- fugtforhold, radonsikring og energikrav samt betydningen af samarbejde, koordination samt respekt for andres arbejde

Orienteringsmøde om og krav til byggeriet - med vægt på: - fugtforhold, radonsikring og energikrav samt betydningen af samarbejde, koordination samt respekt for andres arbejde For Morsø Erhvervsråd m.fl. Fjordbank Arena, Nykøbing Mors Dato: Mandag den 23. januar 2012 Underviser: Niels Strange Program: Kort orientering om krav i Bygningsreglementet, herunder krav til: Tørt byggeri Lufttæthed Energirammer og U-værdier med ca. isoleringstykkelser Radonsikring Med fokus på: Hvorfor og hvor kan der dannes skimmelsvampe? Hvilke konsekvenser kan det få, hvis man laver et hul i en sokkel og bryder radonsikringen? Hvad sker der, hvis man bryder og ødelægger en dampspærre? Hvem har ansvaret, og hvem skal betale? 1

Byggeloven Bygningsreglementet Bygningsreglementet er en bekendtgørelse, som udspecificerer hvad det er, byggeloven kræver, og det fortæller, hvordan et byggeri skal udføres for at være håndværksmæssigt korrekt samt teknisk og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Byggeloven er en rammelov, som formulerer det overordnede formål med lovgivningen på byggeområdet. Kravene i byggeloven og bygningsreglementet skal sikre, at et byggeri udføres og indrettes, så det er tilfredsstillende i både brand-, sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende. Der er fx krav til bebyggelsers højde, afstand til skel, konstruktion, indretning, materialevalg. Et byggeri skal leve op til de bestemmelser, der var gældende på tidspunktet for byggeriets opførelse. Sker der efterfølgende en udvidelse af beboelsesarealet eller en væsentlig anvendelsesændring, finder byggelovgivningens regler ligeledes anvendelse. Konsekvensen af ikke at overholde et bygningsreglement kan både være påbud. Byggeloven Bygningsreglementet Ændring i byggeloven den 16. februar 2010: 2. Loven finder anvendelse ved: a. opførelse af ny bebyggelse og tilbygning til bebyggelse, b. ombygning af og andre forandringer i bebyggelse, som er væsentlige i forhold til bestemmelser i loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser, c. ændringer i benyttelse af bebyggelse, som er væsentlige i forhold til bestemmelser i loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser, d. nedrivning af bebyggelse, e. ombygninger og andre forandringer i bestående bebyggelse, som har betydning for energiforbruget i bygningen. Konsekvens: Skærpede krav i kapitel 7, Energiforbrug til ombygninger og andre forandringer i bestående bebyggelse. 2

Kap. 1. Administrative bestemmelser Kap. 2. Kap. 3. Kap. 4. Kap. 5. Kap. 6. Kap. 7. Kap. 8. Bilag nr. 1 til 8. Kap. 1.1 Administrative bestemmelser Kap. 1.7 Nedrivning af bebyggelse Kap. 1.13 Dispensation m.v. Kap. 1.2 Begrænsninger i reglementets anvendelsesområde Kap. 1.8 Tilladelse til ibrugtagning og færdigmelding Kap. 1.14 Klage Kap. 1.3 Ansøgning om byggetilladelse Kap. 1.9 Forhåndsdialog Kap. 1.15 Straf Kap. 1.4 Byggetilladelse Kap. 1.10 Forhold til anden lovgivning Kap. 1.5 Anmeldelse Kap. 1.11 Midlertidig rådighed over nabogrund Kap. 1.6 Byggearbejder uden tilladelse og anmeldelse Kap. 1.12 Gebyrer Kap. 1.1 Generelt BESTEMMELSE 1. Administrative bestemmelser 1.1 Generelt Stk. 1 Reglementet gælder for alt byggeri, med mindre andet er bestemt i kap. 1.2. VEJLEDNING (1.1, stk. 1) Hovedanvendelsesområdet for reglementet er etageboligbyggeri og alle former for erhvervs- og institutionsbyggeri, herunder de bygningskategorier, der er nævnt i byggelovens 11, huse med én bolig til helårsbeboelse, enten som fritliggende enfamiliehuse eller som helt eller delvis sammenbyggede enfamiliehuse (dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lignende), sommerhuse i sommerhusområder, kolonihavehuse, campinghytter samt garager, udhuse og andet såkaldt sekundært byggeri. 3

Kap. 1.1 Generelt BESTEMMELSE 1. Administrative bestemmelser 1.1 Generelt Stk. 2 Reglementet finder anvendelse ved de byggearbejder, der er nævnt i byggelovens 2. VEJLEDNING (1.1, stk. 2) 2 i byggeloven omfatter opførelse af ny bebyggelse, tilbygning til bebyggelse, ombygning af og andre forandringer i bebyggelse samt ændringer i benyttelse af bebyggelse, som er væsentlige i forhold til byggelovens eller reglementets bestemmelser samt nedrivning af bebyggelse. Byggeloven omfatter også miner og lignende anlæg, hvortil offentligheden har adgang. Kap. 1.4 Byggetilladelse I Kap. 1.4. Stk. 2 I byggetilladelsen kan stilles krav om: nr. 2. fortsat) NYT! I forbindelse med bygningsklasse 2020 skal kommunen, uanset bestemmelserne i kap. 1.3.1 og 1.3.2, i mindst 10 pct. af byggesagerne stille krav om dokumentation for korrekt beregningsmæssig eftervisning af energirammens overholdelse. Dokumentationen skal foretages af en uvildig energikonsulent. Dokumentationen skal foreligge, før der gives byggetilladelse. Kap. 1.4 stk. 2 nr. 2 NYT! Ved uvildig energikonsulent menes her en energikonsulent, der er ansat i en virksomhed, der er certificeret som energikonsulentfirma. Energikonsulenten må ikke være involveret i byggeprocessen. Energikonsulenten kan udpeges af bygningsejeren. (Ny formulering pr. august 2011) 4

Nyt i BR2010 fra juli 2011 1.6 Byggearbejder, der kan opføres uden tilladelse og anmeldelse Kap. 1.6 Lempelse af kravene for opførelse af garager, carporte m.v. Grænsen for hvornår garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger skal anmeldes til kommunen ændres. Efter reglerne fra før 1. juli 2011, skulle byggearbejder med et areal op til 50 m 2 anmeldes til kommunen. Nye lempeligere krav: For enfamilieshuse kan garager m.v. med et areal på op til 35 m 2 fremover opføres uden anmeldelse til kommunen. For sammenbyggede enfamilieshuse kan garager m.v. med et areal på op til 20 m 2 fremover opføres uden anmeldelse til kommunen. For fritliggende enfamilieshuse: - garager m.v. med et areal over 35 m 2 og højst 50 m 2 skal fortsat anmeldes til kommunen. For sammenbyggede enfamilieshuse: - garager m.v. med et areal er over 20 m 2 og højst 50 m 2 skal fortsat anmeldes til kommunen. Garager m.v. over 50 m 2 skal der fortsat ansøges om byggetilladelse til. Erhvervs- og Byggestyrelsen har i forbindelse med lempelsen af kravene for opførelse af garager, carporte m.v. udgivet en Vejledning om garager og carporte Denne vejledning kan hentes på www.bygningsreglement.dk, under Vejledninger. Kap. 2.1 Generelt 2. Bebyggelsesregulerende bestemmelser 2.1 Generelt Stk. 1 En bebyggelses samlede omfang og indvirkning på omgivelserne fastlægges i overensstemmelse med de bebyggelsesregulerende bestemmelser i kap. 2.2-2.6. Bestemmelserne regulerer bebyggelsens samlede omfang og indvirkning på omgivelserne med hensyn til: 1) Grundens størrelse. 2) Bebyggelsens afstand til naboskel, vej og sti og anden bebyggelse på samme grund. 3) Bebyggelsens etageantal og højde, herunder bebyggelsens højde i forhold til skel, vej og sti og anden bebyggelse på samme grund. 4) Bebyggelsens etageareal og bebyggelsesprocent. 5) De ubebyggede arealers indretning. (2.1, stk. 1) De bygningsregulerende bestemmelser reguleres efter hhv. byggeretten, jf. kap. 2.7, og helhedsvurderingen, jf. kap. 2.1 2.6. Det er alene bebyggelser, der ikke eller kun delvist opfylder bestemmelserne i byggeretten, der konkret skal helhedsvurderes efter bestemmelserne i kap. 2.1 2.6. De bebyggelsesregulerende forhold fastlægges i overensstemmelse med reglerne i kapitlet på baggrund af en helhedsvurdering baseret på kriterierne i kap. 2.1.1, der samlet udtrykker hensynene bag det bebyggelsesregulerende system. Tilladelse vedrørende de bebyggelsesregulerende forhold efter kap. 2 kan meddeles som vilkår i byggetilladelsen. (2.1, stk. 1, nr. 1-5) De bebyggelsesregulerende forhold i kap. 2.1, stk. 1, nr. 1-5 dækker de samme forhold og har samme saglige anvendelsesområde som de indtil 1. oktober 2001 gældende bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven. Opmærksomheden henledes på lokalplanpligten efter lov om planlægning. Det betyder samlet, at væsentligt miljøforandrende nybyggerier og ombygningsarbejder kræver udarbejdelse af en lokalplan. Opmærksomheden henledes på bestemmelserne om byggeretten, som fremgår af kap. 2.7. Beregning af bebyggelsens etageareal, højde- og afstandsforhold skal ske efter reglerne i bilag 1, kap. B.1.1.3, B.1.1.4 og B.1.1.5. 5

Fritliggende enfamilieshuse Kun længste facade medregnes y x x + y = 12 m. Fritids- og sommerhuse 6

Bygningsreglement BR08 Kapitel 2: Bebyggelsesregulerende bestemmelser Byggeretten, fx 2.7.1 Bebyggelsesprocent - på en ejendom må ikke overstige: Før: Nu: 1) (50%) 60% for etagebebyggelse i områder, der er udlagt hertil. 2) (35%) 40% for helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, 3) (25%) 30% for fritliggende enfamilieog tofamilies-huse 4) (10%) 15% for sommerhuse 5) (40%) 45% for anden bebyggelse. Vejledningsteksten: (2.7.1, stk. 1) Bebyggelsesprocenten beregnes efter reglerne i Bilag 1. Vær opmærksom på bestemmelser i Lokalplanerne og tilsvarende Kap. 3. Bygningers indretning Kap. 1. Kap. 2. Kap. 3. Bygningers indretning Kap. 4. Kap. 5. Kap. 6. Kap. 7. Kap. 8. Bilag nr. 1 til 8. Kap. 3.1 Generelt Kap. 3.2 Adgangsforhold / Tilgængelighed Kap. 3.3 Boliger Kap. 3.4 Andre bygninger end beboelsesbygninger Kap. 3.5 Hoteller mv. 7

Kap. 3.1 Adgangsforhold/ Tilgængelighed 3.1 Generelt. Stk. 1 Bygninger skal udformes og indrettes, så der under hensyn til deres anvendelse opnås tilfredsstillende forhold med hensyn til sikkerhed, sundhed, tilgængelighed og anvendelse for alle samt renholdelse og vedligeholdelse. (3.1, stk. 1) For mere uddybende vejledning om bygningers indretning henvises til SBi-anvisning 222 "Tilgængelige boliger" og til DS/INF 470 "Anvisning for teknisk forebyggelse af vold og hærværk" og DS 471 "Teknisk forebyggelse af indbrudskriminalitet". DS-håndbog 105 "Udearealer for alle - Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden" indeholder anvisninger på udformning af det fysiske miljø med henblik på at give handicappede større uafhængighed, bevægelsesfrihed og sikkerhed. Desuden henvises der SBi s Tjeklister til Tjeklister for personer med handicap. Arbejdsmiljølovgivningen indeholder ofte andre målkrav til rum, gangbredder og indretning. Det gælder især i institutioner/boliger, hvor der skal benyttes tekniske hjælpemidler. Publikationen "Indretning af ældreboliger til fysisk plejekrævende" (Arbejdstilsynet m.fl.) indeholder vejledning til hensigtsmæssige indretninger. 8

9

Pas på Kap. 4.1 Generelt Stk. 5. Ved planlægning, projektering, udbud og udførelse af bygningskonstruktioner skal der træffes de foranstaltninger, som af hensyn til klimatiske forhold er nødvendige for en forsvarlig udførelse. Stk. 6. Bygningskonstruktioner og -materialer må ikke have et fugtindhold, der ved indflytning medfører risiko for vækst af skimmelsvamp. (4.1, stk. 5) Bestemmelsen skal bl.a. sikre, at våde fugtfølsomme materialer samt materialer og bygningsdele med skimmelsvamp ikke indbygges i opførelsesperioden. Det kan f.eks. ske ved opførelse under total inddækning og hensigtsmæssig opbevaring af byggematerialer. En hensigtsmæssig kvalitetssikringsprocedure er også af stor betydning i denne sammenhæng. Der henvises til Erhvervsog Byggestyrelsens bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder i perioden 1. november til 31. marts. Funktionskravet kan f.eks. opfyldes ved: - At der i planlægnings- og projekteringsfasen fokuseres på at undgå materialer og byggetekniske løsninger, der er unødigt fugtfølsomme. - At der i bygherrens udbuds- og tidsplan eksplicit skal afsættes tid til den nødvendige udtørring af byggematerialer og -konstruktioner. - At bygherren, hvis muligt inden udbuddet, foretager en cost-benefit analyse af totalinddækning af byggeriet under opførelsen og foreskriver totalinddækning, hvor det er økonomisk fordelagtigt, eller hvor der i udbudsmaterialet er foreskrevet særligt fugtfølsomme materialer eller byggetekniske løsninger. -At bygherren ved udbud i fagentrepriser foranstalter fælles faciliteter til opbevaring af fugtfølsomme materialer. (4.1, stk. 6) Kravet skal minimere risikoen for indflytning i for fugtige bygninger samt risikoen for vækst af skimmelsvamp. Dette gælder i forbindelse med såvel nybyggeri som renovering. Ved bestemmelse af et materiales kritiske fugtindhold skal der tages hensyn til eventuel overfladesnavs. Kravet skal ses i sammenhæng med stk. 5. 10

Love og regler: Bygnings reglement inkl. div. tillæg, senest pr. 21. august 2011 SBI anvisning 230, 2 udgave (Udkommet i november 2011) SBI anvisning 224 (Anvisning november 2009) Kap. 1.4 Byggetilladelse I Kap. 1.4. Stk. 4 4) at der foretages en måling eller leveres anden form for dokumentation fra en fugtsagkyndig, der efterviser opfyldelse af kravet i kap. 4.1, stk. 6 om kritisk fugtindhold i konstruktioner og materialer. 11

Helt nyt 2. maj 2011 Offentliggjort den 2. maj 2011. 12

13

14

Handlingsplan for tørt byggeri 2 nye bestemmelser i om skimmelsvamp Hensyn til klimatiske forhold ved planlægning og udførelse Fastlæggelse af maksimalt fugtindhold i bygningskonstruktioner og materialer 15

Handlingsplan for tørt byggeri BR 10 Kap. 1.4 Byggetilladelse Stk. 2.4 Særlige krav: at der foretages en måling eller anden form for dokumentation fra en fugtsagkyndig, der efterviser opfyldelse af kravet i kap. 4.1, stk. 6 om kritisk fugtindhold i konstruktioner og materialer. Handlingsplan for tørt byggeri Afsnit 4.1, stk. 5: Ved planlægning, projektering, udbud og udførelse af bygnings-konstruktioner skal der træffes de foranstaltninger, som af hensyn til de klimatiske forhold er nødvendige for en forsvarlig udførelse. Skal redegøres herfor i ansøgning om byggetilladelse 16

Handlingsplan for tørt byggeri Afsnit 4.1, stk. 6: Bygningskonstruktioner og materialer må ikke have et fugtindhold, der ved indflytning medfører risiko for vækst af skimmelsvampe. Kommunen kan i byggetilladelsen kræve dette eftervist Er der nogen af jer det har prøvet det? 17

SBi-anvisning 216 Beskyttelse mod klimaet under udførelse: Fugt er den store udfordring: Undgå fugtfølsomme materialer og løsninger med mindre de beskyttes i byggeprocessen Afsæt tid til udtørring af byggematerialer og konstruktioner. Overvej totalinddækning af byggeriet under opførelsen Fælles faciliteter til opbevaring af fugtfølsomme materialer ved udbud i fagentrprepriser Fugtsikker transport 18

Kap. 6.1 Generelt 6.1 Generelt Stk. 1 Bygninger skal opføres, så der under den tilsigtede brug af bygningerne i de rum, hvor personer opholder sig i længere tid, kan opretholdes et sundheds og sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende indeklima. (6.1, stk.1) Sundhedsmæssigt tilfredsstillende forhold i bygninger omfatter også komfort og velvære. Den bygningsmæssige del af indeklimaet omfatter termiske forhold (6.2), luftkvaliteten (6.3), det akustiske indeklima (6.4) samt lysforholdene (6.5). Der henvises til SBI-anvisning 196, Indeklimahåndbogen. 19

RF indendørs 1 0,9 0,8 Kap. 6.3 Luftkvalitet 0,7 0,6 + 25% i RF Ventilationens betydning for indeklimaet 0,5 0,4-10% i RF 0,3 0,2 0,1 0 0 0,25 0,5 1 1,5 Luftskifte n [h -1 ] 20

Kap. 6.3.3 Kap. 6.3.3.2 Forurening i øvrigt Radon Stk. 1. Indstrømning af radon til indeklimaet skal begrænses ved at gøre bygningskonstruktionen mod undergrunden lufttæt eller ved at benytte andre tilsvarende effektive foranstaltninger. Stk. 2. Bygningen skal udføres, så det sikres at radonindholdet ikke overstiger 100 Bq/m³. (6.3.3.2, stk. 1) Radon er en radioaktiv luftart, som findes i jorden. Radon forhindres i at trænge op i bygninger ved at gøre fundamenter, terrændæk, gulve, kældergulve og kælderydervægge lufttætte ved f.eks. at udføre konstruktionerne af beton med omhyggelig udførelse, så der opnås en god, ensartet og revnefri konstruktion, og ved at tætne omkring rør- og kanalgennemføringer i disse bygningsdele. Der henvises til Byggeteknisk Erfaringsformidling, BYG-ERFA blad SfB (99) 02 09 27, Radon-forebyggelse og afhjælpning, og Erhvervs- og Byggestyrelsens pjece om radon og enfamilieshuse. (fortsættes) 21

22

Mest radon i klasse 4 områderne Radonkortet viser landets daværende 275 kommuner inddelt i fem klasser alt efter, hvor stor en andel af enfamiliehuse, Sundhedsstyrelsen vurderer, Kap. 6.3.3.2 Radon har et radonniveau over 200 Bq/m3. Klasserne er: Klasse 4: 10-30% af husstandene i kommunen har et radonniveau, som er højere De skærpede bestemmelser stiller store end krav 200 til lufttætte Bq/m3 konstruktioner (de mørkeste områder på kortet) mod Klasse undergrunden 3: 3-10% samt af eventuelt husstandene i kommunen har et radonniveau, som er højere andre effektive løsninger, som en end 200 Bq/m3 såkaldt radonbrønd, som skaber et undertryk Klasse under 2: 1-3% huset af husstandene i kommunen har et radonniveau, som er højere end 200 Bq/m3 Radonsikring skal udføres alle steder Klasse i landet. 1: 0.3-1% af husstandene i kommunen har et radonniveau, som er højere end 200 Bq/m3 Klasse 0: 0-0,3% af husstandene i kommunen har et radonniveau, som er højere end 200 Bq/m3. 23

24

Pas på kun en chance 25

NB! pas meget på mht. installationsgennembrydning af membran i disse zoner 26

27

Kap. 7. Energiforbrug Kap. 1.4 Byggetilladelse I byggetilladelsen kan stilles krav om: I kap. 1.4, stk. 2 nr. 2) at der foretages målinger i den færdige bygning til dokumentation af, at kravet om lufttæthed i kap. 7, Energiforbrug, er opfyldt. Kommunalbestyrelsen skal i mindst 5 pct. af byggesagerne stille krav om måling af lufttæthed. NYT! For alle bygninger, der opføres som lavenergibygninger 2015 eller bygningsklasse 2020, stilles der krav om dokumentation af klimaskærmens lufttæthed ved prøvning. (1.4, stk. 2) Kravet om måling af lufttæthed i 5 pct. af byggesagerne gælder kun for de bygninger, der er omfattet af en energiramme og opvarmes til over 15 grader. Disse bygninger fremgår af kap. 7.2.1 NB! Det nye krav betyder at der skal være tæthedskontrol i alle bygninger der opføres efter bygningsklasse 2015 eller 2020. 28

Bygningsreglement Kap. 7. Energi Kap. 7.2.1 Stk. 5 Lufttæthed Der henvises til SBi-anvisning 214 og 230 Krav til lufttæthed nu og i fremtiden: Gældende krav max. 1,5 l/sek. pr. m 2 Energiklasse i 2015 max. 1,0 l/sek. pr. m 2 NY! Energiklasse i 2020 max. 0,5 l/sek. pr. m 2 I energiklasse 2020 samt i 2015 indføres der obligatorisk tæthedsprøvning i det nye tillæg gældende fra 24. august 2011. For at kunne opnå en økonomisk fordel med realistiske isoleringstykkelser er det af stor betydning med et forøget tæthedsniveau: Gældende krav ca. 0,7-0,8 l/sek. pr. m 2 Lavenergiklasse 2015 ca. 0,5 l/sek. pr. Tæthedskrav i bygningsreglementet Det Danske forslag Defineret efter etageareal 1,5 l/s pr. m² 29

Praktiske erfaringer med tæthedskravet Hvor store utætheder er der tale om? Eksempel: 150 m² gulvareal, 50 Pa trykforskel År 2020 År 2015 Specifik lækage rate Lækageareal Diameter af fiktivt hul l/s/m 2 m 2 mm 0,1 0.002 47 0,5 0.009 95 1,0 0.017 147 1,5 0.026 180 År 2006-2010 2,0 0.034 208 2,5 0.043 233 3,0 0.051 255 Tabel udarbejdet af Jørgen Zhults BYG-DTU Det er forudsat at loftet er 20 m 2, Z-værdien af dampspærren er 250, at spalten er 1 mm bred og 1 m lang, der er 6 m til loft og vindhastigheden er 6 m/s. 30

Praktiske erfaringer med tæthedskravet Hvor er fokusområderne. Samling gulv/fundament/væg Praktiske erfaringer med tæthedskravet Hvor er fokusområderne. Klemte samlinger! Der er en række eksempler på at byggerier med dampspærren 1/3 inde i konstruktionen således at gennembrydninger kan undgås ikke kan klare kravet. Det vurderes at alle samlinger skal tapes eller klæbes for at kravet kan overholdes. 31

Praktiske erfaringer med tæthedskravet Hvor er fokusområderne. Installationer der gennembryder dampspærren. På det viste billede måltes luftstrømme på 3,40 m/s Praktiske erfaringer med tæthedskravet Hvor er fokusområderne. Halogenspot. I det viste tilfælde blev der målt 4,13 m/s hvilket ikke er unormalt Halogenspot skal udføres med en box til formålet som giver plads til spot og kabel og som sikre en tæt løsning. 32

Praktiske erfaringer med tæthedskravet Hvor er fokusområderne. Punkt 6 Ved tungt byggeri er det almindeligt at alt kabelføring forgår i hulmur, gennemføringen fra hulmur til kontakter og eltavler giver utætheder. 33

Projektering Definer bygningens tæthedsplan Læg så vidt muligt tæthedsplanet så alle installationer kan trækkes inde for planet. Eksempel Installationsskakt Installationer er trukket til køkkenet Rørføringen fra skakt er aldrig blevet lukket. Billeder udlånt af Isolink/ v Lars Due 34

Eksempel Installationsskakt På fotos ses relativt kraftige luftstrømme bag ved køkkenskabe i lejlighed. Vindmålingen viser over 3m/s Billeder udlånt af Isolink/ v Lars Due Tæthedskrav i bygningsreglementet Tæthedskrav et spørgsmål om ventilation 35

Tæthedskrav i bygningsreglementet En utæt klimaskærm giver en dårlig styring af indeklimaet Terrændæk og gulv? 36

Utætte fundamenter samt samling med ydervægsamlinger NB! Skal mures med fyldte fuger Fugtspærre på sokkel + radonsikring 37

38

39

Radon: Betonpladen udgør som regel det lufttætte lag Gennemføringer skal sikres så de er lufttætte Mod fundament, sikres lufttætheden med en membran, der ikke må gennembrydes Lufttæthed: Samling mellem fundament og ydervæg er ofte utætte der skal derfor udføres en membranløsning - og denne må ikke gennembrydes Radon: Betonpladen udgør som regel det lufttætte lag Gennemføringer skal sikres så de er lufttætte Mod fundament, sikres lufttætheden med en membran, der ikke må gennembrydes Lufttæthed: Samling mellem fundament og ydervæg er ofte utætte der skal derfor udføres en membranløsning - og denne må ikke gennembrydes 40

Ydervæg Tæthedsplanet Tung ydervæg og gennemføringer Pas på mht. overgangsfaktor iht. DS 418 41

Let ydervæg U-værdi 0,15 Tung ydervæg U-værdi 0,15 Ydervæg Ca. 29 cm Ca. 41 cm Tunge ydervægge Føringsveje i hulmuren er tætheds- og isoleringsmæssigt en dårlig løsning pga. mange gennemføringer i tæthedsplanet og dårlig tilslutning mellem bagvæg og isolering i hulmur 42

Tunge ydervægge Føringsveje fræset ind på indersiden af bagmuren reducerer gennemføringer i tæthedsplanet og etablerer en god tilslutning mellem bagvæg og isolering i hulmur. Det er nødvendigt at med reducere passage af installationer ved ydervæg/fundame nt til et minimum. El-kabler føres på udvendige side i udfræsningerne 43

Der foretages en filtsning på udvendige side af bagmur Der indbores bindere på udvendige side af bagmur 44

Lette ydervægge Lette ydervægge opbygget med indbygger dampspærre og en 45 mm påforing til føringsveje for El- og Vvsinstallationer udfyldt med mineraluld. Føringsveje i hulrum på 45 mm inden for tæthedsplanet giver en god sikkerhed og et min. af gennembrydninger i tæthedsplanet. Det er nødvendigt at med reducere passage af installationer ved ydervæg/fundament til et minimum. 45

Hvis det ikke kan undgås at gennembryde dampspærren med kabler eller lignede bør der anvendes kabelmanchetter som vist her Indervæg 46

Beton Mur Porebeton Træskelet Stålskelet med gips med gips Indervæg Indervæg Indervægge er den primære føringsvej for lodrette installationer. Det bør i videst muligt omfang, undgås at føre installationer i ydervægge. Overgang mellem loft og væg er vanskelig såfremt man ikke konstruktivt har taget højde for en løsning, fx en forsænkning af loft. Ved strøgulve er det let at komme til underkant væg og man kan undgå panelinstallationer. 47

Indervæg Indervægge er den primære føringsvej for lodrette installationer. Det bør i videst muligt omfang, undgås at føre installationer i ydervægge. Overgang mellem loft og væg er vanskelig såfremt man ikke konstruktivt har taget højde for en løsning, fx en forsænkning af loft. Ved svømmende gulve er det vanskeligt at komme til underkant væg og det anbefales at anvende panelinstallationer. Lofter 48

Loft fyldt med halogenspot X X X X X X X X X Nedskalket loft med indbygge dampspærre og 40 mm mellemrum med udfyldt mineraluld Over spot, er der indbygget sikkerhedsboks Rimelig løsning i forhold til tætning ikke altid lige let med sikkerhedsboks Ringe løsning mht. arbejdsmiljø ringe arbejdsstilling for elektriker risiko for mineraluldsdrys ved efterfølgende loftarbejde 49

Loft fyldt med halogenspot samt ventilationskanaler til genveksanlæg Der er samme brandkrav til overog nedhæng loft Fx 20 cm hulrum Nedhængt loft med et overloft bestående af dampspærre, forskalling samt fx en gipsplade. Der er samme brandkrav til overloft, nedhængt loft og nedhængningssystemet må ikke svække de brandmæssige egenskaber. Ved nedhængningsafstande der overholder sikkerheskraven, er der ikke krav om anvenelse af sikkerhedsboks God løsning i forhold til tætning Bedre løsning mht. arbejdsmiljø bedre arbejdsstilling for elektriker og ventilationsmontør ingen risiko for mineraluldsdrys ved efterfølgende loftarbejde Hvis kabler skal føres ned ved ydervæg kan rem gøres 2 cm smallere hvorved der skabes plads til at kabler kan føres ned i bagmur uden at dampspærren gennembrydes 50

Denne løsning er forventelig tæt. Forslag til løsning ved elinstallationer i ydervæg Udskramning i eller forskydning af rem og rillefræsning 20 mm i mur Billede fra virkeligheden 51

Rem Ingen eller meget dårlig passage for installationer Rem El og VVS installationer må føres op til 1 sal via indvendige vægge 52

Er ny produktudvikling nødvendig? Praktiske erfaringer med tæthedskravet Procesrækkefølgen? Gennembrydninger i loft til aftræk Gasfyr installationen giver utætheder ved gennembrydning af loft/dampspærre. I det viste eksempel blev der målt 4,19 m/s Det er nødvendig at der arbejdes efter en anden procesrækkefølge 53

Materialer Mindre gennembrydninger udføres bedst med tætningsmanchetter. Billeder udlånt af Isolink/ v Lars Due NB! Det er ikke altid teknisk muligt at undgå nedskalkning og underliggende isolering samt enkelte el-installationer i loft. 54

Kap. 7.1 Generelt Kap. 7.2 Energirammer for nye bygninger Er det boligbyggeri eller tilsvarende Byggeri inden for energirammer Er det byggeri til T 15 0 C Der er mindstekrav om tæthed og dokumentation Er det boligbyggeri inden for normal energiramme Er det boligbyggeri efter lavenergiramme Kap. 7.2.2 Energirammen for boliger, kollegier, hoteller m.m. Kap. 7.2.3 Energirammer for kontorer, skoler, institutioner m.m. Ændret anvendelse eller tilbygning Ombygning og andre forandringer i bygningen m.v. Sommerhuse Er det kontor, institution eller andet erhvervsbyggeri Er det byggeri til T 15 0 C Er det byggeri til 5 0 C < T 15 0 C Der er mindstekrav om tæthed og dokumentation Ingen krav til tætheden Er det erhvervsbyggeri inden for normal energiramme Er det erhvervsbyggeri efter lavenergiramme Energiramme regnet efter T=15 0 C Er det byggeri til T < 5 0 C Ingen generelle energikrav - men hvad der er rentabel Pavilloner Bygningsreglement Kap. 7. Energi - Energirammer Kap. 7.2.2, stk. 1 Boliger: - Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal må højst være 52,5 kwh/m² pr. år + 1650/A kwh pr. år hvor A er det opvarmede etageareal. Svare til: - 100 Energirammen m 2 = 69,00 omfatter kwh bygninger, pr. år/m 2 hvor 200 belysningsanlægget m 2 = 60,75 kwh normalt pr. år/m ikke 2 er fastlagt på opførselstidspunktet. 1000 m 2 = 54,15 kwh pr. år/m 2 Ved beregning tages der hensyn til solindfald, personvarme og bygningens varmeakkumulerende egenskaber. Kap.7.2.3, stk. 1 Kontorer mv.: - Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning pr. m² opvarmet etageareal må højst være 71,3 kwh/m² pr. år + 1650/A kwh pr. år hvor A er det opvarmede etageareal. Svare til: Energirammen 100 m 2 = 87,80 er inkl. kwh belysning pr. år/m 2 med 200 met 2 tillæg = 79,55 på 18,8 kwh kwh/m pr. år/m 2. 2 1000 m 2 = 71,95 kwh pr. år/m 2 55

fra Rockwool: Bygningsreglement Kap. 7. Energi Energiklasse 2015 (fastsat til 50% af BR08) Boliger: - En bygning er bygningsklasse 2015, hvis det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, Normalkrav køling og varmt brugsvand højst er: 30 kwh/m² i pr. 2015 år + 1000/A kwh/m 2 pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal Svare til: 100 m 2 = 40 kwh pr. år/m 2 200 m 2 = 35 kwh pr. år/m 2 1000 m 2 = 31 kwh pr. år/m 2 Kontorer, skoler, institutioner m.m: - En bygning er bygningsklasse 2015, hvis behovet for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand Normalkrav og belysning er højst: 41 kwh pr. år + 1000/A kwh/m 2 pr. år, hvor A er det i opvarmede 2015 etageareal Svare til: 100 m 2 = 51 kwh pr. år/m 2 200 m 2 = 46 kwh pr. år/m 2 1000 m 2 = 42 kwh pr. år/m 2 56

fra Rockwool: Bygningsreglement Kap. 7. Energi Energiklasse 2020 (fastsat til ca. 75% af BR08) Boliger: En bygning kan klassificeres som en bygningsklasse 2020, når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, Normalkrav ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal i ikke 2020 overstiger 20 kwh pr. år. Svare til: 100 m 2 = 20,00 kwh pr. år/m 2 200 m 2 = 20,00 kwh pr. år/m 2 1000 m 2 = 20,00 kwh pr. år/m 2 Kontorer, skoler, institutioner m.m: Kontorer, skoler, institutioner og andre bygninger, der ikke er omfattet af 7.2.5.2, kan klassificeres som bygningsklasse Normalkrav 2020, når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, i 2020 køling, varmt brugsvand og belysning pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 25 kwh pr. år. Svare til: 100 m 2 = 25,0 kwh pr. år/m 2 200 m 2 = 25,0 kwh pr. år/m 2 1000 m 2 = 25,0 kwh pr. år/m 2 57

Kap. 7.3.2 Varmeisolering af bygningsdele Kap. 7.3.2 stk. 1 Bygningsdele omkring rum, der normalt opvarmes til mindst 15 C, skal udføres med et varmetab, der højst er som angivet i kolonnen for temperaturen T > 15 C og for bygningsdele omkring rum, der normalt opvarmes til mere end 5 C og indtil 15 C, som i kolonnen herfor. For vinduer, døre, porte, lemme, ovenlysvinduer og ovenlyskupler gælder U-værdierne for den faktiske størrelse: Kap. 7.3.2 stk. 1 Skema over U-værdier T > 15 C U-værdiW/m2 K 5 C< T < 15 C U-værdiW/m2 K Ydervægge og kældervægge mod jord. 0,15 0,25 Skillevægge og etageadskillelser mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 5K lavere end temperaturen i det aktuelle rum. Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum. Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, fladetage og skråvægge direkte mod tag. 0,40 0,40 0,10 0,15 0,10 0,15 Vinduer herunder glasvægge, yderdøre, porte og lemme mod 1,40 1,50 det fri eller mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 5 K lavere end temperaturen i det aktuelle rum (gælder ikke ventilationsåbninger på under 500 cm²). Ovenlysvinduer og ovenlyskupler. 1,70 1,80 Linjetab W/mK Fundamenter 0,12 0,20 Samling mellem ydervæg, vinduer eller yderdøre, porte og lemme. Samling mellem tagkonstruktion og ovenlysvinduer eller ovenlyskupler. 0,03 0,03 0,10 0,10 Er det nybyggeri Kap. 7.4 Ombygning, forandringer mv. Ændret anvendelse eller tilbygning Kap. 7.4 Ombygning og andre forandringer i bygningen m.v. Sommerhuse Er det Enfamilieshuse 7.4.1 Er det en ombygning og andre forandringer Enkeltforanstaltninger 7.4.2 stk.1-2 Er det vedligehold Er det ombygning Er det udskiftning Rentable energiforbedringer skal gennemføres Rentable energiforbedringer skal gennemføres Energiforbedringer skal gennemføres (se dog 7.3.2 stk.3) Byggetekniske forhold kan indebære, at bestemmelserne i kap. 7.4.1, stk. 2 ikke kan opfyldes på rentabel eller fugtteknisk forsvarlig måde. Der kan imidlertid være et mindre omfattende arbejde, der nedbringer energibehovet. Det er så dette arbejde, der skal gennemføres. Eksempler der normalt er rentable kan findes i bilag 6 Pavilloner (7.4.3, stk. 3) Enfamiliehuse omfatter fritliggende enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lignende. Den. 22.08. 2011/nst 58

fra Rockwool: Energikrav i BR 2010 til eksisterende bygninger Krav til eksisterende bygninger: når overflader eller bygningsdele skal udskiftes på eksisterende bygninger, fx facade og tagbeklædninger samt vinduer og udv. døre. skal rentable energibesparelser gennemføres NB! Gælder jf. også sommerhuse 59

Energikrav i BR 2010 til eksisterende bygninger Rentabilitet: Jf. BR anses Bygningsmæssige foranstaltninger, hvor (besparelse x levetid / investering > 1,33) for rentable. besparelse x levetid > 1,33 investering NB! Rentabilitetskriteriet på 1,33 kan blive justeret Energikrav i BR 2010 til eksisterende bygninger Hvad koster energiforbedringer? Det afhænger af mange forhold som den enkelte håndværker selv bedst er egent til at vurderer, herunder: Den eksisterende konstruktions tilstand? Skal der ske konstruktionsændringer i højde/brede? Er der membran i konstruktionen og er den tæt? Berører det andre fag, fx El, Vvs eller maler? 60

Levetidsmodel Bilag 6. Tabel 2. Levetider der kan anvendes ved beregning af rentabiliteten: Energibesparende tiltag Levetid i år Efterisolering af bygningsdele 40 Vinduer samt forsatsrammer og koblede ramme 30 Varmeanlæg, radiatorer og gulvvarme samt ventilationskanaler og armaturer inklusive isolering Varmeproducerende anlæg mv., f.eks. kedler, varmepumper, solvarmeanlæg, ventilationsaggregater Belysningsarmaturer 15 Automatik til varme og klimaanlæg 15 Fugetætningsarbejder 10 30 20 Kap. 7.4.2 Enkeltforanstaltninger ved ombygning, vedligeholdelse og udskiftning Kap. 7.4.2 stk. 2 Skema over U-værdier W/m²K Ydervægge og kældervægge mod jord 0,20 Skillevægge og etageadskillelser mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 5 K lavere end temperaturen i det aktuelle rum. Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelserover det fri eller ventileret kryberum. Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag. Yderdøre, porte, lemme, forsatsvinduer og ovenlyskupler Linjetab 0,40 0,12 0.15 1,65 W/mK Fundamenter. 0,12 Samling mellem ydervæg, vinduer eller yderdøre, porte og lemme. Samling mellem tagkonstruktion og ovenlysvinduer eller ovenlyskupler. 0,03 0,10 61

fra Rockwool: Energimærkning facadevinduer I løbet af 2010 indføres en ny energimærkningsordning for vinduer. Den adskiller sig væsentligt fra den tidligere kendte, nu annullerede, energimærkning. Den nye mærkningsordning bygger på et referencevindues energitilskud Eref, der beregnes som beskrevet i bilag 6, del 1.1. Som et led i energimærkningsordningen udstedes der et energimærkningscertifikat for facadevinduer. Med tildeling af certifikat attesteres det bl.a.: at vinduesproducenten kan beregne produktets aktuelle energidata, at vinduesproducenten dokumentation kontrolleres 1. gang årligt af et uvildigt organ samt at der foreligger dokumentation i form af testrapporter fra et notificeret organ Klasse C svare til kravet i Klasse B forventes at ville svare til kravet i BR15 Klasse D eller lavere gælder for byggeri der ikke er omfattet af energikrav. Mærkningen kan (alene) anvendes ved udskiftning af eksisterende facade- og ovenlysvinduer. Energitilskud Eref (kwh/m² pr.år.) Klasser 0 Eref A -17 Eref < 0 B -33 Eref < -17 C -55 Eref < -33 D -60 Eref < -55 E Eref < 60 F G 62

Kap. 7.5 Sommerhuse Er det nybyggeri Ændret anvendelse eller tilbygning Energimærkning af sommerhuse: Nyopførte sommerhuse på 60m2 og derover skal energimærkes. Fra den 1. februar 2011 skal sommerhuse ikke energimærkes ved salg eller udlejning. Ombygning og andre forandringer i bygningen m.v. Varmetabsramme Sommerhuse Er det nybyggeri Konstruktions- og komponentkrav Max 30% lysningsareal Ingen krav til tætheden Pavilloner Er det ombygning, vedligeholdelse og udskiftning Rentable konstruktionsog komponentkrav Sommerhuse skal energimærkes Bjælkehuse og tilsvarende Kap. 7.6 Stk. 4 I sommerhuse kan massive ydervægge af f.eks. træ eller letbeton eller teglblokke med U-værdi bedre end 0,50 W/m²K dog anvendes under forudsætning af, at varmetabsrammen i kap. 7.5 stk. 3 er opfyldt. (7.6, stk. 4) Bestemmelsen muliggør anvendelsen ydervægge af massivt tømmer til sommerhuse uden isolering, ligesom letbeton eller massivt blokmurværk kan anvendes hertil.. 63

Kap. 7.5 Sommerhuse Er det nybyggeri Ændret anvendelse eller tilbygning Ombygning og andre forandringer i bygningen m.v. Sommerhuse Pavilloner Tabel 5. Sommerhuse og tilbygninger til sommerhuse skal opfylde følgende krav til U-værdier og linjetab: Skema over U-værdier U-værdiW/ m 2 K Ydervægge og kældervægge mod jord. 0,25 Skillevægge og etageadskillelser mod rum, der er uopvarmede. Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum. Loft- og tagkonstruktion, herunder skunkvægge samt flade tage. Vinduer, yderdøre, ovenlysvinduer og ovenlyskupler mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede. Linjetab 0,40 0,15 0,15 1,80 W/mK Fundamenter. 0,15 Samling mellem ydervæg, vinduer eller yderdøre,porte og lemme. 0,03 Samling mellem tagkonstruktion og vinduer i tag 0,10 fra Rockwool: 64

Kap. 7.6 Mindste varmeisolering Stk. 1 Benyttes energirammen i kap. 7.2, varmetabsrammen i kap. 7.3.3 eller sommerhusbestemmelserne i kap.7.5, stk. 3, skal de enkelte bygningsdele isoleres svarende til, at varmetabene gennem dem ikke overstiger værdierne i nedenstående tabel. (7.6 Stk. 1) Kravet om mindste varmeisolering skyldes ikke alene et ønske om energibesparelse, men er også relateret til komfort og risiko for kondens. De angivne mindste varmetab gælder for hele bygningsdelen. Eventuelle kuldebroer i bygningsdelen skal således regnes med. DS 418 Beregning af bygningers varmetab indeholder beskrivelser af typiske kuldebroer og deres betydning for varmetabet. For vinduer og yderdøre herunder porte, glasvægge og lemme beregnes transmissionsarealet af efter DS 418. De angivne U-værdier gælder således for den samlede bygningsdel inklusiv ramme og karm. (Ved vurdering af forskelle i opvarmning mellem to rum betyder kravet om 5 K det samme som 5 C). Tabel 6. Mindstekrav: Skema over U-værdier U-værdiW/ m2 K Ydervægge og kældervægge mod jord. 0,30 Skillevægge og etageadskillelser mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 8K lavere end temperaturen i det aktuelle rum. Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum. Etageadskillelser undergulve med gulvvarme mod rum, der er opvarmede. Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, fladetage og skråvægge direkte mod tag. For yderdøre, ovenlyskupler, porte og lemme mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede og disse samt glasvægge og vinduer mod rum opvarmet til en temperatur, der er mere end 5 K lavere end temperaturen i det aktuelle rum. Linjetab 0,40 0,20 0,50 0,20 1,80 W/mK Fundamenter omkring rum, der opvarmes til mindst 5 C. 0,40 Fundamenter omkring gulve med gulvvarme. 0,20 Samling mellem ydervæg, vinduer eller yderdøre,porte og lemme. Samling mellem tagkonstruktion og og ovenlysvinduer eller ovenlyskupler. 0,06 0,20 SPØRGSMÅL Tak for i dag Kom godt hjem 65