CiviledroneriDanmark /potentialer,udfordringeroganbefalinger UdarbejdetforUddannelses/ogForskningsministeriet Juni2014
Titel: Civile&droner&i&Danmark&/&potentialer,&udfordringer&og&anbefalinger Udarbejdetaf: AnneKirstineSmithLygum,projektleder,FondenTeknologirådet JacobSkjødtNielsen,seniorprojektleder,FondenTeknologirådet NicklasBangBådum,projektmedarbejder,FondenTeknologirådet Isamarbejdemedeksternarbejdsgruppebeståendeaf: AnderslaCour/Harbo,lektor,InstitutforElektroniskeSystemer,AAU JohnPaulinHansen,lektor,SoftwareandSystems,IT/Universitetet KimSteenstrupPedersen,lektor,DatalogiskInstitut,KøbenhavnsUniversitet LarsMichaelLarsen,projektchef,UASDenmark PeterVedelKessing,seniorforsker,InstitutforMenneskerettigheder ThomasMadsenAlmdal,konsulent,Robotteknologi,TeknologiskInstitut ThomasPloug,prof.,Inst.forKommunikation,AAU,medlemafEtiskRåd DavidGrønbæk,fuldmægtig,StyrelsenforForskningogInnovation(observatør) FondenTeknologirådet Toldbodgade12 1253KøbenhavnK www.tekno.dk 2"
KAPITEL 1: INDLEDNING... 6 INDLEDNING... 6 Rapportens formål... 7 Rapportens metode... 8 Desk research... 9 Arbejdsgruppe... 9 Interviews... 10 Innovationskonference... 10 Rapportens afgrænsning... 10 KAPITEL 2: RESUMÉ... 12 KAPITEL 3: DRONER BEGREBER OG DEFINITION... 13 Involverede teknologier... 14 KAPITEL 4: LOVGIVNING OG IMPLEMENTERINGSSTRATEGIER... 16 Dansk Lovgivning... 16 Øvrige nationale regler... 18 Implementeringsstrategier:... 21 ICAO, International Civil Aviation Organizations... 22 Europa Kommissionen... 23 FAA, Federal Aviation Administration... 24 UAS Denmark... 25 KAPITEL 5: DRONER I DANMARK... 26 Arbejdsmarked... 26 3"
Anvendelsesområder... 29 Beredskab... 29 Inspektion... 32 Geodata... 34 Natur- og miljøovervågning... 36 Landbrug... 39 Anden anvendelse... 41 KAPITEL 6: SAMFUNDSMÆSSIGE ASPEKTER... 45 Miljø... 45 Luftfart og sikkerhed... 46 Risikovillighed... 46 Software og andre fejl... 47 Intentionel skade med droner... 48 Overvågning... 50 Det offentlige narrativ og negative konnotationer... 52 KAPITEL 7: BARRIERER... 53 Fælles international regulering... 56 Standarder... 58 Teknologi... 60 Flyvetid... 61 KAPITEL 8: ANBEFALINGER... 63 Arbejdsgruppens anbefalinger... 63 Sikkerhed og regulering... 63 Tiltag for vækst og udvikling... 65 Teknologisk udvikling... 67 LITTERATURLISTE... 69 4"
BILAG 2: GENERISK INTERVIEWGUIDE... 83 BILAG 3: SKRIFTLIGE TILKENDEGIVELSER... 85 BILAG 4: BLOGPOST TEMATIKKER... 86 BILAG 5: DANSK LOVGIVNING... 95 BILAG 6: DRONER OG PRIVATLIV... 98 BILAG 7: LISTE OVER ORGANISATIONER MED PROJEKTER INVOLVERENDE CIVILE DRONER... 100 5"
Kapitel1:Indledning INDLEDNING Dronerkanændretrækveddetmodernesamfund/ligefralogistikogtransport,der kaneffektiviserehverdagen,tildenpersonligedrone,dererenassistentihverdagen. Andreteknologierhargennemtidenforandretmennesketsforståelseafverden; Jernbanenmedførteetableringaftidszonerogvarenkerneteknologii industrialiseringen,ogflyvemaskinerudfordrededengængseidéomgrænserog afstande.medevnentilattransporterebådedataoggenstandekandronerogsåblive envæsentligfaktorifremtidensinfrastruktur. Endroneeroftestbådeudstyretmedprocessor,GPS, Wifi,videokamera,kompasogsoftwareogkanderfor bådestedsangiveogopfangeogvideresendedata. Hvilkedataafhængernærmestkunafdetudstyr,der bliverpåmonteretdronen.tendensentilatitindgåri alting/fralyskrydstilsensorerpåvildesvaner/, bevirkeratdronerifremtidenkanindgåsom forbindendeledmellemstederogforskelligetyperaf dataogaflæseeksempelvisrfiddata. Dronervilikkebarekunneeffektivisereeninfrastruktur afdataoginformation,menvilogsåmedtidenkunne revolutioneretransportvejesombærereafgenstande/ ligefradagligvarertilmedicin/bådehurtigt,billigtog tilogfravanskeligttilgængeligeområder.dronerkan Billede1:ExplicitsProjectSensedrone. Fotograf:MartinKaufmann. Explicit dervedskabenyeforbindelsermellemsteder,derikke førharværetforbundet. 6"
AstronautenpåApollo17EugeneCernanudtalte: We&went&to&explore&the&Moon,&and&in& fact&discovered&the&earth. 1 &Påsammemådekandroner,deroriginaltblevudviklettil militærehandlinger,nuforandrevoresopfattelseafdenfysiskeverden.den materialeteknologiskeudviklingbetyder,atdroneristigendegradbliveristandtilat udforskeflereogfleremiljøerpåkloden(jord,is,luft,vand,gasogrøg),ogvedhjælpaf sensorerogdata/transmitteringkanvise,hvaddronerneser,ogfåinformationer,vi ikkeførkendtetil. Dronerkanbliveetnytværktøjindenforbådeforskning,forretningsudviklingogsom brugsredskabforprivateaktører.denhastigeteknologiskeudviklingafbatterier, sensorerogletvægtsmaterialerharmuliggjort,atdronertilikke/militærtbrugbliver stadigmereinteressanteogtilgængelige.udbredelsenafdronerkansåledespåsigt bliveallemandseje.denpersonligedronevilbådekunneudvidemennesketssynsfeltog væreenstorhjælpforfysiskudfordrede,mendenvilogsåkunnebrugessom overvågningsredskabogsommiddeltilkriminellehandlinger. Dererbehovforatundersøgedronerspotentialeidetdanskesamfundogsamtidigt tagehøjdefordesamfundsmæssigeaspekterforbundetmedøgetimplementering. Dennerapportvilsåledesundersøgebådepotentialerogudfordringervedciviledroneri Danmarkoggiveanbefalingertilvideretiltag. Rapportensformål Somlediaftalenaf31.oktober2013omfordelingafforskningsreserveni2014vedtog regeringenogforligspartiernefølgendeunderoverskriften Videngrundlagforforskning, innovationoguddannelse,danskkystturismeforskningsamtteknologivurderingaf 1 EugeneCernanciteretafNationalAeronautics&SpaceAdministration,NASA:2009 7"
droner (afsnit.5.5): Indenforrammerneafdeafsattemidlerigangsættesen kortlægningogteknologivurderingafigangværendeogplanlagtecivileaktørers anvendelseafdroneridanmark.deriværksættesendvidereenkortlægningafdansk kystturisme/forskning.kortlægningernefærdiggøressåledesatpartierneiforbindelse medfinanslovenfor2015kanvendetilbagetilspørgsmåletomopfølgningog finansieringindenforenrammepå20mio.kr. Baggrundenforteknologivurderingener,atudviklingafdronertilcivileformålhar potentialetilatgavnebådeforskningogerhvervslivsamtværetilalmen samfundsmæssignytte.danmarkharsærligemulighederforatskabeinnovative løsningerpåenrækkesamfundsnyttigeområder,hvisderetableresetsamarbejde mellembrugere,forskereogerhvervsliv.dogkanenrækkeprincipperforbl.a. menneskerettigheder,sikkerhedogprivatlivsbeskyttelsesamtmiljøhensynudfordresog foranledigeenoffentligdebatomacceptenafanvendelsenafdroner. Rapportenimødekommeretbehovforatinvolvereforskere,erhvervsliv,myndigheder ogpolitiskebeslutningstagereforatskabeetbeslutningsgrundlagforeneventuelstørre satsningpåforskningogudviklingafdroner. Rapportensmetode Denneteknologivurderingharkortlagtdedanskeerfaringermedcivilanvendelseaf droneroginddragetvidensinstitutioneroginteressenterietstruktureretogåbent videndelingsforløbforatbelyse,vurdereogprioritereideertilanvendelseafdroner, samtgiveanbefalingertilvideretiltag. Projektetsmetodeharbeståetaffølgendeelementer: 8"
Deskresearch Vedprojektetsbegyndelseidecember2013påbegyndteTeknologirådetdeskresearch omdronerogrelateretteknologivedrørendedeteknologiskemuligheder,erfaringer medanvendelsesområder,danskeoginternationaleregleroganbefalingertil implementeringiluftrummet. Arbejdsgruppe Gennemprojektetsindledendedeskresearchblevdetdanskevidensmiljøkortlagt,og herafblevettværfagligtudvalginviterettilatindgåiprojektetsarbejdsgruppe. Arbejdsgruppenharbeståetaf: AnderslaCour/Harbo,lektor,InstitutforElektroniskeSystemer,AAU JohnPaulinHansen,lektor,SoftwareandSystems,IT/Universitetet KimSteenstrupPedersen,lektor,DatalogiskInstitut,KøbenhavnsUniversitet LarsMichaelLarsen,projektchef,UASDenmark PeterVedelKessing,seniorforsker,InstitutforMenneskerettigheder ThomasMadsenAlmdal,konsulent,Robotteknologi,TeknologiskInstitut ThomasPloug,prof.,Inst.forKommunikation,AAU,medlemafEtiskRåd DavidGrønbæk,fuldmægtig,StyrelsenforForskningogInnovation(observatør) DeltagerefraTeknologirådet: AnneKirstineSmithLygum,projektleder JacobSkjødtNielsen,seniorprojektleder NicklasBangBådum,projektmedarbejder Arbejdsgruppensopgaveharværetatgivestatuspådenaktuellevidenpåområdet, læseogkommentereprojektetsløbendedataindsamlingogtekstproduktionsamt bidragetilprojektetskonklusioner. 9"
Interviews Dererforetaget14interviewsmedudvalgteaktører. 2 Interviewenehartaget udgangspunktiengeneriskinterviewguide, 3 menipraksisforløbhvertinterviewsomen semi/struktureretsamtale.projektetharogsåindsamletskriftligetilkendegivelserfra8 interessenter. 4 " Innovationskonference Midtvejsiprojektetblevderafholdteninnovationskonferencemedrepræsentanterfra erhvervslivetogeksperterfradeidentificeredeanvendelsesområder.påkonferencen blevdegodt50deltagere,gennemenrækkeoplæg,præsenteretfordennuværende lovgivning,deteknologiskemulighederogfikeksemplerpånuværendeanvendelse. Gennemstruktureretbrainstormdiskuterededeltagerne,inddeltimindreworkshops, dronerneskommendeanvendelsespotentiale/herundermulighederogbarrierer/og formuleredekonkreteanbefalingertilbeslutningstagere. 5 Underheleprojektetharteknologirådetværetimundtligogskriftligdialogmedenbred rækkeaktører,herunderogsåenkeltpersonerogfirmaerderikkekunnedeltagei innovationskonferencen. Rapportensafgrænsning DenneteknologivurderingomhandlercivilanvendelseafdroneriDanmark. IdefinitionenheraflænerrapportensigopadEuropaKommissionens oplysningsmaterialefraapril2014:a&new&era&for&aviation.opening&the&aviation&market& 2 Sebilag1 3 Sebilag2 4 Sebilag3 5 Sebilag4 10"
to&the&civil&use&of&remotely&piloted&aircraft&systems&in&a&safe&and&sustainable&manner,ved atdefinerecivil&anvendelsesomværendedronertilkommerciel,erhvervsmæssigogtil myndighedersbrug.detteindbefattersåledesbådestatsligogmilitæranvendelseaf droner,menerbegrænsetvedudelukkendeatgældeikke/bevæbnededroner. Teknologivurderingenerafgrænsettilkunatbehandleflyvendedroner,ogdermedikke beslægtedeteknologiersomubemandedesejlende,gravendeellerkørendefartøjer. Decideredeautonomedroner/dvs.droner,dernavigereruafhængigt,udenatenpilot overtagerstyringenunderflyvningen/indgårkunsporadiskirapporten,idetanalyser frainternationalcivilaviationorganisation(icao),denamerikanskefederalaviation Administration(FAA)ogfraEUslårfast,atdetteudviklingstrækførstvilaktualiseres senereidenteknologiskeudvikling.nårdetalligevelnævnes,erdetforanledigetaf,at adspurgteinformantereksplicitharpegetpådronersautonomisometvæsentligt potentialeidenfremtidigeanvendelse.& & 11"
KAPITEL2:RESUMÉ Dennerapportundersøgerpotentialerogudfordringerforbundetmedciviledroneri Danmark,oggiveranbefalingertilvideretiltag. Rapportengiverikapitel3:Droner&/&begreber&og&definition,enintroduktiontildronerog involveredeteknologier,ogpræsentererdevæsentligstebegreberogdefinitioner.den gældendedanskelovgivningforbrugafubemandedefartøjer&præsenteresikapitel4:& Lovgivning&og&implementeringsstategier,ogdennesammenholdesmedreguleringerfra udvalgtelande.rapportenopsummererdenyestestrategierforøgetimplementeringaf dronerisamfundet,udarbejdetafinternationaleekspertgrupperogfora. Ikapitel5:&Droner&i&Danmark&behandlesciviledronerspotentielleindflydelsepådet danskearbejdsmarked,hvorefterderfokuserespådemestlovende anvendelsesområder;beredskab,inspektion,geodata,natur/ogmiljøovervågningog landbrug.indenfordisseområdergivesoverblikoverudviklere,brugereogplanlagte aktiviteter.dergiveseksemplerpåøvriganvendelse,samtfremtidigtpotentialeved brugafdronerindenforenrækkeområder,herunderbrugafdronertiloptimeringaf infrastrukturogsompersonligassistance. Kapitel6:Samfundsmæssige&aspekter,diskutererenrækkeområderderkanberøresaf øgetcivilbrugafdroner,herundermiljø,luftfart,sikkerhed,privatlivsamtovervågning. Kapitletsættersåledesfokuspåvæsentligeaspekteribådedanskoginternational kontekst,derfortjenerfortsatopmærksomhediensituationhvordroneristigendegrad blivermeretilgængeligeforenlangrækkeafaktører. Kapitel7:Barrierer,&diskuterereksisterendeforholddervurderesatudgørehindringer forsuccesfuldøgetimplementeringafciviledroneridetdanskesamfund.ihenhold hertilbehandleslovgivning,fællesinternationaleregelsæt,standarderogteknologi. Ikapitel8konkluderesmedprojektetsarbejdsgruppesanbefalingerforvideretiltag, somerstruktureretindenfor;lovgivningogregulering,tiltagforvækstogudvikling samtteknologiskudvikling. 12"
KAPITEL3:DRONER BEGREBEROGDEFINITION Endronekandefinerespåmangeforskelligemåder.Betegnelsenbliverbrugtom fjernstyrede,programmeredeogautonomeenheder,sombådekanværeluftbårne, sejlendeellerkørende. Begrebetdroneharfortsatstærkeassociationertildenmilitæreanvendelse,meneri løbetafdesenesteårblevetudbredttilogsåatbeskrivedenikke/militærebrug.deter derforvurderingen,atordetdronevilvindeindpastilogsåatindbefattebeskrivelsenaf civiledroneriprivat,kommercielogforskningsmæssighenseende.& RPASerennyerebetegnelse,sombetyderRemotelyPiloted AircraftSystem.ICAOhartagetdennebetegnelsei anvendelseforatspecificere,atdermenesetfartøj,derhar eneksternpilot,derentenstyrerdirekteellerovervåger flyvningenogdermedkangribeindefterbehov.& UAS(UnmannedAircraftSystem)erdenbetegnelse,der brugesafflestinternationaleaktører 6 samtallenationers luftfartsmyndigheder.betegnelsendækkeralleformerfor ubemandedeluftfartøjeroghenvisertildetsamledesystem ogikkeudelukkendedenflyvendeubemandedeenhed. BetegnelsenUAShenvisersåledesbådetildenegentlige luftbårneenhed(ua),enfjernstyringsenhed(rps), kommunikationslinketmellemdenflyvendeenhedog fjernstyringsenheden,eneventueldatamodtagelsesenhed, (groundcontrolstation)samttilandresystemelementer,der kanellerskalanvendesunderflyvning.andre Demestgængse betegnelsererfølgende: UAS: UnmannedAircraft System UAV: UnmannedAerialVehicle RPAS: RemotelyPilotedAerial Systems RPV: RemotelyPilotedVehicles RPS: RemotePilotStation 6 BetegnelsenanvendesbådeafICAO,EASA,JARUS,EUROCAE,EUROCONTROL. 13"
systemelementerkaneksempelvisværesoftware, systemmonitorering,kommunikationsudstyr, flyvekontroltjenestenogsikkerhedsudstyr,derovertager styringenitilfældeaffejl(fail/safe/udstyr).ofte inkluderesogsådenenkeltedronestilføjede komponenter(payload). MedbetegnelsenUASforståsdronensåledessomen konvergerendeteknologi,dvs.sammensatafflere teknologier. 7 Dronenkanmedandreordforståssomet multi/system,hvorflereenhederersamletpåén platform. Involveredeteknologier Udfrabetragtningen,omatendroneerenmobil platform,erdetipraksisdepåsatteteknologier,der sætterrammernefordronersanvendelsespotentiale. Dermederdetsomudgangspunktkunfantasien,der sættergrænserfor,hvaddronerpotentieltvilkommetil atkunnegøre.idagerdetalmindeligviskameraerog sensorer,derkoblespådronen,dadetmuliggør udførelsenafenbredvifteafopgaver,derkræver indsamlingafgeodata. Øvrigerelevanteanvendte begreberirelationtil droner: Payload: Den/dekomponenter,derer føjettildronen,ogsom betingerdens anvendelsespotentiale Groundcontrolstation: Dendelafdetubemandede fartøjssystem,dererpå jorden,ogsommodtager denflyvendeenhedsdata Fail/safeudstyr: Sikkerhedsudstyr,derbestår afetindbyggetkomponent, dererdesignettilautomatisk handlingitilfældeaffejl 7 Konvergerendeteknologi kanbådehenvisetildetsamledeoperationellesystemogtildeteknologier, dererindeholdtidronen. 14"
Denenkeltedronesteknologiske karakteristikavedrørerisærvægt, stabilitet,batterilevetid,gradafautonomi oggradafmobilitet.derudoverfindeset varierendeantaltyperafdroner,men almindeligvisskelnesmellemgrundtyper, enrotor/modelogenfastvingetmodel. Denførstetypemindermestomen helikopter,menmedetvarierendeantal rotorer,mensdenandenligneret Billede2:HuginnX1rotortypedrone,fraSky5Watch. Sky5Watch. traditioneltfly(hhv.billede2og3). Væsentlighedenafdenenkeltedrones karakteristikaafgøresafbrugskonteksten. Eksempelviserdenfastvingedemodel bedsttilatdækkestorearealer,mens rotorblademuliggøratdronenkanlette oglandelodretogergiverfordelehvis dronenskalkunnelandeindenforet mindreområdeellernavigerepræcisti lavhastighed. Idetfølgendevilrapportengiveen introduktiontildendanskelovgivning, Billede3:EtSUMO5flypå500gflyverimellemvindmøller pålolland. JoachimReuder,BergenUniversitet,Norge. andrenationalereguleringersamt implementeringsstrategier. 15"
Internationaleorganisationer: FAA: FederalAviationAgency, Detamerikanskeluftfartsvæsen EASA: EuropeanAviationSafetyAgency; DetEuropæiske Luftfartssikkerhedsagentur ICAO: InternationalCivilAviation Organisation;Deninternationalcivile luftfartsorganisation ERSG: EuropeanRPASSteeringGroup;Den EuropæiskestyrringsgruppeforRPAS JARUS: JointAuthoritiesforRulemakingon UnmannedSystems;Ekspertgruppe medrepræsentanterfranationale luftfartstilsyn. KAPITEL4:LOVGIVNINGOG IMPLEMENTERINGSSTRATEGIER Dronerersomcivilteknologiogciviltværktøj stadigetnytområde,hvilketmedfører,at derimangelandehverkenforeliggerklare reglerforcivilpraksisellerplanerfor, hvordandronerskalindgåisamfundet. Idetfølgendevildendanskelovgivningblive kortskitseret,hvorefterdensammenlignes medreguleringerfraudvalgtelande. Afslutningsvistgiverkapitletetoverblikover demestfremtrædende implementeringsstrategier,udarbejdetaf internationaleorganisationer,dergiver anbefalingerogtidsrammerforudviklingaf lovgivningogforskning. DanskLovgivning FlyvningmeddronerreguleresudfraTrafikstyrelsensBL&9/4&Bestemmelser&om&luftfart& med&ubemandede&luftfartøjer,&som&ikke&vejer&over&25&kgfra2004. 8 Afbestemmelserne fremgårdet,atflyvningmeddronerskalskepåenmåde,hvorandreslivogejendom ikkeudsættesforfare.gældendelovgivningbyder,atvedflyvningmedubemandede fartøjerskal: 8 Trafikstyrelsen2004. 16"
afstandtilenoffentligflyveplads væremindst5km afstandtilbymæssigbebyggelseog størreoffentligvejværemindst150 m,dogmå særligtfølsomme naturområder ejhelleroverflyves. 9 flyvehøjdenhøjstvære100mover terræn. Reglerneforeskriver,atenpilotelleroperatør tilenhvertidskalkunnefjernstyreeller programmerefartøjet. Trafikstyrelsenharmulighedforatgive dispensationhvisdetubemandedefartøj anvendestil: Test Forskning Kommercielleformål 10 Områdetudviklersigimidlertidhastigt, hvorfortrafikstyrelseniforbindelsemed erhvervsmæssigbrugharmuliggjort dispensationerfradengældendelovgivning (BL9/4).ItillæghertilharTrafikstyrelseni 2014udarbejdetnyeretningslinjer(AICB 08/14)fordispensationtilerhvervsmæssig Kategorier: IAICB08/14bliverdroner kategoriseretindenforfire kategorier: 1A:FlyvningvedVLOS(senedenfor): Startvægtpåmaksimum1,5kg,som maksimaltudviklerenkinetiskenergi på150j (Eksempel:Fartøjpå1kgved60km/t udvikler139joule) 1B:FlyvningvedVLOS.Startvægtfra 1,5/7kgsomudviklerenkinetisk energipåmaksimalt1000j (Eksempel:Fartøjpå5kgved72km/t udvikler1000joule) 2:FlyvningvedVLOS.Maksimal startvægtpåmereend7kg 3:FlyvningvedBLOS.Fordenne kategoriskalflyvningforegåi reserveretluftrum,ogdervilværeen rækkeskærpedekravtilluftfartøj, datalinkogpilot. 9 SeBL7/16forspecifikationafreglerfornaturområder 10 SeTrafikstyrelsensAICB08/14fornærmeredefinition. 17"
brugafdroneridanmark. 11 Denyeretningslinjerindeholderafstandskraviforholdtil detsåkaldteflyve/&og&sikkerhedsområde&for&lette&droner(0/7kg).endviderefindesder kravomenafstandpå150metertilpolitistationer,fængslerogarresthuse,militære områder,kongehusetsejendommeoglignende.ligeledeserderkravomenafstandpå 200metertiluheldssteder,hvorpoliti,sikkerheds/ogredningsmandskabarbejder. DerudoverkræverendispensationfraBL9/4,at derskalbeskrivesetuddannelsesprogrami virksomhedensdriftshåndbog.kravetskalsikre, atalledronepiloterharmodtagetden nødvendigetræningift.demanøvrerog operationstyper,somudføres. 12 Endeligåbnerretningslinjerneopforflyvning medciviledronerudenforpilotenssynsfelti reserveretluftrum.ifølgetrafikstyrelsenkandet væremedtilatunderstøtteudviklingenindenfor civileflyvningeridanmark. 13 Øvrigenationaleregler Imangelandeharerhvervsinteressergennem længeretidforsøgtatfremmeenliberaliseringaf lovgivningenindenfordroner.alligevelhar lovgivningenudvikletsigmegetforskelligtfra landtilland. Relevanteanvendtebegreberi relationtillovgivningen: RPAS: RemotelyPilotedAircraft Systems,dvs.ubemandede luftfartøjer VLOS: Visuallineofsight,dvs.inden foroperatørenssynsvidde EVLOS: Extendedvisuallineofsight BLOS: Beyondlineofsight,dvs.uden foroperatørenssynsvidde 11 Trafikstyrelsen2014(1). 12 Idennesammenhængskalpilotforståssomdenellerdem,dertilrettelæggerogstårforudførelsenaf flyvningen,mensoperatørskalforståssomdenorganisationhvisregiflyvningenudføresi. 13 Kilde:Trafikstyrelsen.Formereudførliggennemgangse Bilag5:Dansklovgivning 18"
ISverigeerreglerneudførligtbeskrevetogdikterer,atalkommercielog forskningsmæssigflyvningsamtflyvningudenforpilotenssynsvidde(blos)kræver forudgåendetilladelsefradesvenskemyndigheder/entilladelsesomsamtidigt indbefatterregistreringafalflyvning.detogsåetkrav,atpiloter,derflyvermeddroneri kategori2,skalhavegennemførttræningidenpågældendedroneoghavetagetden svensketrafikstyrelsesfærdighedstest. 14 INorgeerdronerreguleretihenholdtilAIC/N14/1320Juni,dergælderflyvningmed RPAS,defineretsomalubemandetluftfart,derikkeudelukkendeerrekreativ.Alle,der ønskeratflyvekommercieltmeddroner,skalsåledessøgeomentilladelse,derkanløbe optil2år.hvismanønskeratflyveevlosellerblos,kræverdet,atmansøgersærlig tilladelsetildette.inorgegælderdetendvidere,atalfoto/ogsensoroptagelsefra luftenkræversærskilttilladelsefraennationalsikkerhedsmyndighed.rekreativflyvning erfornuværendereguleretefteralmindeligeforsigtighedsprincipperogeventuelt straffeloven.derventesatkommeenlovgivningpåområdetindenforfåår. 15 IEnglanderdronereguleringendeltopitrekategoriereftervægt:tilogmed20kg;20/ 150kg;ogover150kg.Fordronerpå0/20kgerflyvningbegrænsetved,atderikkemå flyvesoverbyområder,150meterframenneskerellerbygninger,udenforsynsvidde ellermedkommercieltøjemed.derudovermåderikkeforegåovervågningsaktivitet ellerforetagesdataindsamling.disseforholdkanderdogsøgesdispensationfor,ogper december2013erderregistreretover190godkendteoperatører,derudfører kommercielflyvningmeddroner.iudgangspunkteterdronerpå20/150kgreguleret somalmindeligbemandetluftfart,dvs.atderstillessammekravtiluddannelseog udstyr,somdergørtilalmindeligluftfart.determuligtatsøgedispensationfraendelaf dissekrav.dronerover150kgfalderindundereasasjurisdiktionogkræverderfor certificeringherfra. 14 TheSwedishTransportAgency2009. 15 CivilianAviationAuthority/Norway2013. 19"
ITysklandsondresligeledesmellemrekreativ/ogsportsbrugogaløvrigbrug,hvorden førstekategorierunderlagtlempeligerelovgivning.dronerunder5kgtilprivatbrug kræveringentilladelseogmåflyveindenforsynsvidde.derudovergælder,atderikke måflyvesindenfor1,5kmfraenlufthavn,ogdereretableretsærligezonerover regeringsdistrikteroglignende.forkommercielflyvninggælder,atmanskalhaveen flyvetilladelsefradetyskeluftfartsmyndighedersamtenforsikring,dergælderforbrug afdroner.operatørenkannøjemedéntilladelsetilalledennesdronerunder5kg.for dronermellem5kgog25kgskaldersøgestilladelseforhverenkeltdrone.dergives ingenflyvetilladelsertildronerover25kg. 16 IUSAgivesdersomudgangspunktkuntilladelsetilatflyvetil publicuse,altsåmed offentligeformål,eksempelvisuniversiteter.detersåledesulovligtatflyve kommercielt, 17 hvilketmødermodstandistoredeleafdetrelateredeerhvervsliv.det amerikanskeluftfartsagentur(faa)harimaj2014udtalt,atudviklingenaflovgivningpå områdeteretomfattendearbejdeogderformåforventesatkunnetagesyvtiltiår. 18 FAAharsamtidigtudpegetsekstestcentrefordroner,derbådeskalindgåiudviklingen aflovgivningenogafteknologien. Spanienhariapril2014indførtettotalforbudmodalbrugafdronertilkommercielle formål. 19 Detteharformangeeuropæiskeaktørerværetenoverraskelse,daSpaniener igangmedtostørreomfattendeprojekter,hvorafdetene,endecideretdronelufthavn, åbnedeistartenafapril. AustralienogNewZealandbliveroftefremhævetsomlandemedliberallovgivning indenfordroner.australientilladerforeksempelflyvningoverbebyggedeområderog 16 Solmecke2014. 17 FederalAviationAdministration2014. 18 Goglia2014. 19 Bennet2014. 20"
BLOS/flyvningforindehavereafetcertifikat. 20 NewZealandbetragteralledronerunder 25kgsommodelflyogtilladernæstenalflyvning,sålængedermindst24timerfør flyvningoplyseskontaktoplysningerpåoperatøren,stedsbestemmelseforflyvningen, dato,tidspunktogvarighedsamtdenmaksimaltforventedeflyvehøjde. 21 Dendanskemodelerividudstrækningbaseretpådispensationerfradengældende lovgivning,medhenblikpåbådeattilgodeseteknologiskudvikling,derergåetforudfor lovgivningen,ogpåatkunnevurderehverenkeltsagudfraansøgningogkontekst. Sidenmedio2013harTrafikstyrelsenetableretetdialogforumformyndigheder, branche/ognetværksorganisationersamtvirksomhedermeddispensationerfrade eksisterendereglertilårligemødermedfokuspåeventueludviklingafområdet. Implementeringsstrategier: Bådedendanskeogdeflesteandrelandesluftfartslovgivningeristoretrækbaserede påinternationaleorganisationersimplementeringsstrategier,dvs.såkaldtekøreplaner forintegrationoglovgivningafdroneridetcivileluftrum. IdetfølgendegennemgåsDenInternationaleCivileLuftfartsorganisationsCirkular&328 omfjernstyrededroner,europakommissionensogdetamerikanskeluftfartsagenturs implementeringsstrategiersamtbranchenetværketuasdenmarksudviklingsplan. 20 CivilAviationSafetyAuthorityAustralia2002,8. 21 CivilAviationAuthorityNewZealand2014. 21"
ICAO,InternationalCivilAviationOrganizations DenInternationaleCivileLuftfartsorganisation(ICAO)eretFN/organ,derudarbejder anbefalingerfordencivileluftfartiheleverdenmeddetformålatskabetransnational harmoniseringaflovgivningerne,blandtandetvedudarbejdelseafstandardsand RecommendedPractices(SARPs).Dendanskeluftfartsloveristoretrækbaseretherpå. ICAOargumentererførstogfremmestfor,atderfornuværendeikkeskalfokuserespå fuldtautonomedroner,dapilotensfunktionogansvarernødvendigforatforetagesikre ogforudsigeligeflyvninger.dertilkommer,atdennødvendigeteknologiforatgøre detteautonomtiintegreretluftrumendnuikkeertilstrækkeligtudviklet,ogatderi forholdtilforsikringsansvarerenrækkeubesvaredespørgsmålomblandtandet ansvarsplacering. ICirkulære328&argumentererICAOfor,atdronergradvistskalimplementeresidet generelleluftrum,ogaltsåikkesomnuværeadskiltfraalmindeligcivillufttrafik. 22 Dette skalskeudenatændrekravenetildeneksisterendeluftfartelleratsænkesikkerheden. Afdennegrundskaldroneriregulativhenseendebetragtessomværendeetluftfartøj pålinjemedhelikoptereogbemandedefly,hvilketbevirkeratde,medmindre modifikationer,kanfaldeindunderdeeksisterendereguleringerogsarps. 23 Ihenhold hertilansericaodeeksisterendestandarderogcertificeringssystemerforluftfartsom anvendeligefordroner. Væsentlighedenafdroneoperatørenskendskabtildeeksisterendeluftfartsreglerpå linjemedkonventionellepiloterpåpeges,daensituation,hvordronerindgåriden generellecivileluftfartstrafik,vilmedføre,atpiloterafbådebemandedeog ubemandedefartøjerharsammeansvarforsikkerhed. 24 Afdennegrundanbefaler ICAO,atderindføresetførerbevisfordroneoperatører.ICAOpåpegersamtidigt,atder 22 InternationalCivilAviationOrganization2011,(iii). 23 Ibid.2 24 Ibid.7 22"
erbehovforyderligereindsamlingafdataogøgetvidenomdeinvolveredeteknologier, førintegreringafdroneridetcivileluftrumersikkerhedsmæssigtforsvarligt. 25 Herunder ønskesenudviklingafstandarder,certificeringerogfællespraksisforøgetsikkerhed. EuropaKommissionen BådeEuropaKommissionensworkingpaper 26 ogeuropeanrpassteeringgroupanser droneteknologierforathavepotentialetilatskabenyejobsogvækstsamtatskabeen heltnyservicesektor. 27 28 Nårdetgældersalg,erEuropafornuværendedogikkesålangtsomUSAogIsrael,der stårforhenholdsvis66%og10%afdetglobalesalgafdroner. 29 Afdennegrundbliver detanbefaletatunderstøttedenproduktionsmæssigeogteknologiskeudviklingsamt sikreetkoordinereteuropæisksamarbejdemellemforskelligeudviklingsprojekter. 30 31 EU'skøreplanfraEuropeanRPASSteeringGroup,lænersig,somflereandre implementeringsstrategieroganalyser, 32 opadicaoscirkulære328vedatbegrænse omfangetafdeforeløbigeaktivitetertilrpas,ogaltsåikkeautonomedroner.droner ansesogsåheriudgangspunktetsomkonventionellefly,ogreguleringenkoncentreres omdeforskelle,derer,vedatendroneikkeharpilotellerpassagererombord. Måletfordeneuropæiskeimplementeringsstrategiengradvisintegrationafdefem typerflyvning(vlos,evlos,bvlos,ifr,vfr)idetintegreredeluftrumforcivillufttrafik 25 Ibid.4 26 EuropeanCommission2012 27 EuropeanCommission2012,3. 28 EuropeanRPASSteeringGroup2013,5. 29 EuropeanCommission2012,7. 30 Ibid,5 31 Lentz2012,s.7 32 EuropeanRPASSteeringGroup2013,5. 23"
fremmodår2028,medtreudviklingstrinforhvertype(indledendeøvelser,integration ogevolution).deterdesudenmålet,atdennereguleringskalharmoniserespåtværsaf EUogintegreresiEU/KommissionensSingleEuropeanSky/projekt(SES). Køreplanenforeslår,atharmoniseringenpåtværsafEUforegårvedatoverlade reguleringenafalledronertildeteuropæiskeluftfartsagentur(easa),imodsætningtil nu,hvordronerunder150kgbliverreguleretefternationaleregler,hvilketindtilnuhar skabtmegetforskelligeogfragmenterederegler. DetbliverdesudenforslåetikøreplanenatladefremtidigR&Dvedrørendeintegrationi detgenerelleluftrumforegåundersingleeuropeansky/programmet. Endeligbeskriverkøreplanen,atenfuldintegrationafdroneriluftrummetkræveren analyseafdesamfundsmæssigekonsekvenserforbundetmeddronernesindtogidet civileluftrum,bådeiforholdtilansvarogforsikring,sikkerhediforbindelsemed forskelligeformerforhackingogandreangrebpåogmeddroner,foruden rettighedsafklaringvedrørendeprivatlivogdatabeskyttelse. EU sworkingpaperkonkluderer,atindustrienogteknologienerisinspædefase,ogat derpånuværendetidspunktermangelpåslutbruger/efterspørgsel,menatsåsnarten delafdeindledendelovgivningsmæssigeogteknologiskespørgsmålerafklaret,vil markedetfordroneteknologierkunneudviklesighurtigt. 33 Idensammenhængvil udviklingafsikkerhedsreguleringværeenstorfordelognødvendigforatskabetillidog acceptidenbredebefolkning.& FAA,FederalAviationAdministration FAAerafdenamerikanskekongresblevetbedtomatintegreredroneridetintegrerede civileluftrumiår2015.somdeflesteandrekøreplaner,fastslårfaa sstrategiaf 2013, 34 atdeternødvendigt,atdronerbliverintegreretidetcivileluftrum,ogatdette 33 EuropeanCommission2012,8. 34 FederalAviationAdministration2013,4/5 24"
kommertilatforegåpåenmåde,sådetikkeforringersikkerhedenforandrebrugereaf luftrummetellerfolkogejendompålandjorden,samtatdetikkestillerkravomnyt udstyrtildeeksisterendetrafikanteriluftrummet.faalæggersigdermedopadicao vedlangthenadvejenatbetragtedronersomfly,ogderforskalpiloter,certificeringer ogstandarderogsåleveoptilsammekravsomvedkonventionelluftfart/dogmed forbeholdfordeforskelle,dererforbundetmed,atdronerhverkenharpassagerereller piloter. UASDenmark UASDenmarkudarbejdedei2013Udviklingsplan&for&fremme&af&UAS&i&Danmark&samt& opbygning&af&et&dansk&uas/testcenter&i&odense&i&perioden&2014/2015.&heranbefalesdet attildeleflerepersonalemæssigeogøkonomiskeressourcertildroneområdetforat muliggøreetfortsatsamarbejdemellembranchenogmyndighederidanmarkogsikre danskdeltagelseidetinternationalesamarbejde.detanbefalesogsåatindføreenmere lempeligregulering,herunderlettereadgangtilflyvningudenforoperatørenssynsvidde (BLOS).Hertilanbefalesdet,atdergivesstøttetilfortsatudviklingafettestcenter. 35 Anbefalingenblevbakketop,daForligspartierneblevenigeom,atForsvaret"kanstøtte etableringafetdansktestcenterforubemandedefly(uav)oglign. 36 Denpolitiske aftaleerfortsatikkeeksekveret. UASDenmarkharforeslåetatladeUASTestCenterDenmarkståforvisse certificeringer.dererendnuikkeofficialtilladelsetildette,mentestcentrethar påbegyndtarbejdetmedatudvikleenmodelforuddannelseogcertificeringeraf dronepiloter. Defællesinternationaleregelsætogdanskstrategipåområdetbelysesyderligereikap7. 35 UASDenmark2013. 36 Forsvarsministeriet2012. 25"
KAPITEL5:DRONERIDANMARK Idetfølgendepræsenteresdronerspotentielleindflydelsepåarbejdsmarkedetiformaf arbejdspladserogteknologiforskydning.hereftergennemgåsenrække anvendelsesområderidanskkontekstmednedslagiaktiviteterindenforforskningog udvikling,eksemplerpånuværendebrugere,planlagteaktivitetersamtpotentiel fremtidigbrug. Arbejdsmarked Droneindustrienogderelateredeteknologierharetstortpotentialetilenmange facetteretopgaveløsningidetdanskesamfund.megettyderpå,atindustrienomkring dronerogrelateretteknologikanudviklesigvoldsomtidenkommendetid.eksempelvis hareu/kommissionenfornyligtsammenlignetdroneteknologienmeddetidlige 1990 eresinternetteknologi. 37 Sommegetandennyteknologikandronerovertagenoglearbejdsfunktioner,derfør krævedemenneskeligarbejdskraft.demestnærliggendearbejdsopgaver,derkan erstattesafdroner,erdem,deroftebeskrivessom detred'er,dull,dirtyand Dangerous./Ogdeteroplagt,atdronerkananvendesikedelige,beskidteogfarlige arbejdssituationer.dronerneharsamtidigpotentialetilateffektiviserenogle arbejdsgangesamtløseenrækkenye&opgaversomidagikkeudføresaf ressourcemæssigeårsager,eksempelvisrutinemæssigogsystematiserettilsynmed natur/ogindustriområder.fleretiltagidenretningkangøredanskevirksomheder merekonkurrencedygtige/ogpåsigtskabenyearbejdspladser. BranchenetværketUASDenmarkblevetablereti2012ogfungerersomen 37 EuropeanCommission2014,2/3. 26"
netværksforeningforinteressenteridronebranchen,favnendebådeproducenter, udviklereogbrugere.foreningens49medlemmerrepræsenterersåledesbranchen bredtogtællerogsågodkendtteknologiskserviceinstitutter(gts/institutter), universiteterogoffentligebrugere. Foreningenarbejderfordronebranchensinteresser,herunderatskabevækstog rammerforvækstgennemnationaloginternationalklyngedannelse,finansieringog udviklingsprojektersamtenfortsatudviklingafuastestcenterdenmarkogmuligheder forfleretestflyvninger.foreningensmedlemstilgangviserenbredinteresseforatindgå itværfagligtsamarbejdeindenfordroneindustrienogforattesteprodukterog procedurer. Detervanskeligtpræcistatvurderepotentialetafmarkedetfordronerogrelateret teknologi,meneu/kommissionenvurderer,atdronerdenæstetiårvilkunneudgøre 10%afmarkedetforcivilluftfart,hvilketsvarertilomkring15mia.euro. 38 Alleredepå nuværendetidspunktfindesder566dronerproduceretaf176europæiske producenter, 39 ogidanmarkerantalletafdispensationerstegetfra12til24på5 måneder. 40 41 IenrundspørgeblandtUASDenmarksmedlemmerimaj2014skønnes det,atderfremtilogmed2017vilkunneskabesomkring750stillingerrelaterettil industrienidanmark. 42 EU/undersøgelseanslårdesuden,atderi2050vilværeover 150.000europæiskejobsforbundetmeddroner. 43 38 EuropeanCommission2014(2),1. 39 EuropeanCommission2014,3. 40 Trafikstyrelsen2013. 41 Trafikstyrelsen2014(2). 42 UASDenmarksrundspørgeframaj2014.Rundspørgensgennemsnitpegerpå1200arbejdspladser,men grundetatspørgeskemaværdierneikkeervægtetlige,henviser750tildenberegnedemedian. 43 EuropeanCommission2014(3),2. 27"
Danmarkharetgodtudgangspunktforatværepåforkantmedforskning,innovationog produktionpåflereafdeområder,derrelaterersigtildroneudviklingen.derer eksempelvistaleomigangværendeforskningpåområdersomrobotteknologi, automatisering,navigationogmegetandet.desensorerm.v.,derkoblespådronerne, detopkoblingsinterface,deranvendestilatkobledem,samt kommunikationsmekanismerneogautomatiseringen,ereksemplerpåteknologier,hvor Danmarkharekspertise,oghvordanskevirksomhederkanblivenicheproducentereller underleverandørertilendroneindustri. Billede4:DanskeLittleSmartThingsFW1drone.www.littlesmartthings.com & Demangefremtidigeanvendelsesområderbetyderogså,atdomænespecifikvidenkan bringesispiliudviklingen.dedanskevidensinstitutionerogvirksomheder,derer førendeiudviklingafeksempelvisvindmøller,vilpotentieltkunnebrugeeksisterende videnomvindogvingertilatudviklebedrerotorertildronerellertilatudviklegearog stabiliserendemekanismertildronerne,sådekananvendesunderekstremeforhold. Andreeksemplerpådanskekspertiseersensorområdet,hvorDanmarkpånuværende tidspunktharadskilligeudviklereafavanceretsensorteknologi,bådetillandbrug, industriogandreområder.hervedkanmangeeksisterendedanskevirksomhederog vidensinstitutionerbliveinvolveredeiudviklingenafdronerelateretteknologi. 28"
Etandetområde,hvorderermulighederfordanskudvikling,erindenforbehandlingaf dendata,derindsamlesviadronerne.somnævntblandtadskilligeaktørerpåprojektets innovationskonferenceerdetenudfordringforbrugerneafdroner,atdefårmeget storedatamængder.detteskaberbehovfortjenester,derkanbehandlestoremængder dataoganalyseredemhensigtsmæssigt.entjeneste,derisærvilværegavnligindenfor landbrugssektoren(detteeksemplificeresikapitel5:landbrug). Denedenståendeanvendelsesområdergiverbudpå,hvordronernekangøreenforskel. & Anvendelsesområder Detteafsnitvilskitseredetdanskevidensmiljøindenforenrækkeanvendelsesområder. GennemTeknologirådetslængerevarendeundersøgelseafdetdanskevidens/og erhvervsmiljø,erfølgendeanvendelsesområderblevetidentificeretsomværendede mestoplagteiendanskkontekst:beredskab,inspektionoginfrastruktur,geodata, natur/ogmiljøovervågning,landbrugsamt andenanvendelse.underhvert anvendelsesområdegiverkapitletoverblikoverigangværendeogplanlagteaktiviteter samtbudpåpotentielfremtidigbrug.derersåledesudeladtinformationeromallerede indsendteansøgningeromstøttetilprojekter. Beredskab Brugafdronerindenforberedskabkanbidragetilenbedrekoordineretindsats, giveopdateretkortmaterialeoverulykkessteder,risikominimerearbejdsgange oggiveoverblikvedrednings/ogeftersøgningsaktioner. Udviklere: DanskBrand/ogSikringstekniskInstitut(DBI),harinddragetpotentielbrugaf 29"
droneriflereafsineforskningsprojekter. 44 DBI sinteresseidronervedrørerisær mulighedenafatanvendedronersometsupplementtilopklaringenafbrandens vejgennemenbygning,ellerblotforatskabeenoversigtoverenbrandtomt. Dererdesudenenrækkedanskeprojekter,derendnueriansøgningsfasen. Brugere: Beredskabsstyrelsenharendrone,somdenanvendertilindledendeforsøgmed teknologientilberedskabsmæssiganvendelse.styrelsenharetgrundigtoverblik overdemuligheder,derforeliggervedbrugafdroner,ogerorienteretomandre landesoperationelleberedskabersbrugogerfaringermedforskelligetyperaf droner. KøbenhavnsBrandvæseneribesiddelseafen&drone,somblevanvendtveden indsatsførstegangden19.marts2014.dronenkan,udoveratgive videooptagelserafbrandenfraoven,ogdermedoverblik,ogsåstyrke sikkerhedenformandskabet. 45 FirmaerneDanofficeITogAntheaTechnologiesharsomproducentererfaring medbrugafdronertilassistancetilhumanitæreaktioner.førstnævntehar anvendtdroneriafrikaienindsatsmodkrybskytteri,ogsidstnævnteudførtei november2013projekteriforbindelsemednødhjælpsarbejdeteftertyfonenpå Filippinerne. Istartenafmaj2014anvendtesdronertildeninternationalesøredningsøvelse BalticSarexvedBornholm.Detblevprimærttestet,hvordandronerkan anvendestilatlokaliseremennesker,dererfaldetoverbord. 46 44 SkriftligtilkendegivelsefraDanskBrand/ogsikringstekniskInstitut,17/32014. 45 KøbenhavnsBrandvæsen2014. 46 Heinricy2014. 30"
Planlagteaktiviteter: PolitietsEfterretningstjeneste,Rigspolitiet,PolitietsVidenscenterogNationalt Beredskabscenterfølgeraktivtmediudviklingenafdronersamtdepotentielle mulighederogkonsekvenser.derforeliggerdogikkeoffentligttilgængeligt materiale. Beredskabsstyrelsenplanlæggeratindkøbetodroneri2014,bl.a.tilforsøgog afprøvning.dronerneskalpåsigtkunnefungeresometstøtte/og ledelsesværktøjvedatgiveoverblikoverforskelligeulykkessteder,menogså fungeresometevalueringsredskab.determuligt,atdronernevilkunnebidrage tilatgeo/referereinformationerometområde,dersomfølgeafulykkeeller naturkatastrofeharændretkarakter. 47 GladsaxeBrandogBeredskabharplanlagtindkøbafdronei2014. 48 Fremtidigtpotentiale: SearchandRescue eretområdeunderberedskab,hvorbrugafdronerhar potentiale.endronemedpåmonteretvarmesøgendekameravilkunnespore nødstedteellerforsvundnepersoner,bådeiødenaturområderogtilhavs. AalborgUniversitethåberpåatigangsætteetforskningsprojektombrugaf størredronehelikopteretilbrugidanskredningstjeneste. Brugafdronervilkunnegavnesikkerhedenitilfældeafpotentielulykkemed farligestoffer.endronemedpåsatudstyr,derkanmålefarligestoffer,vilkunne skabesituationsmæssigtoverblikbådeindendørsogudendørs,ogsamtidiggive hurtigindsatsogminimereskaderisikoforbådemandskabogborgere.dette kræverfortsatforskningogudviklingisensorersamtinavigationsudstyr,der forbedrerdronersevnetilindendørsinspektion. 47 InterviewmedBeredskabsstyrelsen,28/22014. 48 InterviewmedGladsaxeBrandogBeredskab,14/22014. Projektetersatiberoindtilvidere,grundetbesparelserpåredningsberedskabet. 31"
Brugafdronervilkunnebidragetilforebyggelseaftrafikulykkervedat monitoreremotorvejeogtrafikknudepunkter.dettevilkrævedispensationerfra deneksisterendelovgivning. Ifremtidenkanmanforestillesigenautomatiskudsendelseafendroneved nødkald112.dronenvilkunneankommetilulykkesstedetførmandskabet,og dermedvilrelevanteoplysningerkommeindsatsledereihændetidligere,end detidagermuligt.detvilgivemulighederforatkoordinereenbedreindsats, tagehøjdefordentrafikalesituationogdermedeffektivisere tilkørselsmuligheder,samtgiveoverblikoverøvrigenødvendigetiltag. Flereaktørerserdesudenpotentialeifremtidigbrugafdronertiltransportaf medicin. DronervilpåsigtkunneindgåsomforstærkerafBeredskabetsSINE/netværki områdermeddårligdækning,fordidronenkanhængehøjtiluftenogmodtage etugeneretsignal,somdenkanvideredistribuere. Inspektion Etfagområde,dersandsynligvisvilbliveprægetafteknologiforskydningsom følgeafudviklingenidroner,erinspektion,hvordereretstortpotentiale,forat dronerkanløseenrækkeopgaver.fællesformangeopgaverindenfor inspektioner,atdronerkanudføremangeafdemvæsentligtbilligere,oginogle tilfældebedre,enddethidtilharværetmuligt.detskabermulighedfordelsat forbedreenserviceogdelsatøkonomisereden.eteksempeler,hvordandroner kanreducereefterspørgslenpåstilladserogkraner,enddahelikoptereogfly,til inspektionsopgaver. Udviklere: DTUWind(tidligereRisøDTU)anførerprojektetAutonomousAerialSensorsfor WindPowerMeteorology,dersammenlignerforskelligeslagsdronertilmålingaf turbulensbaghavvindmøller.projektetharogsådeltagelseafaalborg 32"
Universitet,BergenUniversitetiNorge,BraunschweigUniversitetiTyskland samtgts/instituttetdelta.derbrugestofastvingededroner,enhelikopter/ dronesamtenlighter/than/airdrone(enmellemtingmellemendrageogen ballon),alleudstyretmedforskelligevindmålingsinstrumenter,derertilpasset denenkeltedrone.dererhidtilforetagetvindmålingerpålollandogifrankrig. IngeniørfirmaetNIRAShariforåret2014opkøbtdronefirmaetGlobalSkyview, derigennemflereårharudvikletsinegendrone.iforlængelseherafharniras oprettettest/oguddannelsescentretfordroneflyvningnirasaerodromei Allerød. 49 Brugere: Energinet.dkharhaftpositiveerfaringermeddronertil ledningsinspektionsopgaver. Vejdirektoratetharhaftforsøgmeddroneroverenbyggepladsforatskaffe overblikoverjordmængder,ogdermedkunnefastslåopgavensomfang. Deharogsåanvendtdronertilatovervågeinfrastrukturprojekter. 50 NIRASbrugerdronertilatsporemetanudslipfralossepladsersamttilatspore invasiveplantearter. 51 Adskilligekonsulentfirmaertilbyderforskelligeinspektionsserviceydelserudført meddroner,bl.a.inspektionaftermografimålinger(varmemålinger)afhuseog fjernvarmerør. 52 Fremtidigtpotentiale: Itaktmed,atdronervilkunnebæremereogflyvelængere,ogatderudvikles flereogmereavanceredesensorerdertil,erdetheltoplagt,atdronervilkomme 49 NIRAS2014. 50 Andersen2014. 51 Andersen2014(2). 52 Ibid. 33"
tilvaretageenlangrækkeinspektionsopgaver.herunderinspektionafvejnet, ledningsnet,termografiskinspektionafhuseogvarmeledningersamt konstruktionsinspektionafhøjebygningerogbroer. 53 Geodata Geodataerrelevanteindenforbranchersomlandinspektion,naturkortlægning og/planlægning,landbrug,beredskabsamtingeniørfaget.forskelligetyperaf sensorerkangiveoverblikoverogvidenomforhold,dervilvære ressourcekrævendeellerersværttilgængeligemedandremetoder. Udviklere: DTUPolarharplanlagtforskningibrugafdroneriArktis,bådeiforsvarsmæssig ogcivilsammenhæng.forskningenharisærfokuspå,atdronerneskalfungerei allevejrforholdogdermedtilbydeetalternativtilhelikoptereogflyiakutte redningssituationer,hvorvejreterenudfordring.udviklingenafdronervilikke barekunnebidragetiletsituationsmæssigtoverblik,menogsåmedføreen lettereadgangtilgeodataogdermedgavneflerevidenskabelige undersøgelser. 54 DTUSpaceogDTUMiljøharisamarbejdemedproducentenSky/Watch&et igangværendeprojekt SmartUAV,somogsåstøttesafHøjteknologifonden. Projektethandleromatudvikleendrone,derfungerersomenhelikopter,hvor rotorenkandrejes,såledesatdenogsåkanfungeresompropel.fordelenveden såkaldttilt/rotoreratdenharlangtstørrerækkeviddeendenhelikopterog samtidigkanstarteoglandelodret.dronenharenvandhøjdemålerindbygget,så vandhøjdenkanløbenderegistreres,ogeventuelstigningiforbindelsemed stormdermedihøjeregradkanforudsiges.detkansåledesblivemuligtat 53 SmartCity2014. 54 PolarDTU2013. 34"
opstillescenarierogdermedværebedreforberedt.disseinformationervilaktivt kunnebrugestilstrategiskplanlægningafland/ogbyområder. 55 Brugere: COWItilbyderenlangrækkeløsninger,hvordronerbliverbrugtsomencentral delafopgaveløsningen.blandtandettilatudføreenlangrække kortlægningsopgaver.cowisdronerkanleveregeodætiskekortmedenhøj nøjagtighedpå5cm. 56 DethardeblandtandetgjortforGentofteKommunetil kortlægningafkyststrækningenmedhenblikpåanalyseafkystsikring. 57 Mangelandmålereharpåbegyndtbrugafdronersometværktøjtilopmåling, kortlægningogandregeodætiskeopgaver.foreksempelskel.dk 58,LE34 59, GeopartnerLandinspektørgården 60 oggeopoint. 61 DenrådgivendeingeniørvirksomhedGEOundersøgerpt.mulighederneforat brugedronertilkystopmålingogbathymetriopmåling,dvs.topografiske opmålingihavet. 62 Planlagteaktiviteter: LandinspektørfirmaetHvenegaardskaliløbetaf2014tilatkortlæggeenrække kirkegårdeiodenseognyborg. 63 Geodatastyrelsenovervejer,hvordandronervilkunnebiståderesarbejde, 55 Højteknologifonden2013. 56 COWI2013. 57 GentofteKommune2014. 58 TelefoninterviewmedEjnarFlensborg,Skel.dk,10/12014. 59 LE34.dk/droner 60 GeopartnerLandinspektørgården. 61 Maskinbladet2013. 62 SkriftligtilkendegivelsefraGEO,12/52014 63 Loftlund2014. 35"
blandtandetvedajourføringaftopografiskekortogdanmarkshøjdemodel, samtsomredskabikortlægningafgrønland. 64 Fremtidigtpotentiale: Dronerharstortpotentialeindenforindsamlingogbehandlingafgeodata.Hidtil ermegetmaterialeindsamletviaoverflyvningermedtraditionel,bemandet luftfart.iløsningenafdennetypeopgavervildronerkunnebetydeenstor besparelse,fordiderikkeskalbetalesforlejeafetdyrtflysamtenpilot. Derudovererdethurtigereogmerefleksibelt,ogdesudenvildetofteikke længereværenødvendigtatindhenteeksternekonsulentertilatudføre opgaverne. Natur/ogmiljøovervågning Dronererrelevantetilnaturovervågningindenforetbredtspektrumaf undersøgelsesområder,daisærdronermedpåmonteredesensorerkangive nøjagtigeinformationeromnatur/ogmiljøforhold/ogsåpåellers ufremkommeligesteder. Udviklere: IT/virksomhedenExplicithar,medstøtte framiljøstyrelsen,ogisamarbejdemed ForceTechnology,igangsatetprojekt,hvor dronervedhjælpafsensorer, skibspositions/ogvejrdataskalbrugestil atmåleindholdetafsvovliudstødningfra skibe. 65 66 Figur1:IllustrationafhvordanExplicitsProject Sensedronenavigerer. Explicit. 64 SkriftligtilkendegivelsefraGeodatastyrelsen,26/42014. 65 Explicit2014. 36"
Brugere: AarhusUniversiteterendelafforskningslejrenStation&Nord&idetnordlige Grønland,derundersøgerklimaforandringer,hvordroneranvendestilstudietaf luftkvalitet. 67 HOBE thedanishhydrologicalobservatory,centerforcatchmenthydrology, etforskningscenterfinansieretafvillumfonden,anvenderdronertilmålingaf infrarødoverfladetemperaturmedhenblikpåestimeringafevapotranspiration, dvs.densamledefordampningafjordoverfladensogplanternesoverflade,samt indsivningafgrundvandtilsøerogvandløb. 68 NaturstyrelsenharisamarbejdemedCOWIkortlagtafforekomstenafden invasiverynketrosepåjyllandsvestkyst.desudenharnaturstyrelseninvestereti todronerforatfindeudaf,hvordandekanindgåideresarbejde.herundertil afdækningafskovfald,dokumentationogformidlingafprojektersamttil plantetælling. 69 InstitutforBiosciencevedAarhusUniversitetforskeriændringeridenarktiske tundrapåvestgrønland.devilisommeren2014anvendeendronetil overflyvningafetområdepå700.000m 2,somvilværeudstyretmedetkamera, dermålertætpådetinfrarødeområde.måleteratidentificerearterogudvikle overflademodellermedhenblikpåatmåleogforudsigevegetationsændringerog globaleforandringer. 70 Fremtidigtpotentiale: IDanmarkharBeredskabsstyrelsenovervejetmulighedernevedatbrugedroner tilovervågningafdearktiskeområder,bådeiforbindelsemedolieudslipog 66 Holm2014. 67 Pedersen2013. 68 SkriftligtilkendegivelsefraHOBE,16/022014. 69 InterviewmedNaturstyrelsen,24/22014. 70 Hjuler(2014). 37"
lignendeogvedkæntringerafskibeifjerneegne. 71 DanmarksNaturfredningsforeningharovervejet,hvordanprivatesdronerkunne brugestilatdokumentereforskelligetypermiljøskadeligeaktiviteter. 72 Derudoverkandronerogsåbruges,istilmedExplicitskoncept,tilatmonitorere luftkvalitetibyerogbestemteområder,samtflereandre miljømonitoreringsopgaver. Iudlandetfindesenrækkeeksisterendeerfaringermedbrugafdronertilnaturog miljøovervågning.eksemplernetæller: Indien2013:IdelstatenAssambrugesdronertilatopsporekrybskytter. 73 Nepal2012:EtprojektstøttetafWWFbrugerdronertilopsporingaf krybskytter. 74 Louisiana,USA:NichollsStateUniversitybrugerUAVtilatkortlæggekystlinjeni Louisianaforathaveoverblikoverdenaktuellesituationforhabitatetforen rækketrækfugle. 75 Optællingafhvalerfradroner. 76 Nordirland:USPCAbrugerdronertilovervågningaftilfældeafulovligsåkaldt badger/baiting.enjagtform,hvorbådegrævlingeoghundekankommeslemttil skade.dererigangværendeopstartienglandafdronertilovervågningafulovlig jagt. 77 71 InterviewmedBeredskabsstyrelsen,28/22014. 72 SkriftligtilkendegivelsefraDanmarksNaturfredningsforening,03/042014. 73 Hussain2013. 74 WorldWildlifeFoundationGlobal2012. 75 Urbaszewski2013. 76 Oskin2013. 77 LeagueAgainstCruelSports2013. 38"
Landbrug Etafdeområder,somimangerapporteroghandlingsplanerblivernævntsomet oplagtområdetilatadopteredronersomværktøj,erlandbruget.78brugaf dronermedøvrigepåmonteredeteknologierharpotentialetilateffektivisere landbrugetyderligere.ogisærbrugafsensorer,derkananalysere jordbundsforholdogplantevækst,vilkunnegivelandmandenværdifulde oplysninger.teknologierneharogsåpotentialetilatskånevildtiforbindelse medhøst. Udviklere: PåAarhusUniversitetiFoulumforskesderi,hvordanman kaneffektivisereudnyttelsenafdronensdataindsamling, blandtandetgennemsmartereplantegenkendelseog plante/ogjordtilstandsanalyse.derudoverlaverdeogsået projektmedvildtvenlighøst,hvoretdronesystemkan fastslå,omdergemmersigvildtimarken.79 KøbenhavnsUniversitetogVidencentretforLandbrughar etfællesforskningsprojekt,bestiltafmiljøstyrelsen,om udviklingenafsoftware,dermuliggørenautomatisk behandlingafdronernesbilledmaterialemedhenblikpå kortlægningafukrudt.metodenkanpåsigtmuliggøre,at sensorteknologikangivelandmandenkonkrete anbefalinger,derdirekteoverførestillandbrugsmaskiner, såledesatderforegårenautomatiskbehandlingaf Billede5,6og7:Trestadieraf automatiskbehandlingafbilleddata indsamletmeddroneafhøstmoden hvedemark,jf.kuogvflsprojekt. 78 EuropeanCommission2012,4. 79 SkriftligtilkendegivelsefraseniorforskerRasmusNyholmJørgensen,13/52014. 39"