Direktiver De følgende EU direktiver om offentlige udbud er implementeret i den nationale lovgivning:

Licitationsregler det lovgivningsmæssige grundlag Direktiver De følgende EU direktiver om offentlige udbud er implementeret i den nationale lovgivning:! "#$ %& #& ' (! &$ %)* &+*, Udbudsdirektiverne er direkte gyldige, idet teksten er indarbejdet direkte i den danske lovtekst. Direktiverne er implementerede ifølge disse bekendtgørelser: Bekendtgørelse Nr. 937 af 16. september 2004 om fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige byggeog anlægskontrakter. Bekendtgørelse Nr. 936 af 16. september 2004 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester Ovennævnte bekendtgørelse nummer 937 implementerer direktiv 2004/18/EC om offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter. Bekendtgørelse nummer 936 implementerer forsyningsvirksomhedsdirektiv 2004/17/EC. De enkelte direktiver er udgivet som et bilag til de respektive bekendtgørelser. Således udgør direktivernes egen tekst den gældende lovgivning på området offentlige udbud. Danmark har valgt at give adgang til alle nye udbudsprocedurer med kun en enkelt begrænsning. Elektroniske auktioner kan ikke anvendes ved tildeling af offentlige bygge- og anlægskontrakter primært for at undgå at byggeprocessen brydes op i smådele. De nye udbudsdirektiver har været i brug siden 1. januar 2005. Offentlige bygge- og anlægskontrakter under EU s grænseværdier er reguleret af dansk lov om udbudsprocedurer for offentlige bygge- og anlægskontrakter. En ny lov om udbudsprocedurer for offentlige bygge- og anlægskontrakter trådte i kraft i september 2005. På området forsyningsvirksomhed og varekøb findes der for kontrakter under EU's grænseværdier ikke nogen specifik dansk lovgivning. Som et supplement har konkurrencestyrelsen udgivet en udførlig vejledning om de nugældende regler. (http://www.ks.dk/udbud/vejledning1/overs/) 1

Direktiverne for klageprocedurer (Kontroldirektiverne) Rådets direktiv 92/13/EØF af 25. februar 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelse af EF-reglerne for fremgangsmåden ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation. Rådets direktiv 89/665/EØF af 21. december 1989 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter Kontroldirektiverne er implementeret i dansk lovgivning gennem: Lov nr. 415 af 30 maj 2000 om Klagenævnet for offentlige udbud, ændret ved Lov Nr. 450 af 7 juni 2001, Lov Nr. 306 af 30 april 2003, Lov Nr. 338 af 18 maj 2005 og Lov Nr. 431 af 6 juni 2005 Bekendtgørelse nr. 602 af 26 juni 2000. Regeringens bekendtgørelser indeholder yderligere detaljerede regler om kompetencen og organisationen af Klagenævnet for Offentlige udbud samt procedurerne for indbringelse af sager for klagenævnet. Grundlæggende principper EU traktaten indeholder fundamentale principper, som er gældende for offentlige myndigheder i forbindelse med indgåelse af offentlige kontrakter. Disse grundlæggende principper udgør grundlaget for dansk lovgivning om offentlige udbud. Heriblandt principperne for lige behandling, ikke diskrimination, gennemsigtighed, proportionalitet og gensidig anerkendelse. Myndigheder, som indgår offentlige kontrakter skal overholde disse fundamentale principper i forbindelse med tildeling af kontrakter, inkluderende kontrakter under EU s grænseværdier og kontrakter omhandlende serviceydelser nævnt i Bilag II-B National lovgivning for kontrakter under EU s grænseværdier Offentlige kontrakter under EU s grænseværdier er regulerede af dansk lov om udbudsprocedurer for offentlige bygge og anlægskontrakter, lov nr. 338 af 18. maj 2005. Den trådte i kraft i september 2005 og erstatter lov nr. 450 af 7 Juni 2001 om tilbudsprocedurer for bygge- og anlægskontrakter samt bekendtgørelse nr. 595 af 9. juli 2002. I tillæg hertil har Økonomi- og Erhvervsministeriet udstedt bekendtgørelse nr. 817 af 23. august 2005. Loven om udbudsprocedurer for offentlige bygge- og anlægskontrakter er gældende for offentlige myndigheder som defineret i direktiv 18/2004/EC, enhver anden enhed eller virksomhed, som modtager offentlig støtte til det pågældende arbejde samt entreprenører, som indkalder tilbud fra underleverandører i relation til en offentlig bygge- og anlægskontrakt som er ham tildelt af en offentlig myndighed. 2

Hvad angår offentlige udbud under EU-grænseværdierne på området serviceydelser og vareleverancer er der ikke nogen specifik dansk lovgivning, som regulerer procedurerne. I disse tilfælde gælder blot de generelle principper fra EU traktaten. Finansministeriet har dog udarbejdet et cirkulære, nummer 159 fra 17. december 2002, som indeholder retningslinier til centrale offentlige myndigheder om indkøb af serviceydelser, varer samt bygge- og anlægsarbejder. Ifølge dette cirkulære skal centrale offentlige myndigheder sende kontrakter, som overstiger DKK 500.000 i udbud. Konkurrencestyrelsens rolle Konkurrencestyrelsen er en styrelse under Økonomi og Erhvervsministeriet i Danmsrk. Konkurrencestyrelsen har været ansvarlig myndighed for licitationsområdet siden 1993. Baggrunden for at placere spørgsmål vedrørende offentlige udbud under Konkurrencestyrelsens ansvarsområde er den stigende betydning, som reglerne for offentlige udbud har for konkurrencereglerne. Konkurrencestyrelsen arbejder på at sikre udviklingen af en effektiv og fri konkurrence på området for offentlige kontrakter Konkurrencestyrelsen administrerer EU reglerne for offentlige udbud og den danske lovgivning om udbudsprocedurer for offentlige bygge- og anlægsarbejder. I denne henseende deltager Konkurrencestyrelsen i EU samarbejdet og sikrer implementeringer af EU s udbudsregler i dansk lovgivning. Det er en vigtig del af Konkurrencestyrelsens arbejde at sikre, at fremtidige regler for offentlige udbud får et dansk fingeraftryk. Blandt Konkurrencestyrelsens grundlæggende opgaver er en vigtig ting at sikre en korrekt udbredelse og anvendelse af udbudsreglerne. Således er rådgivning om fortolkning og anvendelse af reglerne for offentlige udbud en vigtig del af styrelsens opgaver. Konkurrencestyrelsen spiller desuden en vigtig rolle som klageinstans for licitationsområdet. Dette er yderligere beskrevet senere. Typer af offentlige udbud og procedurer for tildeling af kontrakter Typer af offentlige udbud Reglerne for offentlige udbud anvendes i forbindelse med indkøb foretaget af offentlige mynidgheder indenfor områderne varekøb, serviceydelser samt bygge- og anlægsarbejder. Såfremt en kontrakt overskrider EU s grænseværdier skal den offentlige myndighed overholde reglerne i EU s udbudsdirektiver Former for offentliggørelse Såfremt en kontrakt er dækket af EU direktiverne skal den udbydende myndighed sende en meddelelse om udbuddet til EU s publikationskontor. Publikationskontoret offentliggør meddelelsen 3

i den EU Tidende, d.v.s. i Tenders Electronic Daily (TED databasen). Offentliggørelsen i TED igangsætter udbudsprocessen. Desuden har den offentlige myndighed mulighed for i forvejen at offentliggøre en notits om planlagte indkøb for det kommende år. En sådan notits kaldes en Forhåndsmeddelelse (PIN) Hvis den anslåede værdi af en kontrakt er under de angivne EU grænseværdier er konkurrencen ikke underlagt de detaljerede anvisninger i udbudsdirektiverne og så er offentliggørelse i TED ikke obligatorisk. Myndigheden skal dog stadig overholde EU traktatens principper og sikre tilstrækkelig konkurrence. Procedurer for tildeling af kontrakter I Danmark gælder de offentlige udbudsdirektiver direkte for kontrakter som ligger over EU s grænseværdier. Dette betyder, at sådanne kontrakter skal tildeles i overensstemmelse med retningslinier beskrevet i direktiverne. I det følgende beskrives de typer af tildelingsprocedurer, som er reguleres i direktivet for offenlige udbud (Direktiv 2004/18/EU) og forsyningsvirksomhedsdirektivet (Direktiv 2004/17/EU) samt procedurer for kontrakter, som ikke er dækket af direktiverne. a) Tildelingsprocedure i det klassiske udbudsdirektiv De udbydende myndigheder må anvende en af de følgende procedurer: Åbent udbud. Dette er en formel licitation under hvilken udbuddet offentliggøres i TED og alle interesserede virksomheder og organisationer kan afgive tilbud. Begrænset udbud. Dette er også en formel licitation, hvor en meddelelse offentliggøres i TED, som inviterer potentielle leverandører til at udtrykke deres interesse. Leverandørerne anmoder om at deltage, men kun de, som den udbydende myndighed inviterer må afgive tilbud. Indkøbsaftaler. En indkøbsaftale er en udelukkende elektronisk process for almindeligt anvendte indkøb, som er generelt tilgængelige på markedet. Systemet er tidsbegrænset og åbent i løbetiden for enhver leverandør, som opfylder udvælgelseskriterierne. Designkonkurrence. En designkonkurrence er en form hvorunder den udbydende myndighed inviterer til at indlevere planer og design, som så efterfølgende vurderes af en jury under konkurrencereglerne. Resultatet er i de fleste tilfælde, at den udbydende myndighed overtager ejerskabet til den plan eller det design, som udvælges af juryen. Der kan godt tildeles priser til vinderne i designkonkurrencer, som primært anvendes inden for by- eller landskabsplanlægning, arkitektur, konstruktionsarbejder eller databearbejdning. 4

Den ordregivende myndighed skal generelt anvende en af ovennævnte procedurer. Under visse omstændigheder kan myndigheden dog vælge en af de følgende særlige procedurer. Disse kan dog kun anvendes i specielle tilfælde, som er omhyggeligt definerede i direktiverne. Udbud efter forhandling. Under denne procedure udvælger den ordregivende myndighed simpelthen potentielle leverandører med hvilke han forhandler kontraktens betingelser og tildeler kontrakten til en af disse leverandører uden nødvendigvis at følge nogle af de formelle udbudsprocedurer. Der er to typer af udbud efter forhandling: den forhandlede procedure med offentliggørelse, under hvilken myndigheden skal offentliggøre udbudsmeddelse i TED for at finde passende leverandører at forhandle med, samt den forhandlede procedure uden offentliggørelse, hvor myndigheden må kontakte leverandører efter eget valg og forhandle med en eller adskillige af disse. Konkurrencepræget dialog. Denne procedure kan kun anvendes i forbindelse med særligt komplekse kontrakter. Under denne procedure kan enhver potentiel tilbudsgiver anmode om deltagelse efter en TED meddelelse, men kun et begrænset antal kan deltage i dialogen. Målet er at udvikle en eller flere passende løsninger, som opfylder den udbydende myndigheds behov, og på denne basis vil de valgte kandidater blive indbudt til at afgive tilbud. Udbud i hasteprocedure. Under denne procedure må den udbydende myndighed anvende kortere tidsfrister end normalt for begrænsede udbud eller udbud efter forhandling. Denne procedure må kun anvendes i undtagelsestilfælde, hvor forhold gør, at den normale tidsfrist for begrænsede udbud eller udbud efter forhandling vil være en ulempe. b) Tildelingsprocedurer i forsyningsvirksomhedsdirektivet Ifølge artikel 40, afsnit 2, overskrift III i forsyningsvirksomhedsdirektivet må den udbydende myndighed vælge at anvende en af følgende tildelingsprocedurer: Offentligt udbud Begrænset udbud Dynamisk indkøbssystem Projektkonkurrence Udbud efter forhandling (med udbudsbekendtgørelse) Reglerne for ovennævnte producedurer svarer til reglerne i udbudsdirektivet med undtagelse af muligheden for, at den udbydende myndighed kan vælge udbud efter forhandling med udbudsbekendtgørelse. I forsyningssektoren kan yderligere to procedurer anvendes: 5

Udbud efter kvalifikationssystem Denne procedure kan anvendes som første fase af et begrænset udbud eller udbud efter forhandling og den igangsættes med en bekendtgørelse i TED. Proceduren anvendes for indkøb af en specifik type i et fastsat tidsrum. Såfremt varigheden er længere end 3 år skal kontrakten offentliggøres hvert år. Systemet skal være åbent for interesserede leverandører i hele perioden. Såfremt en leverandør vurderes som kvalificeret, tilføjes han til udbyderens liste over kvalificerede leverandører, som myndigheden kan udvælge fra, når der skal indgåes en kontrakt. Udbud ved periodisk vejledende bekendtgørelse (Prior Information Notice (PIN)) Under visse omstændigheder kan PIN erstatte en fremtidig bekendtgørelse under et begrænset udbud eller udbud efter forhandling. Ifølge forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 40, afsnit 3 må den udbydende myndighed i visse tilfælde anvende en procedure uden forudgående indkaldelse. Denne procedure ligner udbud efter forhandling uden bekendtgørelse i udbudsdirektivet. Forsyningsvirksomhedsdirektivet indeholder ikke mulighed for en hasteprocedure. c) Kontrakter, som ikke er dækket af udbudsdirektiverne For kontrakter, som ikke er dækket af EU direktiverne kan de detaljerede procedurer fra direktiverne ikke anvendes. Her gælder dog stadig EU traktatens anvisninger om fri bevægelighed og de traktat-baserede principper om ligebehandling, gennemsigtighed, proportionalitet? og gensidig anerkendelse. Inden for forsyningsvirksomhedssektoren gælder dansk lovgivning om udbudsprocedurer tillige for bygge- og anlægskontrakter under EU s grænseværdier. Loven gælder også kontrakter indgået med en anden enhed (inklusive private virksomheder) eller organisation, som modtager offentlig støtte til udførelse af det pågældende arbejde samt for kontraktspartnere, som indhenter tilbud fra underleverandører til udførelse af et tildelt offentligt anlægsarbejde. Den danske lovgivning om udbudsprocedurer giver mere fleksible udbudsprocedurer end direktiverne, specielt hvad angår brugen af forhandlede procedurer eller forhandling i forbindelse med andre procedurer. Dokumenter, som skal anvendes til en ansøgning I udbudsbekendtgørelsen fra en offentlig myndighed er det angivet hvilke typer af documenter, som skal være indeholdt i ansøgningen. I Danmark er følgende documenter standard (selvom ikke alle nødvendigvis skal inkluderes i en ansøgning): Kvalitetssikring 6

Serviceattest Referencer Personalepolitik og arbejdsmiljø Miljømæssige initiativer Erklæring vedr. Virksomhedens gæld CV er for medarbejdere Straffeattester Regnskabsmateriale En ideel ansøgning Ifølge en dansk undersøgelse karakteriserer offentlige myndigheder et vinder-tilbud som en ansøgning, som indeholder eller opfylder følgende: Rimelig pris Gode referencer Klart og velstruktureret materiale Besvarelse af alle punkter i den korrekte rækkefølge Forståelse for myndighedens behov og situation Fokus på dialog og samarbejde Fokus på fleksibilitet og udvikling Beskrivelse af model for udførelse af opgaven (hvis relevant) Information om finansiel og teknisk kapacitet Professionelt og grundigt gennemarbejdet materiale Centrale indkøbsorganisationer Statens og Kommunernes Indkøbs Service - SKI () SKI er et aktieselskab som er ejet af Finansministeriet (55%) og kommunerne (45%). Virksomheden indgår rammeaftaler som dækker over en bred vifte af produkter og services. 7

SKI leverer også konsulentassistance. Virksomheden besidder en kommerciel ekspertise inden for offentlige indkøb samt know-how om de specielle indkøbsforhold, som offentlige indkøbere står overfor. SKI s kunder er: regeringskontorer, offentlige organisationer, sundhedsmyndigheder, regionale myndigheder samt non-profit virksomheder, som er ejet af staten. Det er frivilligt at bruge SKI A/S. Rammeaftalerne tilbydes på frivillig og kommerciel basis. Amgros (Danmark) Amgros er en virksomhed, som ejes af en række danske amter. Virksomheden fungerer som indkøber for hospitaler. Amgros køber medicin og medicinsk udstyr til hospitalerne i alle amter i Danmark og i to kommuner Frederiksberg og København. Amgros koordinerer hospitalernes indkøb. Virksomheden fungerer som indkøber, men da Amgros ikke har lagerfaciliteter leveres indkøbene direkte til hospitalerne. Amgros kunder er hospitaler og regionale myndigheder. Anvendelsen af Amgros ydelser er frivillig. Det danske klagesystem på området offentlige licitationer Såfremt en virksomhed følger sig uretfærdigt eller forkert behandlet i forbindelse med en offentlig licitation kan virksomheden vælge enten at klage direkte til Klagenævnet for Offentlige Udbud eller til domstolene ("juridisk søgsmål"), eller at rejse spørgsmålet på mere uformel vis over for Konkurrencestyrelsen ( uformel problemløsning ) Klagenævnet for Offentlige Udbud Klagenævnet for Offentlige Udbud er en speciel administrative styrelse, som er etableret i overensstemmelse med lovgivningen for at agere som kontrolinstans som det er fastsat i direktiverne for klageprocedurer. Det fungerer som semi-juridisk administrativ enhed og dets opgave er at modtage og undersøge klager og afgøre uoverensstemmelser, som er opstået på grund af påståede overtrædelser af EU s regler om offentlige udbud. Appelinstans for Klagenævnet er domstolene. Det at indklage en påstået overtrædelse af EU s udbudsregler for klagenævnet er en mulighed. Alternativt kan en sådan klage overdrages til domstolene eller siden 1996 også til Konkurrencestyrelsen. Medens der ikke er noget fortilfælde for anvendelse af det første alternativ, er det andet alternativ rimeligt ofte brugt. Det skal dog tilføjes, at nogle få af klagenævnets afgørelser efterfølgende er indbragt for domstolene. 8

Konkurrencestyrelsen Konkurrencestyrelsen fik i 1996 formel autorisation til at indbringe sager for Klagenævnet for Offentlige Udbud. Hvor Klagenævnet i praksis i størstedelen af sagerne afgiver sin vurdering om lovligheden af kontrakttildelingsproceduren på et stadie hvor kontrakten er tildelt har Konkurrencestyrelsen udviklet en praksis for at gå ind og vurdere en sag under selve tildelingsprocessen. Gennem drøftelser med den udbydende myndighed forsøger styrelsen at ændre fremgangsmåden for at lovliggøre processen før afslutning af licitationsproceduren og tildeling af kontrakten. Denne fremgangsmåde med vurdering så tidligt som muligt i processen svarer nøjagtigt til intentionerne i kontroldirektiverne på området offentlige licitationer. I det følgende beskrives Klagenævnet for Offentlige Udbud og dets organisation (punkt 1), domstolenes funktioner i forbindelse med offentlige udbud (punkt 2) samt Konkurrencestyrelsens aktiviteter som klageinstans på licitationsområdet (punkt 3). 1. Klagenævnet for Offentlige Udbud Klagenævnet for Offentlige Udbud blev etableret ifølge lovgivningen i 1991 for at opfylde det første kontroldirektiv fra 1989. Denne lovgivning og dermed klagenævnets aktiviteter trådte i kraft den 1. januar 1992, men er senere revideret for at være i overensstemmelse med det andet kontroldirektiv, som knytter sig til forsyningsvirksomhedsdirektivet, som blev vedtaget i 1992. Detaljerede regler vedrørende klagenævnets funktion er beskrevet i en ministeriel bekendtgørelse, udstedt af den danske økonomi- og erhvervsminister. (a) Organisation og kompetence Klagenævnet for Offentlige Udbud er et administrativt uafhængigt nævn, hvis opgave det er at vurdere klager over overtrædelser af EU s regler for tildeling af offentlige kontrakter. Nævnets kompetencer relaterer sig til både til reglerne i EU-direktiverne om offentlige licitationer og de relevante regler i traktaten om ikke diskrimination og fri bevægelig af varer og ydelser. Klagenævnet består af en formand og to næstformænd, som alle er dommere af profession, tillige med et antal eksperter, som er udnævnt af den danske økonomi- og erhvervsminister blandt personer med ekspertise inden for bygge- og anlægssektoren, offentlige udbud, transport og beslægtede erhvervsmæssige aktiviteter. (b)klagere Klagenævnet for Offentlige Udbud reagerer kun på indsendte klager, d.v.s. konkrete sager. Nævnet må ikke afgive juridiske vurderinger af tænkte sager. En klage kan indsendes af enhver part med en lovlig interesse i at klage, d.v.s. enhver som har en individuel og betydelig interesse. Således er enhver potentiel leverandør ifølge definitionen berettiget til at indgive klage. Desuden har Økonomi- og Erhvervsministeren givet et antal erhvervsorganisationer og offentlige myndigheder ret til at klage. De myndigheder og organisationer, som har ret til at klage, er listet i et bilag til den ministerielle bekendtgørelse. 9

Endelig kan nævnet tillade trediepart at deltage i dets afgørelser såfremt sagen anses for at være af stor betydning for denne. Dette gælder selvom denne ikke opfylder betingelserne for at indbringe en sag for nævnet. (c) Procedurer (inclusive omkostninger) Gebyret for at indgive en klage til Klagenævnet for Offentlige udbud udgør DKK 4.000,-, (svarende til 500). I praksis behandles en klage af Klagenævnet på samme måde, som det er tilfældet i en retssag. Det første trin er altid udveksling af synspunkter. Selvom dette første punkt skal foreligge skriftligt høres sagerne ofte mundtligt. Proceduren er baseret på retten til afhøringer og krydsforhør. Ifølge det danske retssystems principper er alle sagens dokumenter offentligt tilgængelige, dog med undtagelse af dokumenter, som indeholder tilbudsgivers forretningshemmeligheder. Klagenævnets afgørelser er såkaldte ordrer, som er formuleret på samme måde som domme er det i civile retssager fra de ordinære domstole. Der medgår i gennemsnit 5 til 6 måneder før Klagenævnet afgiver beslutning i en sag, som er bragt ind for nævnet. Nævnet behandler gennemsnitligt 15 sager om året. (d) Mulige reaktioner Ifølge den danske lovgivning, som implementerer de to kontroldirektiver er følgende inden for klagenævnets autoritet: Nævnet kan afvise en sag, hvis den f.eks. falder uden for klagenævnets kompetenceområde, eller nævnet kan gå helt eller delvist ind i sagen. I det sidste tilfælde kan Nævnet 1) annullere ulovlige afgørelser, 2) pålægge midlertidige beslutninger, i hvilket tilfælde procedurerne for tildeling af kontrakten vil blive suspenderet, eller 3) pålægge den kontraherende myndighed/enhed at overholde reglerne (lovliggøre sine handlinger/beslutninger). Klagenævnte har dog ikke magt til at annullere en kontrakt, som er indgået. Klagenævnet for Offentlige Udbud har kun i få tilfælde udøvet sin magt til at suspendere en udbudsprocedure under sagsbehandlingen og dermed påvirket procedurens udfald ved sin indgriben. (e) Sanktioner Såfremt nogen nægter at give Klagenævnet den nødvendige information for vurdering af en sag kan nævnet pålægge de pågældende personer eller myndigheder en bod for at tvinge dem til at afgive informationen. I tilfælde hvor en klager får medhold fra nævnet i sin klage kan Klagenævnet beordre den kontraherende enhed til at godtgøre de udgifter, som klageren har haft i forbindelse med sagen. Den forsvarende ordregivende myndighed får dog ikke sine udgifter dækket, selv ikke i tilfælde hvor klagen afvises. De ordregivende myndigheder kan idømmes straf hvis udbudsreglerne overtrædes. Desuden kan de straffes med bøde hvis de med forsæt eller ved grov uagtsomhed ikke retter sig efter et 10

forbud eller påbud fra Klagenævnet for Offentlige Udbud. For at sanktioner kan igangsættes må den ordregivende enhed anmeldes til den Offentlige Anklager. Der har hidtil aldrig været igangsat et retsligt forløb over for en offentlig myndighed eller enhed for overtrædelse af reglerne for offentlige udbud. Klagenævnte for Offentlige Udbud kan også behandle efterfølgende klager over virksomheders tab som følge af en myndigheds overtrædelse af licitationsreglerne. I adskillige sager har nævnet pålagt kontraherende myndigheder betydelige erstatninger til virksomheder, som har lidt tab. 2. Domstolene Selvom det er muligt er klager over overtrædelser af reglerne for offentlige udbud endnu ikke, så vidt vides, blevet indbragt for domstolene som første instans i stedet for Klagenævnet for Offentlige Udbud. Indtil videre har den Offentlige Anklager ikke igangsat retsforfølgelse af en offentlig kontraherende myndighed eller enhed for overtrædelse af licitationsreglerne. 3. Konkurrencestyrelsen (a) Kompetence For at øge mulighederne for en hurtig identifikation af overtrædelser af licitationsreglerne og en tilsvarende hurtig håndtering af klager har Konkurrencestyrelsen formel juridisk ret til at bringe sager for Klagenævnet for Offentlige Udbud. Den retslige basis for dette arbejde ligger udelukkende i den i loven givne mulighed for at indgive klager til Klagenævnet for Offentlige Udbud. Samtidig har Økonomi- og Erhvervsministeren øget kontrollen af, at licitationsreglerne overholdes, idet han har bedt Konkurrencestyrelsen være mere aktiv på området. Ministeren har bedt Konkurrencestyrelsen om at forsøge at opfange mulige overtrædelser på eget initiativ og undersøge modtagne klager over overtrædelse af reglerne. Konkurrencestyrelsen må ikke træffe formelle beslutninger eller suspendere en procedure. Den kan kun udstede en anbefaling herom og er som nævnt autoriseret til at indbringe klager for Klagenævnet. Således er målene for det uformelle problemløsningssystem: At sikre lige konkurrencevilkår på en uformel og pragmatisk måde. At gribe ind på det tidligst mulige stadie og før kontrakten er underskrevet. At komme til en løsning på den hurtigst mulige måde og på lavest muligt konfliktniveau med et minimum af omkostninger. Som en konsekvens heraf beskæftiger Konkurrencestyrelsen sig kun med sager, hvor der endnu ikke er indgået en kontrakt og udelukker sager, som allerede befinder sig i det juridiske system. 11

(b) Klagere I modsætning til situationen for Klagenævnet for Offentlige Udbud er der principielt ingen grænser for hvem der er berettiget til at indbringe en sag for Konkurrencestyrelsen. Hvor en klage kommer til styrelsens kendskab gennem en virksomhed eller organisation, som ikke har den krævede juridiske interesse eller ikke har modtaget tilladelse til at indklage en sag over for Klagenævnet er styrelsen ikke desto mindre forpligtet til at undersøge sagen såfremt den er velfunderet. (c) Procedurer (inklusive omkostninger) Der er ikke noget gebyr for at indsende en klage til Konkurrencestyrelsen og Styrelsen har ikke ret til at opkræve en part betaling af omkostningerne. Konkurrencestyrelsen kan ikke træffe juridisk bindende beslutninger og har ingen formel autoritet til at forlange information til brug for vurdering af en sag. I stedet kan Styrelsen anmode den pågældende kontraherende myndighed om at udarbejde en redegørelse om de af sagens forhold, som giver anledning til klagen. Denne anmodning imødekommes næsten altid. Når Styrelsen går ind i en sag, er det Styrelsen og ikke klageren, som er part i sagen. Styrelsens vurdering af en sag udarbejdes som en anbefaling til den ordregivende enhed og klageren modtager en kopi. Hvis Styrelsens anbefaling ikke efterkommes kan sagen indbringes for Klagenævnet for Offentlige Udbud til afgørelse. Såvel hos Klagenævnet som hos Konkurrencestyrelsen er sagens akter offentlige ifølge lov om offentlighed i forvaltningen, med undtagelse af dokumenter, som indeholder tilbudsgivers forretningshemmeligheder. (d) Mulige reaktioner I overensstemmelse med dens manglende kompetence til at træffe beslutninger kan Konkurrencestyrelsen ikke udstede påbud om at indstille en udbudsprocedure eller om at en udbudsprocedure lovliggøres. Såfremt en udbydende myndighed undtagelsesvis har ignoreret en anbefaling fra Konkurrencestyrelsen om hvordan en procedure bør ændres for at være i overensstemmelse med lovgivningen, er Styrelsen nødt til at indbringe sagen for Klagenævnet for Offentlige Udbud. I mange tilfælde offentliggøres korte rapporter om udfaldet af klagesager som er indbragt for Styrelsen. Udover den præventive virkning over for den pågældende udbydende myndighed eller enhed har offentliggørelse en væsentlig generel informationsværdi for udbydende myndigheder/enheder. Konkluderende kan Konkurrencestyrelsen anbefale at en procedure stoppes mens der foregår undersøgelser, udstede en endelig anbefaling for den pågældende procedure, d.v.s. enten ændringer, således at den bringes i overensstemmelse med lovningen, eller annullering eller genstart af proceduren. Den kan bringe sager for Klagenævnet samt offentliggøre sine anbefalinger. 12

(e) Sanktioner Konkurrencestyrelsen har som beskrevet ovenfor ikke nogen særlig magt ud over muligheden for at indbringe sager for Klagenævnet for Offentlige Udbud. (f) Status Konkurrencestyrelsen håndterer gennemsnitligt 30 klagesager om året. Styrelsen bruger gennemsnitligt ca. 2 måneder pr. sag og de udbydende myndigheder følger stort set Styrelsens anbefalinger før kontrakten underskrives. (g) Hvordan sikres en fair procedure? Den pågældende myndighed kan indbringe Styrelsens anbefalinger for domstolene og virksomhederne opretholder deres ret til at indbringe sagen for Klagenævnet for Offentlige Udbud. (h) Fordele frem for de formelle systemer Uformel problemløsning er hurtigere, billigere og løser problemerne før det er for sent. Således holdes sagerne på et lavt konfliktniveau. Domstolene Selv om det er muligt, er der endnu ikke, så vidt vides, indbragt klager over overtrædelse af udbudsreglerne direkte til domstolene i stedet for til Konkurrencestyrelsen. Der er heller ikke anlagt sag mod en udbydende myndighed eller enhed for overtrædelse af udbudsreglerne. 13