DAGSORDEN. for mødet den 19.06.2014, kl. 19:00 i Områdefornyelsen Skt. Kjelds kvarter, Vennemindevej 39, 2100 Kbh. Ø



Relaterede dokumenter
ØSTERBRO LOKALUDVALG

INDSTILLING OG BESLUTNING

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

KOMMISSORIUM FOR LOKALUDVALG

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Charlotte Møller præsenterede konceptet for helhedsrenovering (jf. oplæg). Ann Urbrand: Er der en tidsplan for helhedsrenoveringen?

Aftale mellem Østerbro Lokaludvalg og Fonden Miljøpunkt Østerbro, Agenda 21 for et bæredygtigt UDKAST

Projektstatus_august 2014

Østerbro Lokaludvalgs høringssvar og Teknik- og Miljøforvaltningens kommentarer til høringssvar. Sagsnr

ØSTERBRO LOKALUDVALG. for mødet den , kl. 19:00 i Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø

for mødet den , kl. 19:00 i Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø

Referat LUFT 1. december 2014

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene.

ØSTERBRO LOKALUDVALG. DAGSORDEN for mødet den , kl. 17:30 i Østerbro Lokaludvalg, Vennemindevej 39, 2100 Kbh. Ø

Lokaludvalgene er reguleret i Regulativ for Lokaludvalg i Københavns Kommune. Lokaludvalgenes opgaver er beskrevet i Kommissorium for Lokaludvalg.

1. at udvalget godkender referat fra udvalgsmødet den 10. april 2018.

for mødet den , kl. 19:00 i Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø

Udkast til arbejdsplan 2013 Østerbro Lokaludvalg

Aftale mellem Amager Øst Lokaludvalg og Fonden Agenda 21 Center Sundbyøster om støtte og udvikling af det lokale miljøarbejde

Byfornyelsesredegørelse

Årsplan for det lokale miljøarbejde i 2018 Plan for Vesterbro Lokaludvalgs borgerinddragende og formidlende miljøarbejde i 2018

Eksterne deltagere: Under punkt 4 deltager økonomidirektør Hanne Baastrup, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (kl ).

REFERAT. Afbud: Arvin Storgaard, Joan Jensen. Ikke mødt: Hjørdis Espensen. 1. Godkendelse af dagsorden v/ Svend Aage Sørensen (beslutningspunkt)

Høringsnotat for høring af Agenda 21-strategi Bæredygtige sammenhænge

Implementering af skybruds planer. SIGNATUR forslag. Baggrund og status: hvis der i andre sammenhænge skal foretages investeringer i infrastruktur.

Borgermøde Sankt Kjelds Plads Den 8. november 2012

ØSTERBRO LOKALUDVALG. for mødet den , kl. 17:00 i Krudttønden, Serridslevvej 2, 2100 Kbh. Ø

EFTERRETNINGSNOTAT. DATO : 1. oktober : Teknik- og Miljøudvalget. : Center for Miljø. EMNE : Agenda 21-plan Resultat af udvalgshøring

ØSTERBRO LOKALUDVALG. for mødet den , kl. 19:00 i Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø

Oplæg fra Østerbro Lokaludvalgs udviklingsudvalg til lokaludvalgets møde den

Møde i Udvalget for Idræt og Sundhed

Ny struktur for lokaludvalgene

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Driftsstøtteaftale for det lokale miljøarbejde i Indre By og på Christianshavn

Områdefornyelse i Københavns Kommune

STRANDBOULEVARDEN SOM GRØNT KLIMASTRØG

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i Nordvest samt oversigt over projekter i Kvarterplanen

for mødet den , kl. 19:00 i Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø

Referat. Møde i Teknik- og Miljøudvalget Dato: Tirsdag den 9. januar 2018 kl til Sted: Sjællandsgade 40, Bygning I, lokale 102

DAGSORDEN. Møde i Teknik- og Miljøudvalget Dato: Tirsdag den 14. august 2018 kl til Sted: Sjællandsgade 40, Bygning I, lokale 102

for mødet den , kl. 19:00 i Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø

Bilag 2 - Hvidbog efter høringsperioden - Kommuneplantillæg om almene boliger

Evaluering af året der er gået Hvad er gået godt og hvad er gået mindre godt?

Afbud fra Hanne Simonsen, Anne-Marie Bossen Arrøe deltager i Hanne Simonsens sted, samt Vera Eckhardt.

Tema 1: Lokaludvalgenes rolle

Dagsordnen blev godkendt med følgende ekstra punkt, som formanden ønskede: Orientering fra en tilgængelighedsgruppe, nedsat af Københavns Kommune.

Vedtægter for Områdefornyelsen Folehavekvarteret

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Projektskema egne projekter

Aftalen gælder for perioden den 1. januar 2019 til den 31. december 2020.

Borgermøde om Tåsinge Plads

Partnerskabsaftale med Fonden Realdania om fysisk udvikling af Mimersgade-kvarteret

Der er endnu ikke taget stilling til, hvilke rekreative funktioner der skal være i området.

Referat. Demokrati og Politisk Udvikling. Skælskør Bibliotek

Referat fra Kontaktudvalgsmødet, mandag den 7. september VerdensKulturCentret

Lokalisering af P-Anlæg

Lokaludvalgenes puljer

ØK 22 - Høringssvar vedr. model til forbedring af budgetsikkerheden i frivillige sociale organisationer. Sagsnr.

Lokaludvalgenes miljøopgave vejledning til økonomistyring og opfølgning

side 1 Åbent referat for Folkeoplysningsudvalgets møde den kl. 16:00 Tilgår pressen

Det Frivillige Samråd

STI OVER SVANEMØLLE KASERNE. Faunabroen, der binder Østerbro sammen

1. Velkomst v/ Sophie Hæstorp Andersen, Formand for Vækstforum Hovedstaden

Projektforslaget er præsenteret for Østerbro Lokaludvalg på deres møde 16. august 2017.

Projektskema. Vanløse Lokaludvalg Før projektet påbegyndes: Titel: Dato: Ansvarspersoner i lokaludvalget: Ansvarlig i sekretariatet:

Referat. Kunstrådet torsdag den 8. december 2011, kl. 18:30 i Mødecenter C - lokale 29 på Ballerup Rådhus. Åbent møde

Udmøntning af den nye integrationspulje

AMAGER VEST LOKALUDVALG

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

for mødet den , kl. 19:00 i Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø

baggrund af et konkret forslag fra en borger. Forslagsstilleren har samtidig tilbudt at medvirke til etablering og drift af en lokal ordning.

Social- og Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Bilag 3: Vedtægter for styregruppe Områdefornyelsen Indre Nørrebro

Bilag 5 - Opsamling af lokaludvalgenes høringssvar og forvaltningens kommentarer

ØSTERBRO LOKALUDVALG. DAGSORDEN for mødet den , kl. 17:00 i KW3, Krausesvej 3, 2100 Kbh. Ø

Referat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 11. januar Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Allerslev

Høringssvar fra Nørrebro Lokaludvalg vedr. høring om Trafiktiltag i Mimersgadekvarteret

Bilag 2 - Oversigt over foreslåede og afslåede støttemodtagere

Referat Folkeoplysningsudvalget Fritid og Kultur

ØSTERBRO LOKALUDVALG. for mødet den , kl. 17:30 i Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø

Norddjurs Fritidsråd REFERAT

Evaluering af bydelsplaner

Orientering af Økonomiudvalget om forudgående offentlighed for kommuneplantillæg - Detailhandel.pdf

Bilag 2 Begrebs- og bilagsoversigt

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

Folkeoplysningsudvalget REFERAT

Vedrørende egen driftundersøgelse om BR 19/07 cykelrute langs søerne

I denne hvidbog gennemgås de 10 indsigelser, der kom i høringsperioden, med forvaltningens bemærkninger og indstilling.

Referat. Møde i Teknik- og Miljøudvalget Dato: Tirsdag den 14. august 2018 kl til Sted: Sjællandsgade 40, Bygning I, lokale 102

For alle tallene gælder det, at de ikke er endeligt verificerede, og der er behov for yderligere undersøgelser

Ollerup - Vester Skerninge - Ulbølle Fjernvarme A.M.B.A REFERAT. Bestyrelsesmøde nr. 12. den 1. marts 2016 kl.15 til 18

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 20. august Lys over Bydelen Værebro Park

9. april Sagsnr Bilag 2, Opsamling af borgermøde. Dokumentnr

Referat Folkeoplysningsudvalget torsdag den 29. marts 2012

Økonomiforvaltningen har sendt et nyt koncept for bydelsplaner i høring hos lokaludvalgene med svarfrist den 1. marts 2016.

ØSTERBRO LOKALUDVALG. for mødet den , kl. 17:30 i Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 28. november Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG

Transkript:

DAGSORDEN for mødet den 19.06.2014, kl. 19:00 i Områdefornyelsen Skt. Kjelds kvarter, Vennemindevej 39, 2100 Kbh. Ø 1. Godkendelse af dagsorden (2014-0110513) 1 2. Implementering af skybrudsplan - lokale signaturprojekter (2014-0110923) 2 3. Borgernes 20 minutter (2014-0110513) 4 4. Orientering og første drøftelse om den lokale miljøindsats (2014-0113352) 5 5. Intern høring om Svanemøllerutens 3. etape (2014-0111546) 6 6. Høring vedr. nye gadegallerier i KBH (2014-0111818) 7 7. Puljebehandlingsudvalg (2014-0111532) 8 8. Lokaludvalgets deltagelse i Kulturfestival i Kildevældsparken 2014 (2014-0110527) 10 9. Anmodning fra Miljøpunkt Østerbro om aktivitetsmidler til 2. halvår af 2014 (2014-0110802) 11 10. Mulighed for internetrefusion til lokaludvalgsmedlemmer (2014-0108987) 14 11. Information fra lokaludvalgets underudvalg (2014-0110513) 16 12. Meddelelser (2014-0110513) 17 13. Mødeevaluering (2014-0110513) 20 14. Evt. (2014-0110513) 21

1. Godkendelse af dagsorden (2014-0110513) INDSTILLING OG BESLUTNING Formanden indstiller til østerbro Lokaludvalg, 1. at. Lokaludvalget godkender dagsorden for mødet. LØSNING Østerbro Lokaludvalg godkender dagsorden for mødet. Side 1

2. Implementering af skybrudsplan - lokale signaturprojekter (2014-0110923) INDSTILLING OG BESLUTNING Fagudvalget for teknik og miljø indstiller til Østerbro Lokaludvalg, 1. at lokaludvalget tager oplæg fra Teknik- og Miljøforvaltningens klimateam vedr. implementeringen af skybrudsplanen til efterretning. 2. at lokaludvalget peger på 1-5 lokale signaturprojekter i Østerbro bydel jf. løsningsafsnittet. PROBLEMSTILLING Teknik- og Miljøforvaltningens Klimateam har udarbejdet et forslag til implementering af skybrudsplanen, som Borgerrepræsentationen vedtog med en række tilføjede konkretiseringer i efteråret 2013. Første bølge af implementeringen består af ca. 30 signaturprojekter, hvor forvaltningen foreslår, at der skal være mellem 1 og 5 signaturprojekter pr. bydel. Signaturprojekterne er defineret således: - Høj synergi med andre bystrategier - Høj synlighed - Høj multifunktionalitet - Høj synergi med anden planlægning - Let at gennemføre - Høj robusthed for ændrede klimaforudsætninger - Merværdi for byens liv - Lav miljøpåvirkning - Lavt omkostningsniveau 2-3 medarbejdere fra Klimateamet vil præsentere Implementeringen af Skybrudsplanen og fortælle om de konkrete forslag til signaturprojekter for Østerbro. Forvaltningen vil gerne have lokaludvalgenes input til, hvilke signaturprojekter i de enkelte bydele som implementeringen af Skybrudsplanen skal med i første bølge og pege på eventuelle koblinger til bydelsplaner. Forvaltningen har peget på en række projekter, som efter deres opfattelse egner sig som signaturprojekter. For Østerbro bydel peger forvaltningen på Skt. Kjelds Plads og Strandboulevarden. Forvaltningen skal have lokaludvalgenes forslag til signaturprojekter senest den 27. juni 2014 med henblik på fremlæggelse af et samlet forslag for Borgerrepræsentationens Teknik- og Miljøudvalg i september 2014. LØSNING Fagudvalget for teknik og miljø har gennemgået det fremsendte materiale fra forvaltningen og kan konstatere, at foruden de 2 projekter i vandoplandet Østerbro (Skt. Kjelds Plads og Strandboulevarden), også ligger projekterne Fælledparken og Fredens Park som er inden for Østerbro bydel. Således foreslår forvaltningen at Østerbro skal have 4 signaturprojekter. Side 2

Fagudvalget kan som udgangspunkt tilslutte sig forvaltningens forslag om prioritering af Strandboulevarden og Skt. Kjelds Plads som signaturprojekter i bydelen. Dog mener fagudvalget at projektet på Skt. Kjelds Plads ikke kan stå alene som skybrudsikring af højlandet på Østerbro, da vandet herfra vil løbe ned på Østerbrogade, og oversvømme denne. Derfor foreslår fagudvalget at projektet Østerbro som miljøprioteret strøggade fra Østerbro Bydelsplan 2013 også udføres som et signaturprojekt. Dette projekt arbejder med en trafiksanering af Østerbrogade fra Svanemøllen Station til Jagtvej samtidig med, at det finder en løsning for at lede vandet væk fra Skt. Kjelds Kvarter. Fagudvalget bemærker at der i forbindelse med etableringen af Klimakvarterer og Skybrudsveje er det vigtigt at der udarbejdes en samlet løsning for at regnvandet fra store skybrud tænkes ført videre hele vejen til Øresund. Den grønne sammenhæng skal tænkes helt igennem. Den lokale nedsivning af regnvand er naturligvis en vigtig del af et Klimakvarter, og nedsivningen bør, gennem en bearbejdningen af terrænet i kvarteret, suppleres med muligheden for at der også kan opmagasineres regnvand, således at så store regnmængder som mulig håndteres lokalt, og der kun sker en begrænset udledning af regnvand til det offentlige kloaksystem. På et tidspunkt må overskydende regnvand dog nødvendigvis ledes videre, og det er her vigtigt, at der tænkes en løsning hele vejen til Øresund, således problemerne ikke blot flyttes længere ned af bakken. Fagudvalget ser gerne en samlet løsning og ønsker derfor signaturprojekterne Strandboulevarden, Skt. Kjelds Plads i sammenhæng med Østerbrogade som miljøprioriteret strøggade. Side 3

3. Borgernes 20 minutter (2014-0110513) INDSTILLING OG BESLUTNING Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg, 1. at Lokaludvalget afholder borgernes 20 minutter, hvor der kan stilles forslag og spørgsmål til lokaludvalget LØSNING Østerbro Lokaludvalg afholder borgernes 20 minutter, hvor der kan stilles forslag go spørgsmål til lokaludvalget. Side 4

4. Orientering og første drøftelse om den lokale miljøindsats (2014-0113352) Lokaludvalget skal senere på året tage stilling til, om arbejdet med den lokale miljøindsats også fremover skal placeres hos Miljøpunkt Østerbro eller hjemtages ved virksomhedsoverdragelse af Lokaludvalget. INDSTILLING OG BESLUTNING Kontaktudvalget indstiller til Østerbro Lokaludvalg, 1. Miljøpunktet orienterer om hovedlinjer og arbejdsform, evt. med konkrete eksempler på centrets miljøindsats i aftaleperioden. 2. Lokaludvalgets medlemmer drøfter og kommer med umiddelbare synspunkter på, hvilke hovedemner i miljøindsatsen, man gerne ser varetaget de næste 4 år, uanset model. PROBLEMSTILLING Lokaludvalget skal senere på året tage stilling til, om arbejdet med den lokale miljøindsats også fremover skal placeres hos Miljøpunkt Østerbro eller hjemtages ved virksomhedsoverdragelse af Lokaludvalget. Når lokaludvalget skal tage stilling, skal der foreligge oplæg om 2 forskellige hovedmodeller for den kommende indsats 1. indgåelse af en fortsættende rammeaftale med Miljøpunkt Østerbro 2. overtagelse af opgaven gennem virksomhedsoverdragelse til Lokaludvalget Oplæg 1 udarbejdes af Lokaludvalgets og Miljøpunktets medlemmer af kontaktudvalget i samarbejde. Oplæg 2 udarbejdes af lokaludvalgets medlemmer af kontaktudvalget. I begge oplæg skal indgå, hvilke hovedlinjer der lægges til grund for indsatsen de kommende år. Der anlægges en 4-årig planhorisont. LØSNING På lokaludvalgets ordinære møde den 19. juni 2014 indstiller kontaktudvalgt at: 1. Miljøpunktet orienterer om hovedlinjer og arbejdsform, evt. med konkrete eksempler på centrets miljøindsats i aftaleperioden. 2. Lokaludvalgets medlemmer kommer med umiddelbare synspunkter på, hvilke hovedemner i miljøindsatsen, man gerne ser varetaget de næste 4 år, uanset model. Herefter vil kontaktudvalget gå i gang med at formulere de ønskede oplæg til brug for lokaludvalgets stillingtagen. Side 5

5. Intern høring om Svanemøllerutens 3. etape (2014-0111546) INDSTILLING OG BESLUTNING Fagudvalget for teknik og miljø indstiller til Østerbro Lokaludvalg, 1. at lokaludvalget beslutter at afsende fagudvalgets udkast til høringssvar vedr. Svanemøllerutens 3. etape. PROBLEMSTILLING Teknik og Miljøforvaltningen, Byens Fysik, har sendt kortmateriale om Svanemøllerutens 3. etape i intern høring i lokaludvalget. Forvaltningen har bedt om, at få lokaludvalgets eventuelle kommentarer inden sommerferien 2014. Svanemøllerutens etape 3 forudsætter, at der bliver inddraget arealer fra institutionen Kong tumle, Kildevældsskolen samt at der bliver nedlagt 30 parkeringspladser på Borgervænget mellem Østerbrogade og Bellmansgade. Udarbejdelsen af projektforslaget er sket i dialog med Kong Tumle, Kildevældsskolen og Kildevæld Frit og Klub. I forbindelse med overførelsessagen 2013-14 blev der afsat penge til Svanemølleruten etape 4, som strækker sig fra nedkørslen til Kildevældsskolens parkeringsplads til Ryparken Station. Den del af etape 4 der forløber langs Kildevældsskolen parkeringsplads vil blive forsøgt realiseret samtidigt med etape 3. LØSNING Fagudvalget har gennemgået det fremsendte kortmateriale og har ikke umiddelbart indvendinger mod projektet overordnet set. Det er positivt, at der laves en sammenhængende cykelforbindelse, men der mangler stadig en fornuftig løsning på krydsningen af Østerbrogade. Fagudvalget diskuterede dog, hvilke konsekvenser udretningen af Borgervænget med en markering af cykelsti henover Edvard Griegs Gade vil have for trafikken. I dag foregår meget trafik netop gennem Borgervænget i og videre af Edvard Griegs Gade. Fagudvalget besluttede at formulere nogle spørgsmål til projektlederen for at få opklaret uklarhederne omkring projektet forud for lokaludvalgsmødet den 19. juni 2014. Der er indsendt en række spørgsmål vedr. projektet til forvaltningen, som fagudvalget afventer svar på senest mandag den 16. juni. Derefter vil fagudvalget sammenskrive sit udkast til høringssvar og eftersende pr. mail til lokaludvalgets medlemmer forud for mødet den 19. juni. Side 6

6. Høring vedr. nye gadegallerier i KBH (2014-0111818) Lokaludvalget skal tage stilling til udkast til høringssvar om gadegallerier i København. INDSTILLING OG BESLUTNING Fagudvalget for kultur og fritid indstiller 1. at, lokaludvalget godkender fagudvalgets udkast til høringssvar vedr "Forslag til nye gadegallerier i København". PROBLEMSTILLING Høringen "Forslag til nye gadegallerier i København" er udsendt af Kultur- og Fritidsforvaltningen på baggrund af vedtagelsen af et medlemsforslag i Kultur- og Fritidsudvalget. Formålet med høringen er at indsamle gode og konstruktive bud på, hvor der kan skabes nye interessante rammer for kunst i det offentlige rum til erstatning af de rammer for kunst i det offentlige rum, som forsvinder ved udviklingen af Enghave Brygge. Et gadegalleri er et sted i byen, hvor graffitikunstere og andre lovligt kan udsmykke en mur, plankeværk, plads eller lignende. Forvaltningen opfordrer til at tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: 1. Hvor kan der etableres nye gadegallerier i København på minimum 30 meter? 2. Hvorfor er dette sted ifølge din mening egnet? 3. Ad hvilke kanaler skal kommunen annoncere etableringen af nye gadegallerier (både midlertidige pop-op gadegallerier og permanente)? Høringsfristen er den 13. august 2014. LØSNING Fagudvalget for kultur og fritid har udarbejdet følgende forslag til høringssvar: 1. Østerbro Lokaludvalg foreslår, at benytte Byens Hegn til etableringen af gadegallerier. 2. Byens Hegn eksisterer i de fleste bydele og benyttes til forskellige former for udsmykning. Østerbro Lokaludvalg har tidligere støttet udsmykningen af Byens Hegn gennem puljemidlerne, og selvom vi har valgt ikke at støtte udsmykningen i 2014, så er forskønnelsen af Byens Hegn stadig i lokaludvalgets interesse. Vi mener, at gadegallerier vil være en ideel måde at kombinere forskønnelsen af Byens Hegn, og samtidig udbrede kunsten i hovedstaden. Stedet er egnet, da hegnene står på velbesøgte områder i København, blandt andet Kgs. Nytorv, Østerbro Station og Trianglen. 3. Kommunen kan benytte lokaludvalgene til at annoncere gadegallerierne, da udvalgets medlemmer ligeledes vil have adgang til bydelens foreningsliv. Side 7

7. Puljebehandlingsudvalg (2014-0111532) Lokaludvalget skal tage stilling til fortsættelse af det midlertidigt nedsatte puljebehandlingsudvalg til forbehandling af indkomne ansøgninger til Østerbropuljen. INDSTILLING OG BESLUTNING Udviklingsudvalget indstiller til Østerbro Lokaludvalg, 1. at Lokaludvalget beslutter at det midlertidigt puljebehandlingsudvalget fortsætter med forbehandling af indkomne puljeansøgninger, og at spørgsmålet drøftes igen i sammenhæng med at udviklingsudvalget kommer med en rapport i efteråret 2014. 2. at Lokaludvalget godkender at der indlægges en ekstra ansøgningsrunde med frist den 1. august og behandling i mødet den 28. august 2014. PROBLEMSTILLING Lokaludvalget nedsatte på ordinært møde den 10. april 2014 et puljebehandlingsudvalg med henblik på, at udvalget skulle forbehandle de indkomne ansøgninger til Østerbropuljens 2. ansøgningsrunde 2014. Puljeansøgningerne er i de forrige valgperioder normalt blevet forbehandlet i fagudvalgene fordelt efter emne og målgruppe for de enkelte ansøgninger. Ved de seneste 2 puljeansøgningsrunder, har der dog været nedsat ad hoc puljebehandlingsudvalg, som har stået for forbehandlingen. LØSNING Udviklingsudvalget foreslår, at forbehandling af puljeansøgninger til Østerbropuljen fortsættes i det midlertidigt nedsatte puljeudvalg. Forslaget har baggrund i at afprøve metoden og således skabe et bedre sammenligningsgrundlag med forbehandlingen i fagudvalg og lægge op til en diskussion af hvordan behandlingen af puljeansøgninger på sigt skal foregå i Østerbro Lokaludvalg. For at sikre et bedre grundlag for drøftelsen af puljesagsbehandling skal udvalget samtidig drøfte, og i samarbejde med udviklingsudvalget, komme med oplæg til nedenstående problemstillinger vedrørende behandling af puljeansøgninger: skal der fortsættes med et fast puljebehandlingsudvalg skal retningslinjer for puljeansøgninger fastholdes, eller kan de evt. forenkles skal puljemidlerne samtænkes eller tematiseres i fht. lokaludvalgets prioriteringer og mål hvor tit skal der behandles puljeansøgninger Baggrunden for ovenstående er at sikre, at puljeansøgere har så klare og enkle regler at navigere efter som muligt, og at forbehandlingen sker så ensartet og forudsigeligt for ansøger som muligt, således at ansøgere ved hvilke kriterier der lægges vægt på i lokaludvalgets behandling. Derudover foreslår Udviklingsudvalget, at der indlægges en ekstra ansøgningsrunde med Side 8

ansøgningsfrist 1. august og behandling i lokaludvalgets møde den 28. august 2014, idet der fortsat er en del udisponerede puljemidler til rådighed i Østerbropuljen. ØKONOMI Østerbro Lokaludvalg har af Borgerrepræsentationen fået udlagt 3.628.000 kr. i 2014-puljemidler til brug for bydelsrettede, netværksdannende og dialogskabende aktiviteter. Lokaludvalget har pt. 1.267.306 kr. disposition. Oversigt puljemidler Østerbro Lokaludvalg 2014 Budget Bevilget/disponeret Udbetalt Østerbropuljen 3.628.000 *Ansøgteprojekter 1.617.374 231.154 *Egne projekter 593.320 226.453 *Miljøpunkt 150.000 150.000 I alt 3.628.000 2.360.694 607.607 Resterende til disposition pr. 13. maj 2014 Kr. 1.267.306 Lokaludvalgets egne projekter Navn dato for bevilling Bevilget reelt disponeret afsluttet udbetalt Branding ØLU 10. december 2013 40.700 26.920 27.078 Informationsbevilling 10. december 2013 100.000 100.000 35.745 Infostandere 10. december 2013 64.400 64.400 26.955 Foreningsguide 14. november 2013 127.000 127.000 63.500 Opstartsaktiviteter Kulturcenter 6. februar 2014 50.000 50.000 0 Åben Skole 23. januar 2014 18.000 18.000 0 Strandboulevardpjece 13. marts 2014 10.000 10.000 0 Sundhedsweekend 13. marts 2014 187.000 187.000 73.175 Miljøfestival 10. april 10.000 10.000 I alt 607.100 593.320 226.453 Side 9

8. Lokaludvalgets deltagelse i Kulturfestival i Kildevældsparken 2014 (2014-0110527) INDSTILLING OG BESLUTNING Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg 1. at lokaludvalget deltager i Kulturfestivalen i Kildevældsparken den 30. august, såfremt at min. 2-3 medlemmer ønsker at deltage på dagen. PROBLEMSTILLING Foreningen Kulturfestival i Kildevældsparken afholder i samarbejde med den bemandede legeplads i Kildevældsparken og Områdefornyelsen i Skt. Kjelds Kvarter en kulturfestival den 30. august 2014 kl.11-15 på den bemandede legeplads i Kildevældsparken. Festivalen, der har været afholdt gennem flere år, henvender sig til både børn og voksne. Der vil være forskellige opvisninger og workshops ved lokale foreninger og andre kulturaktiviteter for alle aldre. Festivalen tiltrækker normalt et bredt udsnit af områdets beboere. LØSNING Lokaludvalget har deltaget i festivalen de sidste par år og har igen i år mulighed for at deltage med en bod. Festivalen giver mulighed for at skabe synlighed omkring lokaludvalget og gå i dialog med borgerne om diverse sager. Lejligheden kunne eksempelvis bruges til at høre borgerne om hvilke sager/temaer/projekter, de helst ser lokaludvalget har fokus på de kommende fire år. I boden kunne der også ophænges de 4-6 trafikkort over Skt. Kjelds Kvarter, der indgår i lokaludvalgets trafikarbejde sammen med borgerne. Lokaludvalgets deltagelse er afhængig af at 2-3 lokaludvalgsmedlemmer ønsker at deltage og bemande boden de fire timer. VIDERE PROCES Såfremt lokaludvalget vælger at deltage i festivalen, står de lokaludvalgsmedlemmer der har meldt sig for at planlægge indholdet i lokaludvalgets bod i samarbejde med sekretariatet. Side 10

9. Anmodning fra Miljøpunkt Østerbro om aktivitetsmidler til 2. halvår af 2014 (2014-0110802) Østerbro Lokaludvalg skal tage stilling til anmodning fra Miljøpunkt Østerbro om bevilling af aktivitetsmidler til et skoleprojekt om madspild i 2. halvår af 2014. TIDLIGERE BESLUTNINGER Østerbro Lokaludvalg besluttede den 14. november 2013: 1. Østerbro Lokaludvalg besluttede at bemyndige formanden, til at indgå aftale med Miljøpunkt Østerbro om at forlænge samarbejdsaftalen med 6 måneder, således at den også indbefatter 2. halvår af 2014, og således at den ophører pr. 31.12.2014. 2. Østerbro Lokaludvalg godkendte Miljøpunkt Østerbros forslag til årsplan og budget for 2014, herunder bevilling af basismidler på anslået ca. 650.000 kr. i 2014 (svarende til de midler lokaludvalget modtager til det lokale miljøarbejde i budgetåret 2014), samt godkendte bevilling af faste projektmidler på 150.000 kr. i 2014-puljemidler, svarende til det første halvårs faste projektmidler jf. samarbejdsaftale af 29. marts 2011. INDSTILLING OG BESLUTNING Lokaludvalgets medlemmer af det fælles kontaktudvalg for Miljøpunkt Østerbro indstiller til Østerbro Lokaludvalg, 1. at Lokaludvalget godkender projektbeskrivelsen og bevilger 150.000 kr. i 2014-puljemidler til Miljøpunkt Østerbros skoleprojekt om madspild. PROBLEMSTILLING Borgerrepræsentationen besluttede med budgetaftale 2011 at ansvaret for den lokale kommunalt finansierede miljøvaretagelse skulle overgå til lokaludvalgene. Østerbro Lokaludvalg valgte at indgå en 3-årig driftsstøtteaftale med Miljøpunkt Østerbro, godkendt på lokaludvalgets møde den 10. april 2011, som blev forlænget frem til den 31.12.2014 på lokaludvalgets møde den 14. november 2013. Som del af driftsstøtteaftalen godkendte Østerbro Lokaludvalg årsplan og tilhørende budget for 2014 fra Miljøpunkt Østerbro den 14. november 2013, herunder bevilling af de aftalte basismidler, samt aktivitetsmidler svarende til det første halvår af 2014. Driftsstøttemidlerne er delt op i to dele, dels basismidler svarende til det årligt fastsatte beløb, der overføres fra Teknik og Miljøforvaltningen til Økonomiforvaltningen til udførelse af det lokale miljøarbejde, dels aktivitetsmidler, som bevilges af lokaludvalgets puljemidler til bydelsrettede, netværksdannende og dialogskabende aktiviteter. Det tidligere lokaludvalg ønskede at give det nyvalgte lokaludvalg mest mulig råderet over 2014- puljemidlerne, så i forbindelse med kontraktforlængelsen besluttede lokaludvalget at bevilge basismidler for hele år 2014, men aktivitetsmidler på et niveau svarende til første halvår. Østerbro Lokaludvalg har modtaget en anmodning fra Miljøpunkt Østerbro om udbetaling af 150.000 Side 11

kr. i aktivitetsmidler, dvs. fra Lokaludvalgets puljemidler, til gennemførsel af et skolemadspildsprojekt i 2. halvår af 2014 (se vedhæftede bilag). LØSNING Lokaludvalgets medlemmer af det fælles kontaktudvalg med Miljøpunkt Østerbro indstiller til Østerbro Lokaludvalg at projektbeskrivelsen godkendes og lokaludvalget bevilger 150.000 kr. i 2014- puljemidler til Miljøpunkt Østerbros skoleprojekt om madspild. Miljøpunkt Østerbro foreslår at aktivitetsmidlerne anvendes til et skoleprojekt om madspild, som er et af de 3 projekter der allerede indgår i miljøpunktets årsplan for 2014, som "Østerbros skoler har styr på affald og ressourcer". Projektbeskrivelse: Madspild på skoleskemaet Miljøpunkt Østerbro har i foråret undervist børn på Kildevældsskolen om madspild. Målet har været at udvikle et forløb, som andre skoler på Østerbro kan få glæde af. Baggrunden for projektet er at: Det årlige madspild i DK er på 540.000 ton over halvdelen af dette kommer fra de private husholdninger. Supermarkederne smider dagligt 285.000 måltider ud det svarer til 104 mio. måltider om året. 20 % af alle madvarer bliver smidt ud - enten pga. buler, stød, ødelagt emballage, overskreden salgsdato etc. Det vil Miljøpunkt Østerbro gøre noget ved og det giver derfor god mening at prøve at uddanne den næste generation til at undgå madspild, samt påvirke de familier, der er omkring skolerne til at mindske madspild ved at sætte fokus på det i børnenes hverdag. Projektet indeholder et konkret fleksibelt undervisningsforløb der tilpasses hver skole i samarbejde med de involverede lærere. Udover konkrete praktiske opgaver som - f. eks at lugte, smage og kigge på råvarerne for at vurdere om de kan bruges, madlavning af kasserede fødevarer fra et lokalt supermarked, - diskuteres madspild også ud fra et globalt perspektiv. Der vises film om mad - og ressourcespild, kikkes på det økologiske fodaftryk og eleverne undersøger, hvad der er i køleskabet i løbet af ugen hjemme hos dem selv. Projektet indeholder en tur til de lokale supermarkeder, hvor eleverne skal undersøge, hvad der sker med varerne, når de nærmer sig og overskrider udløbsdatoen. Vi besøger også lokale projekter, som viser lokal fødevareproduktion f.eks. Taglandbruget ØsterGro, en lokal hønsegård og biavlerforening og snakker med en professionel skralder. Forløbet slutter med et arrangement med en kok, fra Rub og Stub, hvor vi sammen med børnene/eleverne laver mad i skolegården og inviterer familier og andre interesserede. Eleverne vil have prøvet at lave mad af tilfældige varer, afvige fra opskrifter og tænke kreativt i køkkenet. Opskrifterne, som eleverne har været med til at udvikle samles i en kogebog. Miljøpunkt har samarbejde med Restauranten Rub og Stub, Årstiderne og COOP. ØKONOMI Østerbro Lokaludvalg besluttede den 14. november 2013, jf. samarbejdsaftalen, at afsætte basismidler for 2014 svarende til de forventede 650.000 kr. der overføres til Økonomiforvaltningen til lokalt finansieret miljøarbejde, samt 150.000 kr. i 2014-puljemidler til Miljøpunkt Østerbro som faste projektmidler til prioriterede opgaver i årsplanen. Østerbro Lokaludvalg har fået udlagt 3.628.000 kr. af Borgerrepræsentationen i 2014-puljemidler til selvstændig varetagelse til bydelsrettede, netværksdannende og dialogskabende aktiviteter. BILAG Side 12

Anmodning om udbetaling af projektmidler for andet halvår 2014 Side 13

10. Mulighed for internetrefusion til lokaludvalgsmedlemmer (2014-0108987) Østerbro Lokaludvalg skal tage stilling til hvorvidt medlemmerne skal have mulighed for tilbud om internetrefusion. INDSTILLING OG BESLUTNING Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg, 1. at Lokaludvalget beslutter hvorvidt lokaludvalgsmedlemmerne skal tilbydes refusion for internetudgifter op til 175 kr. pr. mdr. PROBLEMSTILLING Borgerrepræsentationen har vedtaget, at lokaludvalgets medlemmer (men ikke suppleanter) kan få tilbud om oprettelse og betaling af en internetforbindelse. Forbindelsen betales af sekretariatets driftsmidler. Det er lokaludvalget selv, der skal beslutte, om udvalgets medlemmer skal have tilbud om refusion for internetforbindelse. Det betyder, at betalingen af internetforbindelsen først kan begynde fra det tidspunkt, hvor lokaludvalget har vedtaget det på et møde. Men lokaludvalget kan godt vedtage at udbetale refusion for internetforbindelse med tilbagevirkende kraft, fra det tidspunkt lokaludvalget er konstitueret. Økonomiforvaltningen har undersøgt muligheden for anskaffelse af Ipads til lokaludvalgsmedlemmer, på linje med de der stilles til rådighed for Borgerrepræsentationens medlemmer, men har på baggrund af en cost-benefit analyse foreløbigt besluttet ikke at gå videre med forslaget, og det er derfor ikke muligt for lokaludvalget at tage beslutning herom. LØSNING Østerbro Lokaludvalgs medlemmer har tidligere besluttet at lokaludvalgsmedlemmer har haft mulighed for refusion af dokumenterede udgifter til internetforbindelse på op til maks. 3.100 kr. p.a. Da der er valgt nyt lokaludvalg skal dette tage stilling til hvorvidt medlemmer i denne valgperiode skal have tilbud om refusion af dokumenterede internetudgifter. På baggrund af effektiviseringer besluttet i Økonomiudvalget indstiller Økonomiforvaltningen til at Østerbro Lokaludvalgs medlemmer får mulighed for at få refusion af dokumenterede udgifter til internet op til 175 kr. pr. mdr. svarende til 2.100 kr. p.a., hvilket er det niveau der gælder for kommunens medarbejdere og medlemmer af Borgerrepræsentationen. Multimediebeskatningen er blevet ophævet for medarbejdere, der har en arbejdsgiverbetalt internetforbindelse under forudsætning af, at medarbejderne har adgang til netværket fra deres arbejdsplads. Dette betyder, at lokaludvalgsmedlemmer fortsat skal multimediebeskattes af deres internetforbindelse, hvis denne refunderes af lokaludvalgets midler. Beskatningsgrundlaget er 2.500 kr. årligt. ØKONOMI Side 14

Refusion af dokumenterede udgifter til internetforbindelse skal afholdes af Økonomiforvaltningens midler til sekretariatsbetjening af Østerbro Lokaludvalg, dvs. sekretariatets driftsmidler. Sekretariatsmidlerne dækker udgifter til lokaludvalgets almindelige drift og aktiviteter, som ikke kan dækkes af puljemidlerne, da disse udelukkende kan anvendes til borgerrettede, offentlige aktiviteter. Østerbro Lokaludvalgs sekretariatsmidler er i 2014 på 953.000 kr. Midlerne er fordelt således at 640.000 kr. overføres til Miljøpunkt Østerbro som del af driftsstøtteaftalen, og de resterende 313.000 kr. anvendes til udgifter i forbindelse med lokaludvalgets aktiviteter. Det vil bl.a. sige kontorhold, afholdelse af møder (ex. lokaleleje i Østerbrohuset og forplejning), vedligehold og rengøring i sekretatriatet, fremtidsseminar, fælles kompetenceudvikling og medarbejderkurser. Såfremt lokaludvalget beslutter, at medlemmer skal have mulighed for refusion af dokumenterede internetudgifter svarende til det kommunale niveau, vil dette potentielt set udgøre en udgift på 23 x 2.100 kr. pr. år, i alt 48.300 kr. p.a. BILAG Notat om internet Side 15

11. Information fra lokaludvalgets underudvalg (2014-0110513) Information og orienteringer Fagudvalg: - Teknik og miljø - Kultur og fritid - Social og sundhed - Børn og unge - Udviklingsudvalget Projektgrupper: - Østre Gasværksgrunden - Carl Nielsens Allé som klimalommepark - Strandboulevarden - Kalkbrænderiløbskaj - Østerbrogade som miljøprioriteret strøggade - Ungdomsarbejdsløshed - Kulturcenter - Grøn mobilitet, fodgængerstrategi - Stiforbindelse over Svanemølle Kaserne - Aktivitetshus 12-17-årige - Sundhedshus - Klassisk musik og østerbrobørn - Åben Skole/skolereform - Svanemøllestranden - Sundhedsweekend Udpegninger/medlemmer i bestyrelser, styregrupper mv.: - Styregruppe for Områdefornyelsen - Styregruppe Kulturcenter - Bestyrelse Miljøpunkt Østerbro - Parkbrugerråd, Amor og Fredens Park - Parkbrugerråd, de indre søer - Kontaktudvalg, Miljøpunkt - Kontaktudvalg, Foreningsguidekoordinator Side 16

12. Meddelelser (2014-0110513) Netværksmøde Åben Skole 3. september Det foregående lokaludvalg afsatte tidligere på året midler til at afholde et åbent netværksmøde for skoler, foreninger og kulturinstitutioner i forbindelse med Åben Skole, som er en del af skolereformen. Midlerne blev afsat, da lokaludvalget især ønskede at støtte op om og spille en rolle i forhold til at facilitere de indledende møder mellem foreninger og skoler. Samtidig ønskede lokaludvalget at skabe en tættere kontakt mellem bydelens skoler og lokaludvalget. Netværksmødet planlægges i samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen og Børne- og Ungeforvaltningen. Mødet afholdes den 3. september, kl. 16.30-19.00 på Heibergskolen. Programmet er under udarbejdelse. Pt. har en lille arbejdsgruppe bestående af Mette Mertz, Kim Borgstrøm og sekretariatet snor i planlægningen af mødet. Alle interesserede er velkomne til at deltage i arbejdsgruppemøderne. Kontakt sekretariatet hvis det har interesse. Ønsker det nuværende lokaludvalg at arbejde videre med skolereform/åben skole-projekt, kunne projektet med fordel knyttes til et fagudvalget. Dette er drøftet på koordinationsudvalgets møde den 11. juni 2014. Orientering om lokaludvalgets høringsprocedure Østerbro Lokaludvalg har tidligere besluttet en procedure for hvordan høringer håndteres mellem fagudvalg, fagudvalgsformænd, lokaludvalg og sekretariat, i fht. borgerinddragelse, kommunikation til borgerne og udarbejdelse af udkast til høringssvar til lokaludvalgsmøder. Proceduren drøftes i forbindelse med udviklingsudvalgets arbejde. Fagudvalgene kan gerne tage spørgsmålet op, i deres arbejde med borgerinddragelse samt lokaludvalgets strategi og fælles målsætninger, og give deres bidrag til udviklingsudvalgets overvejelser, som efterfølgende kan fremlægges til lokaludvalgets beslutning. Det er tanken at gøre en større indsats for at møde borgerne, og derfor nok også sætte flere midler af til dette (se vedhæftede bilag). Østerbro Lokaludvalgs sekretariat søger en barselsvikar Østerbro Lokaludvalgs sekretariat søger en akademisk medarbejder til et barselsvikariat i sekretariatet, idet vores sekretariatsmedarbejder Ellen Engsted går på orlov den 1. september 2014. Stillingen er slået op på Københavns Kommunes jobportal med frist den 18. juni 2014 og forventes besat inden 1. juli 2014. Kursus om den lokale miljøopgave Lokaludvalgenes sekretariater afholdt den 12. juni i samarbejde med miljøpunkterne et kursus om den lokale miljøopgave åbent for medlemmer af alle lokaludvalg. Ca. 30 deltagere var mødt frem og hørte inspirerende oplæg fra lokaludvalgenes egne miljømedarbejdere og fra miljøpunkter. Trafikmøde på Kildevældsparkens legeplads Lokaludvalgets formand, Axel Thrige Laursen, og Ellen Engsted fra sekretariatet deltog i et møde, arrangeret af Kildevældsparkens bemandede legeplads, med stedet selv, omliggende boligforeninger,institutioner og andre foreninger. Her blev der omtalt problemer om cykling, parkering og biltrafik på Borgervænget og Vognmandsmarken. Vi omtalte den lokale trafikplanlægning, de nu må deltage i, og det blev aftalt, at man lokalt tegner problemer og løsninger ind på et af Områdefornyelsens kort. Vi har endnu ikke modtaget kortet. Mødeforum 26. maj 2014 med overborgmester Frank Jensen Side 17

På Lokaludvalgsformændenes månedlige møde med økonomiforvaltningen deltog Overborgmester Frank Jensen, som sagde at lokaludvalgende har stor betydning for byens udvikling, fordi vi i modsætning til det normale tænker i helheder og ikke i særinteresser. Overborgmesteren ønsker flere almennyttige boliger i København, samt en generelt meget større blanding lokalt mellem ejerformer i boligbestanden. Overbrogmesteren lagde også vægt på sikker by, og nævnte en kortlægning af ca. 50 usikre steder i byen det overvejes at kigge på. København skal også gøre noget ekstra for vækst, jobskabelse og små virksomheder. Endelig opfordrede Overborgmesteren lokaludvalgene til at gå ind i arbejdet med skolereformen. Fra formændenes side af bordet nævnte vi det fælles behov for at være i tættere dialog direkte med politikerne. Efter mødet med Overbrogmesteren drejede forvaltningen debatten over på spørgsmålet om inhabilitet ved afgørelser i lokaludvalgene. Forvaltningen har nu bedt sekretariatslederne om at registrere og indberette situationer på kanten af reglerne, hvor lokaludvalgene tænker selv. Positivt møde den 2. juni med Børne- og ungdomsborgmester Carl Christian Ebbesen om samvirket mellem Kildevældsskolen og det kommende kulturhus Formanden for kulturhus styregruppen og områdefornyelsen Skt. Kjelds kvarters styregruppe, Mads Faber Henriksen, havde inviteret borgmester Carl Christian Ebbesen, formand for Østerbro Lokaludvalg Axel Thrige Laursen og Kildevældsskolens skolensinspektør Jørgen Bang samt en repræsentant fra Kultur Østerbro, BUF og KFF deltog. Det blev drøftet, hvordan der kan komme flest fordele ud af samlokaliseringen og der blev efterlyst en stærkere deltagelse fra BUF i det byggeforberedende arbejde. Nyt trafikforlig i Folketinget om den kollektive trafik Den 12. juni 2014 indgik A, B, O, F og Ø i Bedre og Billigere-kredsen en aftale på Christiansborg om metro, letbane, nærbane og cykler. Følgende elementer kan have betydning også for Østerbro: - en pulje på 180 mio. kr. (40 % af behovet) til anlæg af supercykelstier og cykelparkering, særligt i storbyer. - en pulje på 50 mio. kr. (50 % af behovet) til bedre busfremkommelighed, hvor København og Hovedstadsområdet har den største udfordring. - samt finansiering af forskellige beslutningsgrundlag til en række mulige projekter, herunder: Analyse af et sammenhængende letbane/brt-net i Storkøbenhavn. På baggrund heraf et beslutningsgrundlag for et sammenhængende letbanenet i Storkøbenhavn, hvor en række mulige linjeføringer for højklassede kollektive løsninger vil blive belyst. Beslutningsgrundlag for kapacitetsmæssige forbedringer på S-banen og hastighedsopgradering til 120 km i timen. Udredning om omlægning af S-banen til metrodrift med en markant højere frekvens, korte ventetider for passagererne og et ensartet standsningsmønster. Østerbro Lokaludvalgs formand, Axel Thrige Laursen, vil i lokaludvalgsformandskredsen (LUFT) rejse spørgsmålet, om ikke lokaludvalgene vil have interesse i at drøfte/medvirke ved udarbejdelsen af de understregede analyser. Det tror jeg har en fælles interesse. Formøde i Teknik- og Miljøforvaltningen om mulige placeringer af et parkeringshus over jord Formanden for fagudvalget for teknik og miljø, Jonas Niemann og formanden for Østerbro Lokaludvalg, Axel Thrige Laursen, deltog den 13. juni 2014 i et møde med parkeringsteamet om placering af parkeringshus over jorden. En forudgående analyse har indkredset 50 potentielle placeringsmuligheder, der derpå var reduceret til 10. P-forligspartierne i Borgerrepræsentationen har afsat 45 mio.kr. af overførselsmidlerne fra budget 2013 til byggeriet. Der skal bygges hvor parkeringsefterspørgslen i boligområderne er større end parkeringsmulighederne. Kommunens interesse koncentrerer sig om Nørrebro eller Østerbro. Deltagerne fra Nørrebro undslog sig, men var dog svagt interesserede i en mulighed i Baggesensgade, hvis man kan få fjernet noget gadeparkering. Fra Østerbro mente vi ikke at kunne afvise at det nye lokaludvalg vil gå ind for et P-hus. Vi pegede uforpligtende på - Mest problemfri er en mulig destination på Classensgade, såfremt man også kan etablere en grøn Side 18

plads, der lukker den skrå ikke trafikalt nødvendige indkørsel ad Kastelsvej. (Dette har lokaludvalget tidligere anbefalet, men bevillingen blev trukket). - En mulighed blev nævnt i Viborggade på p-pladsen bag det store lagerhus mellem Silkeborggade og Strandboulevarden. Den kunne måske være en mulighed, men strider mod det kommende projekt for Strandboulevarden, ligesom der vil være lokale trafikafviklingsproblemer. - Endelig var der peget på to placeringer i Sankt Kjelds Kvarter. Her omtalte vi den lokale trafikplanlægning sammen med beboerne og Områdefornyelsen og sagde, at vi gerne vil have en med fra P-teamet på det næste lokale trafikmøde, der snart indkaldes, så mulighederne kan drøftes der. Dialogen om Nordhavnsvej til Nordhavn Formand for Østerbro Lokaludvalg Axel Thrige Laursen har talt med direktør Anne Skovbro fra Økonomiforvaltningen om, hvem lokaludvalgets gruppe kan kontakte for at aftale den dialogproces Overborgmester Frank Jensen gav grønt lys for. Axel har nu kontaktet hovedpersonerne og foreslået et møde om proces samt et første introduktionsmøde om status, begge inden sommerferien. Når dialogprocessen er aftalt, flytter selve dialogen fra procesgruppen over i fagudvalget for teknik og miljø. Procesgruppen består af Lars Martin Nielsen, Jonas Niemann og Axel Thrige Laursen. Møde med HOFOR vedr. skybrudsledning HOFOR er i samarbejde med Københavns Kommune i gang med at projektere en skybrudsledning fra Østerbrogade via gasværksgrunden til Lautrupsgade med udløb til Kalkbrænderihavnen. Ledningen anlægges ved tunnelering under gasværksgrunden og banen. HOFOR har henvendt sig til lokaludvalget med henblik på et møde, for at koordinere ønsker, tidsplaner og grænseflader i forhold til de øvrige projekter på gasværksgrunden og Carl Nielsens Allé. Mødet er fastsat til fredag den 27. juni 2014 kl.10-11 i sekretariatet. Axel Thrige Laursen, Jonas Niemann og en sekretariatetsmedarbejder deltager i mødet. Ønsker man at deltage i mødet, er man velkommen til at kontakte Axel. Status fra Miljøpunkt Østerbro Status fra Områdefornyelsen Skt. Kjelds kvarter BILAG Oplæg til procedure for borgerdialog i forbindelse med høringer Nyhedsbrev Områdefornyelsen Skt. Kjelds kvarter juni Nyhedsbrev fra Miljøpunkt Østerbro juni Side 19

13. Mødeevaluering (2014-0110513) INDSTILLING OG BESLUTNING Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg, 1. at Lokaludvalget drøfter hvordan mødet er forløbet. PROBLEMSTILLING På baggrund af input fra fremtidsseminaret og drøftelser i udviklingsudvalget, vil der blive afsat tid i slutningen af de ordinære møder til en kort drøftelse og evaluering af mødets forløb. Side 20

14. Evt. (2014-0110513) Side 21