udseende. De gamle porte har været produktionsbygningens indgang. De bør, som hoveddøren, bevares både hvad placering og udformning angår. Tagene, kviste og ovenlys Taget er meget vigtigt for helhedsindtrykket af huset. I de gamle haver er taget ofte det mest synlige af en bygning. 11

Fra toppen af og omkring landsbyerne er det muligt at se ud over tagene, så både for helheden og for detaljerne er taget vigtigt. Derfor bør den oprindelige tagform og tagfod bevares når taget lægges om, for de udgør en meget vigtig del af husets arkitektoniske udtryk. Et nyt tag med en forkert tagdækning og forkert dimension kan ødelægge husets form og karakter og ofte skjules eller ødelægges facadens smukke detaljer i ombygningen. Når et tag skal udskiftes bør der derfor ikke ske ændringer i form og dimension eller materialer. Hvis man alligevel ønsker at ændre bør det ske i samråd med en arkitekt, som kan rådgive om de muligheder det enkelte hus har, uden at helheden ødelægges. Tegl, stråtag og skifer er de mest almindelige tagmaterialer i de tre landsbyer. Enkelte huse har fået tagpande tag. Sammen med eternitplader er de meget dårlige løsninger på de gamle huse. Eksempel på fin skorsten Skorsten Skorstenen var tidligere tiders statussymbol, antallet af skorstene var mål for velstand. Skorstenen er et vigtigt element på huset, og de bør bevares, vedligeholdes eller istandsættes, - også når de ikke er i brug. Lys til tagetagen Indretning af loftetagen er ofte en god løsning på behovet for mere plads i boligen. Som grundregel bør lys til tagetagen komme ind af gavlvinduer og frontspicier. Det er at foretrække at opsætte kviste, der er tilpasset det gamle hus form og dimension, frem for ovenlysvinduer, der sjældent passer til landhusenes arkitektur. I stråtag bør aldrig opsættes ovenlysvinduer. Ofte ses for store eller for små kviste. Det er en balance at få en kvists dimension og udformning til at passe til det enkelte hus. 12

Det er vigtigt at: Vinduer i kviste skal tilpasses husets øvrige vinduer Kviste med smalle flunker virker mindre dominerende og er derfor lettere at tilpasse det enkelte hus. Symmetrien i huset skal respekteres ved kvistenes placering. Kvistens tagform skal tilpasses husets. Hvis der alligevel opsættes ovenlys bør følgende iagttages: Hellere mindre og flere end få store. Placeringen af ovenlysvinduerne skal respektere husets fagopdeling og symmetri. Mindre ovenlys på nordsiden af gammelt tegltag Et ovenlysvindue tager meget mere varme ind i tagrummet end en kvist, og det er derfor en fordel at placere ovenlys mod nord eller øst, hvor der ikke kommer så meget sol på, og loftsrummene derfor ikke bliver overophedet om sommeren. Tilbygninger, ombygninger og nye bygninger Nye beboere, nye tider og nye behov. Det kan være nødvendigt at bygge til, bygge om eller bygge nyt for at opfylde nye behov. Det mest almindelige er at bygge om, eller inddrage tidligere stald eller udhus i beboelsen; men også udestuer, vindfang osv. Mange af de gamle landhuse har udhuse som får en ny anvendelse som værksteder eller garager. Tilbygninger eller nybygninger bør altid tilpasses hovedhusets proportioner, materialer og byggestil, de nye bygninger må ikke være dominerende i forhold til den eksisterende. Det kan være til stor hjælp at søge oplysninger om hvordan lignende huse også oprindelig har haft f.eks. en havestue. Det er muligt at bygge i en nutidig stil med respekt for den oprindelig. Tilbygninger bør altid udføres i samarbejde med fagfolk. Lykkevej, smukt vindfang Nye bygninger bør placeres i tilknytning til hovedhuset og ikke tæt på alfarvej eller på anden måde gives en placering der forringer gadebilledet eller får indflydelse på naboernes udsyn. 13

Beplantning De tre landsbyer er omgivet af træer og hegn, på afstand er landsbyerne næsten gemt, kun hist og her ses tagene. Fælles for landsbyerne er, at de store træer næsten altid står på privat grund. Det er op til den enkelte grundejer at bevare og forny de store gamle træer. Karakteristisk grønning i en af landsbyerne, de store åbne grønne arealer adskille landsbyerne fra både byer og forstæder. For at støtte og bevare landsbyernes grønne udseende bør der genplantes hvis det er nødvendigt at fælde træer. Plant som hovedregel træer af samme sort som det der er dødt. Elmesygen har i de sidste år gjort en ende på mange store træer. I dette tilfælde bør andre træer foretrækkes. Der ses i alle de tre landsbyer store lindetræer, bøgetræer, asketræer og kastanier. Store træer kan genere naboen, så det er en god idé at tale sammen før den endelige placering af et nyt træ vælges. Der er et godt ord der siger: Plant et træ du får en pind; men plant en pind og du får et træ. At plante store træer og får dem til at trives kræver pleje og omsorg i en lang periode efter plantning. Jo mindre træet er når det plantes, jo større er overlevelseschancerne. De fleste har vanskeligt ved at forestille sig hvor stort et træ bliver, derfor plantes mange træer på stedet hvor de, når de bliver gamle, er alt for store, og så er det vanskeligt at træffe beslutningen om at fælde dem. Træer skal i udvokset tilstand passe til det sted de plantes. Når der er mere plads kan det offentlige og det private glide over i hinanden og store træer får lov at folde sig ud. 14

O R D L I S T E Længehuset, er de huse som har langsiden placeret langs gaden. Længehuset har ofte været beboet af flere generationer, (bestået af flere boliger) men uden at dette kan ses som skel i bygningen udefra. Længehuset er typisk symmetrisk opbygget omkring et frontespiece. Længehusene har ofte en stor bygningsdybde. De fleste længehuse har oprindelig haft lader og stalde bag hovedhuset og ofte store have- og gårdanlæg. Gavlhuset, er de huse som er orienteret med gavlen mod gaden. Gavlhusene er ofte mindre end længehusene. Oprindelig er de fleste af husene bygget til håndværkere eller handlende og har rummet både værksted/butik og bolig, ofte til to generationer fordelt på to etager. Huse fra perioden 1864-1920 har tilføjet en ny bygningstype til landsbyerne, det er oftest fritliggende villaer med en større bygningsvolumen og større etagehøjde. I denne periode brydes facadelinjen og forhaverne opstår. Kendetegnende for den nye villastil er brugen af gavlkviste, bygningsfremspring og verandaer. Efter 1910 vender man tilbage til en stil præget af regionale traditioner, hjemstavsstilen (jf. dansk Bedre Byggeskik ). Tagform Saddeltag, symmetriske tagflader fra tagryggen, i landsbyerne ofte med en taghældning på 45 grader. Mansardtag, tagfladen brydes med to hældninger. Den nederste del af taget kan være næsten lodret, for at give en bedre udnyttelse af tagrummet. Opskalkninger ved tagfoden (fig. 1) Inddækning af en hovedgesims (fig. 1) Tag med udhæng, (fig. 2) Rygningen, rygningssten på tegltage på gamle huse bør rygningsstenene lægges i mørtel. (fig. 3) 15

Skorsten, på flere bygninger er skorstenene taget ned i forbindelse med tagomlægninger eller fordi de har været nedslidte. Det er en stor fejl fordi skorstenen er en meget vigtig del af husenes profil og udseende. Skorsten kan, hvis de ikke bruges til deres oprindelige formål, meget fint bruges til udluftning fra bad, emhætte og lignende. Fra oven benævnes skorstenens dele som: Gesims. Bånd. Skaft. Sokkel. Kviste og ovenlys Frontespiece, de gamle længehuse havde oprindelige en frontispice midt på bygningens langside, størrelsen af frontispicen er afhængig af husets længde og højde; men altid med smukt afstemte proportioner. Gesims, afslutter muren op mod taget. Ofte er det sådan at jo større hus og velstand jo mere detaljeret er gesimsen. Facader Flere af landsbyernes bygninger har kalkede facader mod gaden og blank mur 1 på bagsiden. Ukalkede flader på bygningerne viser mange steder forfald og de kan med fordel gives en behandling med mørtel: Der skelnes mellem flere forskellige former for mørtelarbejder: Pudsning Svumning Vandskuring Berapning Filtsning Navnene dækker over forskellige overfladebehandlinger der alle egner sig til en efterfølgende kalkning. Kalkmørtel er et af de ældste byggematerialer, det er holdbart, billigt og bruges både til opmuring, fugning og pudsning af murværk, det er en stor misforståelse at der skal tilsættes cement. 16 1 Blank mur er når murstenene står synlige uden behandling, det har været udgangspunktet for de fleste bygninger som nu er kalkede eller malede.

Kalkmørtel blandes i forholdet 1:3 (én del kalkmørtel og tre dele sand). Erfaringer viser at der kan opnås de bedste resultater og at det er muligt at få en tilstrækkelig stærk og sej mørtel, der kan anvendes uden at der dannes revner.) Kalket eller malet, de mest karakteristiske bygninger i landsbyerne er kalket hvide, der skal fortsat anvendes kalk på facaderne. Sålbænk, er en bygningsdel under vinduerne, der får vandet til at dryppe ned på jorden uden at løbe ned ad muren. Facadeudsmykninger, det har været et udtryk for mode og skiltning med velstand når facaderne er forsynet med facadespring Sokkel, er den bygningsdel der bærer huset, i landsbyerne er den oftest tjæret sort og står i skarp kontrast til det hvidkalkede murværk. De gamle huse har såkaldte syldsten som sokkel. Det er granit der enten står rå eller er groft tilhugget. Vinduer og døre Vinduesrammer (overkarm) Sidehængte Rammestykke Kitfals Tværpost Hjørnebåndshængsel Rumpestabel Hjørnebånd Sprosser. Sidekarm Lodpost Underkarm Koblede rammer med enkeltglas og forsatsruder ligeledes med enkelt glas er en effektiv måde at forbedre isoleringen af vinduer i gamle huse. Den ideelle afstand mellem glaslagene i vinduer er 28 mm og ved denne afstand opnås en bedre isolering end termoruder. Samtidige har de koblede rammer den fordel, at de oprindelige dimensioner i vinduet kan bevares. 17

Maling, dækkende maling, er den oprindelige overfladebehandling af vinduer i gamle huse. Stik, over vinduer, døre og portåbninger har gamle huse murede stik, der bærer muren ovenfor. I moderne byggeri ilægges en hel betonbjælke eller lignende, som får bygningen til at se helt anderledes ud. Det er vigtigt at opretholde de gamle byggetraditioner i gamle bygninger og ikke forfalde til hurtige løsninger der ændrer bygningens udtryk. Døre De gamle døre i landsbyerne er ofte meget flotte og dekorerede. Døren har været et af de signaler beboerne af husene kunne bruge til at fortælle om velstand og et ordentligt hjem. Dørene er fortsat en vigtig del af bygningen og gamle døre bør repareres og restaureres. Bygningerne forandres totalt ved isætning af en dør af ny model. Det er også vigtigt at de gamle huse bevarer deres butiksdør mod gaden, for derved at styrke livet i gaden. Porte, der er en del faste porte tilbage i landsbyerne eller de kan spores ved, at der mange steder fortsat sidder rester af hængslerne i murværket. Profilering og udsmykning, af træværk i døre og vinduer har skiftet gennem årene, her ses en profil af en lodpost fra ca. 1725. Gennem tiden er profileringen blevet simplere og simplere og de ældste døre og vinduer kendes på den rige profilering. De ældste vinduer i landsbyerne har stadig blysprosser, men er ellers erstattet af træsprosser. De forskellige profileringer kendetegner en stilperiode, (rokokko, barok og klassicisme.) Mange vinduer må formodes at være moderniseret fra korspostvinduer (tv.) med små ruder til en klassicistisk model. (th) her er profileringen opretholdt. 18

Typiske vinduer i landsbyerne Torammet vindue Korspostvindue Flagvindue Berlinervindue Flere oplysninger Der er lettilgængelige oplysninger og vejledninger om alt vedrørende gamle huse, reparationer og vedligeholdelse: Raadvadcentret www.raadvad.dk Bygningssynets rådgivning, telefonrådgivning mandag 13.00 16.00 telefon 45 56 01 09 Bygningskulturelt Råd Borgergade 111 Postboks 9065, 1022 København K Tlf: 33 33 99 10, Fax: 33 33 99 17 info@bygningskultureltraad.dk Henvendelser om fredede bygninger: Kulturarvsstyrelsen Slotsholmsgade 1 1216 København K Telefon 72 26 51 00 Fax 72 26 51 01 www.kuas.dk 19