Forebyggelse af multisygdom blandt kroniske patienter

Forebyggelse af multisygdom blandt kroniske patienter Fagfestival 09 27. marts Sundhedskonsulent cand.comm. ph.d. Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland 1

Disposition: Hvorfor forebyggelse af yderligere sygdom blandt kroniske patienter? Mennesker med somatisk lidelse Mennesker med psykiatrisk lidelse Ulighed i sundhed Chancelighed for sundhed Resultatlighed for sundhed Livsstil blandt kronisk syge Organisering og pædagogisk tilgang Modelprojekt forebyggelse af multisygdom blandt udsatte patienter 2

Kroniske sygdomme Forhøjet blodtryk Hjertekrampe Blodprop i hjertet Hjerneblødning, blodprop i hjernen Sukkersyge Kræft Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger ------------------------------------------------ Astma Allergi Slidgigt, leddegigt Knogleskørhed Diskusprolaps, anden rygsygdom Forbigående psykiske lidelser Psykisk sygdom, mentale forstyrrelser Migræne, hyppig hovedpine Tinnitus Grå stær 5

Andel af befolkningen i Region Midtjylland (N=21.081) der har en eller flere kroniske sygdomme 6

Andel af patienter med kronisk sygdom der har dårligt selvvurderet helbred eller er hæmmet af sygdom Andel med dårligt selvvurderet helbred i forhold til antallet af kroniske sygdomme Andel der er hæmmet af sygdom i forhold til antallet af kroniske sygdomme 7

Hvor mange har en psykisk sygdom? Aktuel sygdom eller eftervirkninger af sygdom: Forbigående psykisk sygdom: 10% 74.000 personer Vedvarende psykisk sygdom: 2% 18.000 personer Hvor mange har begge sygdomme? 18% med forbigående psykisk sygdom har også en vedvarende psykisk sygdom 74% med vedvarende psykisk sygdom har også en forbigående psykisk sygdom 8

Hvor mange psykisk syge har andre kroniske sygdomme? 9

Potentielt livstruende sygdomme % % Psykisk syge Øvrige befolkning Forhøjet blodtryk 13 11 Test Hjertekrampe 2 1 Blodprop i hjertet 1,3 Hjerneblødning, blodprop i hjernen 3 1 Kræft 1 1 Sukkersyge 5 3 Kronisk bronkitis, rygerlunger, emfysem 9 3 10

Ikke-livstruende sygdomme % % Psykisk syge Øvrige befolkning Test Astma 10 6 Allergi 21 15 Gigt 30 16 Knogleskørhed 1,8 Diskusprolaps, anden rygsygdom 24 12 Migræne, hyppig hovedpine 28 12 Tinnitus 19 9 Grå stær 2,9 11

Hvor mange psykisk syge har andre kroniske sygdomme? -Trefjerdedel af de psykisk syge har en eller flere fysiske sygdomme - Stort behov for behandling af fysiske lidelser hos psykisk syge - Halvdelen af de psykisk syge er blevet behandlet på et somatisk sygehus inden for et år - Multisygdom forekommer hyppigt - Mange af sygdommene er livsstilsrelaterede 12

Hypoteser om årsager: - Sundhedsvæsenets betjening af psykisk syge - Selve den psykiske sygdom og bivirkninger af behandlingen - Sundhedsvaner hos psykisk syge - Sociale faktorer - x 13

Disposition: Hvorfor forebyggelse af yderligere sygdom blandt kroniske patienter? Mennesker med somatisk lidelse Mennesker med psykiatrisk lidelse Ulighed i sundhed Chancelighed for sundhed Resultatlighed for sundhed Livsstil blandt kronisk syge Organisation og pædagogisk tilgang Modelprojekt forebyggelse af multisygdom blandt udsatte patienter 14

Hvad bidrager til ulighed sundhed Demografisk: Fysisk: Psykisk: Socialt: Uddannelse, køn Sygdom og dens karakter, flere kroniske sygdomme, sundhedsvaner Belastninger, depression Samlivsstatus, netværk, social støtte 15

Der er ophobet 135.000 ekstra indlæggelser om året i grupper, med mindre end 15 års skole- og erhvervsuddannelse Det svarer til 15% af alle indlæggelser Det er næsten lige så mange ekstra indlæggelser som rygning giver Det er flere ekstra indlæggelser end fysisk inaktivitet giver Kilde: K. Juel, J. Sørensen & H. Brønnum-Hansen: Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark SIF 2006 16

Stor andel udsatte patienter i sygehusregi: 60 Uddannelse i befolkningen: 50 50 40 42 Høj 30 20 26 24 27 31 Mellem Lav 10 0 Mænd Kvinder Fordeling af uddannelsesniveau i år 2000 blandt voksne > 16 år Kilde: K. Juel, J. Sørensen & H. Brønnum-Hansen: Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark SIF 2006 17

Uddannelse blandt alle indlagte MI-patienter i ved Århus Sygehus i alderen 75 år 60 50 55 40 30 20 30 Høj Mellem Lav 10 0 16 alle indlagte N= 388 18

400 Årsagsspecifik, aldersstandardiseret dødsrate af Hjerte-kar-sygdomme for 30-74- årige i forhold til uddannelse: 350 300 250 298 357 Høj 200 150 203 165 Mellem Lav 100 50 79 108 0 Mænd Kvinder Dødsfald pr. 100.000 personer i perioden 1995-1999 Kilde: K. Juel, J. Sørensen & H. Brønnum-Hansen: Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark SIF 2006 19

Andel af befolkningen med lungesygdom i forhold til uddannelse i Region Midtjylland 20

Diabetikere i forhold til uddannelse i Region Midtjylland Uddannelsesniveau 60 50 40 30 20 10 0 Lavt Middel Højt Diabetikere Ikke-diabetikere 21

Diabetikere i forhold til uddannelse og samliv i Region Midtjylland Uddannelsesniveau Samlivssituation 60 50 100 80 40 30 20 10 60 40 20 0 Lavt Middel Højt Diabetikere Ikke-diabetikere 0 Gift/samlevende Diabetikere Alene Ikke-diabetikere 22

Sociale forskelle: Hvordan viser det sig? 23 23 www.regionmidtjylland.dk

Sociale forskelle i levevilkår Sociale forskelle i helbredsrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom 24

Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom 25

Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici KRAM Fys. nedslidning Stress Miljøpåvirkninger Ulykkesrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom 26

Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici KRAM Fys. nedslidning Stress Miljøpåvirkninger Ulykkesrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom Dødelighed Selvvurderet helbred Langvarig sygdom Trivsel 27

Handlemuligheder: Hvordan kan vi reducere den sociale ulighed i sundhed? 28 28 www.regionmidtjylland.dk

Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici KRAM Fys. nedslidning Stress Miljøpåvirkninger Ulykkesrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom Dødelighed Selvvurderet helbred Langvarig sygdom Trivsel Udjævning af ---------------- Kompenserende tiltag ---------------- levevilkår Forebyggelse Behandling 29

Ulighed i sundhed Hvordan viser det sig? Ubevidst udelukkelse Færre deltager - udeblivelser Mål = lige adgang (chancelighed) 33

Ulighed i sundhed Hvordan viser det sig? Sværere ved at passe medicin Sværere ved at fastholde livsstilsændringer Svært ved at finde rundt i væsenet og tilbud Højere sygelighed/dødelighed Mål = lige udbytte (resultatlighed) 34

Social lighed i sundhedsvæsnet Hvordan sikrer man at patienter med få ressourcer får lige så godt udbytte af sundhedsvæsenets tilbud som patienter med mange ressourcer? 35

Hvordan arbejde med chancelighed? Rekruttering kvinder/mænd? Personale? Deltagerindstilling? Findes der egnet program til patienten? Mål = søge maksimal og ligelig deltagelse på køn og social klasse 36

Hvordan arbejde med resultatulighed? Svært ved at tale personalets sprog Sværere ved at følge personalets anvisninger Sværere ved at fastholde livsstilsændringer Svært ved at finde rundt i væsenet og tilbud Sige til og fra Presse på Tro på at det nytter/at man kan Mål = Udvikle tilbud og kommunikation der fastholder og støtter udsatte borgere 37

Disposition: Hvorfor forebyggelse af yderligere sygdom blandt kroniske patienter? Mennesker med somatisk lidelse Mennesker med psykiatrisk lidelse Ulighed i sundhed Chancelighed for sundhed Resultatlighed for sundhed Livsstil blandt kronisk syge Ud af siloen Arbejde på tværs af diagnoser Arbejde på tværs af sektorer Arbejde på tværs af fag Modelprojekt forebyggelse af multisygdom blandt udsatte patienter 38

Fysisk aktivitet 39

Rygning 42

Rygning hos kroniske patienter 43

Rygning hos kroniske patienter 44

Sundhedsvaner blandt lungesyge, diabetikere og gennemsnittet af alle i aldersgruppen 25-79 år 40 Svært overvægtige BMI 30+ 35 30 34 35 25 29 Lungesyge 20 15 17 20 18 Diabetes Alle 10 5 12 9 14 0 Høj uddannelse Mellem uddannelse Lav uddannelse Upublicerede data fra befolkningsundersøgelsen i Region Midtjylland Hvordan har du det? 2007 45

Sundhedsvaner blandt lungesyge, diabetikere og gennemsnittet af alle i aldersgruppen 25-79 år 60 Ryger dagligt 50 40 30 20 10 40 21 55 23 57 27 25 Lungesyge Diabetes Alle 0 Høj uddannelse Mellem uddannelse Lav uddannelse Alle borgere Upublicerede data fra befolkningsundersøgelsen i Region Midtjylland Hvordan har du det? 2007 46

Sundhedsvaner blandt lungesyge, diabetikere og gennemsnittet af alle i aldersgruppen 25-79 år 60 Dyrker regelmæssig motion 50 40 49 47 Lungesyge 30 35 35 Diabetes 20 29 24 23 Alle 10 0 Høj uddannelse Mellem uddannelse Lav uddannelse Alle borgere Upublicerede data fra befolkningsundersøgelsen i Region Midtjylland Hvordan har du det? 2007 47

Sundhedsvaner blandt lungesyge, diabetikere og gennemsnittet af alle i aldersgruppen 25-79 år 40 Sundt kostmønster 35 30 36 25 29 Lungesyge 20 15 22 23 Diabetes Alle 10 5 13 11 14 0 Høj uddannelse Mellem uddannelse Lav uddannelse Alle borgere Upublicerede data fra befolkningsundersøgelsen i Region Midtjylland Hvordan har du det? 2007 48

Sundhedsvaner blandt lungesyge, diabetikere og gennemsnittet af alle i aldersgruppen 25-79 år 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Risikabelt alkoholforbrug (1+) 39 24 20 Høj uddannelse Upublicerede data fra befolkningsundersøgelsen i Region Midtjylland Hvordan har du det? 2007 24 22 17 Mellem uddannelse 21 11 15 Lav uddannelse Lungesyge Diabetes Alle 49

Stratificering efter: - Sygdomskompleksitet - Sociale ressourcer 52

Motivation og kontrol 53

Overvægt Andel af befolkningen i Region Midtjylland (N=21.081) som er overvægtige eller svært overvægtige i forhold til uddannelse: 70 60 50 40 30 20 10 0 59 48 50 44 38 38 36 32 9 18 14 14 BMI<25 BMI 25<30 BMI 30 normal/undervægtig overvægtig svært overvægtig Høj Mellem Lav I alt Kilde: Finn Breinholt Larsen Hvordan har du det 2? - Region Midtjylland Upubliceret 2008 Center for Folkesundhed 54

Overvægt & motivation til vægttab 60 50 Motivation til vægttab blandt alle overvægtige (N=10.611) og overvægtige diabetikere (N=780) i Region Midtjylland i forhold til uddannelse: 54 40 30 20 10 0 33 32 28 6 12 19 45 38 3 8 13 Høj Mellem Lav I høj grad (alle) Nej, ved ikke I høj grad (diabetes) Nej, ved ikke Kilde: Finn Breinholt Larsen Hvordan har du det 2? - Region Midtjylland Upubliceret 2008 Center for Folkesundhed 55

Motivationen høj men det lykkes ikke ret godt Hvornår kan motivation omsættes til forandring? Vigtigt patienten føler han/hun har kontrol Center for Folkesundhed 56

Cognitive Control intellektuel bearbejdning: Kan tilegne sig informationer Kan forstå hvad der er sket i kroppen Kan koble information til sin egen situation Kan bruge det til måske at nedsætte trusselsvurdering Center for Folkesundhed 57

Decisional Control: Patienten føler han/hun har reelle muligheder for at vælge Den øges, hvis der ikke er for mange barrierer: Familie støtter Transport Tilgængelighed af mad, motionstilbud etc. Center for Folkesundhed 58

Contingency Control: Patienten tror han/hun selv kan påvirke udkomme af sygdom Self-efficacy Locus of Control Center for Folkesundhed 59

Behavioural Control: Patienten har færdigheder som gør at han/hun kan kontrollere Praktiske færdigheder Sige nej tak færdigheder Færdigheder til at komme uden om fristende situationer Center for Folkesundhed 60

Existential Control: Patienten kan få mening ud af hændelser og dermed acceptere, at de er sket Center for Folkesundhed 61

kommunikation Hvem har kontrol? 62

Modtageren bestemmer budskabet... 63

For at få kontrol er det vigtigt, at borgeren er med til at sætte mål: hvad skal der ske hvor meget, hvordan og hvornår skal det ske FRA: TIL: Compliance Concordance Center for Folkesundhed 64

Personalet Fra: Compliance Til: Concordance På den ene side klar til formidling af professionelles bedste bud Afsøge patientens mål inden for bred fysisk, psykisk social ramme Fokus på at støtte patienten i at nå aftalte mål inden for fællesmængden af mål 65

Skal: Krav til personalet kunne skifte mellem fagligt perspektiv og patientens perspektiv kunne synliggøre effekt af systemets mål for patienten være åben for helt alternative prioriteringer for at finde fællesmængden kunne se hvem de har foran sig kunne afkode hvilke mål-muligheder patienten har kunne støtte patienten i at nå mål 66

Ideer til konkrete tiltag - Sociale briller til personalet - Klinisk audit med socialt fokus - Socialt differentierede tilbud - Støtte på tværs af grænser - Pædagogisk udvikling af patientundervisning (involvering) - Monitorering med socialt fokus 67

Hvad kan social differentiering være? Model for differentieret program Program + Mere af det samme 68

Model for differentieret program Mere med anden pædagogisk tilgang Program 69

Model for differentieret program Program 1 Selektere målgruppen Program 2 70

Model for differentieret program Udsatte grupper Specifikt program væk fra/tæt på daglige arena Arena Mange udsatte tilknyttet 71

Ud af siloen På tværs af kroniske lidelser På tværs af sektorer På tværs af fag 73

Formål med projektet 1.At fremme sundheden blandt sårbare mennesker med kroniske sygdomme herunder mennesker med psykiatriske lidelser 2.At forebygge livsstilsbetingede følgesygdomme af allerede eksisterende kroniske sygdomme 3.At forebygge udvikling af nye kroniske livsstilsbetingede sygdomme 74

Målgrupper Mennesker med 1-3 somatiske kroniske lidelser: enlige uanset uddannelse eller samlevende: Mindre end faglært uddannelse Ekskluderes: Mennesker med: massivt fysisk funktionstab massivt kognitivt funktionstab akut psykiatrisk lidelse Mennesker med psykiatrisk lidelse: alle uanset uddannelse og samlivsstatus 75

Henvisning Med./kir. afd. (Regionshospital Herning/Holstebro) Egen læge Behandlingspsykiatri (Region) Socialpsykiatri (Kommune) Individuel afklarende samtale i Livsstilscaféen (ledsager inviteret) Individuelt forløb Gruppeprogram 12 undervisningsgange i Livsstilscaféen blandede hold Gruppeprogram 12 undervisningsgange i Livsstilscaféen psykiatribrugere 77

Afklarende samtale - vaner Samtalen handler om mere end mad og bevægelse: Vaner er: Dybt forankrede i krop og hverdagsliv Forbundne med levevilkår og samfundsforhold Påvirket af holdninger, værdier, grundtanker, handlemønstre, reaktionsmønstre, familiemønstre, relationer mellem mennesker, arbejdsrutine, overbevisninger Det, der giver mening for den enkelte. 78

Pædagogiske principper Genkende egne mønstre og vaner Afklare ambivalens og modstand Afklare og styrke motivation Øge deltagernes fysiske, kognitive, personlige og sociale handlekompetencer Styrke self-efficacy Stadier i forandringsprocessen Forfølgelse af egne fastsatte mål Vedligeholdelsesstrategier Håndtering af tilbagefald Øge social støtte og forankring i hverdagen 80

Delmål med projektet 1.Udvikle og afprøve et pædagogisk koncept der forebygger udvikling af livsstilsbetinget multisygdom blandt sårbare og lavt uddannede mennesker med kroniske lidelser 2.At uddanne personale i den kommunale og regionale psykiatriske behandling i forebyggelsesmetoder 3.At indarbejde forebyggelsesaktiviteter i den psykiatriske behandling i kommunernes socialpsykiatri og regionernes behandlingspsykiatri under hensyntagen til en sammenhængende behandlingsindsats 81

Delmål med projektet 4.Forbedre koordineret forebyggende og sundhedsfremmende indsats mellem regionshospitaler, praktiserende læger og kommuner 5.Integration af mennesker i psykiatrisk behandling og mennesker med anden kronisk sygdom 6.Vurdere konceptets egnethed til implementering i generel kommunale sundhedsfremmende og forebyggende tilbud 82

Samarbejde gensidig uddannelse ½ stilling ved hver af de psykiatriske organisationer til: Ankerperson der koordinerer og indgår i holdundervisning Deltagelse af kontaktperson i afklarende samtaler med psykiatribruge Deltagelse i undervisningsprogram om pædagogisk metode 83

Model for differentieret program Udsatte grupper Specifikt program væk fra/tæt på daglige arena Arena Mange udsatte tilknyttet 84

www.regionmidtjylland.dk

Tak for opmærksomheden Fortsat god fornøjelse med fagfestival 09 86