Byfornyelse/Byforskønnelse i Ryomgård Oplæg til opstart af en områdefornyelsessag i henhold til lov om byfornyelse og udvikling af byer Ryomgård Distriktsråd og Erhvervsforening Side 1
Indholdsfortegnelse: Ryomgård - historisk set side 3 Erhvervsudviklingen side 3 Ryomgårds nuværende problemer og udfordringer side 4 Fremtiden side 4 Jernbanegade side 5 Slotsgade side 5 Vestergade side 5 Thorsagervej side 5 Industrivej side 6 Djurslands Jernbanemuseum side 6 Parkeringsarealer side 6 Byudvikling tilflytning side 6 Borgerinddragelse side 6 Sammenfatning af mål og tiltag side 7 Kildeoversigt side 7 Ryomgård Distriktsråd og Erhvervsforening Side 2
Ryomgård - historisk set Ryomgård er som mange andre bysamfund opstået omkring jernbanen. Den 21.august 1876 blev jernbanen mellem Randers og Grenaa indviet. Jernbanen var blevet til på initiativ af private, med tilskud fra stat og kommuner. Den 1.december 1877 blev jernbanestrækningen Aarhus Ryomgård åbnet. Ryomgård blev dermed det trafikknudepunk, som det stadig er. Senere kom Banestrækningen Ryomgård Gjerrild til med åbning 1.december 1911. Denne strækning blev forlænget, således at der den 26. juni 1917 kunne køres med tog Ryomgård Gjerrild Grenaa. Alle jernbaner på Djursland blev fra starten drevet som privatbaner. Randers - Ryomgård Grenaa og Aarhus Ryomgård af Østjysk Jernbaneselskab, ØJJ, og Ryomgård Gjerrild Grenaa af R.G.G.J. Økonomien i ØJJ var trods stigende passagermængder presset og man kunne ikke betale forrentning og afskrivning på banelegeme og materiel som forudset. Dette medførte, at staten overtog banerne i 1881 og indfriede gælden. Som det var tilfældet andre steder skabte de nye tilstande også forandringer på Djursland. Driftige mennesker startede handel, håndværk og industrivirksomheder ved de nye stationer. Nogle af de første private virksomheder der opstod omkring stationerne var hoteller og gæstgivergårde samt mindre høkerhandler. Ryomgård fik vokseværk da jernbanerne fra Randers, Aarhus og Grenå kom til Ryom. I perioden 1901-1921 blev befolkningstallet i Ryomgård fordoblet og udviklingen fortsatte de efterfølgende år, dog ikke i samme takt. I 1920-1930èrne begynder den private rutebiltrafik at tage fart, her bliver Ryomgård et naturligt knudepunkt med forbindelser mellem rutebil og jernbane, denne funktion har Ryomgård stadig med daglige rutebil forbindelser til Aarhus, Randers, Ebeltoft, Grenaa og det nordlige Djursland. I 1956 nedlægges jernbanen Ryomgård Gjerrild Grenaa og i 1971 indstilles passagertrafikken på strækningen mellem Randers og Ryomgård. Konkurrencen fra den voksende privatbilisme bliver for stor til, at der kan fastholdes en økonomisk drift af strækningerne. Erhvervsudviklingen I 1970érne begynder udviklingen i Ryomgård som i så mange andre mindre bysamfund at gå i stå. Forretninger begynder at lukke fordi der ikke er købere til at overtage eller det ikke er muligt at få en indtjening, som indehaverne kan leve af. Ryomgård har ikke haft en decideret hovedgade, hvor forretninger lå tæt på begge sider af hovedgaden. Handelslivet i Ryomgård var tidligere koncentreret på den nordlige side af Jernbanegade, i Slotsgade samt på den sydlige side af Vestergade. Byen har I dag 2 dagligvareforretninger, en stor køkken/hvidevareforretning, bager, ejendomsmægler, 2 pengeinstitutter, en kunstforretning, grillforretning, en dame modeforretning, Ryomgård hotel, blomsterforretning, skilteforretning og Ryomgård Distriktsråd og Erhvervsforening Side 3
automobilforretning samt en række serviceerhverv såsom køreskole, lægehus, 2 tandlægeklinikker, frisører og psykologisk rådgivningsklinik. Den industrielle udvikling er primært koncentreret på Industrivej, hvor der er ca. 200 arbejdspladser. Byen rummer i forhold til sin størrelse en pæn buket af erhvervsvirksomheder indenfor både service, handel og produktion. I udkanten af byen er det et større byggemarked og tømmerhandel. Ryomgårds nuværende problemer og udfordringer Som centralt trafikknudepunkt på Djursland - og ikke mindst som kommende letbaneby - har Ryomgård et stort potentiale som bosætningsby og et stort udbud af boliger og byggegrunde, som henvender sig til børnefamilier. Men en hensygnende og nedslidt bymidte med tomme butikker og manglende attraktive byrum, er en hæmsko for en positiv udvikling af byen. Dertil kommer, at byen ikke får udnyttet det salgspotentiale, der ligger i at en særdeles stor trafikstrøm går gennem Ryomgård mod Djurs Sommerland og Lübker Golf. Ryomgård har ikke en tilstrækkelig attraktiv synlighed af bymidten, der gør det tillokkende at gøre ophold i Ryomgård, og dels lider Ryomgård af mangel på parkeringspladser til biler. Fremtiden En fremtidig områdefornyelse skal derfor ses som en helhedsplan, der både giver hele byen en tiltrængt forskønnelse og samtidig skaber byrum og parkeringsarealer, hvilket kan medvirke til at skabe et ekstra handelsliv nær jernbane- og busforbindelser, give pendlere mulighed for handel på vej hjem fra arbejde. Byområdet - begrænset af Jernbanegade, Slotsgade, Vestergade og Skolegade - er det centrale og primære område for ønsket om en byfornyelse/byforskønnelse. For området Jernbanegade, Slotsgade, Vestergade og Markedsgade er der udarbejdet lokalplan 101 i 2006. En investor har forsøgt, at få gennemført et projekt med bolig/kontorer og en dagligvarebutik, der vil sanere området og give et generelt løft af midtbyen. Desværre har det ikke været muligt, at få tilsagn om leje af butiksarealet fra virksomheder. Der har efterfølgende været gjort forsøg på at få en anden interessent interesseret i lejemålet, desværre uden resultat. Det centralt beliggende grønne område midt i billedet, vil være oplagt til mange formål. På sigt vil der i forbindelse med den kommende ½-timedrift med Letbanen fra 2016/2017 blive behov for flere parkeringsmuligheder udover dem, der er planlagt i forbindelse med Letbanen. Det vil der være mulighed for at skaffe ved at sanere i Nygade fra Skolegade hen mod Slotsgade. Ryomgård Distriktsråd og Erhvervsforening Side 4
Jernbanegade Gaden kunne gives et løft, hvis Syddjurs kommune ville lægge et fliseareal, der hvor beplantningen mellem vej og fortov er trådt ned i forbindelse med parkeringspladserne ud for KIWI. Ryomgård Distriktsråd har tidligere henvendt sig til kommunens gartner om forholdet. Herudover vil det give et visuelt løft af Jernbanegade, hvis der mellem nogle af de afmærkede parkeringsbåse mellem Lægehuset og Skolegade plantes nogle slanke træer, på den nordlige side af gaden. Slotsgade Hvis det ikke er muligt, at få gennemført den vision, der ligger for området, jf. Lokalplan 101, kan området udnyttes som en central torve- og parkeringspladsplads. Der bør åbnes op til dette område fra Slotsgade for gående, evt. ved at bortsanere noget af bygningsmassen. Herudover bør Østergade indgå i ændringerne. Slotsgade kan gøres mere attraktiv, da det er den færdselsåre, der har den største trafik og dermed er ansigtet ud ad for fremmede, der kommer til/gennem byen. Dette kunne gøres ved at etablere nye belægninger, skabe et par grønne områder, plante et par træer og evt. opsætte en skulptur. Vestergade De fleste bygninger mellem Slotsgade og Skolegade bærer præg af deres tidligere anvendelse som forretninger. De ændringer, der er foretaget, er sket med meget lidt pli for omgivelserne. Bygningerne i Vestergade ligger tæt og helt ud til fortovskant og cykelsti. Forskønnelse/ændring af strækningen mellem Slotsgade og Jernbanegade vil blive en stor udfordring. Gennem professionel byplanmæssig ekspertise, skulle det dog ikke være umulig. Det vil ligeledes kræve, at ejerne af de berørte ejendomme medvirker. Thorsagervej I vinteren 2013/2014 har ejeren af Gl. Ryomgård slot fældet en del gamle træer og ryddet underbeplantningen. Dette har åbnet op for et flot udsyn til såvel den fine hovedbygning og avlsbygningerne, når man kører ind mod Ryomgård fra Mesballe. På den modsatte side af hovedbygningen er den del, der er tilbage af en voldgrav renset op. Samtidig er områder omkring søen blevet ryddet for beplantning, så der også her er frit udsyn til søen. Overfor søen ved frakørsel fra Thorsagervej og ind på Industrivej, er det på højre side et område som et privat firma har stillet til rådighed og som kommunen tidligere har vedligeholdt som et grønt område med bord og bænke. Kommunen har dog de senere år ikke vedligeholdt dette område, hvorfor der her mangler en rasteplads for turister m.fl. Ryomgård Distriktsråd og Erhvervsforening Side 5
Industrivej Industrivej er indenfor det sidste år blevet renoveret med ny kloak- og vandafledning og har fået ny belægning. Erhvervsforeningen er ved at få udskiftet et gammelt og nedslidt henvisningsskilt med et nyt, så det kommer til at fremgå, hvilke virksomheder, der er beliggende på Industrivej. Djurslands Jernbanemuseum Djurslands Jernbanemuseum har stor turistmæssig værdi for byen. Tilkørsel og oversigtsforholdene er imidlertid særdeles dårlige, hvorfor en renovering/omlægning af Museumsvej tilrådes. Denne udbedring af de eksisterende forhold kunne passende ske samtidig med etablering af ny parkeringsplads til Letbanen, jf. efterfølgende. Parkeringsarealer I forbindelse med forberedelserne til letbanen er der udarbejdet en rapport over de stationsændringer, der foreslås gennemført. Et af forholdene er etablering af parkeringsplads på den sydlige side af banen. Dette vil kræve en tilladelse til at passere sporene, hvilket ventes at blive muligt ved indførelse af letbanetrafik. Vi henviser derfor til den udarbejdede rapport. Byudvikling tilflytning Ved kommunesammenlægningen i 1970 var der ca. 1.000 indbyggere i Ryomgård og indbyggertallet stiger løbende hen over årene. Ryomgård har 1. januar 2014 2.452 indbyggere, hvilket er en tilvækst på 13 % siden 2006, og den største fremgang i bysamfundene i Syddjurs kommune, når der bortses fra Rønde, hvor indbyggere i Følle medtages under Rønde. Gennemsnitsalderen for tilflytterne i Ryomgård er i henhold til Syddjurs kommunes Bosætningsanalyse fra april 2011, 29,5 år. I henhold til samme Bosætningsanalyse, er gennemsnitsalderen 38,8 år i Ryomgård. Ryomgård har ligeledes den største fremgang i unge under 18 år, en stigning på 5,28 % i perioden 2007 2014, jf. det efterfølgende fra Danmarks Statistik. Det må forventes, at der med den forbedrede kollektive transport fra 2017, når Letbanen har etableret ½-timedrift, vil ske en større tilflytning til Ryomgård, dels på grund af naturen omkring Ryomgård, men også de lavere boligpriser. Ryomgård har også et aktivt foreningsliv, der tiltaler og aktiverer mange tilflyttere. Ryomgård har 2 velfungerende skoler, en folkeskole Marienhoffskolen samt den private Ryomgård realskole, der tiltrækker elever fra andre bysamfund på Djursland og som tillige har en kostafdeling og et Efterværn. Borgerinddragelse I den kommende proces omkring områdefornyelsen bør der bygges videre på de eksisterende og velfungerende organisationsstrukturer med udgangspunkt i Distriktsrådet og Erhvervsforeningen samt det øvrige rige foreningsliv i byen. Samtidig vil der være behov for borgermøder. På et Ryomgård Distriktsråd og Erhvervsforening Side 6
borgermøde i Ryomgård i efteråret 2013 blev byfornyelse fremhævet som en af de vigtigste opgaver at løse for byen. Sammenfatning af mål og tiltag Målet med byfornyelsen er at løfte bymiljøet, øge bosætningen og skabe bedre muligheder for handels- og erhvervslivet. Indsatsen indeholder bl.a. forbedringer og moderniseringer af belægninger, etablering af byrum/torveareal og grønne områder, så de indbyder til ophold og aktivitet. Desuden skal der etableres parkeringsarealer, ligesom facaderenoveringer vil være et stort ønske. Ryomgård Distriktsråd skal derfor foreslå, at der søges midler til udarbejdelse af et konkret projekt af Ryomgård bymidte, f.eks. i den pulje på 30 mio. kr. som Ministeriet for Bolig, By og Landdistrikter har afsat til nye byrum i de mindre stationsbyer. Dette kan ske ved, at Ryomgård Distriktsråd og Erhvervsforening gør det selv, Syddjurs Kommune gør det eller det sker som en fælles ansøgning fra Syddjurs Kommune og Ryomgård......... Kildeoversigt: Syddjurs Kommune Bosætningsanalyse, april 2011 Danmarks Statistik Ryomgård Distriktsråd og Erhvervsforening Side 7