6 SOCIALPÆDAGOGEN. Tag nu den svære snak om sex

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "6 SOCIALPÆDAGOGEN. Tag nu den svære snak om sex"

Transkript

1 6 SOCIALPÆDAGOGEN UNGE KRÆNKERE Hvis børnene og de unge har ondt i maven over at snakke om det her, og de så skal snakke med nogle voksne, der også har ondt i maven over det, så kommer vi altså aldrig fra start Gitte Møland, socialpædagog, Projekt SEBA Tag nu den svære snak om sex Der mangler viden og handlingsplaner for, hvordan man håndterer seksualitet og overgreb på opholdssteder og døgninstitutioner. Det oplever tre tilbud, der samarbejder om at styrke indsatsen over for børn og unge, der krænker andre børn og unge seksuelt Af Tina Løvbom Petersen, tln@sl.dk Foto: Kissen Møller Hansen Du er på kursus og har lige fået en opgave. Du skal tænke på din seneste seksuelle oplevelse og så skal du vende dig mod din sidemand og fortælle vedkommende om din oplevelse. Puha, det føles ikke rart. Pulsen stiger, du har det pludselig lidt varmt og maven gør knuder. Det opleves på alle måder grænseoverskridende. Det er en øvelse, jeg ofte bruger, når jeg er ude og undervise fagpersonale. Så sidder deltagerne der med duggede briller og hjertebanken og mærker rent fysisk, hvor svært det egentlig er Tema om børn og unge, der krænker børn og unge seksuelt Omkring hvert tredje seksuelle overgreb mod børn og unge begås af andre børn og unge under 18 år. Og mange af disse overgreb finder sted på opholdssteder og døgninstitutioner. Men hvordan forebygger og behandler vi bedst disse unge med bekymrende eller krænkende seksuel adfærd? På de følgende sider kan du læse om projektet Børn og unge, der krænker andre børn og unge, komme med inden for på døgninstitutionen Visslan i Sverige og høre, hvordan man håndterer seksualitet på døgntilbuddet Hvidborg i Hvidovre. at tale om sex og seksualitet, fortæller Anne Stærk Dickenson, psykolog på Rådgivningscenteret Projekt JUNO i Aarhus. Sammen med Maja Leth Laursen, psykolog på JanusCentret i København, og socialpædagog Gitte Møland fra Projekt SEBA i Aalborg er hun i gang med at gennemføre projektet Børn og unge, der krænker andre børn og unge som en del af regeringens overgrebspakke. Projektet, der er støttet med satspuljemidler i perioden fra , skal sikre, at der er et landsdækkende tilbud med kvalificeret behandling og støtte målrettet børn og unge, der begår overgreb eller udviser bekymrende seksuel adfærd. Og en af de erfaringer, de tre kolleger har gjort sig, er, at netop seksualitet er et emne, der bliver talt alt for lidt om ude på mange af de bosteder og døgninstitutioner, hvor man arbejder med udsatte børn og unge. Når vi får henvist børn og unge til udredning og behandling, er det som regel først, når der er sket et overgreb, og der er foretaget en underretning. Men vi vil jo rigtig gerne i gang længe før, det går galt, og det kræver, at man ude på opholdsstederne og institutionerne er opmærksomme på, hvad seksualiserende adfærd er og ikke mindst har talt om, hvordan man håndterer seksualitet blandt de her børn og unge, fortæller Maja Leth Laursen. Spot bekymrende adfærd JanusCentret har siden 2003 fungeret som udrednings- og behandlingssted. Og centrets forskning viser, at en stor del af de overgreb, der bliver begået mod børn og unge, foregår på døgninstitutioner og opholdssteder. Op mod en tredjedel af alle seksuelle krænkelser mod børn og unge bliver begået af andre børn og unge, og derfor er det jo utrolig vigtigt, at vi får stoppet disse unge mennesker, før de ender med at begå overgreb. Men selvom vi ved,

2 SOCIALPÆDAGOGEN 7 at overgrebene i mange tilfælde finder sted ude på opholdsstederne eller i institutionerne, så oplever vi, at man alt for sjældent er på forkant med problematikken og har haft den nødvendige snak om seksualitet og ikke mindst grænseoverskridende seksualitet, siger Maja Leth Laursen. Foreløbige data fra det landsdækkende projekt viser, at tre ud af fire børn og unge, der har begået seksuelle overgreb mod andre børn og unge, har udvist bekymrende eller krænkende seksuel adfærd længe før, de begår selve overgrebet. Det kan fx handle om, at barnet har en usædvanlig stor viden om sex, er ekstremt optaget af sex, onanerer offentligt, opfører sig seksuelt indladende over for andre eller presser andre børn til at klæde sig af eller lege doktorlege. Samtidig viser tal fra JanusCentret, at det kun er i hver sjette sag om seksuelle overgreb mod børn og unge, at det er fagpersoner, som har taget børnene på fersk gerning eller fået ofrene til at fortælle om overgrebene. Mange af opholdsstederne møder jo den her problematik og har haft den i mange år, men mens man laver handleplaner for alt muligt andet i hverdagen, så forsømmer man at tage fat på emnet seksualitet. Vores erfaring er, at man mange steder ikke rigtig ved, hvad det er, man skal kigge efter hos de her børn og unge. Og at man i personalegruppen aldrig har fået sat sig ned og talt om det, lavet fælles retningslinjer og meldt ud over for børnene, hvad der er rigtig og forkert, fortæller Gitte Møland. Sæt sex på dagsordenen Og så er vi tilbage ved øvelsen med at tale åbent om seksualitet og hele udfordringen ved at sætte et emne på dagsordenen, som mange opfatter som noget, man helst ikke snakker med andre om. Men skal vi blive bedre til at forebygge seksuelle krænkelser mellem børn og unge, er det nødvendigt at tale åbent om seksualitet både i personalegruppen og over for de unge, som jo er i en alder, hvor seksualiteten blomstrer, lyder det fra Anne Stærk Dickenson. Derfor er det vigtigt at tale om, hvad man må, og hvad man ikke må. Hvor må man røre, og hvor må man ikke røre. Hvordan ved man egentlig, om en pige har lyst? Hvad betyder det, hvis hun først har sagt ja og så siger nej? Vi opfordrer personalet til at tage de relevante snakke for vi taler om en gruppe unge, der mange gange selv er massivt omsorgssvigtede, som ofte har diagnoser og har svært ved at sætte grænser og aflæse andre menneskers signaler, siger hun og tilføjer samtidig, at TVIVL Ifølge psykolog Anne Stærk Dickenson fra Projekt JUNO i Aarhus er det altid sundt at få kvalificeret sin tvivl, hvis man som fagperson er usikker på, hvor alarmeret man skal være, når man møder seksualiserende adfærd blandt børn og unge. Hun opfordrer derfor til, at man ringer til et af de tre behandlingssteder og får vendt sin tvivl med en fagperson.

3 8 SOCIALPÆDAGOGEN Vi vil jo rigtig gerne i gang længe før, det går galt, og det kræver, at man ude på opholdsstederne og institutionerne er opmærksomme på, hvad seksualiserende adfærd er og ikke mindst har talt om, hvordan man håndterer seksualitet blandt de her børn og unge Maja Leth Laursen, psykolog, JanusCentret Bekymringsbarometer en snak om den unges seksualitet skal være indlejret i en indsats, hvor der også arbejdes relationelt og med de andre udviklingsområder, for at den unge kommer i bedre trivsel. Mange gange vil bekymrende eller krænkede seksuel adfærd være et symptom på andre vanskeligheder, livsvilkår og problemstillinger i den unges liv, som vedkommende selvfølgelig også skal have hjælp til, siger Anne Stærk Dickenson. Bekymringsbarometret er et værktøj, der kan bruges, hvis man er i tvivl om, hvordan man skal håndtere eller hvor bekymret man skal være overfor den adfærd, barnet eller den unge udviser. Med barometret kan man inddele den seksuelt orienterede adfærd i tre farver grøn, gul og rød: 1. Grøn. Normal adfærd, der ikke vækker bekymring: Alderssvarende optagethed af seksualitet. Alderssvarende seksuelt prægede lege med jævnaldrende. Seksuelle lege mellem børn, som er præget af ligeværdighed, jævnbyrdighed, gensidighed og nysgerrighed. 2. Gul. Adfærd, der kræver skærpet opmærksomhed og indgriben: Overdreven interesse for eller overdreven optagethed af seksuelle aktiviteter. Seksuelt grænseoverskridende adfærd er den foretrukne frem for andre mere alderssvarende aktiviteter/lege. Seksuel adfærd, der adskiller sig fra andre børns/unges naturlige nysgerrighed. Ikke alderssvarende viden om seksualitet. Fx påfaldende fremmelig eller voksenagtig viden om sex. Overdreven interesse for pornografi. Seksuelle lege, som fører til beklagelser fra andre børn. Seksuelle lege, som er forbundet med angst, skam og skyld. Bestikkelse, trusler eller tvang mod andre børn for at få dem til at deltage i de seksuelle aktiviteter. Tydelig forskel i alder, modenhed og intellekt mellem de børn, som indgår i de seksuelle aktiviteter sammen. 3. Rød. Adfærd, der kræver øjeblikkelig indgriben: Stor aldersforskel (fx 14-årig dreng, som udviser seksuel adfærd overfor et 6-årigt barn). Hvis et offer fortæller om overgreb fx i form af orale, anale eller vaginale penetrationer eller anden intimiderende fysisk krænkelse. Er udsat for trusler, vold og hemmeligholdelse. Du kan hente hele bekymringsbarometret via Bekymringsbarometer som afsæt Et konkret værktøj, der kan være godt at bruge som udgangspunkt for en snak omkring seksualitet og grænseoverskridende adfærd, er det såkaldte bekymringsbarometer, som JanusCentret har udviklet (se boks). Bekymringsbarometret inviterer til at tænke i, hvor bekymret man skal være i forhold til det, man oplever og observerer, og det er godt at tage afsæt i, når man sætter seksualitet på dagsordenen i personalegruppen. Her får man ud fra barnets alder og adfærd et overblik over, hvornår der er tale om normal og alderssvarende adfærd, hvornår der er grund til skærpet opmærksomhed og hvornår der er tale om seksuel adfærd, der kræver øjeblikkelig indgriben, forklarer Maja Leth Laursen. Men inden bekymringsbarometeret hives frem som målestok for, hvad der er normal eller afvigende adfærd, bør man i personalegruppen tale om og nå til en fælles forståelse af hvad man som fagpersonale ser som naturlig seksuel adfærd og hvad der betragtes som grænseoverskridende. Jeg har fx været på et opholdssted, som havde en ung dreng, der mentalt var meget yngre end sin biologiske alder, og hvor seksualitet var en stor udfordring. Men mens én medarbejder siger, jamen jeg kan rigtig godt lide, når han giver mig et kram, så synes sidemanden på ingen måde, det er ok at blive nusset på ryggen af den unge. Og der er man altså nødt til at have ens grænser som fagpersonale, siger Anne Stærk Dickenson. Få et fælles fundament Derfor er anbefalingen fra de tre behandlingssteder entydig. Tal om det og tal meget. Jo mere man har fået talt om det og jo flere eksempler, man har fået diskuteret jo bedre rustet er man, hvis det pludselig sker. Først når man har etableret et fælles fundament blandt medarbejderne, kan man melde klart ud over for børnene, hvordan reglerne er omkring seksualitet, lyder det fra Gitte Møland, som opfordrer til, at man gør det så konkret som muligt. Man skal kunne sige til de unge, at her onanerer vi altså ikke i fællesrummet, det er noget, du gør for dig selv. Man skal kunne sige i børnegruppen, hvad reglerne er omkring nøgenhed, omklædning og bad, så det er lige så klart for de unge, hvad reglerne er omkring seksualitet, som det er, når det handler om fx sprogbrug, mobning eller at man ikke må slå hinanden. Og det handler ikke om at fratage de unge retten til seksualitet men om at give dem tydelige og forståelige alternativer til seksuelt krænkende adfærd, siger hun. Igen handler det i høj grad om, at man sætter sin blufærdighed til side og forholder sig professionelt og fagligt til det at tale om seksualitet. Hvis børnene og de unge har ondt i maven over at snakke om det her, og de så skal snakke

4 SOCIALPÆDAGOGEN 9 med nogle voksne, der også har ondt i maven over det, så kommer vi altså aldrig fra start, lyder det fra Gitte Møland. Tvivl er også faglighed Netop her spiller de tre behandlingsenheder JUNO, SEBA og JanusCentret en vigtig rolle som steder, man kan gå hen, hvis man som fagperson er i tvivl om, hvad man skal gøre. Den der usikkerhed, man som fagperson kan gå rundt med, hvis man er i tvivl om, hvorvidt man overdriver og ser syner eller om man omvendt negligerer et problem, man burde handle på den skal man reagere på. Det er jo svært at vide, hvor alarmeret man skal være og derfor er det altid en god idé at ringe til os for at få kvalificeret sin tvivl. For tvivl er også faglighed, siger Anne Stærk Dickenson. Når der tikker en henvendelse ind til et af de tre rådgivnings- og behandlingssteder omkring et barn eller en ung, der har opført sig seksuelt krænkende eller har begået et overgreb mod en anden ung, så spørger behandlerne ind til, hvad vedkommende har gjort. Og også her er det vigtigt, at man i personalegruppen har retningslinjer for, hvordan man registrerer og beskriver den type hændelser. Vi oplever ofte, at man ikke rigtig kan svare på vores spørgsmål om, hvad der helt konkret er sket og så er det svært at få et klart billede af, hvad der er foregået. Derfor er det ret afgørende, at hændelserne er beskrevet og det handler ikke så meget om, hvad der er sandt eller falsk, men om at man forsøger at beskrive det, man har set, så konkret og præcist som muligt, siger Anne Stærk Dickenson. Det er anbefalingen fra de tre behandlingssteder, at man på bosteder og institutioner arbejder med systematiske beskrivelser. Vi har desværre på fornemmelsen, at der ikke bliver registreret så meget på det her felt og det betyder jo også, at der ikke bliver handlet på det. Men ved at arbejde med systematiske beskrivelser bliver personalet mere opmærksom på, hvor stort omfanget af problemet er. For så kan det være, at det pludselig går op for dem, at hov, det er faktisk sket fem gange i løbet af det seneste år. Det gør det meget lettere at handle og følge op på tingene, siger Maja Leth Laursen. Behandling på flere områder Langt størstedelen af de børn og unge, der henvises til et af de tre behandlingssteder, har begået seksuelle krænkelser. Men da det første overgreb er det allervigtigste at forebygge, vil behandlingsstederne rigtig gerne have endnu tidligere fat i de børn og unge, der udelukkende har udvist bekymrende seksuel adfærd eller overgrebsadfærd, fortæller Maja Leth Laursen. Det kræver jo, at man som fagperson er opmærksom på, når et barn fx pludselig interesserer sig for porno eller har et sprogbrug omkring sex, der ikke er alderssvarende. Forskningen viser, at hvis små børn ved for meget om seksualitet, så er det som regel noget, de har hørt fra en voksen eller fra et større barn. Og så skal man bruge sin REGLER Gør det konkret, når I taler om seksualitet, lyder opfordringen fra socialpædagog Gitte Møland fra Projekt SEBA. Reglerne omkring seksualitet herunder nøgenhed, onani, omklædning og bad skal være lige så tydelige for de unge, som det er, når det handler om fx sprogbrug, mobning eller at man ikke må slå hinanden.

5 10 SOCIALPÆDAGOGEN UDVIKLING Kun forholdsvis få bliver krænkere i voksenlivet, viser forskning. Derfor handler det ifølge psykolog ved JanusCentret, Maja Leth Laursen, om at hjælpe de børn og unge, der udviser bekymrende eller krænkende seksuel adfærd med at lære alle de ting, der gør dem i stand til at få det gode liv og den sunde seksualitet. nysgerrighed og spørge ind til, hvor barnet har lært de ord, hvor de har set det osv., siger hun. Selvom der nu er tre behandlingssteder i landet, så viser tallene, at der på ingen måde er kommet færre henvendelser eller færre børn og unge, der skal udredes og behandles. Vi er alle tre steder inspireret af den samme metode, som er udviklet af JanusCentret, og som Projekt Børn og unge der krænker børn og unge Som led i den samlede indsats til beskyttelse af børn og unge mod overgreb har satspuljepartierne givet støtte til projektet Børn og unge der krænker børn og unge, der i perioden via tre forskellige behandlingssteder skal sikre kvalificeret psykosocial behandling og støtte til disse børn. De tre behandlingssteder, der indgår i projektet, er: Projekt SEBA under Aalborg Kommune. Projekt JUNO en del af Rådgivningscenteret i Aarhus Kommune. JanusCentret en selvejende institution i København De tre behandlingssteder tilbyder forskellige indsatser i forhold til børn og unge med bekymrende eller krænkende seksuel adfærd, herunder: Udredning for at vurdere behovet for intervention og behandling samt risikovurdering. Psykologisk behandling, både individuelt, i grupper og med familien, herunder til børn og unge med neuropsykiatriske vanskeligheder. Forældre- og familiesamtaler. Mediation: Genoprettende møder mellem offer og børn og unge med bekymrende og krænkende seksuel adfærd. Rådgivning, supervision og uddannelse til professionelle, der arbejder med udsatte børn. Herudover indsamler JanusCentret også data på tværs af behandlingsenhederne til en landsdækkende dokumentation og vidensopsamling på området. vi så tilpasser det enkelte barn. Første skridt er at lave en seksuel og psykologisk udredning, hvilket kan tage to til tre måneder. Derefter anbefaler vi et behandlingsforløb, og det kan enten være hos os eller noget, kommunen selv varetager, siger Anne Stærk Dickenson, som tilføjer, at der oftest skal sættes ind på mange forskellige områder. Det kan være noget familiebehandling og der kan måske være behov for en støttekontaktperson, fordi barnet er socialt isoleret. Der kan være tale om at skulle finde et nyt skoletilbud, et nyt opholdssted eller måske etablere støtte til at blive i uddannelsesforløbet. Med andre ord er selve udredningen kun første led i en lang proces. Vi er ikke blufærdige For de børn og unge, der har overskredet andres grænser eller begået seksuelle overgreb, er det altafgørende at have et behandlingssted, der har specialiseret sig i lige netop denne målgruppe. For det er her, de unge i trygge rammer møder voksne, der ikke er bange for at tale om seksualitet og hvor de for første gang føler, at de bliver hørt og forstået. Noget af det, der er særligt ved os, er, at vi er vant til at tale med de unge om det her. Vi er hverken berøringsangste eller blufærdige og vi ved, at jo mere man undlader at snakke om de her ting, jo mere vedligeholder man problemet, for så ender det bare med, at de unge går på nettet eller søger viden andre steder, siger Gitte Møland. For mange af de unge er det også første gang, de oplever at blive mødt på en ikke-fordømmende måde, fortæller Maja Leth Laursen. Vi ved jo godt, at de ikke er grimme mennesker, og vi stempler ikke de unge, for vi ved, at der findes et udviklingsperspektiv for dem. Forskningen viser, at det er forholdsvis få, der bliver krænkere i voksenlivet, så vores primære opgave er at hjælpe de her unge med at lære alle de ting, der gør dem i stand til at få det gode liv og den sunde seksualitet.

6 SOCIALPÆDAGOGEN 17 UNGE KRÆNKERE Vi ønsker at etablere et specialiseret døgntilbud, der med sin pædagogik, struktur og organisation er indrettet efter at forebygge overgreb og arbejde overgrebsfokuseret med børnene og de unge Mimi Strange, direktør, JanusCentret Planer om nyt specialiseret døgntilbud De fleste kan behandles ambulant men der findes en gruppe børn og unge med seksuelt grænseoverskridende adfærd, som har brug for behandling døgnet rundt. Derfor vil JanusCentret åbne en specialiseret døgninstitution Af Tina Løvbom Petersen, Tre forskellige steder i landet kan børn og unge med seksuelt grænseoverskridende adfærd blive udredt og behandlet: JanusCentret i København, JUNO i Aarhus og SEBA i Aalborg. Men alle tre behandlingssteder tilbyder kun ambulant behandling i dagtimerne. Og det langt fra altid nok. Derfor skal Danmark snart have sin første døgninstitution med en specialiseret indsats i forhold til børn og unge med seksuelt grænseoverskridende adfærd, lyder det fra direktør i JanusCentret Mimi Strange med henvisning til et nyt konkret idéoplæg fra centret, der går på at etablere en institution med særligt fokus på netop denne målgruppe. I JanusCentret har vi arbejdet med den her målgruppe siden 2003, og vi får rigtig mange henvendelser fra fagpersonale som fx socialpædagoger, som er ved at gå ud af deres gode skind. De står måske med en ung på en døgninstitution, der har begået et seksuelt overgreb mod en anden ung og de aner ikke, hvad de skal gøre, siger Mimi Strange. Det anslås, at omkring en tredjedel af alle seksuelle krænkelser mod børn og unge bliver begået af andre børn og unge og at omkring 15 pct. af disse overgreb finder sted på opholdssteder eller døgninstitutioner for udsatte børn. Når ulykken er sket, så ringer de til os og selvfølgelig kan vi tilbyde ambulant behandling til den unge, der har begået overgreb, men det er langt fra nok i alle tilfælde. Der findes en gruppe med en meget stærk seksuel overgrebsadfærd, hvor en placering på en institution eller et behandlingshjem er nødvendig. Den type døgninstitutioner med fokus på unge krænkere har man haft i Sverige i flere år, mens vi i Danmark endnu ikke har det tilbud, siger Mimi Strange. Isolation gør tingene værre Når JanusCentret modtager henvendelser fra bosteder eller døgninstitutioner, hvor man står med en ung, der har krænket en anden ung seksuelt, så lyder spørgsmålet ofte: Hvor skal vi anbringe det barn? Et barn, der har begået overgreb, er ikke let at placere i et normalt tilbud, for mange steder ønsker man ikke disse unge. Da vi ikke går ind og anbefaler et sted frem for et andet, så sker der mange gange det, at den unge bliver anbragt i en periode i et sommerhus som en akut foranstaltning, fordi der simpelthen ikke findes et alternativ, siger Mimi Strange. Men selvom der akut kan være behov for at få den unge væk fra det sted, hvor vedkommende har begået et overgreb ikke mindst for at beskytte et eventuelt offer så er det at blive isoleret i fx et sommerhus ofte med til at forstærke og videreudvikle de svagheder og udfordringer, den unge har. Vi taler om børn og unge med ekstremt lavt selvværd og svage ressourcer, som i forvejen er socialt isolerede. Ved at fjerne dem fra fællesskabet styrker man den isolation, hvor det faktisk netop er relationer, de har brug for. De her børn skal støttes i at få noget mere selvværd, så de kan skabe sig nogle venskaber, siger hun. Men netop et døgntilbud specifikt til unge krænkere vil gøre behandlingen både lettere og bedre. I de eksisterende døgninstitutioner har man ikke et miljø, som målrettet arbejder med at reducere denne adfærd. Vi ønsker at etablere et specialiseret døgntilbud, der med sin pædagogik, struktur og organisation er indrettet efter at forebygge overgreb og arbejde overgrebsfokuseret med børnene og de unge. For det handler jo om at fremme mulighederne for et godt liv for udsatte børn og unge, der befinder sig i en svær livssituation som følge af problemer relateret til seksuelle overgreb, lyder det fra Mimi Strange. Stigende efterspørgsel I forbindelse med regeringens overgrebspakke har satspuljepartierne afsat 24,5 mio. kr. til en styrket indsats over for børn og unge, der krænker andre børn og unge. Projektet kører fra og skal sikre unge med denne problematik adgang til kvalificeret psykosocial behandling. Alle landets kommuner kan nu henvise børn og unge med bekymrende eller krænkende seksuel adfærd til de tre behandlingssteder i henholdsvis København, Aarhus og Aalborg. Men fordi man på de tre behandlingssteder oplever en stigende efterspørgsel fra kommunerne omkring døgntilbud, er ambitionen, at idéoplægget fra JanusCentret om at etablere et døgntilbud snart kan føres ud i livet. Vi har dokumentationen for, at der er behov for et døgntilbud til den her målgruppe, og vi har nu taget de første skridt til at komme i gang. Vi har beskrevet, hvordan kan man forestille sig organisationsopbygningen og næste skridt er nu at finde de relevante samarbejdspartnere, som vil skyde ressourcer i etablering og drift. Og vi håber, at vi inden for de nærmeste par år kan have etableret landets første døgninstitution for børn og unge med seksuelt grænseoverskridende adfærd, siger Mimi Strange.

OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A.

OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A. OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A. SCHMIDT-RASMUSSEN JANUSCENTRET Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende JANUSCENTRETS FORMÅL Vidensformidling om børn og unge med bekymrende

Læs mere

- Forebyggelse og handlevejledning.

- Forebyggelse og handlevejledning. Børnehuset Karla Grøn Den 22.02.17 Vold og seksuelle overgreb af børn - Forebyggelse og handlevejledning. Med udgangspunkt i Vejle kommunes handleplan Forebyggelse og håndtering af overgreb mod børn og

Læs mere

Dialogspørgsmålene er inddelt i to temaer: seksuelle overgreb og vold.

Dialogspørgsmålene er inddelt i to temaer: seksuelle overgreb og vold. Dialog DAGTILBUD Dialogspørgsmålene er velegnede til at sætte temaet Overgreb på dagsordenen i en personalegruppe i forhold til, hvordan I bør handle, når der opstår viden eller mistanke om overgreb. De

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Anna Louise Stevnhøj. www.børnogseksualitet.dk

Anna Louise Stevnhøj. www.børnogseksualitet.dk Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Bremdal Dagtilbud, SFO og Skole. Indledning Dette beredskabs- skriv retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat på Bremdal

Læs mere

OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Arbejde med børn, der kan være seksuelt grænseoverskridende 14 JANUAR 2017 VANESSA SCHMIDT-RASMUSSEN

OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Arbejde med børn, der kan være seksuelt grænseoverskridende 14 JANUAR 2017 VANESSA SCHMIDT-RASMUSSEN OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET 14 JANUAR 2017 VANESSA SCHMIDT-RASMUSSEN JANUSCENTRET Arbejde med børn, der kan være seksuelt grænseoverskridende DAGENS PROGRAM Præsentation af JanusCentret Karakteristik af børn

Læs mere

Kender du et barn, som nogen har gjort fortræd?

Kender du et barn, som nogen har gjort fortræd? Kender du et barn, som nogen har gjort fortræd? Nogle gange er man nødt til at snakke om ting, der gør ondt Debatten om seksuelle overgreb mod børn er svær. Dels er det et følsomt emne, og dels er det

Læs mere

Bryndum Skoles antimobbestrategi

Bryndum Skoles antimobbestrategi Bryndum Skoles antimobbestrategi God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling Skolens overordnede mobbepolitik er klar: Vi vil overhovedet ikke tolerere mobning på Bryndum Skole Bryndum

Læs mere

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens

Læs mere

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor? Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for

Læs mere

Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge

Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge ANALYSEPAPIR SEX & SAMFUND UGE SEX JANUAR 2015 Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge Danske unge peger i en ny undersøgelse fra Sex & Samfund på forældre

Læs mere

Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde

Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde Et VISO-forløb med antropologisk og psykologisk fokus har givet Grønlænderenheden i Aalborg nye indsigter i, hvordan en gruppe unge grønlændere

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Arbejdet med børnemiljø hos. Børnehaven Kornblomsten. Marts 2015

Arbejdet med børnemiljø hos. Børnehaven Kornblomsten. Marts 2015 Børnemiljø Sådan! Arbejdet med børnemiljø hos Børnehaven Kornblomsten Marts 2015 Følgende dokumenterer vores arbejde med at undersøge børnemiljøet og udvikle det ved hjælp af bestemte indsatser. Trin 1:

Læs mere

Samværspolitik. Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors

Samværspolitik. Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors Samværspolitik Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors Del II - retningslinier til forebyggelse af seksuelle overgreb på børn og unge

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

Retningslinier vedr. seksuelle overgreb.

Retningslinier vedr. seksuelle overgreb. Retningslinier vedr. seksuelle overgreb. Forord For at sikre en ensartet og hurtig indsats ved såvel mistanke som begået overgreb skal alle medarbejdere være bekendt med retningslinjerne, som er beskrevet

Læs mere

Firkløverskolens seksualpolitik fra skoleåret 2013-14

Firkløverskolens seksualpolitik fra skoleåret 2013-14 Firkløverskolens seksualpolitik fra skoleåret 2013-14 1. Sammenhæng Firkløverskolens seksualpolitik er en del af Randers Kommunes Vejledning til håndtering af mistanke om seksuelle overgreb på børn og

Læs mere

Når børn krænker andre børn

Når børn krænker andre børn 21. APRIL 73. ÅRGANG SOCIALPÆDAGOGEN 08 16 Når børn krænker andre børn På døgntilbuddet Visslan i Sverige har alle 16 unge begået seksuelle overgreb, og stedet er præget af tryghed, nærvær, udvikling,

Læs mere

Sexuel risikoadfærd hos børn og unge

Sexuel risikoadfærd hos børn og unge BØRNE- OG UNGEPOLITISK HØRING CHRISTIANSBORG 06.12.16 MIMI STRANGE, DIREKTØR, PSYKOLOG, SPECIALIST I PSYKOTERAPI OG SUPERVISION, JANUSCENTRET Sexuel risikoadfærd hos børn og unge SEXUEL ADFÆRD HOS ANBRAGTE

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE BEREDSKABSPLAN VED OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE

ALLERØD KOMMUNE BEREDSKABSPLAN VED OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE ALLERØD KOMMUNE BEREDSKABSPLAN VED OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Denne pjece indeholder en handleguide til ansatte i Allerød kommunes skoler, dagtilbud og foreninger om, hvordan overgreb og mistanke om overgreb

Læs mere

Hverdagens dilemmaer i pleje-, rehabilitering og forebyggelsesarbejdet - caseøvelser

Hverdagens dilemmaer i pleje-, rehabilitering og forebyggelsesarbejdet - caseøvelser Hverdagens dilemmaer i pleje-, rehabilitering og forebyggelsesarbejdet - caseøvelser 1. En kollega oplever under en samtale ved et forebyggende hjemmebesøg hos en borger, at vedkommende bruger et seksualiseret

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger

Læs mere

DIALOG ANBRINGELSESSTED

DIALOG ANBRINGELSESSTED DIALOG ANBRINGELSESSTED ANBRINGELSESSTED: Seksuelle overgreb Børn har ofte en god og livlig fantasi. De fortæller ofte i brudstykker om det, de har oplevet, set eller hørt. Børn tester de voksne, bl.a.

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Faktaark om National strategi mod æresrelaterede konflikter.

Faktaark om National strategi mod æresrelaterede konflikter. Faktaark om National strategi mod æresrelaterede konflikter. Dette faktaark giver et overblik over strategiens fokusområder og en række af de centrale initiativer. Myndighedsarbejde Strategien skal sikre,

Læs mere

Forord. Dette er Vordingborg Kommunes beredskab.

Forord. Dette er Vordingborg Kommunes beredskab. Kommunalt beredskab Beredskab til opsporing, forebyggelse, og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Vordingborg Kommune 1 Forord Der er igennem de sidste år kommet et større

Læs mere

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 1 - om autisme Et undervisningsmateriale

Læs mere

cyberhus Online rådgivning for børn og unge

cyberhus Online rådgivning for børn og unge cyberhus Online rådgivning for børn og unge Denne folder fortæller om hvordan Cyberhus rådgiver børn og unge via nye medier. Erfaringer opbygget gennem 6 år som en ikke-kommerciel online rådgivning for

Læs mere

Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine

Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Børnene overlades i alt for høj grad til sig selv i daginstitutionerne. Min vurdering er, at det kommer

Læs mere

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge Af Team børn af psykisk syge Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? 1 Time Out+ er et gratis tilbud med familiesamtaler og samtalegruppeforløb til unge voksne,

Læs mere

Stillinge Børnehaves Politik til tidlig opsporing og forebyggelse af overgreb mod børn

Stillinge Børnehaves Politik til tidlig opsporing og forebyggelse af overgreb mod børn Stillinge Børnehaves Politik til tidlig opsporing og forebyggelse af overgreb mod børn Tør du tale om det? Stillinge Børnehaves politik til tidlig opsporing og forebyggelse Da vi mener, at det vigtigste

Læs mere

Kalundborgvej 49, 4591 Føllenslev, Tlf: 59 29 14 38

Kalundborgvej 49, 4591 Føllenslev, Tlf: 59 29 14 38 Højsted, den 08-02-16 UMV maj 2015 Kortlægning af undervisningsmiljøet sådan greb vi det an Vi har brugt spørgeskemaværktøjet www.termometeret.dk fra Dcum. Undersøgelsen er foregået i perioden fra marts

Læs mere

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen. DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin

Læs mere

beredskabsplan for sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge

beredskabsplan for sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge beredskabsplan for sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge apr il 201 6 Beredskabsplanen er en del af: TIDE Indsatsmodellen i Forord Hvidovre Kommunes vision er, at uanset hvilke forudsætninger

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

CENTER FOR BØRN OG UNGE MELLEM 4 OG 18 ÅR MED SEKSUELT BEKYMRENDE ELLER SEKSUELT KRÆNKENDE ADFÆRD. Status JanusCentret 2003-2012

CENTER FOR BØRN OG UNGE MELLEM 4 OG 18 ÅR MED SEKSUELT BEKYMRENDE ELLER SEKSUELT KRÆNKENDE ADFÆRD. Status JanusCentret 2003-2012 CENTER FOR BØRN OG UNGE MELLEM 4 OG 18 ÅR MED SEKSUELT BEKYMRENDE ELLER SEKSUELT KRÆNKENDE ADFÆRD Status JanusCentret 2003-2012 JanusCentret Vesterbrogade 35 A, 3. sal 1620 København V Tlf.: 33 69 03 69

Læs mere

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer Steffen Christensen Børn i familier med alkoholproblemer Overordnede problemstillinger: Børn får ikke den støtte, de bør have Børn får ofte støtten

Læs mere

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Skole. Seksuelle overgreb

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Skole. Seksuelle overgreb DIALOGKORT Skole Seksuelle overgreb SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn 12986 Dialogkort_Skole-Sex.indd 1 15/01/13 11.47 Ida i 6. klasse har afleveret en stil,

Læs mere

KOMMUNAL SKÆVHED Underretninger af omsorgssvigtede børn svinger vildt Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 9. marts 2016, 05:00

KOMMUNAL SKÆVHED Underretninger af omsorgssvigtede børn svinger vildt Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 9. marts 2016, 05:00 Underretninger af omsorgssvigtede børn svinger vildt - UgebrevetA4.dk 08-03-2016 22:00:46 KOMMUNAL SKÆVHED Underretninger af omsorgssvigtede børn svinger vildt Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 9. marts

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe Spørgeguide til praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, kliniske tandteknikere, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer, alternative behandlere, praktiserende psykologer, jordemødre og dyrlæger

Læs mere

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer

Læs mere

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER nyt for fagfolk 2014 Børn i krise: LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER Side 4 6 Fokus på underretninger: GRIB IND I TIDE Side 14 15 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Sjette netværksmøde i: Sammen om de unge implementering af ungepakken Onsdag d. 26. oktober 2011 Munkebjerg Hotel, Vejle Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Jens Christian

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

Den professionelle bekymring på Lyne Friskole

Den professionelle bekymring på Lyne Friskole 1 Den professionelle bekymring på Lyne Friskole November 2015 Lovgrundlag Dette er lovgrundlaget, der skal sikre, at der tages hånd om børn og unge, der har behov for særlig støtte Underretningspligt Underretningspligt

Læs mere

Refleksionsspørgsmål

Refleksionsspørgsmål Refleksion Refleksionsspørgsmålene sætter fokus på, hvad I ved om forebyggelse og tidlig opsporing af overgreb, hvordan I forholder jer til emnet, hvordan I taler om det, og hvad I gør ved det. Nogle arbejdspladser

Læs mere

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Digital mobning og chikane

Digital mobning og chikane Film 3 7. 10. klasse Lærervejledning >> Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV. Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner.

Læs mere

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt

Læs mere

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg I vores institutionen vil vi gerne støtte børn og forældre, samt hjælpe med at tackle

Læs mere

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. VOLDSOMME HÆNDELSER Denne pjece er til personer,

Læs mere

Børnehaven Stribonitten - 1 -

Børnehaven Stribonitten - 1 - Børnehaven Stribonitten - 1 - Profil Børnehaven Stribonitten her har hjertet plads. Børnehaven Stribonitten har til huse i to dejlige afdelinger, afdeling Münstervej med 22 børn og afdeling Øster Allé

Læs mere

Tilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier

Tilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier TILSYNSENHEDEN Tilsynsenhedens Årsrapport 2013 Center for børn og forebyggelse Plejefamilier Afdelingsleder Pia Strandbygaard Tilsynsførende Else Hansen Tilsynsførende Dorthe Noesgaard Tilsynsførende Joan

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Daginstitutionen Møllehaven

Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Daginstitutionen Møllehaven Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Daginstitutionen Møllehaven Greve Kommune September 2015 Revideres september 2018 1 Indhold

Læs mere

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet Når et barn møder i skolen den første dag, er det også mødet med et tvunget fællesskab, som barnet sandsynligvis, skal være en

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus Om regler for oplysningsret- og pligt. Om vigtigheden af, at barnet bevarer tilknytningen til begge forældre. Om vigtigheden af, at I oplyses om rammerne for samvær, ikke mindst hvis disse ændres. At barnet

Læs mere

Unge med særlige behov og seksualitet. v. Kim Steimle Rasmussen, SUMH Mette Gundersen, Sex & Samfund

Unge med særlige behov og seksualitet. v. Kim Steimle Rasmussen, SUMH Mette Gundersen, Sex & Samfund Unge med særlige behov og seksualitet v. Kim Steimle Rasmussen, SUMH Mette Gundersen, Sex & Samfund Program Introduktion Særlige temaer og problematikker Case del 1: Charlotte onanerer i timen Case del

Læs mere

Det første overgreb er det vigtigste at forebygge

Det første overgreb er det vigtigste at forebygge Det første overgreb er det vigtigste at forebygge To år med landsdækkende hjælp til børn og unge med seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd - en del af Overgrebspakken 2013-2016 Udarbejdet af JanusCentret,

Læs mere

SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK

SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK ANBEFALINGER FRA Høring om Seksuel sundhed i Danmark afholdt på Christiansborg den 19. april 2007 Af Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv

Læs mere

Børn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende 18-05-2016

Børn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende 18-05-2016 Børn der bekymrer sig for meget Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende Hvad er en bekymring? En bekymring er en følelse af uro, ængstelse eller

Læs mere

VISO KONFERENCE NYBORG STRAND DEN 6. DECEMBER 2016

VISO KONFERENCE NYBORG STRAND DEN 6. DECEMBER 2016 VISO KONFERENCE NYBORG STRAND DEN 6. DECEMBER 2016 TOVE WEIS, PSYKOLOG, SPECIALIST OG SUPERVISOR I BØRNEPSYKOLOGI, JANUSCENTRET Børn og unge med seksuelt bekymrende eller grænseoverskridende adfærd overfor

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

De pædagogiske pejlemærker

De pædagogiske pejlemærker De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Det er sjovere at fejre små sejre end at fordybe sig i store nederlag! Løsningen ligger ofte i hjemmet vi skal bare have

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

10-03-2010. Sagsnr. 2010-42551. Dokumentnr. 2010-174906. Samarbejdsaftale mellem Børnefamiliecenter København og krisecentre i Københavns Kommune.

10-03-2010. Sagsnr. 2010-42551. Dokumentnr. 2010-174906. Samarbejdsaftale mellem Børnefamiliecenter København og krisecentre i Københavns Kommune. Socialforvaltningen NOTAT 10-03-2010 Sagsnr. 2010-42551 Dokumentnr. 2010-174906 Samarbejdsaftale mellem Børnefamiliecenter København og krisecentre i Københavns Kommune. Formål Københavns Kommune vil gerne

Læs mere

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S..3.

Læs mere

Vi står sammen mod mobning

Vi står sammen mod mobning Vi står sammen mod mobning - Vi siger fra og gør noget ved det Thurø Skoles handleplan mod mobning - elev Kære elev Denne information er til dig, og vi håber den kan være en hjælp for dig, hvis du oplever

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

Døgnophold for familier -det må kunne gøres bedre for at give denne gruppe små børn en god start i livet

Døgnophold for familier -det må kunne gøres bedre for at give denne gruppe små børn en god start i livet Socialudvalget 2014-15 SOU Alm.del Bilag 168 Offentligt FBU ForældreLANDSforeningen, Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup, 70 27 00 27, sek@fbu.dk, www.fbu.dk Til Folketingets Socialudvalg Bilag Notat udarbejdet

Læs mere

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og

Læs mere

Udkast. Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag. til

Udkast. Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag. til Udkast Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (En tidlig forebyggende indsats m.v.) 1 I lov om

Læs mere

Målsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb

Målsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb Beredskab til forebyggelse af vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Målsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb Børneudvalget og Skoleudvalget

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet Tao

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet Tao Tilsynsrapport For Opholdsstedet Tao Anmeldt tilsyn den 7. februar 2011 Gennemført af Marie Winther, tilsynskonsulent Henrik Volmer, tilsynskonsulent Indledning Tilsynskonsulenter Marie Winther og Henrik

Læs mere

FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN

FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD I Superbarn får du masser af inspiration til at stimulere dit barn - uanset om det er tre måneder og skal lære at ligge på maven, tre år og måske lidt af en klodsmajor,

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PILOTPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND et udviklings-

Læs mere

150.000 elever deltager i Uge Sex heraf 1.297 fra Thisted Kommune

150.000 elever deltager i Uge Sex heraf 1.297 fra Thisted Kommune PRESSEMEDDELELSE 04. FEBRUAR 2011 150.000 elever deltager i Uge Sex heraf 1.297 fra Thisted Kommune Danmarks suverænt største seksualundervisningskampagne løber af stabelen for 4. år i træk. Denne gang

Læs mere