Eksempler på anvendelse af droner i miljøarbejdet hvor virker de og hvilke udfordringer er der
|
|
|
- Hilmar Toft
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Eksempler på anvendelse af droner i miljøarbejdet hvor virker de og hvilke udfordringer er der Anders G. Christensen, Civilingeniør Ekspertisechef, NIRAS Allerød, DK. ATV MØDE 25. Januar 2017
2 INDHOLD Hvad er en drone og hvordan kan de se ud Hvad siger lovgivningen om brug og hvilke begrænsninger har vi Hvilke typer data kan man indsamle med droner Eksempler fra det daglige miljøarbejde Hvad kan man forvente/ønske sig af værktøjer Tak til: Region Sjælland, DTU Miljø & Ressourcer, Ikast-Brande Kommune og gode kollegaer i NIRAS 2
3 HVAD ER EN DRONE OG HVORDAN KAN DE SE UD? WIKIPEDIA : Drone (UAV) er en generel betegnelse for et førerløst luftfartøj, på engelsk betegnet som Unmanned Aerial Vehicle, forkortet UAV 3
4 HVAD SIGER LOVGIVNINGEN OM DRONER Reguleret af Trafikstyrelsen Regler opdelt for henholdsvis flyvning i by og udenfor by Ved kommerciel brug af droner i byer skal dronefører have dronebevis Med dronebevis mulighed for at opnå dispensation fra de generelle regler 4
5 HVILKE TYPER MILJØDATA KAN INDSAMLES MED DRONER Fysiske (terræn, objekter, 3D modeller, arealanvendelse) Biologi (træer, planter/ukrudt, vandindhold, klorofyl) Atmosfærekemi (drivhusgasser, forbrændingsprodukter, partikler, radioaktivitet, lækager fra rør/anlæg/vulkaner) Geofysik (mineralindhold, jordlag, grundvand, metalemner) Kortlægning, monitering og dokumentation af vort miljø Fordele: Ulemper: - adgang til fx. vanskeligt tilgængelige eller farlige områder - mulighed for meget stor målepunktstæthed i forhold til normale punktmålinger - begrænset flyvetid og payload - begrænset udvalg af små præcisionssensorer 5
6 CASE 1 : INTERAKTION MELLEM GRUNDVAND OG OVERFLADEVAND Naturgenopretningsprojekt i drænet moseområde kræver forståelse af de hydrologiske processer samt topografiske forhold Hvor sker opsivning af grundvand til Karstoft Å og moseområdet? Meget vanskeligt og meget tidskrævende at lave manuelle målinger og fortsat lav målepunktstæthed Temperaturen kan anvendes som proxy for de hydrologiske processer varmt grundvand vs. en kold jordoverflade og den kan måles med et dronemonteret termokamera 6
7 CASE 1 : INTERAKTION MELLEM GRUNDVAND OG OVERFLADEVAND Koncentreret udstrømning af grundvand sker der, hvor terrænet falder brat ved overgangen mellem terrasseniveauer 7
8 CASE 1 : INTERAKTION MELLEM GRUNDVAND OG OVERFLADEVAND Meget stor opløsning (cm-dm skala) og tydelige temperaturkontraster på op til 2-3 grader C 8
9 CASE 2 : OPTÆLLING AF FUGLEBESTAND VED HAVMØLLEPARK Opgørelse af bestand af havfugle ved miljøvurdering af havmølleparker Traditionel optælling, visuelt fra båd, vanskeligt og resultat ikke så godt Vellykket resultat med optælling ud fra droneflyvning 9
10 CASE 3 : VURDERING AF JORDMÆNGDER I EN GRUSGRAV OG ÆNDRINGER OVER TID Behov for tilsyn med at grusgrave retableres i henhold til aftale 3D model af aktuelt terræn ud fra droneflyvning Differenceberegning mellem aktuelt terræn og aftalt retableringsplan 10
11 CASE 4: LOSSEPLADSGAS - UDSIVNING Data fra aktuelt NIRAS/DTU Erhvervsforsker PhD projekt (Lotte Fjelsted) og OPI-projekt om droner og lossepladser i samarbejde med Region Sjælland Kortlægning af emission af metan fra overflader på gamle deponier og lossepladser er vigtig i forståelse af emissionens størrelse (klima) og i forhold til arealanvendelsen (risiko) Ofte meget vanskelige adgangsforhold og relativt dårlig arealdækning, selv med en stor manuel indsats 50 m Dannelse af LP-gas i jorden afgiver varme og kan vi måske se det på terræn som en forhøjet temperatur? 11
12 CASE 4: LOSSEPLADSGAS - UDSIVNING Data fra aktuelt NIRAS/DTU Erhvervsforsker PhD projekt (Lotte Fjelsted) og OPI-projekt om droner og lossepladser i samarbejde med Region Sjælland Drone baseret termo-mosaik af gammel losseplads med fortsat (svag) gasdannelse Ingen tydelig kobling til gasdannelse og dermed varmedannelse i jorden Temperaturanomali. Tydelig fra en flyvehøjde på 20 m over terræn ved udsivningsområde på et kontrolleret deponi 12
13 HVAD KAN MAN FORVENTE/ØNSKE SIG AF VÆRKTØJER Mere intelligente styresystemer til real-time tilpasning af flyvemønstre (software og hardware udvikling) Droner der er lettere, har længere flyvetid og er billigere Videreudvikling af eksisterende samt helt nye sensorer (mindre, lettere, mere følsomme og billigere) Nye applikationer indenfor mange områder som Meteorologi, Klimaændringer, Luftforurening, Landbrug, Vand (ressource/spild), Energi og Monitering af Miljøvariable ( Ecology mm) Atmosfære målinger Opsamling af plast Vandprøvetagning 13
14 SPØRGSMÅL? Mød min kollega Søren Rolin i Basaren udenfor og en af de Droner NIRAS arbejder med. 14
Hvad er en drone? Må jeg flyve med drone? Hvad skal jeg bruge en drone til? - og hvilken type drone skal jeg vælge? Hvad koster det?
Hvad er en drone? Må jeg flyve med drone? Hvad skal jeg bruge en drone til? - og hvilken type drone skal jeg vælge? Hvad koster det? Hvad er en drone? Med drone forstås en hanlig arbejdsbi - men er også
Baggrund for gasemission og monitering på danske deponier
Baggrund for gasemission og monitering på danske deponier Peter Kjeldsen og Charlotte Scheutz Lossepladser State of the Art Møde i ATV Jord og Grundvand, 10. september 2014 Introduktion Danske lossepladser
Kortlægning med drone
Kortlægning med drone Oplæg IDAmiljø: Natur- og Miljøovervågning next generation. Om nye metoder i naturog miljøforvaltningen Esben Krogh, Landinspektør Landmåling & Ejendomsret 1 Def. af droner / UAV
Droner Generelt om droner Hvad kan de, og hvad må de? Hvordan fungerer de? Drone-information til hvad? Spørgsmål
DRONER INTELLIGENT BRUG AF NY TEKNOLOGI Droner Generelt om droner Hvad kan de, og hvad må de? Hvordan fungerer de? Drone-information til hvad? Spørgsmål 1 Hvis vi havde haft dronerne lidt før. 3. december
Droner (UAS) - er det, det nye sort? Af Morten Sørensen [email protected] Projektleder Informatik, NIRAS A/S
Droner (UAS) - er det, det nye sort? Af Morten Sørensen [email protected] Projektleder Informatik, NIRAS A/S Mange forskellige typer droner (Unmanned Aircraft Systems (UAS)) Flere typer (bl.a.): Kategori 1A
Droner et fotogrammetrisk alternativ til landmåling
Droner et fotogrammetrisk alternativ til landmåling Jesper Falk, COWI A/S Sektionsleder for Landmåling 1 Def. af droner / UAV UAV / UAS (unmanned aerial vehicle / Unmanned aircraft systems) Fjernbetjent
Termiske målinger til lokalisering af områder med grundvandsudstrømning
Termiske målinger til lokalisering af områder med grundvandsudstrømning ATV Øst 11. maj 2011 Ulla Lyngs Ladekarl ALECTIA Kirsten Harbo NST Vestjylland Stefán Meulengracht Sørensen NST Vestjylland Thomas
Kan droner bruges i økologisk planteavl? Jesper Rasmussen ([email protected]) Institut for Plante og Miljøvidenskab, KU
Kan droner bruges i økologisk planteavl? Jesper Rasmussen ([email protected]) Institut for Plante og Miljøvidenskab, KU Økologisk inspirationsdag 2015, Gefion, 10. november 2015 Succeskriterier Nemt og billigt
Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015
Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på
Regler for privat- og erhvervsmæssig droneflyvning
Regler for privat- og erhvervsmæssig droneflyvning I nedenstående oversigt er de grundlæggende regler for henholdsvis privat- og erhvervspersoner skitseret. Område Privat / udenfor bymæssigt område Erhverv
ANVENDELSE AF DRONER I LANDBRUGET Agronom Robert Nøddebo Poulsen SpectroFly ApS
7. NOVEMBER 2013 PLANTEAVLSMØDE I ØSTDANSK LANDBRUGSRÅDGIVNING ANVENDELSE AF DRONER I LANDBRUGET Agronom Robert Nøddebo Poulsen SpectroFly ApS Disposition Teknologi Anvendelser i dag og i fremtiden Droner
Brugervejledning. UAS Dronelog (http://uaslog.dk) er et system der benyttes til at logge operationer for droneoperatører.
Brugervejledning Om UAS Dronelog UAS Dronelog (http://uaslog.dk) er et system der benyttes til at logge operationer for droneoperatører. Systemet overholder de krav angivet af Trafikstyrelsen efter BEK
Kortlægning af Invasive arter med droner
Kortlægning af Invasive arter med droner Irene Paulsen og Jesper Falk 1 KORTLÆGNING AF INVASIVE ARTER MED DRONER Registrering af Kæmpebjørneklo med droner i Hillerød Kommunen har en indsatsplan for bekæmpelse
Dronetegn. Lær de vigtigste regler på 4 minutter
Dronetegn Lær de vigtigste regler på 4 minutter Bemærk! I det efterfølgende ses en forenklet gengivelse af reglerne i Bekendtgørelse om flyvning med droner udenfor bymæssigt område. Det skal bemærkes,
Klimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver
Region Midtjylland Klimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver ATV Vintermøde - temadag d. 4. marts 2013 Tom Birch Hansen Disposition EU direktiver Klimaforandringer og grundvandet
Uffe Pilegård Larsen Driftsleder. Inst. for Agroøkologi Aarhus Universitet Forsøgsvej Slagelse
Uffe Pilegård Larsen Driftsleder Inst. for Agroøkologi Aarhus Universitet Forsøgsvej 1 4200 Slagelse Hvorfor Drone regler? 150 m Regler Droneflyvning Droneloven / Tilføjelse til Loven om Luftfart / 126b
Vandoplandsbaseret samarbejde
Vandoplandsbaseret samarbejde Værebro Å Teknologisk Institut 24. april 2019 VELKOMMEN v. Carsten Nystrup Værebro Å fremskivning af klimaændringer Jeppe Sikker Jensen, COWI AS 24 april 2019 Værebro Å 4
Low Level MIP/MiHPT. Et nyt dynamisk værktøj til kortlægning af forureningsfaner
Low Level MIP/MiHPT Et nyt dynamisk værktøj til kortlægning af forureningsfaner Malene Tørnqvist Front, NIRAS ATV Vintermøde Workshop om dynamiske undersøgelser 10. marts 2015 KORTLÆGNING AF FORURENINGSFANER
OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING
OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING PETER THOMSEN, CHEF KONSULENT, RAMBØLL CARSTEN VIGEN HANSEN, GEOLOG, SKANDERBORG KOMMUNE DISPOSITION - Baggrund - DualEM - Resultater fra Hørning
Bakkelund Fra losseplads til rekreativt bakkelandskab vha. overskudsjord
Bakkelund Fra losseplads til rekreativt bakkelandskab vha. overskudsjord Jette Karstoft, NIRAS ATV Vintermøde 6. MARTS 2018 Fra losseplads til rekreativt bakkelandskab Dagsorden Nyttiggørelse af overskudsjord
GASUNDERSØGELSER OG ETABLERING AF BIOCOVER ERFARINGER OG UDFORDRINGER: DEL 1
GASUNDERSØGELSER OG ETABLERING AF BIOCOVER ERFARINGER OG UDFORDRINGER: DEL 1 Professor Charlotte Scheutz og Docent Peter Kjeldsen Natur og Miljø Nyborg 8. juni 2016 Formål centrale spørgsmål Hvordan måles
Det er bare gas. undersøgelser og erfaringer fra et bebygget jorddeponi. Stella Agger og Tommy Nielsen, Region Sjælland. ATV Vintermøde 9.
Det er bare gas undersøgelser og erfaringer fra et bebygget jorddeponi Stella Agger og Tommy Nielsen, Region Sjælland ATV Vintermøde 9. marts 2011 Det er bare gas Saxkjøbing Sukkerfabrik ca. 1934 1967
Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag
Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag Michael Rosenberg, Århus Vand Peter Thomsen, Rambøll Agenda Introduktion Geofysisk kortlægning Cases
Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg
Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg Baggrund Mange forureningskilder i Grindsted by der potentielt kan true drikkevandskvaliteten og Grindsted Å
Envinas årsmøde for jord og grundvand Dagnæs Bækkelund gl. Losseplads. Jette Karstoft & Christian Ocksen
Envinas årsmøde for jord og grundvand 2016 Dagnæs Bækkelund gl. Losseplads Jette Karstoft & Christian Ocksen Horsens, 5. oktober 2016 DAGSORDEN Historien om Dagnæs Bækkelund gl. losseplads Dagnæs Bækkelund
Fra losseplads til rekreativt område i Horsens
Fra losseplads til rekreativt område i Horsens Jette Karstoft, NIRAS Byudvikling på forurenede grunde 1. NOVEMBER 2017 Fra losseplads til rekreativt område i Horsens Dagsorden Udfordringer ved byudvikling
Erfaringer med Biocovers i Danmark
Erfaringer med Biocovers i Danmark Peter Kjeldsen og Charlotte Scheutz Lossepladser State of the Art Møde i ATV Jord og Grundvand, 10. september 2014 Håndtering af deponigas Deponigassens energiindhold
Sådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE PLANTEKONGRES 2016 Sådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb Jane R. Poulsen, Brian Kronvang, Henrik Tornbjerg, Jørgen Windolf, Anker L. Højberg og
Perspektiverne for brug af satellitbilleder til kortlægning i det offentlige FOTdanmark 30-okt-2014. Rasmus L Borgstrøm GIS & RS specialist, DHI GRAS
Perspektiverne for brug af satellitbilleder til kortlægning i det offentlige FOTdanmark 30-okt-2014 Rasmus L Borgstrøm GIS & RS specialist, DHI GRAS 01. Introduktion hvem er vi, hvorfor er jeg her? DHI
Visualisering af punktskyer og ortofoto i Descartes. Morten M. Sørensen Niras BlomInfo ([email protected])
Visualisering af punktskyer og ortofoto i Descartes Morten M. Sørensen Niras BlomInfo ([email protected]) bentleyuser.dk Årsmøde 2012 Personlig baggrund Morten Sørensen (1974), [email protected] Uddannelse: Civilingeniør
Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland
Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian
DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!
DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem
Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser
Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2015 fastsættes: Kapitel 1 Bekendtgørelsens område
At vælge den rigtige metode
At vælge den rigtige metode Susanne Balslev Nielsen Civilingeniør, Ph.D. Danmarks Tekniske Universitet Oplæg på kurset CO2-neutrale bydele, Dansk Byplanlaboratorium 4. marts 2009 Lidt om mig Civilingeniør
Afgrænsning af VVM. Jøncksvej i Rødby Havn 29. AUGUST Lone Reiff, seniorkonsulent Civilingeniør Tlf / mail:
Afgrænsning af VVM Jøncksvej i Rødby Havn 29. AUGUST 2018 Lone Reiff, seniorkonsulent Civilingeniør Tlf. 2373 9697 / mail: [email protected] Indholdet Skarp afgrænsning ved miljøkonsekvensvurdering af mindre
Energieffektiviseringsdirektivet og målerbekendtgørelsen. CLM temadag på FORCE Technology
Energieffektiviseringsdirektivet og målerbekendtgørelsen CLM temadag på FORCE Technology Hvem er jeg? Jesper Nørgaard M.Sc. 2011 fra AAU (Indeklima og Energi) Videnskabelig assistent AAU 2011 2013 Undervisning
Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model
Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model 1 Peter van der Keur, 1 Annette E. Rosenbom, 2 Bo V. Iversen 1 Torben
8 tilladelser lossepladsgas og andre flygtige forureninger
Envina årsmøde for jord og grundvand, 4. oktober 2018 8 tilladelser lossepladsgas og andre flygtige forureninger Julie Nyrop Albers, specialkonsulent Miljø & Byggesag By, Kultur & Miljø, Roskilde Kommune
KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER
KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER PhD studerende Nanna Isbak Thomsen PhD studerende Nemanja Milosevic Civilingeniør Monika Balicki Civilingeniør
Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde
Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,
Nedsivning af vejvand
Nedsivning af vejvand - Status, nye tiltag og aspekter Temadag: Klimatilpasning nye tiltag og aspekter Nyborg Strand, 5. feb. 2015 Simon Toft Ingvertsen Metoder og status Foto: Hydro International Foto:
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse
Brug og misbrug af grundvandsdatering i hydrologisk modellering
Brug og misbrug af grundvandsdatering i hydrologisk modellering ATV Jord og Grundvand Vintermøde 9-10 marts 2010 Lars Troldborg ([email protected]) Klima- og Energi ministeriet Disposition Grundvandsdatering
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Danmarks Miljøportal
Danmarks Miljøportal 2 Dagens program 1. Generel præsentation af Danmarks Miljøportal 2. DMP som omdrejningspunkt for digitalisering? 3. Nyeste eksempel på digitalisering. 3 Danmarks Miljøportal Et partnerskab
Droner i havebrug markkort, plantetælling og mere
Droner i havebrug markkort, plantetælling og mere HortiAdvice har i 2017 og 2018 arbejdet med droner indenfor havebrug, primært frilandsgrønsager. Det har givet en masse erfaring i at flyve med drone,
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
3. HYDRUS koldtvandsmåler
3. HYDRUS koldtvandsmåler Diehl Metering ApS CVR 3374 8221 Glentevej 1 6705 Esbjerg Ø 7613 4300 [email protected] www.diehl-metering.dk Side 1 af 6 HYDRUS ultralydsbaseret koldtvandsmåler Med en batterilevetid
Overfladevandsindvinding i Tissø løsning af en kompliceret udfordring med en holistisk tilgang
1 Overfladevandsindvinding i Tissø løsning af en kompliceret udfordring med en holistisk tilgang Facts Udfordringer og "løsninger" vandbehov Udfordringer og "løsninger" vandkvalitet Anders Refsgaard, COWI.
Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser
ATV møde: Onsdag den 16. november 2011, DTU Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser Anker Lajer Højberg Introduktion Kort om DK-model Vurderinger ved indvindingstilladelser Kombination med andre
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene
November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974
Firma: HydroInform Navn: Nationalitet: JACOB GUDBJERG Dansk Fødselsår: 1974 Profession: Civilingeniør, Ph.D. SÆRLIGE ERFARINGSOMRÅDER: Jacob Gudbjerg har over 10 års erfaring som softwareudvikler og softwarearkitekt
Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Quickguide HWAM SmartControl Wi-Fi frekvens: GHz.
Quickguide HWAM SmartControl Wi-Fi frekvens: 2.4-2.4835GHz. DK 24.05.2018 / 53-0774 www.hwam.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Download IHS SmartControl appen* 3 Forbind rumtemperaturføleren med brændeovnen 3 Wi-Fi
Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på?
Lossepladser State of the Art, ATV Jord & Grundvand Overgang til passiv tilstand Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lizzi Andersen, Senior
Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten
Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad
Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, ph.d.
Stafetanalyse /Q&A Relay Pia Lauritzen, ph.d. Stafetanalyse = en måde at tænke på Stafetkoncepter 3-i-1 Stafetanalyse vs. traditionelle undersøgelsesmetoder Bottom up = traditionelle metoder vendes på
Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver
Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider Funktionsleder Martin Skriver Eksisterende håndtag i MBL 21 b. Anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og
Danmarks byer fra nye vinkler
Danmarks byer fra nye vinkler DDSby Danmarks Digitale Skråfoto Danmarks byer fra nye vinkler Behovet for visuel dokumentation er stigende. Detaljeret dokumentation af både land- og byområder er efterspurgt
Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk
5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede,
Forurenet jord og grundvand - et idékatalog
Klimaændringer Stege, Møn. Foto: Colourbox Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Region Sjælland har ansvaret for at kortlægge, undersøge og oprense forurenet jord for at sikre rent grundvand og
