V e l k o m m e n T i l M a t e m a t i k s t u d i e t! αν x ν αν. αν ϕ(x ν ) M a t e m a t i s k R u s m a p p e 2 0 0 8

V e l k o m m e n T i l M a t e m a t i k s t u d i e t! ϕ ( αν x ν αν ) αν ϕ(x ν ) αν M a t e m a t i s k R u s m a p p e 2 0 0 8

0

Indhold 1 Velkommen 5 2 Den første uge 5 2.1 Første dag en millimeterinstruktion........................ 5 2.2 Anden dag....................................... 6 2.3 Rusturen....................................... 6 2.4 Russere om introforløbet............................... 8 3 Verdens vigtigste sang 10 4 Matematikstudiet 11 4.1 Studiets indhold................................... 11 4.2 Studiets opbygning.................................. 11 4.2.1 ECTS-point.................................. 12 4.2.2 Blokstruktur................................. 12 4.2.3 Undervisning og eksamen.......................... 12 4.2.4 Dit kassogram; de mange muligheder.................... 13 4.2.5 Fagpakker muligheder........................... 14 4.2.6 Fagbeskrivelser................................ 16 5 Studiemiljø 19 5.1 Fysiske rammer.................................... 19 5.2 Kommunikation på universitetet........................... 20 5.2.1 Den officielle................................. 20 5.2.2 Den uofficielle................................. 21 5.3 Storesøsterordningen................................. 21 5.4 Rusaktiviteter efter rusturen............................. 22 5.4.1 Rusfest.................................... 22 5.4.2 Studiestartsfestival.............................. 22 5.4.3 Frebar..................................... 22 5.4.4 Hyggespisning................................. 22 5.4.5 Oslohegnet.................................. 22 5.4.6 Revyer..................................... 23 5.4.7 Rusjulefrokost................................. 23 5.4.8 Fællesmatematisk julefrokost........................ 23 5.4.9 Skitur..................................... 23 5.4.10 Follow up-tur................................. 23 5.4.11 Pubcrawl................................... 24 5.4.12 1. maj i Fælledparken............................ 24 5.4.13 Gallafest.................................... 24 5.4.14 Seminarer og kollokvier........................... 24 5.5 Foreningslivet på matematik............................. 24 5.5.1 Caféen?.................................... 24 5.5.2 ZFC...................................... 25 5.5.3 USG...................................... 25 1

5.6 Dig og studiemiljøet på matematik......................... 25 5.7 Hvorledes man kombinerer sit nye liv med sit gamle................ 27 6 En sang af uvurderlig kvalitet 28 7 Studenterpolitik 29 8 Boligforhold 30 8.1 Kollegier........................................ 30 8.2 Hjemmesider, der yderligere kan hjælpe i boligsøgningen............. 31 9 Vejlederbeskrivelser 32 10 Endnu en sang af uvurderlig kvalitet 39 11 Pirater 40 11.1 Husk udklædning!.................................. 40 11.2 Baggrundsviden.................................... 40 11.3 Pirat ordliste..................................... 41 12 Encyklopædi 42 13 Kort 47 13.1 Kort over Universitetsparken............................ 47 13.2 Kort over HCØ.................................... 48 14 Kalender 49 2

3

1 Velkommen Velkommen til matematikstudiet ved Københavns Universitet! Denne rusmappe er en guide til dit nye liv som studerende og skal sammen med rusvejlederne tjene som din primære kilde til information. Rusmappen indeholder hovedsagelig information, som bliver relevant her i starten, men beskriver også tilværelsen som studerende sidenhen. Lad dig ikke afskrække af informationsmængden! Alting vil, under introdagene samt på og efter rusturen, blive sagt mange gange (på pædagogiske måder) af rusvejlederne, studievejledningen og alle andre matematikpersonligheder, der kan komme til det. Hav rusmappen på dig under introforløbet (for eksempel er den belejlig, når vi skal afsynge kanoniske hymner). På bagsiden finder du en kalender med de vigtigste datoer på matematikstudiet i den kommende tid. God fornøjelse og go rustur! 2 Den første uge 2.1 Første dag en millimeterinstruktion Mandag morgen den 18. august står du tidligt op og begiver dig afsted til morgenmad hos den rusvejleder, der er angivet på den morgenmadsinvitation, der lå i samme konvolut som denne rusmappe. Kl. 7 30 møder du mellem 10 og 15 af dine nye medstuderende samt 2-3 rusvejledere. Både disse og resten af dine vejledere vil være mere end parate til at svare på eventuelle spørgsmål, du måtte have. Skyd endelig løs! Det er det, vi er der for. Det er vigtigt, at du kommer til tiden, da programmet for introdagene er meget presset. Til morgenmaden vil du, såfremt du har indbetalt pengene til rusturen, modtage en kvittering for betalingen. Denne kvittering er et farvet stykke papir, der fortæller dig, hvor du skal hen på rustur. Pas godt på denne kvittering! Dette papir er nemlig din adgangsbillet til bussen, der skal fragte dig til rushytten. Velvidende, at du om ganske kort tid stifter bekendtskab med alle de ting, vi har prøvet at beskrive i nærværende mappe, og at du næste dag skal på en kanonfed rustur, sidder du nu og gufler morgenmad og snakker med dine nye medstuderende. Kl. 9 00 har dit morgenmadshold bevæget sig over på instituttet, hvor der indtil kl. 10 vil være præsentation af rusvejlederne, samt generel velkomst til studiet ved studie- og institutlederne. Matematikerne har i introdagene tiltusket sig et lokale, der hedder Auditorium 4 1. Heri bliver fælles beskeder givet, og man kan lægge sine ting. Bliver du væk, eller er du bare generelt forvirret, er der altid mindst een vejleder udstationeret i dette lokale. Endvidere vil vi sørge for at hænge et stort og brutalt matematikbanner op, så vi er til at finde. Nåede du ikke at betale for rusturen til morgenmaden, kan du i ovennævnte lokale finde en rusvejleder, der med et saligt smil vil modtage dine penge. I løbet af introdagene vil der blive afholdt introforelæsninger i de fag, du skal have i første blok 2. Desuden er et såkaldt DatIntro-kursus, som giver dig en kort introduktion til computersystemet på matematik. Der vil forekomme pauser samt perioder, hvor du ikke skal til introforelæsninger; i sådanne perioder deltager du i de aktiviteter, der annonceres af dine rusvejledere, bl.a. rundvisning på HCØ og omegn, eller instudering af matematikersange. 1 Se kortet i afsnit 13.2. 2 Se nærmere om fagene på side 16. 4

Det officielle program slutter kl. 15 00, men vi vil alligevel anbefale dig at blive hængende endnu et stykke tid. Dine rusvejledere har nemlig noget i ærmet det bliver rigtig hyggeligt! Vær opmærksom på at dette noget let kan blive så hyggeligt, at det varer til ud på aftenen (natten?!), så det er en god ide at have pakket til rusturen allerede om søndagen! Mad har vi tænkt på. På skemaform ser din første dag således ud: 7 30-9 00 Morgenmad og transport til universitetet. 9 00-9 30 Ankomst og præsentation af rusvejlederne. 9 30-10 00 Prodekanen m.fl. byder velkommen. 10 15-11 00 Introduktionsforelæsning i SaSt1 ved Inge Henningsen og Michael Sørensen 11 15-12 00 Rundvisning på HCØ. 12 00-13 15 Frokostpause. 13 15-15 00 DatIntro. 15 00 -? Rusvejlederne hiver noget op af ærmet... 2.2 Anden dag I dag får du lov at sove lidt længere, thi du skal først møde i vores lokale kl. 8 30. Programmet for anden dag ses nedenfor. 8 30 Ankomst i Auditorium 4. 8 45-10 00 Oplæg om hvad man kan bruge matematik til. 10 15-11 15 Introforelæsning i MatIntro. 11 30-11 45 Oplæg fra studievejledningen. 11 45-12 45 Frokost. 13 00 Afsted på rustur Husk, at der kan forekomme mindre ændringer, hvorfor du kun bør opfatte programmet som vejledende. 2.3 Rusturen Ordet rus [rus] bruges om førsteårsstuderende ved universitetet. Det antages at være opstået som en afledning af det latinske ord depositurus [depositu rus], futurum participium af deponere [depo nere], som betyder at aflægge eller sætte fra sig. De nyoptagne studerende, ofte kommende fra landet, modtog fra de ældre tilråbet rus, idet de i symbolsk forstand skulle aflægge deres bondske og dyriske horn og dermed indtræde i de ædle, akademiske rækker. Det lignende ord rus [ru s] er betegnelsen for en tilstand af opstemthed, ofte i forbindelse med indtagelse af alkohol. I det sammensatte ord rustur har medierne og universitetets højere instanser i de seneste par år, og især i forbindelse med de naturvidenskabelige fag, undladt at skelne mellem de to betydninger af rus. Det skal i forbindelse hermed nævnes, at hash og andre forbudte stoffer under ingen omstændigheder tolereres på rusturen og er hjemsendelsesgrund! Lad os med det samme gøre det klart, at på vores rustur er der plads til alle, uanset om man drikker øl eller ej! Rusturen er den del af universitetets introduktionsarrangement, hvor de nye studerende (russerne) drager afsted til en hytte for at lære hinanden bedre at kende og for grundigt at blive introduceret til deres nye liv på universitetet. Vi rusvejledere anbefaler varmt, at du tager med på rustur! Vi er faktisk så vilde med 5

begrebet rustur, at vi har besluttet gladeligt at spendere hele august måned på planlægningen af din rustur, i håb om at du må få en ligeså positiv oplevelse, som vi selv havde i sin tid. Det lyder måske lidt overdrevet med al den bavl om en sølle hyttetur, men det kan ikke siges nok gange, at rusturen er meget vigtig for dit videre forløb på studiet! Rusturens primære formål er at give de nyoptagne en chance for at lære deres kommende medstuderende bedre at kende. Husk på, at man på universitetet ikke bliver delt op i overskuelige klasser, som man er vant til fra lavere undervisningsinstanser. Man kan sagtens risikere at sidde 400 500 mennesker til en forelæsning, og så er det mildt sagt rart at kunne genkende nogle hoveder. Samtidig er det berigende at tale med andre, hvis hjerte også banker for matematikken. Problemet med matematik er jo, at det er så abstrakt og verdensfjernt, at det er svært at dele med andre end sine medstuderende. Få almindelige venner eller familie kan forstå de problemer, man går og tumler med, og derfor er det vigtigt at kunne diskutere den slags med ligesindede. Sådanne ligesindede kan du møde på rusturen. Rusturen bliver den fælles referenceramme, du og dine medstuderende vil have resten af jeres studietid. Blandt matematikstuderende på selv de højeste årgange hører man ind imellem sætninger, der begynder med Kan du huske dengang på rusturen, hvor.... De, der har været på rustur sammen, vil altid kunne dele dette fællesskab; det giver noget at snakke om. Lad det være sagt med det samme, at H.C. Ørsted Instituttet er et stort sted! Klasseværelser og auditorier ligger på stribe, og tusindvis af studerende myldrer rundt mellem hinanden som rundtossede myrer i en ødelagt tue. Samtidig er det ingen hemmelighed, at bygningerne ikke er verdens mest hyggelige og indbydende; det er som om, arkitekten har været bekendt med den studerendes frygt for sol, frisk luft og grønne træer, for han har overvejende tænkt i auditorier uden vinduer, skumle fængselsgange og retlinede betonflader. Når de fysiske rammer nu ikke kan give den fornødne trygge atmosfære, som er en vigtig del af et vellykket studium, er det op til de studerende selv at skabe rammerne. Studiemiljøet skabes af de studerende og ikke af bygningen. Så snart du lærer nogle at kende, vil hele dit billede af HCØ være anderledes. Blot det at kunne nikke en hilsen og veksle et par ord med en medstuderende gør, at hele ens fokus ændres: de grå betonflader bliver baggrund, og blikket slås ikke længere ned mod fliserne, men søger nu efter et kendt ansigt og en lille hyggelig sludder ved kantinens borde. Matematikstudiets rustur løber i år fra tirsdag den 19. august til lørdag den 23. august. Alle russere er på samme rustur. På rusturen vil der være en masse sjove aktiviteter, samt nogle oplæg fra vejlederne om f.eks. universitetets opbygning og det sociale liv på HCØ. Derudover er der selvfølgelig også noget ikke-skemalagt tid, hvor man kan lære sine medstuderende at kende i sit eget tempo. Det er en tradition, at rusturen hvert år har et tema. Således også i år, hvor temaet er Pirater, hvilket forøvigt står i det brev, du modtog sammen med denne rusmappe. Temaet kan du læse mere om i afsnit 11, side 40. 6

2.4 Russere om introforløbet Lasse Svendsen Galsgaard Da jeg i sin tid søgte om en plads på matematikstudiet var der ingen slinger i valsen - der var jo lang tid til. Nervøsiteten over at skulle starte på et nyt kapitel i mit liv meldte sig først ca. en uge før jeg første gang skulle møde mine nye studiekammerater. Men den nervøsitet skal jo også nærmest være der - det fortalte jeg i hvert fald mig selv. Jeg mødte op til morgenmad hos et par af vejlederne med en del sommerfugle i maven, men de fløj roligt af sted, da jeg fik hilst på de første nye medstuderende, det var rart med nogle man kunne snakke med den første dag. Efter morgenmaden tog vi i samlet flok til HCØ, hvor vi igennem dagen fik hilst på alle vores rusvejledere, og flere nye medstuderende, samt modtog en del information. Dagen efter det første møde skulle vi af sted på rustur - en tur jeg på forhånd havde hørt skulle være rigtig fed. Dog gjorde tanken om at jeg efter kun en dag skulle af sted på rustur med helt nye mennesker, at nogle af sommerfuglene fra dagen forinden vendte tilbage; disse fløj dog med ekspresfart af sted i takt med, at minutterne på dag 2 fløj af sted. Under rusturen blev der afholdt flere forskellige arrangementer planlagt af rusvejlederne, som var med til at ryste os alle sammen. Rusturen er virkelig en tur som jeg vil anbefale at I tager med på, for det er simpelthen en fed og mindeværdig tur, og det er en rigtig god måde at starte studiet på, og ydermere gør vejlederne deres allerbedste for at ryste alle godt sammen, og det er de gode til! Jeg har på intet tidspunkt fortrudt, at jeg tog med på rustur, selvom jeg var lidt nervøs; den tur skabte en masse minder, som altid vil hænge ved. Vel hjemvendt fra rusturen nogle dage senere begyndte det daglige liv på Matematik, nu med et godt kendskab til mange af mine nye medstuderende, hvilket gjorde starten på studiet mere afslappet for mig, og for de andre. Det daglige liv på Matematik er alt andet end kedeligt - der er et vælg af sociale arrangementer såsom fredagsbar på Cafeen? og meget meget andet! Her lærer man også de ældre årgange at kende, og frygt ej: matematikere er meget flinke mennesker, og man føler sig godt tilpas og velkommen lige fra starten af. Ditte Kith Thomsen Hele sommeren havde jeg set frem til at skulle starte på mit nye studie matematik, men alligevel var det med nervøsitet, at jeg mødte op til morgenmad hos en rusvejleder den første dag. Det viste sig dog straks, at der ikke var noget at være nervøs for. Rusvejlederne gjorde virkelig deres ypperste for, at man kom til at føle sig godt tilpas og straks lærte sine nye medrusser at kende. De første par dage gik med at blive bekendt med de nye omgivelser og få lidt relevante informationer angående studiet, inden vi tirsdag eftermiddag tog af sted på rusturen. Jeg havde trods betænkeligheder meldt mig til rusturen. Jeg var lidt utryg ved tanken om at skulle tilbringe fire dage sammen med folk, jeg slet ikke kendte, og så tilmed uden mulighed for at komme i kontakt med omverdenen, fordi de havde tænkt sig at inddrage ure og mobiltelefoner. Rusturen viste sig dog at være den bedste start, man kunne forestille sig. Det blev ikke fire dage tilbragt i selskab med folk, jeg ikke kendte. Jeg havde jo været sammen med mine medrusser de første par dage på HCØ, og når nu der ikke var mulighed for at skrive til vennerne, så lærte man hurtigt sine medrusser at kende. Jeg lærte sågar min bedste ven at kende på min rustur. Og selvom vi sikkert sagtens havde kunne underholde os selv samtlige fire dage, så havde rusvejlederne en hel del planlagt både for at gøre os lidt mere bekendt med 7

det studie, vi mindre end en uge senere skulle begynde på, og for at hjælpe os med at lære hinanden at kende i tilfælde af, vi skulle have lidt svært ved det på egen hånd. Rusturen var en uforlignelig oplevelse og en rar ting at mindes, når man begynder på hverdagen med lektier og forelæsninger. Og trods alle mine bekymringer, så var det virkelig det hele værd. Så selv om man måske ikke er helt tryg ved det, kan det kun anbefales at tage med på rusturen. Matematik er sjovt, men det er sjovere, hvis man har nogle gode venner på studiet at dele det med. 8

3 Verdens vigtigste sang Den kanoniske matematikersang mel.: Bamses fødselsdag tekst: Esben Med Hår Bistrup Halvorsen og Rasmus Rus Resen Amossen, April 2000 Som mat matikstuderende, så er jeg svær at narre. Når andre kalder mig for nørd, så må jeg bare svare: Hip hurra for algebra, Euler, Gauss og Galois og for rum med en kompakt deformationsretrakt. En dag jeg sa til kæresten nu vil jeg dyrke grupper. Hun kiggede forbavset op, det ikke super duper! Jamen det er ej med dig, gutterne de er på vej. Får du ikke nok af mig?! så rejste hun sin vej. Nu var jeg blevet singleton og sagde til min moder: Jeg er disjunkt med kæresten som Peking med Nyboder. Inklusionen er nu vendt, jeg er blevet transcendent. Er du trans, din klamme tøs?! så blev jeg arveløs. Da arven nu var faldet bort, jeg måtte til at spare. Jeg talte med min vicevært og kunne ham forklare: Pengemængden er kompakt, jeg vil ha en ny kontrakt! Fint med mig, den kommer her: Du bor her ikke mer! Nu var jeg efterhånden ved at få lidt hovedpine. Jeg tog til hospitalet og fik hjælp af en blondine. Hovedsmerten går for vidt, den sku deles op i snit! Hvidt og snit, og så nå et, ik? der røg mit overblik. Jeg har nu få t det hvide snit og boligen er røget, men selvom både arv og kær ste fløj, er jeg fornøjet! Hip hurra for algebra, Euler, Gauss og Galois og for rum med en kompakt deformationsretrakt. 9

4 Matematikstudiet Har man ikke tidligere forsøgt sig på en videregående uddannelse, forestiller man sig måske, at universitetet blot er en forlængelse af gymnasiet. Det er det ikke på dit nye studium er alting i langt højere grad overladt til dig selv: Det er dit eget ansvar at følge med i timerne og læse derhjemme. Da der kun er få deciderede lektier 3, kan man nemt komme bagud og i værste fald ikke bestå eksamen. Du kan finde info om matematikstudiet på www.science.ku. dk/uddannelser/bachelor/matematik/. Men lad os tage en lille introduktion: 4.1 Studiets indhold Så hvad handler matematik om hvad er det, som du rent faktisk skal i gang med? Læser man på www.nat.ku.dk står der: I matematikuddannelsen spiller indsigt og forståelse af matematikkens begrebsverden og tankegang en hovedrolle, mens beregninger indtager en beskeden plads. De begreber og problemer, der arbejdes med i matematikken, har ofte deres udspring i andre fag. Den matematiske behandling er kendetegnet ved en skarp præcisering af forudsætninger og en streng logisk opbygning. Samtidig spiller intuition og fornemmelse en afgørende rolle. Fortvivl ikke, hvis dette ikke kastede den ønskede mængde lys over sagen! Det er svært at forklare universitetsmatematikken til den, der endnu ikke selv har prøvet kræfter med den. Nedenfor under kursusbeskrivelserne vil du muligvis kunne danne dig et overblik, men egentlig ved man jo ikke, hvad Indre-produktrum af dimension 2 og stabilisatorgrupper er, før man har modtaget undervisning om det. 4.2 Studiets opbygning Matematikstudiet er grundlæggende opbygget af en 3-årig bachelordel med 1 års indbygget valgfrihed (se side 13) samt en 2-årig kandidatdel. På bachelordelen vil du møde redskabsfag, introducerende fag og stifte bekendtskab med en række grundlæggende matematiske discipliner. Der vil endvidere, f.eks. i bachelorprojektet, der skrives på 2. eller 3. år, være mulighed for specialisering indenfor et/flere fagområde(r). Ønsker du specialisering indenfor statistik, bedes du gøre opmærksom på det i forbindelse med campusdagene. Studieleder Ernst Hansen vil så kyndigt vejlede dig i hvordan du bedst tilrettelægger din bacheloruddannelse. Kandidatdelen indeholder få obligatoriske dele og er dermed mere åben for personlig tilpasning efter interesser. Den munder ud i udformningen af et speciale, der forsvares ved et mundtligt specialeforsvar. 3 Der vil dog det første år være en række obligatoriske afleveringsopgaver dette vil du få mere at vide om, når tid er. 10

4.2.1 ECTS-point Bacheloruddannelsen fylder 180 ECTS-point, heraf 15 benyttet til bachelorprojektet. Kandidatdelen fylder 120 ECTS-point, heraf mindst 30 benyttet til specialet. Men hvad er ECTSpoint? ECTS står for European Credit Transfer System, og ECTS-point er en standardiseret enhed til udmåling af arbejdsbelastning af kurser ved europæiske universiteter. Et normeret årsværk er fastsat til 60 ECTS-point. Pointene opnås ved at bestå kurser, og hvert kursus (projektopgaver undtaget) giver 7,5 ECTS-point. 4.2.2 Blokstruktur Studieåret er opdelt i fire blokke af hver 9 uger. Før hver blok er der en vejledningsuge. I en blok følger du typisk to sideløbende undervisningsforløb (kurser). En blok giver et udbytte på 15 ECTS-points. Hvert kursus har type (skemagruppe) A, B eller C; typen fastlægger undervisningstidspunkter for kurset. Man kan altså ikke i samme blok følge 2 type X-kurser, hvor X {A,B,C}, medmindre man kan undvære undervisningen i det ene kursus. Til gengæld er der garanti for, at to kurser af forskellig type ikke lapper over. Skemagruppernes placering på ugedagene fremgår af nedenstående skema: Som det fremgår af skemaet, består hver skemagruppe af en hel dag og en halv dag. Som eksempel kan nævnes de 2 fag, du skal have i blok 1, nemlig MatIntro og SaSt 1, som tilhører skemagruppe A henholdvis C. I blok 1 har du altså skemafri tirsdag og fredag. Man skal dog ikke regne med at kunne holde fri disse dage, der ofte vil skulle bruges på forberedelse og opgaver. I vejledningsugerne er der forskellige typer af arrangementer, for eksempel orientering om praktikmuligheder, udlandsophold, bachelorprojekt og valg af kandidatuddannelse. Vejledningsugerne kan også bruges til faglige arrangementer som for eksempel gæsteforelæsninger, ekskursioner, virksomhedsbesøg, studenterpolitiske møder med mere. Som studerende kan du benytte dig af disse tilbud, men du kan også være med til at lave arrangementer, som, du synes, er vigtige og spændende. Endelig kan du som de fleste vælge at holde fri, hvilket kan være tiltrængt efter en intensiv bloks undervisning. 4.2.3 Undervisning og eksamen På bacheloruddannelsen anvendes primært tre undervisningsformer: Forelæsninger foregår i auditorier, hvor én underviser gennemgår nyt stof. Der er i høj grad tale om envejskommunikation, fordi der ofte er 100-200 studerende i auditoriet. Regneøvelser bruges til gennemgang af stof og regning/gennemgang af teoretiske opgaver. Dette fungerer meget som den undervisning, man kender fra gymnasiet med 15 30 studerende og en underviser i et mindre lokale. 11

Computerøvelser hvor teorien kan afprøves ved hjælp af computerprogrammer. Dette ses mest i starten af studiet. Man skal ikke forvente, at der i undervisningen bliver brugt tid på repetition. Når et emne er gennemgået ved forelæsningen, og der er regnet et eksempel eller to, anses stoffet for forstået. Det er grunden til, at der kræves meget tid afsat til hjemligt arbejde. Kurser bestås ved en eksamen. Eksamen kan være én eller en kombination af flere af følgende former: Skriftlig eksamen er oftest på 3 eller 4 timer og kan være både med og uden hjælpemidler. Typisk opgaver i stil med de i øvelserne regnede og mere eller mindre abstrakte bevisførelses-spørgsmål. Mundtlig eksamen kan være med eller uden forberedelsestid. Typisk bevisførelse og test af forståelse af stoffet hvad er relevant, hvor bruges hvilke dele af teorien. Løbende evaluering kan for eksempel være aktiv undervisningsdeltagelse, løbende opgaveaflevering/rapporter eller projektforløb med eller uden mundtligt forsvar. 4.2.4 Dit kassogram; de mange muligheder Bacheloruddannelsen i matematik består af tre elementer: Det obligatoriske fællesforløb for matematiske fag (45 ECTS-point), en obligatorisk suppleringsfagpakke i matematik (75 ECTSpoint) og et valgfrit forløb (60 ECTS-point). Det valgfrie forløb skal indeholder mindst 30 ECTS-point udenfor matematik. Dette kan dog godt være statistik. Det obligatoriske fællesforløb består af kurserne: Matematik Intro (MatIntro) (7 1 2 ECTS-point) Analyse 1 (An1) (7 1 2 ECTS-point) Lineær algebra (LinAlg) (7 1 2 ECTS-point) Sandsynlighedsregning og statistik 1 (SaSt1) (7 1 2 ECTS-point) Sandsynlighedsregning og statistik 2 (SaSt2) (7 1 2 ECTS-point) Videnskabsteori for matematiske fag (VtMat) (7 1 2 ECTS-point) Den obligatoriske suppleringsfagpakke i matematik består af kurserne Algebra 1 (Alg1) (7 1 2 ECTS-point) Bachelorprojekt i matematik (Bprojmat) (15 ECTS-point) Introduktion til Diskret matematik (Dis1) (7 1 2 ECTS-point) Matematisk metode (MatM) (7 1 2 ECTS-point) Geometri 1 (Geom1) (7 1 2 ECTS-point) Valgfrie matematik og statistik fagelementer (30 ECTS-point). Kursernes rækkefølge kan illustreres ved hjælp af et kassogram, som illustrerer det obligatoriske studieforløb. Kassogrammet skal læses nedefra og størrelsen af de enkelte kasser svarer til kursets omfang. Kasser markeret med en * (Valgfrit 1) er aldeles ufastlagte og til din disposition. Kasser markeret med ** (Valgfrit 2) er valgfrie kurser indenfor matematiske og statistiske fagelementer. Hvilke kurser, der hører herunder, uddybes nedenfor. 12

Bemærk, at det er muligt, om end ikke specielt tilrådeligt, at tage kurser på andre tidspunkter / i en anden rækkefølge end de i kassogrammet specificerede. Snak med studievejledningen eller studielederen, hvis du tænker på at gøre dette. 4.2.5 Fagpakker muligheder På matematik kan du vælge at specialisere dig inden for en bestemt retning, fx. matematiske kerneområder såsom analyse, algebra og geometri samt topologi, numerisk analyse, matematikkens grundlag, sandsynlighedsregning mm., eller i metadiscipliner som matematikkens historie og didaktik samt væsentlige anvendelser af matematik. Der er også mulighed for, at du specialiserer dig i de lidt bredere retninger gymnasie-, fysik-, erhvervs-, datalogiretningen. Til hver specialisering hører en fagpakke, som skal tages som del af det valgfri år og/eller de matematik/statistik-bundne 30 ECTS-point. Fagpakkerne fylder ikke lige meget. Det er ikke påkrævet, at du vælger en fagpakke for at opnå en bachelorgrad i matematik. Fagpakkerne er altså blot forslag til mulige studieforløb. Der er mange matematikere der ikke følger en fagpakke. Nedenfor er de forskellige fagpakker kort beskrevet. For en præcis oversigt over hvilke kurser der er indeholdt i fagpakkerne henvises til studiehåndbogen eller studievejledningen. 13

Gymnasiefagpakken 30 ECTS-point. Gymnasieretningen lægger specielt vægt på den type viden og kompetencer, som kræves for at kunne undervise på gymnasialt niveau, fx. historiske aspekter og didaktik. Gymnasiefagpakken kan erstatte de valgfrie 30 ECTS-points i suppleringsfagpakken i matematik. Didaktiske og historiske kurser tæller altså som deciderede matematikkurser. Fysikfagpakken 90 ECTS-point. Fysikretningen giver en introduktion til både matematik og fysik samt til det tætte samspil mellem de to fag. Den kan sigte mod en undervisningsstilling i gymnasiet, men også mod en erhvervs- eller forskerkarriere inden for matematisk fysik eller lignende. Der opnås sidefag i fysik, men ikke undervisningskompetence i fysik. For at få undervisningskompetence skal man tage nogle supplerende fysikkurser på kandidatdelen. Denne fagpakke kan udgøre de valgfrie 30 ECTS-point i suppleringsfagpakken i matematik samt de 60 ECTS-point i det valgfrie forløb for matematik. Erhvervsfagpakken 45 ECTS-point. Erhvervsretningen lægger specielt vægt på den type viden og kompetencer som kræves af en bachelor i matematik, der stiler mod ansættelse i erhvervslivet, enten efter endt bacheloruddannelse eller efter endt kandidatuddannelse og evt. Ph.D., indenfor teoretisk og numerisk analyse, statistik og sandsynlighedsregning og datalogi. Denne fagpakke kan udgøre de valgfri 30 ECTS-point i suppleringsfagpakken i matematik samt 15 ECTS-point af det valgfrie forløb for matematik. Datalogifagpakken 60 ECTS-point. Datalogiretningen giver indsigt i centrale aspekter af datalogi i et omfang, der tillader den studerende at bruge sin matematiske viden til at løse matematiktunge datalogiske problemer; emnerne omfatter fx. algoritmik, programmering (herunder funktions- og det imperative paradigme), grafteori og kryptografi. En sådan kompetence kan bruges både i erhvervslivet og i videregående studier af dette synergifelt af stor og voksende betydning. Retningen indeholder matematikrelaterede datalogikurser, men ikke nok til at opnå sidefag i datalogi. Denne fagpakke kan udgøre de valgfrie 30 ECTS-point i suppleringsfagpakken i matematik samt 30 ECTS-point af det valgfrie forløb for matematik. Teorifagpakken i alt 45-52 1 2 ECTS-point. Teoriretningen henvender sig til de studerende, der ønsker at fordybe sig i mindst to af matematikkens kerneområder. En sådan fordybelse kan fx være ønskværdig, hvis den studerende planlægger et videre kandidatstudium i matematik. Obligatoriske kurser omfatter videregående analyse samt mål- og integralteori, desuden andre kurser, der vælges blandt såkaldte kursusgrupper (relaterede emner falder i samme kursusgruppe). Denne fagpakke kan udgøre de valgfrie 30 ECTS-point i suppleringsfagpakken i matematik. De resterende ECTS-point tilhører det valgfrie forløb for matematik. Filosofifagpakken (i alt 90 ECTS-point) Filosofiretningen lægger særlig vægt på studiet af de filosofiske spørgsmål, der let kan opstå i matematik. Formålet er, at den 14

studerende opnår forståelse af matematikkens placering i den teoretiske beskrivelse af verden og fagpakken sigter således mod karierer inden for både formidling og grundlagsforskning. Der opnås et 60 ECTS-point tilvalg i filosofi. 4.2.6 Fagbeskrivelser Følgende er korte beskrivelser af kurserne på blok 1 og 2. Mere uddybende information findes i lektionskataloget på http://www.sis.ku.dk/nat MatIntro. Kursets formål er overordnet at lære de studerende at følge og gengive beviser samt at løse opgaver med og uden brug af computerprogrammet Maple. Det faglige indhold består af: 1. Tal- og punktfølger. 2. Kontinuerte funktioner af 1 variabel. 3. Differentiabilitet af funktioner af 1 variabel. 4. Kontinuitet for funktioner af flere variable, topologi på R n. 5. Differentiabilitet af reelle funktioner af flere variable. 6. Ekstremumsundersøgelser for reelle funktioner af flere variable, Lagranges metode. 7. Taylors formel. 8. Plan- og rumintegraler. 9. Løsning af simple differentialligninger og numeriske integration. SaSt1. Kurset giver en introduktion til sandsynlighedsregning og statistik med vægt på fordelinger på endelige mængder. Det faglige indhold består af: 1. Sandsynlighedsregningens grundlag. 2. Betinget fordeling og uafhængighed. 3. Stokastiske variable. 4. Middelværdi og varians. 5. Fordelinger på endelige mængder. 6. Statistiske modeller. 7. Beskrivende statistik. 8. Statistisk analyse af antalstabeller. 9. Logistisk regression. LinAlg. Kurset omhandler komplekse tal og den komplekse eksponentialfunktion og følgende aspekter af lineær algebra: 1. Gauss-elimination, matrixregning, determinant, diagonalisering. 2. Vektorrum, lineære afbildninger, matricer for lineære afbildninger. Desuden behandles følgende analyseemner baseret på lineær algebra: 15

1. Lineære differentialligninger, det karakteristiske polynomium. 2. Differentiation af vektorfunktioner, Jacobimatricen. MatM. Formålet med kurset er at lære de studerende at: 1. Analysere et stykke matematik inklusive beviserne. 2. Selv lave beviser for sætninger i stil med dem, der optræder i MatIntro, LinAlg og MatM. 3. Kommunikere om et matematisk emne, ikke bare om indholdet, men også om hvorfor et resultat eller en teori er interessant, overraskende, etc. 4. Begynde at stille spørgsmål om matematikkens væsen og grundlag (f.eks tallenes opbygning). Dette foregår gennem følgende emner: 1. Logik og slutninger. Sandhedstavler. Mængder. Aksiomatiske strukturer (muligvis eksemplificeret ved Euklidisk geometri). 2. De naturlige tal, specielt principperne om induktion og rekursion. 3. De hele og de rationale tal. Vigtigheden af ækvivalensklasser. 4. Konstruktion af de reelle tal ved Cauchy-følger. Egenskaber ved de reelle tal: Fuldstændighed, supremum, etc. 5. Videregående refleksion over emner som behandles på MatIntro: Supremum, træning i epsilon-delta beviser, etc. 16

17

5 Studiemiljø Tidligere i denne rusmappe har du læst en ordentlig smøre om vigtigheden af at tage med på rustur. Rusturen kan på mange måder betragtes som en introduktion til studiemiljøet på matematik. De fleste, der starter på matematik, bliver positivt overraskede over den åbenhed, hvormed de mødes af andre matematikstuderende. På tidligere uddannelsestrin vænnes man til et hierarkisk socialt miljø, der ikke altid er lige behageligt. Dette vante hierarki eksisterer ganske enkelt ikke på matematik; ingen føler sig bedre eller ringere end andre. Dygtigere muligvis, men aldrig bedre. Det eneste, der kræves af den studerende for at blive en del af dette glimrende sociale miljø på matematikstudiet, er, at man ofrer en vis mængde tid på sagen. Kravet forstærkes af, at man ikke længere deler klasselokale med de samme 25 mennesker 30 timer om ugen, men snarere bliver kastet rundt i forskellige grupper i hvert eneste fag. En god måde at komme ordentlig med i det sociale liv på HCØ er ganske enkelt at afse tid til at blive hængende i kantinen efter undervisningen og snakke med sine medstuderende om den forløbne dag. Desuden kan man deltage aktivt i de arrangementer, der nu måtte være på instituttet og måske endda selv arrangere ting med sine medstuderende ind imellem. Endelig kunne man jo melde sig ind i en af de foreninger, som matematik er tilknyttet (se evt. 5.5). 5.1 Fysiske rammer Når nu studieåret begynder, vil man opdage, at man tilbringer en betragtelig mængde af sin tid, på HCØ (Hans Christian Ørsted instituttet). HCØ er en af mange bygninger i Universitetsparken. Bag i denne rusmappe på siderne 47 og 48 finder kort over Universitesparken og HCØ. På kortet over Universitetsparken er indtegnet de forskellige busser, der stopper nær ved HCØ. På kortet over HCØ er matematikkantinen indtegnet, fordi den er et godt udgangspunkt for at finde rundt. Det er her, man finder alle de andre matematikere, her, man sidder og spiser frokost og diskuterer dagens oplevelser, og det er her, man afholder søstersessions. Der vil i det hele taget ikke gå lang tid, før man har helt styr på, hvor kantinen befinder sig. Fra kantinen er der ikke langt til S01, som er et lokale matematikerne deler med e-sciencefolkene. Det er bl.a. udstyret med et køkken med køleskab og mikrobølgeovn m.m. S01 er stedet, hvor man søger tilflugt, hvis man synes, der er for mange mennesker i kantinen. For at få adgang til S01, skal man have aktiveret sit studiekort. (Spørg en vejleder!) Det er også her i E-bygningens stueetage, man finder et af de to terminalrum på IMF. Disse er alle udstyret med computere med netadgang, så man kan læse e-mails, surfe og se på de vigtige hjemmesider beskrevet nedenfor. Det andet terminalrum finde i A111 på svalegangen/1.sal (se kort bagerst i mappen). Der er desuden trådløst net på hele HCØ, som kan benyttes hvis man har egen bærbar computer. På E-bygningens 1.sal findes biblioteket, der i sandhed indeholder mange særdeles interessante bøger, tidsskrifter og artikler. Forståelsen af disse skriverier forudsætter dog matematisk kunnen omkring kandidatniveau, og biblioteket bliver for de fleste matematikeres vedkommende, derfor anvendt som læsesal. Hertil er det da også ganske fortrinligt, omend det kræver tilladelse at få adgang. Denne tilladelse kan fås på inspektørkontoret (se kort). Når nu man har læst i sine tunge bøger, er blevet klog, har slæbt sine bøger hjem og er blevet træt i armene, opdager man at der rundt omkring på HCØ står opstillet skabe. En ægte delmængde af disse skabe er tilgængelige for de førsteårsstuderende, der først får sat en hængelås på. Pas 18

dog på med at opbevare værdifulde ting i skabene i omklædningsrummene, da disse kan brydes op med en lillefinger. Før alt dette kan foregå, skal man dog skaffe e relevante bøger. Dette sker i Universitetsbogladen, som er en boghandel, der specielt indkøber bøger, der benyttes i undervisningen på det Naturvidenskabelige Fakultet. De holder priserne nogenlunde nede - man får i hvert fald 10% studenterrabat på bøgerne ved fremvisning af studiekort. Universitetsbogladen ligger i biocenteret (tæt ved HCØ). Adressen er Ole Maaløes vej 5, 2200 Kbh N. De har også en hjemmeside, www.universitetsbogladen.dk. 5.2 Kommunikation på universitetet 5.2.1 Den officielle Den officielle studiestartshjemmeside for nye matematikere er http://www.science.ku.dk/matematik/bachelor/studiestart Her kan du finde masser af vigtige informationer om studiestarten og bl.a. tilmelde dig til rusturen. Tilmelding skal ske senest 15. august. Forelæsere bruger som regel emails og hjemmesider til at informere om deres kurser. Matematiks officielle hjemmeside findes på http://www.math.ku.dk Herfra er der links til bl.a. kursushjemmesider og lektionskataloget. En anden vigtig adresse er http://punkt.ku.dk som udtales punkt k u. Her finder man bl.a. selvbetjeningen, som er uhyre vigtig, da det er her man melder sig til eksamen det finder du ud af tids nok. Desuden kan man se sine eksamensresultater, læse officielle nyheder fra universitetet etc. Endelig er der http://sis.ku.dk hvor man kan se kursusbeskrivelser, finde kursushjemmesider o.l. Eksamenstider og -karakterer for de forskellige kurser bliver slået op på den officielle opslagstavle, der hænger overfor biblioteket, til højre for indgangen (man kan dog som oftest også finde disse informationer på kursernes hjemmeside). Går man i stedet til venstre, forbi indgangen til biblioteket og til højre for enden af gangen, kommer man til sekretariatet. Det er her, man som oftest skal gå hen, hvis man har et formelt ærinde. Det er også her, man køber kopikort til kopimaskinen foran auditorium 5. Ved hjælp af sit studiekort kan man komme ind på HCØ døgnet rundt - også i weekenden. På hverdage behøver man ikke studiekort for at komme ind på HCØ i dagtimerne. Hvis man vil reservere lokaler, specielt reservere lokaler til eksamenslæsning, og hvis man er heldig, få tabte nøgler tilbage, sker dette på Inspektørkontoret. Har man tabt større ting, såsom tasker og jakker, skal man henvende sig i betjentstuen, der ligger på den anden side af HCØs hovedindgang. Det er her, pedellerne holder til. 19

5.2.2 Den uofficielle De syndige, der hverken læser emails, kigger på opslagstavler eller sørger for at orientere sig på anden vis, får ofte deres vitale kalenderinformationer fra tilfældig snak i kantinen. Kan det virkelig passe? spørger de, det er jo i morgen!. Så peger man på den opslagstavle, der hænger i matematikkantinen og tydeligt informerer om de fleste uformelle arrangementer på studiet. Kommer man aldrig i kantinen, vil de fleste relevante oplysninger være at finde på elektronisk form. Man traver simpelthen ned i terminalrummet, åbner en browser og går ind på MUH (de Matematikstuderendes Uofficielle Hjemmeside). Her finder man, foruden en kalender med de vigtige begivenheder, en database over samtlige matematikstuderende og en masse muntert stof, heriblandt en sladderspalte, en spørgekasse og en samling af både matematiske og konventionelle spøgefuldheder. Siden findes på http://www.math.ku.dk/muh og er bestemt et (talrige!) besøg værd. Ud over at holde øje med opslagstavlerne og MUH, skal man jævnligt tjekke sin email. Udover den officielle emailadresse du har fået fra KU (som ender på @mx.stud.ku.dk), får du også en netkonto med tilhørende emailadresse på matematiks netværk (disse adresser ender på @math.ku.dk). Når man er logget på sin netkonto, kan man læse og sende emails, og herfra bliver man ofte, af sine medstuderende, oplyst om interessante begivenheder. (Er du led og ked af 1 mia. forskellige, mere eller mindre kryptiske emailadresser, er såvel videresendelse som aliaser muligt.) Efter rusturen vil der blive oprettet en mailingliste med adressen matrustur08@math.ku.dk. Mails sendt til denne adresse bliver udsendt til alle nystartede matematikstuderende, samt rusvejlederne. Listen er ganske effektiv til at indkalde til diverse sociale arrangementer, men det forudsætter naturligvis at folk læser deres mail. 5.3 Storesøsterordningen For at få de nye studerende til at falde hurtigere til, har matematik de sidste mange år gjort brug af et antal storesøstre, og med stor succes. Denne ordning er for alle på matematik, russer såvel som ældre studerende. Meningen er at skabe sociale bånd mellem årgangene. Storesøstrene er frivillige, ældre matematikstuderende, der alle har kapret sig en ugedag, hvor de sætter sig i kantinen og stiller sig til rådighed for deres søskende (bl.a. dig). Ellers er storesøsterordningen en mulighed for at hygge sig med sine medstuderende. Udvikler storesøsterordningen sig, som den plejer, vil der ikke gå mange minutter, før der er stablet kageordninger på benene, og ej heller mange søstersessions, før kageordningerne har udviklet sig til regulære kageorgier. Matematikere er nemlig generelt ustyrligt glade for kage(r). Sidst, men ikke mindst, må vi ikke glemme alle de mange aktiviteter, søsterordningen er kendt for at kaste sig ud i. Vi nævner i flæng; middage, faste madordninger, biografture, skovture, spilleaftener, julefrokoster og videoaftener. Det kan varmt anbefales at melde sig til søsterordningen, og stod det til storesøstrene, skulle deltagelse være en lov. I modsætning til langt de fleste andre arrangementer på matematik består søsterholdene nemlig af mindre grupper, hvilket gør det en del lettere at lære sine medsøstre/medstuderende at kende. Søsterordningen bliver introduceret en af de første dage i blok 1, hvor de kommende storesøstre bliver præsenteret, og det bliver annonceret, hvem der holder søstersessions hvornår. 20

5.4 Rusaktiviteter efter rusturen Når rusturen er slut, vil der være mange sociale aktiviteter, og nogle af dem er det op til jer i samarbejde med et par af jeres rusvejledere at få arrangeret. Nogle af arrangementerne vil kun være for russer og vejledere fra matematik, mens andre vil være for alle på matematik. Det er en enestående chance for selv at være med til at præge det sociale liv på studiet, så hvis du skulle være interesseret i at være medarrangør på et af følgende arrangementer, så snak med en af vejlederne eller skriv dig på plakaten, som bliver hængt op på rusturen. Datoer for alle nedenstående aktiviteter er blevet fastlagt af planlægningsmæssige årsager. Du kan se dem i kalenderen på side 49, hvor alle vigtige datoer er indskrevet overfør dem til din kalender allerede i dag, så du ikke misser et eneste af arrangementerne. 5.4.1 Rusfest Rusfesten er en fest for russerne (tadaa!), og er derfor en helt perfekt mulighed for at lære dem, du ikke lige fik snakket med på rusturen, at kende. Eller, hvis du af en eller anden årsag ikke var på rustur, for at møde nogle medstuderende. Festen er et must for enhver rus med hang til spas og løjer! 5.4.2 Studiestartsfestival For anden gang afholdes i år en såkaldt studiestartsfestival (af en dags varighed). Det er arrangeret af fakultetet og løber af stablen fredag den 12. september. Det er et arrangement for hele naturvidenskab, og bliver formentlig ret stort med livebands der spiller på scener opsat i universitetsparken. Helt sikkert et arrangement man bør komme til! 5.4.3 Frebar Alle rushold på HCØ har mulighed for at vise, hvad de duer til, når det kommer til at feste. Rusholdene fra HCØ skal nemlig melde sig til at holde frebar (se under Caféen? næste side). Det vil sige, at rusholdet skal finde på et tema, pynte op, være udklædte, stå i bar osv. en given fredag. Der er stor ære og en meget god præmie til det rushold, der holder efterårets bedste frebar. 5.4.4 Hyggespisning I den første blok, dvs. de første par måneder, sker der en masse nyt og spændende. Til hyggespisning får man muligheden at få en uformel snak og spise sammen med nogle af sine medstuderende, samt at udveksle erfaringer om studiestarten eller hvad man ellers har lyst til. Det er da også en oplagt mulighed for at stille spørgsmål til sine vejledere, hvis man skulle gå rundt med sådanne! Hyggespisning foregår på de samme hold og samme sted som til morgenmaden på jeres allerførste dag, og med de samme vejledere. Det er tanken, at alle der har lyst, mødes på Caféen? efter spisningen. Hyggespisningen er 6. oktober. 5.4.5 Oslohegnet Oslohegnet er en tradition, der startede for fem år siden. Turen, der strækker sig over en hel weekend, finder sted en gang i starten af blok 2. Ud over det lystige natteliv ombord på DFDS s flagskib, vil turen også give rig mulighed for at se Oslo mens færgen ligger til kaj. Da 21

færgen både har diskotek, pool, biograf og ikke mindst toldfri, plejer det at være en kanon sjov tur og en fremragende mulighed for at lære omkring 25 medstuderende på alle årgange (bedre) at kende. 5.4.6 Revyer Flere af de naturvidenskabelige fag har en revy - og for en række år siden blev det besluttet, at selvfølgelig skal matematik også have det. I revyen bliver der gjort grin med forelæserne, og man får lov til at fyre matematik-jokes af samt udfolde sin nørdehumor. I revyen bliver der sunget, danset og spillet musik, så der er brug for masser af mennesker, der har lyst til at lægge et stykke arbejde i revyen, hvad enten de kan synge, skrive tekster eller styre lys/lyd. Sidste år blev Matematik revyen rykket fra blok 4 til blok 2. Dette betyder at vi allerede har store dele af manuskriptet til revyen på plads, men vi er selvfølgelig altid klar til at tage imod originale idéer eller sjove sange. Det er en stor oplevelse at deltage i revyen, ligemeget om man skriver tekster eller er på scenen, og hvis det har fået din interesse, så afholdes der et informationsmøde kort tid efter studiestart, hvor du kan få mere at vide herom. Revyen ligger i år den 22. november, altså i starten af 2. blok. 5.4.7 Rusjulefrokost Ud over matematikernes samlede julefrokost vil der også være en rus-julefrokost, og her er det op til arrangørerne (fortrinsvis russer), hvordan det skal foregå. Som der er tradition for, bliver denne julefrokost afholdt en tirsdag. Det kan være alt fra en helt traditionel julefrokost til et beach-party, eller hvad I nu finder på... 5.4.8 Fællesmatematisk julefrokost Hvert år bliver der på matematik afholdt en julefrokost for alle, der har tilknytning til matematisk afdeling, det bliver altså en kæmpe-fest, hvor man har mulighed for at få sig en lille uformel snak (eller sving-om) med ældre studerende eller forelæsere. Det foregår sædvanligvis sådan, at alle medbringer en ret til julefrokostbordet. 5.4.9 Skitur Sidste år fik matematik sin helt egen fantastiske skitur, som var en bragende succes! Vi var i Les Deux Alpes for 3000 kr pr næse, men i år satser vi på at finde et hyggeligt sted i Østrig til nogenlunde samme pris. Nybegynderne hygger sig sammen på skiskolen, mens de mere garvede racer rundt andre steder i terrænet - kort sagt alle kan være med! Når mørket falder på, samles vi til hygge, afterski, pubcrawl og andre spas og løjer! En tur for alle, der har lyst til at fjolle rundt på bakkerne og i byen - ta med! Skituren ligger i uge 5 (vejledningsuge 3). 5.4.10 Follow up-tur Follow up-turen er en hyttetur for russer og vejledere, som ligger 13.-15. marts 2009. Det er en rigtig hyggelig tur, som bringer mange minder frem fra rusturen og ikke mindst skaber nye mindeværdige øjeblikke. 22

5.4.11 Pubcrawl Som navnet antyder, er en pubcrawl en tur rundt på Københavns måske lidt skumlere steder. Vi starter på Nørrebro og arbejder os langsomt, men sikkert, ind mod centrum. Det plejer at blive en rigtig god tur, og her er der en ekstra bonus for arrangørerne. De får nemlig ikke blot en, men hele to ture, idet ruten selvfølgelig skal afprøves, før med-russerne sendes afsted. Da tidligere ture har været meget succesrige, er det ikke ualmindeligt, at nogle ældre matematikere snyder sig med undervejs. Et superfedt arrangement. 5.4.12 1. maj i Fælledparken ZFC afholder traditionen tro den årlige ølkroketturnering i Fælledparken 1. maj 2009, hvor man naturligvis også kan lave andre lege eller (forhåbentlig) bare slappe af i solen. Inden afgang til Fælledparken er fælles morgenmadsspisning på HCØ. 5.4.13 Gallafest Årets smukkeste fest! Gallafesten, der foregår i sydenden af vandrehallen, er for alle matematikere - fra den spæde rus til den kløgtige professor. Der vil være lækker 3-retters menu, masser af sjov og selvfølgelig adskillige omgange Les Lanciers. Så stryg skjorten, find kjolen frem og kom glad! Vi søger nu arrangører, så hvis du vil være med til at planlægge gallafesten 2009, så snak med en af dine vejledere. Gallafesten kommer sandsynligvis til at ligge i blok 3. 5.4.14 Seminarer og kollokvier Med jævne mellemrum arrangeres seminarer, hvor enten ansatte eller gæsteforelæsere over et par timer fortæller om et mere avanceret emne. Typisk relaterer dette til deres forskning. Et studenterkollokvium er på samme måde et fagligt forum, hvor ældre studerende fortæller om emner, der interesserer dem. Den faglige tilgængelighed af kollokvierne svinger meget. Kollokvier og seminarer bliver slået op på opslagstavlerne i E-bygningen. 5.5 Foreningslivet på matematik 5.5.1 Caféen? Sidste år åbnede den nye "Caféen?"på August Krogh-instituttet, hvor den har nummer 13A. Dette er café/bar/diskotek/festlokale for alle de studerende på HCØ. Her har man altså rig mulighed for at møde ældre matematikstuderende og studerende fra fysik, kemi osv., ligesom der næsten altid vil være en rusvejleder eller to at finde! Caféen? har åbent mandag-onsdag kl. 12-18, torsdag kl. 12-22 og fredag kl. 12-03. På hverdage kan Caféen? benyttes som lektiecafé eller man kan hyggesnakke over en øl eller sodavand. Historien er en anden om fredagen, hvor de studerende efter sidste forelæsning i flok myldrer over på Caféen? for at feste. Om fredagen afholdes noget så opfindsomt som frebar, hvor et af de mange rushold på HCØ sørger for oppyntning og lignende ud fra et selvvalgt tema. De rushold, der arrangerer frebar, detager i konkurrencen om bedste frebar, hvor der som nævnt er gode præmier at vinde. Selvom Caféen? er et lille (men snart lidt større) sted i forhold til antallet af studerende på HCØ, er den uhyre velbesøgt. Hvorfor bruge hundredevis af kroner på at gå i byen, når man kan nøjes med at betale 8 kr. for en øl og 7 kr. for en sodavand på Caféen?? Selvom man til tider står som sild i en tønde (eller måske netop derfor), er Caféen? det oplagte sted at lære andre studerende 23