Ideer fra konferencen Kirken på landet den 20. juni 2015 Dette emne vil vi gerne arbejde videre med: Vi har storpastoratet periode 1, og det sigter vel mod fælles menighedsråd. Men: GØR DET IKKE! Vi tåler i et lille landsogn ikke, at vi mister lokal indflydelse og medvær. Find i god tid et nyt menighedsrådsmedlem. Ideer vi er i gang med: 1. Konfirmandmalerier på vandreudstilling i pastoratets 4 kirker. 2. Samarbejde med foreninger i vores landsby - koncert i kirken + maleriudstilling i galleriet sammen med kunstforening - sangaftner i kriken + kaffe i kulturhuset sammen med kulturhusets bestyrelse - Sommersang i kirken bål på plænen til Sankt Hans sammen med borgerforeningen - Gospelkoncert i kirken til fordel for ny hal 3. I støbeskeen: Kunstudstilling i pastoratets fire kirker på skift. Kirkevandringer i pastoratet imellem kirken og med fælles frokost i sognehuset. Begynder med en andagt eller en gudstjeneste i en af kirkerne. Jeg mangler indlæg om folkekirkens økonomi. Hvad har vi råd til nu og i fremtiden. Skal vi køre til kirken sammen gruppe Pilgrimsvandring mellem landsby kirker. Pilgrimsherberger i præstegårdsbygning. Kirke bliv synlig!! PR
Navn på gudstjenester man ved er små / bliver det pga. lav sæson. Nærhedsgudstjeneste, nærværsgudstjenester. Ofte kommer der 5-10. Nærvær og en kop kaffe. Ved mange små kirker i et pastorat er det vigtigt at hovedkirken har flest gudstjenester. Contemporary (nutid) gudstjeneste i øjenhøjde. Traditionel klassisk. 1. Nogle har svært ved at komme i kirkne gamle syge kirkefremmede. 2. RO stemning lys svag musik, Fyraftens åben kirke med tændte lys og stille musik, evt. orgel. Udstrakt hånd til udsatte børn og deres forældre, Som samarbejde med skolen. Kan vi på nogen måde støtte familierne vil det være ønskeligt. Børnekor kontoret under diakoni Kirkens retshjælp / kikr-ind ved dansk flygtnings hjælp kirken medlem Fyraftens gudstjeneste/andagt (eftertanke) Fast punkt på dagsordenen: Diakoni hvem har brug for besøg. Forårsfest for ældre
Flygtningscentre Udflugter Knallertbygning Haver Mobil-oversættelser Diakoni er også at hjælpemennesker af med stress - Stille gudstjeneste Morgensang i lille kirke hver tirsdag i juli kl. 8.30 Aftensang hver tirsdag aften kl. 22.30 i juli måned. Udpeg de provstier der i særlig grad er præget af landsogne. Sæt provstierne i forbindelse med hinanden sparring. På opfordring fra to provster Aktivering af sognets foreningen. Menighedsrådsvalget 2016 - hvordan gøre det attraktivt at sidde i mengihedsrådet?? - Ny retorik: Erstatte al den tale om administrative opgaver/belastninger med det positive. - Det faldende dåbstal, hvordan undgår vi at dette også rammer Viborg Stift/ Provsti?? Folkekirkens tilknytning til familieiværksætterne. Ved at deltage i Folkekirkens Nødhjælps årlige sogneindsamling i marts, kan man få engageret frivillige, der ellers normalt ikke kommer i kirken, og samtidig markerer kirken sig i lokalsamfundet. - Hvis man husker ude ved dørene at markere sig som den lokale sognekirke, der samler ind til Folkekirkens Nødhjælp. Hos os har vi engageret nye mennesker til gudstjenestelivet ved at oprette et gudstjenestekor af frivillige, der møder op en halv time før gudstjenesterne, øver dagens salmer igennem og derefter står på pulpituret og synge for på salmerne under gudstjenesten. - Det gør, at man kan spare en
kirkesanger. - Hos os er det så kirkesangeren, der har overtaget kirketjenerens funktioner og flyttet dyre kirketjenertimer ud på kirkegården på hverdage. Viborg Stifts konference i Salling Hallen har jeg oplevet som en brain-storm med mange meget positive indslag om kirkens muligheder på landet, så opløftende, så jeg måtte spørge mig selv, om vi ikke snarere skulle tale om kirken i byerne (storbyerne). Det er jo der, problemerne er. Kirken som fysisk størrelse og som organiseret netværk rummer i sig selv både historisk og aktuelt så store værdier, at bevaringen af dem må være en selvfølgelig prioritering for både det folkelige og kirkelige liv. Også, at begge dele må gå hånd i hånd som menighedsrådenes arbejdsopgave. Det står for mig sådan, at der nu, da der sker omvæltninger og omstruktureringer på begge områder, først og fremmest må satses på at bevare arv og tradition. Kirke, sogn og præst er en trohed, -en trefoldighed, tør jeg næsten sige- som der må værnes om. Den sikrer, at hver borger har sin plads i kirken og hver sin præst, og at hver præst har sit ansvarsområde, så ingen falder igennem her. Der er selvfølgelig intet i vejen for, at præsten kan have flere sogne at betjene, som strukturen på landet jo har været gennem århundreder. Men jeg tror, man skal være opmærksom på, at pastoraterne ikke blive for store. Af mange grunde, mest for overskueligheden, men også for, at det enkelte sogn bevarer sin selvstændighed og den omsorg, det behøver. Helst kun 3 sogne sammen som hidtil. Situationen kan dog kræve 4, når det skal være og med en præst. Så ved alle, hvor man har sig, og hver sit menighedsråd. Fælles menighedsråd må kun være forsøg, ikke en decideret god løsning, for det kan forårsage, at et eller andet område føler sig forsømt. Et 8-sogns pastorat med to præster kan være meget rart for unge præster, som gerne vil have samarbejde og fælles ansvar. Alligevel: En præst skal kunne stå helt på egne ben og finde sit ansvars-fællesskab med de fastboende på stedet. Ingen må flade igennem systemet. Så står det naturligvis enhver frit for at vælge en anden præst i et andet sogn eller at tilslutte sig en valgmenighed. Den frihed har vi sikret. Man vælger selv sin præst, ikke givet den, man har fået tildelt. Men den pågældende borger må alligevel føle sit ansvar for sognet, han/(hun bor i og sin ret til i særlige tilfælde at bruge den stedlige præst. Sammenhængen og fastheden i den kirkelige struktur må atid tilstræbes. Angående brugen af kirken: Den kirkelige situation i et sogn kan nødvendiggøre, at gudstjenestehyppigheden må sættes ned. Men der må altid være en tjeneste i et af sognene. Ingen siger jo, at man skal gå i kirke hver søndag. For nogle af os er det en selvfølge, ugens bedste time, som vi ser frem til hver af ugens dage. Men det er de færreste. Måske skal der nogle steder kun være gudstjeneste en gang om måneden eller sjældnere, Juleaften, Påskedag, en senere søndag, høstgudstjeneste, Alle-helgengudstjeneste. Det kan også være med til at bevidstgøre folk om deres tilhørsforhold. Imellem kan der være foredrag eller koncerter, som naturligt vil drage folk til. De flest mennesker har intet imod at komme i kirken. De skal blot ligesom have en speciel lejlighed dertil. Og det bør påskønnes og tilgodeses. Bryllupper og begravelser skal naturligvis altid være at foretage i en kirke. På den måde holdes alle kirker i brug som kirker! som det også blev nævnt, og al tale om at lukke kirker på landet må være at afvise. Til slut vil jeg ud fra min præstetjeneste i by og på land konstatere, at der er en forbavsende åbenhed, respekt og sympati for kirke og kristendom både i by og på land, og troen! den er der i
en eller anden form, bønnen er der måske på mobil, og en klaring kan for den enkelte ske i en situation, som vi ikke ser. Vores skole og samlingssted i sognet/lokalområdet lukker til sommerferien. I den forbindelse arbejdes der i lokalsamfundet på at overtage skolebygningen og omdanne den til et nyt samlingssted for hele området. Der er i forvejen et nedslidt forsamlingshus, der også tænkes ind og derfor forsvinder. Der har været afholdt møder med alle byens foreninger, hvor også menighedsrådet har deltaget. Som menighedsråd kommer vi derfor også til at mangle mødelokaler. Her ville vi rigtig gerne kunne bidrage- også økonomisk- til etablering af et sådant fælleshus og senere bruge det sammen med alle øvrige foreninger og enkeltpersoner i sognet. Vi ser det som en styrke for kirkelivet og også helt i tråd med alt det, vi i dag har hørt på konferencen, at vi er en del af lokalsamfundet og også "bor" i samme hus frem for selv at skulle bygge kirkehus. Vi ser meget gerne at stiftet/biskoppen arbejder videre på, at det vil kunne lade sig gøre. På den måde kan man i sognet sammen etablere og drive ét fælles hus frem for to adskilte huse.