Referat fra Forlagsforum på Koda, den 6. oktober 2014

Referat fra Forlagsforum på Koda, den 6. oktober 2014 Dagsorden var Velkommen v. mødeleder Fie Schrøder, Forlags- og Medlemschef 1. DR s musikpolitik og holdning til musikbrug, v. Tor Arnbjørn og Gustav Lützhøft Herefter Kodas håndtering af DR rapportering, v. Tina F. Rasmussen 2. September-udbetalingen, v. Rolf Faurskov og Christian Schlelein 3. NCB-oplæg v. Håkan Hildingsson om NCB s organisationsændring BIEM/IFPI aftalen Cannes aconto til danske forlag 4. Netflix og de næste skridt på VOD området, v. Kasper Halkier 5. Update fra Udland, v. Claus Lund Pedersen 6. Gensidig orientering fra Koda, NCB og musikforlæggere Næste Forlagsforum er tirsdag den 9. december. Deltagere var Eksterne oplægsholdere: Musikforlæggere: DMFF: NCB: Koda: Tor Arnbjørn (Radiochef i DR) Gustav Lützhøft (DR Kanalredaktør. DR Medier, Digital Radio) Loui Törnqvist (Edition Wilhelm Hansen) Mikael Kristiansen (Edition Wilhelm Hansen) Hanne Hee Lange (Edition Wilhelm Hansen) Lars Sjelle (Warner Chappell) Jette Møller (Warner Chappell) Andreas Nielsen (Crunchy Tunes) Peter Littauer (Sundance) Mette Zähringer (Iceberg Publishing) Lars Bisgaard (Apollo Music) Unni Trap Lund (Edition-S Music-Sound-Art) Jeppe Kaltoft (Upright Music) Andreas Glenvig (Upright Music) Christian Fløe Svenningsen (GL Music) Hanne Christensen (Sekretariatsleder) Håkan Hildingsson (CEO Interim, Market Director) Anne Louise Holsøe (Juridisk konsulent) Anne Sophie Gersdorff Schrøder (Afdelingschef, Forlags- og medlemsservice) Signe Klarskov Overgaard (Forlags- og medlemsservice) Elisabeth Balsby (Repertoire chef) Jens Visby (Repertoire supervisor) Marianne Thorkildsen (Repertoire konsulent) Rolf Faurskov (Projektleder, Afregning) Christian Schlelein (Proceskonsulent, Afregning) Gorm Arildsen (Viceadministrerende direktør) Kasper Halkier (Juridisk seniorkonsulent, Broadcast, Online & Key Account) 1

Afbud fra : Claus Lund Pedersen (International chefkonsulent) Tina Fauerholdt Rasmussen (Proceskonsulent, Musikrapportering) Lisette Skovlunn Rungsøe (Edition Wilhelm Hansen) Peter Lund (Lyngdahl Musik Forlag) Pia Kaminsky (Transamerika Musikverlag) Eva Havshøj Ohrt (Edition-S Music-Sound-Art) 1. DR s musikpolitik og holdning til musikbrug, v. Tor Arnbjørn og Gustav Lützhøft Fie Schrøder havde indbudt Tor Arnbjørn, Radiochef i Danmarks Radio, og Gustav Lützhøft, DR Kanalredaktør (DR Medier, Digital Radio), til at holde et oplæg om DR's musikpolitik. Tor Arnbjørn lagde ud med at trække nogle generelle linjer for DR's musikpolitik op, herunder hvilke tiltag DR har foretaget for at bevare så stor en andel af de samlede lytterminutter som muligt - i et fragmenteret marked med et stadigt stigende antal kanaler der konkurrerer om de samme lyttere. DR's generelle holdning er at der er kunstnerisk frihed til at vælge den musik, der er bedst i den givne situation. Samtidig er der et ønske om at fremme dansk musik så vidt muligt. Gustav Lützhøft fortalte herefter om de strategiske rammer for den musik man ønsker på DR's forskellige kanaler, herunder hvordan DR tænker dansk musik ind i deres (digitale) sendeflader. Dansk musik er under pres. På grund af alle de øvrige musiktilbud, så har DR ikke længere så godt fat i de unge. Det vil man gøre noget ved. Gustav gennemgik herefter DR's fire strategier og nye tiltag for hvordan DR sikrer mere synlighed af danske artister. Oplægget i øvrigt er uden for referat. Kodas håndtering af DR rapportering, v. Tina Rasmussen Tina Rasmussen er Kodas faste kontaktperson til DR, og var indbudt til at fortælle lidt om hvordan Koda modtager og behandler rapporteringen fra DR. Koda modtager per maj 2014 rapporteringsfiler i et nyt filformat fra DR. Filerne indeholder flere informationer og kan lette indlæsningsproceduren. Især DR's MUSA-numre er en stor hjælp i forbindelse med identifikationsarbejdet. Der er opbygget en krydsreference-match mellem MUSA-numre og Kodas Nord-Doc værknumre. Det betyder at når først der er foretaget et match mellem et MUSA-nummer og et Nord-Doc værknummer, så identificeres al efterfølgende rapportering som har dette MUSA-nummer helt automatisk, i forbindelse med indlæsningen af rapporteringsfilerne. Der kan ske fejlmatch i krydsreferencen. Det sker oftest i tilfælde hvor der er flere versioner af en sang, fx en "radio edit" eller en "remix" version. Hvis vi på identifikations-tidspunktet kun kender originalversionen og altså ikke har modtaget værkanmeldelse på den nye version, så identificerer vi på originalværket. Tina opfordrede derfor til at man hjælper ophavsmændene til hurtig anmeldelse - også af nye versioner af allerede anmeldte originalværker. 2

En forlægger gjorde opmærksom på at i modsætning til NCB's Album-/Track Search (via Mit Koda), hvor man kan tjekke for fejlmatch hos NCB, er der ikke mulighed for at se om MUSA-matchen er korrekt. Kommentar: Opdager man fejlmatch, så send disse oplysninger ind (til rapportering@koda.dk). Spørgsmål: Benytter DR også MUSA-numre på tv-siden? Svar: Ja, men ikke i så høj grad som på radio, da der benyttes mere specialkomponeret musik på tv-siden. Spørgsmål: Sender DR også ISRC-numre? Svar: Nej, det får vi ikke fra DR. Kommentar: ISRC-numre bruges mere og mere rundt om i branchen, så det er ikke en ubetydelig kode. Der er også gjort plads til ISRC-numre i det kommende CRD-format. Fie tilføjede at Koda vil tage det med videre. (Ønsket er tilføjet på ønskelisten under punkt D18 og behandles i Afregningsgruppen) På spørgsmål fra Fie om hvorvidt library-forlag bruger ISRC-numre, var svaret nej. På spørgsmål om DR rapporterer library-musik, svarede Tina at det gør de. Men de oplysninger der rapporteres fra DR, er ikke lette at identificere på. Derfor vil Musikrapportering gerne have et tættere samarbejde med forlagene om at opbygge en krydsreference-tabel (i form af katalogstrenge matchet med Nord-Doc numre). Som det er nu er Koda-medarbejderen ofte nødt til at slå op i forlagets egen database for at finde de korrekte informationer at identificere ud fra, og dette er en ressourcetung opgave. Spørgsmål: Hvordan er timeline for overgang til ICE? Jens Visby svarede at Koda går live per 1. juli 2015. Herefter vil Koda udelukkende operere med ICE-værknumre. Sidste afregning med Nord-Doc værknumre vil være ved juni-udbetalingen 2015. Fie tilføjede at Koda i god tid forinden vil tage en snak med det enkelte forlag, om hvad forlaget har af behov for hjælp i form af krydsreference-lister og andet. Spørgsmål: Hvor ofte modtager Koda rapportering fra DR? Vi modtager rapportering fra DR fjorten dage efter den måned, der rapporteres for. Rapporteringen dækker alle kanaler og hele sendefladen, inklusive trailere, coming-ups, programskilte, mm. Samtidig får vi filer med efterrapportering fra tidligere måneder og år. Proceduren i øvrigt: Efter indlæsning af filerne kører vi en lang række match-rutiner igennem, hvor der matches på fri musik, talestof, titel-artist oplysninger, mm. Alt tjekkes visuelt. Der arbejdes dernæst med samlelister/"bundles", hvor alle indslag med identiske titler og rettighedshavere behandles samtidigt. Sker identifikationen på en titel med et MUSA-nummer så vil der ske "kaskade-match", så alle andre titler med samme nummer også identificeres. I rapporteringen fra DR indgår markering for kendinge/jingler og live-fremførelser. Som en del af revisionen inden afregning kører vi kontrol på blandt andet kendinge og live. 3

Ved brug af cue-sheets sker der også en kaskade-match mellem Kodas cue-nummer og DR's produktionsnummer (et unikt nummer for hver produktion). Spørgsmål: Hvad har DR af forpligtelser i forhold til at levere Cue-sheets? Svar: Koda har en aftale med DR om at de skal rapportere alt. I enkelte tilfælde kan DR ikke levere et cue-sheet, og så benytter vi det internationale cue-sheet-register CIS-AVI. Spørgsmål: Hvornår opretter man et "status 4-værk"? Svar: Den medarbejder der sidder med rapporteringen, opretter et status 4-værk i de tilfælde hvor man ikke kan finde match med et værk i Nord-Doc. Der skeles dog til det estimerede afregningsbeløb og kvaliteten af data. Inden afregning sender Repertoire en liste til kontrol i Musikrapportering over status 4 værker der har akkumuleret meget store beløb. Efter afregning sker der endnu et tjek, nu i Repertoire, af alle status 4 værker med meget store beløb. 2. September-udbetalingen v. Rolf Faurskov og Christian Schlelein 2.1. Kodas første kvartals-udbetaling, v. Christian Schlelein (PowerPoint sendes med referatet ud til mødedeltagerne) Koda har siden 2011 udbetalt kvartalsvis på områderne DAB-radio og Kommerciel radio. Det nye er at vi fra og med september-udbetalingen også laver kvartals-udbetaling på de store områder, det vil sige DR tv, DR Radio, Tv2 (ikke regionalerne) og Koncert-området (ikke subventionerede koncerter). Med andre ord, man skal være opmærksom på at dét der normalt ville blive udbetalt i juni 2015, nu udbetales i september, december, marts og juni. Ved juni-udbetalingen 2015 udbetales derfor ikke som tidligere samlet for ét års fremførelser (2014): Juni-udbetalingen vil kun indeholde fremførelser for 4. kvartal 2014 Der kan fortsat vise sig udsving i udbetalingerne, i forbindelse med diverse efterafregninger. Efterafregning vil fortsat ske når fx rapporteringen ikke er modtaget i tide eller i tilfælde hvor Koda endnu ikke har modtaget vederlaget. I den aktuelle udbetaling mangler afregningen delvist fra DR's P4, hvilket udgør en forholdsvis stor del af september-afregningen. Den resterende del kommer til udbetaling i december. Christian gjorde ligeledes opmærksom på at Koda har lavet en vis hensættelse, eftersom der hele tiden må opereres med forventede udbetalingsbeløb. Hvis der er et overskud, udbetales dette tidligst til juni næste år, og ikke før vi er hundrede procent sikre på at der ikke kommer mere efterafregning. 4

Procentsatserne over den forventede afregning er sat så tæt på den forventede virkelighed som overhovedet muligt. I juni 2015 vil vi kunne se de realiserede procenter. Spørgsmål: Hvordan fastsættes minutværdierne på DR's kanaler? Svar: Fordelingen af minutværdierne afspejler det faktiske lytter-/seertal. Den nye fordelingsplan vægter tv-kanaler og DAB-fremførelser lidt højere end tidligere, hvilket til gengæld giver en lidt mindre afregning for fx FM-kanalerne. Vederlagsbestemte koncerters minutværdi er også faldet, på nær de store koncerter som er steget i minutværdi. Christian lovede at sørge for en løbende opdatering af de realiserede procenter. 2.2. September-udbetalingen, v. Rolf Faurskov - Herunder et preview på dele af december-udbetalingen. (PowerPoint sendes med referatet ud til mødedeltagerne) Kommentarer til september-udbetalingen i øvrigt: Udlandsafregningen er en særlig stor succes: 24 MDKK denne gang. Dette skyldes dels at dansk musik har stor succes i udlandet, dels vores øgede fokus på indhentning af rapportering fra udlandet. Film i Biografer blev flyttet fra juni og er derfor med i denne udbetaling. Rapportering fra færøsk tv mangler, men der arbejdes på det. I september udbetales der for Færøerne efter et geografisk princip: et princip der sikrer, at en stor del af pengene sendes retur til færøske rettighedshavere. Grundlaget er tidligere udbetalinger for Færøerne i 2012-2013. Samme type udbetaling finder sted for Grønland. December-udbetalingen vil blandt andet indeholde beløb fra: Start forfra-tjenesten Netflix Viaplay Ønske: Er det muligt at få en løbende grafisk sammenligning med samme kvartals-udbetaling året forinden? Det kan nemlig være svært at se hvorfor en afregning er større eller mindre end sidst, når regnskaberne skal gøres op. Svar: Vi arbejder videre med det. (Ønsket er tilføjet på listen over Idéer og ønsker: punkt D25) Fie sluttede af med at pointere at fordi kvartals-afregningen betyder fremrykning af udbetalingerne, så skal man være klar over at i år bliver et ekstra godt år, mens juni-udbetalingen næste år ikke vil kunne udløse den helt store fest. 5

3. NCB-oplæg v. Håkan Hildingsson om 3.1. NCB s organisationsændring: For 2 år siden var der 65 medarbejdere i NCB. De varetog blandt andet online-området på vegne af Koda. I 2012 bestemte NCB at gå ind i et joint-venture med MCPS, og oprettede derfor et nyt selskab, NMP (Network of Music Partners), med henblik på et fælles back-office. I Juni 2014 er al online overgået til NMP, så NCB nu kan koncentrere sig om offline-medierne. NCB består nu af 25 medarbejdere. De øvrige medarbejdere er alle blevet ansat i NMP, men sidder fortsat på samme adresse, i Hammerichsgade. NCB har stadig det økonomiske ansvar overfor NMP, og bærer fortsat omkostningerne for al offline- og online-processering. Tanken er dog at Koda og de øvrige Polaris-selskaber i løbet af sommeren 2015 skal overtage det fulde ansvar for online-området og selv lave direkte aftaler med NMP - og altså selv betale omkostningerne til NMP. Baggrunden er at STIM ikke er online-kunde hos NMP, og at de som medejere af NCB ikke vil udsættes for potentielle udgifter for onlineprocessering. Herefter vil NCB kun varetage offline-området, og har så bedre forudsætninger for at håndtere og koncentrere sig om denne problematik. Håkan er i gang med at producere et beslutningsgrundlag som skal vedtages ved næste bestyrelsesmøde i NCB. Målet er at løse indkomst-udgift udfordringen. I den forbindelse skal der laves en limbo-analyse "how low can you go". Herefter besluttes NCB's fremtid. Spørgsmål: Findes der en oversigt, der viser hvad der hører under NCB og hvad der hører under NMP? Anne Louise Holsøe svarede at når NMP-siden er endeligt vedtaget, så vil man kunne lave et organisationsdiagram, der illustrerer hvor det enkelte område hører til. 3.2. BIEM/IFPI aftalen: (Håkans PowerPoint sendes med referatet ud til mødedeltagerne) BIEM er en paraply-organisation for de mekaniske selskaber i Europa, og forhandler blandt andet internationale standardkontrakter med IFPI (Pladeselskabernes internationale brancheorganisation). BIEM's bestyrelse består af 7 selskabs-repræsentanter, herunder en NCBrepræsentant. NCB har haft svært ved at balancere indtægter og udgifter. Derfor er der indgået et samarbejde om NMP. BUMA-STEMRA skulle også have indgået i samarbejdet, men det viste sig for dyrt, på grund af "local variations". Med andre ord, "standardkontrakter" var ikke standard. Igennem de sidste 35 år er kontrakterne med pladeselskaberne blevet mere og mere komplekse. Men med indtoget af det digitale marked, kan man ikke længere opretholde alle de lokale 6

variationer og regler for indkassering. Standardisering er derfor nødvendig for at kunne samarbejde. MCPS og STEMRA er i samme situation som NCB. Et selskab har fx accepteret op til 25 forskellige rapporteringsformater gennem tiden, så det nu er for dyrt at overgå til ét bestemt standardformat for salgsrapportering. En uheldig situation. Forlæggerne har på deres side presset omkostningsprocenten ned (Cannes-forhandlingerne), men det har desværre ikke resulteret i et større og bedre samarbejde mellem de mekaniske selskaber. Kun i ét tilfælde er det lykkedes, nemlig NCB-MCPS samarbejdet om NMP. Men det er nødvendigt med flere deltagere. Derfor er det nødvendigt med et simplifikationsprojekt, et standardiseringsprojekt. I Norden og især i Danmark er vi langt fremme med digitaliseringen: kun ca. 15-20% af royalties kommer fra det fysiske salg nu. I Tyskland derimod kommer 80 % af royalties stadig fra det fysiske salg. Lignende tal ses i Frankrig. NCB er derfor nødt til at gå i front og gå fælles gang med pladeselskaberne, som så må presse de andre ophavsretsselskaber, som ikke er så langt endnu med hensyn til digitaliseringsprocessen. Standardkontrakterne er 35 år gamle. De skal revideres og ensrettes for at sikre "the value of copyright". Planen for simplifikationsprojektet er: 2014 - Håkans opgave er at forberede forhandlinger, og få et forhandlingsmandat fra BIEM 2015 - Forhandlinger med IFPI 2016 - Implementering Målet er at ende op med to standard-formater til udveksling af salgsrapporterne, og disse skal være så format-neutrale som muligt: et D-Dex format et semikolonbaseret excel-format, som alle vil kunne bruge En ny administrationsmodel er i det hele taget nødvendig: Reglerne for returhåndtering skal revideres Der skal vedtages en ny minima-model. Der skal tages højde for forskellen på standardproducenter >< de aktører der laver work by work-licensering (som kræver uforholdsmæssig meget tid til sagsbehandling). Forlæggerne støtter disse tiltag. NCB/NMP har identificeret et antal fordele ved denne nye administrationsmodel. Man beder IFPI gøre det samme, for at samarbejdet kan få vind i sejlene. Spørgsmål: Central-licenseringer er aldrig rigtig lykkedes? Svar: NCB/NMP havde centralaftale med EMI, sammen med PRS-MCPS. 3.3. Cannes aconto til danske forlag: 7

For mange år siden blev man enig med forlæggerne om en tærskelværdi for royalties indkasseret fra "central licensing"-aftaler, nordiske standard-producenter og fra søsterselskaber: Hvis en forlægger har modtaget en halvårlig udbetaling på mere end 1 MDKK, så vil dette forlag også kunne modtage et forskud i de følgende to kvartaler. Dette er stadig praksis i dag. 4. Netflix og de næste skridt på VOD området, v. Kasper Halkier Man skelner mellem to hovedtyper af Video on Demand-tjenester og -aftaler: TVOD (transaktionsbaseret) - fx YouSee SVOD (subscription-baseret) - fx Netflix Kasper Halkier gennemgik udviklingen på VOD-området, fra de første aftaler kom i stand i 2004/2005 på TVOD markedet frem til de nyere SVOD-aftaler, hvoraf sidste nye store aftale er med Netflix. Kasper kom samtidig ind på hvordan Kodas strategi og udfordringer har været gennem tiden, og hvad planerne er for mulige tiltag i nærmeste fremtid, nu hvor Koda stort set har lukket alle TVOD-aftaler på markedet (90%) med alle de store TVOD- og kabel-tv-operatører. Spørgsmål: Er rapportering og dermed afregning fra Netflix bagudrettet? Svar: ja. Spørgsmål: Hvis Koda indgår aftale med en udbyder, og der efterfølgende er et major-forlag der trækker sig ud, går det så også ud over de berørte ophavsmænds rettigheder? Fie svarede, at ophavsmændenes fremførelsesrettigheder som udgangspunkt fortsat vil flyde gennem forvaltningsselskaberne, og at de derfor vil få afregning derfra. Det er dog værd at bemærke, at vi er bekendt med, at det forholder sig anderledes i USA, hvor ophavsmændenes fremførelsesrettigheder flyder gennem forlaget til de enkelte forvaltningsselskaber. Når et forlag trækker sine rettigheder ud, vil det dermed også berøre ophavsmændenes rettigheder. 5. Update fra Udland, v. Claus Lund Pedersen Claus kom og fortalte om hans og Fies på besøg i TONO. Det er den første del i en større plan, om at prøve at optimere indtægterne fra udlandet. Målet med mødet var todelt: at blive klogere på TONO's datarutiner at få mere at vide om deres fordelingsregnskab Der var forberedt spørgsmål primært til TONO's fordelingsplan, eftersom Koda kan konstatere at TONO's afregninger for danske film og tv-serier i Norge ligger markant under de øvrige nordiske selskabers. TONO var meget lydhøre over for vores betragtninger, og det er vores fornemmelse at Kodas synspunkter vil blive taget videre med til TONO's bestyrelse. En anden vigtig læring under besøget var at TONO benytter en særlig afregningsfaktor, når det drejer sig om norske egenproduktioner, herunder også egenproduktioner lavet i samarbejde med fx danske broadcastere. Denne særlige regel har vi hidtil ikke kendt til, og vi er nu i gang med at 8

finde egenproduktioner frem med danske komponister med henblik på at gøre krav på en regulering af det tidligere afregnede beløb. I efteråret er der fokus på Tyskland, og der er derfor planlagt besøg i GEMA. Tyskland er vores største live-marked udenfor Danmark. I den forbindelse er der indledt samarbejde med MXD, og man er i gang med at analysere afregningen fra Tyskland bagudrettet, sammenholdt med liveaktivitet dokumentation. Derudover arbejder GEMA fortsat med gradueringer. Det skal vi undersøge nærmere. Der er derudover planlagt besøg i STIM og Teosto i december måned. Forberedelserne til disse besøg er gået i gang. Spørgsmål: Har I nogen viden om hvad STIM har tænkt sig at stille op med Epidemic Sound som har planer om at ekspandere globalt? Er Koda i dialog med STIM om dette? Epidemic Sound er tænkt stort og vil påvirke os alle. Broadcasterne presser produktionsselskaberne til at bruge dem hvilket igen giver et pres på Koda-selskaberne til lavere priser. PRO's i hele verden skal være Obs på det! Fie svarede at Koda kender til Epidemic Sound, som er et selskab der slår sig op på at sælge "rettighedsfri" musik. Vi har tidligere været i dialog med STIM om Epidemic Sound som har en vis volumen i Sverige, men som endnu ikke har haft succes med at få en forretning i Danmark. Der er ingen tvivl om at en virksomhed som Epidemic Sound kan udgøre en trussel for såvel ophavsmænd som forlæggere og forvaltningsselskaber, og at man ikke bør lade stå til. Fie opfordrede til at forlæggerne talte sammen om en mulig politisk indsats for at få bremset Epidemic Sound. Spørgsmål: Når broadcasterne kun bruger 80% beskyttet musik, så vil de presse priserne, så det er virkelig vigtigt at STIM står fast. Kan STIM sige noget om hvor stor en del af repertoiret i Sverige der er Epidemic-materiale? Og er det nu også ubeskyttet musik, som Epidemic udgiver? Hvordan holder Koda og andre øje med dette? Fie svarede at vi vil holde et vågent øje med hele situationen, ligesom der vil blive fulgt op på sagen over for STIM. 6. Gensidig orientering fra Koda, NCB og musikforlæggere. Sæt kryds i kalenderen den 8. januar 2015, hvor vi gentager sidste års succes: Nytårsmiddag på café Victor. Invitation med nærmere information følger Fie sluttede af med at sige tusind tak til forlæggerne for have svaret på den udsendte forlagsundersøgelse. Indtil videre kan man se fremgang i de positive svar, og det er vi rigtig glade for. Til decembermødet vil det endelige resultat blive præsenteret. Husk næste møde i Forlagsforum - årets sidste - er tirsdag, den 9. december 2014. 13. oktober 2014, Marianne Thorkildsen 9