Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 3. semester Med denne generelle kliniske studieplan vil vi gerne byde dig velkommen til M2 Hospitalsenheden Horsens Hjertemedicinsk afsnit M2 Klinisk vejleder: Michelle Schwartz Skou Afdeling: Hjertemedicinsk afsnit M2 Adresse: Sundvej 30 Telefonnummer: 78426904 E-mail: michskou@rm.dk
1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. Det kliniske uddannelsessted udarbejder en studieplan pr. afdeling/område. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Hjertemedicinsk afsnit M2 er en del af Medicinsk afdeling på Hospitalsenheden Horsens. Medicinsk afdeling ledes af oversygeplejerske Hanne Gyldenløve og ledende overlæge Thomas Hahn. Medicinsk afdeling har følgende specialer tilknyttet sig: kardiologi, lungemedicin, gastroenterologi, geriatri, neurologi, endokrinologi samt rehabilitering af geriatriske og neurologiske patienter. Hjertemedicinsk afsnit M2 er et akut hjertemedicinsk modtagerafsnit, der modtager patienter døgnet rundt. Ca. 90 % af alle indlæggelser sker akut og direkte i afsnittet, og der er en gennemsnitlig liggetid på 2,0 dage. M2 har 21 sengepladser med mulighed for at have tilkoblet telemetri (overvågning af hjerterytmen). Derudover kan vi observere 6 patienter på fjerntelemetri dvs. overvågning af hjerterytmen på patienter indlagt på andre afdelinger. M2 er inddelt i 2 grupper foruden vores to akutstuer. Plejeformen er gruppepleje. Sygeplejen er baseret på Vejledning om de sygeplejefaglige optegnelser, og vi tager udgangspunkt i disse, både i den grundlæggende pleje såvel som i vores dokumentation. Vi benytter elektronisk patientjournal, MidtEPJ. Du vil på afsnittet få mange forskellige samarbejdspartnere som sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere, sekretærer, fysio- og ergoterapeuter samt læger. Afdelingen ledes af overlæge Karen Kaae Dodt og afdelingssygeplejerske Kirsten Løth Lysdahl. I dagvagt (mødetid kl. 7-15) er 6-7 uddannede personaler på arbejde i hverdagene og 5 i weekenden, hvoraf fordelingen mellem antallet af sygeplejersker og SSA / sygehjælpere svinger lidt. 4 6 sygeplejersker 1 2 SSA / sygehjælpere Elever og studerende Der er blandt ovennævnte personale en akutsygeplejerske, der modtager planlagte og akutte patienter samt en klinisk koordinator, der sørger for koordinering af dagens undersøgelser, besvarer alle indgående opkald, modtager meldinger om nye patienter, sørger for optimering af patient flowet samt sparring med kollegaer. Derudover er der dagligt personale tilknyttet kardiologisk ambulatorium, der fysisk er placeret både på 1. og 2. sal. 2/8
I aftenvagt (mødetid kl. 15-23) er der både til hverdag og i weekenden: 3 sygeplejersker 1 SSA / sygehjælper (Eller 4 sygeplejersker) 1 sygeplejerske med ansvar for fjerntelemetri (mødetid kl. 13-20 - resten af døgnet ligger denne funktion hos koordinatoren / akutsygeplejersken) I nattevagt (mødetid kl. 23-07) er der både til hverdag og i weekenden: 2 sygeplejersker 1 SSA / sygehjælper (Eller 3 sygeplejersker) http://www.hospitalsenheden-horsens.dk/afdelinger/medicinsk-afdeling/afsnit/hjertemedicinsk-afsnitm2--og-hjertemedicinsk-ambulatorium/ 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier De patienter, der modtages på afdelingen, er patienter: Til observation for akut myocardieinfakt (AMI) AMI (NON-STEMI) / ustabil angina pectoris (UAP) Efter primær PCI (STEMI) Lungeødem/-stase Før / efter bypass (CABG) Før / efter hjerteklapoperation Før / efter ballonudvidelse (PCI) Hjerteinsufficiens - incompensatio Lungeemboli Arytmi flest med atrieflimren og atrieflagren Endokardit, pericardit, myocardit Hypo- / hyperkaliæmi, hvis patienten er hæmodynamisk påvirket (ellers på fjerntelemetri) Venificium medikamentale, hvis patienten er hæmodynamisk påvirket (ellers på fjerntelemetri) Udredning for lipotymi Elektiv DC-konvertering Opstart af medicinsk behandling (Flecainid etc.) Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger 3/8
På dette semester skal du som studerende, arbejde med patient-/borgerforløb på tværs af sundhedsvæsenets professioner, institutioner og sektorer. Der er fokus på organiseringen og ledelsen af patient forløb i det samlede sundhedsvæsen herunder ansvar, beslutningsmetoder og kommunikationsveje samt juridiske og etiske forhold. Dvs. et fokus på at opnå viden om og færdigheder i klinisk lederskab af pleje og behandling i patientforløb, relateret til den enkeltes livssituation med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Endvidere at have velfærdteknologiske løsninger og metoder til kvalitetssikring og udvikling af praksis, herunder innovation, for øje. Du skal som studerende arbejde med medicinhåndtering i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb. På M2 er de sygeplejefaglige opgaver at identificere patientens behov for sygeplejefaglig hjælp og støtte under indlæggelsen samt medvirke til at identificere og observere medicinske symptomer, sygdom og personlige forhold med henblik på at planlægge, udføre, evaluere og dokumentere en målrettet pleje, behandlings- og rehabiliteringsforløb. Sygeplejen er kendetegnet ved at være af såvel sygdomsforebyggende, sundhedsbevarende, sundhedsfremmende, lindrende og rehabiliterende art. Centralt indhold Patient- og sygeplejeperspektivet. Vejledning og information af patient og pårørende ift. sygdom, livsstilsændringer, undersøgelser og behandlinger. Informere patienten om plan for dagen. Reflekter over patientens oplevelser af indlæggelse, og hvordan du kan gøre en forskel. Patienten som partner, herunder udføre timeout på patientens præmisser. Inddrage patienten i egenomsorg, opfordre/undervise patienten/pårørende i udførelse af kost/væske skemaer, informere om udtagelse af urinprøve og ekspektorat prøve, mobilisering etc. Patienten udskrives velinformeret om indlæggelsesforløbet samt evt. videre plan efter udskrivelse fra afdelingen for at sikre sammenhængende patientforløb. Dette foregår både mundtligt og skriftligt. Inddrage patienten pårørende i det omfang, patienten ønsker det. Klinisk lederskab Tæt samarbejde/sparring med den ansvarlige sygeplejerske, som er tilknyttet dine patienter. Have overblik over egne sygeplejehandlinger og prioriteringer heraf. Herunder argumentere for sygeplejehandlinger i et tydeligt fagsprog på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Være dine egne kompetencer bevidst og synliggørelse af dem. Indgå i tværfagligt- samt tværprofessionelt samarbejde. Herunder deltage i organiseringen af overflytning af patienter mellem afdelinger/sygehuse eller udskrivelse til hjemmet i samarbejde med andre faggrupper som fx fys/ergo, koordinator, læge, visitator etc. Indgå i kollegialt fællesskab. Anvende klinisk logistik (CETREA tavler). 4/8
Anvende EPJ og POP som dokumentation for dataindsamling (problemorienteret planer). Klinisk beslutningstagen Klinisk beslutningstagen i stabile, akutte og komplekse pleje- og behandlingsforløb, hvor der vurderes ud fra ABCDE principper. Indsamle og analysere data dagligt via sygeplejeprocessen, opsætte mål for patienten, vurdere og evaluere udførte handlinger. Kontinuerligt observere patienten samt anvende klinisk blik ud fra de sygeplejefaglige optegnelser, screeninger, observationer efter invasive undersøgelser og behandling, måle manuelt blodtryksmåling, ortostatisk blodtryksmåling, af og påsætning af telemetri, tage EKG, observere under og efter DC konvertering, udføre og reflektere over BS måling, udføre urinstix analyser og stillingtagen til forsendelse til dyrkning og resistens etc. Anvende faglig viden og teknisk kunnen under praktiske procedurer med fokus på patientsikkerhed. Medicin ophældning og givning efter gældende retningslinjer. Anvende e-dok ved udførelsen af sygepleje i praksis. Identificere det psykosociale og eksistentielle aspekt af sygeplejen her især ift. ofte akut opstået hjertesygdom, dødsangst mv. Endvidere tilrettelæggelse og udførelse af individuel sygepleje med respekt for eventuelle ønsker og indgå i åben dialog. Arbejde indenfor alle felter af sygeplejen i form af: sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende opgaver. Udvikling af sygeplejen På M2 er der tilkoblet en udviklingssygeplejerske, der løbende arbejder med forskellige projekter i afdelingen. Identificere og reflektere over fagetiske dilemmaer og magtrelationer i sygeplejen. Medvirke ved implementering af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Herunder koordinerer patientforløb ift. lokale og regionale forløbsprogrammer, standarder og tjeklister. Sikrer kvaliteten af sygeplejen med inddragelse og vurdering af relevant viden fra eksempelvis e-dok og kliniske databaser. Dokumentere i og oprette POP. Timeout på patientens præmisser. Have kendskab til fjerntelemetri. Have kendskab til Aromi studiet. Forholde sig kritisk til den konkrete sygepleje, der udføres i afdelingen. Tværprofessionalitet og tværsektorielt samarbejde Kende til sundhedsvæsenets opbygning og virkemåde. Integrere viden om sundhedsvæsenets organisering, ansvarsfordeling og virkemåder, sektorer imellem ud fra lovgrundlag, etisk ansvar og samfundsmæssige vilkår i sygeplejen. 5/8
I forbindelse med udskrivelse, da dokumentere i udskrivelsesstatus, funktionsevnevurdering, plejeforløbsplan og udskrivelsesrapport. Samarbejde med fys mhp GOP, lungefys, mobilisering mm. Samarbejde med ergo mhp ADL. Samarbejde med visitator mhp at sikre sammenhængende patientforløb. Henvise patienter til videre opfølgning i kardiologisk amb. Studiekompetence Anvendelse af ISBAR tjekliste ved kommunikation om patientbehandling. Anvendelse af praktisk færdighedsmodel. Anvende sygeplejeprocessen, som kobling af teori og praksis. Selvevaluere, herunder udviser ansvarlighed og holder sig ajour ud fra forståelse for og identifikation af egne læreprocesser og udviklingsbehov. Metoder i klinisk praksis Her beskrives kort metoder til klinisk vurdering som ofte anvendes i afsnittet. Eks. klinisk beslutningstagen, sygeplejeprocessen, TOKS, ISBAR, ernæringsscreening, trykscreening, MRSA screening, timeout, POP, model for praktisk færdighedsudøvelse og sygeplejefaglige optegnelser. 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Konkrete uddannelsesaktiviteter i klinikken angives her. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Forud for samtalen har den studerende udfyldt den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende. Den individuelle kliniske studieplan skal være færdig inden udgangen af tredje praktikuge. Forud for praktikstart laver den studerende den uddannelsesmæssige præsentation i Praktikportalen. Helt særlige forhold der gælder for praktikperioden skal oplyses til den kliniske vejleder forud for praktikstart fx vedr. mødetider, internationale studieophold etc. Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen. Den studerende forbereder sig til disse samtaler. Den kliniske vejleder kan udsætte samtalen hvis den studerende ikke har forberedt sig som aftalt. 6/8
Forberedelsen munder i et ugefokus ud fra den individuelle kliniske studieplan med skriftlig refleksion/argumentation på 2-3 sider. Klinisk vejleder giver skriftlig tilbagemelding herpå. Ugentlig mødes vi til gruppe refleksion med studerende og elever for at reflektere/argumentere mundtligt over det pågældende ugefokus. Efterfølgende laver den studerende en evaluering af ugen der er gået i Praktikportalen. Det er ønskeligt at én gang ugentligt er følgedag, hvor klinisk vejleder følger den studerende i et par timer samt efterfølgende har feedback/refleksion over følgedagen. Den studerende skal lave et oplæg for personalegruppen på baggrund i den obligatoriske kliniske studieaktivitet om klinisk lederskab af patient-/borgerforløb. Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema. Den studerende skriver referat fra evalueringssamtalerne og indfører det i Praktikportalen. Den studerende er velkommen til at printe referatet af slutevalueringen og få klinisk vejleders underskrift. Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje. Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger. Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet. Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner. Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen 5 I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere. 6 Underviseren kan indgå i samtaler, hvor samarbejdet om studieforløbet kræver det. 7 Den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser. 8 Der kan planlægges med to møder mellem studerende, klinisk vejleder og underviser. Det ene møde retter sig mod den obligatoriske studieaktivitet, det andet møde kan bestemmes lokalt. Fx hvis den kliniske vejleder og/eller den studerende ønsker at underviseren deltager i forventningssamtale, midtvejs- eller slutevaluering. Krav vedrørende klinisk pensum 7/8
Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point svarende til 450 750 sider. Fra 2. til og med 4. semester opgiver den studerende 150-250 sider og det kliniske uddannelsessted opgiver 300-500 sider. Litteratur findes i velkomstmaterialet fra M2. På 6. semester opgiver den studerende 300-500 sider og det kliniske uddannelsessted opgiver 150-250 sider. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semesterprøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende: Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet. Der kan ikke planlægges med længere studiefri perioder ud over de ferieperioder der er anført på praktik.via.dk. Arbejder i den individuelle studieplan i Praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren. Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Arbejder ugentligt med fokusområder i Praktikportalen, hvor der trænes skriftlig argumentation samt kobling af teori og praksis. Det forventes, at det skriftlige materiale fylder 2-3 sider. Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk klinisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov. De studerende kan opfordres til at informere kommende praktiksted om særlige forhold vedr. konkrete handlinger/procedurer den studerende ikke har prøvet eller mestrer? Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 8/8