Den danske beredskabsplan for pandemisk influenza. Else Smith, centerchef, overlæge Center for Forebyggelse Januar 2006



Relaterede dokumenter
29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger

FUGLEINFLUENZA - en global trussel. Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering

BEREDSKAB FOR PANDEMISK INFLUENZA

Pandemisk Influenza. Workshop 3 Øvelsesseminar Overlæge Annlize Troest Sundhedsstyrelsen. 27. maj 2014

Sundhedsstyrelsen og beredskabet

Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza )

Indhold. Influenza og pandemier Hvad var situationen op til pandemien? Hvad skete under pandemien? Hvad har vi lært? Hvad kan vi vente?

BEREDSKAB FOR PANDEMISK INFLUENZA, DEL II: Vejledning til regioner og kommuner

Vejledning om forebyggende foranstaltninger. hos mennesker ved influenza hos fugle

Evaluering af Beredskab for pandemisk influenza. Majbritt Christensen

Det veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker

BEREDSKAB FOR PANDEMISK INFLUENZA, DEL I: National strategi og fagligt grundlag

Pandemisk influenza A H1N1/09

Ved værnemidler forstås masker, handsker, beskyttelsesbriller, kitler og prøvetagnings-materiale.

MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Influenza A - fakta og orientering

Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK

Skal du vaccineres mod influenza?

Vejledning til læger og andet sundhedspersonale. håndtering af influenza A (H1N1)v

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza På den sikre side

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

Børnecancerfonden informerer. Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme

Vi kan gøre det lidt bedre. Jenny Dahl Knudsen, Overlæge, dr. med., Klinisk mikrobiologisk afdeling, Hvidovre Hospital

JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende

MRSA. Embedslægens rolle

CPO - temadag. 15. November 2018

Vejledning om forebyggelse mod SARS (Svær Akut Respiratorisk Syndrom) Til landets embedslæger

Virale respirationsvejsinfektioner. Infektionshygiejnisk perspektiv. Svend Ellermann-Eriksen. ledende overlæge, professor, dr.med., ph.d.

Region Midtjylland. Udpegning af medlemmer til epidemikommission. Bilag. til Regionsrådets møde den 12. december Punkt nr. 2

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S

Øvre luftvejsinfektioner hos kat

håndtering af Patienter og nære kontakter ved mistænkt tilfælde af influenza A (H1N1)

MRSA i almen praksis. Flemming Skovsgaard Praktiserende læge, Nørrebro PLO s bestyrelse

Hvornår må et barn møde i institution og skole?

Virale luftvejsinfektioner

Zoonotiske infektioner en trussel vi må forholde os til!

Retningslinjer for håndtering af Middle East Respiratory Syndrome

Pandemiplan for Region Nordjylland

Øvre luftvejsinfektioner hos kat

3. møde i Sundhedsstyrelsens Hygiejneudvalg

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

INFLUENZA A (H1N1) BEREDSKABSPLANLÆGNING FOR VIRKSOMHEDER

Ti myter om influenza og forkølelse

Luftvejslidelser begynder i farestalden. Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet

FAQ frequently asked questions

Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA

OPLÆG TIL DANSK BEREDSKABS- PLAN FOR PANDEMISK INFLUENZA

Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet. Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen Skovlunde Telefon: Telefax:

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

Bidt af en gal hund. Rabies. Matthias Giebner Ledende overlæge Fælles Akutmodtagelse Sygehus Sønderjylland, Aabenraa

Patientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

håndtering af Patienter og nære kontakter ved mistænkt tilfælde af influenza A (H1N1)v

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut

Vaccination af mink. Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet.

Ny MRSA vejledning fra SST Temadag for hygiejnenøglepersoner Januar 2013

BILAG 6 PLAN FOR LÆGEMIDDELBEREDSKAB, HERUNDER ANTIDOT

Notat. Region Midtjyllands forberedelser i forhold til ebolavirus

- menneskets uforudsigelige følgesvend

Transkript:

Den danske beredskabsplan for pandemisk influenza Else Smith, centerchef, overlæge Center for Forebyggelse Januar 2006

Fugleinfluenza - 1 En virusinfektion hos fugle. Ses over hele verden H5N1 influenzavirus hos fugle set siden 1996 i lande i Asien, og det seneste år i Europa. Ganske få mennesker er smittet med dette H5N1 fugle-virus gennem de seneste par år, senest i Tyrkiet Ingen kendt smitte med dette fugleinfluenzavirus fra menneske til menneske Risiko for spredning med fugle til andre dele af verden

Fugleinfluenza - 2 Vigtigt at overvåge virusforekomst hos fugle i Danmark Mennesker kan smittes og blive syge evt. dø. Sundhedsstyrelsen har en vejledning om, hvorledes personale (dyrlæger mv.) bør beskyttes i tilfælde af nedslagtning Fortsat diskussion om hvorvidt dette virus (H5N1) har pandemi potentiale altså vil mutere til human form

Antal diagnosticerede personer med H5N1 anmeldt til WHO pr. 29.11.05 Område Antal syge Antal døde Indonesien 12 7 Vietnam 93 42 Thailand 21 13 Cambodia 4 4 Kina 3 2 I alt 133 68

Influenza Influenzavirus er meget smitsomt. Smitter via luft.kan også overføres via ting mv Influenzaepidemier giver en betydelig stigning i antal hospitalsindlæggelser og en væsentlig forøgelse af dødeligheden. De alvorlige, komplicerede sygdomsforløb rammer især ældre samt personer med visse kroniske lidelser.disse anbefales vaccineret mod influenza af SST.

Influenza-epidemi En epidemi hvert 2.-3. år, op mod 1 mio. mennesker smittes. 1.000-2.000 dør under en epidemi, ca. 90% er over 65 år. Vaccination medfører beskyttelse efter 2-3 uger mod de influenzastammer, der er i vaccinen. Immuniteten holder sædvanligvis 6-12 mdr.

Influenzapandemi En influenzapandemi er en verdensomspændende epidemi, som berører store dele af verdens befolkning. Kan opstå, når en helt ny type influenzavirus opstår, og der dermed er manglende immunitet i befolkningerne.

Den danske beredskabsplan for pandemisk influenza 2003 udsendte Sundhedsstyrelsen: Oplæg til dansk beredskabsplan for pandemisk influenza. 2004 nedsatte Sundhedsstyrelsen den såkaldte pandemigruppe, der er rådgivende for styrelsen før, under og efter en pandemi. Pandemigruppen består af repræsentanter fra en lang række organisationer, institutioner og myndigheder som politi, KL, DADL, Beredskabsstyrelse og H:S. Planen påbegyndt primo 2005 og sendes i høring om få dage.

Arbejdsgruppen Anders Koch, SST, pennefører Steffen Glismann, SSI Gitte Kronborg, DSIM Kåre Mølbak, SSI Lars Peter Nielsen, SSI Sigrid Poulsen, SST Else Smith, SST Søren Thybo, DSI

PANDEMIENS FASER OG INDSATS WHO-faser (maj 2005) Indsats og prioritering Interpandemisk periode Fase 1: Ingen nye subtyper blandt mennesker eller dyr Fase 2: Ingen nye subtyper blandt mennesker, men cirkulerende dyre-virustype udgør betydelig risiko for mennesker Planlægning Præpandemisk alarmperiode Fase 3: Humane infektioner med virus af ny subtype, men ingen/ sparsom smitte blandt mennesker Fase 4: Små klynger af spredning fra menneske til menneske Fase 5: Mere udbredt smitte blandt mennesker, men ikke fuldt udviklet smitte Inddæmning af tilfælde - begrænsning af smitte Pandemi Fase 6: Udbredt smitte fra menneske til menneske Mindske effekt af pandemi Beh. af personer i risikogrp.

TRUSSELSBILLEDE OG VURDERING Pandemi Årstal Andel syge Dødsfald DK Dødsfald pr. 2005 Russiske syge Spanske syge 1889-92 1918-19? >50% 5.800 14.100 14.500 26.000 Asiatisk 1957-58 >50% 1.700 2.300 Hong Kong 1969-70 50% 1.300 1.400 Vinterepidemier 1994-05 1.900 Sundhedsstyrelsens vurdering: Mest sandsynligt H1-H3-influenzapandemi Mest sandsynligt mild pandemi som i 1957 og 1968 Svær pandemi kan dog ikke udelukkes og plan tager højde herfor

DEFINITION AF INFLUENZA-TILFÆLDE Præpandemisk alarmperiode: Influenzalignende sygdom (pludseligt indsættende sygdom med feber, muskelsmerter og luftvejssympt.) OG Mulig eksposition for influenzavirus af pandemisk potentiale Pandemi: Influenzalignende sygdom Kriterier baseret på klinik og anamnese og ikke laboratorieresultater, da diagnose kan udløse antiviral behandling, der skal iværksættes senest 48 timer efter symptomdebut

PATIENTBEHANDLING PRINCIPPER, ALLE FASER Flest muligt behandles i eget hjem Indlæggelse ved klinisk behov (svær sygdom, forværring af grundsygdom) Hvis indlæggelse, isolation (enestue eller kohorte-isolering) I præpandemisk alarmperiode hjemmekarantæne eller hospitalsisolation af kontakter Antiviral behandling afhængig af pandemifase

Patientforløb - Præpandemisk alarmperiode uden konstateret smitte fra person til person Influenzasygdom ja/nej? Vurdering ved læge/sygeplejerske Hospital : Separat rum Primærsektor: I patientens hjem eller telefonisk Pludseligt opstået sygdom med feber >= 38 C, luftvejssymptomer og muskelsmerter ELLER typiske symptomer foreneligt med virus af pandemisk potentiale (udmeldes af Sundhedsstyrelsen) OG Indenfor 7 dage før symptomdebut opholdt sig i land med virus af ny subtype OG tæt kontakt (indenfor 1 m) til dyr, der kan være inficeret med virus af ny subtype (fx.ved fugleinfluenza levende eller dødt fjerkræ, vilde fugle eller svin) eller mulig patient med virus af ny subtype

Pt. har influenza, men kræver ikke indlæggelse Sekretprøve fra næse/svælg tages. Fra almen praksis indsendes som hasteprøve til Virologisk Afdeling, SSI. Fra hospital sendes til lokale mikrobiologiske lab. efter gældende retningslinier, som videresender til SSI. SSI melder telefonisk tilbage til praktiserende læge/behandlende afdeling. Patienten sættes i oseltamivir-behandling. Patienten holdes i hjemmet og kontaktes efter 48 timer telefonisk. Hvis forværring indlæggelse som nedenfor. Anmeldelse til embedslæge, der foranstalter registrering af kontakter (men ingen behandling eller karantæne) Pt. har influenza, men kræver ikke indlæggelse

Patientforløb - Præpandemisk alarmperiode med konstateret smitte fra person til person Influenzasygdom ja/nej? Vurdering ved læge/sygeplejerske Pludseligt opstået sygdom med feber >= 38 C, luftvejssymptomer og muskelsmerter ELLER typiske symptomer foreneligt med virus af pandemisk potentiale (udmeldes af Sundhedsstyrelsen) OG Indenfor 7 dage før symptomdebut opholdt sig i land med virus af ny subtype OG Tæt kontakt (indenfor 1 m) til dyr, der kan være inficeret med virus af ny subtype (fx. ved fugleinfluenza levende eller dødt fjerkræ, vilde fugle eller svin) ELLER Tæt kontakt til andre tilfælde af influenza eller alvorlig luftvejsinfektion/uforklaret død ELLER Del af udbrud af alvorlig, uforklaret luftvejsinfektion blandt sundhedsarbejdere

Pt. har influenza, men kræver ikke indlæggelse Næse-svælgsekretprøve tages. Virologisk afd. melder telefonisk tilbage til praktiserende læge/behandlende afdeling. Patienten sættes i oseltamivir-behandling. Patienten holdes i hjemmet og kontaktes efter 48 timer telefonisk. Hvis forværring indlæggelse som nedenfor. Ved direkte patientkontakt iføres kirurgisk maske, kittel og handsker Anmeldelse til embedslæge Opsporing af nære kontaktpersoner ved embedslæge, der foranstalter iværksættelse af post-eksponeringsprofylakse og karantæne.

Pt. har influenza, og kræver indlæggelse Læge kontakter AMK eller lign. Der foranstalter overflyttelse med ambulance til lokale inf. Med. Afd. Efter lokale retningslinier. Patient beholder kirurgisk maske. Personale med direkte patientkontakt, iføres FFP3-ansigtsmaske, kittel, handske og øjenbeskyttelse. Patienten holdes isoleret og vurderes. Hvis fortsat influenza fortsat isolation. Ophæves tidligst efter 5 dage. Sættes i behandling.

Patientforløb under pandemi. Patient kræver indlæggelse og tilhører risikogruppe Læge kontakter AMK eller lign. Der foranstalter overflyttelse med ambulance til lokale inf. med./ anden afd. Efter lokale retningslinier. Sygehuse, der modtager influenzapatienter skal have forberedt kohorteisolation. Patient beholder kirurgisk maske. Personale med direkte patientkontakt, iføres FFP3-ansigtsmaske kittel, handske og øjenbeskyttelse. Patienten holdes isoleret og vurderes. Hvis fortsat influenza fortsat isolation. Ophæves tidligst efter 5 dage. Sættes i behandling.

BRUG AF ANTIVIRALE MIDLER Tamiflu til behandling og langtidsprofylakse. Amantadin som reserve til langtidsprofylakse Præpandemisk alarmperiode (inddæmning af pandemi) Behandling af syge Profylakse til kontakter efter eksposition Pandemisk periode (begrænsning af pandemiens effekter) Behandling af syge i risikogrupper (hjerte-lungesyge, etc.) Profylakse til kontakter i risikogruppe efter eksposition Langtidsprofylakse til alle i sundhedsvæsenet og støttefunktioner

INDKØB AF ANTIVIRALE MIDLER Attack rate (hvor mange bliver syge): 25% Personer i risikogrupper (som i dag): 900.000 Personer i Sundhedssektoren m.v.: 150.000 Indkøb sv. t. behandling af 6% af befolkningen samt langtidsprofylakse til 150.000 i 6 uger Andre lande indkøber op til 25%, men vidt forskellige prioriteringer af brug (fx profylakse vs. behandling)

ANTIBIOTIKA Bruges i alle pandemiens faser på samme indikationer som i en ikke-pandemisituation, f.eks. Bakteriel lungebetændelse Mellemørebetændelse hos børn Skønnes, at der er tilstrækkelige mængder antibiotika på lager i DK til umiddelbare behov + yderligere 3 måneder Præpandemisk alarmperiode + pandemi Lægemiddelstyrelsen iværksætter skærpet central registrering af antibiotikaforbrug Bekendtgørelser om spredning af lægemidler og udleveringer af medicin kan iværksættes Herved sikres hurtig distribution af antibiotika via sædvanlige distributionskanaler (private og sygehusapoteker) hamstring af antibiotika imødegås reeksport af antibiotika til andre lande hindres

VACCINER -1 Interpandemisk periode Sædvanlig sæsoninfluenzavaccination af risikogrupper Sikring af pandemisk vaccinegaranti (4-20 mio. kr./år) Deltagelse i udredningsarbejde under Nordisk ministerråd vedrørende etablering af fællesnordisk pandemisk vaccineproduktion. Diskuteres af ministre ved møde den 16.12.05 Hvis H5N1-vaccine udviklet, mulig vaccination af fjerkræavlere (erhvervs- og hobbymæssigt) og tilsynspersonale

VACCINER - 2 Hvis pandemisk vaccine til rådighed, mulig vaccination af: Personer i risikogrupper (sædvanligvis 900.000 personer) Sundhedspersonale, primær/sekundærsektor (91.000) Støttepersonale, øvrige myndigheder (67.000) Personer i sociale institutioner og foranstaltninger (222.000) Personer i udvalgte, vigtige funktioner i det private (199.000) Personer i transportvirksomhed, post og telekommunikation (107.000) Samlet omfatter dette ca. 1,6 mio. personer (ca. 30 % af befolkningen) Hele øvrige befolkning

OVERVÅGNING Interpandemisk periode: 1. Sentinel-overvågning: ugentlig indberetning af influenzalignende sygdom fra panel af praktiserende læger samt stikprøvevis prøvetagning 2. Indberetning af rutine-laboratorieanalyser fra SSI til Epidemiologisk afd., SSI

KOMMUNIKATION Kilder Internationalt WHO EU ECDC CDC EISS Nationalt Praktiserende læger Sygehuse SSI Institutioner Falck Politi Embedslæger Andre Koordinator Sundhedsstyrelsen Modtagere Statsministeriets kriseberedskabsgr. Indenrigs- og sundhedsminist. WHO, EU, ECDC, EISS, EuroGrog Embedslæger Regioner, amter og kommuner Politi, Forsvar, Falck Primær- og sekundære sundhedssektor SSI Befolkning, Andre

Kommunikation: Generelle budskaber Influenzasygdommens naturhistorie (symptomer, inkubationstid, smitteveje, sygdomsvarighed og komplikationer) Hvem er i risiko for at blive smittet, og hvem er i risiko for sværere sygdom Status for situationen i Danmark og i udlandet hvor mange er smittede, hvor og hvornår Forholdsregler og behandlingsmuligheder (vaccination, isolation, antibiotika og antiviral medicin) Hvordan man får yderligere information og hvem man skal kontakte for spørgsmål