Fremtidens kommune Planstrategi & Agenda 21-strategi December 2007
Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Indledning 4 Sundhed 5 Bæredygtighed 6 Kvalitet 7 Levevilkår 10 Infrastruktur 12 Erhverv 14 Status 16 Offentliggørelse 19 Udarbejdet af Norddjurs Kommune, Udviklingsafdelingen Kontakt: Tina Degn Rasmussen, tlf. 89 59 40 71, mail: tdr@norddjurs.dk Jesper Due, tlf. 89 59 40 84, mail: jd@norddjurs.dk Kirsten Bjerg, tlf. 89 59 40 72, mail: kib@norddjurs.dk 2
Forord Norddjurs Kommune er nu et år gammel. Vi er kommet godt fra start og er nu klar til at præsentere politikernes bud på, hvad vi arbejder hen imod. Den udarbejdede strategi og den vision, som kommunalbestyrelsen arbejder efter, vil betyde, at Norddjurs inden år 2021 bliver kendt som den grønne kommune, der ved sit tydelige særpræg i form af den flotte natur og lange kystlinie, er et attraktivt sted at være. en kommune i vækst, som er baseret på en bæredygtig udvikling med særligt fokus på energi, og med respekt for områdets natur- og kulturværdier. en kommune, som vokser med udgangspunkt i egne og Djurslands styrker. et område, hvor det er nemt at komme til, fra og rundt. en kommune, som er baseret på dialog, åbenhed og medindflydelse. Revision af kommuneplanen Med vedtagelse af planstrategien besluttes det, at der foretages en fuldstændig revision af kommuneplanen. Kommuneplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i de gældende kommuneplaner samt regionplanen for Århus Amt. Kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune har valgt at lade planstrategien og Agenda 21-strategien være en del af den samme proces, fordi mange af de valg, der træffes i planspørgsmål, og de visioner, vi har for Agenda 21, skal ses i sammenhæng. Kommunalbestyrelsen ønsker, at rigtig mange borgere tager imod udfordringen om at debattere politikernes udmeldinger om fremtiden i Norddjurs. Tidspunkter og steder for dialog med borgerne vil blive annonceret i lokalaviserne og på kommunens hjemmeside www.norddjurs.dk Venlig hilsen Torben Jensen Borgmester
Norddjurs Norddjurs Kommune har en markant geografisk placering centralt i Danmark som den nordlige halvdel af Djursland. Kommunen har potentiale til vækst og udvikling med udgangspunkt i sammenhængen til det Østjyske Bybånd og Region Midtjylland. Kommunen har særlige kvaliteter som Danmarks bedst beliggende yderområde. Kommunalbestyrelsen ønsker, at ændre kommunens status fra yderområde til vækstområde. Det er derfor væsentligt, at planlægningen: Alle kommuner skal inden udgangen af den første halvdel af valgperioden udarbejde en planstrategi og en lokal Agenda 21-strategi. Sundhed Bæredygtighed Kvalitet er helhedsorienteret udformes med respekt for natur, miljø og landskab følges op af investeringer i infrastrukturen rækker ud over kommunegrænsen Men udvikling i Norddjurs Kommune sker ikke isoleret. Uanset den planlægningsmæssige indsats internt i kommunen vil samarbejde og relationer på kryds og tværs være afgørende for kommunens fremtidige positive udvikling. Målet er det gode samarbejde lokalt, regionalt og internationalt. Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der skal være tre gennemgående temaer i strategierne: Det skal tilstræbes, at alle projekter vurderes i henhold til disse temaer og om nødvendigt opkvalificeres. På de følgende sider beskrives de tre temaer og hvad det er, kommunalbestyrelsen arbejder for. Lovgrundlaget Planstrategien skal i henhold til planloven indeholde følgende: Oplysninger om den planlægning, der er gennemført efter de seneste revisioner af de nugældende kommuneplaner Kommunalbestyrelsens vurdering af og strategi for udviklingen Beslutning om hel eller delvis revision af kommuneplanen Agenda 21-strategien skal i henhold til planloven indeholde de politiske målsætninger for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede inden for følgende indsatsområder: Mindskelse af miljøbelastningen Fremme af en bæredygtig udvikling og byomdannelse Fremme af biologisk mangfoldighed Inddrage befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde Fremme samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold. Agenda 21 er indarbejdet i planstrategien.
Sundhed Som led i kommunalreformen har kommunen fået overdraget en række opgaver inden for forebyggelse og sundhedsfremme. Det er en stor og ny udfordring for Norddjurs Kommune. Region Midtjylland har gennemført en undersøgelse af borgernes sundhed og livsstil, og på baggrund heraf er der udarbejdet en sundhedsprofil for borgerne i Norddjurs Kommune. Sundhedsprofilen viser bl.a., at der i Norddjurs Kommune er et forholdsmæssigt højt antal borgere med kroniske sygdomme, samt mange med sundheds(u)vaner, der bl.a. består i overvægt, rygning og for lidt motion, livsstile, der er risikofaktorer i forhold til sundhedstilstanden i kommunen. Kommunalbestyrelsen vil igangsætte en række tiltag for at ændre kommunens sundhedsprofil i positiv retning, og sundhed skal indtænkes i alle de områder, som kommunen beskæftiger sig med. Det er indlysende at udnytte kommunens potentialer i form af kyst, landskab og natur i disse bestræbelser. Det kan f.eks. ske ved at skabe tilgængelighed i form af gode vej- og stiforbindelser til det åbne land, kyster og skove og at skabe gode rammer for fritidsliv. Levevilkårene har for mange mennesker indflydelse på den oplevede sundhed. Derfor har borgernes sundhed i høj grad at gøre med forbedringer af nærmiljø, skoleveje, cykelstier, idrætstilbud og renheden i det omgivende miljø. Borgernes sundhed relaterer også til det foreningsmæssige og professionelle regi, og til kulturelle og sociale forhold.
Bæredygtighed Agenda 21 betyder dagsorden for det 21. århundrede og er betegnelsen for det regelsæt, der sigter på at skabe en bæredygtig verden. Det handler blandt andet om, at vi skal passe på miljøet og sikre sundhed for borgerne. Sundhed i form af et godt miljø, rent vand, gode boliger og grønne områder, men også sundhed i form af tilbud, der skal hjælpe det enkelte menneske til det gode liv og samtidig sikre ressourcer til de kommende generationer. Kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune ønsker at yde sit bidrag til, at kommunen samlet kan leve op til de internationale forpligtelser til at værne om det globale miljø. Agenda 21 er af en sådan karakter og et omfang, at det er nødvendigt, at både borgere, virksomheder, foreninger og kommunen i fællesskab og hver især bidrager positivt, hvor det er muligt. I den sammenhæng er ingen tiltag for små. Det kan være de tiltag, som enkeltpersoner bidrager med i deres hverdag, f.eks. at ophøre med brug af pesticider i haverne, at gøre brug af miljøvenlige vaskemidler, reducere elforbruget ved at anskaffe lavenergiapparater, gennem omtanke ved brug af eludstyr, vælge miljøvenlige transportmidler, fyre rigtigt i brændeovne, sortere affald eller øge genbrugstanken. Kommunens virksomheder kan benytte eller omlægge produktionen til den bedste og mest miljørigtige teknologi, være opmærksomme på materialernes livscyklus og genanvendelighed samt være opmærksomme på udvikling og anvendelse af mere miljøvenlige erstatningsprodukter. Kommunalbestyrelsen vil se på egne muligheder for i højere grad at værne om miljøet. Det gælder her om at reducere kommunens energiforbrug. Kommunalbestyrelsen har på den baggrund vedtaget, at kommunen skal være vedvarende energi-kommune, og at indarbejde miljøhensyn som en integreret del af den kommunale virksomhed. Herudover vil kommunalbestyrelsen i samarbejde med borgere, institutioner, foreninger og virksomheder tage initiativer til miljørigtige tiltag og projekter. Det er værdien af de samlede tiltag, der tæller. Ren uge
Kvalitet Norddjurs Kommune tilvejebringer servicetilbud til borgerne hver dag syv dage om ugen, 365 dage om året. Servicetilbuddene skal udvikles, så de matcher fremtidens livsstil og moderne borgeres behov. Her skal være fokus på at anvende de nyeste teknologier, der sikrer åbenhed og gennemsigtighed i kommunikationen med borgerne, og en effektiv produktion af service- og myndighedsopgaver. Serviceudbuddene skal skabe de bedste rammer for at bo, leve og arbejde i Norddjurs Kommune. De skal understøtte visionen om at være den foretrukne bosætningskommune for familier og virksomheder. Undervisningstilbud til børn og unge skal tilrettelægges, så de understøtter den fremtidige udvikling af mere vidensbaserede og kreative erhverv f.eks. ved at etablere kreative læringsmiljøer for børn og unge, så flere af kommunens unge får en kompetencegivende uddannelse. Service- og myndighedsopgaverne skal udvikles med udgangspunkt i en høj grad af nytænkning, faglighed og professionalisme, der lever op til nationale krav og standarder. Det skal desuden ske i dialog med brugerne, med høj grad af decentralt råderum og ansvar, og gennemføres, så Norddjurs Kommune lever op til sine personalepolitiske værdier: Sund fornuft, ligeværdighed, åbenhed og dialog. Myndighedsopgaverne skal også understøtte udviklingen af kommunens rolle som en god bosætnings- og erhvervskommune, på områder som f.eks. byggesagsbehandling, miljøgodkendelser og gennem en proaktiv kommune- og lokalplanlægning. Kvalitet i den offentlige service handler i høj grad også om god økonomisk planlægning. Kommunalbestyrelsens udfordring er at føre en økonomisk politik, der sigter mod at skabe stabilitet og en høj grad af forudsigelighed. Den økonomiske politik skal medvirke til, at der kan laves langsigtet planlægning. 7
Levevilkår Ørsted Gjesing Allingåbro Auning Byzonebyer Vivild Nørager Byer med særlig udviklingsstatus Kommunalbestyrelsen ønsker at øge befolkningstallet i kommunen. Norddjurs Kommune har mange kvaliteter, der understøtter bosætning, og har mulighed for at udvikle nye botilbud til moderne familier og profilere sig i forhold til særlige mål- og aldersgrupper. Konkurrencen mellem Fjellerup Glesborg Ørum Lyngby Trustrup Bønnerup Gjerrild Hammelev Grenaa Enslev Ålsø Ålsrode Glatved Voldby kommunerne om at øge befolkningstallet er stigende. Norddjurs Kommune skal derfor være klar til at løse denne udfordring i forhold til bosætning og service. Det skal sikres, at kommunens styrkepositioner udnyttes optimalt. Det er væsentligt, at udfordringen løses i et tæt samarbejde mellem borgere, erhvervsliv, foreninger og kommune. Der er behov for at se differentieret på de enkelte byer og landområder. Forskelligheden kan være en styrke og et aktiv i forhold til at få profileret de enkelte områders kvaliteter. Kommunalbestyrelsen ønsker, at der skal være varierede muligheder for at bo i byen og på landet, og at der er mulighed for udvikling. Grenaa, som er den største by på Djursland, skal fortsat være center for offentlig og privat service. Grenaa og Auning skal være centre for udvikling af henholdsvis den østlige og den vestlige del af kommunen, samtidig med at der også er mulighed for udvikling i de øvrige byzonebyer i kommunen. Landsbyer, der ønsker mulighed for udvikling, skal afgrænses i kommuneplanen, således at den udvikling, der sker, sker inden for landsbyafgrænsningen. Der skal til enhver tid være udlagt områder til boligformål, som modsvarer ønsker fra moderne familier om bosætning på Norddjursland. Områder, som skaber rammer for det gode liv. Rammerne for boligområder skal udlægges under iagttagelse af de tre overordnede temaer: Bæredygtighed, kvalitet og sundhed. Eksempler på styrker: Flot natur Mange arbejdspladser Kystnære bomuligheder Kulturel mangfoldighed Grenaa >15.000 indbyggere Konkurrencedygtigt prisniveau på boliger Udnyttelig potentiale i bygningsmassen i landområderne God beliggenhed i forhold til Århus og Randers (pendlere) Befolkningstallet øges som følge af ferieophold i kommunen 10
Kommunalbestyrelsen vil arbejde for: At der er pasningsgaranti i et af kommunens dagtilbud. Det betyder, at der anvises en plads i et alderssvarende dagtilbud til alle børn i alderen fra 26 uger og indtil barnets skolestart. Norddjurs Kommune har en bred vifte af dagtilbud med mulighed for at få børnene passet i lokatområdet At uddannelsesniveauet generelt forbedres, blandt andet ved tilbud om kortere videregående uddannelser Til stadighed at have en skolestruktur, der tager hensyn til nærhed og faglighed At bæredygtig kultur og fritid bygger på engagerede borgere, som føler ejerskab og tager ansvar for udviklingen og dermed både bidrager til og er en del af fællesskabet. De mange foreninger skal fortsat være dialogpartner for initiativer At den fremtidige vækst i kommunen baseres på en bæredygtig udvikling med særlig fokus på energi. Både erhvervslivet og de grønne foreninger involveres som centrale aktører At kommunen fortsat vil være socialt bæredygtig med en bred vifte af bo- og aktivitetstilbud til ældre og handicappede borgere At kommunens mange aktivitets- og servicetilbud bliver tilgængelige for alle grupper af borgere At der igangsættes en analyse af Kolindsunds fremtid i samarbejde med Syddjurs Kommune 11
Infrastruktur adgang til Randersområdet. Grenaa-Varberg-ruten er en betydende transportforbindelse mellem Region Midt og Vestsverige, som bl.a. forbinder erhvervsområderne i Midtjylland med erhvervsområderne i Vestsverige. Kommunalbestyrelsen ønsker at medvirke til, at færgeruten kan fungere så optimalt som muligt. I det informations- og videnssamfund, som dagens Danmark har udviklet sig til, har IKT en stadig større betydning, såvel i borgernes dagligdag som erhvervsmæssigt. Kommunalbestyrelsen mener derfor, at det er vigtigt, at alle kommunens borgere og virksomheder får mulighed for at tilslutte sig optimale IKT-forbindelser. (IKT er Informations- og Kommunikations-Teknologi). Infrastrukturen binder kommunen sammen og forbinder den med omverdenen. Infrastrukturen har stor betydning for bosætning, erhvervsliv og borgerne, og kommunalbestyrelsen ønsker, at der skal være gode fysiske forbindelser lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Infrastrukturen skal være med til at understøtte den positive udvikling, som kommunalbestyrelsen ønsker. For at skabe bedre forbindelser til omverdenen fra Djursland vil kommunalbestyrelsen fortsat arbejde for, at det nordlige hængsel ved Assentoft etableres. Kommunalbestyrelsen vil arbejde for en opgradering af de overordnede vejforbindelser (ruterne 15 og 16), så de på bedst mulig vis kan forbinde Djursland med den øvrige region og medvirke til at skabe regional samhørighed og balance. Ekspansionen på Grenaa Havn medvirker til at skabe et øget behov for en opgradering af det overordnede vejnet og anlæggelsen af en omfartsvej nord om Grenaa. Kommunalbestyrelsen ser gerne, at lufthavnen i Tirstrup styrkes ved anlæggelsen af en motorvej på hele strækningen mellem lufthavnen og Århus. Motorvejen vil som sideeffekt medvirke til opgradere Århus-Grenaavejforbindelsen og øge tilgængeligheden til det sydlige og østlige Djursland. Der er samtidigt behov for bedre nord-sydgående forbindelser, så tilgængeligheden til de nordlige boligog sommerhusområder i kommunen forbedres. Samtidigt er der behov for at forbedre kommunens tilbud om offentlig transport, så der er attraktive og brugbare alternativer til kørsel i bil. Det er i den forbindelse nødvendigt, at der er gode omstigningsmuligheder. Kommunens tilbud om kollektiv transport skal sikre, at borgere med særlige behov har adgang til fleksible transportmuligheder. Kommunalbestyrelsen mener, at cykelruterne skal udbygges og forbindes til et samlet cykelstinet, til gavn for kommunens borgere og turister. Det øvrige stinet ønskes også udbygget. Kommunalbestyrelsen går ind for en fast forbindelse over/under Randers Fjord for at forbedre Djurslands 12
Fakta Veje: De vigtigste overordnede veje i kommunen er hovedvejene A 15 (Århus- Grenaa) og A 16 (Randers-Grenaa), som er forbindelsesveje mellem Djursland og den jyske motorvej. Der er desuden flere betydende kommunale veje, bl.a. fordelingsvejene i Grenaas byområde, Nordkystvejen og vejen fra Ålsø mod Glatved. Busser: Flere regionale busruter betjener kommunen internt og eksternt. De vigtigste knudepunkter er Grenaa Trafikterminal og Auning. Grenaas byområde betjenes med bybusser. Jernbaner: Grenaa-Århus-banen forbinder stationsbyerne Grenaa og Trustrup med det vestlige Djursland, Århus-området og den jyske længdebane. Der kører både passager- og godstog på banestrækningen. Færger: Grenaa-Varberg ruten er en vigtig transportforbindelse mellem Jylland og Vestsverige. Færgen sejler fra Sydhavnen i Grenaa, og den medtager lastbiler, personbiler og passagerer. Anholtfærgen, som er kommunal, er forbindelsen mellem Anholt og fastlandet. Den sejler fra Sydhavnen i Grenaa til Anholt Havn. Færgerne mellem Voer og Mellerup og Udbyhøj-færgen gør det muligt at passere Randers Fjord. Lufthavne: Lufthavnen i Tirstrup har nationale og internationale ruter. Den ligger i Syddjurs Kommune i kort afstand fra Norddjurs Kommune. Cykelruter: Flere cykelruter er med til at binde kommunen sammen. Bl.a. cykelstierne i Grenaaområdet samt Nordsø- og Gjerrildbanestierne. IKT- struktur: Bredbåndsnettet er ret udbygget over hele kommunen Der er flere udbydere i byområderne og dele af landområderne, og Djurslands.net er et tilbud i kommunens landområder. Kommunalbestyrelsen vil arbejde for: En opgradering af de overordnede vejforbindelser (ruterne 15 og 16) Etablering af det nordlige hængsel ved Assentoft. (Hængslet ligger uden for kommunens område) En udbygning af kommunens nord-sydgående vejforbindelser En fast forbindelse over/under Randers Fjord nordøst for Randers Motorvej på hele strækningen mellem Århus og lufthavnen i Tirstrup. (Det aktuelle vejstykke ligger uden for kommunens område) En ny omfartsvej nord om Grenaa Fortsat opgradering af Grenaa-banen Mulighed for optimale IKTforbindelser for alle kommunens borgere og virksomheder Forbedring af de kollektive transporttilbud Udbygning af kommunens cykelruter, og at de bliver forbundet til et samlet cykelstinet Udbygning af det øvrige stinet Styrkelse af transportkorridoren over Djursland til Sverige 13
Erhverv Ørsted Gjesing Allingåbro Auning Vivild Nørager Byer med erhvervsområder Byer med særlig udviklingsfokus Norddjurs Kommune er karakteriseret af traditionelle erhverv som landbrug, fiskeri og industri, samtidig er traditionelle håndværksfag og turisme en del af billedet. Globaliseringen medvirker til, at arbejdspladser flyttes mod øst Østeuropa eller Østen. Mønstret er, at produktionen flyttes, men udvikling, salg og logistik fastholdes i Danmark. Aktuelt ser der ud til at være et potentiale for fortsat udvikling af produktionsvirksomheder i Norddjurs Kommune. Kommunalbestyrelsen ønsker at støtte udviklingsmulighederne for eksisterende erhverv samtidig med, at der skabes optimale rammer for nye virksomheder og iværksættere. Kommunalbestyrelsens fokus er: at kommunen skal være aktiv på området vedvarende energi og i samarbejde med lokale, regionale og internationale parter arbejde for at øge produktionen og forbedre udnyttelse af vedvarende energi. Bønnerup Glesborg Ørum Grenaa nord Lyngby Voldby Grenaa syd Trustrup at der skal arbejdes med at danne netværk eller klynger mellem virksomheder, hvor der er tydelige kompetencer i Norddjurs Kommune, nemlig indenfor fiskeri/ landbrug/fødevarer, landbrug/bioenergi, den grafiske industri, traditionelle håndværk, visse metalvirksomheder og turisme. at støtte arbejdet med de nye muligheder, der opstår som følge af væksten i oplevelsesøkonomien, hvor særligt iværksætteres behov for inspiration, rådgivning og viden skal i fokus. at understøtte arbejdet med nye aktiviteter, attraktioner og events, som skaber opmærksomhed og kan tiltrække flere besøgende og turister bedst muligt. Ønsket om at skabe optimale rammer betyder også, at kommunalbestyrelsen vil arbejde for erhvervsudvikling ud fra helhedssyn, der sikrer et samspil med levevilkår og infrastruktur, ligesom kommunalbestyrelsen ønsker, at Norddjurs Kommune er kendt som en serviceorienteret, fleksibel og effektiv kommune. Kommunalbestyrelsen vil arbejde for: Norddjurs Kommune som vedvarende energikommune og Anholt energi-ø Èn indgang til kommunal erhvervsservice Erhvervsudvikling i samarbejde med andre (se under Erhvervssamarbejder) Særlige vilkår for udvikling af virksomhedsklynger Samarbejde mellem erhvervsvirksomhederne og uddannelsesinstitutionerne om efteruddannelse af den arbejdskraft, der efterspørges Detailhandelsplanlægning, der afspejler udbud og efterspørgsel Styrkelse af mulighederne for rekruttering af arbejdskraft til private og offentlige virksomheder En bæredygtig kommune, hvor borgere med nedsat erhvervsevne kan opnå og fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet Nye erhvervsområder ved de primære veje Udvikling af Grenaa Nordhavn (en af de ti største havne i Danmark) som trafikhavn Udvikling af Grenaa Sydhavn som fiskerihavn, erhvervs-, bolig og fritidsområde Udvikling af Bønnerup Havn som fiskerihavn, lystbådehavn og ferie-/fritidsområde 14
Erhvervssamarbejder Norddjurs Kommune har sammen med Syddjurs Kommune dannet Djurslands UdviklingsRåd DUR. DUR arbejder for at styrke erhvervsudviklingen på Djursland. Væksthus Midtjylland: Væksthus Midtjylland samarbejder med erhvervskontorerne i hele Region Midtjylland for den bedst mulige støtte til virksomhedsudvikling. Djursland Erhverv: Djurslands Erhvervsråd er det fælles erhvervsråd for Norddjurs og Syddjurs Kommuner. Djurslands Erhvervsråd arbejder med erhvervsudvikling og repræsenter alle typer af erhverv i de to kommuner. Destination Djursland: Destination Djursland er den fælles organisation på turismeområdet i Norddjurs og Syddjurs Kommuner. Destination Djursland arbejder med turismeudvikling. 7-kommunesamarbejdet: 7-kommunesamarbejdet er et erhvervsmæssigt samarbejde mellem kommunerne: Favrskov, Norddjurs, Odder, Samsø, Skanderborg, Syddjurs og Århus. Samarbejdet er et erhvervsudviklingssamarbejde med det formål at udvikle, planlægge og gennemføre erhvervsfremmende initiativer. Datagraf Stefco 15
Status Planstrategien skal indeholde oplysninger om de aktiviteter, der er gennemført siden den seneste revision af Kommuneplanen, som fandt sted i 2005. Baggrunden for dette er, at kommunalbestyrelsen skal have mulighed for at vurdere, om planlægningen og de efterfølgende handlinger har været hensigtsmæssige, og på baggrund heraf træffe beslutning om, hvilken strategi kommuneplanen skal følge de kommende år. I nærværende statusafsnit, der rummer oplysninger fra de tidligere fire kommuner Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og Sønderhald, er der alene fokuseret på den gennemførte planlægning, der har fundet sted i kommunerne siden sidste revision af kommuneplanerne. Kommuneplan-revision Kommune Vedtaget Revisionsform Beskrivelse Grenaa Nov. 2006 Delvis revision Tema Vækst i Grenaa Kommune Nørre Djurs Dec. 2006 Delvis revision Fokus på landdistriktsudvikling og bosætning Rougsø Nov. 2006 Ny kommuneplan Sønderhald Ny kommuneplan Tillæg til kommuneplan 1998-2010 for Grenaa Kommune Tillæg nr. Vedtaget Beskrivelse 10 20.01.2004 Udvidelse F Grenaa Havn (Nordhavnen) 12 17.05.2005 Åbyen 16 29.08.2006 Vækst i Grenaa Kommune. 17 27.05.2006 Boligområde på Nordbakken i Trustrup 18 25.04.2006 Centerformål, Dampvæverigrunden 19 10.04.2007 Erhvervsområde ved Hessel 20 10.04.2007 Udvidelse af 70 db(a) området på Grenaa Havn Tillæg til kommuneplan 1999 2011 for Nørre Djurs Kommune Tillæg nr. Vedtaget Beskrivelse 8 05.10 2006 Sommerhusområde Fjellerup - Fløden 16
Tillæg til kommuneplan 2005 2017 for Rougsø Kommune Tillæg nr. Vedtaget Beskrivelse 42 05.12.2006 Bolig- og butiksområde i Ørsted Tillæg til kommuneplan 2004 2016 for Sønderhald Kommune Tillæg nr. Vedtaget Beskrivelse 1 14.06.2005 Gocartbane i Drammelstrup 2 14.06.2005 Boligområde ved Tårupvej 4 14.06.2005 Centerformål ved Centervej og Vestergade 6 26.04.2006 Boligområde ved Moselunden i Auning Lokalplaner, tidligere Grenaa Kommune Følgende lokalplaner er vedtaget siden beslutningen om at revidere kommuneplanen delvist: Lokalplan nr: Vedtaget Beskrivelse 161 20.01.2004 Udvidelse af Grenaa Havn (Nordhavnen) 163 17.08.2004 Boligbebyggelse i Ågade 164 17.05.2005 Åbyen 165 09.08.2005 Boligbebyggelse ved Solsikkevej 167 28.11.2005 Boligbebyggelse ved Hestehaven 169 28.11.2006 Sommerhusområde ved Fuglsang 170 28.02.2006 Sommerhusområde ved Lyngvej 171 25.04.2006 Dampvæverigrunden (Område til centerformål) 172 27.06.2006 Boligområde på Nordbakken i Trustrup 174 10.04.2007 Erhvervsområde ved Hessel Lokalplaner, tidligere Nørre Djurs Kommune Kommunalbestyrelserne i hhv. Nørre Djurs Kommune og Norddjurs har, siden beslutningen om at foretage en delvis revision af kommuneplanen, vedtaget seks lokalplaner. Lokalplan nr. Vedtaget Beskrivelse 78 16.06.2005 Offentligt område område til parkering ved Fjellerup Strand 79 29.06.2006 Boligområde i Gjerrild 80 05.10.2006 Sommerhusområde Fjellerup - Fløden 81 29.06.2006 Boligområde i Fjellerup - Strandparken 82 05.10.2006 Boligområde i Bønnerup Skibsbyggervej/Gl. Bønnerupvej 84 06.06.2007 Sommerhusområde Fjellerup - Bækkelund Lokalplaner, tidligere Rougsø Kommune Kommunalbestyrelserne i hhv. Rougsø og Norddjurs kommuner har vedtaget fem lokalplaner siden kommuneplanforslaget er blevet udarbejdet: Lokalplan nr. Vedtaget Beskrivelse 94-301 09.05.2006 Boligområde i Holbæk 95-121 05.09.2006 Boligområde ved Udbygårdevej i Allingåbro 96-601 05.12.2006 Bolig- og Butiksområde i Ørsted 97-409 10.04.2007 Jordbrugsparceller i Nørager 98-517 10.04.2007 Jordbrugsparceller i Vivild Lokalplaner, tidligere Sønderhald Kommune Kommunalbestyrelserne i hhv. Sønderhald og Norddjurs kommuner har vedtaget syv lokalplaner, siden kommuneplanforslaget er blevet udarbejdet: Lokalplan nr. Vedtaget Beskrivelse 178 16.06.2004 Boligområde ved Mortensensvej i Auning 180 14.06.2005 Gocartbane i Drammelstrup 182 14.06.2005 Centerformål ved Centervej og Kirkegade i Auning 183 14.06.2005 Centerformål ved Centervej og Vestergade i Auning 184 14.06.2005 Boligområde ved Tårupvej (Bakkesvinget) 188 26.04.2006 Boligområde ved Moselunden i Auning 190 14.04.2006 Boligområde ved Kirkegade i Auning 17
Kommuneplantillæg Norddjurs Kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune har vedtaget fire kommuneplantillæg siden 1. januar 2007. Tillæggene skal indarbejdes i Kommuneplanen rammeområder i forbindelse med den forestående revision. Tillæg nr. Vedtaget Beskrivelse 23 02.10.2007 Boligområde ved Fuglsang (tidligere Grenaa Kommune) 24 02.10.2007 Boligområde i Lyngby (tidligere Grenaa Kommune) 9 03.07.2007 Bibliotek og borgerservice i Auning (tidligere Sønderhald Kommune) 10 02.07.2007 Sommerhusområde ved Bønnerup Strand (tidl.nørre Djurs Kommune) Lokalplaner Norddjurs Kommunalbestyrelsen i. Norddjurs kommune har vedtaget seks lokalplaner siden 1. januar 2007: Lokalplan nr. Vedtaget Beskrivelse 1 03.07.2007 Ridesportscenter i Dolmer 2 02.10.2007 Boligområde ved Fuglsang i Grenaa 3 03.07.2007 Bibliotek og Borgerservice i Auning 4 02.10.2007 Boligområde i Lyngby 5 02.10.2007 Boligområde i Nørager 6 02.10.2007 Sommerhusområde ved Bønnerup strand 18
Offentliggørelse Fremtidens Norddjurs I perioden 9. januar til 31. marts 2008 inviterer Norddjurs Kommune borgerne til dialog om, hvordan kommunen skal udvikle sig. Send dit indlæg om planstrategien og få et svar på hjemmesiden www.norddjurs.dk/fremtidensnorddjurs Planlægningsmedarbejderne deltager også gerne i arrangementer i foreninger, institutioner og virksomheder og svarer på spørgsmål og samler gode ideer til Norddjurs Kommunes første kommuneplan. Kom til Åben Kommune-arrangementer på Grenaa Rådhus og i administrationsbygningerne i Allingåbro og Glesborg. Læs program, datoer og tidspunkter på hjemmesiden. Svejsning. Stefco, Ørum. 19
20