Børn og unge med seksuelle adfærdsproblemer v./ Direktør Mimi Strange og videnskabelig medarbejder Sarah Bonnemann Egebæk

Børn og unge med seksuelle adfærdsproblemer v./ Direktør Mimi Strange og videnskabelig medarbejder Sarah Bonnemann Egebæk Men hvad ved vi egentlig? Hvilke faktorer har betydning for udviklingen af seksuelle adfærdsforstyrrelser? Hvad er det for nogle børn, der krænker andre børn? 1

Børn med seksuelt bekymrende adfærd har oftest selv været En udsat af tre har for været seksuelle udsat for seksuelle overgreb Det er derimod et faktum, at mange børn med seksuelle adfærdsproblemer ikke selv har været ofre for krænkelser Jo yngre et barn med seksuelt bekymrende adfærd er, jo større sandsynlighed er der for, at barnet selv har været udsat for overgreb De fleste børn som har været udsat for overgreb, udvikler ikke seksuelle adfærdsproblemer senere Børn, som ofre for seksuelle overgreb, vil men nogle gør forgribe sig på andre børn 2

Børn med seksuelle adfærdsproblemer voksenliv bliver seksuelle krænkere som voksne De fleste børn med seksuelle adfærdsproblemer fortsætter ikke med den krænkende adfærd i ungdom og men nogle gør! HVAD FÅR BØRN TIL AT KRÆNKE ANDRE BØRN? Agenda Den, der krænker og ofret Hvad kendetegner dem og deres baggrund? De dobbelt udsatte Børn og unge på døgninstitutioner Hvordan klarer klienterne sig fremadrettet? Hvad skal der til for at hjælpe dem videre? 3

Case Villads, 13 år Villads er en dreng på 13 år, som er anbragt på et opholdssted. Flere piger på opholdsstedet har klaget til de voksne over Villads seksualiserede sprog og tilnærmelser. Villads henvises til JanusCentret efter, at han har overtalt to yngre piger til seksuelle aktiviteter på værelset. En pædagog fra opholdsstedet tager drengen på fersk gerning. Mens Villads er i JanusCentret fortæller han til en psykolog, at en ældre dreng på et tidligere opholdssted har krænket ham seksuelt. Inden Villads blev anbragt boede han sammen med sin mor, stedfar og halvlillesøster. Villads og søsteren har gennem opvæksten været udsat for omsorgsvigt. F.eks. har Villads ofte alene haft ansvaret for at passe lillesøsteren om aftenen og i perioder har der ikke været sørget for ordentlige måltider til børnene. Forældrene har generelt været meget fraværende i børnenes liv. Villads har siden skolestart gået i specialklasse. JANUSCENTRET KLINIK & NATIONALT VIDENSCENTER 4

NATIONALE BEHANDLINGSENHEDER VidensCenter FORMÅL, VIDEN OG INDSATSER Forebyggelse Opsporing Behandling Vidensbaserede indsatser 5

KLIENT-OG OFFERKARAKTERISTIK HVAD KENDETEGNER DEM? HVEM ER KLIENTERNE OGOFRENE? Klienterne (N = 420) (4-18 år) Kønsfordeling: 90% drenge og 10% piger Gennemsnitsalder på visitationstidspunktet: 12,8 år Gennemsnitsalder ved første krænkelse:11,9 år 44% er anbragt uden for hjemmet 63% går i specialklasse eller på specialskole Ofrene (N = 555) (flest <12 år) Kønsfordeling: 43% drenge og 57% piger Gennemsnitsalder på visitationstidspunktet: 9,9 år Gennemsnitsalder ved første krænkelse: 9,1år 40% har været udsat for penetration, 46% har været udsat for beføling 6

Relation mellem offer og klient (N=550) 35% 30% 28% 31% 25% 20% 15% 10% 5% 6% 5% 11% 13% 4% 5% 0% EN BELASTET BAGGRUND Én ud af tre har selv været udsat for seksuelle overgreb Én ud af tre har væretudsat for fysisk vold af et familiemedlem Én ud af tre har overværet fysisk vold i familien Tre ud af fire har været udsat for følelsesmæssigt omsorgssvigt 7

BELASTNINGSGRAD Men hvad er deres samlede belastningsgrad? Næsten ni ud af ti klienter har oplevet en eller anden form for (fysisk og psykisk) omsorgssvigt Langt størstedelen har ligeledes været udsat for flere forskellige typer overgreb De har i gennemsnit oplevet tre forskellige typer svigt eller overgreb, inden de visiteres til JanusCentret. Kumulative risikofaktorer, der bygger oven på hinanden i forhold til udvikling af sexuelle adfærdsproblemer PSYKISKE VANSKELIGHEDER OG DIAGNOSER Næsten halvdelen (46%) af JanusCentrets klienter har allerede en diagnose inden visitation De fordeler sig således: ADHD: 24 % Autisme: 6 % Psykisk udviklingshæmning: 9 % Tilknytningsforstyrrelse: 11 % Andet (herunder forskellige former for angst- og adfærdsforstyrrelser mm.): 18 % 8

PSYKISKE VANSKELIGHEDER OG DIAGNOSER Efter endt udredning i JanusCentret tegner der sig et anderledes billede 92% viser tegn på tilknytningsmæssige vanskeligheder 76% viser tegn på opmærksomhedsforstyrrelser 66% udviser tegn på ineffektive mestringsstrategier 46% har et kognitivt funktionsniveau der ligger under normalområdet (IQ<85) 23% har tegn på autismespektrumforstyrrelse EFTER UDREDNING I JANUSCENTRET Ni udafti viser tegn på tilknytningsmæssige vanskeligheder Tre udaffire viser tegn på opmærksomhedsforstyrrelse To udaftre udviser tegn på ineffektive mestringsstrategier Næsten én ud af fire har tegn på autismespektrumforstyrrelse 46 % har et kognitivt funktionsniveau under normalområdet (IQ < 85) 9

BØRN MED NEUROPSYKIATRISKEPROBLEMSTILLINGER ER OVERREPRÆSENTERET HOS BØRN OG UNGE MED SEKSUELT BEKYMRENDE ELLER KRÆNKENDE ADFÆRD Tegn på autisme 23% 60 % går i specialklasse 6% Diagnosticeret før JC Undersøgelsesresultater i JC Tegn på opmærksomhedsmæssige vanskeligheder 76% 24% Diagnosticeret før JC Undersøgelsesresultater i JC SEKSUELT BEKYMRENDE OG KRÆNKENDE ADFÆRD 10

SEKSUELT BEKYMRENDE ADFÆRD (SBA) Størstedelen af klienterne i samplet har krænket et eller flere børn (dog er 26% af klienterne henvist alene på baggrund af SBA) Over halvdelen af de klienter, som har krænket et eller flere børn, har også udvist SBA For mange klienters vedkommende gælder det, at de har udvist den bekymrende adfærd gennem en længere periode. Det vil sige, at adfærden har været synlig for omgivelserne gennem længere tid DER ER MANGE RISIKOFAKTORER Offer for seksuelle overgreb, vold eller omsorgssvigt Usikker tilknytning og nedsat affektregulering Neuropsykiatriske forstyrrelser Seksuelt krænkende adfærd 11

TIDLIG EKSPONERING FOR PORNOGRAFI JanusCentret har i foråret gennemført en litteratursøgning og gennemgået egne datakilder for at belyse eksponering for pornografi blandt børn og unge med seksuelle adfærdsproblemer Børn og unge, der krænker andre, er i højere grad end deres jævnaldrende blevet eksponeret for pornografi, før de er fyldt 10 år Klienterne er i gennemsnit 9,7 år første gang de eksponeres for pornografisk materiale Dette er mellem 2-4 år før gennemsnittet (12-14 år) (skandinavisk undersøgelse: Sørensen & Knudsen, 2006) En stor andel af klienterne eksponeres tidligt og langvarigt for pornografi En signifikant større andel klienter med autisme og klienter med symptomer på adfærdsforstyrrelse har et fast forbrug af pornografi sammenlignet med den øvrige klientgruppe FAKTORER, DER PÅVIRKER BØRN, EKSPONERET FOR PORNO Barnets alder og viden om sexualitet. Forstår barnet overhovedet hvad der foregår. Jo yngre, jo mere forvirrende, skræmmende mv Barnets kulturelle baggrund. Er det fx behæftet med skam, skyld og angst at blive opdaget? Barnets aktuelle emotionelle tilstand. Sker det i en tryg, frivillig og sikker kontext fx sammen med kammerater? Barnets hjemmemiljø og forhold til forældre. Får barnet hjælp til afkodning af hvad hhv sexualitetog porno er? Frivillighed kontra ufrivillighed. Har barnet selv søgt det eller har andre påtvunget det oplevelsen? (Flood,2009, Stevnhøj & Strange, 2016) 12

ANBRAGTE BØRN OG UNGE EN DOBBELTUDSAT KLIENTGRUPPE LITTERATURSØGNING OM ANBRAGTE BØRN MED SBA JanusCentret har i efteråret 2016 foretaget en litteratursøgning vedrørende anbragte børn og unge med seksuelt bekymrende adfærd (SBA) og analyseret egne kliniske data Den eksisterende forskning peger på et udtalt behov for bedre forståelse af de udviklingsmæssige faktorer, der ligger til grund for udviklingen af SBA - særligt hos anbragte børn. Der er ligeledes brug for bedre kliniske inventioner og udredningsinstrumenter samt uddannelse om børns seksualitet til voksne og professionelle, der arbejder med anbragte børn. 13

ANBRAGTE BØRN MED SBA HVAD VEDVI? Særlige opmærksomhedspunkter Anbringelsessteder repræsenterer et miljø, hvor der både eksisterer højere forekomst af seksualiserende adfærd og et øget behov for at identificere og behandle denne type adfærd end i hjemmemiljøer Der er forskel på, hvordan voksne (forældre, omsorgspersoner, professionelle) reagerer på seksuelle episoder blandt børn, der er anbragt uden for hjemmet. Dette peger på øget behov for uddannelse af professionelle voksne i bekymrende samt normativ seksuel adfærd hos børn og unge (Baker et al., 2008) ANBRAGTE BØRN MED SBA Faktorer, der kan påvirke seksuelt bekymrende adfærd hos anbragte børn Barnets alder ved anbringelse Varighed af den periode, hvor barnet er blevet udsat for omsorgssvigt, inden anbringelse Udsathed for seksuelle overgreb Hvis barnet har været udsat for flere typer skadelige episoder/omsorgssvigt (Manglende) Stabilitet i anbringelse Tilknytnings- og adfærdsproblemer (Tarren-Sweeney, 2016) 14

ANBRAGTE BØRN OG UNGE I SAMPLET 38 % er anbragt i plejefamilie, hvor de øvrige bor på et opholdssted/institution Hver anden har været udsat for fysisk vold Tre ud af fem har været vidne til fysisk vold i familien Tre ud af fem har været udsat for psykisk vold To ud af tre har været vidne til psykisk vold Næsten en ud af tre har været udsat for seksuelle overgreb i familien Mere end én ud af fire er blevet udsat for seksuelle overgreb udenfor familien ANBRAGTE BØRN OG SEKSUELT BEKYMRENDE ADFÆRD 71 % af de anbragte børn/unge, der har krænket et eller flere børn, har derudover udvist seksuelt bekymrende adfærd, typisk gennem flere år, forud for henvisningen til JanusCentret Det betyder, at den bekymrende adfærd har været observerbar for omgivelserne gennem en længerevarende periode Til sammenligning har 42% af børnene (med ofre), der bor hjemme hos en eller begge forældre også udvist seksuelt bekymrende adfærd 15

Case Henrik, 12 år Siden Henrik var syv år, har han udvist seksuelt bekymrende adfærd. Han har befølt kammerater fra skolen intime steder og har haft et voldsomt og seksualiseret sprog over for jævnaldrende på forskellige anbringelsessteder. Henrik har store indlæringsvanskeligheder og har svært ved at koncentrere sig i timerne på den specialskole, hvor han går. Han henvises til JanusCentret, efter at han på samvær hjemme hos sine forældre har krænket sin lillebror seksuelt. Krænkelsen kommer frem i lyset ved, at lillebroren fortæller moren om episoden. Henrik er anbragt på et opholdssted. Han har de sidste fem år boet på forskellige institutioner og i en plejefamilie, der til sidst ikke kunne rumme ham på grund af hans temperament og seksualiserede adfærd over for andre børn i plejefamilien. Da Henrik var lille var han dagligt vidne til sine forældres højlydte skænderier og trusler. Opvæksten hos forældrene har i det hele taget været præget af manglende følelsesmæssigt engagement fra forældrenes side. ANBRAGTE BØRN OG SKOLEGANG Andelen af børn og unge, der modtager et specialiseret undervisningstilbud, er generelt højt i samplet Antallet er dog særligt højt blandt de anbragte børn. 83 % af de anbragte børn går i specialskole eller i specialklasse (51% blandt de, der bor hjemme hos en eller begge forældre) Det er især de institutionsanbragte børn og unge, der adskiller sig i forhold til skolegang - 92% i denne klientgruppe går i specialklasse eller på specialskole 16

VIGTIGHEDEN AF SKOLEGANG OG UDDANNELSE Vigtigheden af uddannelse og en vellykket skolegang har stor bevågenhed i disse år og understreges blandt andet i to nyere undersøgelser: I den nyeste undersøgelse vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark fra (tidligere) SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd), nu VIVE, peges der på, - som I netop har hørt - at den mest betydende faktor, der statistisk ser ud til at beskytte børn og unge, er vellykket skolegang. En vellykket skolegang kan også være en medierende faktor for andre forhold og dermed virke beskyttende i forhold til vold og overgreb (Oldrup et al., 2016) I en nyere længdesnitsundersøgelse af 7500 svenske anbragte børn og unge, fremhæves det, at ringe skolegang er en markant risikofaktor for udvikling af psykosociale problemer senere i livet (Forsman et al., 2016) HVORDAN KLARER KLIENTERNE SIG FREMADRETTET? REGISTERDATAANALYSE 17

SFI - DATAREGISTERANALYSE I 2016 bad JanusCentret SFI, nu VIVE, om at gennemføre en dataregisteranalyse med udgangspunkt i 330 tidligere klienter i forskellige aldersgrupper Dette blev gjort for at afdække, hvordan de unge klarer sig efter endt udrednings- og/eller behandlingsforløb Analysen undersøger klienternes familiebaggrund i forhold til socioøkonomiske faktorer og belyser deres nuværende situation vurderet ud fra uddannelse, beskæftigelse, helbred og kriminalitet. For at sætte resultaterne i perspektiv sammenlignes klienterne med både anbragte og ikke-udsatte jævnaldrende FAMILIEBAGGRUND Fælles for størstedelen af analyseresultaterne er, at klienter fra JanusCentret placerer sig mellem de ikke-udsatte børn og de anbragte/tidligere anbragte børn i forhold til en række familieparametre. Men hvad med klienterne selv? Den typiske klient i JanusCentret kommer fra en etnisk dansk familie, der oftest er opløst og med stor forekomst af både helsøskende og i særdeleshed halvsøskende Klienternes forældre er ofte kendetegnet ved relativt lavt uddannelses- og beskæftigelsesniveau i kombination med stor forekomst af psykisk sygdom samt misbrug og kriminalitet. Det er dog ikke på samme niveau som forældre til anbragte børn og unge. 18

UDDANNELSE Klienter fra JanusCentret placerer sig generelt uhensigtsmæssigt i forhold til andre børn og unge inden for uddannelse Blandt de 15-17 årige er flere klienter og anbragte unge mindre tilbøjelige til at være i gang med en uddannelse (henholdsvis 16% og 21%) sammenlignet med ikke-udsatte unge (5%). Klienter fra JanusCentret er dog den gruppe, hvor færrest påbegynder en gymnasial ungdomsuddannelse. Klienterne er derfor også dem af de tre grupper der har mindst sandsynlighed for at gennemføre en boglig uddannelse. Andel 15-17 årige i gang med en uddannelse (%) 80 70 68,5 62,2 60 56,3* 50 40 30 32,2* Klienter Anbragte Ikke-udsatte 20 16,4 21,2 10 4,9* 2,7 7,3* 0 Ikke i gang med noget Grundskole Gymnasiel uddannelse 19

GENNEMFØRT UDDANNELSE Klienter fra JanusCentret placerer sig generelt uhensigtsmæssigt i forhold til andre børn og unge inden for uddannelse Blandt de 18-27 årige er klienterne i særdeleshed repræsenteret blandt forberedende uddannelser (11%) og erhvervsfaglige uddannelser (19%), mens de ikke-udsatte i højere grad vælger gymnasiale uddannelser (13%) og videregående uddannelser (27%). 85 % af klienterne har udelukkende kompetencer fra grundskolen, hvor dette kun gør sig gældende for 76 % af de tidligere anbragte unge og 38 % af de ikke-udsatte. Kun 6% af klienterne har gennemført gymnasial uddannelse, hvilket er en mindre end blandt de ikke-udsatte unge (32%) og de tidligere anbragte (8%). Ingen af klienterne har gennemført en videregående uddannelse som den eneste af de tre grupper. 90 80 85,3 Højeste fuldførte uddannelse for 18-27 årige (%) 76,9* 70 60 50 40 37,8* 32,2* Klienter Anbragte Ikke-udsatte 30 20 10 0 2 2,9 6* 14* 10,9* 7,76 6 6,7 Har ikke afsluttet noget Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddaennelse 9,9* 0 1,6* Videregående uddannelse 20

UDDANNELSE Klienter fra JanusCentret falder bagud i forhold til uddannelse sammenlignet med både ikke-udsatte unge og tidligere anbragte unge, der på trods af svære udfordringer klarer sig bedre på uddannelsesområdet end klienterne. Mere end tre ud af fire klienter får ikke gennemført en uddannelse over folkeskoleniveau og de der gør, vælger oftest en kortere forberedende uddannelse eller en erhvervsfaglig uddannelse. Ingen af klienterne gennemfører en boglig videregående uddannelse. PSYKISK HELBRED Klienter fra JanusCentret er på tværs af aldersgrupper og sammenlignet med både ikke-udsatte samt anbragte børn og unge stærk overrepræsenteret i forhold til forekomsten af psykiatriske diagnoser Uanset aldersgruppe har langt over halvdelen af klienter fra JanusCentret fået en psykiatrisk diagnose, hvilket er signifikant højere end de to øvrige grupper Forskellen er dog størst i 3-14 års alderen, hvor 59% af klienterne er diagnosticeret med mindst én psykiatrisk diagnose, hvilket kun gør sig gældende for 22% af de anbragte børn og 3% af de ikke-udsatte børn. Klienter i denne aldersgruppe har i gennemsnit næsten tre forskellige diagnoser på samme tid, hvilket er højere end både de ikke-udsatte (2) og anbragte (2,4) 21

70 Andel diagnosticeret med en psykiatrisk diagnose (%) 65,8 60 58,9 58 50 45,7* 40 30 38,9* Klienter Anbragte Ikke-udsatte 22* 20 10 3,1* 7,1* 9,4* 0 3-14 år 15-17 år 18-27 år PSYKISK HELBRED Klienterne er svært psykiatrisk udfordret gennem hele deres barndom og ungdom, hvilket må forventes at have betydning for deres skolegang men også generelle trivsel. Det store antal forskellige diagnoser indikerer ligeledes både omfattende men også komplekse vanskeligheder, der kan forekomme yderst behandlingskrævende og invaliderende for klienten. En markant andel af klienterne diagnosticeres allerede fra en meget tidlig alder 22

MISBRUG OG KRIMINALITET 4 % klienter, 9 % tidligere anbragte unge og 1 % af ikke-udsatte unge i alderen 18-27 år er registreret i misbrugsbehandling. Det samme gør sig gældende i forhold til kriminalitet; knap 11 % af de tidligere anbragte 18-27-årige og 5 % af klienterne fra JanusCentret i samme aldersgruppe er dømt for en lovovertrædelse. Dette gælder kun for 1 % af de ikke-udsatte unge. I analyser vedrørende registrerede domme i sager om seksualforbrydelser har klientantallet været for småt (under 20) til at resultatet kan anvendes som validt udtryk for forekomsten af recidiv adfærd i klientgruppen. OFRE FOR SEKSUALFORBRYDELSER Klienter fra JanusCentret er stærkt seksuelt viktimiserede sammenlignet med både anbragte børn og unge samt ikke-udsatte. Dette gør sig især gældende i aldersgruppen 3-14 år, hvor klienterne signifikant adskiller sig fra de to andre grupper i forhold til den procentmæssige andel, der har været offer for en dømt seksualforbrydelse 10 % af klienter i alderen 3-14 år har været offer for en registreret seksualforbrydelse, hvilket er væsentligt højere end blandt anbragte (3%) og ikke-udsatte børn (0,3%). Lignende tendens ses i de to andre aldersgrupper, hvor resultaterne dog ikke er statistisk sikre. 23

12 Andel, der er registreret som offer i Kriminalstatistikken (%) 10 10,3 9,6 8,3 8 6 4 3* 4 5,9 Klienter Anbragte Ikke-udsatte 2 0 0,3* 3-14 år 15-17 år 18-27 år 1* 1,2* HVORDAN GÅR DET DE UNGE I DAG? Konklusion Rapporten tegner et billede af JanusCentrets klienter som en svært udsat målgruppe. Sammenlagt udviser de samme udsathed som deres forældre målt ud fra parametrene uddannelse, kriminalitet og psykisk sygdom Klienterne har vanskeligt ved at fastholde og gennemføre en uddannelse og næsten ni ud af ti har udelukkende grundskolen som højeste fuldførte uddannelse. Klienterne lider i signifikant grad under psykiatriske diagnoser og i mange tilfælde flere sameksisterende psykiatriske vanskeligheder. Især de yngre børn er særligt belastede. Klienterne har i højere grad været ofre for seksualforbrydelser 10 % af de 3-14-årige er registreret som ofre 24

BØRN, DER KRÆNKER ANDRE BØRN HVAD SKAL DER TIL? 25

KORAS ERFARINGSOPSAMLING I forbindelse med en evaluering af satspuljeprojektet Børn, der krænker andre børn, har Socialstyrelsen bedt (tidligere) KORA, nu VIVE, om at udfærdige en erfaringsopsamling af den landsdækkende indsats for udredning og behandling af børn og unge med seksuelle adfærdsproblemer. Dette inkluderer Projekt JUNO, Århus og Projekt SEBA, Ålborg & Januscentret, København Projektet har kørt fra oktober 2013 og blev afsluttet i slutningen af 2016. FORMÅL Hovedformål: At beskrive målgruppen Behandlingsstedernes udredninger og behandlinger Samarbejdet med landets kommuner Kommunernes generelle sagshåndtering i forbindelse med børn og unge med seksuelle adfærdsproblemer Sagsgennemgang ved Ankestyrelsen 26

KOMMUNERNE OG SAGER MED BØRN, DER KRÆNKER Størstedelen af landets kommuner både kender og benytter sig af de tre behandlingsenheder i sager med børn, der krænker andre børn oftest med stor tilfredshed og effekt Der er dog fortsat udfordringer både i forhold til sagsbehandlingen men også i forhold til at sikre tidlig opsporing og forebygge, at barnets vanskeligheder udvikler sig yderligere HVAD ER DET NÆSTE SKRIDT? Viden, vejledning og undervisning Helhedssyn på barnet Styrkede kompetencer Geografisk spredning af specialisttilbud 27

Det første overgreb er det vigtigste at forebygge UDREDNING OG BEHANDLING Generel overvægt af udredningssager sammenlignet med behandlingssager De klienter, der tilbydes behandling, har oftest krænket andre Alle behandlingsstederne tilbyder dybdegående udredning med brug af forskellige psykologiske test, kliniske interviews, anamneseindsamling samt en risikovurdering i forhold til recidiv. Forskel i forhold til antal af medarbejdere involveret i udredningsforløbet samt brugen af tidligere undersøgelser 28

ANBEFALINGER FRA BEHANDLINGSSTEDERNE Anbefalinger kan rette sig både mod specifik overgrebsfokuseret behandling og/eller andre problematikker i barnets eller den unges liv De fleste medarbejdere oplever, at kommunerne i nogen grad følger anbefalingerne. Det er dog medarbejdernes opfattelse, at kommunerne i højere grad prioriterer overgrebsfokuseret behandling end anbefalinger om andre typer behandlings- eller indsatsformer Lav risiko for recidiv adfærd mindsker ifølge medarbejderne barnets muligheder for at blive tilbudt de sociale indsatser, som anbefales i behandlingsstedernes rapport Kommunerne præsenterer dog et andet billede i kun 15 % af tilfældene afsluttes sagen efter endt udredning. Ellers iværksættes forskellige foranstaltninger og tilbud internt i kommunerne. IMØDEKOMMES KOMMUNERNES BEHOV? En række kommuner har svært ved at give svar på, om de tre behandlingssteder tilbyder den rådgivning, udredning og behandling, som de har brug for. De fleste oplever dog, at deres behov bliver mødt. En fjerdedel af kommunerne har efterspurgt yderligere tilbud til målgruppen. Her fremhæves især; Behandling og udredning med større geografisk spredning, minimal ventetid, specialiserede tilbud rettet mod udviklingshæmmede, familiefokuserede tilbud samt billigere ydelser. Vejledning og supervision af myndighedsrådgivere, professionelle samt rådgivning af lokalsamfund (lærer, forældre, øvrige elever). Undervisning af kommunerne i teoretiske tilgange, behandlingsmuligheder og opsporing i kombination med billige temadage 29

KOMMUNERNES BRUG AF ANDRE TILBUD Grundlæggende peger rapporten på, at en række kommuner også bruger andre tilbud end JanusCentret, Projekt JUNO og Projekt SEBA. Kommunerne søger at løse sagerne internt og benytter sig kun af de tre eksterne behandlingssteder, hvis de vurderer, at sagerne er meget alvorlige Særligt afstanden til behandlingsstederne, prisen på ydelser samt lang ventetid kan få kommunerne til at bruge andre tilbud til målgruppen Kommunerne kan i stedet gøre brug af VISO, privatpraktiserende psykologer eller interne kommunale tilbud i forbindelse med udrednings- og/eller behandlingssager. KOMMUNERNES VIDEN 70 % af kommunerne oplever, at de har brug for mere viden om målgruppen, da det kan være svært at få opbygget et ordentligt erfaringsgrundlag i den enkelte kommune Det er ifølge kommunerne særligt i børnenes nære miljøer, at der mangler viden og opkvalificering Størstedelen af kommunerne mener, at de selv har tilstrækkelig viden om målgruppen i forhold til opsporing. Der er dog bred enighed om, at der fortsat er behov for viden inden for området, idet at underretninger kunne komme tidligere i forløbet 75% af medarbejderne på behandlingsstederne mener, at kommunerne i mindre grad eller slet ikke har tilstrækkelig viden om tidlig opsporing. De oplever, at mange kommunalansatte professionelle er usikre på alvorligheden af det enkeltes barns adfærd og giver udtryk for en generel forsinket opsporing 30

BEHANDLINGENS VIRKNING PÅ KLIENTERNE Halvdelen af de kommuner, som har visiteret klienter til behandling, vurderer, at børnene trives bedre efter behandlingsforløbet. Omkring 25% rapporterer ligeledes, at den seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd er stoppet. Omkring en fjerdedel af kommunerne mener ikke, at behandlingen har haft nogen effekt. I forhold til kommunernes tilfredshed med behandlingsforløbene oplyser 88% af kommunerne alligevel, at de enten er tilfredse eller meget tilfredse med forløbet. Dette kan skyldes, at 30 % af kommunerne har angivet, at behandlingen har haft andre virkninger på børnene eller de unge HVAD VISER ANKESTYRELSENS UNDERSØGELSE? Ankestyrelsens undersøgelse består af tre elementer; en børnesagkyndig konsulents vurderinger af sagsarbejdet, Ankestyrelsens egen sagsgennemgang samt interview med kommunale sagsbehandlere 31

DEN BØRNESAGKYNDIGE KONSULENTS VURDERING Kun i en mindre andel af de udvalgte ti sager har kommunernes samlede indsats understøttet barnets eller den unges behandlingsbehov Størstedelen af sagerne er kendetegnet ved et manglende helhedsorienteret syn på barnet, der resulterer i unuanceret refleksion over årsagerne til barnets seksuelle adfærdsproblemer Dette kommer for eksempel til udtryk i form af overfladiske børnefaglige undersøgelser og ukonkrete handleplaner, hvor den indhentede specialviden ikke bliver brugt aktivt af kommunen. Oplysningsgrundlaget er ikke tilstrækkeligt. Der mangler ofte relevante undersøgelser, der kan underbygge valget af foranstaltninger og behandlingstilbud samt give indsigt i barnets relationelle miljø. Det er essentielt for barnets fortsatte motivation og bedring at lang ventetid undgås ANKESTYRELSENS SAGSGENNEMGANG AF 21 SAGER I 66% af sagerne bliver kommunerne opmærksomme på barnet eller den unges seksuelle adfærdsproblemer gennem underretninger primært fra skole, daginstitution eller fritidsklub. Kommunerne har i de fleste sager fokus på at udarbejde en børnefaglig undersøgelse efter modtaget underretning. Der tages primært udgangspunkt i generelle oplysninger fra fagpersoner i barnet eller den unges hverdag og der er i mindre grad tale om specialiseret viden I størstedelen af sagerne bliver der iværksat støtteforanstaltninger samt efterfølgende gennemført en børnefaglig undersøgelse med relevant inddragelse af både barn og forældre Handleplanerne er ofte for uspecifikke i forhold til de seksuelle adfærdsproblemer og størstedelen af sagerne er kendetegnet ved utilstrækkelig opfølgning og revision Godt halvdelen af kommunerne modtager nye underretninger 32

INTERVIEW MED SAGSBEHANDLERE Samtalen med barnet eller den unge samt dennes forældre er svær for sagsbehandlerne, da de ikke oplever sig rustet til samtalen Det er vanskeligt for sagsbehandlerne at skelne mellem, hvad der kan betragtes som en almindelig seksuel nysgerrighed, og hvad der reelt er en seksuelt bekymrende og krænkende adfærd Opsporing af målgruppen kan ifølge de interviewede ligeledes styrkes ude i børnenes og de unges nære miljøer særligt i skole og daginstitutioner ANKESTYRELSENS OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER 1. Kommunerne bør have et helhedsorienteret syn på barnets eller den unges forhold og bruge underretningen til at reflektere over og forstå de mulige årsager til den seksuelt krænkende eller bekymrende adfærd 2. Kommunen bør foretage en grundig afdækning af forældrenes forhold og deres evner til at tage vare på barnet eller den unge 3. Igangsættelse af støtteforanstaltninger bør ske på baggrund af en udredning af barnet eller den unges problemstillinger 4. En udredning kan ikke betegnes som støtte 5. Når en børnefaglig undersøgelse ikke kan afsluttes inden for fire måneders fristen, skal kommunen udarbejde en foreløbig vurdering, så eventuel hjælp kan iværksættes 6. Kommunen bør have fokus på opfølgning og revision af handleplaner 33

KONKLUSION De tre behandlingssteder tilbyder omfattende udrednings- og behandlingsforløb til en svær klientgruppe, der er kendetegnet ved komplekse vanskeligheder og udfordringer. Der er bredt kendskab til behandlingsstederne og kommunerne udtrykker generelt en overordnet høj tilfredshed med både rådgivning, udredning og behandling. Flere tilbagerapporterer endvidere en positiv virkning på børnene og de unge Der mangler dog indsatser i forhold til at optimere opsporing herunder større kendskab til målgruppen og evnen til at kunne gennemskue hvordan børn og unge med seksuelle adfærdsproblemer adskiller sig fra normalområdet En række sagsbehandlere føler sig ikke klædt på til at varetage børne- og familiesamtaler og besidder efter eget udsagn ikke de nødvendige kompetencer til at vurdere, hvorvidt barnets adfærd bør give anledning til bekymring Der bør være et øget fokus på oplysning både i form af flere økonomisk tilgængelige undervisningstilbud, specialiserede rådgivningsforløb til professionelle samt større geografisk spredning i tilbuddene Samlet er der behov for et mere helhedsorienteret syn på det enkelte barn med øget refleksion og indsats overfor alle de medvirkende faktorer til barnets vanskeligheder. KONTAKT De tre centre kan altid kontaktes, hvis man har brug for sparring Marselis Boulevard 179 8000 Århus C Tlf. 89401100 rc@msb.aarhus.dk Bryggervangen 55, 4. sal th. 2100 København Ø Tlf. 33690369 info@januscentret.dk Bisgårdsvej 12 9200 Aalborg SV Tlf. 31990494 Projekt-SEBA@aalborg.dk 34

HUSK! Henvisning til udredning eller behandling sker via barnets/den unges socialrådgiver Kommuner, institutioner, skoler og andre kan henvende sig med ønsker om rådgivning, supervision og undervisning. Mere information samt tilgang til rapporter og andet materiale kan findes på www.januscentret.dk LITTERATUR Strange, M. & Stevnhøj, A. L.: Børns seksualitet i et psykologisk perspektiv i Hjerrild, M (2015).: Lige muligheder om køn, seksualitet og mangfoldig. København: Akademisk Forlag, s. 68-93. Strange, M & Stevnhøj,A.L.: Børn og seksualitet(2016), Reitzels forlag Strange,M.:Når søskende gør hinanden fortræd, (2016)105-126 i Møder mellem offer og krænker (Frydenlund) Pædagogisk Psykologisk tidsskrift: Børn og sexuelle overgreb-hvordan griber professionelle det an? Udkommer august 2017 Hvor slemt kan det være? En antologi om it-relaterede sexuelle overgreb på børn og unge i Danmark.(2015) Red barnet Januscentrets statusrapport XII (2003-2014) Januscentrets statusrapport XIII (2203-2015) Hvordan går det børn og unge, som har været i Januscentret? Forløbsundersøgelse, udfærdiget af SFI for Januscentret (www.januscentret.dk) Evaluering af den danske indsats i forhold til børn og unge med sexueltbekymrende eller krænkende adfærd. KORA (www.januscentret.dk) 35

LITTERATUR Friedrich, W. N. (2007): Children with sexual behavior problems, family-based attachment-focused therapy.w. W. Norton & Company Ltd. New York. Brilleslijper-Kater, S. N. & Corwin, D. L. (2004): Sexual knowledge and emotional reaction as indicators of sexual abuse in young children: Theory and Research challenges, Child Abuse and Neglect, 28, 1007-1017 Tidefors, I. et al (2012): A Swedish sample of 45 adolescent males who have sexually offended. Department of Psychology, Gothenburg, Sweden. Nordic psychology, Vol.63(4), 18-34 (26 s.). Published online: 11. juli 2012 Smallbone, S. W. & Dadds, M.R. (2000) Attachment and coercive sexual behavior. Sexual abuse: A journal of research and treatment 12,3-15 (12 s.) Schwartz, B. K. Cavanaugh, D., et al (2006) Descriptive study of precursors to sex offending among 813 boys and girls: Antecedent life experiences. Victims and offenders, 1, 61-66 (5 s.) LITTERATUR McKillop et al:similarities and differences in adolescence-onset versus adulthood-onset sexual abuse incidents.child abuse and neglect 46 (2015) 37-46 Brillesslijper-Kater,S.N. & Baartmann,H.E.M. (2000) What do young children know about sex?researchon the sexual knowledge of children between the ages of 2 and 6 years. Child Abuse Review,9,166-182 Tidefors,I. et al( 2012):A Swedish sample of 45 adolescent males who have sexually offended. Department of Psychology, Gothenburg, Sweden. Nordic psychology,2001, Vol.63(4),18-34 (26 s). Published online:11 jul 2012 Smallbone,S.W. & Dadds,M.R. (2000)Attachment and coercive sexual behavior. Sexual abuse:a journal of research and treatment 12,3-15 (12 s) Schwartz,B.K.Cavanaugh,D.,et al (2006)Descriptive study of precursors to sex offending among 813 boys and girls:antecedent life experiences. Victims and offenders,1, 61-66 (5 s) Larsson,Svedin ogfriedrich,20000.differences and similarities in sexual behavior among pre-schoolers in Sweden and USA.Nordic journal of psychiatry,54,251-257(6 s) Johnson,t.C.&Friend,1995 Assessing young childrens sexual behaviours in the context of child sexual abuse evaluations. In T.Ney(ed) :True and false allegations of child sexual abuse (p 49-72)(23)N.Y.,Brunner/Mazel 36

SUPPLERENDE LITTERATUR Brillesliijper-kater,S.Net al: Sexual knowledge in sexually abused and nonabused3-to 7 year old children, s.55-78 (23 s);chapter 4, Beyond Words; Vrije Universitet, Amsterdam Brilleslijper-Kater,S.N. & Corwin,D.L. (2004):Sexual knowledge and emotional reaction as indicators of sexual abuse in young children: Theory and Research challenges,child Abuse and Neglect,28,1007-1017 Tidefors,I& Drougge,M(2006) The difficulties in understanding the role of sexuality in sexual abuse towards children:in-depth interviews with perpetrators. International journal of qualitative studies onhealth and well-being,1,178-187 (9 s) Friedrich,W.N 1993:Sexual victimization and sexual behavior in children:a review of recent literature.child abuse and neglect,17,(1) 59-66 (7 s) Worling,J.R. (2001)Personality-based typology of adolescent male sexual offenders:differencies in residivismrates, victim-selection characteristics, and personal victimization histories. Sexual Abuse:A Journal of research and Treatment,3,149-166)(17 s) Zehr, H. (2002):Genoprettende ret- en lille bog om ret, uret og retfærdighed. Akademisk forlag Tak for jeres opmærksomhed 37