Erhvervsudvalget DAGSORDEN

Erhvervsudvalget DAGSORDEN Sted: Fjellerup Aktivitetshus Niels Iuels Plads 3, Fjellerup, 8585 Glesborg Kl. 12.30 Besigtigelse af Thomasminde, Klitvej, Fjellerup Kl. 16.30 Dialog med repræsentanter fra Fjellerup Dato: Onsdag den 19. august 2015 Start kl.: 12:30 Slut kl.: 16:00 Medlemmer: Fraværende: Jan Petersen (A) Harald Grønlund (I) Torben Jensen (L) Helle Plougmann (Løsgænger) Hans Erik Husum (V) John Saaby Jensen (A) Hans Fisker (A) Helle Plougmann (Løsgænger) Norddjurs Kommune

Erhvervsudvalget 19-08-2015 Indholdsfortegnelse Side 1. Budgetopfølgning pr. ultimo juli 2015 for erhvervsudvalget...1 2. Halvårsregnskab pr. 30. juni 2015 - erhvervsudvalget...3 3. Ekstra anlægsforslag budget 2016-2019 for EU...5 4. Orientering om serviceniveau. Strande, toiletter, renhold og Thomasminde...6 5. Status på oplevelsesplads Fjellerup...9 6. Cykelsti mellem Allingåbro og Randers...11 7. Høring om etablering af mulighed for mikrolån i Norddjurs Kommune...14 8. Orientering om Grenaa Havn A/S...16 9. Orientering om supplerende analyse af erhvervsklima...17 10. Beslutning om samarbejde om ny turismestruktur og markedsføring...19 11. Ansøgning om underskudsgaranti til "Fremtidens værksteder"...24 12. Politisk mødekalender 2016...27 13. Arbejdsplan...28 14. Siden sidst og meddelelser...29 Bilagsoversigt...30 Norddjurs Kommune

Erhvervsudvalget 19-08-2015 1. Budgetopfølgning pr. ultimo juli 2015 for erhvervsudvalget 00.30.14.S00 15/6 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Overordnet konklusion: Drift På erhvervsudvalgets område viser budgetopfølgningen ultimo juli 2015, at der på driftsbudgettet samlet set forventes et mindreforbrug på 0,3 mio. kr., der forventes overført til 2016. Det samlede mindreforbrug skyldes, et mindreforbrug på indeværende år på 0,250 mio. kr., mens der på nuværende tidspunkt forventes mindreforbug på overførte driftsmidler på 0,050 mio. kr. Anlæg På anlæg forventes det korrigerede budget at blive anvendt. En uddybende redegørelse for budgetopfølgningen er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser (Mio. kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* Forventet tillægsbevillingsbehov Drift ekskl. overførte midler 10,3 10,1-0,3 0,0 Overførte driftsmidler 0,5 0,5-0,1 0,0 Drift i alt 10,9 10,6-0,3 0,0 Anlæg 2,9 2,9 0,0 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Indstilling 1

Erhvervsudvalget 19-08-2015 Udviklingsdirektøren indstiller, at budgetopfølgningen for juli måned 2015 tages til efterretning. Bilag: 1 Åben EU bilag juli 2015 budgetopfølgning.pdf 111862/15 2 Åben Anlægsoversigt - juli 2015.pdf 111857/15 3 Åben Erhvervsudviklingspuljens anvendelse 2015-19, pr. juli.pdf 111881/15 2

Erhvervsudvalget 19-08-2015 2. Halvårsregnskab pr. 30. juni 2015 - erhvervsudvalget 00.01.00.Ø00 15/9520 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Ifølge den kommunale styrelseslov 45a og 57, skal kommunerne udarbejde et halvårsregnskab pr. 30. juni. Halvårsregnskabet skal godkendes af kommunalbestyrelsen senest på kommunalbestyrelsens første møde i september og inden 1. behandlingen af budgettet for det kommende år. Overordnet konklusion: Drift På erhvervsudvalgets område viser halvårsregnskabet pr. 30. juni 2015, at der på driftsbudgettet samlet set forventes et mindreforbrug på 0,3 mio. kr., der forventes overført til 2016. Det samlede mindreforbrug skyldes, et mindreforbrug på indeværende år på 0,250 mio. kr., mens der på nuværende tidspunkt forventes mindreforbrug på overførte driftsmidler på 0,050 mio. kr. Anlæg På anlæg forventes det korrigerede budget at blive anvendt. En uddybende redegørelse for halvårsregnskabet er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser (Mio. kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* Drift ekskl. overførte midler 10,3 10,1-0,3 Overførte driftsmidler 0,5 0,5-0,1 Drift i alt 10,9 10,6-0,3 3

Erhvervsudvalget 19-08-2015 Anlæg 2,9 2,9 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at halvårsregnskabet for erhvervsudvalget godkendes. Bilag: 1 Åben Note 8 Erhvervsudvalget halvårsregnskab 2015.pdf 111847/15 2 Åben Anlægsoversigt - juni 2015.pdf 111844/15 3 Åben Erhvervsudviklingspuljens anvendelse 2015-19, pr. juni.pdf 111852/15 4

Erhvervsudvalget 19-08-2015 3. Ekstra anlægsforslag budget 2016-2019 for EU 00.30.10.S00 15/8 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Erhvervsudvalget prioriterede anlægsforslag til budget 2016-2019 på mødet den 3. juni 2015. Efterfølgende har det vist sig, at der er ønske om at fremsætte yderligere anlægsforslag til budget 2016-2019. I overensstemmelse med budgetproceduren har forvaltningen udarbejdet beskrivelse af det nye anlægsforslag. Der vedlægges anlægsforslag vedrørende Kattegatcentrets fremtidige investeringer. Der er endvidere vedlagt en oversigt over samtlige anlæg på erhvervsudvalgets område. Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser på nuværende tidspunkt. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at det ekstra anlægsforslag indgår i den samlede pulje af anlægsforslag på erhvervsudvalgets område til budget 2016-2019. Bilag: 1 Åben EU A603 Kattegatcentrets fremtidige investeringer.pdf 111459/15 2 Åben Anlægsoversigt 2016-2019 - EU.pdf 111901/15 5

Erhvervsudvalget 19-08-2015 4. Orientering om serviceniveau. Strande, toiletter, renhold og Thomasminde 04.11.04.G01 15/11530 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Den 24. juni 2015 fik erhvervsudvalget en mundtlig orientering om serviceniveau på strande og i byer samt en status på oprydning ved Thomasminde i Fjellerup. Som opfølgning på den mundtlige orientering er her vedlagt bilag, der viser driftsbestillingen på: Strandene Offentlige toiletter Renholdelse i byer Samlet status medio august 2015 på oprydning og løbende pasning af Thomasminde: Forstranden er oprenset for bygningsrester, og der er udlagt natursten og sand. Is-huset er sikret således, at borgere ikke uforvarende kan komme ind i bygningen. Taget på udhusene ved stuehuset er nødtørftigt repareret for at sikre mod kommende stormskader. Der er konstateret en større revne i udhus ved det tidligere røgeri, som er afstivet og sikret, indtil der træffes beslutning om, hvordan og hvorvidt bygningerne kan og skal benyttes. Der er igangsat græsklipning af arealerne som fællesgræs (max 15 cm). Den nuværende varmeforsyning (pillefyr) er nedslidt, og kræver tilsyn og opfyldning/rensning 2 3 gange om ugen. Udgiften for fyringssæsonen 2014-2015 (kun frostsikring) udgjorde således ca. 46.500 kr., fordelt med 10.500 kr. til brændsel, 6.000 kr. til nødvendige reparationer, og ca. 30.000 kr. til pasning af anlægget. Der arbejdes med alternative løsninger på opvarmning inden vinterhalvåret 2015-2016 6

Erhvervsudvalget 19-08-2015 (frostsikring), med det mål at opnå driftssikkerhed og væsentligt reduceret behov for pasning. Efter tydeliggørelse af skiltningen ved Fjellerup Strand med bl.a. henvisning til områdets parkeringspladser, har trafikforholdene i det store og hele været gode i sommer. Der er dog stadig problemer med ulovlig parkering på redningsvejen Klitvej/Vestre Klitvej, når vejret er godt. Forvaltningen har i år forsøgt at imødegå problemerne med ulovlig parkering ved at trykke postkort med oversigtskort over p-pladser til uddeling samt opsætning af informationsstandere direkte på redningsvejen. Parkeringsvagterne har oplevet en rimelig rolig periode ved Fjellerup, dog fortsat med ulovlig parkering på redningsvejen. Der er således i løbet af juli måned udstedt 85 afgifter i området, fordelt på 5-6 kontrolbesøg. Forvaltningen har fra en beboer i området fået positive tilbagemeldinger om, at de opstillede pullerter mellem cykelstien og vejbanen på strækningen mellem fiskehandelen og Dansommer har højnet sikkerheden for de bløde trafikanter, da det nu ikke er muligt for bilisterne at trække ind på cykelstien. Af hensyn til de bløde trafikanters sikkerhed, er pullerterne af en type, der kan give sig. Forvaltningen indgik lejekontrakt om benyttelse af mark ved Hemming Nielsens Vej til midlertidig p-plads. Denne har fungeret fint som ekstra p-plads. Alt i alt vurderer forvaltningen, at der har været fornuftige vilkår ved Fjellerup Strand i år. Økonomiske konsekvenser Der er endnu ikke lavet en opgørelse over de samlede udgifter eller lavet en vurdering af, om der er behov for at tilføre midler fra erhvervsudvalgets udviklingspulje. Indstilling 7

Erhvervsudvalget 19-08-2015 Udviklingsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben bilag - Driftsinstruks - strande al drift 99683/15 2 Åben Bilag - Driftsinstruks - toiletter 99699/15 3 Åben bilag: Driftsinstruks fejning og opsamling af affald 99300/15 8

Erhvervsudvalget 19-08-2015 5. Status på oplevelsesplads Fjellerup 24.00.00.P20 15/2671 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Erhvervsudvalget godkendte den 4. marts 2015 etablering af en oplevelsesplads i Fjellerup ved Thomasminde. Pladsen er sommeren 2015 blevet bygget som en ramme for udendørs aktiviteter, der indbyder til leg, ophold og erhvervsrettede aktiviteter med fokus på at indtage vandet. Formålet med oplevelsespladsen er at udvikle kystferieproduktet og at tilføre et ekstra lag af høj og attraktiv kvalitet, ved brug af genkendelighed i materiale- og farvevalg samt funktionelle løsninger, som giver et fleksibelt og alsidigt bud på konkrete aktiviteter. Oplevelsespladsen giver mulighed for opbevaring af f.eks. kitesurfer-udstyr med henblik på udlejning, udendørs bruseranlæg for skylning af grej samt aflåst hotel for opbevaringsmuligheder for gæster på pladsen og mulighed for at kunne give undervisning i kitesurfing under tag. Derudover er der etableret out-door aktivitetsanlæg med repos er i forskellige højder for ophold. Disse repos er er etableret og placeret således, at de kan anvendes som en del af de vandsportsaktiviteter, pladsen vil generere. For at lede gæster om bag bygningerne ved Thomasminde er der etableret en gangbro, således at der inviteres til at gøre brug af haven, og de muligheder dette giver for ophold ved dårligere vejrforhold. Alle elementer er udarbejdes i overensstemmelse med MAP Architects designkatalog. Derudover omfatter indsatsen en fortsat og styrket kommunikation og international markedsføring af Djursland med kysten i fokus. Statusnotat herfor ses af bilag. Økonomiske konsekvenser Faciliteterne er etableret inden for den bevilgede økonomiske ramme til oplevelsesplads i Fjellerup. 9

Erhvervsudvalget 19-08-2015 Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben StatusKommunikationAug2015.docx 111999/15 10

Erhvervsudvalget 19-08-2015 6. Cykelsti mellem Allingåbro og Randers 05.01.00.G01 15/4562 Åben sag Sagsgang: EU, MTU Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 og overslagsårene blev det besluttet, at mulighederne for at forlænge banestien fra Allingåbro til Randers som cykelsti skal undersøges. Muligheden for dette har været drøftet med Randers Kommune, som gerne ser en cykelsti mellem Assentoft og Randers. Norddjurs Kommune ejer størstedelen af banestrækningen mellem Allingåbro og Randers. Strækningen mellem Romalt og Kristrup ejes af BaneDanmark. I dag bruges strækningen mellem Allingåbro og Romalt som skinnecykeltracé, som foreningen Djursland for fuld Damp driver med udgangspunkt i stationsbygningen i Allingåbro sammen med kanoudlejning, overnatning i togvogne, kørsel med veteranbusser og turistinformation. Herudover driver foreningen Stenvad Mosebrugscenter. Djursland for fuld Damp blev oprindeligt etableret som en turistattraktion med udgangspunkt i stationsbygningen i Allingåbro, hvorfra der blev kørt med veterantog og busser samt udlejet skinnecykler og kanoer. Destination Djursland har i en årrække drevet turistinformation fra stedet og aflønnet en medarbejder som daglig leder. Der har ligeledes i en årrække været drevet posthus på stedet. I dag køres der ikke mere med veterantog, men veteranbuskørselen foregår stadig i regi af Djursland for fuld Damp. Overnatning i udrangerede togvogne kan have en begrænset levetid på grund af vognenes stand og kvaliteten af faciliteterne på stedet. Med planerne om omorganisering af turismen og et tættere samarbejde med Aarhus om dette, vil fremtiden for et decideret turistinformationssted i Allingåbro sandsynligvis blive taget op til overvejelse. I forbindelse med samarbejdet med Randers Kommune om Naturpark Randers Fjord, kan aktiviteterne omkring stationsbygningen i Allingåbro udvikle sig i retning af at være en del af dette projekt. I sommeren 2015 blev der således åbnet kano- og kajakanløbsbro i anlægget tæt 11

Erhvervsudvalget 19-08-2015 på stationsbygningen. Stationsbygningen har i den forbindelse mulighed for at være et støttepunkt for information og udlejning eksempelvis af både cykler og kanoer i naturparken. Norddjurs Kommune har bekostet en udvendig renovering af stationsbygningen, som dermed kommer til at fremstå som en flot stationsbygning. Djursland for fuld Damp blev etableret med støtte fra Arbejdsmarkedets feriefond og en ændring af foreningens formål vil betyde, at der skal optages forhandling med feriefonden om, hvorvidt ændringer af stedets drift kan accepteres i forhold til den nuværende aftale om driften. Der har været afholdt to møder med Randers Kommune om mulighederne for etablering af cykelsti mellem Randers og Allingåbro på henholdsvis politisk og administrativt niveau. Det er aftalt, at der skal tilvejebringes yderligere oplysninger inden der kan træffes endelig beslutning om etablering af cykelsti. Det gælder forhold som: Yderligere beskrivelse af potentialer ved cykelturisme set i forhold til drift af skinnecykler. Potentialerne i forhold til udvikling af Naturpark Randers Fjord med et cykelferie produkt. Omkostninger ved fjernelse af skinner og sveller og indtægter fra dette. Undersøgelse af, om sti kan etableres ovenpå granitskærver eller om disse skal fjernes. Omkostninger ved anlæggelse og anbefaling til type af belægning. Konsekvenserne i forhold til Arbejdsmarkedets Feriefond. Forvaltningen arbejder med overslag over økonomi på anlæg af cykelstien - ultimo august. Randers Kommune inddrages i forhold til Randers Kommunes andel af økonomien. Økonomiske konsekvenser Ingen. 12

Erhvervsudvalget 19-08-2015 Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at sagen drøftes. 13

Erhvervsudvalget 19-08-2015 7. Høring om etablering af mulighed for mikrolån i Norddjurs Kommune 15.00.00.Ø50 15/32 Åben sag Sagsgang: AU, høring, AU, ØK, KB Sagsfremstilling I budgetaftalen for 2015 blev forligsparterne enige om, at der skal etableres et pilotprojekt, hvor udsatte borgere kan få et mikrolån til at starte egen virksomhed. Hensigten er, at borgerne bliver selvforsørgende. Der er i budget 2015 afsat 0,550 mio. kr. til formålet. Arbejdsmarkedsudvalget besluttede den 21. maj 2015, at forvaltningen skal udarbejde et revideret projektoplæg. Mikrolån kan ydes til borgere med udgangspunkt i Lov om aktiv socialpolitik (LAS) 65, der via revalidering giver kommunen mulighed for at støtte arbejdsledige, som ønsker at etablere egen virksomhed samt i Lov om aktiv beskæftigelsespolitik (LAB) 32, der giver mulighed for særlige tilrettelagte forrevalideringsforløb. Forvaltningen foreslår, at puljen til mikrolån i den resterende del af 2015 anvendes til køb af iværksætterrådgivning for borgere med ønske om at blive iværksættere. I december 2015 vurderes resultaterne med mikrolån med henblik på eventuel indarbejdelse i budget 2017-20. En fortsættelse i 2016 kan eventuelt finansieres med et beløb af arbejdsmarkedsudvalgets aktivitetspulje. Projekt for etablering af mulighed for mikrolån i Norddjurs Kommune sendes i høring ved erhvervsudvalget, NBR, Handicaprådet og Ungdomsrådet med frist for høringssvar den 10. september 2015. Økonomiske konsekvenser Der er i budget 2015 afsat 0,550 mio. kr. til pilotprojekt med mikrolån. Puljen foreslås anvendt således: Aktivitet Beløb (mio. kr.) 14

Erhvervsudvalget 19-08-2015 Introduktion og informationsmaterialer 0,050 Køb af iværksætterrådgivning til potentielle iværksættere. 0,425 Administration 0,075 I alt budget 2015 0,550 Mikrolånene finansieres i 2015 ved kassetræk og kan udgøre max. 50.000 kr. pr. borger. Afdrag på lånene sker ved indgåelse af en afdragsaftale med borgeren og påbegyndes normalt første måned efter virksomhedsopstart. Indstilling Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at forslaget godkendes og sendes i høring ved erhvervsudvalget, NBR, Handicaprådet og Ungdomsrådet. Indstilling fra udviklingsdirektøren Udviklingsdirektøren indstiller, at erhvervsudvalget afgiver sit høringssvar. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 22-06-2015 Punktet sendt til godkendelse hos arbejdsmarkedsudvalgets medlemmer. Forslaget er efterfølgende godkendt pr. mail af alle medlemmer af arbejdsmarkedsudvalget, og sendes derfor til høring ved erhvervsudvalget, NBR, Handicaprådet og Ungdomsrådet. 15

Erhvervsudvalget 19-08-2015 8. Orientering om Grenaa Havn A/S 24.00.00.A00 15/4777 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Formanden for erhvervsudvalget redegør for status på Grenaa Havn A/S. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. 16

Erhvervsudvalget 19-08-2015 9. Orientering om supplerende analyse af erhvervsklima 24.00.00.I00 14/4092 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Erhvervsudvalget afsatte på møde den 4. marts 2015 0,05 mio. kr. til at gentage en analyse af erhvervsklimaet i Norddjurs Kommune som supplement til Dansk Industris analyse af kommuners erhvervsvenlighed. Formålet med en supplerende analyse er at få et mere nuanceret videngrundlag på et bredere lokalt fundament end Dansk Industris landsdækkende erhvervsklimaundersøgelse, samt at afdække resultaterne af arbejdet med at udvikle Norddjurs som en erhvervsvenlig kommune. Den supplerende analyse er gennemført af analysevirksomheden Epinion i perioden maj juni 2015. Dansk Industri s analyse offentliggøres primo september 2015. Dansk Industri inddrager 40-45 respondenter i Norddjurs og i den netop gennemførte analyse af Epinion er datagrundlaget 150 virksomheder. Resultaterne af analysen ses i det vedlagte bilag. Analysen sondrer desuden mellem de virksomheder, som benytter og ikke benytter de faktiske tilbud og serviceydelser fra Norddjurs Kommune. På de overordnede parametre viser analysen et billede relativt lig sidste års måling. Analysen konkluderer, at de adspurgte virksomheder overordnet set vurderer Norddjurs Kommunes erhvervsvenlighed højt, og at over halvdelen af virksomhederne er enten meget tilfredse eller tilfredse med kommunens samlede erhvervsvenlighed. Dermed viser analysen, at Norddjurs Kommune med den aktuelle vurdering fortsat vil placere sig i den bedste halvdel blandt alle landets kommuner. Virksomheder med over 10 ansatte og virksomheder i service- og industrisektorerne tenderer til at være mest tilfredse. De mindre virksomheder, med 2-4 ansatte udtrykker en mindre grad af tilfredshed overordnet set end tidligere. 17

Erhvervsudvalget 19-08-2015 Analysen udført i 2014 dannede over efteråret 2014 grundlag for en ekstraordinær indsats rettet mod virksomheder med 1-3 ansatte med tilbud om vejledning. Generelt er der i analysen for 2015 tilfredshed med samarbejdet og dialogen - specielt kommunens formidling af væsentlig information, men der er stadig et generelt ønske om mere information samt at informationen målrettes og i højere grad gøres elektronisk. Analysen peger på konkrete områder, som gør det muligt at arbejde operationelt med en forbedring af erhvervsklimaet i kommunen. For en forbedring af virksomhedernes vurdering af erhvervsklimaet anbefaler rapporten: satsning på tiltrækning og fastholdelse af virksomheder til kommunen indsats for forbedring af lokal infrastruktur styrket indsats for at kommunikere resultater og gode historier styrket og målrettet information til virksomheder. Økonomiske konsekvenser Såfremt analysen gentages årligt, skal der afsættes 0,055 mio. kr. i 2016 til analysen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at 1. analysen af erhvervsklimaet i Norddjurs Kommune drøftes, 2. rapporten videresendes til drøftelse i arbejdsmarkedsudvalget. Bilag: 1 Åben Erhvervsklima Norddjurs Kommune 2015 - Rapport.pdf 110583/15 18

Erhvervsudvalget 19-08-2015 10. Beslutning om samarbejde om ny turismestruktur og markedsføring 24.10.00.A00 14/5782 Åben sag Sagsgang: EU, ØK, KB Sagsfremstilling Den politiske styregruppe i Business Region Aarhus godkendte på møde den 2. maj 2014 kommissorium for et styrket strategisk turismesamarbejde. Foråret 2015 behandlede borgmestrene i Business Region Aarhus på baggrund heraf et visionsoplæg for et styrket turismesamarbejde. Som udløber heraf fremlægges hermed til beslutning forslag om fælles markedsføringsindsats i Business Region Aarhus på turismeområdet. Herudover fremlægges kommissorium for ny, kommende turismestruktur på Djursland til godkendelse. Der arbejdes forsat med et forslag om foreningsdannelse mellem turismefremmeorganisationerne Destination Djursland og VisitAarhus, og dette vil senere blive fremført til politisk beslutning. Baggrund Det er og har de seneste år været vurderingen, at der i det samlede Business Region Aarhus eksisterer et uudnyttet potentiale for vækst- og jobskabelse i turismeerhvervet. Set i lyset af den tidligere regerings Vækstplan for Dansk Turisme, der i vidt omfang overser Business Region Aarhus og det øvrige Østjylland som turismeområde, risikerer dette potentiale at forblive uforløst. Business Region Aarhus står således, når det gælder turisme på en brændende platform, hvor Østjylland som turismeområde er i fare for at blive udeladt i både den aktuelle og kommende nationale turismesatsning med deraf følgende manglende synlighed, investering og prioritering fra regionen, fra staten og fra private investorer, og dermed et muligt tab af et betydeligt antal arbejdspladser. De 11 borgmestre i Business Region Aarhus besluttede derfor på deres møde den 2. maj 2014 at styrke det strategiske og organisatoriske turismesamarbejde i Business Region Aarhus. Opgaven bestod i første omgang i udarbejdelsen af et forslag til et visionsoplæg for udviklingen af et styrket strategisk turismesamarbejde til gavn for jobskabelse og fremme af turismen som væksterhverv. Visionsoplægget blev foråret 2015 behandlet af den politiske styregruppe i Business Region Aarhus og efterfølgende præsenteret på turismekonference i Silkeborg den 10. juni 2015. 19

Erhvervsudvalget 19-08-2015 Sideløbende er visionsoplægget blevet behandlet i kommunerne i Business Region Aarhus i økonomiudvalg, erhvervsudvalg, på temamøder mv. Visionsoplægget er vedlagt som bilag. Fælles markedsføringsindsats i Business Region Aarhus Visionsoplægget anbefaler, at Business Region Aarhus skaber vækst i turismen ved at bygge på det, der virker. Kysten, storbyen, det blågrønne bælte, der omkranser området samt de stærke attraktioner, er de afgørende faktorer af værdi for turismen. En styrket indsats skal særligt skabe vækst på de udenlandske nærmarkeder: Norge, Sverige, Tyskland, Holland og England. Visionsoplægget anbefaler, at hvis der skal skabes vækst i turismen, kræver det et forstærket turismesamarbejde, hvor der er vilje til at prioritere midler til international markedsføring. Den politiske styregruppe i Business Region Aarhus tilsluttede sig på møde juni 2015 disse anbefalinger og prioriteringer. På denne baggrund er der udarbejdet vedhæftede forslag til en fælles markedsføringsindsats i Business Region Aarhus. I henhold til beslutning i den politiske styregruppe er beslutningsoplægget fremsendt til de 11 kommuner, der bedes give endeligt tilsagn om deltagelse i den fælles markedsføringsindsats. Finansieringen af den styrkede markedsføringsindsats tilvejebringes ifølge forslaget på følgende måde: Hver kommune i Business Region Aarhus bidrager med samme grundbeløb på 1 kr./indbygger årligt i perioden 2016-2018 til understøttelse af markedsføring af byregionen. En eller flere kommuner kan vælge at bidrage med 2 kr./indbygger eller derover, såfremt der er interesse herfor. Hver kommune bidrager i 2015 med 0,50 kr./indbygger (i alt ca. 0,428 mio. kr.) så arbejdet med at samle og kommunikere informationer målrettet det norske marked kan iværksættes i efteråret 2015 og være klar til at gå i luften senest januar 2016. Grundfinansieringen på 1 kr./indbygger (0,50 kr. i 2015) tilvejebringes indenfor det afsatte budget i Business Region Aarhus. 20

Erhvervsudvalget 19-08-2015 Foreningsdannelse Djursland-Aarhus Det er ligeledes en anbefaling i visionsoplægget, at der flyttes penge fra lokale initiativer til udvikling af kommercielle turismestyrkepositioner - herunder at driftsomkostninger til lokale turismeaktiviteter og turistbureauer optimeres. Med henvisning hertil har borgmestrene fra Norddjurs, Syddjurs og Aarhus kommuner sommeren 2015 afholdt møde og drøftet mulighederne for et forstærket samarbejde mellem Aarhus og Djursland. Norddjurs, Syddjurs og Aarhus kommuner rummer tilsammen nogle helt særlige vækstpotentialer indenfor turisme og udgør et vækstcenter i forhold til turisme i Danmark. Turismen er med andre ord i særlig grad lig med arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i Norddjurs, Syddjurs og Aarhus. Samtidig banker nye udfordringer på døren, hvor nye nationale turismestrategier overser Djursland og Aarhus. Herudover skærpes konkurrencen fra blandt andet Nordjylland og Sydjylland, som opruster markant indenfor turismen. Disse udfordringer kræver nye initiativer og udvikling af eksisterende indsatser. En udvikling, der skal ske på kommercielle vilkår med fokus på vækst og beskæftigelse og med udgangspunkt i erhvervets ønsker og behov. Med henblik på allerede nu at forløse potentialet for jobskabelse og fremme af turismen som væksterhverv ønsker Norddjurs, Syddjurs og Aarhus kommuner derfor at styrke de tre kommuners organisatoriske turismeindsatser. Det skal ske ved dannelsen af en fælles forening for turismesamarbejdet i Aarhus og på Djursland. Det fælles foreningsarbejde ønskes forankret i en samarbejdsaftale mellem de tre kommuner. Forslag til samarbejdsaftale er under udarbejdelse og forventes blandt andre at ville indeholde følgende formål: Foreningen etableres under forudsætning af kommunalbestyrelsernes godkendelse pr. september 2015 med en indskudt kapital på 0,400 mio. kr. og med følgende overordnede formål: 21

Erhvervsudvalget 19-08-2015 At styrke den internationale markedsføring markant med et fokus på området som helhed. At være katalysator for en række konkrete indsatser udarbejdet af VisitAarhus og Destination Djursland i fællesskab. At indgå i et naturligt samspil og samarbejde med såvel initiativerne i vækstplanen for turisme (herunder de nye udviklingsselskaber og VisitDenmark) som de regionale og kommunale turismefremmeindsatser. At sikre Djursland, Aarhus og det øvrige Østjylland som et naturligt fokuspunkt for turismeindsatsen i Danmark. At blive udførende for Business Region Aarhus på en styrket, fælles, international markedsføringsindsats, såfremt de øvrige kommuner i Business Region Aarhus tilslutter sig dette. At blive udførende for Business Region Aarhus på øvrige turismeopgaver i det omfang de øvrige kommuner i Business Region Aarhus måtte ønske dette. At sikre et ligeværdigt samspil mellem Kyst- og Naturturisme, Erhvervsturisme og Storbyturisme, hvor Aarhus vil have hovedansvaret for forretningsområderne Erhvervsturisme og Storbyturisme, mens Djursland er ansvarlig for forretningsområdet Kyst- og Naturturisme. At skabe vækst i turismen ved markedsføring og udvikling af de kommercielle turismestyrkepositioner, der allerede findes i området, ved at udvikle og implementere fremtidens turistservice samt ved at påvirke kapacitet og infrastruktur. At undersøge mulighederne for et stadigt tættere samarbejde. Som juridisk form er valgt en foreningsdannelse, hvorved Norddjurs, Syddjurs og Aarhus Kommuner ønsker at signalere, at samarbejdet er åbent for øvrige kommuner, der ønsker at deltage. Kommissorium for kommende turismestruktur på Djursland Med udgangspunkt i oplægget fra Business Region Aarhus til en fælles markedsføringsindsats og det efterfølgende oplæg til en fælles forening, der skal styrke den internationale markedsføring, lægges der op til, at Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune samarbejder om at finde en model for frigørelse af de nødvendige midler. 22

Erhvervsudvalget 19-08-2015 Ambitionen er at frigive 1,0 mio. kr. fra Destination Djurslands nuværende budget og allokere det til den fælles internationale markedsføring. Dette indebærer en anbefaling af, at Norddjurs og Syddjurs kommuner indenfor Destination Djurslands nuværende budget arbejder med ny turismestruktur på Djursland herunder en ny struktur for gæsteservice. Til brug for dette arbejde er der udarbejdet vedlagte kommissorium, der hermed fremlægges til godkendelse. Økonomiske konsekvenser Finansieringen af de ovenstående tiltag tilvejebringes indenfor de allerede afsatte budgetter til turismefremme. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at 1. oplægget til en fælles markedsføringsindsats i Business Region Aarhus godkendes, 2. forvaltningen bemyndiges til at arbejde med en foreningsdannelse mellem Destination Djursland og VisitAarhus. 3. kommissoriet for en kommende turismestruktur på Djursland godkendes. Bilag: 1 Åben Kommissorium for kommende turismestruktur på Djursland 113924/15 2 Åben Fælles markedsføringsindsats i Business Region Aarhus på 113923/15 turismeområdet.docx 3 Åben Visionsoplæg - turismesamarbejde i Business Region Aarhus 84679/15 23

Erhvervsudvalget 19-08-2015 11. Ansøgning om underskudsgaranti til "Fremtidens værksteder" 19.00.00.Ø40 15/12804 Åben sag Sagsgang: KUU, EU Sagsfremstilling Foreningen Fremtidens Værksteder har søgt om underskudsdækning på 0,57 mio. kr. fordelt med 0,16 mio. kr. i år 1 og 2, 0,1 mio. kr. i år 3 og 4 samt 0,05 mio. kr. i år 5., hvorefter foreningens mål er efter 5 år at være selvfinansierende. Foreningen Fremtidens værksteder har ifølge vedtægterne af 29. oktober 2014 som formål at fremme og integrere fortidens håndværks kunnen i fremtidens samfundsudvikling. Formålet er endvidere at skabe økonomisk grundlag for fortsat udvikling og vækst, for den enkelte og for grupper og virksomheder. Videre fremgår det, at formålet med at integrere erhvervslivets kommercielle værksteder med hobbyfolk og kunsthåndværkere er at skabe en levende og dynamisk udvikling i alle lokalsamfund. Målet med ansøgningen om underskudsgaranti er at skabe et levende og udbytterigt kreativt hus, som kan blive omdrejningspunktet i foreningens virke. Rammen for virket er en bygning på ca. 750 m 2 beliggende på Hovedgaden i Allingåbro. Bygningen forventes overtaget af erhvervsfolk og udlejet til foreningen. Foreningens målsætning er 100 medlemmer med et årligt kontingent på 150 kr. Der foreligger ikke et budget for foreningens drift. Forvaltningen bemærker, at efter kommunalfuldmagtsreglerne (de uskrevne kommunalretlige grundsætninger om kommunernes opgavevaretagelse) kan en kommune yde støtte til private foreningers varetagelse af kommunale aktiviteter, f.eks. kulturelle aktiviteter. Det er en betingelse for en sådan kommunal støtte til foreninger, at samtlige de aktiviteter, som varetages af foreningen, lovligt ville kunne udføres af kommunen selv, eller at støtten alene ydes til de aktiviteter, som kommunen lovligt selv ville kunne udføre. Kommunen skal i sidstnævnte tilfælde sikre, at støtten, f.eks. ved øremærkning, alene kan anvendes til formål, som kommunen lovligt kan varetage. 24

Erhvervsudvalget 19-08-2015 Det er endvidere en betingelse for kommunens adgang til at yde støtte, at den private forenings opgavevaretagelse ikke sker med henblik på at opnå en fortjeneste herved. I forhold til den konkrete situation bemærkes, at målet om/aktiviteterne i form af f.eks. Der vil blive skabt små erhvervsvirksomheder og Der vil blive skabt attraktivt foredrags- og kursus miljø skal undersøges nærmere, før en evt. kommunal underskudsgaranti kan gives. Forvaltningen anbefaler, før bevilling af evt. kommunal underskudsdækning, at foreningen fremsender: 1. specificerede driftsbudgetter gældende for den ansøgte støtteperiode, 2. oplysninger om foreningens lejevilkår/lejekontrakt, 3. oplysninger om vilkårene for foreningens udlejning af lokaler og værksteder, særligt f.s.a. erhvervsvirksomheder, 4. målene/vilkårene for etablering af foredrags- og kursusmiljø, og 5. oplysninger om evt. sammenfald i personkredsen som ejere af den omtalte bygning og bestyrelsen for foreningen. Økonomiske konsekvenser Såfremt der er positiv stemning for at give underskudsdækning til formålet, skal der gøres opmærksom på følgende forhold: Ifølge lånebekendtgørelsen kan kommunalbestyrelsen ikke uden statsforvaltningens samtykke afgive tilsagn om regelmæssige ydelser og lignende ud over en 3-årig periode, som kommunen efter lovgivning ikke er forpligtiget til at præstere. Der bør forinden et eventuelt tilsagn om underskudsdækning være forelagt kommunen budget for Fremtidens Værksteder. Der skal findes finansiering til formålet. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at sagen drøftes. 25

Erhvervsudvalget 19-08-2015 Bilag: 1 Åben Ansøgning om underskudsgaranti - Fremtidens Værksteder - Det 110240/15 kreative hus (2).pdf 2 Åben Fremtidens Værksteder - Vedtægter.doc 110235/15 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den 17-08-2015 Sagen udsat idet, de i sagsfremstillingen nævnte manglende oplysninger skal fremsendes. Allan Gjersbøl Jørgensen deltog ikke i sagens behandling. 26

Erhvervsudvalget 19-08-2015 12. Politisk mødekalender 2016 00.01.00.A00 14/10090 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Forslag til politisk mødeplan 2016 for erhvervsudvalget er vedlagt som bilag. Det foreslås endvidere, at udvalgsmøderne som hovedregel starter kl. 12.30. Forslag til politisk mødekalender 2016 blev godkendt på kommunalbestyrelsens møde den 16. juni 2015. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at forslag til politisk mødekalender 2016 godkendes. Bilag: 1 Åben Politisk mødekalender 2016 86321/15 27

Erhvervsudvalget 19-08-2015 13. Arbejdsplan 00.01.00.A00 14/10090 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Der er udarbejdet vedlagte forslag til en arbejdsplan for erhvervsudvalget i 2015. På arbejdsplanen 2015 fremgår de sager, der på nuværende tidspunkt er kendskab til, og som skal behandles i 2015. Arbejdsplanen vil løbende blive opdateret. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at arbejdsplanen drøftes. Bilag: 1 Åben 07 Arbejdsplan 2015 92573/15 28

Erhvervsudvalget 19-08-2015 14. Siden sidst og meddelelser 00.01.00.A00 14/360 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Fra erhvervsudvalgets formand: Fra erhvervsudvalgets medlemmer: Fra udviklingsdirektøren: Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. 29

Erhvervsudvalget 19-08-2015 Bilagsoversigt 1. Budgetopfølgning pr. ultimo juli 2015 for erhvervsudvalget 1. EU bilag juli 2015 budgetopfølgning.pdf (111862/15) 2. Anlægsoversigt - juli 2015.pdf (111857/15) 3. Erhvervsudviklingspuljens anvendelse 2015-19, pr. juli.pdf (111881/15) 2. Halvårsregnskab pr. 30. juni 2015 - erhvervsudvalget 1. Note 8 Erhvervsudvalget halvårsregnskab 2015.pdf (111847/15) 2. Anlægsoversigt - juni 2015.pdf (111844/15) 3. Erhvervsudviklingspuljens anvendelse 2015-19, pr. juni.pdf (111852/15) 3. Ekstra anlægsforslag budget 2016-2019 for EU 1. EU A603 Kattegatcentrets fremtidige investeringer.pdf (111459/15) 2. Anlægsoversigt 2016-2019 - EU.pdf (111901/15) 4. Orientering om serviceniveau. Strande, toiletter, renhold og Thomasminde 1. bilag - Driftsinstruks - strande al drift (99683/15) 2. Bilag - Driftsinstruks - toiletter (99699/15) 3. bilag: Driftsinstruks fejning og opsamling af affald (99300/15) 5. Status på oplevelsesplads Fjellerup 1. StatusKommunikationAug2015.docx (111999/15) 9. Orientering om supplerende analyse af erhvervsklima 1. Erhvervsklima Norddjurs Kommune 2015 - Rapport.pdf (110583/15) 10. Beslutning om samarbejde om ny turismestruktur og markedsføring 1. Kommissorium for kommende turismestruktur på Djursland (113924/15) 2. Fælles markedsføringsindsats i Business Region Aarhus på turismeområdet.docx (113923/15) 3. Visionsoplæg - turismesamarbejde i Business Region Aarhus (84679/15) 11. Ansøgning om underskudsgaranti til "Fremtidens værksteder" 1. Ansøgning om underskudsgaranti - Fremtidens Værksteder - Det kreative hus (2).pdf (110240/15) 2. Fremtidens Værksteder - Vedtægter.doc (110235/15) 12. Politisk mødekalender 2016 1. Politisk mødekalender 2016 (86321/15) 13. Arbejdsplan 1. 07 Arbejdsplan 2015 (92573/15) 30

Erhvervsudvalget 19-08-2015 Underskriftsside Jan Petersen (A) Harald Grønlund (I) Torben Jensen (L) Helle Plougmann (Løsgænger) Hans Erik Husum (V) John Saaby Jensen (A) Hans Fisker (A) 31

Bilag: 1.1. EU bilag juli 2015 budgetopfølgning.pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 19. august 2015 - Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 111862/15

Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo juli 2015 for erhvervsudvalget Samlet oversigt Erhvervsudvalget samlet oversigt Korrigeret budget (Mio. kr.) Forventet regnskab Afvigelse* Forventet tillægsbevillingsbehov Drift ekskl. overførte midler 10,3 10,1-0,3 0,0 Overførte driftsmidler 0,5 0,5-0,1 0,0 Drift i alt 10,9 10,6-0,3 0,0 Anlæg 2,9 2,9 0,0 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt, forskel i afvigelsen skyldes afrundinger Erhvervsudvalget udvikling i budgettet Budget 2013 (Mio. kr.) Oprindeligt budget Tillægsbevilling Korrigeret budget* Drift ekskl. overførte midler 8,0 2,4 10,3 Anlæg 0,0 2,9 2,9 * Forskel i afvigelsen skyldes afrundinger Budgetopfølgningen pr. ultimo juli 2015 viser på nuværende tidspunkt et forventet regnskab på 10,6 mio. kr. Det korrigerede budget incl. overførsler fra 2014 udgør 10,9 mio. kr. og på nuværende tidspunkt kalkuleres der med et mindreforbrug på 0,250 mio. kr., der forventes overført til 2016. Mindreforbruget vedrører Erhvervsmæssig Branding, der er et flerårigt projekt som videreføres i 2016. Herudover er der et mindreforbrug på overførelser fra 2014 på 0,050 mio. kr. vedrørende delegationsrejse til Grønland, som er udskudt til 2016.

Drift Erhvervsudvalget drift fordelt på områder Korrigeret budget eksklusiv Forbrug ultimo juli 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse ekskl. forbrug af overførsler* overførsler (Mio. kr.) 2014 Turisme 6,8 6,6 6,8 0,0 Erhvervsservice og iværksætteri 3,4 2,3 3,1-0,3 Erhvervsudviklingspulje 0,2 0,0 0,2 0,0 I alt 10,3 8,9 10,1-0,3 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Kultur- og udviklingsudvalget forbrug af overførsler Udvikling i overførte beløb fra tidligere år (Mio. kr.) Turisme Erhvervsservice og iværksætteri Erhvervsudviklingspulje I alt Overført fra tidligere år Forventet forbrug af overførte beløb Rest af overførte beløb 0,2 0,2 0,0 0,3 0,3 0,1 0,0 0,0 0,0 0,5 0,5 0,1 Turisme På nuværende tidspunkt udviser området et forbrug på 6,6 mio. kr., svarende til 95 % af det korrigerede budget til turisme incl. overførsler fra 2014, som udgør 0,2 mio. kr. Årsagen til det relativt store forbrug skyldes, at en række tilskud for 2015 bogføres og udbetales først i regnskabsåret. På nuværende tidspunkt forventes det korrigerede budget anvendt. Erhvervsservice og iværksætteri På nuværende tidspunkt udviser området et forbrug på 2,3 mio. kr., svarende til 62 % af det korrigerede budget til erhvervsservice- og iværksætteri incl. overførsler fra 2014, som udgør 0,3 mio. kr. Der forventes en mindreudgift på 0,250 mio. kr. til projekt Erhvervsmæssig Branding, der er et flerårigt projekt som videreføres i 2016, hvorfor mindreforbruget forventes overført til 2016. Herudover er der et mindreforbrug på overførelser fra 2014 på 0,050 mio. kr. vedrørende delegationsrejse til Grønland, som er udskudt til 2016. Erhvervsudviklingspulje Puljen udgør oprindelig 0,799 mio. kr. og der er overført 0,004 mio. kr. fra sidste år. Der er på nuværende tidspunkt udmøntet 0,625 mio. kr., hvorfor puljen nu udgør 0,178 mio. kr. Puljens restbudget forventes anvendt i 2015.

Opmærksomhedspunkter Udmøntning fra erhvervsudviklingspuljen vil kunne resultere i, at budgetbeløb flyttes fra drift til anlæg, afhængig af udmøntningens formål. Anlæg Erhvervsudvalget anlæg Korrigeret Forbrug ultimo Forventet Afvigelse* (Mio. kr.) budget 2015 juli måned 2015 regnskab 2015 Erhvervsområdet 2,9 2,0 2,9 0,0 I alt 2,9 2,0 2,9 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Erhvervsområdet På erhvervsområdet har kommunalbestyrelsen den 18. november 2014 givet anlægsbevilling og rådighedsbeløb til Kattegatcentret med 2,025 mio. kr. til renovering af tag og 0,213 mio. kr. til opkøb af grund. Den 21. april 2015 har kommunalbestyrelsen i den ordinære overførselssag besluttet at der overføres 0,159 mio. kr. vedrørende renovering af Kattegatcentret. Den 16. juni 2015 har kommunalbestyrelsen besluttet, at der iværksættes ekstra anlæg i 2015, hvorfor der er givet anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 0,500 mio. kr. til projekt oplevelsesplads i Fjellerup. Der er godkendt anlægsbevilling og frigivet rådighedsbeløb til anlægsprojekterne og det forventes at hele anlægsbudgettet anvendes i indeværende år.

Bilag: 1.2. Anlægsoversigt - juli 2015.pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 19. august 2015 - Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 111857/15

Anlægsbudget juli 2015 Ekskl. Ældreboliger (1.000 kr.) Forventet regnskab 2015 Forventet Udvalg Tekst Forbrug Korr. budget regnskab 2015 Afvigelse i alt* ØKU - Anlæg Handicaprådets tilgængelighedspulje 88 170 170 0 Indt. jordforsyning boligformål pulje -2.500-2.500 0 Arealerhvervelse - pulje 1.500 1.500 0 Byggemodning - pulje 1.937 1.937 0 Indt. jordforsyning erhvervsformål pulje -543-543 0 IT-administration 2014 613 1.218 1.218 0 IT-anlægspulje 1.000 1.000 0 IT til administrationen herunder KOMBIT 3.000 2.400-600 Indretning af én indgang for unge 500 500 0 Flytning af mole i Bønnerup 625 625 625 0 Bønnerup Havn - anlægstilskud 2.296 2.296 2.296 0 Renov. Adm. Bygn. Arbejdsmiljørel. 2014 404 1.500 1.500 0 Implementering af ESDH 224 552 552 0 Møgelbjerg, Grenaa, etape 5-519 0 0 Salg af diverse bygninger og arealer 2014 0 0 0 Stålvej, Allingåbro 70 70 0 Industrivej, Ørum 348 348 0 Fuglsang/ Hessel, vejanlæg 100 0-100 Hestehaven, færdiggørelse af stamvej 190 0-190 Borgervenlig selvbetjening 422 422 0 Salg /køb af div bygninger og arealer 2015 14-312 -14 0 Arealerhvervelse - Reedomus 1.954 1.954 1.954 Udbredelse af bredbånds- og mobildækn. 4.000 4.000 0 ØKU - Anlæg Sum 5.700 16.074 17.435 1.064 BUU - Anlæg Daginstitution i Allingåbro 79 79 79 0 It-folkeskolen 1.489 1.489 0 Ny daginstitution (Auning) 2.937 10.668 8.168-2.500 Ombygning køkkener - madordning 16 16 16 0 Ung Norddjurs Allingåbroskolen 2.799 3.784 3.784 0 Vivild børneby 235 2.279 2.029-250 Ørum Skole erstatningsbyggeri pavilloner 1 500 200-300 Auning Skole etstatningsbyggeri 30 500 300-200 Indretning af personalepladser 31 573 50-523 Djurslandsskolen Ørum- renov. og nybygn. 1 1.000 50-950 Djurslandsskolen på gl. Voldby Skole 1 500 250-250 Djurslandsskolen afd. Damgården Ørum 1 500 200-300 Ny daginsttution (Østre Skole) 7.919 17.882 17.132-750 Etabl. af ventilationsanlæg Auning skole 166 166 166 0 It-dagtilbudsområdet 76 167 167 0 Børnebyer Rougsø- og Toubroskolen 50 50 50 0 Overbygning Auning 140 1.031 331-700 Overbygning Søndre Skole 100 100 100 0 Forbedringer Djurslandsskolen 100 100 0 Indretning af tandklinik - Søndre Skole 13 13 0 Legestuen i Grenaa 500 500 0 Etabl. af skaterfaciliteter i Grenaa 300 300 0 BUU - Anlæg Sum 14.581 42.196 35.473-6.723 EU - anlæg Kattegatcentret - renovering af tag 1.500 2.025 2.025 0 Kattegatcentret - opkøb af grund 213 213 0 Kattegatcentret - renovering 159 159 0 Oplevelsesplads i Fjellerup 450 500 500 0 EU - anlæg Sum 1.950 2.897 2.897 0 KUU - Anlæg Museum Østjylland tilgængelighedsprojekt -385-400 -400 0 Ungdomsunivers, Arresten 548 1.138 1.138 0 Områdefornyelse Grenaa Midtby 1.371 7.610 3.697-3.913 Voldby SFO lokaler 1.000 500-500

Forventet Udvalg Tekst Forbrug Korr. budget regnskab 2015 Afvigelse i alt* KUU - Anlæg Multilift Grenaa Svømmehal 100 100 0 Multiaktivitetspladser 550 550 0 Renovering haller og idrætsanlæg 2015 652 452-200 Nyt bibliotekssystem via Kombit 300 300 0 Stationsbygning Allingåbro 647 950 950 0 Multihus ved Nørre Djurs Hallen 108 108 0 Ørsted Rideklub 1.341 1.600 1.600 0 Renovering af haller og idrætsanlæg 2014 2 504 302-202 Multihal i Nørager 34 34 0 Banestien Allingåbro-Ryomgård -545-507 -545-38 Naturpark Randers Fjord 524 125 125 0 Porten til Naturpark Randers Fjord 766 450 450 0 Renovering Grenaa Idrætscenter 1.000 0-1.000 Multihus ved Åstruphallen 400 1.000 1.000 0 Ungdomsunivers, GD-N.P. Josiassensvej 300 0-300 Boldfang ny boldbane AIK 100 100 0 Multifunktionel naturhus, Grenaa strand 263 263 0 P-plads Nørredjurs Hallen 300 300 0 Pulje til vedligehold af forsamlingshuse 100 100 0 KUU - Anlæg Sum 4.670 17.277 11.124-6.153 MTU - Anlæg Energiinvesteringspulje 2.176 7.238 7.238 0 Indsats tomme boliger 2012 636 196 496 300 Nordkystvejen - ny belægning 2.000 2.000 0 Stiforbindelse ml. Sygehusvej-Skyttevej 36 200 200 0 Cykelsti Ålsrode 324 3.538 3.538 0 Bygningsrenovering skoler 4.000 4.000 0 Toiletter ved strande 500 500 0 Bygningrenoveringspulje 2014 1.441 2.183 2.183 0 Bygningsrenoveringspulje 2015 179 2.400 2.400 0 Klimahandlingsplan og energiplan 82 1.001 1.001 0 Kabellægning 2015 500 500 0 Gadebelysning LED-lys 5.000 2.500-2.500 Cykelpendlerpladser mm. 1 300 300 0 P-Pladser ved strande 25 600 600 0 Asfaltbelægninger 2015 574 2.338 2.338 0 Div. belægninger 2015-fortove, vejvedlig 4.133 11.175 11.175 0 Dokning Udbyhøj kabelfærge 800 800 800 0 Dokning Grenaa-Anholtfærgen 1.100 1.100 1.100 0 Letbanestation Trustrup 1.000 1.000 0 Renovering af legepladser 500 500 0 Indsats tomme boliger 2011 525 105 630 525 Vejføring i Glesborg 649 713 713 0 Kabellægning 2014 426 380 380 0 Belysningsplan + investering i LED-lys 171 253 253 0 Hovedgaden Allingåbro asfaltbelægning 343 1.000 1.000 0 Stiprojekt Allingåbro - Ørsted 102 2.149 549-1.600 Omfartsvej nord for Grenaa 2.111-1.422-1.422 0 Cykelsti Auning - Ø. Alling - Tårup 154 183 183 0 Forberedelse af el-målere - ledlys 288 1.320 1.320 0 Renovering af det gamle rådhus i Grenaa 140 87 87 0 Elektronisk byggesagsarkiv 512 718 718 0 Skolegade 15, Trustrup, nedrivning barak 240 240 0 Kyst og strandpulje 0 28 28 0 Asfalt Vestre Skovvej til Grenaa Idrætscenter 200 200 0 Pulje til landsbyfornyelse 2014 1.497 1.628 1.030-598 Pulje til landsbyfornyelse 2015 1.000 0-1.000 Sti mellem Fjellerup og Skovgårde 800 0-800 Revision af vandløbsregulativer mv. 214 214 0 Turiststi vest for Fjellerup 150 0-150 Asfaltbelægninger 2014 9 33 33 0 Trafikafvikling ny daginst. Kattagatskolen 58 58 0

Forventet Udvalg Tekst Forbrug Korr. budget regnskab 2015 Afvigelse i alt* Letbane - forlængelse til Grenaa havn 1.564 0-1.564 Asfaltbelægninger - ekstra 2015 978 11.555 11.555 0 Doktorgården Ørsted - parkering og adgang 15 15 0 ØsterAlling - afstribning vej 180 220 220 0 Hessel trinbræt - trafikafviklingsplan 100 100 0 Letbanestation Grenaa Syd 1.500 1.500 0 Stationsbygning Trustrup renov. Ventehus 935 935 0 MTU - Anlæg Sum 19.590 72.294 64.907-7.387 VPU - Anlæg Hjemmeplejen i Glesborg 138 1.530 330-1.200 Nyt aktivitetscenter i Ørsted 4.278 3.787 4.787 1.000 Pulje til velfærdsteknologi 405 900 900 0 532091 Etablering af nyt storkøkken 65 3.645 3.645 0 IT indenfor socialområdet 20 34 34 0 Frivillighus på Hedebocentret 300 300 0 VPU - Anlæg Sum 4.906 10.195 9.995-200 Hovedtotal 51.398 160.932 141.832-19.398

Bilag: 1.3. Erhvervsudviklingspuljens anvendelse 2015-19, pr. juli.pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 19. august 2015 - Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 111881/15

Erhvervsudviklingspuljen 2015-2019 Anvendelse 2015 2016 2017 2018 2019 Puljens oprindelige størrelse (Opgørelse i kr.) 1.000.000 1.000.000 1.000.000 1.000.000 1.000.000 KB 16/9 2014 Sag 8. Fokuseret erhvervsservice Havets Muligheder 2014-125.000 0 0 0 0 Budgetforliget 2015 via puljen afsættes et forøget tilskud til Business Region Aarhus -76.000-76.000-76.000-76.000-76.000 Vedtaget Budget 2015, puljens størrelse 799.000 924.000 924.000 924.000 924.000 EU 19/11 2014 Sag 7. Frigivelse af driftsmidler til VækstNorddjurs -50.000-50.000-50.000 0 0 KB 9/12 2014 Sag 24. Fra inrastruktur og trafikmodeller til mobilitet og adfærd -100.000-100.000 0 0 0 EU 4/3-15 Sag 6. Erhvervsklimaundersøgelse 2015-50.000 0 0 0 0 EU 8/4 2015 Sag 7. testprojekt tangdyrkning -100.000-100.000-100.000 0 0 KB 21/4 2015 Sag 2. Overførsel fra 2014 til 2015 4.000 0 0 0 0 EU 29/4-15 Sag 9. Djurslands Turistforening 100 års jubilæum -75.000 0 0 0 0 EU 29/4-15 Sag 6. Tilskud Bønnerup Sejlklub -20.000 0 0 0 0 EU 29/4-15 Sag 10. Tilskud til oplevelsesbus -30.000 0 0 0 0 EU 29/4-15 Sag 14. Fortsat indsats - Games R US -200.000-100.000 0 0 0 Budget 2016-2019 Teknisk korrektion T 115 reduktion i puljen til finansiering af byggerådgiver under økonomiudvalget 0-78.000-98.000-113.000-113.000 Nuværende restbudget i økonomisystemet 178.000 496.000 676.000 811.000 811.000 Disponerede sager: EU 3/6-15 Sag 4. Oplevelsesplads i Fjellerup iværksættelse af akut sikring af bygninger?

Bilag: 2.1. Note 8 Erhvervsudvalget halvårsregnskab 2015.pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 19. august 2015 - Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 111847/15

Note 8 Erhvervsudvalget Erhvervsudvalget samlet oversigt Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 10,3 10,1-0,3 Overførte driftsmidler 0,5 0,5-0,1 Drift i alt 10,9 10,6-0,3 Anlæg 2,9 2,9 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt, forskel i afvigelsen skyldes afrundinger Erhvervsudvalget udvikling i budgettet Budget 2013 (Mio. kr.) Oprindeligt budget Tillægsbevilling Korrigeret budget* Drift ekskl. overførte midler 8,0 2,4 10,3 Anlæg 0,0 2,9 2,9 * Forskel i afvigelsen skyldes afrundinger Budgetopfølgningen for juni måned viser på nuværende tidspunkt et forventet regnskab på 10,6 mio. kr. Det korrigerede budget incl. overførsler fra 2014 udgør 10,9 mio. kr. og på nuværende tidspunkt kalkuleres der med et mindreforbrug på 0,250 mio. kr., der forventes overført til 2016. Mindreforbruget vedrører Erhvervsmæssig Branding, der er et flerårigt projekt som videreføres i 2016. Herudover er der et mindreforbrug på overførsler fra 2014 på 0,050 mio. kr. vedrørende delegationsrejse til Grønland, som er udskudt til 2016.

Erhvervsudvalget drift fordelt på områder (Mio. kr.) Korrigeret budget eksklusiv overførsler 2015 Forbrug ultimo juni 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse ekskl. forbrug af overførsler* Turisme 6,8 4,7 6,8 0,0 Erhvervsservice og iværksætteri 3,4 2,2 3,1-0,3 Erhvervsudviklingspulje 0,2 0,0 0,2 0,0 I alt 10,3 6,9 10,1-0,3 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Erhvervsudvalget forbrug af overførsler Udvikling i overførte beløb fra tidligere år (Mio. kr.) Turisme Erhvervsservice og iværksætteri Erhvervsudviklingspulje I alt Overført fra tidligere år Forventet forbrug af overførte beløb Rest af overførte beløb 0,2 0,2 0,0 0,3 0,3 0,1 0,0 0,0 0,0 0,5 0,5 0,1 Turisme På nuværende tidspunkt udviser området et forbrug på 4,7 mio. kr., svarende til 67 % af det korrigerede budget til turisme incl. overførsler fra 2014, som udgør 0,2 mio. kr. Årsagen til det relativt store forbrug skyldes, at en række tilskud for 2015 bogføres og udbetales først i regnskabsåret. Erhvervsservice og iværksætteri På nuværende tidspunkt udviser området et forbrug på 2,2 mio. kr., svarende til 61 % af det korrigerede budget til erhvervsservice- og iværksætteri incl. overførsler fra 2014, som udgør 0,3 mio. kr. Der forventes en mindreudgift på 0,250 mio. kr. til projekt Erhvervsmæssig Branding, der er et flerårigt projekt som videreføres i 2016, hvorfor mindreforbruget forventes overført til 2016. Herudover er der et mindreforbrug på overførsler fra 2014 på 0,050 mio. kr. vedrørende delegationsrejse til Grønland, som er udskudt til 2016. Erhvervsudviklingspulje Puljen udgør oprindelig 0,799 mio. kr. og der er overført 0,004 mio. kr. fra sidste år. Der er på nuværende tidspunkt udmøntet 0,625 mio. kr., hvorfor puljen nu udgør 0,178 mio. kr. Puljens restbudget forventes anvendt i 2015.

Opmærksomhedspunkter Udmøntning fra erhvervsudviklingspuljen vil kunne resultere i, at budgetbeløb flyttes fra drift til anlæg, afhængig af udmøntningens formål. Erhvervsudvalget anlæg Korrigeret budget 2015 Forbrug ultimo juni 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse* (Mio. kr.) Erhvervsområdet 2,9 2,0 2,9 0,0 I alt 2,9 2,0 2,9 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt På erhvervsområdet har kommunalbestyrelsen en 18. november 2014 givet anlægsbevilling og rådighedsbeløb til Kattegatcentret med 2,025 mio. kr. til renovering af tag og 0,213 mio. kr. til opkøb af grund. Den 21. april 2015 har kommunalbestyrelsen i den ordinære overførselssag besluttet at der overføres 0,159 mio. kr. vedrørende renovering af Kattegatcentret. Den 16. juni 2015 har kommunalbestyrelsen besluttet, at der iværksættes ekstra anlæg i 2015, hvorfor der er givet anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 0,500 mio. kr. til projekt oplevelsesplads i Fjellerup. Der er godkendt anlægsbevilling og frigivet rådighedsbeløb til anlægsprojekterne og det forventes at hele anlægsbudgettet anvendes i indeværende år.

Bilag: 2.2. Anlægsoversigt - juni 2015.pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 19. august 2015 - Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 111844/15

Anlægsbudget juni 2015 Ekskl. Ældreboliger (1.000 kr.) Forventet regnskab 2015 Forventet Udvalg Tekst Forbrug Korr. budget regnskab 2015 Afvigelse i alt* ØKU - Anlæg Handicaprådets tilgængelighedspulje 88 170 170 0 Indt. jordforsyning boligformål pulje -2.500-2.500 0 Arealerhvervelse - pulje 1.500 1.500 0 Byggemodning - pulje 1.937 1.937 0 Indt. jordforsyning erhvervsformål pulje -543-543 0 IT-administration 2014 468 1.218 1.218 0 IT-anlægspulje 1.000 1.000 0 IT til administrationen herunder KOMBIT 3.000 2.400-600 Indretning af én indgang for unge 500 500 0 Flytning af mole i Bønnerup 625 625 625 0 Bønnerup Havn - anlægstilskud 2.296 2.296 2.296 0 Renov. Adm. Bygn. Arbejdsmiljørel. 2014 73 1.500 1.500 0 Implementering af ESDH 220 552 552 0 Møgelbjerg, Grenaa, etape 5-519 0 0 Salg af diverse bygninger og arealer 2014 0 0 0 Stålvej, Allingåbro 70 70 0 Industrivej, Ørum 348 348 0 Fuglsang/ Hessel, vejanlæg 100 0-100 Hestehaven, færdiggørelse af stamvej 190 0-190 Borgervenlig selvbetjening 422 422 0 Salg /køb af div bygninger og arealer 2015 14-312 -14 0 Arealerhvervelse - Reedomus 1.954 1.954 1.954 Udbredelse af bredbånds- og mobildækn. 4.000 4.000 0 ØKU - Anlæg Sum 5.219 16.074 17.435 1.064 BUU - Anlæg Daginstitution i Allingåbro 79 79 79 0 It-folkeskolen 1.489 1.489 0 Ny daginstitution (Auning) 2.522 10.668 8.168-2.500 Ombygning køkkener - madordning 16 16 16 0 Ung Norddjurs Allingåbroskolen 2.799 3.784 3.784 0 Vivild børneby 235 2.279 2.029-250 Ørum Skole erstatningsbyggeri pavilloner 500 200-300 Auning Skole etstatningsbyggeri 30 500 300-200 Indretning af personalepladser 31 573 53-520 Djurslandsskolen Ørum- renov. og nybygn. 1.000 50-950 Djurslandsskolen på gl. Voldby Skole 500 250-250 Djurslandsskolen afd. Damgården Ørum 500 200-300 Ny daginsttution (Østre Skole) 7.920 17.882 17.132-750 Etabl. af ventilationsanlæg Auning skole 166 166 166 0 It-dagtilbudsområdet 76 167 167 0 Børnebyer Rougsø- og Toubroskolen 50 50 50 0 Overbygning Auning 140 1.031 331-700 Overbygning Søndre Skole 100 100 100 0 Forbedringer Djurslandsskolen 100 100 0 Indretning af tandklinik - Søndre Skole 13 13 0 Legestuen i Grenaa 500 500 0 Etabl. af skaterfaciliteter i Grenaa 300 300 0 BUU - Anlæg Sum 14.163 42.196 35.476-6.720 EU - anlæg Kattegatcentret - renovering af tag 1.500 2.025 2.025 0 Kattegatcentret - opkøb af grund 213 213 0 Kattegatcentret - renovering 159 159 0 Oplevelsesplads i Fjellerup 450 500 500 0 EU - anlæg Sum 1.950 2.897 2.897 0 KUU - Anlæg Museum Østjylland tilgængelighedsprojekt -385-400 -400 0 Ungdomsunivers, Arresten 548 1.138 1.138 0 Områdefornyelse Grenaa Midtby 1.371 7.610 3.697-3.913 Voldby SFO lokaler 1.000 500-500

Forventet Udvalg Tekst Forbrug Korr. budget regnskab 2015 Afvigelse i alt* KUU - Anlæg Multilift Grenaa Svømmehal 100 100 0 Multiaktivitetspladser 550 550 0 Renovering haller og idrætsanlæg 2015 652 452-200 Nyt bibliotekssystem via Kombit 300 300 0 Stationsbygning Allingåbro 647 950 950 0 Multihus ved Nørre Djurs Hallen 108 108 0 Ørsted Rideklub 962 1.600 1.600 0 Renovering af haller og idrætsanlæg 2014 2 504 302-202 Multihal i Nørager 34 34 0 Banestien Allingåbro-Ryomgård -507-545 -38 Naturpark Randers Fjord 524 125 125 0 Porten til Naturpark Randers Fjord 766 450 450 0 Renovering Grenaa Idrætscenter 1.000 0-1.000 Multihus ved Åstruphallen 400 1.000 1.000 0 Ungdomsunivers, GD-N.P. Josiassensvej 300 300-300 Boldfang ny boldbane AIK 100 100 0 Multifunktionel naturhus, Grenaa strand 263 263 0 P-plads Nørredjurs Hallen 300 300 0 Pulje til vedligehold af forsamlingshuse 100 100 0 KUU - Anlæg Sum 4.836 17.277 11.423-6.153 MTU - Anlæg Energiinvesteringspulje 2.130 7.238 7.238 0 Indsats tomme boliger 2012 631 196 496 300 Nordkystvejen - ny belægning 2.000 2.000 0 Stiforbindelse ml. Sygehusvej-Skyttevej 36 200 200 0 Cykelsti Ålsrode 324 3.538 3.538 0 Bygningsrenovering skoler 4.000 4.000 0 Toiletter ved strande 500 500 0 Bygningrenoveringspulje 2014 1.431 2.183 2.183 0 Bygningsrenoveringspulje 2015 179 2.400 2.400 0 Klimahandlingsplan og energiplan 137 1.001 1.001 0 Kabellægning 2015 500 500 0 Gadebelysning LED-lys 5.000 2.500-2.500 Cykelpendlerpladser mm. 1 300 300 0 P-Pladser ved strande 25 600 600 0 Asfaltbelægninger 2015-16 2.338 2.338 0 Div. belægninger 2015-fortove, vejvedlig 3.894 11.175 11.175 0 Dokning Udbyhøj kabelfærge 800 800 800 0 Dokning Grenaa-Anholtfærgen 1.100 1.100 1.100 0 Letbanestation Trustrup 1.000 1.000 0 Renovering af legepladser 500 500 0 Indsats tomme boliger 2011 525 105 630 525 Vejføring i Glesborg 449 713 713 0 Kabellægning 2014 426 380 380 0 Belysningsplan + investering i LED-lys 171 253 253 0 Hovedgaden Allingåbro asfaltbelægning 299 1.000 1.000 0 Stiprojekt Allingåbro - Ørsted 64 2.149 549-1.600 Omfartsvej nord for Grenaa 2.083-1.422-1.422 0 Cykelsti Auning - Ø. Alling - Tårup 154 183 183 0 Forberedelse af el-målere - ledlys 288 1.320 1.320 0 Renovering af det gamle rådhus i Grenaa 87 87 0 Elektronisk byggesagsarkiv 512 718 718 0 Skolegade 15, Trustrup, nedrivning barak 240 240 0 Kyst og strandpulje 0 28 28 0 Asfalt Vestre Skovvej til Grenaa Idrætscenter 200 200 0 Pulje til landsbyfornyelse 2014 1.411 1.628 1.030-598 Pulje til landsbyfornyelse 2015 1.000 0-1.000 Sti mellem Fjellerup og Skovgårde 800 0-800 Revision af vandløbsregulativer mv. 214 214 0 Turiststi vest for Fjellerup 150 0-150 Asfaltbelægninger 2014 33 33 0 Trafikafvikling ny daginst. Kattagatskolen 58 58 0

Forventet Udvalg Tekst Forbrug Korr. budget regnskab 2015 Afvigelse i alt* Letbane - forlængelse til Grenaa havn 1.564 0-1.564 Asfaltbelægninger - ekstra 2015 11.555 11.555 0 Doktorgården Ørsted - parkering og adgang 15 15 0 ØsterAlling - afstribning vej 180 220 220 0 Hessel trinbræt - trafikafviklingsplan 100 100 0 Letbanestation Grenaa Syd 1.500 1.500 0 Stationsbygning Trustrup renov. Ventehus 935 935 0 MTU - Anlæg Sum 17.232 72.294 64.907-7.387 VPU - Anlæg Hjemmeplejen i Glesborg 38 1.530 330-1.200 Nyt aktivitetscenter i Ørsted 4.221 3.787 4.787 1.000 Pulje til velfærdsteknologi 342 900 900 0 532091 Etablering af nyt storkøkken 50 3.645 3.645 0 IT indenfor socialområdet 20 34 34 0 Frivillighus på Hedebocentret 300 300 0 VPU - Anlæg Sum 4.672 10.195 9.995-200 Hovedtotal 48.072 160.932 142.134-19.396

Bilag: 2.3. Erhvervsudviklingspuljens anvendelse 2015-19, pr. juni.pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 19. august 2015 - Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 111852/15

Erhvervsudviklingspuljen 2015-2019 Anvendelse 2015 2016 2017 2018 2019 Puljens oprindelige størrelse (Opgørelse i kr.) 1.000.000 1.000.000 1.000.000 1.000.000 1.000.000 KB 16/9 2014 Sag 8. Fokuseret erhvervsservice Havets Muligheder 2014-125.000 0 0 0 0 Budgetforliget 2015 via puljen afsættes et forøget tilskud til Business Region Aarhus -76.000-76.000-76.000-76.000-76.000 Vedtaget Budget 2015, puljens størrelse 799.000 924.000 924.000 924.000 924.000 EU 19/11 2014 Sag 7. Frigivelse af driftsmidler til VækstNorddjurs -50.000-50.000-50.000 0 0 KB 9/12 2014 Sag 24. Fra inrastruktur og trafikmodeller til mobilitet og adfærd -100.000-100.000 0 0 0 EU 4/3-15 Sag 6. Erhvervsklimaundersøgelse 2015-50.000 0 0 0 0 EU 8/4 2015 Sag 7. testprojekt tangdyrkning -100.000-100.000-100.000 0 0 KB 21/4 2015 Sag 2. Overførsel fra 2014 til 2015 4.000 0 0 0 0 EU 29/4-15 Sag 9. Djurslands Turistforening 100 års jubilæum -75.000 0 0 0 0 EU 29/4-15 Sag 6. Tilskud Bønnerup Sejlklub -20.000 0 0 0 0 EU 29/4-15 Sag 10. Tilskud til oplevelsesbus -30.000 0 0 0 0 EU 29/4-15 Sag 14. Fortsat indsats - Games R US -200.000-100.000 0 0 0 Budget 2016-2019 Teknisk korrektion T 115 reduktion i puljen til finansiering af byggerådgiver under økonomiudvalget 0-78.000-98.000-113.000-113.000 Nuværende restbudget i økonomisystemet 178.000 496.000 676.000 811.000 811.000 Disponerede sager: EU 3/6-15 Sag 4. Oplevelsesplads i Fjellerup iværksættelse af akut sikring af bygninger?

Bilag: 3.1. EU A603 Kattegatcentrets fremtidige investeringer.pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 19. august 2015 - Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 111459/15

Erhvervsudvalget Anlægsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Kattegatcentrets fremtidige investeringer Nr. A603 (Mio. kr. i 2016-priser) 2016 2017 2018 2019 Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 5,000 5,000 5,000 5,000 01.01.2016 Indtægter Jordforsyning(J)/Øvrige projekter(ø) Netto 5,000 5,000 5,000 5,000 Ø - = mindreindtægt/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Konsekvens for driften? Antal fuldtidsstillinger 0 0 0 0 Nej Beløb optaget i 2015 budget Konsekvens for drift (mio. kr.) 0 0 0 0 Optaget på drift Nej Optaget på anlæg Anlægsbevilling givet Nej Nej Baggrund for og beskrivelse af anlægsforslaget Kattegatcentret har i 2014 og 2015 modtaget et ekstraordinært driftstilskud på i alt 2 mio. kr. samt midler til renovering af bygninger og etablering af solcelleanlæg. Såfremt Kattegatcentret fortsat skal være ét af Norddjurs Kommunes fyrtårne inden for turisme og erhvervsudvikling baseret på havets muligheder skal der investeres i de kommende år. Der er behov for at udvikle stedet for fortsat at tiltrække publikum og skabe plads til mere fleksibel formidling, der kan skabe plads til nye tiltag med jævne mellemrum. Der afsættes derfor 5 mio. kr. årligt til medfinansiering af Kattegatcentrets udvikling. Konsekvenser for driften Ingen. 1

Bilag: 3.2. Anlægsoversigt 2016-2019 - EU.pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 19. august 2015 - Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 111901/15

Anlægsforslag budget 2016-2019 Udvalg Prioritering Nr. Tekst 2016 2017 2018 2019 EU 1 A601 Viden Djurs nye uddannelser 1,000 1,000 0,000 0,000 1 A602 Renovering af Kattegatcentret 4,300 4,000 4,500 1,200 NY A603 NY Kattegatcentrets fremtidige investeringer 5,000 5,000 5,000 5,000 EU Total 10,300 10,000 9,500 6,200

Bilag: 4.2. Bilag - Driftsinstruks - toiletter Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 19. august 2015 - Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 99699/15

Orientering til Erhvervsudvalget Drift af toiletter Opgavens omfang Opgaven omfatter al indvendig vedligeholdelse af de offentlige toiletter, herunder rengøring, almindelig reparation og reparation efter hærværk. Findes ophavsmanden til hærværket tilsendes faktura for udført arbejde. Betalingen for drift af toiletter konteres på konto 00.25 Fastlagt serviceniveau Opgaven indgår som en del af den samlede budgetramme for ovenstående kontoområde, der udmøntes af forvaltningen. Åbning og rengøring af offentlige toiletter Standardopgave, tilstandskrav Hvis et toilet skal repareres, aflåses toilettet indtil det igen er i funktion. Standardopgave, udførelseskrav Stedbetegnelse for offentlige toiletter Allingåbro, Gjerrild Nordstrand, Fjellerup(3), Voer, St. Sjørup, Lystrup strand(2), Rygårde strand(3), Skovgårde(2) Udbyhøj syd Åbningstider og rengøring Åbent i uge 15-42. Rengøres efter plan: Uge 15-20 1 gang ugentligt Uge 20-26 2 gange ugentligt Uge 27-33 7 gange ugentligt Uge 34-42 2 gange ugentligt Åbent hele året. Rengøring efter plan: Uge 38-23 - 1 gang ugentligt Uge 24-26 2 gange ugentligt Uge 27-33 7 gange ugentligt Uge 34-37 2 gange ugentligt

Gjerrild Klint og Fannerup Åbent hele året. Rengøres 1 gang ugentligt Fjellerup Østergård Åbent i uge 15 43. Rengøres efter plan: Uge 15-26 1 gang ugentligt Uge 27-33 2 gange ugentligt Uge 34-43 1 gange ugentligt Bønnerup Åbent i uge 15 42 Rengøres efter plan: Uge 15-26 1 gang ugentligt Uge 27-33 7 gange ugentligt Uge 34-42 2 gange ugentlig (lukket uge 38, toilette med brus samt lystbådehavnen) Uge 42-12 2 toilette åbnet rengøres 1 gang ugentlig Grenaa strand(5) Åbent i uge 22 42 Rengøres efter plan: Uge 22-26 2 gang ugentligt Uge 27-33 7 gange ugentligt Uge 34-42 2 gange ugentligt Toilet ved naturskolen og helikopterpladsen åbnes i påsken. Grenaa by(4) Åbent hele året, toilet i Anlægget åbent i uge 15-42 Rengøres efter plan: Uge 34-26 alle dage undt. søndag Uge 27-33 7 gange ugentlig Eksempler på forskellige toiletbygninger: Toilet Strandvænget 7 i Rygårde

Toiletbygning Klitten 125 i Grenaa Toiletbygning Kærvejen, St. Sjørup. Paradiset

Bilag: 4.1. bilag - Driftsinstruks - strande al drift Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 19. august 2015 - Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 99683/15

Orientering til Erhvervsudvalget Stranddrift. Opgavens omfang Opgaven omfatter fjernelse af affald, tang og ukrudt, sikre tilgængelighed og sikkerhed, op-/ ned-tagning og vedligehold af inventar, opdatering på strandene om status på Blå flag, samt oprensning af dræn og vandløb med udløb til strandene. Betalingen for drift af strande fordeler sig på konto 00.28 og konto 00.32 Drift af toiletter er beskrevet i bilag Drifts orientering Toiletter Fastlagt serviceniveau Opgaven indgår som en del af den samlede budgetramme for ovenstående kontoområder, der udmøntes af forvaltningen. Politisk er der yderligere afsat et beløb under grøn pulje med særligt fokus på renholdelsen på strande, herunder fjernelse af opskyllet tang, samt parkeringsarealer langs strandene. Tømning af affaldsstativer Der findes affaldsstativer permanet på alle strande. Fra 1. maj til 1. oktober opsættes ekstra stativer 50 stk. på Grenaa strand, 3 stk. på Lystrup Strand, samt 25 stk. på Fjellerup Strand. Der fjernes større løst affald med håndmand efter udførelseskrav. Affaldsstativer tømmes efter udførelseskrav. Kravene er, at de ikke må være fyldte og medføre lugtgener. Standardopgave, udførelseskrav Områder Frekvens for renholdelse og tømning af affaldsstativer Alle strande 1/12-31/3 1 gang ugentligt 1/4-30/5 2 gange ugentligt 1/6 31/8 Alle dage 1/9 30/11 2 gange ugentligt Grenaa forstrand og klit Fjernelse af større løst affald - 1 gang ugentligt

Fjernelse af tang og ukrudt I Fjellerup er der i år etableret en ny aftale om fjernelse af tang for private lodsejere. Der fjernes ikke tørt tang. Standardopgave, tilstandskrav Der fjernes kun rådnende tang på varme sommerdage, for at undgå lugtgener på de kommunale strandarealer i Grenaa og Fjellerup. På de øvrige Blå Flag strande foretages der kun undtagelsesvist fjernelse af rådnende tang. Ukrudt må max blive 10-15 cm., der harves normalt 3-4 gange i sæsonen. Standardopgave, udførelseskrav Områder Alle strande Grenaa og Fjellerup strande Tidsperiode for fjernelse af tang og ukrudt Opstart 1. juli og ophør 15. august, rykkes efter behov 1. juni til badesæsonen er slut Handicapadgange Handicap nedgangen ved Rygårde strand er renoveret i 2015. Adgange i Grenaa renoveres i 2015 ved redningsvejen og nedkørslen ved livreddertårn. Renoveringerne betales på konto 00.28 Grøn pulje. Standardopgave, udførelseskrav på alle strande Der fjernes sand efter behov fra handicap adgange året rundt. Alle adgange til strande ordnes senest i maj, med sikring af fritrum(beskæring af generende beplantning), tjek at strandnumrene er synlige og læsbare, tjek redningsposter, samt opret stier og veje. Fejl og mangler vedrørende strandnumre og redningsposter meddeles til Driftkontor.

P-pladser Ved Grenaa strand foretages et hovedeftersyn af redningsveje og grusparkering medium maj. Ved andre strande følges plan for vedligeholdelse af grusparkeringspladser, betales på konto 02. Oprensning af bagvedliggende dræn og grøfter Ved St. Sjørup sommerhusområde oprenses grøfter på stranden i september. Drænudløb ved Rygårde strand tjekkes løbende. Begge opgaver betales på konto 00.48 Vandløb. Blå Flag Klargøring af montrer, og hejsning af flag udføres inden 5. juni. Flag hjemtages og montrer ryddes ultimo september. Der er løbende opsætning af badevandsopslag i montrerne samt evt. badningsforbud. Nødtelefoner klargøres med eftersyn og opsætning i forbindelse med Blå flag, ultimo april og nedtages medium september. Drift af inventar Handicapbro ved Polderrev lægges ud fra medium april til medium oktober. Ny handicapbro ved Rygårde strand kommer til at indgå i samme turnus. Beach volley bane på Rygårde strand opsættes juni-september. Banen på Grenaa Strand er fastmonteret og kan benyttes hele året. Strandnumre er opstillet efter Rigspolitiets anvisninger, skilte og standere er betalt af TrygFonden, NDK har betalt opsætning. Fremtidig drift afholdes af NDK, der føres årligt tilsyn med at skiltene er synlige og læsebare, se Handicap adgange. Livreddertårn opsættes på Grenaa Strand 20. juni - 15. august, opbevares om vinteren på entreprenørgården i Grenaa. Tårnet bemandes af folk fra livredderskolen. Tårnet er sponseret at Tryg-fonden. Op-/nedtagning, transport og opbevaring betales på konto 00.28. Sikkerhedsbøjer udlægges 300 m. fra land for at adskille sejlere og badende primo maj og hjemtages ultimo september.

Redningsposter, de sidste gamle redningsposter bliver udfaset i 2015 og erstattet med nye sponsoreret af TrygFonden. Redningsposterne står ved alle strandnumre og tjekkes årligt, se Handicap adgange. Flaskecontainer ved Katholm strandvej tømmes februar af RenoDjurs, samt efter behov, tjekkes ved tømning af affaldsstativer. Betales på konto 00.38. Vindpose på helikopterplads ved Polderrev kontrolleres og evt. udskiftes hvert år i april.

Bilag: 4.3. bilag: Driftsinstruks fejning og opsamling af affald Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 19. august 2015 - Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 99300/15

Orientering til Erhvervsudvalget Fejning og opsamling af affald Fejning og opsamling af affald på gader, stier, pladser og torve og strande. Opgavens omfang Opgaven omfatter fjernelse af affald på offentlige arealer f.eks. veje og fortov, parker og p-pladser, samt større affald, herreløs affald, henlagt på kommunale arealer, f.eks. ratepladser o. lign. Findes der en ejer til herreløst affald tilsendes faktura for udført arbejde. Betalingen for opsamling af affald på offentlige arealer fordeler sig på følgende konti: Opsamlet på kommunale grunde på konto 00.22 Opsamlet ved kommunale ejendomme konto 00.25-00.26 Opsamlet i grønne områder, ved shelters, fortidsminder og naturstier på konto 00.28 Opsamlet på idrætsanlæg på konto 00.32 Opsamlet i skove og på naturplejeområder på konto 00.38 Opsamlet ved og i vandløb på konto 00.48 Opsamlet ved og på gader, stier, torve, vejbeplantninger og busstop på konto 02 Renholdelse på strandene er beskrevet i bilag Drifts orientering Strande Fastlagt serviceniveau Opgaven indgår som en del af den samlede budgetramme for ovenstående kontoområder, der udmøntes af forvaltningen. Politisk er der yderligere afsat et beløb under grøn pulje med særligt fokus på renholdelse langs vejene og på strandene. Fejning og opsamling af affald på faste belægninger Større affald på græsarealer fjernes af medarbejder inden græsklipning(beskrevet i plejeplan for græs).

Stålkoste/børste må ikke anvendes til fejning/ukrudtsbekæmpelse på belægninger af beton. For alle arealer gælder, at der i løvfaldstid må forekomme en vis mængde visne blade. Mængden må ikke virke skæmmende. Brolagte arealer skal fejes skånsomt. Hvor fugematerialet fjernes ved fejning, skal der genudlægges stenmel i fugerne. Genudlægning af stenmel sker 2 gange årligt, en gang forår og en gang efterår. Renholdelsen skal udføres efter kvalitetskrav, hvilket indebærer, at alle krav om forekomst af affald, jf. nedenfor, skal overholdes umiddelbart efter renholdelsens udførelse. Affaldstype Løst snavs og sand/grus Kvalitetskrav Efter fejning med lille fejemaskine skal løst snavs, sand og grus generelt være fjernet. På vanskeligt tilgængelige steder må der forekomme lidt løst snavs (hjørner, under parkerede biler mv.). Ved øvrig renholdelse fjernes løst snavs, hvis dette forekommer i større ansamlinger. Mindre affald Let affald Må ikke forekomme i tydelige ansamlinger, så det virker skæmmende, jf. billeder nedenfor. Må generelt ikke forekomme. Kvalitetskrav for mindre affald illustreret ved følgende fotos: Renhold tilfredsstillende, når mindre affald forekommer spredt som her. For meget mindre affald. Renhold tilfredsstillende. For meget mindre affald. Fejning og opsamling af affald på gader, pladser og torve Standardopgave, udførelseskrav

Områder Grenaa centrum: omhandlende gader, gågader, stier, torve og pladser. I gågaderne påhviler fejning og opsamling af affald grundejerne til vejmidten ifølge Regulativ for Torvet, Kirketorvet, Rådhustorvet og Torvet ved Djurslands museum (marts 2006). Dog kan der fejes hvis der ligger glasskår eller lign. OBS: Fejning af Grenaas gågader, fra vandrende til vandrende, alle ugens dage er igangsat juli 2015. Fra 15. august vil der blive fejet efter behov ifølge frekvens for renholdelse for fejning med suge/fejemaskine. Frekvens for renholdelse Opsamling af affald: 2/1 til 15/4 mandag og fredag. 15/4 til 15/6 mandag, onsdag og fredag. 16/6 til 15/8 alle dage undtaget mandag 16/8 til 20/10 mandag, onsdag og fredag. 21/10 til 30/11 mandag og fredag. 1/12 til 31/12 mandag, onsdag, fredag og Lørdag. Arbejdet skal være afsluttet senest kl. 10.00 de pågældende dage. Fejning med suge/fejemaskine: 2. Nytårsdag. Der fejes i forbindelse med oprydning efter nytårsaften. Der fejes i forbindelse med diverse arrangementer f.eks. Open by night, konfirmationer osv. 2/1 til 15/4 mandag og fredag. 15/4 til 15/6 mandag, onsdag og fredag. 16/6 til 15/8 alle dage 16/8 til 20/10 mandag, onsdag og fredag. 21/10 til 30/11 mandag og fredag. 1/12 til 31/12 onsdag, fredag, lørdag og søndag. Efter fejningen må der ikke forekomme løst snavs, jord, grus, mindre affald og let affald nogen steder. Der skal fejes manuelt, hvor maskine ikke kan komme frem. P-pladser i Grenaa P-pladser fejes 1 gang pr år. Efter fejningen må der ikke forekomme løst snavs, jord, grus, mindre affald og let affald nogen steder. Der fejes i perioden 1. april 1. september Fortove i Grenaa, ud for kommunale ejendomme og parker Blade på veje i Grenaa Veje indenfor byskilte (alle byer) Fejes 3 gange pr. år. Efter fejningen må der ikke forekomme løst snavs, jord, grus, mindre affald og let affald nogen steder. Der fejes hver 14. dag i perioden med løvfald. Efter fejning må der ikke være nævneværdige mængder af blade Der fejes 1 gang pr år. Efter fejningen må der ikke forekomme løst snavs, jord, grus, mindre affald og let affald nogen steder. Der fejes langs helleanlæg og øer. Der fejes i perioden 1. april 1. september Fjellerup og Bønnerup dog inden 1. juli Helleanlæg Fejes 1 gang om året, i perioden april-maj.

Fejning af stier Hovedparten af de omfattede stier er med asfaltbelægning. Derudover er der enkelte stier med flisebelægning og betonstensbelægning. Fejning af stier inden vejarealet fremgår af kort. Kvalitetskrav: Fejning af stier langs veje skal koordineres med den udfører, som har entreprisen med de 4 årlige fejninger langs kantsten. På stier, hvor fejning foretages med traktor med kost, skal "let affald" og "større affald" opsamles og fjernes. Mindre affald og snavs skal fjernes, og kan fejes uden for belægningen. Hvis der er større ophobninger af jord eller sand, skal dette dog opsamles og fjernes. Efter fejningen må der ikke forekomme løst snavs, jord, grus, mindre affald og let affald nogen steder. Standardopgave, udførelseskrav Udførelseskrav Fejning af stier med fast belægning i grønne områder Beskrivelse Fejning foretages med fejesugemaskine eller traktor m. kost. Hele arealet fejes 4 gange pr. år: 1 gang i april, juni og august 1 gang efter løvfald, senest 1. december. Fejning af stier med fast belægning 2 gange årligt: Fejning foretages med traktor med kost. Hele arealet fejes 2 gange pr. år: 1 gang i april 1 gang efter løvfald, senest 1. december. 1.1 Tømning af affaldskurve Standardopgave, tilstandskrav Affaldskurvene ikke må være fyldte og medføre lugtgener. Hvis der er løst affald ved affaldskurve, skal dette opsamles og fjernes ved tømning af affaldskurv. Med "løst affald" menes, affald, som af forskellige årsager (blæst, fugle, smadret glas mv.) ligger indenfor en afstand af 10 m. fra affaldskurven på offentligt areal, herunder fortov og eventuel beplantning i skel. Områder Vejledende frekvens for tømning

Grenaa by samt Grenaa Station 2. Nytårsdag og 2. Juledag samt fredag og søndag i påsken. 2/1 til 15/4 Mandag og fredag. 16/4 til 15/6 Mandag, onsdag og fredag. 16/6 til 15/8 Alle dage, undtaget mandag. Fra 16/6 til 15/8 Medtages endvidere affalds- kurve på Havneplads og Strandgade om lørdagen. 16/8 til 20/10 Mandag, onsdag, og fredag. 21/10 til 30/11 Mandag og fredag. 1/12 til 31/12 Onsdag, fredag, lørdag og søndag. Endvidere 4-5 konfirmationsdage om foråret samt efter open by night arrangementer 4-6 gange pr. år. Arbejdet skal være afsluttet senest kl. 10.00 de pågældende dage. Grenaa udenfor centrum Auning, Allingåbro, Ørsted, Vivild, Glesborg, Fjellerup, Bønnerup og Udby havn 1 gange ugentligt året rundt, samme dag hver uge 16/8 til 31/3 Hver anden uge 1/4 til 15/6 Mandag og fredag 16/6 til 15/8 Mandag til fredag Arbejdet skal være afsluttet senest kl. 10.00 de pågældende dage. Øvrige byområder og busstop Landområder uden for byskilt Hver uge Hver uge

Bilag: 5.1. StatusKommunikationAug2015.docx Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 19. august 2015 - Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 111999/15

Status kommunikation / internationale aktiviteter 27-28. maj: Produktkendskabstur for 30 Stena Line marketing- og frontmedarbejdere fra Sverige, Norge og Danmark. Turen var arrangeret af Destination Djursland med deltagelse af Visit Aarhus og Visit Randers. 3-5. juni: Pressebesøg på Djursland af svenske journalister og bloggere i samarbejde med VDK Sverige. 8-11. juli: Pressebesøg på Anholt af journalist. 11-14. juli: Pressebesøg på Djursland af journalist. 10-16. august: Besøg på Djursland af blogger. Besøget er arrangeret af Destination Djursland i samarbejde med VDK Holland. Visit Aarhus indgår i besøget. Ni udsendte pressemeddelelser og fem artikler til Turistavisen Djursland. Redaktionel omtale: Kulør, maj udgave (gratis magasin Spar-kæden) om cykelferie Femina, juli om Ebeltoft og Mols Else Brask 6. august 2015 Destination Djursland, Ny Lufthavnsvej 21, DK-8560 Kolind Tlf. +45 8752 1800 Email: djursland@visitdjursland.com www.visitdjursland.com Bank: Djurslands Bank 7321 2002932 CVR: 18569086

Bilag: 9.1. Erhvervsklima Norddjurs Kommune 2015 - Rapport.pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 19. august 2015 - Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 110583/15

ERHVERVSKLIMAMÅLING RAPPORT JULI 2015

Indhold 1. INDLEDNING OG OPSUMMERING... 3 2. VIRKSOMHEDERNES OVERORDNEDE TILFREDSHED MED KOMMUNEN.. 7 3. VIRKSOMHEDERNES TILFREDSHED MED KOMMUNEN PÅ SPECIFIKKE PARAMETRE. 13 4. SAGSBEHANDLING... 29 5. VIRKSOMHEDERNES EGNE FORSLAG. 34 6. KOMMMUNESPECIFIKKE SPØRGSMÅL... 38

1 INDLEDNING OG OPSUMMERING I dette afsnit præsenteres baggrunden for undersøgelsen og det anvendte undersøgelsesdesign. De væsentligste resultater bliver ligeledes præsenteret i dette afsnit. 3

Indledning Om undersøgelsen BAGGRUND Norddjurs Kommune arbejder løbende med den erhvervspolitiske indsats i kommunen. I den forbindelse har Norddjurs Kommune ønsket input fra kommunens erhvervsliv. Derfor har kommunen fået foretaget en kommunal erhvervsklimamåling, der afdækker virksomhedernes holdning til og tilfredshed med kommunen, samt deres fremadrettede ønsker og behov. Undersøgelsen skal således bidrage til, at Norddjurs Kommunes erhvervspolitiske arbejde kan fortsætte på det bedst muligt kvalificerede grundlag. Dele af undersøgelsen ligger sig tæt op af erhvervsklimamålingen fra 2014, hvorfor resultaterne også enkelte steder perspektiveres i forhold til den seneste måling. I tillæg til de generelle resultater brydes tallene i en række tilfælde desuden ned på hovedbrancher og virksomhedsstørrelser, som i nogle tilfælde kan give sig udslag i forskellig tilfredshed. God læselyst! KORT OM UNDERSØGELSEN OG RAPPORTEN Analysen bygger på en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt virksomheder med adresse i Norddjurs Kommune. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført som telefoniske interviews blandt et repræsentativt udsnit af virksomhederne i Norddjurs Kommune. Dataindsamlingen er gennemført fra d. 29 maj-4 juni 2015. Der er i alt gennemført interview med ejere/ledere i 150 af kommunens virksomheder med mindst én medarbejder. Virksomhederne er udvalgt, så stikprøven er repræsentativ på både hovedbrancher og virksomhedsstørrelser. Data er efterfølgende vejet på branche og virksomhedsstørrelse for at garantere repræsentativiteten yderligere. Læsevejledning: De fleste spørgsmål i undersøgelsen er besvaret på fempunktsskalaer. For at gøre rapporteringen overskuelig og lette sammenligneligheden mellem grupperne vises disse resultater i en række tilfælde som gennemsnit mellem 1 og 5, hvor værdien 1 angiver meget utilfreds mens værdien 5 angiver meget tilfreds. I disse tilfælde er Ved ikke -kategorien frasorteret i databehandlingen. Figuroverskrifterne viser som hovedregel den konkrete spørgsmålsformulering. Der kommenteres løbende på de rapporterede forskelles statistiske signifikans. Signifikansniveauet indikerer, hvor stor sikkerhed vi kan have for, at en rapporteret forskel ikke blot er et udtryk for tilfældige udslag i den udtrukne stikprøve. Sammenhænge der er signifikante under 0,1 niveauet er medtaget i rapporten. 4

Opsummering af hovedresultater Overordnet tilfredshed med erhvervsklimaet i Norddjurs Kommune, samt tilfredshed på specifikke parametre Gennemsnitstilfredsheden med Norddjurs Kommunes erhvervsvenlighed er på samme niveau som i sidste års erhvervsklimamåling, og er på 3,4 på en skala fra 1-5, hvor 1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds. Det kan endvidere nævnes, at 45 % af virksomhederne enten er tilfredse eller meget tilfredse med kommunens erhvervsvenlighed. Der er ikke markant variation i den overordnede tilfredshed på tværs af virksomhedstyper, og ingen forskelle er signifikante. Virksomhederne med 2-4 ansatte er den eneste virksomhedstype, hvor der er sket en signifikant udvikling med den overordnede gennemsnitstilfredshed fra 2014 til 2015, og gennemsnitstilfredsheden for virksomhederne med 2-4 ansatte er lavere i 2015 end det var tilfældet i 2014. Rettes fokus mod tilfredsheden med kommunen på specifikke parametre, er tilfredsheden ligeledes på en række parametre signifikant lavere blandt virksomhederne med 2-4 ansatte sammenlignet med de øvrige virksomheder. Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye virksomheder til kommunen, samt kommunens åbenhed over for brugen af private leverandører er de specifikke parametre, der har størst betydning for den overordnede tilfredshed med erhvervsvenligheden i Norddjurs Kommune. Det er ligeledes to parametre, hvor gennemsnitstilfredshed ikke er særlig høj, og det er derfor to parametre, hvor man med fordel kan forsøge at højne tilfredsheden. Hver fjerde virksomhed, som ikke er tilfredse med kommunens formidling af væsentlig information, efterspørger at der i højere grad bliver formidlet information elektronisk. 5

Opsummering af hovedresultater Tilfredshed med sagsbehandlingen, virksomhedernes egne forslag til forbedringer, samt kommunespecifikke spørgsmål Gennemsnitstilfredsheden er på alle sagsbehandlingsparametre over skalaens middelværdi 3, på skalaen der går fra 1-5. Gennemsnitstilfredsheden med både den faglige og den servicemæssige del af kommunens miljøsagsbehandling er helt oppe på 3,9, mens den laveste tilfredshed på sagsbehandlingsområdet er med den servicemæssige del af byggesagsbehandlingen, hvor gennemsnitstilfredsheden er på 3,5. De enkelte virksomheder blev bedt om at pege på én ting, som kommunen kunne gøre for at styrke erhvervsklimaet i kommunen, og de to mest nævnte ting var bedre og mere dialog med erhvervslivet og forbedring af infrastrukturen. Omtrent hver tredje virksomhed mener, at Aarhus Lufthavn er vigtig for deres virksomhed, mens knap hver femte virksomhed mener, at Grenaa Havn er vigtig for deres virksomhed. Over halvdelen af virksomhederne har hørt om projektet Havets Hus, og 15 % af virksomhederne mener, at det er et initiativ, som vil have betydning for deres virksomhed. Omtrent hver tredje virksomhed mener, at der er behov for netværks- eller klyngesamarbejde på lokalt plan. Hver fjerde virksomhed vurderer, at genanvendelsesområdet kan danne nye forretningsområder for deres virksomhed. 6

2 VIRKSOMHEDERNES OVERORDNEDE TILFREDSHED MED KOMMUNEN I dette afsnit præsenteres virksomhedernes overordnede tilfredshed med kommunens erhvervsvenlighed. Desuden ses der nærmere på forskelle i tilfredsheden, opdelt efter virksomhedsstørrelse og brancher. 7

45 % af virksomhederne er enten tilfredse eller meget tilfredse med erhvervsvenligheden i Norddjurs Kommune Hvor tilfreds er du alt i alt med din kommunes erhvervsvenlighed? (Procent) 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 3% 10% 32% 37% 8% 10% 8 procent af virksomhederne er meget tilfredse med at erhvervsvenligheden i Norddjurs Kommune, mens hele 37 % er tilfredse. Samlet set er 45 % tilfredse eller meget tilfredse med erhvervsvenligheden i Norddjurs Kommune. 32 % af virksomhederne af virksomhederne er hverken tilfredse eller utilfredse med kommunens erhvervsvenlighed. 3 % af virksomhederne er meget utilfredse med erhvervsvenligheden i Norddjurs Kommune, mens 10 % er utilfredse med erhvervsvenligheden. Samlet set er det kun 13 % af virksomhederne der enten er utilfredse eller meget utilfredse med erhvervsvenligheden i Norddjurs Kommune. 10 % af virksomhederne gav udtryk for, at de ikke vidste om de var tilfredse eller utilfredse med erhvervsvenligheden i Norddjurs Kommune. 0% Meget utilfreds Utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Tilfreds Meget tilfreds Ved ikke n = 150 8

Gennemsnitstilfredsheden med erhvervsklimaet i Norddjurs Kommune er uændret i forhold til sidste år Hvor tilfreds er du alt i alt med din kommunes erhvervsvenlighed? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) 3,4 Niveau i sidste års måling 3,5 Det overordnede tilfredshedsspørgsmål er formuleret på samme måde som i sidste års erhvervsklimamåling. Det er derfor muligt at se, om tilfredsheden har ændret sig i forhold til sidste års måling. Som det fremgår af figuren er gennemsnitstilfredsheden i årets erhvervsklimamåling på 3,4 på tilfredshedsskalaen der går fra 1-5, hvor 1 er Meget utilfreds og 5 er Meget tilfreds. Gennemsnitstilfredsheden er på sammen niveau som i sidste års måling, hvor gennemsnitstilfredsheden var på 3,5, og forskellen er ydermere ikke signifikant. Den overordnede tilfredshed med erhvervsklimaet i Norddjurs Kommune er dermed uændret i forhold til sidste år. n = 135 1 2 3 4 5 Meget utilfreds Meget tilfreds 9

Der er ingen forskelle i gennemsnitstilfredsheden med Norddjurs Kommunes erhvervsvenlighed på tværs af de tre virksomhedsbrancher Hvor tilfreds er du alt i alt med din kommunes erhvervsvenlighed? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) Handel og transport (n=43) 3,2 3,4 Der er ingen forskelle i gennemsnitstilfredsheden på tværs af de tre virksomhedsbrancher: Handel og transport, Industri og Service. Gennemsnitstilfredsheden med Norddjurs Kommunes erhvervsvenlighed er for alle tre virksomhedsbrancher på 3,4. Af figuren fremgår det, at der er små forskelle i gennemsnitstilfredsheden fra 2014 til 2015. Ingen af forskellene over tid er imidlertid signifikante. Industri (n=62) 3,4 3,6 Service (n=30) 3,4 3,7 1 2 3 4 5 Meget utilfreds Meget tilfreds n = 2015 data 2015 2014 10

Der er ingen signifikante forskelle med Norddjurs Kommunes erhvervsvenlighed på tværs af virksomhedsstørrelserne Hvor tilfreds er du alt i alt med din kommunes erhvervsvenlighed? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) 10+ (n=24) 5-9 (n=28) 2-4 (n=49) n = 2015 data 1 (n=34) 3,1 3,2 3,6 3,5 3,6 3,5 3,5 3,8 1 2 3 4 5 Meget utilfreds 2015 2014 Meget tilfreds Note: Det skal bemærkes, at i årets måling er virksomhedsstørrelserne tilpasset, I 2014 udgjorde den ene gruppe 5-10 ansatte, hvilket i årets undersøgelse er ændret til 5-9. i 2014 udgjorde den ene gruppe virksomheder med 11 ansatte eller flere, hvilket i årets undersøgelse er justeret til 10 ansatte eller flere. Dette må man tage forbehold for, når man sammenligner udviklingen over tid for disse grupper. Virksomhederne med 10 eller flere ansatte har en gennemsnitstilfredshed på 3,6 i indeværende år, mens virksomheder med 5-9 ansatte og enkeltmandsvirksomhederne har en gennemsnitstilfredshed på 3,5. Virksomhederne med 2-4 ansatte har en lidt lavere gennemsnitstilfredshed end de øvrige virksomheder i 2015, da gennemsnitstilfredsheden er på 3,2. Det er undersøgt, om der er signifikante forskelle på tværs af virksomhedstørrelse i indeværende år, men dette er ikke tilfældet. Det er ligeledes undersøgt, om udviklingerne over tid for de enkelte virksomhedsstørrelser er signifikante. Dette er kun tilfældet for virksomheder med 2-4 ansatte, som er signifikant mindre tilfredse i indeværende år sammenlignet med sidste år (på 0,05 niveau). 11

Størst tilfredshed med erhvervsvenligheden findes inden for finansiering og forsikringssektoren samt sektoren kultur, fritid og anden service Hvor tilfreds er du alt i alt med din kommunes erhvervsvenlighed? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) Finansiering og forsikring (n=3) Kultur, fritid og anden service (n=6) Landbrug, skovbrug og fiskeri (n=27) 3,5 4,0 4,0 Af figuren fremgår det, hvordan den overordnede tilfredshed med erhvervsvenligheden i Norddjurs Kommunes fordeler sig på tværs af en række erhvervssektorer. Det ses at virksomheder, der opererer inden for finansierings- og forsikrings sektoren samt inden for kultur, fritid og anden service skiller sig ud ved at have den højeste gennemsnitstilfreds. Handel og transport mv. (n=43) Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed (n=16) Offentlig administration, undervisning og sundhed (n=9) Bygge og anlæg (n=19) Erhvervsservice (n=10) Ejendomshandel og udlejning (n=1) 3,4 3,4 3,3 3,3 3,1 3,0 Inden for de fleste erhvervssektorer er gennemsnitstilfredsheden imidlertid omkring 3,3-3,5. Den laveste gennemsnitstilfredshed findes inden for information og kommunikations sektoren hvor gennemsnitstilfredsheden er på 2,0. Generelt skal det bemærkes, at antallet af observationer inden for nogle af erhvervssektorerne er meget lavt, hvorfor det estimerede gennemsnit bør betragtes med en vis usikkerhed. Information og kommunikation (n=1) n = 135 2,0 1 2 3 4 5 Meget utilfreds Meget tilfreds 12

3 VIRKSOMHEDERNES TILFREDSHED MED KOMMUNEN PÅ SPECIFIKKE PARAMETRE I dette afsnit præsenteres virksomhedernes tilfredshed med kommunen på en række specifikke parametre såsom erhvervslivets rammevilkår, samarbejdet og dialogen med kommunen, kommunernes brug af private leverandører m.m. 13

Gennemsnitstilfredsheden er på samme niveau på fire af de seks parametre, men er lavere på paramenterne omhandlende den kollektive trafik og vejnettet Hvor tilfreds er du alt i alt med (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) Kommunale afgifter og gebyrer (f.eks. byggesagsgebyrer) (n=126) Adgang til kvalificeret arbejdskraft i området (n=132) Kommunale erhvervsskatter (dækningsafgift og grundskyld) (n=131) Niveauet for kommunens personskatter (n=123) 3,2 3,2 3,2 3,2 Af figuren fremgår det, at gennemsnitstilfredsheden på fire af de seks parametre er stort set identisk. Gennemsnitstilfredsheden med de kommunale afgifter, kommunens erhvervsskatter, kommunens personskatter og adgangen til personlig arbejdskraft er på 3,2 på skalaen der går fra 1-5. Gennemsnitstilfredsheden med den kommunale kollektive trafik og vejnettet er imidlertid lidt lavere. Gennemsnitstilfredsheden med den kommunale kollektiv trafik er på 2,6, mens gennemsnitstilfredsheden med det kommunale vejnet er på 2,4. Kommunal kollektiv trafik (n=92) 2,6 Det kommunale vejtnet (n=147) 2,4 n = 92-147 1 2 3 4 5 Meget utilfreds Meget tilfreds Meget tilfreds 14

Tilfredsheden med tværgående rammevilkår opdelt på virksomhedsstørrelse Hvor tilfreds er du alt i alt med? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) Kommunale afgifter og gebyrer (f.eks. byggesagsgebyrer) (n=23-44) 3,2 3,4 3,3 3,2 3,2 Adgang til kvalificeret arbejdskraft i området (n=24-46) 3,1 3,2 3,2 3,2 3,4 Kommunale erhvervsskatter (dækningsafgift og grundskyld) (n=24-45) Niveauet for kommunens personskatter (n=22-42) 3,2 3,2 3,3 3,2 3,1 3,2 3,1 3,2 3,1 3,2 Kommunal kollektiv trafik (n=13-36) 2,4 2,6 2,6 2,7 2,9 Det kommunale vejnet (n=24-51) 2,4 2,4 2,4 2,5 2,4 n = 92-147 1 2 3 4 5 Meget utilfreds Gennemsnit 10+ ansatte 5-19 ansatte 2-4 ansatte 1 ansat Meget tilfreds 15

Tilfredsheden med tværgående rammevilkår opdelt på virksomhedsbranche Hvor tilfreds er du alt i alt med? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) Kommunale afgifter og gebyrer (f.eks. byggesagsgebyrer) (n=25-63) 3,2 3,3 3,3 3,2 Adgang til kvalificeret arbejdskraft i området (n=33-58) 3,2 3,1 3,2 3,4 Kommunale erhvervsskatter (dækningsafgift og grundskyld) (n=28-64) 3,2 3,3 3,2 3,1 Niveauet for kommunens personskatter (n=31-60) 3,0 3,2 3,3 3,3 Kommunal kollektiv trafik (n=25-39) 2,6 2,5 2,5 2,8 Det kommunale vejnet (n=36-67) 2,2 2,4 2,5 2,5 n = 92-147 1 2 3 4 5 Meget utilfreds Gennemsnit Transport Service Industri Meget tilfreds 16

Der er størst tilfredshed med udbuddet af erhvervsgrunde/erhvervsjord, mens tilfredsheden er lavest mht. at fastholde/tiltrække virksomheder og borgere Hvor tilfreds er du alt i alt med (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) Udbuddet af erhvervsgrundet/erhvervsjord? (n=98) Kommunens velfærdsservice (skoler, børnepasning, kultur, grønne områder mv.)? (n=131) Kommunens planlægnin af arealer til byog erhvervsudvikling? (n=110) Kommunens åbenhed over for brug af private leverandører? (n=104) Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye virksomheder til kommunen? (n=124) 2,8 2,7 3,1 3,1 3,4 Der er stor tilfredshed med udbuddet af erhvervsgrunde/erhvervsjord i Norddjurs Kommune, hvor gennemsnitstilfredsheden er på 3,4, på skalaen der går fra 1-5. Gennemsnitstilfredsheden med kommunens velfærdsservice og kommunens planlægning af arealer til by- og erhvervsudvikling er på 3,1. Der er en lidt lavere gennemsnitstilfredshed med kommunens åbenhed over for brug af private leverandører med en gennemsnitstilfredshed på 2,8 Den laveste gennemsnitstilfredshed på de seks parametre findes på parametrene kommunens evne til at fastholde og tiltrække henholdsvis nye borgere og virksomheder til kommunen, da gennemsnitsværdien på begge parametre er på 2,7. Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye borgere til kommunen? (n=133) 2,7 n = 98-133 1 2 3 4 5 Meget utilfreds Meget tilfreds Meget tilfreds 17

Tilfredsheden med fysisk planlægning, private leverandører, image og velfærdsservice opdelt på virksomhedsstørrelse Hvor tilfreds er du alt i alt med? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) Udbuddet af erhvervsgrunde/erhvervsjord? (n=16-33) Kommunens velfærdsservice (skoler, børnepasning, kultur, grønne områder mv.)? (n=23-43) 2,9 3,4 3,5 3,6 3,4 3,4 3,1 3,3 3,2 3,1 Kommunens planlægning af arealer til by- og erhvervsudvikling? (n=21-36) 2,9 3,1 3,1 3,1 3,4 Kommunens åbenhed over for brug af private leverandører? (n=19-35) 2,8 2,8 2,8 2,8 2,8 Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye virksomheder til kommunen? (n=23-41) 2,4 2,7 2,7 2,7 3,1 Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye borgere? (n=21-46) 2,7 2,5 2,7 2,6 2,9 n = 98-133 1 2 3 4 5 Meget utilfreds Gennemsnit 10+ ansatte 5-19 ansatte 2-4 ansatte 1 ansat Meget tilfreds 18

Tilfredsheden med fysisk planlægning, private leverandører, image og velfærdsservice opdelt på virksomhedsbranche Hvor tilfreds er du alt i alt med? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) Udbuddet af erhvervsgrunde/erhvervsjord? (n=26-43) 3,4 3,3 3,4 3,6 Kommunens velfærdsservice (skoler, børnepasning, kultur, grønne områder mv.)? (n=29-62) 2,9 3,1 3,3 3,3 Kommunens planlægning af arealer til by- og erhvervsudvikling? (n=27-51) 3,1 3,2 3,1 3,1 Kommunens åbenhed over for brug af private leverandører? (n=26-50) 2,8 2,9 2,9 2,7 Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye virksomheder til kommunen? (n=32-57) 2,7 2,6 2,6 2,8 Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye borgere? (n=32-61) 2,5 2,7 2,8 2,7 n = 98-133 1 2 3 4 5 Meget utilfreds Gennemsnit Transport Service Industri Meget tilfreds 19

Tilfredsheden er størst med dialogen mellem erhvervslivet og kommunens medarbejdere, mens den er lavest mht. dialogen med kommunens politikere Hvor tilfreds er du alt i alt med (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens medarbejdere? (n=128) Kommunens formidling af væsentlig information til din virksomhed? (n=136) Norddjurs.dk som kilde til information om og fra kommunen? (n=111) 3,3 3,3 3,2 Af figuren fremgår fire parametre der omhandler samarbejde og dialog. Den største tilfredshed findes på parameteret, omhandlende dialogen mellem erhvervslivet og kommunens medarbejdere, hvor gennemsnitstilfredsheden er på 3,3. Gennemsnitstilfredsheden med kommunens formidling af væsentlig information til virksomhederne er ligeledes på 3,3, mens gennemsnitstilfredsheden med Norddjurs.dk som kilde til information om og fra kommunen er på 3,2. Gennemsnitstilfredsheden med dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere er lidt lavere, end de andre tre parametre, og er på 3,0. Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere? (n=119) 3,0 n = 111-136 1 2 3 4 5 Meget utilfreds Meget tilfreds Meget tilfreds 20

Tilfredsheden med samarbejde og dialog opdelt på virksomhedsstørrelse Hvor tilfreds er du alt i alt med? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens medarbejdere? (n=21-47) 3,1 3,3 3,5 3,4 3,5 Kommunens formidling af væsentlig information til din virksomhed? (n=22-49) 3,3 3,4 3,3 3,2 3,3 3,2 3,5 Norddjurs.dk som kilde til information om og fra kommunen? (n=22-35) 3,1 3,3 3,1 3,0 3,3 Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere? (n=23-41) 3,0 3,0 3,0 1 2 3 4 5 n = 111-136 Meget utilfreds Gennemsnit 10+ ansatte 5-19 ansatte 2-4 ansatte 1 ansat Meget tilfreds 21

Tilfredsheden med samarbejde og dialog opdelt på virksomhedsbranche Hvor tilfreds er du alt i alt med? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens medarbejdere? (n=31-62) 3,3 3,3 3,4 3,3 Kommunens formidling af væsentlig information til din virksomhed? (n=31-63) 3,2 3,3 3,3 3,5 Norddjurs.dk som kilde til information om og fra kommunen? (n=29-50) 3,2 3,1 3,4 3,2 Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere? (n=27-58) 3,0 2,9 2,9 3,2 n = 111-136 1 2 3 4 5 Meget utilfreds Gennemsnit Transport Service Industri Meget tilfreds 22

Signifikanstests på tværs af virksomhedsstørrelse og virksomhedsbranche Der er foretaget signifikanttests på tværs af virksomhedsstørrelserne og virksomhedsbrancherne på de enkelte parametre, og det er kun de signifikante forskelle på de enkelte parametre der her beskrives. Virksomheder i servicebranchen er signifikant mere tilfredse end virksomhederne i industribranchen mht. niveauet for kommunens personskatter (på 0,1 niveauet). De større virksomheder med 10 eller flere ansatte er signifikant mere tilfredse end enkeltmandsvirksomheder mht. kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye virksomheder til kommunen (på 0,05 niveauet). Virksomhederne med 10 eller flere ansatte er ligeledes signifikant mere tilfredse end virksomhederne med 2-4 ansatte mht. kommunens planlægning af arealer til by- og erhvervsudvikling (på 0,1 niveauet). Der er en del signifikante forskelle i tilfredsheden med kommunens velfærdsservice. Virksomhederne med 10 eller flere ansatte er signifikant mere tilfredse end virksomhederne med 5-9 ansatte (på 0,1 niveauet). Virksomhederne i industribranchen er signifikant mindre tilfredse med kommunens velfærdsservice i forhold til virksomhederne i handel og transportbranchen (på 0,05 niveauet) og virksomhederne i servicebranchen (på 0,1 niveauet). Enkeltmandsvirksomhederne er signifikant mere tilfredse end virksomhederne med 2-4 ansatte mht. dialogen mellem erhvervslivet og kommunens medarbejdere (på 0,1 niveauet). 23

Hver fjerde virksomhed, som ikke er tilfredse med kommunens informationsniveau, ønsker at der kommer mere elektronisk information Hvor tilfreds er du alt I alt med kommunens formidling af væsentlig information til din virksomhed? Hvordan kan informationen forbedres? Mere elektronisk information / nyhedsbreve 26% Lytte mere til virksomhedernes behov 21% 48% 52% Mere ikke-elektronisk information (f.eks. brev, personlig) 17% Mere information 15% Andet 21% Tilfreds / Meget tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds / Utilfreds / Meget utilfreds n = 136 n = 40 0% 10% 20% 30% 40% 50% Virksomhederne der ikke var tilfredse eller meget tilfredse med kommunens formidling af information, er blevet bedt om at give udtryk for, hvordan informationen kan forbedres. Svarene er efterfølgende blevet kodet, så de fire mest nævnte forslag fremgår. Hver fjerde af virksomheder har givet udtryk for, at de ønsker at der kommer mere elektronisk information. Der er dog også 17 % der ikke ønsker at information fra kommunen kommer i elektronisk form, men derimod kommer personligt eller via brev. 21 % ønsker at der lyttes mere til hvilken slags information virksomhederne efterspørger, mens 15 % blot ønsker mere information. 20 % af virksomhederne kom med andre forbedringsforslag, men svarene er meget forskellige, og er ikke udtryk for en tendens. 24

Hovedparten af virksomhederne som ikke er tilfredse med Norddjurs.dk, giver udtryk for, at det er pga. hjemmesidens brugervenlighed Tilgængeligheden og søgefunktioner bør forbedres. Det skal være muligt at hurtigt finde de oplysninger man skal bruge. Platformen og dens søgefunktion skal optimeres. Mere brugervenlighed! Den er svær at finde ud af, for dem som ikke er vokset op med en computer i hånden. Der skal gøres meget for at nå til det punkt hvor hjemmesiden er tilgængelig og overskuelig. Den er ret rodet, så den bør blive mere overskuelig. Platformen bør optimeres. Opbygning af sitet er ikke god nok. Mere tilgængelighed, og bedre søgefunktion ønskes. Der er ikke taget højde for at det er alm. mennesker det skal benytte det. Informationerne skal være relevante og let tilgængelige. Mere brugervenlig! 25

Åbenhed over for brug af private leverandører og evnen til at fastholde og tiltrække virksomheder har betydning for erhvervsvenlighedstilfredsheden Effekten af specifikke parametre på den overordnede tilfredshed med kommunens erhvervsvenlighed. Tallet angiver stigningen i overordnet tilfredshed med erhvervsvenligheden på skalaen fra 1 til 5, når tilfredsheden med den enkelte parameter stiger med én (estimater baseret på bivariat regression). Kommunens åbenhed over for brug af private leverandører Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye virksomheder til kommunen 0,43 0,43 Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens medarbejdere Kommunens formidling af væsentlig information til din virksomhed Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye borgere Norddjurs.dk som kilde til information om og fra kommunen 0,38 0,37 0,37 0,36 Kommunale erhvervsskatter (dækningsafgift og grundskyld) 0,33 Kommunens planlægning af arealer til by- og erhvervsudvikling Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere Kommunale afgifter og gebyrer (f.eks. byggesagsgebyrer) Udbuddet af erhvervsgrunde/erhvervsjord Adgang til kvalificeret arbejdskraft i området 0,31 0,30 0,29 0,27 0,27 Niveauet for kommunens personskatter Kommunens velfærdsservice (skoler, børnepasning, kultur, grønne områder 0,23 0,24 n = 92-147 Kommunal kollektiv trafik Note: Der er ingen signifikant sammenhæng mellem tilfredsheden med det kommunale vejnet og den overordnede tilfredshed med erhvervsvenligheden i Norddjurs Kommune, hvorfor parameteret ikke fremgår af figuren. 0,20 0,00 0,10 0,20 0,30 0,40 0,50 26

Lille betydning Prioriteringskort hvilke faktorer kan mest effektivt øge den samlede tilfredshed? Høj tilfredshed Hvad er et prioriteringskort? TILPAS Tilfredshed: Høj Betydning: Lav Parametre placeret i dette felt kan nedprioriteres uden store konsekvenser for den samlede tilfredshed. Tilfredshed: Lav Betydning: Lav Parametre placeret i dette felt kan med fordel overvåges, og prioriteres hvis betydningen stiger. OVERVÅG Tilfredshed: Høj Betydning: Høj FASTHOLD Parametre placeret i dette felt kan med fordel fastholdes, da et fald forventes at have stor betydning for den samlede tilfredshed. Tilfredshed: Lav Betydning: Høj En stigning i tilfredsheden med parametre placeret i dette felt forventes at øge den samlede tilfredshed betydeligt. PRIORITÉR Stor betydning Et prioriteringskort rangerer de forskellige parametre af den samlede tilfredshed i fire kvadrater efter den gennemsnitlige tilfredshed og parametrets betydning for den samlede tilfredshed. Gennemsnitlig tilfredshed er udregnet på en skala fra 1 (Meget utilfreds) til 5 (Meget tilfreds). Parametre i felterne til venstre har mindre betydning for den samlede tilfredshed, mens parametre i felterne til højre har stor betydning for den samlede tilfredshed. De forventede konsekvenser af et fald eller en stigning i tilfredsheden med parametre i de enkelte felter fremgår til venstre. Prioriteringskortet fokuserer kun på parametrenes betydning for den samlede tilfredshed. Parametre med begrænset betydning i prioritetskortet kan derfor være vigtige i andre sammenhænge. Lav tilfredshed 27

Lav gennemsnitlig tilfredshed Høj gennemsnitlig tilfredshed Det er specielt evnen til at fastholde og tiltrække nye virksomheder/borgere, samt åbenheden over for brug af private leverandører som bør prioriteres TILPAS Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere Niveauet for kommunens personskatter Kommunens velfærdsservice (skoler, børnepasning, kultur, grønne områder mv.) Kommunal kollektiv trafik OVERVÅG Lille betydning for samlet tilfredshed Udbuddet af erhvervsgrunde/erhvervsjo rd Kommunale afgifter og gebyrer (f.eks. byggesagsgebyrer) Adgang til kvalificeret arbejdskraft i området Kommunale erhvervsskatter (dækningsafgift og grundskyld) FASTHOLD Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens medarbejdere Kommunens formidling af væsentlig information til din virksomhed Norddjurs.dk som kilde til information om og fra kommunen Kommunens planlægning af arealer til by- og erhvervsudvikling Kommunens åbenhed over for brug af private leverandører Kommunens evne til at Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye fastholde og tiltrække nye borgere virksomheder til kommunen PRIORITÉR Stor betydning for samlet tilfredshed Af prioriteringskortet til venstre fremgår det, at tilfredsheden med kommunens evne til at tiltrække og fastholde nye virksomheder og borgere, samt kommunens åbenhed over for brug af private leverandører er lav. Det er imidlertid parametre,der har stor betydning for den samlede tilfredshed. Hvis man forbedrer tilfredsheden på disse parametre, forventes det derfor at øge den overordnede tilfredshed med erhvervsklimaet i Norddjurs Kommune. Det fremgår ligeledes af prioriteringskortet at kommunikation er vigtig for virksomhederne. Dialogen med kommunens medarbejdere, kommunens formidling af væsentlig information og tilfredsheden med Norddjurs.dk som kilde til information er således parametre, som har stor betydning for den overordnede tilfredshed med erhvervsklimaet. Tilfredsheden med disse parametre er ligeledes høj, men man bør forsøge at bibeholde en høj tilfredshed på disse parametre, da de har stor indflydelse på den overordnede tilfredshed i Norddjurs Kommune. 28

4 SAGSBEHANDLING I dette afsnit præsenteres resultaterne af virksomhedernes vurdering af kommunens sagsbehandling på fire forskellige områder. I hvert enkelt tilfælde undersøges oplevelsen af henholdsvis den faglige og den servicemæssige del af kommunens sagsbehandling. Det er kun virksomheder som har modtaget sagsbehandling, der har haft mulighed for at vurdere sagsbehandlingen i kommunen. Til sidst i afsnittet præsenteres det, om virksomhederne mener, om gratis byggesagsbehandling samt sagsbehandlingstiden, har betydning for opfattelsen af erhvervsudviklingen og erhvervsvenligheden i Norddjurs Kommune. 29

Der er flest virksomheder i kommunen som har haft sagsbehandlingskontakt med kommunen i forbindelse med jobformidling og sygedagpengesager På hvilke af følgende områder har virksomheden været i kontakt med Norddjurs Kommune inden for de seneste fem år? (Procent) Jobformidling (Jobcentrets formidling af arbejdskraft) 45% Sygedagpengesag 40% Byggesagsbehandling 31% Miljøsagsbehandling fx miljøgodkendelse 26% Ingen af ovenstående 23% n = 150 Note: Der er mulighed for at angive flere svar, hvorfor der summeres til mere end 100 % 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% 30

Tilfredsheden med sagsbehandlingen er overordnet set på et højt niveau, men den laveste tilfredshed er på byggesagsbehandlingsområdet Tilfredshed med henholdsvis den faglige og den servicemæssige del af kommunens sagsbehandling på forskellige områder. (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) Kommunens miljøsagsbehandling? (n=36-37) 3,9 3,9 Jobcentrenes indsats mht. jobformidling? (n=65-68) 3,7 3,7 Kommunens sagsbehandling på sygedagpengeområdet? (n=58) 3,6 3,6 Kommunens byggesagsbehandling? (n46-48) 3,5 3,6 n = 36-68 Note: På spørgsmålet vedrørende kommunens sagsbehandling på sygedagpengeområdet er der ikke spurgt ind til den service- og faglige del, hvorfor gennemsnit også er identiske. 1 2 3 4 5 Meget Meget utilfreds Den servicemæssige del Den faglige del tilfreds 31

Gratis byggesagsbehandling anses som et betydende parameter for erhvervsvenligheden og erhvervsudviklingen i Norddjurs Kommune Gratis byggesagsbehandlings betydning for erhvervsvenlighed og erhvervsudvikling (Procent) 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 68% 60% 26% 36% 6% 4% Ja Nej Ved ikke Har gratis byggesagsbehandling betydning for erhvervsudviklingen i Norddjurs Kommune? Er gratis byggesagsbehandling et betydende parameter for opfattelsen af Norddjurs Kommune som erhvervsvenlig? På den forrige side fremgik det at byggesagsbehandlingsområdet var det af de fire sagsbehandlingsområder hvor der er den laveste gennemsnitstilfredshed. Tilfredsheden kan dog langt fra betragtes som lav, da gennemsnitstilfredsheden med den faglige del af byggesagsbehandlingen er på 3,6 på skalaen der går fra 1-5, mens gennemsnitstilfredsheden med den servicemæssige del af byggesagsbehandlingen er på 3,5. Af figuren på denne side fremgår det, at over halvdelen af 68 % af virksomhederne mener at gratis byggesagsbehandling har betydning for erhvervsudviklingen i Norddjurs Kommune, mens 26 % ikke mener det har betydning. 6 % af virksomhederne har svaret ved ikke. 60 % af virksomhederne mener at gratis byggesagsbehandling har betydning for opfattelsen af Norddjurs Kommune som erhvervsvenlig, mens 36 % af virksomhederne ikke mener det har betydning. 4 % af virksomhederne har svaret ved ikke. n = 150 32

De fleste virksomheder mener, at sagsbehandlingstiden har betydning for erhvervsvenligheden og erhvervsudviklingen i Norddjurs Kommune Sagsbehandlingstidens betydning for erhvervsvenlighed og erhvervsudvikling (Procent) 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 74% 77% 17% 15% 9% 8% Af figuren fremgår det, at sagsbehandlingstiden for langt de fleste virksomheders vedkommende menes at have betydning for opfattelsen af Norddjurs Kommune som erhvervsvenlig, samt for erhvervsudviklingen i kommunen. 74 % af virksomhederne mener således at sagsbehandlingstiden har betydning for erhvervsudviklingen i kommunen, mens 17 % mener at det ikke har betydning. 9 % af virksomhederne har svaret ved ikke. 77 % mener at sagsbehandlingstiden har betydning for opfattelsen af Norddjurs Kommune som erhvervsvenlig, mens 15 % ikke mener det er tilfældet. 8 % af virksomhederne har svaret ved ikke. 0% Ja Nej Ved ikke Har sagsbehandlingstiden betydning for erhvervsudviklingen i Norddjurs Kommune? Har sagsbehandlingstiden betydning for opfattelsen af Norddjurs Kommune som erhvervsvenlig? n = 150 33

5 VIRKSOMHEDERNES EGNE FORSLAG I dette afsnit præsenteres virksomhedernes egne forslag til, hvordan kommunens erhvervsvenlighed kan øges. De mange forslag er blevet placeret under forskellige kategorier, og der vises en række konkrete eksempler på kommentarerne fra de mest dominerende forslagskategorier. 34

De fleste virksomheder mener at Norddjurs kommune først og fremmest bør sikre en bedre infrastruktur samt mere åben dialog med erhvervslivet Hvis du skulle pege på en ting, som kommunen kunne gøre for at styrke erhvervsklimaet i kommunen, hvad ville du så pege på? Åbne svar kodet i kategorier. (Procent) Bedre og mere dialog med erhvervslivet 17% Infrastruktur (herunder vejnet) 16% Sagsbehandlingen (Herunder medarbejderes kompetencer) 14% Fremme iværksætteri (Herunder hjælp til nystartede virksomheder) 11% Tiltrække flere borgere/forbedre områdets image 11% Øget brug af private leverandører 9% Forbedre velfærdsservice (Herunder skoler 6% Sænke skatter og afgifter 3% Andet 12% n = 78 0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% 16% 18% 20% 35

Bedre og mere dialog med erhvervslivet eksempler på åbne svar Virksomhedernes ønsker til en bedre dialog mellem kommunen og erhvervslivet angår bl.a. en følelse af, at der lyttes for lidt til de erhvervsdrivende, og at kommunen skal være mere proaktive eksempelvis ved at have en bestemt person i kommunen, som virksomheder kan kontakte. Kommunen kunne spørge til virksomhederne om der er brug for hjælp, og om kommunen kan være behjælpelig. Mere lydhør og se vigtigheden i deres ansvar for at erhvervslivet fungerer og bevares. Man skal øge dialogen mellem de kommunalt ansatte og virksomhederne. Kommunen skal lytte til de erhvervsdrivende! Der skal følges op på tingene! Ansæt en fast erhvervskonsulent man kan henvende sig til, der altid kan finde et svar enten ved henvisning eller direkte svar. Kommunen kunne spørge til virksomhederne om der er brug for hjælp, og om kommunen kan være behjælpelig. Informationsmiljøet bør højnes og der skal lyttes til virksomheders behov ved at være proaktiv. Der er alt for lidt dialog. 36

Eksempler på øvrige åbne svar Udbygning og bedre vedligeholdelse af det kommunale vejnet. Samt fastholdelse af Århus Lufthavn. Man bør brande kommunen som attraktivt sted at have børnefamilier og så følger virksomhederne med. Lave flere fælleskaber for erhvervsvirksomheder og kommunen. Kommunen skal være en mere aktiv medspiller i forhold til at udlicitere og investere. Julebelysning vil gøre det mere attraktivt blandt kunder til fordel for detailhandel. Mere serviceminded. At man fx hvis man skal lave en miljøansøgning stiller kvalificeret hjælp til rådighed om ikke andet så i form af vejledning i bilag. Man bør tiltrække nye virksomheder og borgere til kommunen. Fokus bør flyttes mod de mindre byer i kommunen. Kommunen burde være en samarbejdspartner i stedet for en modstander. De mindre virksomheder møder stort set kun modstand, især indenfor miljø. 37

6 KOMMMUNESPECIFIKKE SPØRGSMÅL I dette afsnit præsenteres resultaterne af de spørgsmål som udelukkende omhandler forhold i Norddjurs Kommune. 38

18 % af virksomhederne mener, at Grenaa Havn er vigtig for deres virksomhed, mens 30 % mener Aarhus Lufthavn er vigtig for virksomheden Grenaa Havn og Aarhus Lufthavns betydning for virksomhederne (Procent) Er Grenna Havn vigtig for din virksomhed? Er Aarhus Lufthavn vigtig for din virksomhed? n = 150 18% 30% 82% 70% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja Af figuren fremgår det at 18 % af virksomhederne mener, at Grenaa Havn er vigtig for deres virksomhed. Hele 82 % mener dog ikke at Grenaa Havn er vigtig for deres virksomhed. Lidt flere af virksomhederne mener at Aarhus Lufthavn er vigtig for deres virksomhed. 30 % af virksomhederne mener således, at Aarhus Lufthavn er vigtig for virksomheden, mens 70 % ikke mener det er tilfældet. Til højre fremgår citater fra personer der har svaret at henholdsvis Grenaa Havn og Aarhus Lufthavn er vigtig for deres virksomhed. Nej Hvis ja, hvad er mulighederne og udfordringerne og udfordringerne i samarbejdet med Grenaa Havn? Udvikling af havnen kan medfører øget beskæftigelse. Handelsvej og færge kunne være bedre. Skaber arbejdspladser. Giver større omsætning og skaber potentielle kunder. Det svært at komme fra havnen til Grenaa midtby. Hvis ja, hvad er mulighederne og udfordringerne med Aarhus Lufthavn set i forhold til din virksomhed? Byg den motorvej eller træk letbanen der ud! Transport til f.eks. Sjælland. Ruter til England kunne være rart. Lige nu er det besværligt at skulle rejse fra Billund. Respondent flyver meget erhvervsmæssigt, men der er for få afgange. Afgangene er blevet væsentligt færre. Kunder kan komme og besøge virksomheden og omvendt. 39

Over halvdelen af virksomhederne har hørt om projekte Havets Hus, men det er kun 15 %, som mener det har betydning for deres virksomhed Har du hørt om projektet Havets Hus i forbindelse med Kattegatcentret? (Procent) 56% 44% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% n = 150 Ja Nej/Ved ikke Er det et initiativ, som vil være af betydning for din virksomhed? (Procent) 56 % af virksomhederne har hørt om projektet Havets Hus, mens 44 % ikke har hørt om projektet. Det er imidlertid relativt få af de virksomhederne som har hørt om projektet, som mener det vil have betydning for deres virksomhed. Det er således kun 15 % af virksomhederne som har hørt om Havets Hus, som mener det vil have betydning for deres virksomhed. Næsten 80 % af virksomhederne, som kender til projektet Havets Hus, mener ikke at det vil have betydning for deres virksomhed. 6 % af virksomhederne som har hørt om projektet ved ikke om det vil have betydning for deres virksomhed. 15% 79% 6% n = 81 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja Nej Ved ikke 40

Hver fjerde virksomhed vurderer, at genanvendelsesområdet kan danne nye forretningsområder for deres virksomhed Vurderer du, at genanvendelsesområdet kan danne nye forretningsområder for din virksomhed (Procent) 90% 80% 70% 60% 50% 40% 67% Hver fjerde virksomhed vurderer, at genanvendelsesområdet kan danne nye forretningsområder for deres virksomhed. Størstedelen af virksomhederne vurderer dog ikke, at genanvendelsesområdet kan danne nye forretningsområdet, hvilket er tilfældet for 67 % af virksomhederne. 9 % af virksomhederne ved ikke, om genanvendelsesområdet kan danne nye forretningsområder for deres virksomhed. 30% 25% 20% 10% 9% 0% Ja Nej Ved ikke Ja Nej Ved ikke n = 150 41

Omtrent hver tredje virksomhed mener, at der er behov for netværks- eller klyngesamarbejde på lokalt plan Vurderer du, at der er behov for netværks- eller klyngesamarbejde med andre virksomheder, lokalt, regionalt eller landsdækkende? (Procent) 60% 50% 52% Over halvdelen af virksomhederne mener ikke, at der behov for netværks- eller klyngesamarbejde. 31 % mener at der er behov for lokale netværks- eller klyngesamarbejde, 24 % mener der er behov for det på regionalt plan, mens 23 % mener der er behov for det på nationalt plan. 40% 30% 20% 31% 24% 23% 8 % giver udtryk for, at der er behov for bestemte typer af netværks- eller klyngesamarbejde, men når man ser nærmere på hvilke typer de efterspørger, ses der ingen decideret tendens. 1 % af virksomhederne svarede ved ikke på spørgsmålet. 10% 0% 8% 1% n = 150 Note: Det er mulighed for at angive flere svar, hvorfor der summeres til mere end 100 %. 42

EPINION AARHUS HACK KAMPMANSS PLADS 1-3 DK - 8000 AARHUS C T: +45 87 30 95 00 E: TV@EPINION.DK W: WWW.EPINION.DK EPINION COPENHAGEN RYESGADE 3F DK - 2200 COPENHAGEN T: +45 87 30 95 00 E: TYA@EPINION.DK W: WWW.EPINION.DK AUSTRIA DENMARK GERMANY GREENLAND NORWAY SWEDEN UNITED KINGDOM VIETNAM

Bilag: 10.1. Kommissorium for kommende turismestruktur på Djursland Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 19. august 2015 - Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 113924/15

Kommissorium for kommende turismestruktur på Djursland Baggrund Norddjurs og Syddjurs Kommuner rummer store vækstpotentialer indenfor turisme og udgør - som de seneste turismetal dokumenterer - et vækstcenter i forhold til kystturisme i Danmark. Turismen er med andre ord i særlig grad lig med arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i Norddjurs og Syddjurs kommuner. Samtidig banker nye udfordringer på døren, hvor nye nationale turismestrategier overser Djursland. Det er en udfordring, når vi kan se vores nære omverden i blandt andet Nordjylland og Sydjylland opruste markant indenfor turismen. Disse udfordringer kræver nye initiativer og udvikling af eksisterende indsatser. Vi må følge med, se muligheder og være katalysator for udviklingen. En udvikling, der skal ske på kommercielle vilkår med fokus på vækst og beskæftigelse og med udgangspunkt i kundernes ønsker og behov, så det understøtter turismeerhvervets rammebetingelser.. Med henblik på at forløse potentialet for jobskabelse og fremme af turismen som væksterhverv ønsker Norddjurs og Syddjurs at udvikle en model for den kommende turismestruktur på Djursland. Opgave og Formål Det kommende arbejder tager udgangspunkt i Business Region Aarhus-oplægget Fremtidens turisme og det efterfølgende oplæg til en fælles forening bestående af Aarhus Kommune og de to Djurslandkommuner. Formålet er at styrke den internationale markedsføring ved at finde en model for frigørelse af de nødvendige midler. Ambitionen er at frigive 1 mio. kr. fra Destination Djurslands nuværende budget og allokere det til den fælles internationale markedsføring. Dette indebærer en anbefaling af, at kommunerne indenfor Destinationens nuværende budget arbejder med ny struktur for gæsteservice. Det foreslås, at der nedsættes en hurtigt arbejdende arbejdsgruppe med repræsentanter fra Djurslandkommunerne og Destination Djursland, der skal udarbejde et oplæg til den fremtidige struktur for gæsteservice på Djursland. Det foreslås, at der inddrages erfaringer fra Aarhus. Udgangspunktet er at se hele Djursland som en samlet kystdestination. Det forslås derfor, at strukturen tager højde for Djurslands Kystturismeprofil og på samme tid supplere med den struktur Aarhus Kommune har med by- og erhvervsturisme. Arbejdsgruppens oplæg skal bl.a. forholde sig til: Overordnet vision for gæsteservice for kystturismen Konkrete bud på løsning af den fremtidige gæsteservice ( Et nyt Djurslandskort ) Eksempler på hvorledes de konkrete bud understøtter turisterhvervet i området. Økonomiske konsekvenser Samspillet mellem Djurslands gæsteservice og den fremtidige markedsføring Koncept for mulige tilvalg Servicetjek af eksisterende turismestrategi set i lyset af den ændrede nationale og regionale turismestruktur

Arbejdet påbegyndes i august 2015 med henblik på forelæggelse for politiske niveau ultimo september 2015.. Bemanding Administrativ styregruppe Kim Kofod Hansen, direktør Norddjurs Kommune Poul Møller, direktør Syddjurs Kommune Helen Rosager, afdelingschef Norddjurs Kommune Michael Tolstrup, faglig koordinator Syddjurs Kommune Flemming Rasmussen, direktør Destination Djursland Arbejdsgruppe Helen Rosager, afdelingschef Norddjurs Kommune Michael Tolstrup, faglig koordinator Syddjurs Kommune Flemming Rasmussen, direktør Destination Djursland Mette Rohde, chefkonsulent Destination Djursland

Bilag: 10.2. Fælles markedsføringsindsats i Business Region Aarhus på turismeområdet.docx Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 19. august 2015 - Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 113923/15

Fælles markedsføringsindsats i Business Region Aarhus på turismeområdet 17. juni 2015 Side 1 af 5 Beslutningsoplæg 1. Indledning Principperne i nærværende udkast er drøftet i den administrative styregruppe den 12. maj. Den politiske styregruppe besluttede på mødet den 29. maj, at en fælles markedsføring bør favne Naturturisme i det blågrønne bælte, der omkranser Østjylland såvel som Kyst- og naturturisme langs østkysten, Erhvervsturisme centreret i Aarhus og de større byer omkring og Storbyturisme centreret omkring Aarhus. Den administrative styregruppe behandler beslutningsoplægget på mødet den 19. juni og foretager indstilling til mødet i den politiske styregruppe, der behandler beslutningsoplægget den 23. juni. BUSINESS REGION AARHUS Sekretariatet Rådhuset, Rådhuspladsen 2 8000 Aarhus C Telefon: 23 72 10 14 jjaba@aarhus.dk www.businessregionaarhus.dk Kontakt: Jane Baad Jensen Peer Kristensen, direktør for VisitAarhus, deltager i drøftelsen på mødet i den politiske styregruppe den 23. juni 2015. Beslutningsoplægget er udarbejdet i samarbejde med repræsentanter for arbejdsgruppen bag visionsoplægget. 2. Beslutningsprocessen Turismeerhvervet bidrager til vækst og arbejdspladser. En vækst på knap 30 procent, svarende til 2 mia. kr., har skabt over 3.000 arbejdspladser/årsværk alene i Business Region Aarhus siden 2008. Turismeerhvervet er således en vigtig bidragsyder, også i national turismesammenhæng. Business Region Aarhus har belyst potentialet for yderligere vækst i samarbejde med repræsentanter for turismeerhvervet i et visionsoplæg, der har været afsæt for dialog i kommunerne, i erhvervet og senest på en inspirationskonference den 10. juni 2015, hvor turismeerhvervet og byrådsmedlemmer debatterede fremtidens turismeerhverv i den østjyske byregion. Der lægges på baggrund af ovenstående proces op til beslutning om turismesamarbejde i Business Region Aarhus i den politiske

styregruppe i juni 2015. Resultatet heraf fremsendes til de 11 kommuner, der vil blive bedt om at give endeligt tilsagn om deltagelse i den fælles markedsføringsindsats som beskrevet i nærværende beslutningsoplæg, senest den 15. oktober til Business Region Aarhus sekretariatschef Jane Baad Jensen: jjaba@aarhus.dk 17. juni 2015 Side 2 af 5 3. Principper for samarbejdet Det foreslås, at Business Region Aarhus understøtter en strategisk international markedsføringsindsats, der skaber et markant større antal norske gæster til den østjyske byregion. Følgende principper ligger til grund for skitsen til markedsføringsmodellen for Business Region Aarhus indsats på turismeområdet: Business Region Aarhus turismesamarbejde skal understøtte vækstskabelse på turismeområdet, der skal ske gennem yderligere kommercialisering af markedsføringen af byregionen. Vilkårene for finansieringen af markedsføringen er kommerciel. Den fælles markedsførings fokusering på Kyst- og naturturisme langs østkysten og Storbyturisme centreret omkring Aarhus tilrettelægges, så en afsmittende virkning på Naturturisme i det blågrønne bælte, der omkranser Østjylland, sikres. Hver kommune i Business Region Aarhus bidrager med samme grundbeløb på 1 kr./borger årligt i perioden 2016-2018 til understøttelse af den kommercielle markedsføring af byregionen. En eller flere kommuner kan vælge at bidrage med 2 kr./indbygger eller derover, såfremt der er interesse herfor. Interessetilkendegivelsen gives inden udgangen af oktober 2015. Hver kommune bidrager i 2015 med 0,50 kr./borger (i alt ca. 428.000 kr.) så arbejdet med at samle og kommunikere informationer målrettet det norske marked kan iværksættes i efteråret 2015 og være klar til at gå i luften senest januar 2016.

Finansieringen tilvejebringes af de plus 5 kroner i Business Region Aarhus budget 2015-2016. 17. juni 2015 Side 3 af 5 4. Strategi og udførelse Strategien er at skabe vækst ved markedsføring og udvikling af de kommercielle turismestyrkepositioner, der allerede findes i Østjylland, at udvikle og implementere fremtidens turistservice, der fokuserer på gæstens behov, samt at påvirke kapacitet og infrastruktur - og ad den vej skabe bedre forudsætninger for vækst, jf. vedlagte visionsoplæg, der er afsættet og inspirationen for etableringen af en fælles markedsføringsindsats på turismeområdet. Det foreslås, at Business Region Aarhus prioriterer en strategisk international markedsføringsindsats målrettet det norske marked. Gæster herfra har et højt døgnforbrug og er det marked, der de sidste år har haft størst vækst i regionen. Ligeledes viser VisitDenmarks seneste brandmåling, at Norge er det land, hvor procentvis flest indbyggere vil tage på ferie i Danmark. Eller med andre ord at det er der, hvor potentialet er størst. På det norske marked er Danmark som turistland kendt, mens kendskabet til destinationerne er lavt. Formålet med markedsføringsindsatsen er at øge kendskabet til både de kendte samt de mindre kendte eller ukendte destinationer, hvilket vil give en samlet positiv effekt på hele Business Region Aarhus. Målet er, at kendskabet til de destinationer, hvor der i dag foregår kendskabsmålinger ved udgangen af 2018, er øget med 5% i forhold til 2015. I lighed med Amsterdam modellen, der blev præsenteret på Business Region Aarhus turismekonference, defineres en række Østjyske kernefortællinger, der tager udgangspunkt i efterspørgslen fra det norske marked. International destinationsmarkedsføring deles op i tre faser: 1. Opbygning af kendskab Strategisk markedsføring 2. Opbygning af kundskab (viden om destinationen) Strategisk/taktisk markedføring 3. Præference (her skabes bookingen) Taktisk markedsføring Business Region Aarhus indsats tilrettelægges, så aktører, der allerede er aktive på det norske marked, øger deres investeringer i den strategisk/taktiske samt taktiske markedsføring med henblik

på at skabe øget trafik (gæster) til destinationerne i Business Region Aarhus. 17. juni 2015 Side 4 af 5 Den strategiske indsats vil således målrette og drive den taktiske indsats fra turismeerhvervets side, og resultere i en fælles, trafikdrivende kampagne. Ved blandt andet at booste og binde de eksisterende kampagner sammen i en rød tråd, styrkes den allerede etablerede kommunikation på markedet. En kampagne, der som det eneste sted i Danmark, kan favne alle målgrupper i et geografisk område. Indsatsen er således en strategisk understøttelse af det, der sker på markedet i dag. Og vil samtidig være med en understøttende positionering af Aarhus 2017 både før, under og efter kulturhovedstadsåret. 5. Organisering Destination Djursland og VistAarhus tilbyder i fællesskab at udføre den strategiske markedsføringsindsats for Business Region Aarhus, naturligvis med bidrag om destinationer fra de øvrige visitorganisationer/erhvervet i de øvrige kommuner i Business Region Aarhus. Dette samarbejde refererer til den administrative styregruppe. Det understreges i denne forbindelse, at den enkelte kommune fortsat selv tilrettelægger den lokale organisering af turismeindsatsen med den lokale visitorganisation. 6. Finansieringsgrundlag Der forslås en finansieringsmodel, hvor alle kommuner i Business Region Aarhus bidrager med et grundbeløb på 1 kr./borger årligt i perioden 2016-2018. En eller flere kommuner i Business Region Aarhus kan vælge at bidrage med 2 kr./indbygger eller derover, såfremt der er interesse herfor. Interessetilkendegivelsen gives inden udgangen af oktober 2015. Det foreslås endvidere, at hver kommune i 2015 (septemberdecember) bidrager med 0,50 kr./borger (i alt ca. 428.000 kr.) så arbejdet med at samle og kommunikere informationer målrettet det norske marked kan iværksættes i efteråret 2015 og være klar til at gå i luften senest januar 2016. Indsatsen evalueres ultimo 2016 og ultimo 2017.

Erhvervets bidrag øges gennem eksisterende markedsføringssamarbejder. Det vurderes, at erhvervet vil øge deres investeringer med 5% i forbindelse med en markedsføringsindsats fra Business Region Aarhus. 17. juni 2015 Side 5 af 5 7. Indsatsens omfang Det vurderes, at et grundbeløb på 1 kr./borger årligt, dvs. i alt 850.000 kr. til en strategisk markedsføringsindsats vil øge kendskabsniveauet med ca. 5 % i 2018, mens øget kundskab og præference for destinationen i Business Region Aarhus vil være begrænset. Det forventes dog ved bidrag fra én eller flere kommuner på 2 kr./borger eller mere, at der kan skabes en platform for en kampagne, hvor der kan skabes fokus på yderligere opbygning af kendskabsniveauet til regionens og dens destinationer. Dette er forudsætningen for, at man kan begynde at arbejde med kundskab og efterfølgende præference(=bookinger) for destinationen hos nordmændene. Ved at lave en større kampagne, hvor der også er fokus på kundskab- og præferenceopbygning, forventes turismeerhvervet at investere yderligere i kampagner på markedet. De vil også indgå i partnerskaber med de partnere på markedet, som er med til at levere bookingerne til regionens erhvervsvirksomheder. Det vurderes at Business Region Aarhus med en samlet indsats på 1,5-2,0 mio. kr. vil kunne øge kendskabsgraden til regionen og destinationerne med 10 % samt kunne skabe en vækst i antal norske gæster på 10 % ved udgangen af 2018. 8. Indstilling Indstillingen fra mødet i den administrative styregruppe den 19. juni vil foreligge til mødet i den politiske styregruppe den 23. juni, og fremsendes også på mail senest dagen før mødet i den politiske styregruppe.

Bilag: 10.3. Visionsoplæg - turismesamarbejde i Business Region Aarhus Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 19. august 2015 - Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 84679/15

VISIONSOPLÆG Turismesamarbejde i Business Region Aarhus 12. april 2015 1

Indholdsfortegnelse 1 Resumé...3 2 Indledning...5 3 Marked og potentiale...6 3.1 Turismens udvikling og potentiale i Østjylland...6 3.2 Turismefokus i omverdenen...8 3.3 Markedsdrevet strategi...9 4 Visionsoplæg for turismesamarbejdet i Business Region Aarhus...9 4.1 Turismesamarbejdets vision og mission...9 4.2 Strategisk statement... 10 4.3 Forretningsmæssige målsætninger... 10 4.4 Prioriteter... 15 4.5 Monitorering... 16 5 Organisering af turismesamarbejdet i Destination Østjylland... 17 5.1 Interessenter og roller... 17 5.2 Turismeorganisationens opgaver... 20 5.3 Organisering af samarbejdet... 23 5.4 Opbygning i mindre trin... 23 Bilag: Erhvervscases... 27 2

1 Resumé Formålet med visionsoplægget om turismesamarbejde i Business Region Aarhus er at inspirere til, hvordan en fortsat udvikling af turismen i Østjylland kan sikres ved hjælp af et styrket samarbejde, til gavn for jobskabelse og fremme af turismen som væksterhverv. Med det udgangspunkt er visionen: Udvikling af Østjylland til en international, attraktiv og unik turistdestination via samspil mellem kyst- og naturturisme, erhvervsturisme og storbyturisme. For at nå denne vision skal Destination Østjylland (arbejdstitel for partnerskabet) skabe vækst i turismen ved at markedsføre området nationalt og internationalt som en attraktiv turistdestination, samt understøtte udvikling af turismeprodukter med fokus på samspil mellem turismeerhverv, infrastruktur og markedsorienteret gæsteservice. Det er et centralt udgangspunkt for dette visionsoplæg, at væksten skabes i et kundevendt perspektiv uden skelen til kommunegrænser. Væksten funderes i et stærkt samarbejde på tværs af kommunale grænser, regionale grænser og landsdele. Business Region Aarhus har et unikt udgangspunkt som turistdestination hvor kysten, storbyen, det blågrønne bælte, der omkranser området, samt de stærke attraktioner er de afgørende værdifaktorer. Samspillet mellem disse skal være drivkraft for en differentieret position i markedet. Visionsoplægget bygger på såvel eksisterende som nye kommercielle turismestyrkepositioner i Østjylland. Det, der skal drive væksten er især: Kyst- og naturturisme langs østkysten Erhvervsturisme centreret i Aarhus og de større byer omkring Storbyturisme centreret omkring Aarhus. Desuden er der potentiale for at udvikle yderligere en kommerciel styrkeposition, der kan styrke området som: Naturturisme i det blågrønne bælte, der omkranser Østjylland. De strategiske målsætninger i visionsoplægget er, at skabe vækst ved markedsføring og udvikling af de kommercielle turismestyrkepositioner, der allerede findes i Østjylland, at udvikle og implementere fremtidens turistservice, der fokuserer på gæstens behov, samt at påvirke kapacitet og infrastruktur - og ad den vej skabe bedre forudsætninger for vækst. Disse målsætninger skal lede til opfyldelsen af følgende kvantitative mål: Vækst i antal udenlandske turister frem til 2020 på 40 % Vækst i det generelle turismeforbrug med 30 % frem til 2020 og dermed: 3

o Større antal overnatninger på ferieturisme og erhvervsturisme o Højere besøgstal hos attraktionerne o Større forbrug hos den enkelte turist Gæstetilfredshed på niveau med de bedste i Europa Flere turismerelaterede arbejdspladser En indfrielse af disse mål vurderes at skabe over 4.000 arbejdspladser. Hvis der skal skabes vækst i turismen, kræver det et forstærket turismesamarbejde, og der skal være fokus på innovative samarbejder og vilje til at prioritere. Der skal flyttes penge fra lokale initiativer til udvikling af destinationens kommercielle turismestyrkepositioner med særligt fokus på international markedsføring. Herunder skal driftsomkostninger til lokale turismeaktiviteter og turistbureauer optimeres. I 2014 vurderes den samlede økonomi til turisme i Business Region Aarhus at være ca. 53 mio. kr. Visionsoplægget bygger på det udgangspunkt, at det fremtidige samarbejde skal have en lignende økonomi. Forskellen fra i dag vil dog være, at en langt større del af ressourcerne bruges på markedsføring og færre bruges på løn og administration. Organisering i Destination Østjylland foreslås indledningsvist bygget op i en lead partner model, med trinvis udvikling af samarbejdet, som over ca. 2 år fører til en klar og enstrenget organisering af turismearbejdet i Business Region Aarhus, hvor klare roller og målrettet anvendelse af midlerne sikrer vækst. Opbygning af samarbejdet foreslås i denne tre-fasede model: Fase 1. Etablering af et samarbejde omkring national og international markedsføring, samt etablering af handleplan for fase 2 Fase 2. Udvidelse af markedsføringsindsatsen, effektivisering af turismeindsatsen med fremtidens turistservice og øget digitalisering Fase 3. Etablering af ét selskab der kan løse opgaverne beskrevet i pkt. 4.2. Fælles markedsføring af områdets styrkepositioner, erstatter lokal markedsføring. Igangsætningstidspunkt drøftes i det videre forløb. 4

2 Indledning Østjylland arbejder for Danmark var titlen på en konference, som Business Region Aarhus gennemførte i København i efteråret 2014. Det er også en central del af budskabet i visionsoplægget for turismesamarbejde i Business Region Aarhus. Business Region Aarhus samarbejdet har i forskellige former og under forskellige betegnelser, eksisteret siden 1994 og bygger på en stærk vilje til at samarbejde om erhvervspolitiske emner af fælles interesse. Business Region Aarhus træder stadig tydeligere frem som et nationalt vækstcenter. Området udvikler sig i stadig stigende grad til at blive ét sammenhængende lokaliserings-, bosætningsog arbejdsområde en funktionel byregion. Da økonomisk vækst ikke alene opstår inden for kommunernes administrative grænser, men inden for byregionen, er det en fordel at tænke vækstpolitik og væksttiltag i en byregional kontekst. De deltagende kommuner har således i høj grad en fælles interesse i et samarbejde, hvor Aarhus som den største by i visse tilfælde vil være lokomotivet for samarbejdet. Det er dog samtidig en afgørende præmis, at de øvrige kommuner ligeledes har hver deres særkende og styrkepositioner, som komplementerer hinanden i det samlede billede af en stærk erhvervsregion. Netop kombinationen af fælles interesse og individuel forskellighed er styrken i samarbejdet, idet der samarbejdes i fælles interesse under hensyntagen til forskellighederne. De deltagende kommuner har således også grundet deres forskellighed forskelligt udbytte af samarbejdet. Den fælles interesse ligger imidlertid i at binde området sammen og forbedre den kritiske masse, tale med fælles stemme og stå stærkere sammen i en globaliseret verden. Det sker gennem en dynamisk og hurtigt reagerende organisering samt konkrete projekter. Med dette udgangspunkt er nærværende visionsoplæg vedrørende turismesamarbejde i Business Region Aarhus blevet til, og den har som overordnet formål at: Sikre en fortsat udvikling i turismen i Østjylland ved hjælp af et styrket strategisk og organisatorisk samarbejde til gavn for jobskabelse og fremme af turismen som væksterhverv. Indholdet i visionsoplægget peger primært i én retning og tegner ikke flere scenarier. Analyser, den nuværende udvikling, samt de nationale ændringer omkring turisme skitserer primært én retning mod vækst. Hastigheden og rækkefølgen i visionsoplægget kan derimod have forskellige løsninger. Visionsoplægget er udviklet af en arbejdsgruppe nedsat af Business Region Aarhus bestående af 9 medlemmer fra kommuner, turismefremmeorganisationer og turisterhvervet. 5

Arbejdsgruppens medlemmer Henrik B. Nielsen, Adm. direktør Djurs Sommerland Peter Laursen, Direktør Radisson Blu, Aarhus Poul Møller, Direktør Syddjurs Kommune Claus Petterson, Chef FÆNGSLET Horsens Henrik Herold, Direktør Randers Regnskov Peer H. Kristensen, Direktør VisitAarhus Bente Hornbæk, Chef Skanderborg Kommune Michael Tolstrup, Konsulent Syddjurs Kommune Liselotte Nis-Hansen, Turistchef VisitSilkeborg Konsulentvirksomheden Mindbiz har sammen med Johanne Bugge faciliteret processen i forbindelse med udarbejdelsen af visionsoplægget og gennemført analysearbejdet. I dette dokument er det kommende samarbejde benævnt Destination Østjylland, og Business Region Aarhus er angivet som opdragsgiver for projektet om udvidet turismesamarbejde. Som baggrund for visionsoplægget er der gennemført et analyse- og afdækningsarbejde, for at kunne præsentere argumentationen for de strategiske og organisatoriske valgmuligheder på kvalificeret vis, ligesom analysearbejdet er baggrund for faktaboksene i nærværende oplæg. 3 Marked og potentiale Dette afsnit beskriver kort det markedsmæssige udgangspunkt og potentialet til udvikling af turisme i Østjylland. Afsnittet består af tre afsnit: Turismens udvikling og potentiale i Østjylland Turismeomverdenen Markedsdrevet strategiudvikling 3.1 Turismens udvikling og potentiale i Østjylland Området har generelt oplevet vækst i perioden 2008-2012, omend der har været en vis stagnation en del steder fra 2011 2012. Trods en generel god udvikling på turisme er det bemærkelsesværdigt, at området har færre udenlandske gæster sammenlignet med andre danske destinationer. En central vej til vækst er flere udenlandske gæster og her vurderes at være et stort potentiale i Business Region Aarhus området. Den hidtidige udvikling og analyser omkring turisme, peger på tre vækstområder, som alle passer godt ind i mulighederne for Business Region Aarhus: 6

Kyst- og naturturisme: Kyst og naturturisme kombineret med nærhed til gode attraktioner er centralt for turister, der besøger Danmark 1. Storbyturisme: Væksten i storby- og kulturturister i Aarhus er markant, og Kulturhovedstad 2017 giver et unikt potentiale for at skabe vækst 2. Erhvervsturisme: Business Region Aarhus har i Aarhus, og de omkringliggende større byer, betydelig kapacitet og gode muligheder for at skabe vækst 3. Kombinationen af storby, kyst og natur, kombineret med et generelt stærkt erhvervsprodukt udgør samlet set et stort potentiale for at skabe vækst i turismen i Østjylland. Det er værd at bemærke, at potentialet for udvikling i Business Region Aarhus har meget tæt sammenhæng til de satsningsområder, der er fastlagt i regeringens vækstplan for turisme. Figur 1 angiver fordelingen af turismeforbruget i Business Region Aarhus i 2012. Denne opgørelse illustrerer tydeligt turismens betydning i de enkelte dele af området. Figur 1: Turismeforbrug fordelt på formål ferierejser/forretningsrejser i mio. kr. 1 Kyst- og naturturisme er et produkt, hvor turisterne nyder de danske kyster og naturområder. Det handler om aktiviteter som cykel- og vandreture, attraktioner, badeture og andre friluftsaktiviteter. Overnatning er primært feriehuse, campingpladser og feriecentre. 2 Storbyturisme eller city breaks er typisk kortere ophold i storbyer, hvor kultur, mad, seværdigheder og indkøb er centrale dele. Krydstogt vil også indgå i strategien. Overnatning er hotel. 3 Erhvervsturisme omfatter kongresser, konferencer, fagmesser, større eller mindre møder og kurser, samt faglige studierejser. Desuden omfatter begrebet andre forretningsmæssige overnatninger og ophold. Overnatning er hotel. 7

Væksten i turismen siden 2008 har generet 3.076 jobs (årsværk) i Business Region Aarhus. Væksten svarer til ca. 2 mia. i turismeforbrug, og Aarhus har stået for ca. halvdelen dette beløb med en vækst i turismeforbruget på 40 %. Andre kommuner har også store procentvise stigninger, mens enkelte store turistkommuner har oplevet ingen eller negativ vækst de sidste år. Business Region Aarhus har en fordeling på turismeforbruget fra Danmark og udlandet på hhv. 75 % og 25 %. Nordmænd og svenskere har et rimeligt kendskab til attraktionerne i Business Region Aarhus, mens de for tyskere, hollændere og englændere er stort set ukendte. 62 % - 65 % af udenlandske turister peger på kyst- og natur kombineret med gode attraktioner som de væsentligste motiver for valget af Danmark som feriemål. Aarhus har en andel af kulturturister på 69 % sammenlignet med 34 % på landsplan. Andelen af turismeforbruget inden for forretningsturisme udgør i Silkeborg 45 %, Horsens 53 %, Randers 41 % og Aarhus 59 %. Aarhus er steget fra en plads som nr. 200 (2012) på listen over de største kongresdestinationer i verden til en plads som nr. 99 (2013). 3.2 Turismefokus i omverdenen Der er på en række områder opbrud i dansk turismeudvikling. Således fremlagde regeringen i juni 2014 Aftale om vækstplan for dansk turisme med følgende fokusområder: Bedre styring af den offentlige turismefremmeindsats Service- og kvalitetsløft i dansk turisme Væksten i storby- og erhvervsturismen skal øges Kyst- og naturturismen skal udvikles Som led i disse initiativer samles indsatsen for at udvikle turismen i tre udviklingsselskaber; hhv. Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Storbyturisme og Dansk Erhvervs- og Mødeturisme, ligesom ansvaret for den internationale markedsføring af Danmark som rejsemål placeres hos VisitDenmark. Signalerne fra omverdenen handler således om fokusering i indsatsen, klarere rollefordeling og generelt bedre organisatorisk styring af turismeindsatserne. Business Region Aarhus støtter op om fokusområderne i Regeringens vækstplan, og Destination Østjylland har med sine styrkepositioner betydeligt potentiale til at understøtte den nationale turismestrategi. Visionsoplægget for turismesamarbejde i Business Region Aarhus er i god overensstemmelse med ovenstående turismefokus, der udnytter potentialet til vækst. 8

3.3 Markedsdrevet strategi Med nærværende visionsoplæg tænkes turismevækst i et kundevendt perspektiv. Der er bevidsthed om, at vejen til synlig vækst er et stærkt samarbejde på tværs af kommunale grænser, regionale grænser og landsdele, hvor indsatserne er funderet i turistens behov. Turisten er optaget af det sammenhængende produkt og den gode service, infrastrukturen, erhvervet og den tilhørende kommunikation kan skabe i fælleskab. Det er det, der giver den samlede oplevelse. 4 Visionsoplæg for turismesamarbejdet i Business Region Aarhus Dette afsnit omhandler de strategiske valg og prioriteringen af disse. Afsnittet består af fem afsnit: Vision og mission Strategisk statement Forretningsmæssige målsætninger Prioriteter Monitorering af strategien Fra turisme i alting til professionalisering af turisme er et mantra inden for turismeudvikling i dag. Visionoplægget har netop det mantra som et vigtigt pejlemærke. Hvis der skal skabes vækst i turismen, skal der være fokus på innovative samarbejder og vilje til at prioritere. Der skal flyttes penge fra lokale initiativer til udvikling af destinationens kommercielle turismestyrkepositioner med særligt fokus på international markedsføring. Herunder skal driftsomkostninger til lokale turismeaktiviteter og turistbureauer optimeres. 4.1 Turismesamarbejdets vision og mission 4.1.1 Vision Udvikling af Østjylland til en international, attraktiv og unik turistdestination via samspil mellem kystog naturturisme, erhvervsturisme og storbyturisme. 4.1.2 Mission Destination Østjylland skal skabe vækst i turismen ved at markedsføre området, nationalt og internationalt, som en attraktiv turistdestination samt understøtte udvikling af turismeprodukterne med fokus på samspil mellem turismeerhverv, infrastruktur og markedsorienteret gæsteservice. 9

4.2 Strategisk statement Business Region Aarhus vil skabe vækst i turismen ved at bygge på det, der virker. Kysten, storbyen, det blågrønne bælte, der omkranser området, samt de stærke attraktioner er de afgørende værdifaktorer. Samspillet mellem disse skal være drivkraft for en differentieret position i markedet. Indsatsen skal særligt skabe vækst på de udenlandske nærmarkeder: Norge, Sverige, Tyskland, Holland og England. En markant forstærket international markedsføringsindsats, kombineret med prioritering og puljen af ressourcer til udvikling af værdikæderne i turismeproduktet er centrale virkemidler. 4.3 Forretningsmæssige målsætninger Der er følgende forretningsmæssige målsætninger, som behandles enkeltvis nedenfor: Vækst ved markedsføring og udvikling af de kommercielle turismemæssige styrkepositioner, der allerede findes i Østjylland Udvikling og implementering af fremtidens turistservice, der fokuserer på gæstens behov Påvirkning af kapacitet og infrastruktur - og ad den vej skabe bedre forudsætninger for vækst Målsætningernes succes er koblet op på disse kvantitative mål: Vækst i antal udenlandske turister frem til 2020 på 40 % Vækst i det generelle turismeforbrug med 30 % frem til 2020 og dermed: o Større antal overnatninger på ferieturisme og erhvervsturisme o Højere besøgstal hos attraktionerne o Større forbrug hos den enkelte turist Gæstetilfredshed på niveau med de bedste i Europa Flere turismerelaterede arbejdspladser Business Region Aarhus havde i perioden 2008 2012 en vækst i turismeforbruget på 28 %, svarende til ca. 2 mia. kr. Den nationale målsætning er at øge andelen af udenlandske turister med 20 %. En indfrielse af de kvantitative mål vil skabe over 4000 nye arbejdspladser inden for turisme i Business Region Aarhus, ud fra VisitDenmarks beregninger. 10

4.3.1 Fokus på de kommercielle turismestyrkepositioner Fokus på de eksisterende kommercielle turismestyrkepositioner er vejen til at skabe mærkbar vækst inden for en overskuelig tidshorisont. Det er samtidig denne vækst, der skal være platformen for at skabe økonomi til yderligere udvikling og differentiering. En kommerciel styrkeposition er defineret ved: Et veludviklet turismeprodukt med både overnatning og veludviklede oplevelsesprodukter Der er vækst i området og/eller der er et relativt højt turismeforbrug sammenlignet med andre områder i Business Region Aarhus Området har et potentiale baseret på eksisterende analysemateriale De kommercielle turismestyrkepositioner, der er valgt med udgangspunkt i definitionen ovenfor er: Kyst- og naturturisme langs østkysten Erhvervsturisme centreret i Aarhus og de større byer omkring Storbyturisme centreret omkring Aarhus Desuden er der potentiale for at udvikle yderligere en kommerciel styrkeposition, der kan styrke området som: Naturturisme i det blågrønne bælte, der omkranser Østjylland De kommercielle turismestyrkepositioner understøttes af den høje koncentration af attraktioner, der findes i Østjylland. Der er i området en række attraktioner, der skaber reason to go for turisten. Kyst og naturturisme langs østkysten Østkysten, og i særlig grad Djursland, er et veletableret produkt med mange muligheder for traditionel kystturisme. Der er potentiale for en stor overnatningskapacitet, der dog aktuelt ikke udnyttes i tilstrækkeligt omfang. Dette skyldes, at få sommerhuse anvendes til udlejning sammenlignet med andre kystområder. Der er i området stor tæthed af attraktioner med særdeles høj kvalitet, som kan understøtte udviklingen af denne styrkeposition, da den typiske kyst- og naturturist vægter dette højt. Der er et forholdsvist stort turismeforbrug i dag omkring styrkepositionen, men væksten har været stagnerende. Østkysten har Danmarks mest børnevenlige strande og vurderingen er, at manglende synlighed og synliggørelse af området har givet stagnation. 11

Der er potentiale for umiddelbar vækst på både eksisterende og nye markeder. Der er generelt behov for at udvide antallet af sommerhuse til udlejning, og evt. styrke kvalitet og mangfoldighed i overnatningstilbuddene på området. Kystkommuner udgør 81 % af ferieturismeforbruget i Business Region Aarhus, svarende til kr. 4,5 mia. kr. Kystkommuner, ekskl. Aarhus, Randers og Horsens, udgør 43 % af ferieturismeforbruget, svarende til 2,4 mia. kr. Djursland udgør 35 % af turismeforbruget blandt kystkommunerne, svarende til 1,6 mia. kr. Feriehusene i Business Region Aarhus har en udlejningsprocent på 3,9 % af den samlede masse, grundet få sommerhuse til udlejning sammenlignet med andre områder. Syddjurs, Randers, Hedensted og Samsø har haft stagnerende eller negativ vækst i turismeforbruget fra 2011 2012. I Business Region Aarhus område findes 9 attraktioner blandt de 50 største i Danmark. Storbyturisme centreret omkring Aarhus Aarhus er på vej til at have et veludviklet storbyprodukt og har set betydelig vækst de seneste år. Produktet skal dog stadig udvikles, og kendskabet til Aarhus som storbydestination skal have fokus. Man ser i Europa, at de næststørste byer mange steder vinder frem som vækstdestination sammenlignet med hovedstæderne, og udviklingen indikerer, at også Aarhus nyder godt af denne trend, hvilket understøttes af væksten i fx krydstogtbesøg i Aarhus. Fordelen ved disse turister er, at de besøger hele Østjylland. Blandt andet slottene på Djursland, museerne i Ebeltoft, Regnskoven i Randers og Silkeborg Søerne. Aarhus bliver kulturhovedstad i 2017, hvilket er en central løftestang for udvikling af turisme i hele Østjylland og giver et unikt potentiale for en endnu stærkere europæisk kulturdimension på et turismesamarbejde i Business Region Aarhus. Der vurderes at være potentiale for vækst på både eksisterende og nye markeder, hvilket også understøttes af VisitDenmarks aftaler om international markedsføring af Aarhus som storbydestination. 12

Ferieturisme i Aarhus udgør 1,3 mia. i turismeforbrug, hvilket er det højeste i Business Region Aarhus. Hotelkapaciteten i Aarhus er over de seneste 5 år øget med 240 værelser, svarende til 25 %. Væksten i antal overnatninger fra 2012 2013 er ca. 57.000. Aarhus begynder at placere sig som storby i turismemæssig forstand og har en andel af kulturturister på 69 % imod 34 % på landsplan. I 2010 var der to anløb af krydstogtskibe i Aarhus. I 2016 er anmeldt 30, hvilket svarer til mere en 100.000 turister. Erhvervsturisme centreret omkring Aarhus og de større byer Aarhus har haft en betydelig udvidelse af hotelkapaciteten de seneste år, hvilket er forudsætning for udvikling af erhvervsturisme, og har samtidig haft stor vækst inden for forretningsovernatninger. På samme måde har også Silkeborg og Horsens en betydelig andel af turismeforbruget på forretning. Der er således et veludviklet produkt og et betydeligt marked. Mulighederne for mersalg på eksisterende markeder og udvikling til nye markeder vurderes gode. Ligeledes vurderes muligheder for vækst inden for små og mellemstore internationale kongresser i Aarhus at være gode. En sådan vækst vurderes at smitte af på de omkringliggende byer. Der er behov for kapacitet til mellemstore internationale kongresser og konferencer i Aarhus. Aarhus udgør 53 % af turismeforbruget på forretning i Business Region Aarhus, svarende til ca. 2 mia. kr. Aarhus, Silkeborg, Horsens udgør 76 % af turismeforbruget på forretning i Business Region Aarhus, svarende til ca. 2,8 mia. kr. Erhvervsmæssige hotelovernatninger udgør 24 % af turismeforbruget i Business Region Aarhus. Aarhus, og de omkringliggende større byer, ligger betydeligt over landsgennemsnittet på erhvervsturisme. Aarhus har oplevet en vækst i kommercielle overnatninger på gennemsnitlig 5,7 % i perioden 2009 2013, hvoraf ca. 82 % er erhvervsmæssige overnatninger. Aarhus er steget fra en plads som nr. 200 (2012) på listen over de største kongresdestinationer i verden til en plads som nr. 99 (2013). 13

Naturturisme i det blågrønne bælte Naturturisme og mere aktiv outdoor turisme vurderes at være et muligt vækstområde over tid og samtidig et vækstområde, der i kombination med de øvrige styrkepositioner kan medvirke til differentiering af destinationen fra konkurrenter. Området er ikke en erhvervsmæssig styrkeposition, da systematisering og sammenhæng i produktet er begrænset. Det er samtidig i disse tal, der forelægger usikkerhed omkring, i hvor stort omfang naturen som produkt er generator for turismeforbruget. Der er dog ingen tvivl om, at området natur, giver en brandingeffekt, som er medvirkende til at positionere Destinations Østjylland som et attraktivt område. Udvikling af naturturisme til en decideret kommerciel styrkeposition vil kræve betydelig udvikling af produkter og infrastruktur, hvilket igen kræver betydelige offentlige og private investeringer. Der er dog gode tendenser at bygge på i form af: Betydelige investeringer i nationalparken på Djursland Udvikling af Randers Fjordområdet og Gudenåen Stor andel af ferieturisme i Søhøjlandet Vækst i aktiv ferie hvor særligt mountainbike er stærkt stigende Det vil kræve yderligere analyser at vurdere potentialet heri, og Østjylland skal på området konkurrere med Alperne, Harzen, Norge og andre steder, hvor der er investeret massivt i segmentet. Silkeborg og Skanderborg udgør til sammen 17 % af ferieturismeforbruget i Business Region Aarhus, svarende til et turismeforbrug på ferieturisme på kr. 930 mio. Der er afsat 7,5 mio. om året på finansloven til Nationalpark Mols Bjerge, hvoraf 5 mio. anvendes til udvikling. Der er afsat 7,2 mio. kr. over 4 år til turismeudvikling omkring Gudenåen. 4.3.2 Fokus på fremtidens turistservice Destination Østjylland vil modernisere turistservice, således at der med nytænkning og fleksible løsninger fås større kvalitet. Servicen skal være baseret i turistens behov og være til stede der, hvor turisten er. Informationen skal komme til turisten og ikke omvendt. 14

4.3.3 Fokus på kapacitet og infrastruktur Det er en målsætning at påvirke kapacitet og infrastruktur med særligt fokus på områderne: Etableringen af flere kystnære overnatningstilbud, da det er en forudsætning for at skabe større vækst, at der er stor og mangfoldig overnatningskapacitet. Udvikling af bedre international infrastruktur i området som en central driver for hele områdets udvikling. Nem og smidig adgang til området er en forudsætning for vækst i antallet af turister. Fortsat udvikling af kongresfaciliteter i forhold til at tiltrække mellemstore internationale kongresser. 4.4 Prioriteter Der er de seneste år investeret i produktudvikling, mens der i noget mindre grad er fokus på målrettet branding og markedsføring af Østjylland som turistdestination. Dette visionsoplæg vender om på den prioritering og sætter primært fokus på markedsføring og sekundært fokus på produktudvikling. Dette gøres ud fra tanken, at vækst og flere gæster skaber forudsætningerne for større investeringer i produktudvikling, hvor alle turismens aktører bidrager. Med det udgangspunkt prioriteres indsatserne på baggrund af det vurderede vækstpotentiale som angivet i figur 2 på næste side. 15

Figur 2: Prioritering af indsatser Note: Realiserbarhed er som rettesnor angivet med dette udgangspunkt: Grøn Produktet findes og kan udvikles på de eksisterende markeder (mersalg). Gul Rød Produktet skal udvikles, men kunden/markedet er til stede (produktudvikling og pakketering), eller produktet findes, og markedet skal udvikles (markedsudvikling). Hverken produkt eller marked er til stede i betydeligt omfang (differentiering). Således vil prioriteringen være markedsføring af eksisterende styrkepositioner og først i forlængelse af dette, udvikling af nye og mere sammenhængende produkter. Udvikling af fremtidens turistservice er et forretningsmål, der skal skabe værdi for turisterne, men det er også et indsatsområde, der skal frigøre midler til markedsføring og forretningsudvikling. 4.5 Monitorering Såfremt visionsoplægget realiseres, skal udviklingen og effekten dokumenteres og synliggøres. Derfor er et led i arbejdet at skabe en mere målrettet monitorering af udviklingen omkring turismen i Business Region Aarhus. Det betyder, at der i forbindelse med arbejdet skal etableres en baseline bestående af følgende elementer: 16

Gængse tal fra VisitDenmark Turismens Økonomiske Betydning omkring turismeforbrug, segmenter overnatninger etc. Turisternes kendskabsgrader inden for de tre centrale segmenter Digital business intelligence omkring besøgstal og generel kundeadfærd på digitale platforme og fysiske kontaktpunkter Gæstetilfredshed Erhvervets tilfredshed med turismefremmeindsatsen Turismesamarbejdet skal som en af de første opgaver fastlægge denne baseline og aftale struktur og indhold i monitoreringen af udviklingen. 5 Organisering af turismesamarbejdet i Destination Østjylland Dette afsnit omhandler organiseringen af det fremtidige turismesamarbejde. Afsnittet består af fire afsnit: Interessenter og roller Turismeorganisationens opgaver Organisering af samarbejdet Opbygning i mindre trin Organiseringen af samarbejdet er funderet i en forretningsmæssig tankegang og tager alene hensyn til den mest effektive organisering i forhold til at løfte opgaven: At skabe vækst i turismen for Østjylland og resten af Danmark. 5.1 Interessenter og roller Et samarbejde som dette har mange væsentlige aktører og interessenter, der skal spille sammen for at lykkes med opgaven. Figuren angiver de mest centrale interessenter og en indikation af deres betydning for omsætning af visionsoplægget i praksis. 17

Figur 3: Interessenter 5.1.1 Det nationale niveau På det nationale niveau danner vækstplanen rammen for den fremtidige organisering af turisme. Vækstplanen for dansk turisme blev udsendt af regeringen i juni 2014, og den indeholder de områder, der skal styrkes inden for dansk durisme. Samarbejdet med det nationale niveau er afgørende, da Destination Østjylland skal være et satsningsområde og spille en central rolle i udmøntningen af den nationale vækstplan for turisme. I den sammenhæng er samarbejdet med VisitDenmark omkring den internationale markedsføring helt afgørende. På samme måde er det afgørende at opbygge et godt samarbejde med de tre nationale udviklingsselskaber for turisme omkring turismeudviklingen i Destination Østjylland. 5.1.2 Region Midtjylland Østjylland er et vækstområde i Region Midtjylland. Det betyder, at Business Region Aarhus skal indgå i et forpligtende partnerskab med Region Midtjylland, således at vækstindsatserne prioriteres højt i Vækstforum og der opnås støtte og strategiske investeringer til implementeringen af dette visionsoplæg. 18

5.1.3 Kommunerne Kommunernes vil med virkeliggørelse af visionsoplægget opleve (når den er fuldt implementeret), at de traditionelle turismeopgaver vil kunne overlades til det fælles selskab. Det betyder at kommunerne ikke nødvendigvis behøver bevare de turismefunktioner, der ses i dag. Der er dog forsat centrale opgaver for kommunerne i forhold til det lokale niveau og implementeringen af visionsoplægget. Det er vigtigt, at turistbasisproduktet hele tiden udvikles og kvalitetssikres. Dette ansvar vil fortsat ligge i kommunerne. Det betyder blandt andet, at kommunerne fortsat vil have ansvaret for: Den fysiske infrastruktur, ved at sikre trafik- og parkeringsforhold, god og tydelig skiltning, offentligt tilgængelige toiletter, affaldshåndtering etc. Samarbejdet med frivillige, diverse foreninger og lokale eventarrangører om aktiviteter i kommunens nærhed. Dette drejer sig om aktiviteter og events, der ikke direkte har turismefokus, men kan have turismeudvikling som afledt effekt. Udvikling af seværdigheder og tilbud der ligger i grænselandet imellem turisme og kultur. Fortsat at investere i lokal produktudvikling, der understøtter generel turismeudvikling og destinationens styrkepositioner Desuden foreslås med dette visionsoplæg, at kommunerne udvider erhvervsservicekonceptet til i højere grad at understøtte udvikling af lokale turismevirksomheder i lighed med andre erhvervsvirksomheder. Samtidig er det afgørende, hvis der skal være en sammenhængende turismesatsning i Østjylland, at kommunerne samarbejder på tværs for at understøtte udviklingen af områdets turismeprodukt. 5.1.4 Turisterhvervet Realiseringen af visionsoplægget til turismesamarbejde kræver et tæt partnerskab med turisterhvervet. Visionsoplægget bygger på en forudsætning om, at erhvervet med det rette fokus vil investere i turismens vækst. For at det skal lykkes, skal erhvervet opleve return on investment i forhold til midler, de bidrager med til markedsføring. Herunder sikres, at de dele af erhvervet, der investerer, sikres det bedste afkast. Generelt skal turisterhvervet opleve: Langt større markedsføringstryk og dermed flere turister og direkte vækstpotentiale Medlemskab af forretningsdrevne netværk, der arbejder målrettet med markedsføring og produktudvikling på tværs Mere markedsorienteret turistservice, der giver turisten bedre købemuligheder 19

Flere ressourcer til bistand i konkret forretningsudvikling i turistvirksomheder via forretningsdrevne netværk, turismevækstkonsulenterne og det lokale erhvervsservicekoncept Se bilag for nogle korte cases, der beskriver, hvordan dette visionsoplæg kan skabe værdi for det lokale erhverv. Det afgørende for at en fælles turismestrategi er for os, at de midler, vi kaster i puljen, kommer tilbage i form af målbar merforretning/aktivitet i vores virksomheder. Det er også vigtigt, at erhvervet er repræsenteret omkring bordet, når beslutningerne tages på hvilke strategier og markedsføringsaktiviteter, der iværksættes. Peter Laursen, Direktør Radisson Blu, Aarhus Det er blandt andet den målrettede nationale og internationale markedsføring, der er afgørende for at skabe vækst. Djurs Sommerland har en interesse i at deltage i kampagner og samarbejder, der skaber resultater på både kort og lang sigt. Henrik B. Nielsen, Adm. direktør Djurs Sommerland Læg en langsigtet strategi og følg den så der ikke bliver en masse svinkeærinder. Husk at få det lokale erhverv med, for de spiller samlet en vigtig rolle. Preben Christensen, ejer Odder Strand Camping 5.1.5 Lokale turismefremmeorganisationer Opgaverne vil over de kommende 3 år ændres betydeligt for de lokale turismefremmeorganisationer. For at de forandringer kan lykkes kræver det en aktiv indsats fra turismefremmeorganisationerne. De skal samarbejde på tværs og med den fremtidige fælles turismeorganisation, så opgaver flyttes rundt og midler placeres bedst muligt med vækst for øje. 5.2 Turismeorganisationens opgaver Den fremtidige turismeorganisation skal løse opgaver, der skaber vækst. Det betyder, at der opgavemæssigt tillades en betydelig fokusering, og der er opgaver, som med denne dagsorden ikke løses - eller løses andre steder. I figur 4 nedenfor tydeliggøres med et plus områder, hvor Destination Østjylland skal løse opgaver i den endelige organisation. I felterne med et minus lægges opgaverne ud nationalt, regionalt eller kommunalt. I punkt 5.4 angives opbygningen af opgaveporteføljen i trin. 20

Figur 4: Destination Østjyllands opgaver Markedsføring Digitalisering Forretningsudvikling igennem produkter Lobbyisme Turistservice Kompetenceudvikling Strategisk + + + + + + Taktisk + + + - + - Operationelt + + - Note: Nationalt/ Regionalt selskab Erhvervet Nationalt/ Regionalt selskab Erhvervet - + - Nationalt/ Regionalt selskab Erhvervet Strategisk: Organisationen har ansvaret for at se trends og udviklingsbehov, samt formulere overordnede strategier, prioriteringer og indsatser på området. Taktisk: Organisationen har ansvaret for at formulere handleplaner for indsatser og evt. lede projekter, der udføres af andre. Operationelt: Organisationen har faste eller projektansatte medarbejdere, der udfører opgaverne. 5.2.1 Markedsføring Det fælles samarbejde i Destination Østjylland skal løse følgende opgaver inden for markedsføring: Udvikle og fastholde stærke brands og positionere området på de udenlandske nærmarkeder Gennemføre målrettet national markedsføring af området Opbygge strategiske partnerskaber og motivere kommercielle partnere til at bidrage til en mere målrettet markedsføring Lave samlet aftale med VisitDenmark på vegne af hele Business Region Aarhus omkring midler til international markedsføring 5.2.2 Digitalisering Digitalisering og virtuelle kommunikationskanaler er centrale for salg, markedsføring og turistservice. Med det udgangspunkt er opgaverne for Destination Østjylland: 21

Sikring af en stærk digitaliseringsplatform, der medvirker til ensartet markedsføring, salg og turistservice under et Sikring af synkronisering til og samarbejde med nationale og internationale digitale platforme Opbygning af specialistviden på området, så viden og erfaringsopsamling samles ét sted Effektive digitale indgange og et ensartet digitalt udtryk, der understøtter erhvervet i deres muligheder for at skabe vækst 5.2.3 Forretningsudvikling gennem produkter og erhvervsudvikling Forretningsudvikling gennem produkter skal som de øvrige opgaver have vækst for øje. Det betyder, at opgaverne inden for området særligt handler om: Opbygning af strategiske partnerskaber til udvikling af de erhvervsmæssige styrkepositioner og værdikæder på tværs af kommunegrænser Projektledelse af produktudviklingsindsatser, fundraising og organisering af udviklingstiltag Fokus på produktudvikling med fokus på at guide gæsten rundt (værdikæder) - både indholds- og kvalitetsmæssigt Mulighederne for fundraising vil i høj grad styre denne opgave, og selskabet vil derfor søge midler i vækstfonden til turismeudvikling på vegne af alle kommuner i Business Region Aarhus. Det er samtidig afgørende, at der er vækstindsatser tæt på det lokale erhverv, og derfor ses disse opgaver som centrale for Destination Østjylland: Etablering af turismevækstkonsulenter, der arbejder for og understøtter erhvervet med særligt fokus på sammenhæng i produkter og indsatser Facilitering af forretningsdrevne netværk med fokus på vækstindsatser Samarbejde med kommunerne omkring erhvervsservice til turismevirksomheder 5.2.4 Lobbyisme Destination Østjylland skal påvirke rammebetingelserne for vækst i turismen i Østjylland og tilknyttede områder. Det betyder, at en central opgave er at være til stede og til stadighed opbygge gode samarbejdsrelationer med centrale interessenter på alle niveauer. 5.2.5 Turistservice Destination Østjylland kan modernisere og skabe fremtidens turistservice. Det betyder, at der skal ske en udbygning af området som specialistområde med indgående viden om turisternes informationsadfærd. Det indebærer samtidig forandringer i den traditionelle opbygning af turistbureauer i Østjylland og mere fokus på partnerskaber, digitale løsninger og andet. 22

5.2.6 Kompetenceudvikling Destination Østjylland skal strategisk påvirke de nationale indsatser inden for kompetenceudvikling og indgå partnerskaber med de nationale selskaber, så der etableres indsatser, der matcher behov og krav på regionalt og lokalt niveau. Derudover er det en vigtig opgave at være bevidst om lokale behov for kompetenceudvikling med fokus på kvalitet og værdikæder. 5.3 Organisering af samarbejdet For at få mere ud af pengene til turisme er prioritering og reorganisering af de eksisterende midler nødvendig. Business Region Aarhus vil med Destination Østjylland etablere en DMO (Destination Management Organisation), som indledningsvist bygges op i en lead partner model. Denne ledes af VisitAarhus og VisitDjursland, der er de to største interessenter i forhold til styrkepositionerne i Business Region Aarhus. Det er målsætningen, at resultaterne og værdien af samarbejdet fører til, at der etableres ét fælles selskab således, at Destination Østjylland opleves både internt og eksternt som én turistdestination. I dette selskab er den lokale markedsføring erstattet af fælles markedsføring med fokus på styrkepositioner beskrevet i nærværende visionsoplæg. I hvilket omfang et fælles selskab er geografisk centraliseret er ikke fastlagt. Det skal udviklingen af opgaverne, og de resultater der skabes afgøre. Over tid vil det dog være vigtigt at samle specialistviden på markedsføring, digitalisering, gæsteservice, projektledelse m.m. De enkelte kommuner kan vælge fortsat at have egne turistselskaber i det omfang, de finder det relevant, men forventes at pulje langt hovedparten af turismeudviklingsmidlerne til den fælles indsats. Det organisatoriske udgangspunkt er således en trinvis udvikling af samarbejdet, som fører til en klar og enstrenget organisering af turismearbejdet i Business Region Aarhus, hvor klare roller og målrettet anvendelse af midlerne sikrer vækst. Tidsplan for organiseringen drøftes i det videre forløb. Det er et grundprincip for forslaget til organisering, at de samlede udgifter til løn og administration falder, og midler til markedsføring og andre vækstfremmende indsatser stiger. 5.4 Opbygning i mindre trin For at gennemføre dette visionsoplæg, uden at tabe momentum, må der, før noget evt. lukkes ned, kunne sættes andet i stedet for. I modsat fald kan det bevirke, at man har parallelle turismeorganisationer i længere tid. Det vil være økonomisk belastende og bremse mulighederne for vækst. 23

Med det udgangspunkt foreslås en handleplan for samarbejdet som angivet i figuren og beskrevet i faserne nedenfor, hvor de første to faser er baseret på en lead partner model, således samarbejdet kan opbygges i takt med resultater og muligheder. Figur 5: Trinvis opbygning af samarbejde Fase 3 Fase 1 1. Etablering af et samarbejde omkring national og international markedsføring og opbygning. Fase 2 2. Udvidelse af markedsføringsindsatsen og effektivisering af turismeindsatsen med fremtidens turistservice og øget digitalisering. 3. Etablering af ét selskab der kan løse opgaverne beskrevet i pkt. 4.2. Fælles markedsføring erstatter lokal markedsføring af de fælles styrkepositioner. 5.4.1 Fase 1 Struktur og ledelse: En lead partner model med direktøren for VisitAarhus og direktøren for VisitDjursland som ledere af partnerskabet. Partnerskabet refererer til Business Region Aarhus. Der etableres samtidig en mindre strategisk styregruppe, bestående af erhvervet og turistfaglige personer, der medvirker til eksekvering af visionsoplægget. Opgaver: Målrettet international og national markedsføring af de tre primære styrkepositioner. Udvikling af handleplan for effektivisering og målretning af turismeindsatsen i fase 2. 24

5.4.2 Fase 2 Struktur og ledelse: Organisationens udvidede indsatser eksekveres med de eksisterende visit-organisationer som lead partnere i en satellitstruktur med direktøren for VisitAarhus og direktøren for VisitDjursland som ledere af samarbejdet. Visit Visit VisitAarhus VisitDjurslan d Visit Visit Partnerskabet refererer til ledelsen i Business Region Aarhus og den strategiske styregruppe fortsætter. Opgaver: Målrettet international og national markedsføring af de tre primære styrkepositioner. Ansvarlig: VisitAarhus og VisitDjursland. Implementering af fremtidens turistservice i Østjylland. Ansvarlig: Visitorganisation. Målretning af digitaliseringsarbejdet. Ansvarlig: Visitorganisation. Opbygning af forretningsdrevne netværk for erhvervet. Ansvarlig: Visitorganisation. 5.4.3 Fase 3 Struktur og ledelse: Det etableres et kommercielt selskab og udpeges en permanent direktør. 25

Selskabets bestyrelse etableres med medlemmer fra erhverv, turismeudvikling etc. som ikke har særinteresser i forhold til selskabets opgave. Opgave: Målrettet international og national markedsføring af de tre primære styrkepositioner, udvikling af nye styrkepositioner, samt løsning af øvrige opgaver beskrevet ovenfor. 26

Bilag: Erhvervscases Her følger 4 cases, der illustrerer, hvordan lokale virksomheder kan få yderligere værdi af Destination Østjyllands samarbejde omkring kyst- og naturturisme, storbyturisme og erhvervsturisme. Husodde Camping Vælger Husodde Camping at indgå i Destination Østjylland, vil virksomheden opnå flere fordele inden for området kyst- og naturturisme. Ved at indgå i samarbejdet bliver Husodde Camping en del af den samlede historiefortælling om hele Østjylland og fremstår ikke som en enkeltstående campingplads i Horsens Kommune. I takt med at markedsføringsbudgettet lægges ud til Destination Østjylland bliver den samlede markedsføringspulje større, og på den måde kan Husodde Camping promoveres på det udenlandske marked, når der eksempelvis laves en kampagne for at trække hollandske campister til Destination Østjylland. Det markedsføringstryk som Campingorganisationen har efterspurgt indfries med dette samarbejde. Gl. Skovridergaard Inden for erhvervsturismen er der også fordele at hente ved at indgå i Destination Østjylland og dermed pulje markedsføringsmidlerne. Gl. Skovridergaard puljer allerede deres markedsføringsmidler hos VisitAarhus for at få gavn af det samarbejde, der er imellem VisitAarhus og Aarhus Universitet, samt Aarhus stærke brand som møde- og konferenceby. Dermed får Gl. Skovridergaard indsigt i, hvilke virksomheder og videnmiljøer, der kan være interesseret i at afholde møder og kurser på Gl. Skovridergaard, og mulighed for at sælge sig til disse. Graceland Randers At indgå i Destination Østjylland vil for Graceland Randers give flere fordele både inden for kyst- og naturturisme og storbyturisme herunder krydstogtturisme. Kyst- og naturturisterne vælger Destination Østjylland som feriemål bl.a. på grund af den tætte koncentration af attraktioner i området. Graceland Randers bliver dermed en del af den samlede oplevelsespakke, som Destination Østjylland kan give turisten. Ved at pulje midler fra et større område end Randersområdet, får man mulighed for at få mere synlighed på de prioriterede nærmarkeder. Graceland kan også opnå fordele ved samarbejdet inden for krydstogtturisme. Krydstogtturister kigger langt længere ind i landet end den havneby, de lægger til kaj hos. Desuden er krydstogtturisten interesseret i unikke seværdigheder, der ikke er at finde andre steder. Ved at være en del af Destination Østjylland kan Graceland indgå i krydstogtsgæsternes katalog over forskellige udflugter, og derigennem opnår Graceland Randers et større antal besøgende. 27

Globen Flakket Som restauratør er der også fordele at hente ved at indgå i Destination Østjylland, f.eks. kan Globen Flakket få merværdi fra alle 3 vækstområder. For både kyst- og naturturisten, storbyturisten, herunder krydstogtgæster og erhvervsturisten gælder det samme: Mad og drikke skal der til. Ved at pulje markedsføringsmidler i Destination Østjylland kan Globen Flakket markedsføre sig overfor kyst- og naturturisten hvor Aarhus er et udflugtsmål, eller vælge at målrette en menu til krydstogtskibsturister, der efterspørger bestemt mad og drikke. Derudover kan Globen Flakket også lade sig markedsføre overfor erhvervsturisten og få dem til at spise og drikke hos dem. 28

Bilag: 11.1. Ansøgning om underskudsgaranti - Fremtidens Værksteder - D et kreative hus (2).pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 19. august 2015 - Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 110240/15

Fremtidens Værksteder Baseret på fortidens dyder Norddjurs Kommune. Foreningen hvor kreativitet udfoldes og forener kultur og erhverv. Ansøgning om underskudsgaranti Fakta: Formål: Fremtidens Værksteder har været længe undervejs. Gennem de sidste par år har projektet været i støbeskeen, med en massiv positiv velvilje og opbakning til følge. Der er stiftet en formel forening med vedtægter medlemmer kontingent og bestyrelse. Bestyrelsen består af: Jan Brix Erhvervsmand Peter Bavnshøj - Museumsmand Paul Busk Jensen - Erhvervsmand Formålet med foreningen er at forene, knytte tråde og skabe synergi imellem den mangfoldighed af kreative personer der findes inden for de traditionelle håndværk kunst og kultur handel og erhverv. Mål: At skabe et levende og udbytterig KERATIV HUS som kan blive omdrejningspunktet i foreningens virke. Der vil blive skabt klynger af beslægtede håndværk. Der vil blive skabt klynger af personer med kunst og kultur som baggrund. Der vil blive skabt levende værksteder. Der vil blive skabt et rugekasse miljø for iværksættere. Der vil blive skabt en Mentor ordning med erfarne erhvervsfolk. Der vil blive skabt små erhvervsvirksomheder. Der vil blive skabt attraktivt foredrags og kursus miljø. Der vil blive skabt et værested med IT og Bogcafe. At det KREATIVE HUS kan blive selvfinancierende inden for 5 år. Midler: Medlemskontingent pt. 150kr /år- Målsætning er ca. 100 medlemmer Forventer at leje en centralt beliggende bygning på ca. 750m² på hovedgaden i Allingåbro (Nuværende møbelhandler på hovedgaden, som planlægger at gå på pension)

Fremtidens Værksteder Baseret på fortidens dyder Norddjurs Kommune. Foreningen hvor kreativitet udfoldes og forener kultur og erhverv. Brugerbetaling i form af: Deltagelse i arrangementer - møder - kurser m.m. Udlejning af lokaler / m², salg af effekter samt sponsorater. Hvordan: Bygningen forventes overtaget af driftige erhvervsfolk mod udlejning til Fremtidens Værksteder, der påregner at renoveret, ombygge og indrette med fondsmidler så som ELRO fonden Beløb: Bestyrelsen ønsker og søger hermed om en kommunal underskudsgaranti på: 160.000 Dkr. 1. og 2. drift år. 100.000 Dkr. 3. og 4. drift år. 50.000 Dkr. 5. drift år. Selvfinansieret efter de første 5 år. Pay back: Bestyrelses er af den faste overbevisning, at den relative begrænsede kommunale underskudsgaranti vil blive betalt tilbage gennem de mange tilbud huset vil give til kommunens borgere ikke mindste set i lyset af at projektet både forventes at have beskæftigelsesmæssig og kulturel værdi. Bestyrelsen henviser til lignende succesfulde projekter i Holstedbro og Viborg Kommuner der dog kører med massive tilskud i million klassen, hvilket bestyrelsen ønsker at bevise er unødvendige med den rette styring og sammensætning. Referencer: https://www.skolenforkreativfritid.dk/ http://www.holstebroaktivitetscenter.dk/

Bilag: 11.2. Fremtidens Værksteder - Vedtægter.doc Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 19. august 2015 - Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 110235/15

Foreningens navn er: Hjemsted er: Fremtidens Værksteder Vedtægter 1. Fremtidens Værksteder Norddjurs Kommune 2. Fremtidens Værksteders Netværk har til formål: at fremme og integrere fortidens håndværks kunnen i fremtidens samfundsudvikling. Dette i et højt kvalitetsniveau, der fremmer skaberglæden for alle former for kunsthåndværkere, hobbyfolket og erhvervslivets værksteder, samt skabe økonomisk grundlag til en fortsat udvikling og vækst, for den enkelte og for grupper og virksomheder. Formålet med at integrere erhvervslivets kommercielle værksteder med hobbyfolk og kunsthåndværkere, er at skabe en levende og dynamisk udvikling i alle lokalsamfund. 3. Medlemmer kan alle borgere blive, med en håndværksmæssig interesse og håndelag samt alle med gode ideer, stærk iværksættertrang og stor erhvervserfaring, der er registreret i foreningens medlemsliste. Bestyrelsen kan med øjeblikkelig varsel ekskludere et medlem, der efter bestyrelsens opfattelse modarbejder foreningens formål, eller med overlæg bringer foreningen i miskredit. 4. Generalforsamlingen har den overordnede myndighed i alle anliggender inden for de i lovgivningen og nærværende vedtægters fastsatte grænser. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb. Generalforsamlingen vælger en bestyrelse på 3 medlemmer, der vælges for en 2 års periode, samt 1 suppleant hvert år. Formanden vælges på den ordinære generalforsamling for en 2 års periode og 1 bestyrelsesmedlem for en 2 års periode, således, at i hvert lige år vælges 1 bestyrelsesmedlem (næstformanden) og i ulige år 1 bestyrelsesmedlem (kassereren). Genvalg kan godkendes for to ekstra perioder. Generalforsamlingen indkaldes med tre ugers varsel. Sker elektronisk via mail og hjemmesiden. Møde og stemme berettigede på generalforsamlingen er alle registrerede medlemmer, hver med en stemme. Der kan ikke stemmes med fuldmagt. Forslag der ønskes behandlet, skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Dagsorden for generalforsamlinger skal indeholde: 1. Valg af Dirigent 2. Valg af Stemmetællere 3. Formandens beretning 4. Regnskabsaflæggelse 5. Fastsættelse af annonce betaling på hjemmesiden 6. Godkendelse af budget 7. Valg af formand hvis han er på valg 8. Valg af 1 bestyrelsesmedlem og 1 suppleant 9. Valg af 1 revisor

Fremtidens Værksteder 10. Behandling af indkomne forslag 11. Eventuelt Generalforsamlingen træffer sine beslutninger med simpelt flertal. Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendig, eller når mindst 1/3 af medlemmerne fremsætter skriftlig begrundet anmodning til bestyrelsen. I sådanne tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest fire uger efter. 5. Foreningens daglige ledelse har bestyrelsen. Bestyrelsens opgaver er, at bistå alle i de faglige grupper i deres udvikling og etablering, såvel i hobby som kommercielle enheder. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden, og kan udpege en driftsledelse til i det daglige, at lede og samarbejde med de valgte gruppeledere for de enkelte faglige områder. Desuden en sekretariatsleder der holder bestyrelsen opdateret om alle personer og virksomheders aktiviteter, der er og bliver en integreret del af foreningen. Bestyrelsen har ansvaret for foreningens kommunikations værktøj djursmarkedsplads.dk en hjemmeside der løbende opgraderes og udbygges. Bestyrelsen udpeger en teamleder, der finansieres af annonceindtægter og sponsorater. 6. Bestyrelsen er ansvarlig for foreningen i henholdt til dens vedtægter og dansk lov, herunder økonomi, regnskab og revision regnskabsåret følger kalenderåret. Ved anskaffelse af fast ejendom, skal bestyrelsen sikre sig, at disse kan tilbageleveres til sælgeren for samme beløb, som foreningen giver. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden, og kan ansætte personer til afgrænsede opgaver. 7. Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af formanden og et bestyrelses-medlem i forening, dog hele bestyrelsen ved ejendoms køb og salg. Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, der påhviler foreningen. 8. Vedtægtsændringer kan kun ændres med 2/3 flertal af de fremmødte på en generalforsamling, hvor ændringsforslaget fremgår af dagsordenen. 9. Opløsning af foreningen kan kun finde sted med 2/3 flertal på to hinanden følgende generalforsamlinger. Beslutning om den konkrete anvendelse af foreningens formue træffes af den opløsende generalforsamling, der ikke må tilgodese foreningens medlemmer. En eventuel formue skal overdrages til en forening med et lignende almennyttigt formål. Således vedtaget på foreningens stiftende generalforsamling: Den 29 oktober 2014 Ivan Hammer Paul Busk Jensen Jan Brix Dirigent Formand Kasserer Peter Bavnshøj Bestyrelsesmedlen

Bilag: 12.1. Politisk mødekalender 2016 Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 19. august 2015 - Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 86321/15

Politisk mødekalender 2016-1. halvår Januar Februar Marts April Maj Juni Fr 1 Nytårsdag 53 Ma 1 5 Ti 1 VPU Fr 1 Sø 1 On 1 Lø 2 Ti 2 VPU On 2 Lø 2 Ma 2 18 To 2 Sø 3 On 3 To 3 Sø 3 Ti 3 VPU Fr 3 Ma 4 1 To 4 Fr 4 Ma 4 KUU 14 On 4 Lø 4 Ti 5 VPU Fr 5 Lø 5 Ti 5 VPU To 5 Kristi himmelfartsdag Sø 5 Grundlovsdag On 6 Lø 6 Sø 6 On 6 Fr 6 Ma 6 23 To 7 Sø 7 Ma 7 10 To 7 Lø 7 Ti 7 ØK Fr 8 Ma 8 6 Ti 8 ØK Fr 8 Sø 8 On 8 Lø 9 Ti 9 ØK On 9 Lø 9 Ma 9 19 To 9 Sø 10 On 10 EU To 10 KL Topmøde Sø 10 Ti 10 ØK Fr 10 Ma 11 2 To 11 Fr 11 KL Topmøde Ma 11 15 On 11 Lø 11 Ti 12 ØK Fr 12 Lø 12 Ti 12 ØK To 12 KL social og sundhedspol forum Sø 12 On 13 Lø 13 Sø 13 On 13 Fr 13 KL social og sundhedspol forum Ma 13 24 To 14 Sø 14 Ma 14 11 To 14 Lø 14 Ti 14 KB Fr 15 Ma 15 7 Ti 15 KB Fr 15 Sø 15 Pinsedag On 15 EU Lø 16 Ti 16 On 16 EU Lø 16 Ma 16 2.pinsedag To 16 Sø 17 On 17 Vinterferie To 17 Sø 17 Ti 17 KB 20 Fr 17 Ma 18 3 To 18 Fr 18 Ma 18 16 On 18 EU Lø 18 Ti 19 KL Børn & Unge Topmøde Fr 19 Lø 19 Ti 19 KB Temamøde budget To 19 Sø 19 On 20 EU KL Børn & Unge Topmøde Lø 20 Sø 20 On 20 EU Fr 20 Ma 20 KUU AU 25 To 21 KB Sø 21 Ma 21 12 To 21 Lø 21 Ti 21 MTU Fr 22 Ma 22 KUU 8 Ti 22 Fr 22 Bededag Sø 22 On 22 BUU Lø 23 Ti 23 KB On 23 Lø 23 Ma 23 KUU 21 To 23 Temamøde budget Sø 24 On 24 BUU To 24 Skærtorsdag Sø 24 Ti 24 MTU Fr 24 Ma 25 KUU 4 To 25 AU MTU Fr 25 Langfredag Ma 25 KUU 17 On 25 BUU Lø 25 Ti 26 MTU KL sundhedskonference Fr 26 Lø 26 Ti 26 MTU To 26 AU Sø 26 On 27 BUU Lø 27 Sø 27 Påskedag On 27 BUU Fr 27 Ma 27 26 To 28 AU Sø 28 Ma 28 2. påskedag 13 To 28 AU Lø 28 Ti 28 VPU Fr 29 Ma 29 9 Ti 29 MTU Fr 29 Sø 29 On 29 Lø 30 On 30 BUU Lø 30 Ma 30 22 To 30 Sø 31 To 31 AU Ti 31 VPU Kommunalbestyrelsen Kultur- og Udviklingsudvalget Økonomiudvalget Miljø- og Teknikudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Voksen- og Plejeudvalget Børn- og Ungdomsudvalget Erhvervsudvalget Der afholdes EU møde 16. december 2015

Politisk mødekalender 2016-2. halvår Juli August September Oktober November December Fr 1 Sommerferie Ma 1 31 To 1 Lø 1 Ti 1 VPU To 1 Lø 2 Ti 2 Fr 2 Sø 2 On 2 Fr 2 Sø 3 On 3 Lø 3 Ma 3 40 To 3 Lø 3 Ma 4 27 To 4 Sø 4 Ti 4 ØK (2. beh.) Fr 4 Sø 4 Ti 5 Fr 5 Ma 5 36 On 5 ØK Lø 5 Ma 5 49 On 6 Sommerferie Lø 6 Ti 6 ØK To 6 Sø 6 Ti 6 ØK To 7 Sø 7 On 7 Fr 7 Ma 7 45 On 7 Fr 8 Ma 8 32 To 8 Lø 8 Ti 8 ØK To 8 Lø 9 Ti 9 ØK (budget) Fr 9 Sø 9 On 9 Fr 9 Sø 10 On 10 EU Lø 10 Ma 10 41 To 10 Lø 10 Ma 11 28 To 11 Temamøde budget Sø 11 Ti 11 KB (2. beh.) Fr 11 Sø 11 Ti 12 Fr 12 Ma 12 37 On 12 EU Lø 12 Ma 12 50 On 13 Sommerferie Lø 13 Ti 13 KB To 13 KB Sø 13 Ti 13 KB To 14 Sø 14 On 14 EU Fr 14 Ma 14 46 On 14 EU Fr 15 Ma 15 KUU 33 To 15 Temamøde budget Lø 15 Ti 15 KB To 15 Lø 16 Ti 16 MTU VPU Fr 16 Sø 16 On 16 EU Fr 16 Sø 17 On 17 BUU Lø 17 Ma 17 42 To 17 Lø 17 Ma 18 29 To 18 AU Sø 18 Ti 18 Fr 18 Sø 18 Ti 19 Fr 19 Ma 19 KUU 38 On 19 Efterårsferie Lø 19 Ma 19 KUU 51 On 20 Sommerferie Lø 20 Ti 20 MTU To 20 Sø 20 Ti 20 MTU To 21 Sø 21 On 21 BUU Fr 21 Ma 21 KUU 47 On 21 BUU Fr 22 Ma 22 34 To 22 AU Lø 22 Ti 22 MTU To 22 AU Lø 23 Ti 23 KB Fr 23 Sø 23 On 23 BUU Fr 23 Sø 24 On 24 ØK (1. beh.) Lø 24 Ma 24 KUU 43 To 24 AU Lø 24 Ma 25 30 To 25 Sø 25 Ti 25 MTU Fr 25 Sø 25 Juledag Ti 26 Fr 26 Ma 26 39 On 26 BUU Lø 26 Ma 26 2. juledag 52 On 27 Sommerferie Lø 27 Ti 27 VPU To 27 AU Sø 27 Ti 27 To 28 Sø 28 On 28 Fr 28 Ma 28 48 On 28 Fr 29 Ma 29 35 To 29 Lø 29 Ti 29 VPU To 29 Lø 30 Ti 30 Fr 30 Sø 30 On 30 Fr 30 Sø 31 On 31 KB (1. beh.) Ma 31 44 Lø 31 Kommunalbestyrelsen Kultur- og Udviklingsudvalget Økonomiudvalget Miljø- og Teknikudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Voksen- og Plejeudvalget VPU afholder møde i første uge af 2017 Børn- og Ungdomsudvalget Erhvervsudvalget

Dato Mandag Ma Ma Tirsdag Ti Ti Onsdag On On Torsdag To To Fredag Fr Fr Lørdag Lø Lø Søndag Sø Sø Mandag Ma Ma Tirsdag Ti Ti Onsdag On On Torsdag To 1 To 1 Fredag Fr 2 Fr 2 Lørdag Lø 3 Lø 3 Søndag Sø 4 Sø 4 Mandag Ma 5 Ma 5 Tirsdag Ti 6 Ti 6 Onsdag On 7 On 7 Torsdag To 8 To 8 Fredag Fr 9 Fr 9 Lørdag Lø 10 Lø 10 Søndag Sø 11 Sø 11 Mandag Ma 12 Ma 12 Tirsdag Ti 13 Ti 13 Onsdag On 14 On 14 Torsdag To 15 To 15 Fredag Fr 16 Fr 16 Lørdag Lø 17 Lø 17 Søndag Sø 18 Sø 18 Mandag Ma 19 Ma 19 Tirsdag Ti 20 Ti 20 Onsdag On 21 On 21 Torsdag To 22 To 22 Fredag Fr 23 Fr 23 Lørdag Lø 24 Lø 24 Søndag Sø 25 Sø 25 Mandag Ma 26 Ma 26 Tirsdag Ti 27 Ti 27 Onsdag On 28 On 28 Torsdag To 29 To 29 Fredag Fr 30 Fr 30 Lørdag Lø 31 Lø 31 Søndag Sø Sø Mandag Ma Ma Tirsdag Ti Ti Onsdag On On Torsdag To To

Bilag: 13.1. 07 Arbejdsplan 2015 Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 19. august 2015 - Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 92573/15

1 29. april 2015 14/10090 Erhvervsudvalget, EU Arbejdsplan for 2015 Onsdag den 4. februar 2015 Sted: Dronningens Ferieby Onsdag den 4. marts 2015 Sted: Aqua Djurs as Budgetopfølgning Orientering om IMidt kampagne Drøftelse af erhvervspolitik og handlingsplan Opfølgning på konference om genanvendelse og fremadrettet arbejde Ansøgning om anvendelse af restmidler til renovering af Kattegatcentret Evaluering Games R Us Orientering om udbudsmateriale for udbud af den basale lokale erhvervsservice Orientering om status for Business Region Aarhus samarbejdet Arbejdsplan 2015 Meddelelser o Dialogmøde Aqua Djurs as Budgetopfølgning Orientering om kommissorium forundersøgelse af omfartsvej ved Auning Henvendelse om fleksible åbningstider på den nye genbrugsstation i Feldballe Erhvervsklimaanalyse Orientering om eksisterende indsatser i forholde til Norddjursnu og i fremtiden Drøftelse af Innovation4U entreprenørskole Forslag til revideret erhvervspolitik samt referat fra erhvervsmøde den 3. februar 2015 Finansiering af oplevelsesplads Fjellerup Vurdering af basal erhvervsservice i kommunalt regi Arbejdsplan 2015 Orientering om delegationstur til Grønland Meddelelser o

2 Onsdag den 8. april 2015 Sted: Sostrup Slot Onsdag den 29. april 2015 Ålsrode Smede & Maskinfabrik A/S, Fabrikvej 9, 8500 Grenaa Dialogmøde med Sostrup Budgetopfølgning Regnskabsresultat samt sektorbeskrivelse Orientering om eksisterende indsatser i forhold til Norddjurs nu og i fremtiden Drøftelse af erhvervsudvikling på Grenaa Havn Ansøgning om tilskud Djurslands Turistforenings 100 års jubilæum Tilskud til storskala testprojekt for tangdyrkning Orientering om udbudsresultat af basal erhvervsservice i Norddjurs Valg af operatør lokal erhvervsservice i Norddjurs Kommune Arbejdsplan 2015 Meddelelser o Dialogmøde med Djurs Windpower Budgetopfølgning Spørgsmål/beregninger af driftsforslag til idekatalog Godkendelse af forsøgsprojekt for kyst- og naturturisme Ansøgning om udvidelse af holdepladser til autocampere på Grenaa Marina Ansøgning fra Bønnerup Sejlklub om støtte til udvikling af aktiviteter Orientering om erhvervstendenser i Region Midtjylland Orientering om indsats for forbedret erhvervsservice Djurslands Turistforening - ansøgning om tilskud i forbindelse med 100 års jubilæum Ansøgning om tilskud til oplevelsesbus Orientering om status for genanvendelse Drøftelse af Djurs Wind Power kontraktforlængelse Orientering om LAG-projektet Fremtidens Landsbybutik Games R Us forslag til fortsat indsats Arbejdsplan 2015 Siden sidst og meddelelser o Onsdag den 3. juni 2015 Sted: Johnsen Graphics Solutions Dialogmøde med Johnsen Budgetopfølgning Prioritering af anlægsforslag Ekstra anlæg - opbygning af aktivitetscenter for vandsport ved Thomasminde i Fjellerup Orientering om Innovation4U

3 Drøftelse af revision af erhvervspolitik Høring - Strategi for udviklingen af socialøkonomiske virksomheder i Norddjurs Kommune Arbejdsplan 2015 Meddelelser o Onsdag den 24. juni 2015 Sted: Urtegården, Aldershvilevej 1, Vivild, 8961 Allingåbro Onsdag den 19. august 2015 kl. 12.30 Thomasminde og Aktivitetshuset Fjellerup Dialogmøde med Urtegården Budgetopfølgning Serviceniveau på strande, off. toiletter og i byerne Behandling af revideret erhvervspolitik Orientering om Central Denmark EU kontors årsrapport Godkendelse af Norddjurs Kommunes deltagelse i et udvidet turismesamarbejde Orientering om fokuseret indsats i Havets Muligheder Godkendelse af udbudsproces for erhvervsudviklingsopgaver indenfor energi og miljø Arbejdsplan 2015 Siden sidst og meddelelser o Budgetopfølgning Ekstra anlægsforslag budget 2016-2019 for erhvervsudvalget Halvårsregnskab pr. 30. juni 2015 - erhvervsudvalget Skriftlig redegørelse for oprydning v. Thomasminde + serviceniveau på strand og i byer. Orientering om cykelsti mellem Allingåbro og Randers Etablering af mulighed for mikrolån i Norddjurs Kommune HØRING fra AU Beslutning om samarbejde om ny turismestruktur og markedsføring Orientering om Grenaa Havn A/S Status på oplevelsespladser Fjellerup Orientering om supplerende analyse af erhvervsklima Tilskud/underskudsdækning "Det kreative hus" Politisk mødekalender 2016 Arbejdsplan 2015 Siden sidst og meddelelser o Tirsdag den 1. september 2015 kl. 14 15.00 Dialogmøde mellem arbejdsmarkedsudvalget og erhvervsudvalget.

4 Gæstekantinen Grenaa Onsdag den 30. september 2015 Onsdag den 4. november 2015 Onsdag den 25. november 2015 Budgetopfølgning Godkendelse af vedtagelse af udvidet turismesamarbejde Havets muligheder Godkendelse af udbudsmateriale af erhvervsudviklingsopgaver Orientering om Autocampere ved Grenaa Havn Arbejdsplan 2015 Siden sidst og meddelelser o Budgetopfølgning Arbejdsplan 2015 Siden sidst og meddelelser o Budgetopfølgning Godkendelse af tildelingsbeslutningen af udbud af erhvervsudviklingsopgaver Arbejdsplan 2015 Siden sidst og meddelelser Onsdag den 16. december 2015 Budgetopfølgning Arbejdsplan 2015/2016 Siden sidst og meddelelser Andre møder: 03.02.2015 15.30 19.00 Virksomhedsmøde/VækstNorddjurs. 27.03.2015 14.00 16.00 Cafémøde Viden Djurs 24.04.2015 14.00 16.00 Cafémøde Norddjurs Erhvervsnet 20.05.2015 15.30 19.00 VækstNorddjurs. Besluttet men ikke datosat- Primo juni 15.30 19.00 virksomhedsmøde om oplevelsesøkonomi og Kulturby 2017 19.06.2015 14.00 16.00 Cafémødé