Hvilken organisering giver det bedste arbejdsmiljø? 27. september 2012

Relaterede dokumenter
Arbejdsmiljø politik og drøftelse


Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Hospitalsenheden VEST

Hospitalsenheden VEST

Vejledning om samarbejdet i SVAR

CIRKULÆRE: 021 Gode råd om arbejdsmiljøorganisationen

RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET

Fra sikkerhedsorganisation til arbejdsmiljøorganisation

Introduktion til. MED-systemet i Region Syddanmark medindflydelse, medbestemmelse og arbejdsmiljø

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Afdelingen for Økonomi og Planlægning, Odense - Juni 2013

Systematisk Arbejdsmiljøarbejde

ARBEJDSMILJØ STRATEGI

TRIO. en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel AMR

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Afdeling for Budget og Data, Odense - Juni 2013

arbejdsmiljøorganisationen

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø, Odense - Juni 2013

Bilag til LokalMED-aftale i Skanderborg Kommune om funktionsvaretagelsen i arbejdsmiljøindsatsen Godkendt i Forhandlingsorganet den 29.

Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Og Opfølgning på MTU

Indførelse af årshjul til arbejdsmiljøarbejdet i Kriminalforsorgen

Indhold 1. Indledning Organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet Aktører i arbejdsmiljøarbejdet... 2

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Enheden for Nyt OUH, Odense - Juni Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Radiologisk Afdeling, Svendborg - Juni Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø

Nye muligheder for virksomhedernes sikkerhedsarbejde

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse

Arbejdsmiljøgruppens status (2014)

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Lungemedicinsk Afdeling J, Odense - Juni 2013

MED-grunduddannelse. Albertslund Kommune PUF MED-underviser Joan Bendiksen

Udvikling og løsning af kerneopgaven, trivsel og robuste fællesskaber skal derfor ses som elementer, der gensidigt påvirker hinanden.

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for VITA Intensiv Afdeling for Hjerte-, Lunge- og Karsygdomme, Odense - Juni 2013

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Klinisk Immunologisk Afdeling, Odense - Juni 2013

A R B E J D S M IL J Ø P L A N

TRIO - en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel. HK Stat AMR-konference 3. april 2019

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø

Har I styr pȧ jeres. arbejdsmiljøkompetencer? Læs i indstikket:

Arbejdsmiljølov. MED-aftale Jan Kahr. Konsulent, FTF. MED-aftale og Arbejdsmiljølov. Myndighed. Tilsyn.

CENTER F Center for Parkering. Tilføj præsentationens titel i "Indsæt/ Sidehoved og Sidefod"

Gode råd om. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

Punkt 5 - bilag 4. Status på arbejdsmiljøet det seneste år

Arbejdsmiljøarbejdet er et fælles projekt der er under løbende udvikling. Norddjurs Kommunes arbejdsmiljøindsats er altid på vej fra god til bedre!

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning

ARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune

HH, d. 21. juli F s kommentarer Det grundlæggende princip er samarbejde, både i det daglige og i det helt overordnede.

Sunde medarbejdere der trives, er et aktiv for enhver arbejdsplads

AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København

Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant?

Arbejdsmiljøorganisationens kompetenceudvikling

Notat Attraktiv og bæredygtig arbejdspladser Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 6. februar 2017.

Gode råd om. Arbejdsmiljøuddannelse

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse. Inspirationshæfte

Samarbejde om arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøorganisationen

Virksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøredegørelse 2013 for Afdeling for Økonomi og Planlægning

Gode råd om KOMPETENCE- UDVIKLINGSPLAN OG ARBEJDSMILJØ- UDDANNELSE

Arbejdsmiljøredegørelse 2013 for Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik

Holmstrupgård. Retningslinje for arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Plastikkirurgisk Afdeling Z, Odense - Juni Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme

BILAG 13. PROTOKOLLAT OM UDDANNELSE PÅ MEDINDFLYDELSES- OG MEDBESTEMMELSESOMRÅDET

MED-grunduddannelse. Albertslund Kommune PUF MED-underviser Joan Bendiksen

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Afdeling for Medicinske Mavetarmsygdomme S, Odense - Juni 2013

Arbejdsmiljørepræsentant i Region Syddanmark - Forventninger og opgaver for lederrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter i arbejdsmiljøgrupperne.

Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg

Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden København K. Kære Henrik Dam Kristensen

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger

ARBEJDSMILJØSTRATEGI

Næstved Kommune Arbejdsmiljødag 9/

Arbejdsmiljø i MED-aftalen

Værdien af arbejdsmiljøcertificering

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2014 & 1. halvår 2015, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik

Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Facilities Management, Odense - Juni Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø

1

08.86 O.13 42/2014 Side 1. Protokollat om uddannelse på medindflydelses- og medbestemmelsesområdet

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017

Tjekliste til bilag 10 og bilag 11 i MED-håndbogen

Arbejdsmiljøarbejdet kræver kompetencer. Arbejdet med arbejdsmiljø på FTF området

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Endokrinologisk Afdeling M, Odense - Juni 2013

Arbejdsmiljøredegørelse 2013 for Øjenafdeling E

Arbejdsmiljøredegørelse 2013 for Afdeling for Sikkerhed og Arbejdsmiljø

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Kære arbejdsmiljø repræsentant Tak, fordi du gør en forskel!

Arbejdsmiljøredegørelse 2013 for Sygehusenheden Ærø, Svendborg

Arbejdsmiljøstrategi

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Rehabiliteringsafdelingen, Odense - Juni Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Afdelingen for Økonomi og Planlægning

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Afdelingen for Driftsoptimering og IT(DOIT), Odense - Juni 2013

Arbejdsmiljøredegørelse 2013 for Klinisk Genetisk Afdeling

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling T, Odense - Juni 2013

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010

Transkript:

Hvilken organisering giver det bedste arbejdsmiljø? 27. september 2012

Program for workshoppen: Hvilken organisering giver det bedste arbejdsmiljø? 13.00-13.10 Ambitionen med den nye arbejdsmiljøreform 13.10 13.20 Introduktion til modeller 13.20 13.55 Dialogforum 13.55 14.10 Opsamling i plenum 14.10 14.15 Afslutning

Kort gennemgang af arbejdsmiljøreformen 1.oktober 2010 trådte den nye arbejdsmiljølov i kraft Vigtigste ændringer: Nye organisationsmuligheder Antal repræsentanter (ikke afhængig af antal ansatte) På tværs af p-numre/ CVR-numre/ matrikler Aftalebaseret Ændrede uddannelsestilbud (inkl. kompetenceplan) 3- dages arbejdsmiljøuddannelse 1½ dags tilbud om efteruddannelse pr. år. Udarbejdelse af årlige kompetenceplaner Årlig arbejdsmiljødrøftelse Evaluering og strategisk drøftelse af den lokale arbejdsmiljøindsats.

Ambitionen med den nye arbejdsmiljøreform Større ledelsesengagement i arbejdsmiljøindsatsen Lettere adgang til arbejdsmiljøfaglig ekspertise Fleksible regler for organisering af arbejdsmiljøorganisationen Bedre grundlag for arbejdsmiljøarbejdet Øget kompetenceudvikling Større tilknytning til kerneopgaven Mere fokus på lokale strategier for arbejdsmiljøet

Hvad siger MED-aftalen? Særligt i Region Syddanmark: Aftaler, der er truffet i enighed mellem ledere og medarbejderrepræsentanter, hvor indholdet hører under den pågældende ledelses kompetenceområde, er bindende for begge parter. Det enkelte MED-udvalg kan frit inden for sit kompetenceområde lave aftaler, der er bedre og mere vidtgående end det, der er aftalt på højere niveau. Ledelsen og MED-udvalg på højere niveau i organisationen er forpligtet til at respektere denne aftale.

Hvad kan aftales? Det, der kan aftales på arbejdsmiljøområdet, er en ændret organisering. Det kan således ikke aftales at fravige arbejdsmiljølovens bestemmelser om arbejdsmiljøorganisationens opgaver, funktioner, pligter, rettigheder m.v.

Vigtigt at kende succeskriterier og tidsforbrug ved den lokale aftale i forhold til antal repræsentanter/ antal timer til AMiR arbejdet. Forberedelse af, deltagelse i, opfølgning på og formidling fra møder i arbejdsmiljøorganisationen / MED organisationen Kortlægning, prioritering, udarbejdelse og lignende opgaver i forbindelse med APV handlingsplaner Opfølgning på APV handlingsplaner Drøftelser vedrørende sygefravær Initiativer til fremme af trivsel og sundhed Opfølgning på anmeldte arbejdsskader og tæt på hændelser Deltagelse i uddannelsesdage Netværksaktiviteter

Modeller for organisering 1. Den traditionelle model 2. Den lokale model (LMU-niveau) 3. Specialist modellen 4. Model på tværs af enheder/matrikler

Den traditionelle model Et lokalt LMU og en arbejdsmiljøgruppe for hvert afsnit. Ca. 50 medarbejdere pr. arbejdsmiljøgruppe. LMU AMGR 1 1 Afsnitsleder 1 AMiR AMGR 2 1 Afsnitsleder 1 AMiR AMGR 3 1 Afsnitsleder 1 AMiR

Den traditionelle model Fordele og ulemper Nærhed Fordele Kendskab til lokale forhold Ulemper Arbejdet er ensomt Manglende videndeling Sårbar ved sygdom

Den lokale model (LMU-niveau) LMU Afsnit AMGR 1 ledelsesrepræsentant 2 4 AMiR Afsnit Afsnit

Den lokale model (LMU-niveau) Fordele og ulemper Fordele Mulighed for specialisering Tættere på afdelingsledelsen Mister nærhed Ulemper Kommunikation kan blive en udfordring

Specialistmodellen LMU Afsnit AMGR 1 ledelsesrepræsentant 1 AMiR Afsnit Afsnit

Specialistmodellen Fordele og ulemper Fordele Specialisering Stor rutine Effektiv Ressourcebesparende Mister nærhed Ulemper Kommunikation kan blive en udfordring Sårbar ved sygdom Manglende netværk

Model på tværs af enheder/matrikler LMU Afsnit LMU Afsnit Sygehus Afsnit Afsnit LMU

Model på tværs af enheder/matrikler Fordele og ulemper Videndeling Fleksibel Fordele Ulemper Ikke kendt i afsnittene Ingen tilknytning til alle LMU er

Den traditionelle model Fordele og ulemper Fordele Nærhed (alle kender dem) De kender alle på afdelingen Kender afdelingen (fysiske forhold) Kan umiddelbart løse lokale småproblemer Opdelt i faggrupper Ulemper Arbejdet er ensomt Manglende videndeling Sårbar ved sygdom/barsel Svært at få rutine i de enkelte opgaver Ofte fjernt fra LMU Usmidigt i faggrupper

Den lokale model (LMU-niveau) Fordele og ulemper Fordele Mulighed for specialisering Tættere på LMU/afdelingsledelsen Knap så sårbar ved sygdom/barsel Videndeling og sparring både internt i gruppen og ned LMU Mere effektiv Sparer en del ressourcer Mister nærhed Ulemper Kommunikation kan blive en udfordring Mister lidt af nærheden til afsnittene Lokale afsnitsledere kan blive overrulet

Specialistmodellen Fordele og ulemper Fordele Specialisering af opgaver Stor rutine i opgaveløsning Effektiv Ressourcebesparende Lettere af understøtte for TTA Nemmere at etablere netværksgrupper Ulemper Mister nærhed til afsnittene Kommunikation kan blive en udfordring Sårbar ved sygdom Manglende netværk og videndeling Usikkert hvor meget vedkommende kan være til kerneopgaven, da der mindst forventes 1 2 dages arbejde pr. uge

Model på tværs af enheder/matrikler Fordele og ulemper Fordele Videndeling på tværs af afdelinger Fleksibel Ressourcebesparende Binder afdelinger på en mindre enhed sammen socialt Ulemper Ikke kendt i afsnittene Ingen tilknytning til alle LMU er Manglende tillid fra medarbejdere i andre afdelinger?

Ark til kommentarer Den traditionelle model Kendt model tryghed Tæt på dagligdagen da AmiR selv er en del af den Der mangler videndeling Medarbejderne er med skaber ejerskab for alle Skaber motivation og engagement Det er vigtigt hele tiden at have fornemmelse for, hvad der rører sig i personalegruppen Det kræver, at AmiR og afsnitsleder har et godt samarbejde Manglende netværk mellem AmiR Manglende tid til primær opgave Afhængig af de enkelte personer og deres muligheder for samarbejde

Ark til kommentarer Den lokale model (LMU-niveau) Kan ikke bruges til små enheder En fordel at der sidder flere AmiR netværk Ulempe at det at tænke arbejdsmiljø ikke er for alle Ikke alle ledere er engagerede i arbejdet dermed kan den lokale forankring mangle Ledere er særlig optaget af opgaver God til mindre virksomheder God koordinering mellem AmiR/LMU Valg på skift så der altid er nye og gamle

Ark til kommentarer Specialistmodellen Risiko for manglende AmiR-kandidat Meget spændende og udfordrende Manglende videndeling/ensomt job Der mangler en kobling til afsnittene Svært at kompetenceudvikle potentielle AmiR AmiR kan komme i klemme mellem afdelingerne Travlt Ingen daglig påvirkning Får viden og overblik

Ark til kommentarer Model på tværs af enheder/matrikler Ressourcebesparende Uklare kompetencer Uklar kommunikation Mindre engagement fra ledelsessiden