Retten i Hillerød. Udskrift af dombogen DOM

Retten i Hillerød Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 20. januar 2015 af dommerne Bjarne Bjørnskov Jensen (retsformand), René T. Olsen og Barbara Hoffmann Christiansen i sag nr. BS 47-1360/2013 Lærernes Centralorganisation for Frie Skolers Lærerforening som mandatar for A mod Skole X sag nr. BS 47-1361/2013 Lærernes Centralorganisation for Frie Skolers Lærerforening som mandatar for B mod Skole Y og sag nr. BS 47-1407/2013 Lærernes Centralorganisation for Danmarks Lærerforening som mandatar for C mod Kommune Z

Side 2/13 Sagernes baggrund og parternes påstande I april 2013 iværksatte Moderniseringsstyrelsen og Kommunernes Landsforening i forbindelse med forhandling af overenskomster for lærerområdet lockout af overenskomstansatte lærere i blandt andet folkeskolen. Lockouten, der trådte i kraft den 1. april 2013, ophørte, da konflikten blev standset af regeringen den 26. april 2013. Disse tre sager vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgerne, der var fristillede forud for og under lockouten, har krav på løn hos de sagsøgte i lockoutperioden. Sagerne er i medfør af retsplejelovens 254, stk. 1, blevet behandlet i forbindelse med hinanden. Der er i sagerne nedlagt påstand om afvisning. Spørgsmålet om sagernes afvisning er udskilt til delforhandling i medfør af retsplejelovens 253, stk. 1 og 2. Denne delafgørelse drejer sig om, hvorvidt retten har kompetence til at behandle sagerne, eller om behandlingen af sagerne skal ske i det fagretlige system. Sagerne er behandlet af 3 dommere, jf. retsplejelovens 12, stk. 3, nr. 1 og 2. Påstande Sagsøgeren, Lærernes Centralorganisation for Frie Skolers Lærerforening som mandatar for A, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skole X tilpligtes til sagsøger at betale 34.986,09 kr. med tillæg af procesrente fra den 30. april 2013. afvisning. Skole X har nedlagt påstand om Sagsøgeren, Lærernes Centralorganisation for Frie Skolers Lærerforening som mandatar for B, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skole Y, tilpligtes til sagsøger at betale 32.358,10 kr. med tillæg af procesrente fra den 30. april 2013. afvisning. Skole Y har nedlagt påstand om

Side 3/13 Sagsøgeren,Lærernes Centralorganisation for Danmarks Lærerforening som mandatar for C, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Kommune Z, tilpligtes til sagsøger at betale 39.052,49 kr. med tillæg af procesrente fra den 30. april 2013. Kommune Z har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse. Sagsøgerne har over for de sagsøgtes afvisningspåstand nedlagt påstand om, at sagerne fortsætter ved de almindelige domstole. Oplysningerne i sagerne A og B Den 1. august 2012 fik A ansættelse som lærer på Skole X. Følgende fremgår om ansættelsesforholdet i ansættelsesbrev af 25. juni 2012: 2. Overenskomst og ansættelsesgrundlag: Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst, Organisationsaftale og Arbejdstidsaftale for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler indgået mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. [ ] 5. Løn og tillæg: Lønnen udbetales efter de for tiden gældende aftaler mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation samt de på skolen gældende lokale lønaftaler. Ved aftale af 20. februar 2013 blev A samme dag fritstillet fra sin stilling som lærer frem til sin fratræden med udgangen af maj 2013. Følgende er anført i aftalen: Efter aftale fritstilles A pr. dd fra sin stilling som lærer ved Skole X og forventes ikke længere at stå til rådighed. Der udbetales løn indtil ansættelsen afsluttes den 31. maj 2013. B Skole Y af 5. maj 2000: blev ansat den 1. august 2000 som lærer ved. Om ansættelsesforholdet hedder det i ansættelsesbrev 2. Overenskomst. Ansættelsen sker i henhold til den enhver tid gældende

Side 4/13 Fællesoverenskomst og Organisationsaftale for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler indgået mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation, der vedlægges som Den 15. januar 2013 indgik B og Skole Y aftale om, at hun fratrådte sin stilling som lærer den 31. juli 2013. Følgende fremgår endvidere af aftalen: 3 B er fritstillet fra tjeneste pr. d. 15. marts 2013. Skolen har ikke modregningsadgang i fritstillingsperioden. Den 28. februar 2013 varslede Moderniseringsstyrelsen over for Frie Skolers Lærerforening og Lærernes Centralorganisation lockout af de overenskomstansatte lærere fra den 1. april 2013. I varslingsbrevet er anført: Lockouten omfatter medlemmer af Frie Skolers Lærerforening, der pr. 31. marts 2013 er beskæftiget eller senere tiltræder beskæftigelse som lærer eller børnehaveklasseleder ved de i bilaget anførte skoler, og som er omfattet af organisationsaftale af 11. juli 2011 for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler. Lockouten omfatter ikke skoleledere, afdelingsinspektører, viceafdelingsinspektører, viceskoleinspektører, viceforstandere, afdelingsledere, og lærere med funktion som souschef ved frie grundskoler samt forstandere, viceforstandere og afdelingsledere ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler. Varslingen af lockout skete på grundlag af 5 i Hovedaftale af 8. september 2011 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10- Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-hovedaftalen) hvoraf fremgår: 5. Arbejdsstandsning Parterne anerkender hinandens ret til at varsle og iværksætte arbejdsstandsning efter nedenstående regler. For LC s og CO10 s vedkommende tilkommer retten de enkelte medlemsorganisationer. [ ] Stk. 3. Det i stk. 2 nævnte brev skal angive arbejdsstandsningens karakter og nærmere omfang. [ ] Stk. 5. Som arbejdsstandsning betragtes strejke, lockout, blokade og boykot. Stk. 6. Ved arbejdsstandsningens ophør genoptager arbejdstagerne uden unødigt ophold deres arbejde på de tjenestesteder, hvor de var

Side 5/13 ansat. Der må ikke fra nogens side finde fortrædigelse sted i anledning af arbejdsstandsningen. Konflikten blev standset af regeringen den 26. april 2013 med virkning fra den 27. april 2013. I breve af 11. og 13. juni 2013 fremsendte Frie Skolers Lærerforening påkrav til henholdsvis Skole Y og Skole X om udbetaling af manglende løn til A og B for perioden fra den 1. april 2013 til den 26. april 2013. Skolerne afviste betalingen af de omhandlede beløb under henvisning til en instruks herom fra Ministeriet for Børn og Unge. C C blev ansat som lærer ved fra den 1. august 2009. Kommune Z løn- og ansættelsesvilkår i brev af 28. juli 2009: Skole V i Komm une Z har anført følgende om Løn- og ansættelsesvilkår er fastsat i henhold til overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og Lærernes Centralorganisation. [ ] Ovenstående løn- og arbejdsvilkår er i henhold til overenskomstens bestemmelser. På et møde den 25. januar 2013 indgik parterne følgende aftale om opsigelse: C er foreløbig sygemeldt i længere tid. Hvis det vurderes ved efterfølgende rådighedssamtale mellem Jobcenteret og C, at C enten er raskmeldt eller ikke længere er uarbejdsdygtig i et hvert erhverv, meddeles dette efterfølgende til D. Ved evt. raskmelding indenfor opsigelsesperioden er det aftalt, at C fritstilles fra sin stilling som lærer ved Skole V. Indenfor fritstillingsperiode afholder C 2 ugers barselsorlov, 1 uges vinterferie for ferieår 12/13 samt en uges ferie i maj måned for ferieår 13/14. Den 28. februar 2013 fremsendte Kommunernes Landsforening følgende varsel om lockout til Lærernes Centralorganisation:

Side 6/13 Varsel om lockout og boykot pr. 1. april 2013 KL varsler lockout og boykot med virkning fra døgnets begyndelse den 1. april 2013 Arbejdsstandsningen omfatter overenskomstansatte medlemmer af organisationer, der er tilsluttet LC, og ansat efter opsagt: Overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen Varslingen skete under henvisning til 7 i Hovedaftale af 5. december 2012 mellem Kommunernes Landsforening og Lærernes Centralorganisation (LC), hvori anføres: 7 Varsling og iværksættelse af arbejdsstandsning Stk. 1 Parterne anerkender hinandens ret til at varsle og iværksætte arbejdsstandsninger efter nedenstående regler. Stk. 2 Strejke, lockout, blokade og boykot betragtes som arbejdsstandsninger. Stk. 5 Arbejdsstandsning kan ikke omfatte medlemmer, som undtages ved aftale mellem hovedaftalens parter. Efter lockoutens ophør fremsendte Danmarks Lærerforening påkrav til Kommune Z i e-mail af 12. juni 2013 om udbetaling af manglende løn til C for perioden fra den 1. april 2013 til den 26. april 2013. Kommune Z afviste betalingen af det omhandlede beløb under henvisning til en dialog herom med Kommunernes Landsforening. Parternes synspunkter Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter. Sagsøgerne har gjort gældende: [ ] at sagerne vedrører krav, der helt uafhængigt af overenskomsterne på områderne udspringer af en individuel aftale om fritstilling med de deraf følgende funktionærretlige retsvirkninger. Ved fritstillingen ophørte arbejdsforpligtelsen for lærerne, og der ville også af den grund ikke være en arbejdsforpligtelse at lockoute lærerne fra.

Side 7/13 Der er ikke nedlagt påstand om, at der er sket brud på den relevante kollektive overenskomst og uenighed om forståelsen af overenskomsten. Sagerne skal derfor behandles ved de civile domstole. I Arbejdsretsloven findes en afgrænsning af denne domstols kompetence. I 9 hedder det: Sagen falder ikke ind under nogen af disse bestemmelser. Til støtte herfor gøres gældende, at aftalerne om fritstilling er indgået på privatretligt grundlag mellem lærerne og skolerne uden, at aftalen har hjemmel i overenskomsten. Overenskomstens eneste funktion i relation til aftalen er den numeriske opgørelse af lønkravet, og herom er der ikke tvist. Sagerne handler således om misligholdelse af disse private aftaler. Med aftalen om fritstilling blev der givet løfte om, at lønudbetalingen fortsatte i en given periode. Hvorvidt vilkårene i en aftale om fritstilling er misligholdt, forudsætter ikke fortolkning af den overenskomst, der i øvrigt regulerede ansættelsesforholdet, men må ske på baggrund af almindelig aftale- og obligationsret. Når der således ikke er nedlagt påstand om overtrædelse af hovedaftaler eller hovedoverenskomster, og da der er ej heller nedlagt påstand om, at den varslede lockout var ulovlig, er det derfor ikke nødvendigt at fortolke hovedaftaler eller hovedoverenskomster for at tage stilling til lærernes krav. Det er alene skolerne, der nu påberåber sig, at såfremt aftalen om fritstilling er misligholdt med den konsekvens, at lærerne får medhold i kravet, vil der så være tale om et kollektivarbejdsretligt brud, der er omfattet af Arbejdsrettens kompetence. Denne noget fortænkte konstruktion vil således indebære, at man i realiteten kan inddrage alle typer sager mellem lærere og skoler, hvori lønnen indgår som et parameter for udmåling af erstatning. Således vil kan kunne forestille sig, at alle bortvisning- og afskedigelsessager, arbejdsskadesager mv. skulle høre under arbejdsrettens kompetence. Misligholdelse af en aftale om fritstilling indebærer ikke samtidig et brud på overenskomsten, idet aftalen om fritstilling og overenskomsten ikke er indbyrdes sammenhængende eller forudsætningen for hinanden. Der er dermed ikke den fornødne overenskomstmæssige uoverensstemmelse til, at sagen omfattes af Arbejdsrettens kompetence, og afgørelse af sagen forudsætter derfor ikke stillingtagen til forhold af faglig karakter som forudsat i arbejdsretslovens 9.

Side 8/13 Det kræver sikker hjemmel at undtage en sag fra behandling ved de almindelige domstole, og en sådan sikker hjemmel findes ikke. På den baggrund skal sagen realitetsbehandles ved de almindelige domstole. De sagsøgte, Skole X og, har gjort gældende: Skol e Y [ ]at retten ikke har saglig kompetence til at behandle sagen, idet sagen hører under Arbejdsrettens kompetence, jf. arbejdsretslovens 9, stk. 1, nr. 1 og nr. 2. Det gøres i forlængelse heraf gældende, at den reelle retstvist i sagen for det første vedrører spørgsmål om fortolkning af LC/CO10-hovedaftalen (bilag A), som er indgået mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og Centralorganisationen af 2010, og for det andet vedrører spørgsmål om brud på organisationsaftalens lønbestemmelser i form af standsning af den fritstillede medarbejders løn i forbindelse med lockouten i april 2013. Særligt for så vidt angår spørgsmålet om fortolkning af hovedaftalen bemærkes, at hovedaftalen fastlægger en række grundlæggende principper for de overenskomstmæssige relationer mellem aftaleparterne, herunder er der i hovedaftalens 5 fastsat regler for arbejdskonflikter som f.eks. lockout. Som det også fremgår af stævningen, angår sagen spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgte var berettiget til at standse den fritstillede medarbejders overenskomstmæssige løn i forbindelse med lockouten i april 2013. Stillingtagen til dette konkrete spørgsmål forudsætter stillingtagen til det helt generelle spørgsmål om, hvorvidt fritstillede medarbejdere skal anses for omfattet af en lockout, og dermed forudsætter stillingtagen i sagen til en fortolkning af selve lockoutbegrebet og særligt en lockouts retsvirkninger, herunder en lockouts retsvirkninger for det individuelle ansættelsesforhold. Det er efter sagsøgtes opfattelse helt afgørende, at fortolkningen af lockoutbegrebet, der er en af de grundlæggende arbejdsretlige spilleregler, skal ske ved Arbejdsretten, der er nedsat bl.a. med dette fokus. Da lockoutbegrebet er fastlagt i hovedaftalens 5 indebærer stillingtagen til sagens spørgsmål således fortolkning af hovedaftalen. Og dermed er sagen omfattet af Arbejdsrettens eksklusive kompetence, jf. arbejdsretslovens 9, stk. 1, nr. 1. At spørgsmål om fortolkning af arbejdskonfliktbegrebet, herunder vedrørende arbejdskonflikters retsvirkninger for det individuelle ansættelsesforhold i relation til overenskomstmæssige rettigheder og

Side 9/13 eventuelle brud på overenskomster i denne forbindelse, skal bedømmes af Arbejdsretten, ses da også af retspraksis, der er refereret i svarskriftet og vil blive gennemgået under delforhandlingen. Sagsøgers synspunkt om, at sagsøgers lønkrav baseres på aftalen om fritstilling, bestrides. Det er således ikke korrekt, at det omhandlede lønkrav støttes på aftalen om fritstilling. Det er aftalt, at den ansatte fritstilles, men hvordan en fritstilling spiller sammen med en iværksat lockout, hvilket er sagens kerne, er helt entydigt et spørgsmål om fortolkning af hovedaftalen og de heri indeholdte muligheder for kampskridt. Kravet om betaling af løn støttes på ansættelsesaftalen (bilag E), hvoraf bl.a. fremgår, at Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst og Organisationsaftale for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler indgået mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation [ ] Medarbejderens lønkrav er således reguleret i de pågældende overenskomstaftaler, som er fremlagt som bilag F og G. Spørgsmål om berettigelsen af standsningen af medarbejderens løn i april 2013 er derfor et spørgsmål om brud på de overenskomstmæssige lønbestemmelser men ikke et spørgsmål om misligholdelse af aftalen om fritstilling. Det fremgår endvidere modsætningsvis af undtagelsesbestemmelsen i arbejdsretslovens 11, stk. 2, at sager om påståede løntilgodehavender, dvs. individuelle krav der som i denne sag støttes på en kollektiv overenskomst, som udgangspunkt skal indbringes for Arbejdsretten. Sagsøgte, Kommune Z, har gjort gældende: 2. Anbringender 2.1 Det gøres overordnet gældende, at sagen for det første vedrører spørgsmålet om, hvorledes KL s lockoutvarsel (bilag A) skulle forstås, og for det andet vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøger havde krav på løn efter overenskomsten under lockouten og dermed tillige spørgsmålet om virkningerne og følgerne af konfliktvarslet. [ ] 2.2 Som nævnt ovenfor vedrører denne sag for det første spørgsmålet om, hvordan KL s konfliktvarsel skulle forstås. Reglerne om varsling og iværksættelse af konflikt er på det

Side 10/13 kommunale område behandlet i 7 i den mellem LC og KL indgåede hovedaftale (bilag K). Det gøres gældende, at en sag om fortolkning af en konflikts omfang således er en sag om fortolkning af parternes hovedaftale og dermed et anliggende for Arbejdsretten, alt som det fremgår af arbejdsretslovens 9, stk. 1, nr. 1. Det forhold, at sager om fortolkning af konfliktvarsler behandles i Arbejdsretten, understøttes i øvrigt af, at lovligheden af konfliktvarsler ligeledes behandles af Arbejdsretten, jf. 9, stk. 1, nr. 3. At sager om fortolkning af konfliktvarsler behandles i Arbejdsretten, understøttes endvidere af, at Arbejdsretten allerede har behandlet en sag om selvsamme konfliktvarsel, hvilket skete på LC s foranledning i Arbejdsrettens dom af 16. januar 2014 i sagen AR2013.0305. Sagen blev netop anlagt ved Arbejdsretten, fordi rækkevidden af en konflikt er hjemlet i hovedaftalen. 2.3 Som ligeledes nævnt ovenfor vedrører sagen for det andet spørgsmålet om, hvorvidt C har et løntilgodehavende over for Kommune Z. C har under sagen anført, at dette spørgsmål alene beror på den mellem hende og Kommune Z indgåede fritstillingsaftale, og at kravet derfor ikke støttes på overenskomsten. Det anførte er forkert og må bero på en misforståelse. Fritstillingsaftalen indeholder ingen bestemmelser om, at der skal udbetales et bestemt talmæssigt opgjort beløb til sagsøger i fritstillingsperioden. C s krav baseres altså ikke på fritstillingsaftalen, men derimod på parternes ansættelsesaftale. C s ansættelsesbrev er fremlagt som bilag H. Det fremgår af ansættelsesbrevet, at ansættelsesforholdet var reguleret af Overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne indgået mellem KL og LC. Det var altså denne overenskomst, der bestemte, hvor meget C skulle have i løn. Den dagældende overenskomst er fremlagt som bilag J. Når C med sine faglige organisationer i

Side 11/13 ryggen påstår, at der ikke blev udbetalt løn i overensstemmelse med fritstillingsaftalen, er det altså reelt en påstand om, at hun ikke modtog løn i overensstemmelse med overenskomsten, og dermed også en påstand om, at Kommune Z har underbetalt hende og dermed overtrådt overenskomsten. Det gøres gældende, at sager om sådanne påståede løntilgodehavender der udspringer af overenskomstens regler ligeledes skal behandles af Arbejdsretten, jf. således 9, stk. 1, nr. 2, og 11. 2.4 Det følger af arbejdsretslovens 11, at sager omfattet af 9 som udgangspunkt ikke kan behandles ved de almindelige domstole. Dog følger af 11, stk. 2, at en lønmodtager undtagelsesvist kan anlægge en sag om påstående løntilgodehavender ved de alminelige domstole. Det er imidlertid en forudsætning herfor, at lønmodtageren godtgør, at dennes faglige organisation ikke agter at iværksætte fagretlig behandling af kravet. Der gøres gældende, at der i nærværende sag ikke er tvivl om, at C s faglige organisationer er indstillet på at forfølge kravet, idet disse optræder som mandatar for hende i sagen. Det bemærkes i forbindelse hermed, at lønmodtagere og disses organisationer ikke frit kan vælge mellem, om en sag skal anlægges ved de almindelige domstole eller i det fagretlige system, jf. således U2007.1569H. Af denne afgørelses præmisser fremgår blandt andet: Det kan ikke antages, at det i et tilfælde, hvor den faglige organisation er indstillet på at forfølge et eventuelt krav, har været tilsigtet at give frit valg mellem det fagretlige system og domstolene. 2.5 Sammenfattende gøres det således gældende, at at at denne sag vedrører et påstået løntilgodehavende og en fortolkning af KL s konfliktvarsel (bilag A), sådanne sager er omfattet af Arbejdsrettens kompetence, jf. arbejdsretslovens 9 og 11, dette understreges af, at LC og Danmarks Lærerforening optræder som mandatar for C,

Side 12/13 at at at sagen således ikke kan behandles ved de almindelige domstole, jf. arbejdsretslovens 11, sager, der hverken kan behandles ved de almindelige domstole eller i boligretten, skal afvises, jf. retsplejelovens 232, og nærværende sag derfor skal afvises. Rettens begrundelse og afgørelse Sagsøgerne har i disse sager fremsat krav om betaling af løn under en lockout af medlemmer af blandt andre Danmarks Lærerforening og Frie Skolers Lærerforening. Sagernes hovedspørgsmål er, om sagsøgerne som fritstillede medarbejdere var omfattet af den iværksatte lockout, eller om de som følge af deres fritstilling skal behandles anderledes end de øvrige medlemmer af deres respektive fagforeninger. En afgørelse af dette spørgsmål kræver dels en bevismæssig vurdering af, hvilke medlemmer der var omfattet af de af Moderniseringsstyrelsen og Kommunernes Landsforening udsendte konfliktvarsler, og dels en fortolkning af bestemmelserne om arbejdsstandsning, herunder lockout, og retsvirkningerne heraf. Reglerne herom fremgår af de hovedaftaler, som er indgået mellem Lærernes Centralorganisation og Finansministeriet og Kommunernes Landsforening, samt de tilhørende relevante fællesoverenskomster. Uenighed om fortolkning af hovedaftaler og kollektive overenskomster om løn- og arbejdsforhold afgøres ifølge arbejdsretslovens 9, stk. 1, nr. 1 og 2, af Arbejdsretten. Sådanne sager kan ikke anlægges ved de almindelige domstole, medmindre det godtgøres, at vedkommende faglige organisation ikke agter at iværksætte fagretlig behandling af kravet, jf. 11, stk. 2. Danmarks Lærerforening og Frie Skolers Lærerforening har ikke opgivet at forfølge sagsøgernes krav. Retten finder derfor, at sagsøgerne mod de sagsøgtes indsigelse ikke har ret til at få spørgsmålet vedrørende deres krav om betaling af løn behandlet ved de almindelige domstole. Retten tager derfor de sagsøgtes afvisningspåstande til følge. Sagsomkostninger De sagsøgte har fået fuldt medholdt i sagerne og tillægges derfor sagsomkostninger som nedenfor bestemt, jf. retsplejelovens 312, stk. 1. Retten har ved afgørelsen heraf taget hensyn til sagernes omfang, forløb, udfald og sagernes principielle karakter. Det er endvidere tillagt vægt, at de

Side 13/13 tre sager er hovedforhandlet sammen. De tilkendte sagsomkostninger dækker passende udgifter til advokatbistand. Thi kendes for ret: Sagerne afvises. Sagsøger, Lærernes Centralorganisation for Frie Skolers Lærerforening som mandatar for A, skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til sagsøgte, Skole X med 12.500 kr. Sagsøger, Lærernes Centralorganisation for Frie Skolers Lærerforening som mandatar for B, skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til sagsøgte, Skole Y, med 12.500 kr. Sagsøger, Lærernes Centralorganisation for Danmarks Lærerforening som mandatar for C, skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til sagsøgte, Kommune Z, med 18.750 kr. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8a. Barbara H. Christiansen Bjarne BjørnskovJensen René T. Olsen kst. dommer dommer dommer Udskriftens rigtighed bekræftes. Retten i Hillerød, den 20. januar 2015. Helle Christensen, overassistent