EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 10.06.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0143/2005 af Michael Humphries, britisk statsborger, om manglende fagforeningsstøtte efter sin afskedigelse fra en dansk handelsskole 1. Sammendrag Andrageren, der efter fem års ansættelse som lærer på Esbjerg Handelsskole blev afskediget efter en række uoverensstemmelser med skolens ledelse, hævder, at lærernes fagforening, det danske undervisningsministerium, Folketingets Ombudsmand og Forbrugerombudsmanden alle har undladt at yde ham den hjælp, han havde ret til som lovlydig borger og fagforeningsmedlem. Derudover blev han af sit lokale folketingsmedlem uvilligt oplyst om, at han skulle kontakte Udlændingestyrelsen. Han anmoder i overensstemmelse hermed Europa- Parlamentet om at lægge pres på de danske myndigheder, som han beskylder for at overtræde sine rettigheder som ansat samt grundlæggende menneskerettigheder og friheder. 2. Opfyldelse af betingelserne for behandling Andragendet opfylder betingelserne for behandling (fastslået den 30. juni 2005). Kommissionen anmodet om oplysninger (forretningsordenens artikel 192, stk. 4). 3. Kommissionens svar, modtaget den 30. november 2005 "Baggrund Andrageren blev i december 1999 efter fem års ansættelse afskediget fra sin stilling som lærer ved Esbjerg Handelsskole (herefter: EH) som følge af en række uoverensstemmelser med skolens ledelse. Han hævder, at lærernes fagforening (herefter: LF), det danske undervisningsministerium, Folketingets Ombudsmand og Forbrugerombudsmanden alle har undladt at yde ham den hjælp, han havde ret til som lovlydig borger og fagforeningsmedlem. Derudover blev han af sit lokale folketingsmedlem uvilligt oplyst om, at han skulle kontakte Udlændingestyrelsen. CM\729417.doc PE367.756/REV.II
Klagen Andrageren fremlagde en række omfangsrige dokumenter, der opstiller sagens fakta og hans indsats for at forsvare sine rettigheder. Han anfører, at han blev tvunget til at tage sygeorlov som følge af psykiske forulempelser og raceforulempelser foretaget af forstanderen på den handelsskole, hvor han var ansat (EH). Han klager bl.a. over forstanderens meget hårde og uberettigede ydmygelse foran klassen og forskelsbehandling på grund af hans etnicitet (idet han er "englænder"). Han bemærker, at en ansat ifølge den europæiske lovgivning, som han forstår den, ikke kan tvinges til at deltage i et møde, når denne er på sygeorlov. Han hævder, at adskillige grundlæggende rettigheder er blevet overtrådt i hans sag, navnlig retten til en retfærdig rettergang, til ytringsfrihed, til et effektivt retsmiddel og til forbud mod forskelsbehandling (på grund af race). Han citerer i denne henseende artikel 6, 10, 13 og 14 i den europæiske menneskerettighedskonvention. Han påpeger, at han uden held har klaget ved adskillige organer og institutioner i Danmark. Han henvendte sig bl.a. til EH's bestyrelse, det danske undervisningsministerium, Folketingets Ombudsmand og Forbrugerombudsmanden, LF, danske paraplyfagforeninger, medlemmer af Folketinget osv. Han bemærker, at en række af disse organer undersøgte sagen og udsendte rapporter omkring den. I denne henseende hævder han, at både EH's bestyrelses og det danske undervisningsministeriums rapporter om hans sag er upræcise, misvisende og fejlagtige. Han hævder endvidere, at LF's interne rapport til sit arbejdsudvalg fuldstændig ændrede sagens fakta. Andrageren fremfører, at han rådførte sig med en advokat med henblik på at sagsøge EH selv (dvs. uden støtte fra hans fagforening). Han forfulgte dog ikke dette yderligere, da "advokaten underrettede mig om, at den relevante danske lovgivning ifølge hans fortolkning fastslår, at jeg skulle have deltaget i et møde (med EH's forstander), uagtet at jeg var for syg til at deltage, og han afviste derfor at tage sagen op. Han tilkendegav også, at en anden advokat ville nå til samme konklusion". Andrageren bemærker endvidere, at han til sidst søgte klageadgang ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Sidstnævnte afviste dog hans ansøgning, da den ikke opfyldte betingelserne for behandling. Navnlig fandt den i sin afgørelse af 28. maj 2004, at de indenlandske retsmidler ikke var blevet udtømt i ansøgerens sag, da han ikke hverken formelt eller reelt fremførte de klager, han fremførte for Domstolen, for en indenlandsk ordinær domstol. Andrageren anmoder Europa-Parlamentet om hjælp til at sikre erstatning for uretmæssig afskedigelse fra EH's bestyrelse og også til at sikre, at det anerkendes, at LF, det danske undervisningsministerium og de danske ombudsmænd undlod at handle på hans vegne, på trods af at han var lovligt ansat og havde betalt alle obligatoriske skatter og gebyrer for medlemskab. PE367.756/REV.II 2/6 CM\729417.doc
Kommissionens bemærkninger Set ud fra fællesskabslovgivningen vil Kommissionen gerne komme med følgende kommentarer, hvad angår andragerens argumenter: A) Retten til effektiv domstolsprøvelse Retten til effektiv domstolsprøvelse er en af de grundlæggende rettigheder, der er beskyttet i fællesskabsretten. Domstolen afgjorde allerede i 1986 1, at "kravet om domstolsprøvelse afspejler et generelt retsprincip, der ligger til grund for medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner. Det princip er også fastsat i artikel 6 og 13 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder af 4. november 1950". Derudover fastsætter EU's charter om grundlæggende rettigheder udtrykkeligt retten til effektive retsmidler og en effektiv rettergang (artikel 47). Denne ret skal derfor respekteres i alle situationer, der falder ind under fællesskabslovgivningens anvendelsesområde. Det skal derfor stadig undersøges, om andragerens klager falder ind under fællesskabslovgivningens anvendelsesområde. I denne henseende er følgende spørgsmål relevante: a) hvad angår den påståede uretfærdige afskedigelse Det er sandt, at EU's charter om grundlæggende rettigheder specifikt fastsætter retten til beskyttelse i tilfælde af en uberettiget afskedigelse. Chartrets bestemmelser henvender sig dog hovedsageligt til EU's institutioner og organer. De finder kun anvendelse på medlemsstaterne, når de gennemfører EU-retten. Kommissionen påpeger i denne henseende, at den gældende EU-ret i princippet ikke indeholder nogen fællesskabsbestemmelser, der regulerer individuelle afskedigelser. En undtagelse herfra er fællesskabsbestemmelserne om forbud mod forskelsbehandling på grund af den berørte persons race eller etniske oprindelse 2, religion eller tro, handicap, alder eller seksuelle orientering 3 eller nationalitet 4, der også finder anvendelse på individuelle afskedigelser. Under disse omstændigheder, med undtagelse af en eventuel forskelsbehandling på grund af race, der specielt omhandles i punkt b nedenfor, reguleres betingelserne for og konsekvenserne af andragerens afskedigelse, der tilsyneladende hovedsageligt var begrundet i 1 Domstolens dom af 15. maj 1986 i Sag 222/84. Marguerite Johnston mod Chief Constable of the Royal Ulster Constabulary. 2 Se i denne forbindelse direktiv 2000/43, EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22. 3 Se i denne forbindelse direktiv 2000/78, EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16. 4 Se i denne forbindelse forordning 1612/68, EFT L 257 af 19.10.1968. CM\729417.doc 3/6 PE367.756/REV.II
dennes præstation og opførsel på arbejdet, af den nationale (danske) lovgivning. Fællesskabslovgivningen kan ikke brugbart påberåbes i denne henseende. b) hvad angår den påståede forskelsbehandling på grund af race Direktiv 2000/43/EF forbyder forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse inden for beskæftigelsesområdet såvel som på andre områder, som f.eks. uddannelse, adgang til varer og tjenesteydelser osv. Dette direktiv skulle gennemføres af medlemsstaterne inden den 19. juli 2003, og i Danmark blev dette opnået ved lov nr. 374 af 28. maj 2003 om etnisk ligebehandling og lov nr. 459 af 12. juni 1996 om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet som ændret ved lov nr. 253 af 7. april 2004. Når et direktiv er gennemført i den nationale lovgivning, skal en person, der mener, at hans eller hendes rettigheder i henhold til dette direktiv er blevet overtrådt, fremføre sin sag for de nationale domstole i henhold til national lovgivning. Det Danske Institut for Menneskerettigheder, der rådgiver individuelle ofre for forskelsbehandling, kan kontaktes på følgende måder: Strandgade 56 1401 København K Tlf.: +45 32698888 Fax: +45 32698800 c) hvad angår den påståede overtrædelse af EU-lovgivningen om sundhed og sikkerhed Fællesskabslovgivningen om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen indeholder ikke nogen specifik reference til "deltagelse i et møde, mens man er på sygeorlov". Hvad angår "vold på arbejdspladsen", der ikke udtrykkeligt nævnes af andrageren, er der ingen specifik fællesskabslovgivning omkring dette emne. For at opsummere reguleres situationen beskrevet af andrageren ikke specifikt af EUlovgivningen om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. I princippet er der ikke nogen elementer i andragendet, der indikerer, at der er en mulig overtrædelse af specifikke EU-krav om sundhed og sikkerhed. Situationen falder helt ind under den nationale lovgivning, som den fortolkes og anvendes af de kompetente myndigheder. B) Retten til ytringsfrihed Ytringsfrihed er en af de grundlæggende rettigheder, der beskyttes i fællesskabsretten, og den skal derfor respekteres i alle situationer, der falder ind under fællesskabslovgivningens anvendelsesområde. EU's charter om grundlæggende rettigheder fastsætter udtrykkeligt retten til ytringsfrihed (artikel 11). Andrageren henviser udtrykkeligt til denne ret "i forbindelse med sin sag omkring EH og sine forsøg på at opnå retfærdighed gennem LF og det danske uddannelsessystem". Under disse omstændigheder er de betragtninger, der er opstillet ovenfor i forbindelse med retten til et effektivt retsmiddel og til en retfærdig rettergang, tilsvarende anvendelige i denne henseende. PE367.756/REV.II 4/6 CM\729417.doc
I hvert tilfælde er der ingen konkrete elementer i rækken af dokumenter, der kan føre til den konklusion, at andrageren blev forbudt at udøve sin ytringsfrihed, hverken over for LF eller i forbindelse med det danske uddannelsessystem. C) Retten til forbud mod forskelsbehandling Betragtningerne opstillet i punkt A, b ovenfor finder anvendelse i denne henseende. Konklusion Kommissionen har ovenfor givet sin vurdering af andragerens sag på baggrund af de fakta, der var indeholdt i rækken af omfangsrige dokumenter, han indsendte til Europa-Parlamentet. Da andrageren blev afskediget (december 1999), fandt der tilsyneladende ingen overtrædelse af den gældende EU-lovgivning sted. Derfor blev hans sag reguleret af den nationale (danske) lovgivning. Kommissionen vil endvidere gerne påpege, at EU-traktaten ikke giver den beføjelser til at skride ind over for en privatperson, hvilket ville være i strid med EU-lovgivningen. I sådan et tilfælde er det de nationale myndigheder, navnlig domstolene, der skal sikre, at hvert individs rettigheder overholdes inden for deres retsområde. Disse myndigheder er bedre egnet til at anvende lovgivningen på grundlag af alle relevante fakta i hver enkelt sag. Når de gør det, er de bundet af de grundlæggende principper i fællesskabslovgivningen i alle sager, der falder ind under dens anvendelsesområde. Derfor kan Kommissionen hverken skride ind for at sikre erstatning for uretmæssig afskedigelse fra EH's bestyrelse eller sikre, at det anerkendes, at LF, det danske undervisningsministerium og de danske ombudsmænd undlod at handle på andragerens vegne, som andrageren har anmodet om." 4. Kommissionens supplerende svar, modtaget den 9. juli 2007 "1. Som følge af en anmodning fra formanden for Parlamentets Udvalg for Andragender om Michael Humphries' klage svarede det danske undervisningsministerium ved brev af 30. juni 2006. Efter fastsættelsen af sagens fakta kommenterede det danske ministerium dem og konkluderede, at "eftersom der ikke fremkom nogen beviser, fandt det ikke, at der var nogen grund til at genåbne sagen". Førnævnte svar blev videregivet til andrageren, der indsendte sine kommentarer til Parlamentets Udvalg for Andragender ved brev af 21. september 2006. Michael Humphries udtrykte sin utilfredshed og bestyrtelse over ministeriets dokument, der ifølge ham "fremlagde overdrevent misvisende udtalelser sammen med iøjnefaldende udeladelser og unøjagtigheder", og han erklærede, at ministeriet "tydeligvis undlod at læse de originale dokumenter". Andrageren gentog endvidere en række påståede unøjagtigheder og beklagede, at den danske regering ikke udpegede en kvalificeret og uafhængig advokat, der præcis kunne fastslå retsnægtelse over for ham. 2. Kommissionen vil gerne påpege, at de to nye dokumenter i dokumentsamlingen ikke indeholder nogen nye elementer, der kan så tvivl om dens vurdering af andragerens sag, der er CM\729417.doc 5/6 PE367.756/REV.II
opstillet i detaljer i dens første meddelelse til Udvalget for Andragender. Kommissionen havde konkluderet, at der tilsyneladende ikke fandt nogen overtrædelse af den gældende EU-lovgivning sted, da andrageren blev afskediget (december 1999). Derfor skulle hans sag undersøges i henhold til den nationale (danske) lovgivning. Kommissionen påpegede også, at selv hvis der fandt en overtrædelse af EU-lovgivningen sted, ville den i kraft af EU-traktaten ikke have beføjelse til at skride ind over for en privatperson (Esbjerg Handelsskole), der udførte overtrædelsen. Det er de nationale myndigheder, navnlig domstolene, der skal sikre, at hvert individs rettigheder overholdes inden for deres retsområde. Disse myndigheder er bedre egnet til at anvende lovgivningen på grundlag af alle relevante fakta i hver enkelt sag. Når de gør det, er de bundet af de grundlæggende principper i fællesskabslovgivningen i alle sager, der falder ind under dens anvendelsesområde. Kommissionen gentager slutteligt, at den hverken kan skride ind for at sikre erstatning for uretmæssig afskedigelse fra EH's bestyrelse eller sikre, at det anerkendes, at LF, det danske undervisningsministerium og de danske ombudsmænd undlod at handle på andragerens vegne, som andrageren har anmodet om." 5. Kommissionens svar, modtaget den 10. juni 2008. "Andrageren skrev til Udvalget for Andragender igen i september 2007. I dette brev giver han igen udtryk for utilfredshed med Kommissionens oprindelige analyse af hans sag, selv om han er enig i, at hans sag skulle behandles i henhold til national (dansk) lovgivning. Kommissionen vil gerne endnu en gang påpege, som den gentagne gange har forklaret over for Udvalget for Andragender og senest f.eks. i forbindelse med andragende nr. 210/2006, at chartret om grundlæggende rettigheder kun kan gøres gældende på fællesskabsplan i forbindelse med anvendelse af fællesskabslovgivningen. Så selv om det antages, at den påståede overtrædelse af de grundlæggende rettigheder blev underbygget med hensyn til afslag på en behørig rettergang (af andrageren beskrevet som "det vigtigste spørgsmål" i hans brev), henhører det under de nationale domstole, hvis en sådan overtrædelse ikke sker i forbindelse med anvendelsen af fællesskabsretten. Så som det er tilfældet i forbindelse med mange andre andragender, er en henvisning til de nationale domstole uundgåelig, hvis sagen ikke vedrører anvendelse af fællesskabsretten, uanset hvor skuffende dette måtte være for andragerne." PE367.756/REV.II 6/6 CM\729417.doc