1 Takt Første fase Forståelse og tillid mellem hest og rytter Anden fase Udvikling af afskub Smidighed/eftergivenhed Kontakt Fremadsøgning Gennemarbejdet som følge af rytterens hjælpere Tredje fase Udvikling af bæring Ligeudretning Samlingsgrad Træningsskalaens 6 trin Af Hanne Valentin Takt, smidighed, kontakt, afskub, ligeudretning og samling Ingen af de seks trin på træningsskalaen kan forekomme isolerede. De må alle ses i samspil med hinanden. Det overordnede mål med træningen er at udvikle en hest som er smidig og vel gennemarbejdet (Durchlässigkeit) og en hest, som samtidig er villig og lydhør for rytterens hjælp uden modstand i al træning samt i alle øvelser og overgange. 1. punkt: TAKT Regelmæssighed og tempo Herunder hestens rene gangarter i en 4-taktet skridt, 2-taktet trav samt en 3-taktet galop. Trin og skridtlængde i de enkelte gangarter skal være ens. Takten skal holdes i alle overgange indenfor samme gangart. Det samme gælder for vendinger og ridning igennem hjørner samt naturligvis på lige spor. Ingen øvelse kan blive god, hvis hesten taber takten. Tab af takt er ofte tegn på ukorrekt træning. For at være i stand til at bedømme ren takt, må en dommer vide helt præcist, hvordan hestens bevægelsesmønster er i de tre gangarter. 2. punkt: LØSGJORTHED (Elastisk, eftergiven og fri for spændinger i mental balance) Smidighed sammen med takt er det vigtigste krav i den indledende træning af en unghest. Selvom hesten holder takten er en øvelse ikke korrekt udført, hvis hesten ikke arbejder korrekt over ryggen og er helt uden muskelspændinger. Kendetegnet på løsgjorthed er:
2 *At den virker veltilfreds og uden at hesten trykker sig. *At hesten evner at strække sig frem og ned med løsgjorte muskler. *At hesten svinger i ryggen og bær sin hale elastisk i bløde pendulagtige bevægelser. *At hesten har en rytmisk og rolig vejrtrækning viser også, at den er mentalt og fysisk afslappet. Den bedste prøve på en hests smidighed og løsgjorthed er, når tøjlerne gives helt efter og hesten strækker sin hals frem og ned uden at tabe hverken takt eller balance. En korrekt og rolig kontakt tillader hesten at finde balancen under rytteren samt bevare en god takt i alle gangarterne. 3. punkt: KONTAKT (Accept af biddet og selvbæring) Kontakt er en blød og konstant forbindelse imellem rytternes hånd og hestens mund. Hesten skal gå taktfast frem for rytterens fremaddrivende hjælp og søge frem til rytterens hånd. Man kan sige at hesten søger kontakten og rytteren tilbyder kontakten. Kontakten skal komme fra energiske bagben over en svingende ryg til biddet. Kendetegnet af en god kontakt er: *At hesten går frem til biddet igennem en ligeudrettet og smidig rejst hals. *At hesten accepterer en elastisk kontakt med en stille mund let tyggende på biddet (skummer) og uden at man kan se tungen. Rolig og lukket mund. *Punktet imellem ørerne er det højeste punkt. *Næseryggen lidt foran lodret og i større samlingsgrad er den lodret. *I middel og frie gangarter skal man se en tydelig forlængelse af hele hestens ramme. 4. punkt: SPÆNDSTIGHED (Energi, fremadsøgning, forbedret afskub, sving og bæring) Fremadsøgning må ikke forveksles med fart, men skal referere til, at hestens gangarter bliver mere jordvindende i trav og galop. Hvis en hest arbejder med fremadsøgning, bæring og energi, vil den kunne vise et mere udtalt svævningsmoment i trav og galop. I skridt kan man tale om aktivitet da der ikke er noget svævningsmoment. Spændstighed og energi er et spørgsmål om en træning, hvor rytteren udnytter hestens naturlige gang og tilfører fremadsøgning, løsgjorthed og smidighed. Hvis en hest bliver presset så meget i tempo, så den begynder at jappe, bliver svævningsmomentet mindre. I det tilfælde, selvom regelmæssigheden er bibeholdt, bliver tempoet for hurtigt og mangler sving, bæring og afskub. Dette vil influere negativt på resultatet. Afskub er nødvendigt for en god samlet trav og galop. Hvis der ikke er afskub og bæring, er der ikke noget at samle ind af. Udvikling og forbedring af afskub og bæring er af fundamental betydning for udviklingen af en dressurhest. Det er udtryk for hestens evne til at udvikle det fremadgående bevægelsesmønster samt afskub fra bagparten og en nødvendighed for at få en ligeudrettet hest, der senere kan opnå den ultimative samlingsgrad for Grand Prix.
3 5. punkt: LIGEUDRETNING (Hesten skal være lige på begge tøjler) Udviklingen af bæring, fremadsøgning og ligerudretning er væsentligt for forberedelsen til samling uden at hesten mister sin smidighed. At have en hest konstant ligeudrettet er en tilbagevendende opgave under træningen, da de fleste heste ofte har en medfødt naturlig skævhed. Grundene til at ligeudrette en hest er: *At hesten gerne skulle forblive sund og rengående, hvorfor det er vigtigt, at den belaster bagbenene ligeligt i højre og venstre side. *At forberede hesten til samling. Kun en lige hest kan skubbe og samle effektivt, når vægten er ligeligt fordelt på bagbenene, samtidig med at hesten har samme kontakt på begge tøjler. *Kun hvis hesten er lige, kan bagbenenes afskub blive helt ensartet frem og ind under hesten. 6. punkt: SAMLINGSGRAD (Balance og engagement af bagpart) Målet for samling af hesten er: *At udvikle og forbedre hestens ligevægt, som mere eller mindre er blevet forskubbet af rytterens vægt. *At udvikle og øge hestens evne til at sænke og engagere bagparten for at få mere lethed og aflastning af forparten. *At hesten går med mere lethed og bæring, så fornøjelsen ved at ride bliver større. *At samlingen bliver udviklet igennem brug af halve parader, sidebevægelser som versader, traversader, renversader og sidetraversader. Samling forbedres og opnås ved brug af sæde og schenkler med en fleksibel og smidig hånd for at aktivere bagbenene så de kan træde længere ind under hesten og tage vægten. Man skal dog passe på, at bagbenene ikke kommer så langt ind under hesten så det påvirker hestens balancepunkt og dermed virker hæmmende på hestens evne til at lave bløde og taktmæssige overgange. F.eks. i piaffe passage. Den samlede hest giver udtryk at bevæge sig op ad bakke. Hestens hoved og halsplacering under samling er naturligvis til en hvis grad afhængig af dens fysik og bygning. F.eks. ser man ofte hingste med så udviklet hals, at den ikke kan have højeste punkt mellem ørerne. Svenske Bjørsels Briar er et godt eksempel på dette. Graden af samling, der forlanges i et givet dressurprogram, er den, der får en hest til at udføre øvelserne let og flydende. Derfor kan man omvendt konkludere, at hvis hesten ikke har opnået den korrekte samlingsgrad til den pågældende klasse, vil øvelserne ikke virke lette og ubesværede. Det overordnede mål for træningsskalaen
4 En velredet hest, som er lydhør overfor rytterens indvirkning betyder i denne sammenhæng, at hesten er klar til at acceptere rytterens hjælper uden tøven og spændinger. Det gode samarbejde imellem hest og rytter er med til at bevare takten i alle tre gangarter og i alle overgange. Ikke før hesten er 100 % lige i kroppen, kan hesten acceptere halve parader ens på begge tøjler og fortsætte ind i en villig accept af rytterens fremaddrivende hjælpere samt ikke undvige ved at smide bagparten ud til en af siderne. Denne ligeudretning er det allervigtigste for samlingen og følgelig også for hestens korrekte placering af hals og hoved. Hvis hesten reagerer korrekt på øvelsernes samlingsgrad og træder lige meget frem med begge bagben imod dens tyngdepunkt og sætter sig mere bagtil, kan man sige, at hesten har opnået en høj grad af samling og er gennemarbejdet. (Durchlässigkeit). Alle enheder fra træningsskalaen er komponenter for det samlede indtryk i et dressurprogram. Derfor må dommerne altid checke alle elementerne fra træningsskalaen, før de sidste point gives.
5 Bedømmelse af ungheste Af Hanne Valentin Ideen med at indføre dressurklasser for 5- og 6-års heste er at give de unge heste erfaring og fortrolighed med dressurkonkurrencer og hvor de samtidig kan konkurrere med andre unge heste på samme niveau. Et vigtigt element er også at gøre det muligt at følge de unge hestes korrekte træning og sidst, men ikke mindst, at støtte udviklingen af de forskellige nationale hesteracer og at skærpe interessen for de internationale konkurrencer for unge heste. Der er specielle krav ved bedømmelse af 5- og 6-års hestene Ved danske og internationale unghestestævner bliver 5 og 6 års hestene vist i først et indledende dressurprogram derefter i et lidt mere krævende finaleklasse-program. Unghesteklasser er ikke isolerede dressurklasser, men de er basis for højere klasser som Prix St. Georges og Intermediaire I. Der er nogle specielle øvelser i unghesteprogrammerne, som man især lægger vægt på: 4-års hestene skal ikke udføre noget egentligt dressurprogram, men bliver dirigeret rundt på banen af dommeren i trav, galop og skridt, og 4-års heste kan kun starte i nationale stævner. I 5-års klassen skal man se forskellen på den tydelig gradvise forlængelse af tøjlerne i trav, hvor hesten skal strække halsen frem og ned, men forblive med en konstant kontakt til rytterens hånd. Denne øvelse, der forekommer i begge 5-års programmerne skal vises i henholdsvis letridning og nedsidning, så dommeren kan se, om hesten svinger i sin ryg, er afslappet og i god balance. Når rytteren tager tøjlerne op igen skal dommerne kunne se hesten acceptere biddet uden nogen uro eller modstand. I 5-års klasserne forlanges kun en begyndelse på samling. I 6-års indledende klasse skal der vises en kort afbrydelse (2 3 galopspring) af støtten på biddet samtidig med, at hestens holdning og selvbæring forbliver den samme. I 6-års klasserne forlanges en lidt større samling af hesten samtidig med at der forlanges sidebevægelser og changementer. Alle programmer må kun rides på trense.
6 Dommerne giver 5 karakterer for henholdsvis TRAV Takt, eftergivenhed, elasticitet, afskub, rygsving,rummelighed,villighed til at lade sig samle. SKRIDT Takt, afslappethed, energi og rummelighed. GALOP Takt, eftergivenhed, elasticitet, naturlig balance, afskub, villighed til at lade sig samle, rummelighed og op-ad-bakke-tendens. RIDELIGHED Eftergivenhed, kontakt, ligeudretning, lydighed samt evne til selvbæring. SAMLET INDTRYK Potentiale som dressurhest. Træningsstandard baseret på træningsskalaen. De fem karakterer fra 0-10 gives med decimaler (f.eks. 7,4 eller 6,8), så det er muligt at skille præstationerne bedre fra hinanden. De 5 karaktererne bliver lagt sammen og derefter divideret med 5 for at få det endelige resultat. Ved internationale konkurrencer samt ved større danske stævner gives disse fem karakterer for åben mikrofon med kommentarer til programmet og dets udførelse. Den mundtlige kommentar skal fortrinsvis gives på følgende måde: Overordnet positiv og med respekt. En positiv start. En kort, men præcis kommentar, der belyser de stærke og de svage sider. Kommentaren må gerne uddybe årsag og virkning samt relatere tilbage til teorierne fra træningsskalaen. Kommentarerne må aldrig blive nedladende, men skal forklare, hvad der har været af gode såvel som mindre gode sider. Der afsluttes med hvilke karakterer, der er blevet givet. Når der dømmes unghesteklasser er de tre vigtigste punkter: 1. Gangarter Disse skal være absolut taktfaste uden spændinger. Fremadsøgning med engagerede bagben over en svingende ryg med en op ad bakke tendens samt skulderfrihed. Naturlig selvbæring, blød og elastisk forbindelse til hestens mund og en tilpas samlingsgrad afhængig af hestens uddannelsesgrad. Ved bedømmelse og evaluering af den unge hest skal dommerne give udtryk for om hesten har evner eller ej for den højere samlingsgrad, som kræves i de sværere klasser. 2. Standarden af hestens træning Lige så vigtigt som hestens gangarter er den korrekte træning i forhold til hestens alder.
7 Dommerne skal især bedømme, om hesten har en konstant og rolig accept af biddet uden modstand samt, at dens træning passer til træningsskalaen. Punktet imellem hestens ører skal være det højeste, og halsen skal syne uden nogen modstand. Der skal være en ensartet smidighed i begge sider på hesten i sidebevægelser. Hesten skal være smidig og lydig. Mindre fejl Både i 5 og 6 års programmet må en dommer være mere overbærende hvis en hest laver uvæsentlige fejl undervejs, men i øvrigt virker lydig og veltrænet, og der må skelnes imellem mindre væsentlige fejl og grundfejl. Grundfejl er hvis hesten er ulydig eller mangler den korrekte træning. Dette medfører lavere point. Der kan nævnes følgende eksempler: Uren takt, spændthed, dårlig accept af biddet stivhed af ryggen, synlig skævhed og utilfredsstillende afskub fra bagbenene. Mindre væsentlige fejl for 4-års hestene: * Momentvis ustabil fortil * Arbejdsgalop knap ligeudrettet * En smule modstand i afkortningerne efter øgning * Anspring i forkert galop, som lydigt rettes * Momentvis falden ud af galoppen til trav, som lydigt rettes Grundfejl hos 4-års hestene: * Uren takt i travøvelser * Mangel på ren tre-takts bevægelse i galop * Uren eller pasagtig i skridt * Spændthed igennem hele fremvisningen * Problemer med konstant kontakt, hovedet skævt og evt. mundproblemer. Mindre væsentlige fejl for 5-års hestene: * Momenter i programmets start, hvor hesten spænder sig op og er uopmærksom, men bliver mere afslappet og opmærksom senere i programmet. * En smule modstand i afkortning efter øgning. * Parader ikke helt lige og hesten ikke opmærksom og ligestillet. * Overgange ikke vist helt ved det rette bogstav. * Let og tilfældig mangel på ligeudretning. * Galt galopanspring, men rettet med det samme. * Kort afbræk i gangarten f.eks. falder i trav, men rettes med det samme. * Changerer igennem trav med 2 eller 6 skridt imellem i stedet for 3-5 skridt. Grundfejl hos 5-års hestene: * Uren takt i trav øvelser. * Mangel på ren tre-takts bevægelse i galop inklusiv kontragalop. * Uren eller pasagtig i skridt, inklusiv bagpartvendinger. * Modstand i tilbagetrædninger og evt. tab af diagonal tilbagetrædning. * Skift igennem skridt uden at vise nogle skridt ind imellem overgangen.
8 * Spændthed igennem hele programmet. * Problemer med konstant kontakt, hovedet skævt og evt. mundproblemer. * Mangel på smidighed over ryggen. * Synlig skævhed. * Stive bagben manglende energi og engagement. Der kræves en begyndende villighed til samling hos 5-års heste. De krævede øvelser er generelt på et lavt niveau. Mindre væsentlige fejl for 6-års hestene: * Hvis hesten starter eller slutter sidebevægelser ikke helt ved det forlangte bogstav. * Vinklen bliver lidt for stor i versade. * Taber bøjning og runding til slut i sidebevægelser. * Changement ikke helt ved det forlangte bogstav. Grundfejl hos 6-års hestene: * Uren takt i trav-øvelser. * Mangel på en klar tretaktet galop inklusiv i kontragalop. * Urene eller pasagtige skridt i skridt inklusiv skridt-pirouetter. * Mangel på klar bøjning i sidebevægelser. * Flere urene changementer. * Gennemgående spændthed. * Gentagne kontakt-problemer, skævt hoved og mundproblemer. * Mangel på smidighed over ryggen. * Tydelig skævhed. * Stive bagben, manglende energi og engagement. 3. Det generelle indtryk Udover hestens rene gangarter og standarden af dens træning inkl. hestens bygning og temperament, skal dommerne beslutte om hesten har et naturligt talent for at blive top-klasse dressurhest. Det generelle indtryk bliver baseret på: * Standarden af hestens træning ifølge træningsskalaen, inklusiv kvaliteten af gangarter, smidighed, let og flydende udførelse af øvelserne. * Potentiale og egnethed til at blive en topklasse dressurhest. En velegnet hest til dressur bliver karakteriseret af dens temperament, bygning og udstråling. Farve og størrelse må ikke influere på bedømmelsen. Temperament:
9 En ung hest må være naturligt opmærksom og afslappet. Den må være aktiv og engageret uden spændinger. Hesten skal gå villigt fremad uden pres fra rytteren og skal altid være koncentreret om rytterens hjælp. Bygning: Korrekt bygning er vigtig for en dressurhest på højt niveau. Den ideelle hest er bygget med med en naturlig op-ad-bakke tendens. Den skal have vel-vinklede bagben, som ikke har problemer med at træde ind under hestens bagpart, som har en naturlig tendens til at sænke sig og bære vægt. Hestens ryg må ikke være for lang og ikke virke svag eller for kort så sidebevægelser forekommer for svære for hesten. Skulderen må hellere være hældende end for stejl for at få mere lethed og frihed ved øvelserne. Halsen skal være velansat med en naturlig rejsning og med et velansat hoved med smidig nakke og ikke for kraftige ganasher. Udstråling: En god dressurhest må præsentere sig med udstråling og koncentration. Udstrålingen er baseret på en overordnet opførsel af hesten. Måden hesten præsenterer sig selv igennem et dressurprogram, dens naturlige charme, måden den bevæger sig på og friheden i de forskellige gangarter viser graden af indtryk og opførsel. En god dressurhest skal være følsom og villig til at arbejde. Den viser en naturlig fremadgående opførsel, men skal også være mentalt i balance. En hest med potentiale for at blive en dressurhest på højt plan må altid foretrækkes for en hest, som altid kun udfører et program på en lydig måde uden at vise yderligere udstråling og evner. Korrekt samling Mere og mere bøjning af hestens bagben, der tager mere vægt, bevirker at tyngdepunktet bliver lagt længere tilbage og resulterer i større lethed af forparten. Igennem systematisk udvikling af samlingsgraden vil hesten vise yderligere kvalitet i grundgangarterne. Igennem det opnåede engagement af bagbenene og mere lethed i skulderen vil gangarterne virke lettere og friere. Igennem udviklingen af fremadsøgningen vil det samtidig vise mere kadence. Det er kun igennem korrekt udvikling af samlingsgrad at f.eks. ekstreme fri trav og galop kan vises korrekt. Den samlede hest giver indtrykket af den bevæger sig op ad bakke. I samlede gangarter bliver skridtlængden kortere, men mere aktiv, dog stadig med fremadsøgning og hestens bevægelser bliver med mere kadence. Dette er også sagt for at man som køber af en dressurhest ikke falder for en hest med fantastisk fri trav og glemmer grundgangarterne og deres renhed. Hanne Valentin
10 DRESSAGE TERMS / dressur udtryk Udarbejdet af Hanne Valentin - august 2010 Engelsk / Dansk above the bit / over biddet abrupt into halt / brat parade abrupt transistion / brat overgang acceptance of the bit / accept af biddet acceptance of the bit and balance / accept af biddet og balance against the bit / imod biddet ambling / pasagtig anticipated / går imod back not round / bruger ikke ryggen balance not maintained / taber balance behind the bit, behind vertical / bag biddet behind the movement /bag biddet I øvelsen broke / mislyket canter / galop canter broken / falder ud af galop cadenced / kadanceret changing rhythm / skifter takt circle too large -small -square / volte for stor lille- firkantet contact to (or on) the bit /kontakt til (eller på) biddet
croup high / topper op bag collected / samlet crooked halt /skæv parade crooked / skæv cutting corner / skærer hjørnet af disobedient /ulydig disunited canter / krydsgalop did not change diagonal / skiftede ikke diagonalt down in front / på forparten dragging legs / slæber benene early walk trot etc./ skridt trav osv. for tidligt engagament from behind / bagbenenes afskub extended / fri falling in / falder ind (i volte f.eks.) falling out / falder ud fell into trot / falder i trav flat canter / flad galop flying change / changement four time or four beat / fire-taktet grinding teeth / skærer tænder head up / hovedet op hollow back / sænker ryggen hurried / hastigt løber halt / parade halt early or late / parade for tidligt eller sent half halt / halv parade half-pirouette / halv-pirouette half pass / sidetraversade impulsion / fremadsøgning impulsion lacking / mangler fremadsøgning immobility insufficient / ro utilstrækkeligt vist inflexible / usmidig inactive / uenergisk inattentive / uopmærksom insufficient or lacking impulsion / utilstrækklig eller manglende fremadsøgning jumped into canter / sprang i galop jogging (walk) / spænder op (skridt) laboured elevation / mangler loft lacking impulsion / mangler fremadsøgning lacking collection / mangler samling lacking rhythm / mangler takt late behind / for sent bagtil lateral movement / sidebevægelser leaning falling in / hænger leaning on the bit / hænger på biddet leg yielding / schenkelvigning lengthening insufficient / utilstrækkelig øgning af skridtlængde lost rhythm / tabte takt 11
lower your hand s / sænk hænderne loops not equal / buer ikke ens Loop two tracks / to spor på buen marker / bogstav medium / middel moved at halt / uro I paraden neck too short / for kort i halsen not accepting hand / går imod hånden not centered / ikke centreret (pirouette) not between hand and leg / ikke imellem hænder og ben not enough bend / ikke nok bøjet el. rundet not enough eztension / ikke fri nok not enough angle / vinkel for lille not enough difference / ikke nok forskel not enough from behind / ikke nok bagfra not enough collection / ikke nok samling not forward enough / ikke nok fremadsøgning not lowering enough / sænker sig ikke nok not overtracking / træder ikke nok over not on centerline / ikke på midterlinien not on centreline / ikke på midterlinien not straight / ikke lige not square / ikke kvadratisk ( skæv på benene i parade) not tracking up / træder ikke indunder off the bit / fra biddet on the forehand / på forparten on the hand / på hånden ( for meget I hånden) on two tracks / på to spor outline not maintained / holder ikke overlinien overbent / tydeligt bag biddet half halts / halve parader over the bit / over biddet overtracking not overtracking / overtrædning ingen overtrædning pace not true / uren takt pivoted grounded / skruer (skridt-pirouetter) pacing / pasagtig positioning insufficient / utilstrækkelig position preparation insufficient / utilstrækkelig forberedelse quarters in or out / bagpart inde eller ude quarters not engaged / bagpart ikke engageret quarters leading or trailing / bagpart foran eller bagefter (hænger) quarters swinging / bagpart svinger quickened rather than extended / ilende, løbende ikke fri running and rushing / løbende og jagende regular or regularity / regelmæssig eller regelmæssighed rein back / tilbagetrædning rein back crooked / skæv tilbagetrædning resistance / modstand 12
resting leg / hviler på et af benene restricted / forholdt running / løbende rushing / jager af sted resisting / går imod rough transistion / hård (voldsom) overgang self-carriage / selv-bæring serpentine / slangegang shoulders fallig out / skulder falder ud shoulder inn / versade stiff / stiv straightness / ligeudretning strike off / galopanspring strike off late or early / anspring for sent eller tidligt strong on the bit / ligger hårdt i hånden suspension / svævningsmoment suppleness / eftergivenhed swishing tail / svinger med halen swung round / svingede rundt tense / spændt tipping or tilting head, tilted head / hovedet skævt, på sned tripped / trippede travers / traversade transistion not defined / uklar overgang transistion prompt and smooth / nøjagtig og blød overgang transistion rough / brat overgang trot / trav tongue out / tungen ude tongue over the bit / tungen over biddet turn on the haunches / bagpartsvending too low in front / for lav fortil on the forehand / på forparten turn on centerline / vend ad midterlinien two tracks / to spor swung round / svingede rundt unbalanced / ubalanceret uneven steps (behind or in front) / taktfejl (bagtil eller fortil) unlevel / ujævn unsteady halt / urolig parade unsteady head / uroligt hoved uphill tendency / op ad bakke tendens walk / skridt wandering / vader rundt i pirouette vertical (nose in front or behind) / lodret (næseryggen foran eller bag lodret) working / arbejds willingness to perform the exercise / villighed til at udføre øvelsen wrong bend / galt stillet wrong leg not corrected / galt anspring ikke rettet 13
volte / volte 6-10 m. (circle større volte) 14