Bilag - Bemærkninger og lovgivning (Jf. Kulturstyrelsens vejledning om beskyttede sten og jorddiger og Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser) Sten- og jorddiger er kulturarv og fortæller historie. Sten- og jorddiger defineres som menneskeskabte linjeformede forhøjninger etableret af sten, jord, græstørv, lyngtørv, tang eller andre materialer, som fungerer eller har fungeret som hegn eller har haft til formål at markere administrative skel eller ejendoms- og anvendelsesmæssige skel i landskabet. Digerne fungerede først og fremmest som hegn, der skulle beskytte afgrøderne mod løsgående husdyr og til sikring af, at husdyrene ikke gik ind på anden mands jord eller ødelagde skove. Efter museumslovens 29 a, stk. 1, må der ikke foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger eller lignende. Efter museumslovens 29 j, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelsen i museumslovens 29 a, stk. 1. Museumslovens 29 a er en forbudsbestemmelse, hvis formål er at sikre sten- og jorddiger som kulturhistoriske spor og sikre de biologiske og landskabelige interesser, der knytter sig til digerne. Det fremgår af lovens forarbejder og fast praksis, at det ikke er tilstrækkeligt til at meddele dispensation, at der er påvist driftsmæssige eller økonomiske interesser i, at diget fjernes, og der skal ved væsentlige indgreb være en væsentlig samfundsmæssig interesse, som kan begrunde en tilsidesættelse af de bevaringsinteresser, som forbudsbestemmelsen skal sikre. Den konkrete vurdering af, om, der kan meddeles dispensation, skal i øvrigt ske ud fra en landskabelig, kulturhistorisk og biologisk vurdering. Med formuleringen, at der kun "i særlige tilfælde" kan dispenseres fra forbuddet mod tilstandsændringer, er det angivet, at der kun sjældent kan gøres egentlige undtagelser, og Natur- og Miljøklagenævnets generelle praksis for dispensation til nedlæggelse, herunder nedlæggelse i forbindelse med landbrugsdrift, er i overensstemmelse hermed restriktiv. Hvilke diger er beskyttede og hvor fremgår beskyttelsen? Det er Kulturstyrelsen, som er myndighed på den vejledende udpegning af beskyttede- sten og jorddiger, som kan ses på arealinformation (http://kort.arealinfo.dk/) på Danmarks miljøportal (http://miljoeportal.dk/). Afgrænsningen af de diger, der er omfattet af beskyttelsen af sten og jorddiger, er fastlagt i digebekendtgørelsen (Bkg nr. 1190 af 26. september 2013). Følgende diger er beskyttet efter museumslovens 29 a, stk. 1: 1. Stendiger, 2. offentligt ejede diger, 3. diger på eller ved beskyttede naturtyper og 4. diger angivet på 4cm kort. (Diger angivet for det pågældende område i Geodatastyrelsens kortværk (1:25.000) i den seneste udgave forud for den 1. juli 1992)
Kommuner har mulighed for at lave deres egen registrering af beskyttede sten- og jorddiger, hvilket skal godkendes af Kulturstyrelsen. En lokal udpegning vil ikke ændre på forudsætningen for, hvilke diger, der har kulturhistorisk, biologisk eller landskabelig værdi. Kommunen har dog mulighed for at omfatte flere diger end lovgivningen giver grundlag for. Det vurderes at en lokal udpegning vil kræve store ressourcer, idet alle registrerede diger skal gennem gennemgås i forhold til gamle kort og luftfotos, og dertil kommer besigtigelser og evt. konstateringer af uoverensstemmelser mellem udpegning og virkeligheden, som der skal følge op på. Retningslinjer for dispensation Retningslinjerne i dette afsnit er udarbejdet på baggrund af lovbemærkningerne (Naturbeskyttelsesloven 1992), Naturklagenævnets praksis samt afgrænsningen af umiddelbart beskyttede diger. Følgende tre kriterier er væsentlige for at vurdere, om et dige, som er beskyttet efter bekendtgørelsens 1, konkret er beskyttelses-værdigt: - digets landskabelige betydning - digets kulturhistoriske betydning - digets biologiske betydning. Hvis et dige skal tages ud af beskyttelsen, skal det hverken være landskabeligt, kulturhistorisk eller biologisk værdifuldt. Det er i princippet tilstrækkeligt, at diget vurderes værdifuldt i én betydning for at være beskyttelsesværdigt. Sløjfning af dige Hvis et dige skal tages ud af beskyttelsen, skal det hverken være landskabeligt, kulturhistorisk eller biologisk værdifuldt. Vurderes diget værdifuldt i én betydning er det derfor som udgangspunkt beskyttelsesværdigt. Ved en vurdering af efterfølgende lovliggørelse lægges vægt på hvorvidt der efter en sædvanlig behandling af en ansøgning om at fjerne et dige burde være givet dispensation og hvorvidt der er tale om et særligt tilfælde Medmindre gennemgangen taler for en lovliggørende dispensation, kan Kulturstyrelsen vælge at meddele et påbud om at reetablere diget fysisk. Åbning til gennemkørsel Dispensation til gennemkørsel (digegennembrud) i beskyttede diger kan meddeles, hvis f.eks. dyrkning af et tilkøbt areal indebærer kørsel på landevej eller en betydelig omvej. Ved afslag på ansøgning om at fjerne et dige kan et gennembrud i diget i nogle tilfælde i stedet være relevant.
Kriterierne har været lagt til grund for Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser. Klagenævnet har lagt vægt på, at: diget har landskabelig værdi, fordi det fremtræder som et væsentligt element i landskabet i kraft af dets længde, profil, eller som markering af skel, diget udgør en del af et sammenhængende digesystem, diget har væsentlig landskabelig, kulturhistorisk eller biologisk værdi uanset, at det udgør en rest af et system, diget har kulturhistorisk værdi, fordi det udgør et gammelt administrations-, ejendomsskel, eller et anvendelsesmæssigt skel, som f.eks. en kreaturindhegning eller del af en drivvej, diget kan dateres til ældre tid eller har et uregelmæssigt forløb, der indikerer en meget høj alder, - diget er et stendige, - diget har biologisk værdi som levested for dyr og planter, - diget har værdi som biologisk spredningskorridor, diget har en biologisk eller kulturhistorisk værdi, selvom det ikke er særlig markant, har en beskeden eller varieret højde, eller kun er bevaret som en terrænforskel, digets værdi er veldokumenteret (f.eks. foruden funktionsbestemmelse, dokumenteret ved kort og fotografier m.v.), diget ikke er til hinder for væsentlige samfundsmæssige hensyn, dog afvejet i forhold til digets kulturhistoriske værdi. (Mageskifte eller andre private driftsøkonomiske fordele er ikke en tilstrækkelig begrundelse). Derudover har klagenævnet udtalt, at alle diger fra før udskiftningen eller diger, der er etableret i forbindelse med udskiftningen, som udgangspunkt er kulturhistorisk interessante (2004). Klagenævnet har undtagelsesvist vurderet et dige som ikke bevaringsværdigt. Når en væsentlig kulturhistorisk, biologisk eller landskabelig værdi, ikke har gjort sig gældende, har nævnet afgjort, at et dige kan sløjfes, hvis diget har ligget isoleret uden sammenhæng med andre diger eller biotoper og har haft en ringe udstrækning, diget er meget dårligt bevaret, ødelagt før lovbeskyttelsen eller for en stor dels vedkommende er (lovligt) fjernet og ikke er en del af et større system. Repræsentativt udsnit af klagenævnets afgørelser inden for det sidste år:
19/3-15 Dispensation til fjernelse af et dige i et regionalt udlagt råstofgraveområde, hvor råstofindvinding vurderes som en samfundsinteresse omgjort til et afslag pga. kulturhistorie og uønsket præcedensvirkning i forbindelse med evt. senere udvidelse af graveområdet. 27/1-15 Afslag er stadfæstet, idet dige mellem to marker blev vurderet beskyttelsesværdigt og idet sammenlægning af marker ikke var et særligt tilfælde. 7/1-15 Afslag på dispensation er stadfæstet, idet fjernelse af et dige med begrundelse om at det vil give længere agre og derved være energi- og tidsbesparende ikke var en særlig begrundelse. Digets kulturhistoriske værdi, som udtryk for ældre tiders ejendomsstruktur og udskiftningsmønster mv, tillagdes stor vægt. 10/12-14 Afslag stadfæstet, idet diget med sin oprindelige beliggenhed mellem to marker blev vurderet beskyttelsesværdigt og landbrugsmæssig drift ikke er et særligt tilfælde samt hensynet til en uhensigtsmæssig præcedensvirkning i lignende sager. Landmandens bemærkning om, at sagen grænser til hetz mod landbruget som erhverv og ham som landmand og at diget var fjernet af en tidligere ejer kunne ikke tillægges nogen vægt. 13/6-14 Dispensation til 6 m overkørsel for landbrugsmaskiner stadfæstet, idet der er tale om et mindre indgreb, der er nødvendigt for driften af marker, samt at bredden af åbningen ikke overstiger, hvad der er nødvendigt og sædvandligt for overkørsler til landbrugsmæssig drift. 21/5-14 Dispensation til fjernelse af dige stadfæstet, idet nye brandtekniske krav i in fristperioden betød at en flytning af en miljøgodkendt stald var nødvendig. Alternative placeringsmuligheder var undersøgt og udelukket. 14/6-13 Dispensation til flytning af dige parallelt med den oprindelige placering er stadfæstet, idet gennemførelsen af et vådområdeprojekt, der skulle reducere kvælstoftilførslen betegnedes som et særligt tilfælde. En realisering af projektet krævede at jordfordelingen gik op og alternative muligheder og kompensation var undersøgt og udelukket. Kulturstyrelsens redegørelse for at flytning af diger, ud fra et kulturhistorisk synspunkt, bør undgås, idet det forvansker den historiske fortælling, og styrelsens bemærkning om at nyt dige ikke beskyttes efter museumsloven, men at en fremtidig beskyttelse af ledelinjen skal tinglyses på ejendommen, kunne ikke ændre klagenævnets vurdering. I flere af sagerne har ejer hævdet, at der aldrig har været et dige på placeringen eller at diget er fjernet før beskyttelsen er trådt i kraft. Dette er ikke blevet tillagt vægt når diget har været registreret i det kortværk, der ligger til grund for beskyttelsen.