Detailhandelsrapport 2009

Detailhandelsrapport 2009 Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i samarbejde med COWI A/S

Detailhandelsrapport, Ringkøbing-Skjern Kommune 2009 COWI A/S i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune Layout: COWI A/S

Indhold 04 Indledning 09 Anbefalinger 06 Sammenfatning 12 Strukturelle forhold 16 Butiksstruktur 23 Omsætning og dækningsgrad 29 Butiksareal og -størrelse 34 Forbrugspotentiale og arealbehov 39 Øget turisme Bilag: Begreber og metode

DETAILHANDELSANALYSE RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE / INDLEDNING Indledning Ringkøbing-Skjern Kommune har i samarbejde med COWI A/S gennemført en analyse af detailhandlen i kommunen. Analysen har til formål, at bidrage med en samlet viden om kommunens detailhandel og dens udvikling siden 1999, hvor det daværende Ringkøbing Amt foretog en analyse af detailhandlen i amtet. Detailhandelsanalysen bidrager samtidig med detaljeret viden om forholdet mellem detailhandlen i kommunens største byer og øvrige butiksområder, som et vigtigt input til planlægningen af den fremtidige detailhandelsstruktur. Rapportens indhold Undersøgelsens datagrundlag og butiksoplysninger er indsamlet i maj og juni 2009. Analyserne af detailhandlen omfatter: Særligt belyste områder De særligt belyste byer og byområder vurderes separat i rapporten. For at kunne vurdere detailhandlens udvikling i kommunen siden 1999 er butikkerne derudover inddelt efter de gamle kommunegrænser for tidligere Ringkøbing, Skjern, Videbæk, Egvad og Holmsland Kommune Søndervig Kloster Tim Ringkøbing Herningvejcentret Spjald Videbæk Vorgod-Brande Hvide Sande Lem Troldhede Skjern Ringvejcentret Borris Tarm Skaven Bork Havn / 4

DETAILHANDELSANALYSE RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE / INDLEDNING - en opgørelse af butiksbestanden og kortlægning af butikkerne, - en opgørelse af butikkernes bruttoetageareal, - en opgørelse af butikkernes omsætning, - en opgørelse af Ringkøbing-Skjern Kommunes og de enkelte byers dækningsgrader fordelt på dagligvarer og udvalgsvarer, - en vurdering af det fremtidige arealbehov baseret på en optimistisk og en pessimistisk fremskrivning af den fremtidige forbrugsudvikling, På baggrund af Ringkøbing Amts analyse af detailhandlen foretages en vurdering af detailhandlens udvikling siden 1999 med udgangspunkt i en inddeling efter de gamle kommunegrænser for de 5 tidligere kommuner; Ringkøbing, Skjern, Holmsland, Egvad og Videbæk Kommune. Sammenligningerne omfatter vurderinger af udviklingen i butiksbestanden inden for forskellige hovedbrancher samt butikkernes omsætning, dækningsgrad og bruttoetageareal. Det skal bemærkes, at resultaerne for udviklingen siden 1999 kan være behæftet med usikkerhed pga. forskelle i anvendte metoder, defi nitioner og kategoriseringer af butikker i hovedbrancher. / 5

DETAILHANDELSANALYSE RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE / SAMMENFATNING Sammenfatning Herning, Holstebro og Varde vokser En af de væsentlige udfordringer for Ringkøbing- Skjern Kommunes handel er, at beskæftigelsen indenfor detailhandlen i de tre omegnskommuner er større og vokser mere end i Ringkøbing Skjern Kommune. Især butiksudbudet i Holstebro og Herning forventes i stigende grad at defi nere forbrugernes valgmuligheder, som især på udvalgsvarehandelen vil udfordre handelslivet i Ringkøbing-Skjern. Den flade butiksstruktur Butiksstrukturen med ialt 356 butikker er delt i 4 primære butiksområder; Ringkøbing, Skjern/Tarm, Hvide Sande og Videbæk. De relativt beskedne bystørrelser i kommunen uden én markant dominerende hovedby gør hver af de 4 byer orienteret mod egne borgere samt turistgæster og indpendlere fra oplandet. Omvendt betyder den fl ade butiksstruktur, at der er en vis konkurrence mellem byerne, og at nye udbygninger eller tiltag for forbedring af handels-/bymiljøet vil kunne forrykke balancen i den nuværende detailhandelsstruktur. Turisterne skaber balance Ringkøbing-Skjern Kommune har samlet set over- skud på sin handelsbalance. Turismen i Ringkøbing- Skjern Kommune vurderes at have væsentlig betydning for, at omsætningen i butikkerne overstiger indbyggernes forbrug. Det skønnes, at turisterne bidrager med ca. 280-350 mio. kr. i detailhandlen, der svarer til ca. 10 % af den samlede omsætning. Turismen bidrager primært til omsætningen i dagligvarehandelen. Inden for dagligvarehandlen er omsætningen ca. 17 % højere end indbyggernes forbrug - svarende til en dækningsgrad på ca. 117. Turisternes forbrug er også medvirkende til at afbøde den udgående handel på udvalgsvaresiden, som sker i nabokommunerne. Opgørelserne viser, at kommunens samlede handelsbalance er faldet fra et overskud på ca. 14% til ca. 2%. Denne udvikling antyder, at detailhandlen i Ringkøbing-Skjern Kommune ikke helt har formået at absorbere de voldsomme forbrugsstigninger, der generelt har præget udviklingen i Danmark i de seneste 10 år. Derudover kan udviklingen i turismen og turisternes købelyst også have betydning for udviklingen. Udvalgsvarehandelen siver Butiksbestanden er de seneste 10 år reduceret med i alt ca. 137 butikker. På dagligvaresiden er faldet mindre end på landsplan, mens butiksbestanden / 6

DETAILHANDELSANALYSE RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE / SAMMENFATNING i udvalgsvarehandlen er blevet reduceret med ca. 99 butikker i samme periode. Her er tendensen, at mange mindre butikker er blevet erstattet af større og markant mere omsætningstunge butiksenheder. Med en dækningsgrad på ca. 86 indenfor udvalgsvarehandelen har kommunens udvalgsvarebutikker stadig en dominerende del af det lokale udvalgsvareforbrug gennem en betydelig lokal opbakning til især de to handelsbyer Skjern og Ringkøbing. Andelen af kædebutikker kan være med til at sige noget om detailhandlens attraktion og styrke. 64% af udvalgsvarebutikkerne i Ringkøbing-Skjern Kommue står i dag udenfor et kædesamarbejde, og udvalgsvarebranchen vurderes fortsat at udgøre det betydeligste område for en fremtidig strukturel udvikling og tilpasning. Inden for dagligvarehandlen er kædetilhørsandelen på 70 %, hvilket tyder på en mere stabil dagligvarestruktur. Ringkøbing og Skjern-Tarm - de to vækstdrivere De to byområder har en dominerende handelsrolle i kommunen med betydeligt handelsoverskud og oplandseffekt. Ringkøbing kan med sin højere andel af kædebutikker og bedre butiksudbud end i Skjern- Tarm, betragtes som den handelsby der i størst udstrækning kan tilbyde det største og mest attraktive butiks- og vareudbud i kommunen. Derved er Ringkøbing også bedst rustet i den interne butikskonkurrence i kommunen. Skjern-Tarm har tilsammen et omsætningsvolumen og butikstilbud der er sammenligneligt med Ringkøbing. Den større spredning i butiksforsyningen i de to sydlige byer betyder, at de to byer har fået et lidt usædvanligt funktionssamarbejde, hvor Skjern er den relativt stærke udvalgsvareby, mens der i de senere år er sket en betydelig dagligvareudbygning i Tarm, som har givet Tarm et attraktivt dagligvareudbud i kanten af byen. Bykerner og eksterne centre Med udbygningen af afl astningsområder i Skjern- Tarm og Ringkøbing er der skabt konkurrence mellem bykerner og udkant. Det vurderes, at den forventede øgede omsætningen i Herningsvejcentret i de kommende år kommer til at udgøre ca. 25-35 % af den samlede omsætning i Ringkøbing og Ringvejcentret tilsvarende ca. 15 % af omsætningen i Skjern-Tarm. De relativt stærke eksterne centre vurderes derved at kunne få betydning for bykernernernes mulighed for fornyelse, investering og lokalisering af nye butikker. Det bør tages i betragtning at de to byers bykernehandel ikke vurderes at være robuste og attraktive nok til at kunne tiltrække kunder i større grad fra omegnskommunerne. På den baggrund vurderes der, at være behov for at styrke og målrette indsatsen mod bymidterne i de kommende år, hvis de også fremover skal kunne fremstå som attraktive handelscentre med et varieret udbud af både dagligvarer og udvalgsvarer. / 7

DETAILHANDELSANALYSE RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE / SAMMENFATNING Videbæk - supplerende udvalgsvarehandel Det vurderes, at Videbæks handelsmiljø også hviler på betydelig lokal tilknytning samt en tydelig og funktionel vellykket afgrænsning af handelsområdet. Byens handel er generelt blevet reduceret i de senere år, mens den i høj grad virker som dagligvareknudepunkt med et supplement af mere basale udvalgsvarer. Ligesom kommunens samlede udfordring er Videbæk særlig udsat på udvalgsvaresiden, da afstanden til Herning og Ringkøbing er begrænset, ligesom turismen ikke har stor betydning for butikslivet her. Tarm omstrukturerer Der er med udbygningen i Nord skabt en tydelig position for Tarm i dagligvarehandelen. Områdets betydelige dagligvarehandel understøtter ikke byens oprindelige butiksplaceringer, og byens udvalgsvarehandel er som i Videbæk under omlægning til en supplerende funktion med en beskeden oplandseffekt. En del tomme butiksvinduer i bymidten vidner om en vedvarende omstrukturering. Lys i Hvide Sande På trods af en beskeden befolkning, udvikler byens butiksliv sig positivt. Nybyggeri i bykernen, og et betydeligt handelsoverskud på både dagligvarer, beklædning og udvalgsvarer, understreger byens afgørende funktion som turistområde, og handelsområde for mange tyske gæster. Kommunen har dagligvareforsyning i alle sine 7 udpegede lokalcenterbyer. I Spjald og Lem er forsyningen med dagligvarer mere solid end i de øvrige 5, hvor dagligvareforsyningen udgøres af en enkelt butik i et af de mindste kædekoncepter Dagli Brugsen eller Kwik Spar. Baggrund for vækst i detailhandlen Befolkningsprognosen for Ringkøbing-Skjern Kommune viser en befolkningsvækst på ca. 2.600 i de kommende 12 år. Trods en aktuelt nedgang i forbruget forventes forbruget igen at stige i de kommende år og derved sammen med befolkningstilvæksten at skabe grundlag for vækst i detailhandlen. Der er stor usikkerhed forbundet med forudsigelsen af det fremtidige arealbehov til detailhandel, men spændet for den fremtidige forbrugsvækst vurderes at være i størrelsesordenen ca. 20-28.000 m 2 inkl. areal til butikker, der forhandler særlig pladskrævende varer. Med forventningen om fl ere turistovernatninger i kommunen som følge af en målrettet indsats med turismeudviklingen vil forbrugspotentialet i detailhandlen øges i takt med øget turisme. Opfyldes målsætningerne for turismeovernatninger og et generelt stigende turismeforbrug vurderes det, at der skabes et yderligere arealbehov til butiksformål i størrelsesordene 9-11.000 m 2. Turistenklaverne Butiksfordelingen mellem de 3 udpegede turismepunkter Bork Havn, Skaven og Søndervig er altovervejende i Søndervigs favør. Området har den største dagligvarebutik, som skønnes at have trukket en del af dagligvarehandlen fra Ringkøbing og ud i lokalområdet tæt på turisterne. Søndervigcentret og det samlede beklædningsbutiksudbud i området vurderes at have opnået en selvstændig handelsmæssig rolle i detailhandelsstrukturen mellem Ringkøbing og Hvide Sande. Derimod vurderes de mere spinkle og sæsonbetonede butikker i Bork Havn at have meget begrænset og kun lokal betydning for butiksstrukturen. Dagligvarehandel i centerbyerne / 8

DETAILHANDELSANALYSE RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE / SAMMENFATNING Anbefalinger På baggrund af analyseresultaterne og COWIs generelle erfaringer med detailhandelsplanlægning skitseres en række anbefalinger til den fremtidige butiksudvikling i fht. byernes rollefordeling, forholdet mellem bymidter/afl astningscentre og turistområderne. Rollefordelingen For at geare detailhandlen i Ringkøbing-Skjern Kommune til den fremtidige stigende konkurrence fra de større handelsbyer i det regionale opland er der som udgangspunkt behov for, at den primære vækst i detailhandlen koncentreres i de stærkeste handelsbyer i kommunen. Ringkøbing er som overordnet center for både den lokale, regionale og turismerelaterede handel det naturlige midtpunkt i kommunen. Med et relativt stort opland og dermed et bredt forbrugsgrundlag, en beliggenhed med nærhed til de primære turistområder i kommunen, et attraktivt gågadesystem Anbefalinger - rollefordeling Styrk de stærke handelsbyer (regional konkurrence) Ringkøbing som overordnet centrum for den lokale, regionale og turismerelaterede handel Skjern/Tarm som center for primært den lokale handel i syd Fortsat vækstpotentiale i Hvide Sande - evt. maritime konceptbutikker Understøt en koncentreret butiksstruktur i Videbæk - fortsat med udvalgsvarehandel Fortsat mulighed for mindre butiksudvikling lokalt Fokus på dagligvarehandel i lokalcenterbyerne og et eksternt center, som supplerer bymidtens butiksudbud mv., har Ringkøbing en række styrker og potentialer, der i fremtiden fortsat bør fastholdes og udvikles for at sikre byens konkurrenceevne. Den største konkurrence kommer fra Holstebro i nord og i de kommende år særligt fra Herning i øst, hvor der i øjeblikket pågår et arbejde med udbygningen af Herning Centret samtidig med, at der foreligger planer om at etablere et stort butikscenter i bymidten. Skjern/Tarm har i den sydlige del af kommunen funktion som center for den lokale handel, og er inden for den regionale og turismerelaterede handel det naturlige midtpunkt i den sydlige del af kommunen - blot umiddelbart med mindre tiltrækningskraft end Ringkøbing og dermed et mindre vækstpotentiale. I Hvide Sande er turismen en vigtig drivkraft i den fremtidige detailhandelsudvikling. En udbygning med ferieboliger i byen vil sammen med forventninger og målsætningerne om en generel stigende turisme i området og et stigende forbrug pr. turist skabe grundlag for vækst i detailhandlen. I de senere år har en af de gennemgående trends i detailhandlen været, at forbrugerne i stigende grad efterspørger oplevelser i købssituationen (ex. spændende butikskoncepter), og at der kan knyttes en historie til produkterne. Hvide Sandes tilknytning til og afsæt i det maritime miljø kan i denne sammenhæng anvendes i forbindelse med udviklingen af tværgående koncepter indeholdende en kombination af spændende oplevelser, bymiljøer, aktiviteter, butikker mv., som kan knyttes til den samme historie/koncept. Her kan bl.a. også tænkes i nye butikshybrider, der kobler forskellige funktioner som fx. sammensætningen af en fi skehandel og et maritimt museum. Videbæk dækker primært et lokalt opland og har ingen naturlig turismerelateret handel. Byens beliggenhed mellem Ringkøbing og Herning betyder, at der ikke kan forventes en stigende oplandshandel. Udgangspunktet for Videbæk bør derfor bestå i at fastholde den gode butiksstruktur, der er i dag, hvor butikkerne ligger koncentreret i bymidten, / 9

DETAILHANDELSANALYSE RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE / SAMMENFATNING og hvor der fortsat er en god synergi mellem dagligvare- og udvalgsvarebutikkerne. Hvis ønsket er at bevare en decentral butiksforsyning, bør der fortsat være mulighed for, at nye iværksættere eller eksisterende butiksdrivende kan at skabe udvikling i detailhandlen uden for de 4 hovedbyer - fortrinsvist til dagligvarebutikker, da dagligvarer ofte købes lokalt. I den forbindelse bør der fokuseres på mulighederne for udvidelse af eksisterende butikker til mere tidssvarende butikskoncepter samt ny-/genetablering af butikker pga. ønsket om en mere hensigtsmæssig lokalisering i forhold til kundestrømme eller pladsmangel. Bymidte/aflastningscentre I Ringkøbing og Skjern/Tarm er der lokaliseret aflastningscentre i kanten af byen. Afl astningscentrene kan være et aktiv for byerne, såfremt de er med til at supplere butiksudbudet i bymidten og ikke er i direkte konkurrence med bymidtens butikker. Er butiksudbuddet i bymidte og afl astningscenter i direkte konkurrence risikerer man at trække handel, byliv og andre servicefunktioner ud af de centrale del af byerne. For bedre at kunne skabe en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem bymidterne og afl astningscentrene, kan der fx. opstilles konkrete rammer for butikkernes minimumsstørrelser i afl astningscentrene for derved at differentiere butiksudbuddet - dette selvfølgelig forudsat, at der eksisterer er en uudnyttet arealramme i afl astningscentrene, idet afl ast- ningscentrene ellers ikke kan udbygges jf. Planlovsbestemmelserne. Liv, aktivitet og trafi k (persontrafi k) i byernes midter er vigtige for detailhandlen, da kunderne ikke så ofte som tidligere planlægger deres indkøb, men i højere grad handler efter en pludselig indskydelse og kan fristes af fx. et spændende vareudbud eller gode tilbud. En livlig kundetrafi k i de centrale handelsområder er derfor væsentlig for detailhandlen. For at øge attraktiviteten og dermed kundestrømmene til bymidten bør butikkerne derfor placeres koncentreret, så kunderne får en oplevelse af at kunne gå fra butik til butik. Derved kan der ofte opstå synergier mellem butikker inden for forskellige brancher og butikkerne får gavn af hinanden. En koncentreret butiksstruktur vil også gøre byens detailhandel mere robust overfor ændringer i konjunkturerne, hvor der ex. kan ske butikslukninger. Er der derimod tale om en en ekstensivt udnyttet bymidte, hvor butikkerne ligger spredte, kan der opstå store huller i butiksstrukturen med tab af synergier mellem butikkerne som konsekvens. På samme måde er det derfor også vigtigt, at andre byfunktioner, som skaber liv i bymidten og tiltrækker mange mennesker, bliver placeret tæt på byens detailhandel. I den forbindelse kan man tale om ankerfunktioner eller ankerbutikker (typisk større dagligvarebutikker), som er byfunktioner, der genererer mange besøgende. Sådanne funktioner kan placeres i enderne af de primære handelsgader, Anbefalinger - bymidte/ aflastningscentre Understøt en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem bymidter og afl astningscentre Høj koncentration af butikker i bymidten for at skabe mere robuste handelsbyer Saml byfunktioner der skaber liv i bymidten og undgå at afstandene bliver for store Kombination af dagligvare- og udvalgsvarebutikker i bymidten skaber synergier Sats på nogle få men stærke centre til butikker med særlig pladskrævende varer / 10

DETAILHANDELSANALYSE RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE / SAMMENFATNING Anbefalinger - turistområderne Kontrolleret udvikling i turistområderne, som ikke udhuler detailhandlen i især Ringkøbing og Hvide Sande Turistområderne skal kunne tilbyde turisterne noget andet, end det de får i Hvide Sande og Ringkøbing Der er behov for bedre kvalitet i byrummene i turistområderne Gør det ekstra attraktivt at foretage indkøb i turistbyerne Ringkøbing og Hvide Sande (mix af butikker, kultur, aktiviteter og oplevelser) for på den måde at skabe en bedre kundegennemstrømning i handelsområderne. Der har i de senere år været en tendens til, at også butikker med særlig pladskrævende varer foretrækker at lokalisere sig sammen for at udnytte de synergier, der typisk opstår i den forbindelse. På den måde kan en satsning på få, men koncentrerede områder til butikker med særlig pladskrævende varer, udgøre en attraktiv lokaliseringsmulighed for nye butikker, som ønsker lokalisering i nærheden af andre butikker, og samtidig blive en vigtig konkurrenceparameter for handelsbyerne. Turistområderne Turistområderne udgør en række små mere eller mindre selvforsynende handelsområder i Ringkøbing-Skjern Kommune. Søndervig er det største sommerhusområde og rummer en række attraktive udvalgsvarebutikker samt et stort supermarked på ca. 3.000m 2, hvilket vidner om en stor omsætning i tursimen, da der kun er få fastboende i det primære opland. I Bork og i Skaven er detailhandlen ikke udviklet i samme grad og detailhandlen her har mere funktion som indkøbssteder for de daglige og mindre specialiserede indkøb, mens turene med shopping som hovedformål typisk sker i de nærmeste større handelsbyer. Såfremt målsætningerne om en væsentlig øget turisme og et øget forbrug pr. turist realisres, vil forbrugsgrundlaget i turistområderne skabe et øget potentiale for udviklingen af detailhandlen. I den henseende bør der skabes en forbedret butiksforsyning lokalt i turistområderne, som kan være med til at skabe liv og øge attraktiviteten af sommerhusområderne. Da detailhandlen i sin nuværende form i Ringkøbing, Hvide Sande og Skjern-Tarm alle er afhængige af en vis omsætning fra turismen, vil en fór intensiv udbygning af detailhandlen lokalt i turistområderne være ensbetydende med, at detailhandlen i de tre byområder vil blive svækket og derved umiddelbart miste noget af deres attraktivitet som handelsbyer. Dette skal ses i relation til, at detailhandlen i Ringkøbing-Skjern Kommune er kendetegnet ved en relativ fl ad butiksstruktur uden én stærk handelsby. Det anbefales derfor, at udviklingen i detailhandlen i turistområderne sker kontrolleret under hensynstagen til at, de ikke må udvikle sig til for store konkurrenter til de primære handelsbyer i kommunen, hvor turisterne i dag også bidrager væsentlig til omsætningen i detailhandlen. Derved mindskes risiokoen for, at der opbygges konkurrerende decentrale detailhandelscentre i turistområderne, der med tiden kan blive så attraktive, at folk bosiddende i kommunen begynder at søge ud i turistområderne for at foretage deres indkøb af især beklædning og udvalgsvarer. En måde, hvorpå en udvikling mod alt for stærke stærke turistområder kunne forebygges, kunne være at differentiere handelsoplevelsen i turistområderne fra handelsoplevelsen i de større handelsbyer. Det kunne eksempelvis gøres ved at sikre et begrænset, men godt udbud af mindre turistbutikker i turistområderne. Hvis formålet med turen derimod er en større indkøbs-/osetur, hvor turisterne søger et bredt udvalg af specialiserede varer og butikker, skal turen derimod gå til de større handelsbyer i kommunen. Samtidig bør der tænkes i nye baner, koncepter og oplevelser i de primære handelsbyer for at kunne tiltrække/fastholde turisterne. I overensstemmelse med målet om at øge helårsturismen gælder det derfor særligt, at byerne og detailhandlen her skal kunne tiltrække turisterne hele året - og dermed også i perioder med dårligere vejr, hvor turisterne typisk søger mod de større byer eller udvalgte større turistattraktioner i det regionale opland. / 11

DETAILHANDELSANALYSE RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE / STRUKTURELLE FORHOLD Strukturelle forhold Detailhandlen er vigtig for den lokale beskæftigelse og samtidig et vigtigt element i byen i kraft af det kundefl ow og byliv, som detailhandlen er med til at skabe. En velfungerende detailhandel fungerer således også som fælles mødested for borgerne og er væsentlig for byernes kvalitet som leve- og bosteder. Udviklingen i detailhandlen har derfor også betydning for byernes evne til at tiltrække og fastholde borgere, men også for udviklingen i andre erhverv som fx. turisme, der er en særdeles vigtig sektor i Ringkøbing-Skjern Kommune og for omsætningen i detailhandlen i turistbyerne. Spændende bymiljøer kombineret med butikker, kultur og oplevelser kan i den sammenhæng bidrage til at skabe attraktive byer - for både turister og den lokale befolkning. Strukturudvikling i detailhandlen Udviklingen i detailhandlen og den fremtidig butiksstruktur i Ringkøbing-Skjern Kommune er underlagt en række generelle udviklingstendenser i detailhandlen. Den seneste analyse for detailhandlen i det tidligere Ringkøbing Amt fra 1999 viste, at der siden 1992 var sket en reduktion i antallet af butikker med ca. 30 % i hele amtet. I de 5 tidligere kommuner, som nu udgør Ringkøbing-Skjern Kommune, var tilbagegangen 23 %. Tilbagegangen i butiksbestanden i de tidligere 5 kommuner var sket stort set ligeligt inden for dagligvarer og udvalgsvarer, mens antallet af plsdakrævende butikker i perioden næsten blev halveret. Udviklingen i de enkelte kommuner viser, at Holmsland Kommune er den eneste kommune, som oplevede vækst i butiksbestanden i perioden 1992-1996, mens Ringkøbing Kommune havde en relativ lille tilbagegang. Udviklingen i Holmsland Kommune blev primært båret af en vækst i antallet af udvalgsvarebutikker, som til dels må forventes, at være båret af turisternes forbrug. Største tilbagegang skete i Egvad og Videbæk Kommune, hvor butiksbestanden skrumpede med hhv. 36 og 46 %. Den strukturudvikling, som har fundet sted i de Regionale forhold Større byer i det regionale opland Regionale forhold Holstebro Ringkøbing Videbæk Herning Hvide Sande Skjern-Tarm Varde / 12

DETAILHANDELSANALYSE RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE / STRUKTURELLE FORHOLD sidste mange år, forventes at fortsætte i de kommende år. Hastigheden hvormed strukturudviklingen vil fi nde sted afhænger af fl ere forskellige forhold. Planloven er fundamentet i reguleringen af den fysiske planlægning af detailhandlen og har senest med ændringen i 2007 fået stor betydning for detailhandlens udviklingsmuligheder bl.a. i form af begrænsede udviklingsmuligheder i afl astningscentre og storcentre uden for bymidterne. Lukkeloven er en anden reguleringsmekanisme, som har indfl y- delse på udviklingen i butiksstrukturen. En ændring af ændring af Lukkeloven eller en regulær afskaffelse vil kunne resultere i, at de store butikker vil øge deres åbningstider og dermed intensivere konkurrencen om kunderne. En sådan udvikling vil muligvis skabe en ændring af den eksisterende butiksstruktur. Endelig er den verserende økonomiske krise et forhold, som i de nærmeste år vil kunne få betydning for udviklingen i detailhandlen. Krisen har på ganske kort tid lagt en stor dæmper på forbrugslysten, og det forventes især at begynde at gå ud over de mindre og kapitalsvage butikker - typisk uden kædetilknytning - som bl.a. pga. forventninger om en øget konkurrence om kunderne og skærpede krav til virksomhedernes likviditet og dermed vanskeligere lånevilkår vil blive pressede og evt. tvunget til lukning. Pendling I de seneste mange år er pendlingen på landsplan steget markant. I en detailhandelsmæssig sammenhæng er pendling interessant, fordi der foretages indkøb i forbindelse med rejsen mellem arbejdsplads og bopæl. Erfaringsmæssigt foretager pendlere fortrinsvist dagligvareindkøb i forbindelse med bolig-arbejdsrejsen, hvilket er med til at skærpe konkurrencesituationen inden for især dagligvarehandlen og er årsagen til at mange dagligvarekæder er interesserede i at lokalisere butikker i nærhenden af indfaldsveje. I Ringkøbing-Skjern Kommune ligger en række større erhvervsvirksomheder. Vestas er den største arbejdsplads i området og beskæftiger mange både inden og uden for kommuegrænsen. Der sker en daglig indpendling til Ringkøbing-Skjern Kommune på ca. 6.700 personer, mens ca. 5.300 pendler ud af kommuen. Pendlingsoverskuddet udgør således ca. 1.400 personer. Ser man udelukkende på pendlingstallene må det på den baggrund forventes, at Udvikling i butiksbestanden 1992-1999 (procent) Dagligvarer Udv.varer Pladskr. I alt Egvad -36% -33% -50% -36% Holmsland -13% 20% -100% 4% Ringkøbing -15% -9% -26% -12% Skjern -25% -20% -46% -24% Videbæk -29% -51% -63% -46% I alt -23% -20% -47% -23% Afstande Fra Ringkøbing til: Afstand Herning 48 km Holstebro 44 km Varde 63 km Pendling 2008 Ringkøbing Videbæk Hvide Sande Skjern Tarm 5.296 6.710 der sker et nettobidrag til omsætningen i detailhandlen i Ringkøbing-Skjern Kommune. Konkurrencen skærpes i oplandet De største handelsbyer i Ringkøbing-Skjern Kommune ligger i relativ stor afstand fra større konkurrerende byer. De største nærmest beliggende handelsbyer er Herning, Holstebro og Varde. Flere af kommunens mindre byer ligger imidlertid inden for relativ kort afstand til en eller fl ere af de tre ovennævnte handelsbyer, hvorfor butiksudviklingen i Ringkøbing-Skjern Kommune derfor ikke alene er bestemt af egen detailhandelsplanlægning, men til en vis grad også af udviklingen i de konkurrerende handelsbyer/-centre i det regio- Antal butikker Kilde: Regionplan 1997 - Tillæg nr. 7. Afstande Kilde: Krak Pendling Hver dag pendler ca. 1.400 fl ere ind i end ud af kommunen. Kilde: Danmarks Statistik / 13

DETAILHANDELSANALYSE RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE / STRUKTURELLE FORHOLD nale opland. Udviklingen i antal arbejdspladser i detailhandlen giver et fi ngerpeg om, hvordan detailhandlen klarer sig. I perioden 2002-2006 ses, at både Varde, Herning og Holsterbro har oplevet en vækst i antallet af arbejdspladser. Væksten har været markant i Herning og tildels i Holstebro, mens væksten i Varde er ganske beskeden. Til sammenligning har der samlet set været en mindre tilbagegang i de tidligere kommuner, som nu udgør Ringkøbing-Skjern Kommune. Især tidligere Ringkøbing Kommune er gået tilbage, mens fl ere af de øvrige kommuner har oplevet en beskeden fremgang. I den østlige del af Ringkøbing-Skjern Kommune er Herning den nærmeste by som konkurrerer om kunderne i oplandet. I de senere år er detailhandlen blevet udbygget markant i Herning, hvor bl.a. Herning Centret er blevet udbygget i 2006. Centret rummer i dag ca. 60 butikker og er dermed det største center i Midtjylland. En af de butikker, som skaber størst kundestrøm til centret er Kvickly Xtra. Herudover er centret aktuelt ved at blive renoveret Herning Centret Kilde: Herning Folkeblad Arbejdspladser Udviklingen i antal arbejdspladser i detailhandlen inkl. reparationsvirksomheder. Kilde: Danmarks Statistik Udvikling i antal arbejdspladser i detailhandlen fordelt på de tidligere kommuner Videbæk Skjern Ringkøbing 2006 Holmsland 2002 Egvad Varde Herning Holstebro 0 50 100 150 200 250 300 350 400 / 14

DETAILHANDELSANALYSE RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE / STRUKTURELLE FORHOLD og der etableres en ny tilbygning med plads til ca. 15-20 nye butikker. Arbejdet forventes færdiggjort i løbet af efteråret 2009. Blandt de nye butikker er både tøjkæderne H&M, Deres og Kaufmann samt Intersport med sport og fritidsudstyr. Mod nordøst er konkurrencen i detailhandlen rettet mod Holstebro, som traditionelt set har stået stærkt i detailhandlen i området. I Regionplan 1997 for Ringjkøbing Amt, var Holstebro den kommune, som stod stærkest i detailhandlen. Der har i fl ere år været planer om at styrke detailhandlen i byen i form af et nyt butikscenter, men det har hidtil ikke været muligt at fi nde en endelig placering. Kommunen arbejder imidlertid med idéer om en placering af et nyt butikscenter til primært udvalgsvarebutikker i den nordlige del af Holstebro. I alt forventer Holstbro Kommune en samlet vækst i kommunen på ca. 25.000 m 2 bruttoetageareal til butiksformål frem til 2021. Mod syd grænser Ringkøbing-Skjern Kommune op til Varde Kommune, hvor Varde by står stærkt i detailhandlen. Detailhandlen i Varde by understøttes af kommunens omfattende turisme med over 3 mio. overnatninger og endagsturister årligt. Varde midtby har i de senere år fået et ansigtsløft i kraft af en omfattende renovering af torvet. Udviklingen i antallet af arbejdspladser i detailhandlen indikerer imidlertid, at detailhandlen ikke har været præget af samme vækst som både Herning og til dels Holstebro, men har et relativ stabilt antal detailhandelsarbejdspladser. Turisme Ringkøbing-Skjern Kommune er med sine mange kilometers kyststrækninger, naturmæssige herlighedsværdier mv. et velbesøgt turistmål. Turismen har især i de største turistområder ved Hvide Sande og Søndervig en væsentlig betydning for beskæftigelsen, og turisternes forbrug i detailhandlen er en væsentlig del af butikkernes eksistensgrundlag. Ringkøbing Skjern Kommune er landets 2. største turistkommune målt på det samlede antal overnatninger og endagsturister. I 2006, hvor de senest tilgængelige data fra Visit Denmark stammer fra, havde kommunen knap 4,2 mio. overnatninger eller endagsturister kun overgået af København. På landsplan såvel som på Ringkøbing-Skjern Kommune er det kystturismen, der er det klart største forretningsområde målt i forhold til antallet af turistovernatninger og turisternes omsætning. Kysttu- Turisternes døgnforbrug 2006 Kystturisme: 422 kr/døgn Storbyferie: 1.060 kr/døgn Mødeturisme: 3.040 kr/døgn Kilde: Visit Denmark risterne er kendetegnet ved at bruge markant færre penge til forbrug end besøgende inden for ex. storby- og møde-/konferenceturisme. Ifølge tal fra Visit Denmark bruger en gennemsnitlig turist i Ringkøbing-Skjern Kommune ca. 337 kr. pr. døgn. Til sammenligning er det gennemsnitlige døgnforbrug for en turist i København ca. 897 kr. Målt på turistomsætningen befi nder Ringkøbing-Skjern Kommune sig derfor nede på en 6. plads over de vigtigste turistkommuner. Turismens betydning i detailhandlen I 2006 omsatte turismen i Danmark for i alt knap 73 mia. kr., hvoraf ca. 20-25 % af omsætningen skete i detailhandlen. Omregnet til lokale forhold svarer det til at turistbranchen i Ringkøbing-Skjern Kommune i 2006 omsatte for ca. 1,4 mia. kr. - heraf ca. 270-340 mio. kr. i detailhandlen. Den verserende økonomiske krise forventes også at ramme turistbranchen. Generelt færre turister, der bruger færre penge i lokalområdet, vil især gå ud over de lokale sommerhusudlejere, restauranter, detailhandlere mv. i turistområderne. Inden for detailhandlen er det især de små lokale og sæsonbetonede butikker, hvis eksistens i høj grad er betinget af omsætningen i sommermånederne, som vil være sårbare overfor en nedgang i turisternes forbrug. / 15

DETAILHANDELSANALYSE RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE / BUTIKSSTRUKTUR Butiksstruktur Lokale forhold Ringkøbing-Skjern Kommune har ca. 58.800 indbyggere og er arealmæssigt landets største. Bystrukturen i kommunen er 4-delt, med Ringkøbing og Skjern-Tarm som de to hovedpunkter (købstæder) på en nord-sydgående akse, og med Videbæk og Hvide Sande som de 2 mindre centre på den øst-vestgående akse mellem Herning og Vestkysten. Befolkningsmæssigt er der en nogenlunde ligeværdighed mellem de to hovedpunkter Ringkøbing (ca. 10.000 indb.) og Skjern-Tarm, med i alt ca. 11.000 indbyggere. Videbæk (ca. 4.300 indbyggere) er midtvejsby med mellem Herning og Ringkøbing. Kommunens særlige særlige karaktér med betydning for detailhandelen er Ringkøbing Fjord og Skjern Å, der sammen med vestkysten giver turismen en væsentlig rolle for by- og butiksstrukturen. Bymønstret i Ringkøbing-Skjern Kommune er i øvrigt kendetegnet ved 7 mindre lokalcenterbyer. De 7 byer er Spjald, Lem, Tim, Kloster, Vorgod-Barde, Troldhede og Borris, som i dette materiale er behandlet samlet. Desuden er turistenklaverne Skaven og Bork Havn i den sydlige del Bystørrelser Indbyggertal i udvalgte byer i Ringkøbing-Skjern Kommune. Både Ringkøbing og Skjern-Tarm er stationsbyer, der giver disse købstæder en funktion som støttepunkter for en god mobilitet i Kommunen. Indbyggertal 2009 Skjern-Tarm 11.784 Ringkøbing 9.775 Videbæk 4.343 Hvide Sande 3.156 Lokalcenterbyer: Lem 1.436 Spjald 1.273 Vorgod-Barde 1.015 Borris 866 Tim 844 Kloster 647 Troldhede 640 Ialt 6.721 Landområder 23.024 Kommune ialt 58.803 / 16

DETAILHANDELSANALYSE RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE / BUTIKSSTRUKTUR af Ringkøbing Fjord behandlet sammen med Søndervig mod nord, der er den tungeste af disse 3 i en butiks- og forsyningsmæssig sammenhæng. I forhold til en del andre kommuner, er bystrukturen decentral og uden én dominerende centerby. I planstrategien fra 2007, er de 4 hovedbyer (Tarm- Skjern fungerer i en planmæssig sammenhæng som én samlet by) i erkendelse af begrænset selvstændig tyngde, tilsammen udpeget som et bysamarbejde mod den komplette by med ialt ca 29.000 indbyggere. Kommunen er relativt tyndt befolket, og de 4 hovedbyers andel af befolkningen er relativt lav med ca. 49 %. Medregnes de 7 lokalbyer, bor ca. 60 % indenfor den udpegede bymæssig centerstruktur. Fra 1996-2006 har der været en mindre samlet befolkningsfremgang i kommunen på ca. 0,5 %, båret af fremgang i Ringkøbing og Skjern, der opvejer mindre tilbagegang i de 3 tidligere nabokommuner. Fra 2006-2009, har der været befolkningsvækst i de 4 hovedbyer og lokalcenterbyerne på nær Spjald og Hvide Sande. Et godt overordnet vejnet, forbinder de 4 hovedbyer med nabobyen indenfor ca. 20 minutters kørsel. Fra Ringkøbing er transporttiden til både Herning og Holstebro ca. 40 minutter. Fra Tarm er der ca 30 minutter til Varde, og fra Skjern er der ca. 40 minutter til Herning. Butiksstrukturen Der er i alt ca. 356 butikker i kommunen fordelt på 33 % dagligvarebutikker (118), 18 % beklædningsbutikker (64) og 40 % øvrige udvalgsvarebutik- Metodebetragtninger Opgørelsen af butiksbestanden er sket med udgangspunkt i et udtræk fra det Centrale Virksomhedsregister (CVR) for Ringkøbing-Skjern Kommune. Data er blevet kvalitetssikret via opkald til de enkelte forretningsenheder, besigtigelse og kommunens kendskab til de lokale forhold. Butikker defineres i denne undersøgelse som detailhandelsvirksomheder, der driver salg fra fysiske lokaler til private handlende. I opgørelsen indgår ikke hjemmesalgs-, internet-, postordrebutikker mv. Butikkerne er blevet inddelt i hovedbrancher i overensstemmelse med Planlovens detailhandelsbestemmelser. For så vidt angår møbelbutikker er disse kategoriseret under hovedbranchen øvrige udvalgsvarer. Ifølge Planloven skal møbelbutikker så vidt muligt placeres i bymidterne. Butiksfordeling Andel dagligvarebutikker Andel udv.var. butikker Ringkøbing 19% 26% Herningvejcentret 2% 5% Skjern-Tarm 26% 26% Ringvejcentret 0% 3% Videbæk 7% 5% Hvide Sande 14% 9% Lokalcenterbyer 11% 8% Sommerhuscentre 2% 5% Landområde 19% 11% I alt 100% 100% Antal butikker 2009 Dagligvarer Beklædning Øv. udv.varer Pladskr. Var. I alt Ringkøbing 23 23 35 4 85 Herningvejcentret 2 1 6 6 15 Skjern-Tarm 31 20 35 8 94 Ringvejcentret 0 0 6 1 7 Videbæk 8 4 6 3 21 Hvide Sande 16 6 15 1 38 Lokalcenterbyer 13 2 13 5 33 Sommerhuscentre 2 6 5 0 13 Landområde 23 2 21 4 50 I alt 118 64 142 32 356 Fordeling 33% 18% 40% 9% 100% / 17

DETAILHANDELSANALYSE RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE / BUTIKSSTRUKTUR Antal butikker Antallet af butikker i de 5 udvalgte byer og 2 afl astningsområder fordelt på hovedbrancher. Kommunens eneste varehus i Herningvejscenteret v/ringkøbing ker (142) samt 13 % butikker, der forhandler særlig pladskrævende varer (32). Butiksstrukturen er i overensstemmelse med planstrategiens byrolleovervejelser, der lægger vægt på Ringkøbing og Skjern-Tarms roller som købstæder. De to handelsområder har hver ca. 1/3 af udvalgsvarebutikkerne når afl astningsområderne medregnes. Anskues Skjern-Tarm under ét, er der tale om en butiksstruktur, hvor Ringkøbing og Skjern- Tarm overordnet har en sammenlignelig karaktér, der adskiller sig fra Hvide Sande og Videbæk. Dette omfatter også overordnet de to byers udlæg af aflastningsområder. Både Ringkøbing og Skjern skiller sig ud med butikssammensætningen, hvor handel med tøj og sko sammen med udvalgsvarehandel iøvrigt har en betydelig større andel af den samlede butiksmængde. Ringkøbing og Skjern-Tarm er imidlertid også forskellige på fl ere områder. Det gælder især for / 18

DETAILHANDELSANALYSE RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE / BUTIKSSTRUKTUR Dagligvarebutikker Beliggenheden af dagligvarebutikker. Skjern-Tarms delte 2-by-funktion der har handelen placeret i 4 områder (Tarm midte, Tarm Nord, Skjern og Ringvejscenteret). Derudover er butiksindholdet og sammensætningen i byernes afl astningsområder forskelligt. Afl astningsområdet ved Herningvejscenteret i Ringkøbing adskiller sig fra Ringvejscenteret i Skjern, ved at have dobbelt så mange butikker (15 mod 7 i Skjern). Der er en tydeligere samlokalisering af pladskrævende varegrupper (biler), og området har en betydelig dagligvarebutik (Kvickly). I Skjern-Tarm forholdet, gør afstanden mellem byerne, at detailhandelsudbudet ikke som i Ringkøbing kan betragtes som værende et samlet udbud. De to byer er i nogen konkurrence, med Tarm som Antal butikker 2009 fordelt på tidl. kommuner Ændring 1999-2009 Dagligvarer Udv.varer Pladskr. I alt 2008 Dagligvarer udvalgsvarer 1999-2009 Egvad 20 18 5 43-5 -21-38% Holmsland 24 38 2 64-4 -17-23% Ringkøbing 36 79 15 130-16 -33-27% Skjern 21 54 6 81-6 -9-16% Videbæk 17 17 4 38-7 -19-42% I alt 118 206 32 356-38 -99-28% 1999-2009 -24% -32% 0% -28% / 19

DETAILHANDELSANALYSE RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE / BUTIKSSTRUKTUR Lokaler lejes ud Tarm er den by der i størst udstrækning er mærket af den stigende konkurrence. Der er således betydelig fl ere tomme butiksruder i Tarm end i de 4 andre handelsbyer. Også planlægningen af butikker ved omfartsvejen kan have betydning for lukningen af butikker i centrum. den mest konkurrenceudsatte hvad udvalgsvarehandelen angår. Tarm er fortsat i en tydelig omstrukturering til en ny handelsrolle fra de oprindelige butiksplaceringer i hovedgaden samt et mindre bynært centerbyggeri. De tidligere butiksplaceringer er i en betydelig konkurrence med det nyere område ved omfartsvejen i Nord der svækker bykernen. Det nordlige område styrker derimod byens handelsmæssige konkurrence med og betydning for Skjern og muligvis de to byers samlede handelsbetydning i oplandet, hvor de supplerer hinanden. Mens indbyggerne i Skjern-Tarm inkl. Ringvejscentret udgør ca. 20 % af kommunens befolkning har byområdet ca. 26 % af dagligvarebutikkerne og 29 % udvalgsvarebutikkerne. Ringkøbing har med ca. 21 % af dagligvarebutikkerne og 31 % af udvalgsvarebutikkerne samlet set den stærkeste handelsposition i udvalgsvarehandlen i forhold til sine 17 % af indbyggerne. Med 38 butikker er Hvide Sande den by med 3. fl est butikker efter Ringkøbing og Skjern. Byens særlige beliggenhed som et knudepunkt for kystturismen i de betydelige sommerhusområder, understreges også af at andelen af kommunens dagligvarebutikker (14 %) er 3 gange højere end byens andel af befolkningen (5 %). For udvalgsvarehandelen er andelen af butikker (9 %) 2 gange så stort som befolkningens andel tilsiger. Videbæks butiksforsyning er med 21 butikker den mindste af de 4 hovedbyer, og den eneste af de 5 byer, hvor andelen af udvalgsvarebutikker ligger under andelen af indbyggere. I hver af de 4 hovedbyer er der som minimum 8 dagligvarebutikker - heraf min. ét supermarked og to discountbutikker, hvilket vidner om en relativ god dagligvareforsyning. De resterende dagligvarebutikker består af bagerier, blomsterbutikker, apoteker, servicestationer mv. I de 7 lokalcenterbyer, svarer antallet af dagligvarebutikker, til andelen af indbyggere. Spjald (9 butikker) og Lem (14 butikker) skiller sig ud i denne gruppe med fl ere dagligvarebutikker med solid omsætning, mens de øvrige 5 lokalområder primært er forsynet af en enkelt Dagli Brugsen. Barde-Vorgod og Troldhede er forsynet med købmandskæden Kwik Spar. I de 3 udpegede sommerhus/turistbyer, skiller Søndervig sig ud, ved især at have en betydelig dagligvarebutik på 3.100 m² og en relativ stor omsætning med særlig relation til ferie- og hotelområdet. Søndervig huser langt hovedparten af alle butikkerne i de 3 sommerbyer (tøjbutikker, brugskunst og campingudstyr). Skaven har en campingkiosk, mens der i Bork Havn er en dagligvarebutik som kernen i et spinkelt og sæsonbetonet butikstilbud på det lille restaurationsområde bryggen. Det øvrige landområdes 31 butikker udgør hhv. 12 og 7 % af kommunens dagligvare- og udvalgsvarebutikker, og ligger således et godt stykke under befolkningsandelen i disse områder på ca. 40 %. Udviklingen siden 1999 Sammenligningen med resultaterne i Ringkøbing Amts detailhandelsanalyse fra 1999 sker med udgangspunkt i en inddeling efter de tidligere kommunegrænser. Butiksbestanden er siden 1999 samlet set for Ringkøbing-Skjern Kommune faldet med ca. 137 butikker svarende til et fald på ca. 28 %. Faldet i antallet af butikker dækker over markante forskelle inden for hovedbrancherne og fordelt geografi sk. Super Brugsen (her i Videbæk) tilhører kategorien supermarked, der sammen med varehuse som Kvickly i Ringkøbing er en af hjørnestenene i dagligvarestrukturen. / 20

DETAILHANDELSANALYSE RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE / BUTIKSSTRUKTUR Der er i alt sket en reduktion i antallet af udvalgsvarebutikker på 99 svarende til 31 %. Antallet af pladskrævende butikker er uforandret. På trods af, at den største tilbagegang i antallet af udvalgsvarebutikker i tidl. Ringkøbing kommune med 33 butikker, udgør dette et fald på 29 %, mens reduktionerne i tidl. Egvad og tidl. Videbæk på 21 og 19 udvalgsvarebutikker svarer til mere end en halvering. På dette område skiller tidl. Skjern sig ud med en markant lavere tilbagegang i butiksantal end den øvrige kommune. Generelt vurderes reduktionen af udvalgsvarebutikker at være høj i sammenligning med f.eks Fyns Amt, hvor faldet fra indenfor øvrige udvalgsvarer 1999-2005, i kommunestørrelser som de tidligere 5 i Ringkøbing-Skjern, var på mellem 8 og 18 %. Den samlede butikstilbagegang for dagligvareforsyningen har været på 38 butikker svarende til 24 %. På dette område markerer tidl. Egvad og tidl. Holmsland sig ved at have mistet færre butikker end gennemsnittet, mens tidl. Ringkøbing og tidl. Videbæk har oplevet et fald på hhv. 16 og 7 butikker svarende til 31 % og 29 %. Andelen af dagligvarebutikker er ikke reduceret så kraftigt som på landsplan, hvor reduktionen i perioden 1999-2005 lå på ca. 28 % udenfor hovedstadsområdet. Samlet set har tidl. Videbæk oplevet den største butiksnedgang på 42 %, der i stor udstrækning kan tilskrives en øget mobilitet og udsat konkurrencesituation på især udvalgsvarehandelen med både Ringkøbing, Skjern og Herning. Samtidig har tidl. Egvad, på trods af en kontrolleret tilbagegang med 5 dagligvarebutikker (og udbygning i Tarm Nord) oplevet et markant fald på 21 udvalgsvarebutikker i konkurrencen med den styrkede udvalgsvarehandel med Skjern. Kædetyper Butikkerne er opdelt efter, om de indgår i en kapitalkæde, en frivillig kæde eller ikke indgår i et kædesamarbejde. I undersøgelsen betragtes franchisekæder som kapitalkæder. Kapitalkæder Hvor flere butikker ejes af samme person eller selskab. I undersøgelsen anvendes ordet kapitalkæde først når mindst fire butikker har samme ejer. Kiosker ved servicestationer er alle defineret som kapitalkæder. Frivillige kæder Hvor en række detailhandlere fra samme branche har et organiseret samarbejde om fælles indkøb eller markedsføring. Franchise kæder Hvor en franchisegiver stiller et fuldt butikskoncept til rådighed for en franchisetager mod royalties. Franchisegiver udstikker retningslinier for indkøb, markedsføring, butiksindretning m.m., mens franchisetager varetager driften. Kædetilknytning Byernes attraktion som handelsbyer er i stigende grad bestemt af tilstedeværelsen af især kapitalkæder. Kapitalkædernes stigende betydning skyldes, at de generelt er bedre end mange ikke-organiserede butikker til at tiltrække og appellere til forbrugerne ofte på baggrund af sortiment, butiksindretning, størrelse, markedsføring mv. og som oftest er mere strømlinede og hurtigere til at opfange nye forbrugertendenser. Flere af de frivillige kæder agerer på en række områder som kapitalkæder og har derfor også fået en vis betydning for kundernes valg af indkøbssted - omend kapitalkæderne generelt fortsat udgør den største attraktion. / 21

DETAILHANDELSANALYSE RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE / BUTIKSSTRUKTUR I hele kommunen er 158 af butikkerne svarende til 44 % i enten en kapitalkæde eller et frivilligt kædesamarbejde. Af disse udgør dagligvarehandelen 83 butikker svarende til 53 %. På landsplan er dagligvarehandelen i betydelig udstrækning organiseret i kædeudbud, som supermarkeder, discountbutikker og tankstationer. De tre butikstyper er også repræsenteret i hver af hovedbyerne, ligesom der også i lokalbyer og landområder er en ret høj kædeindfl ydelse på dagligvarehandelen. Af de 118 dagligvarebutikker er 83 butikker svarende til 70 % kædeorganiseret. Butikkerne udenfor kædesamarbejde er bageri, slagter, fi skebutik og døgnkiosker. 85 udvalgsvarebutikker svarende til 36 % af de 238 butikker er tilknyttet kædesamarbejde. Af disse indgår kun 36 udvalgsvarebutikker i de stærkest organiserede kapitalkæder. Af beklædningsbutikkerne er 33 % af 64 butikker kædetilknyttet, mens det for øvrige udvalgsvarer kun er 26 % af de 142 butikker. For de særligt pladskrævende varegrupper, er 47 % af de 32 butikker kæderelaterede. Det må generelt forventes, at der som i dagligvarehandelen også vil ske en fortsat betydelig stigende organisering og kædekonkurrence indenfor udvalgsvarehandelen, hvor antallet og andelen af butikker udenfor organisering vil falde. Derfor er den lave kædetilknytning indenfor butikkerne med øvrige udvalgsvarer en indikation om sandsynlighed for en reduktion indenfor denne butiksgruppe. Ringkøbing og Skjern-Tarm adskiller sig især på kapitalkædeområdet, hvor Ringkøbing huser 59 % af udvalgsvarebutikkerne i kapitalkæde (13 i bymidten og 7 i Herningvejscenteret). Skjern-Tarm huser 32 % af kapitalkæderne i udv.handlen med 5 kædebutikker i bymidten, 4 i Ringvejscenteret og 2 i Tarm. Det er COWIs erfaring, at kædebutikkerne normalt er overrepræsenteret i de større byer i en kommune, da kædernes lokaleringsønsker og investeringsfokus oftest er rettet mod de større byer, hvor der generelt er en større kundestrøm. Beklædningsbutikkerne kan ofte bruges som en indikator på shoppingmiljø og besøgsattraktion for samlede byoplevelser. Her markerer især Ringkøbings 6 beklædningsbutikker i kapitalkæde sammen med Hvide Sandes 2 butikker samt en i Søndervig, de mange turismebesøg i disse byer, der danner grundlag for denne særlige profi l. Videbæk er ikke repræsenteret med beklædningsbutikker i kapitalkæde, mens Skjern-Tarm har én. Kædetilknytning Ca 70% af dagligvarebutikkerne er tilknyttet kædesamarbejde, mens kun 36 % af udvalgsvarebutikkerne samarbejder i kæder. Kædebutikker fordelt på butikstyper Kapitalkæde Frivillig kæde Uden for kæde Dagligvarer 41 32 45 Beklædning 10 11 43 Øv. udv.varer 15 34 93 Pladskr. Var. 11 4 17 Kædebutikker fordelt på byområder og byer Kapitalkæde Frivillig kæde Uden for kæde Ringkøbing 21 14 50 Herningvejcentret 8 2 5 Skjern-Tarm 20 27 47 Ringvejcentret 4 1 2 Videbæk 5 7 9 Hvide Sande 6 7 25 Lokalcenterbyer 7 10 16 Sommerhuscentre 1 2 10 Landområde 5 11 34 I alt 77 81 198 Procentfordeling 22% 23% 56% / 22

DETAILHANDELSANALYSE RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE / OMSÆTNING OG DÆKNINGSGRAD Omsætning og dækningsgrad Omsætning i detailhandlen i Ringkøbing-Skjern Kommune eksklusiv omsætningen af særlig pladskrævende varer er for 2008 opgjort til ca. 2,64 mia. kr. Af den samlede omsætning udgør dagligvareomsætningen 58 % og udvalgsvareomsætningen 42 %. Af udvalgsvareomsætningen på 1,1 mia, udgør omsætningen i beklædningsvarebutikker 25 %. Normalt fordeler forbruget for en gennemsnitsdansker sig nogenlunde ligeligt mellem dagligvarer og udvalgsvarer. Sammenligninget med det generelle forbrugsmønster antyder omsætningsfordelingen mellem dagligvarehandlen og udvalgsvarehandlen i Ringkøbing-Skjern Kommune, at dagligvarehandlen står stærkt, mens udvalgsvarehandlen står svagere - sandsynligvis pga. konkurrencen fra primært Holstebro og Herning. I både Ringkøbing midtby og Herningvejscenteret er omsætningen i udvalgsvarehandlen større end omsætningen i dagligvarehandlen. I Skjern-Tarm bringer udvalgsvareomsætningen i Ringvejscenteret, der bla. huser en betydelig jagt- og fi skeributik, byens samlede omsætningsprofi l i samme kategori som i Ringkøbing. Med den forholdsvis nylige opstart af 5 udvalgsvarebutikker i Herningvejscenteret i Ringkøbing, Udvikling i omsætning Omsætningen for butikkerne i Ringkøbing-Skjern Kommune i 2008. Tallet angiver den samlede omsætning inden for dagligvarer og udvalgsvarer i udvalgte byer eller afl astningsområder. / 23

DETAILHANDELSANALYSE RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE / OMSÆTNING OG DÆKNINGSGRAD Dagligvarebutikker i Tarm Nord For inddelinger med færre end 3 butikker vises omsætningstallet som et interval pga. diskretionshensyn. Omsætning 2008 fordelt på byer og byområder (mio. kr. inkl. moms) Dagligvarer Beklædning Øv. udv.varer I alt Ringkøbing 277 116 198 592 Herningvejcentret 15-30 0-15 29 44-74 Skjern 234 67 159 460 Ringvejcentret - - 111 111 Videbæk 191 15 46 251 Hvide Sande 180 20 63 263 Tarm 208 20 57 284 Lokalcenterbyer 149 0-10 111 260-270 Sommerhuscentre 101 22 13 136 Landområde 174 0-10 44 218-228 I alt 1.528-1543 272 831 2.638 Omsætning 2008 fordelt på tidligere kommuner (mio. kr. inkl. moms) Dagligvarer Beklædning Øv. udv.varer udv i alt I alt Egvad 260 20 81 101 361 Holmsland 312 45 86 131 443 Ringkøbing 413 123 298 421 835 Skjern 271 67 274 341 612 Videbæk 279 17 91 108 388 I alt 1.536 272 831 1.103 2.638 Metodebetragtninger Omsætningstallene er butikkernes omsætning i 2008 og er fremkommet ved direkte henvendelse til butikken eller via besigtigelse. Pga. forskelle i sammenligningsgrundlaget fra analysen af detailhandlen i 1999 mht. anvendte metoder, definitioner og kategoriseringer af butikker i hovedbrancher kan analyseresultaterne være behæftet med usikkerhed. Omsætningen i butikker der forhandler særlig pladskrævende varer er ikke opgjort i denne analyse af detailhandlen Forbruget er beregnet på baggrund af et forbrugsudtræk fra Danmarks Statistik fordelt på regioner. Dækningsgraden er udtryk for forholdet mellem indbyggernes forbrug og omsætningen i detailhandlen inden for et afgrænset område. / 24

DETAILHANDELSANALYSE RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE / OMSÆTNING OG DÆKNINGSGRAD hvoraf der kun er medtaget omsætning for 4. kvt. 2008 i denne analyse for Kvickly, Ønskebørn, Thansen, Jysk og Biva. I 2009 forventes disse butikker ændre styrkeforholdet markant mellem bymidten og Herningvejcentret. De nævnte stærke kædebutikker vil derudover også kunne påvirke konkurrencen mellem Ringkøbing og Skjern-Tarm. Balancen mellem omsætningen i Ringkøbing bymidte og Herningvejscenteret fordeler sig i det opgjorte med ca. 90/10 i bymidtens favør indenfor både dagligvarer og udvalgsvarer. Medregnet hele omsætningen i de nye kædebutikker kan forholdet forventes ændret i de kommende år, hvor omsætningen i Herningvejcentet vil nærme sig 25-35 % af den samlede omsætning i Ringkøbing. I Skjern-Tarm, hvor dagligvarehandelen i Skjern er bibeholdt i bymidten, er der mod syd et betydeligt dagligvareudbud i Tarm Nord. Ringvejscenterets andel af omsætningen i fht. Skjern bymidtes detailhandel ligger på ca. 25 % og ca. 50 % for udvalgsvarer. I både Skjern og Ringkøbings afl astningsområder er der tale om en forholdsvis høj andel af byens samlede omsætning. Denne interne centerkonkurrence kan få betydning for midtbyernes muligheder for fortsat at tilbyde løbende butiksfornyelse og tilgang af nye butiksformer. Omsætningen i Skjern-Tarm udgør 32 % af kommunes samlede butiksomsætning mod Ringkøbings 24 %. Hvis de forventede ekstraomsætninger i Herningvejscenteret medregnet som ren ekstraomsætning vil Ringkøbings andel stige til ca. 28 %. Videbæk og Hvide Sande har stort set samme omsætningsmæssige tyngde og sammensætning. Udvalgsvareomsætningen udenfor de 4 hovedbyer er begrænset i forhold til indbyggertallene. Der er et par betydelige butikker i Spjald og Lem, som sætter lokalcenterbyernes iøvrigt begrænsede udvalgsvarerolle i perspektiv. Søndervig skiller sig ud med en dagligvareomsætning af betydning for dagligvarestrukturen. Der- udover har området en beklædningsomsætning der matcher Hvide Sande og Videbæk. Dækningsgrad Dækningsgraden er udtryk for forholdet mellem indbyggernes forbrug og omsætningen i detailhandlen inden for et afgrænset område og dækningsgraden er et anvendeligt mål for de enkelte handelsbyers detailhandelsmæssige styrke og oplandseffekt. En dækningsgrad over 100 udtrykker, at omsætningen i butikkerne er større end indbyggernes forbrug. Hovedgaden i Videbæk Dækningsgrad 2008 (omsætning/forbrug) Dækningsgrad 2008 Dagligvarer Beklædning Øv. udv.varer I alt Ringkøbing 139 225 144 152 Skjern-Tarm 168 131 171 165 Videbæk 198 62 65 132 Hvide Sande 256 111 123 189 Lokalcenterbyer 99 5 101 88 Landområder 34 3 12 22 I alt 117 82 87 102 / 25

DETAILHANDELSANALYSE RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE / OMSÆTNING OG DÆKNINGSGRAD Dagligvarebutik i lokalcenterbyen Troldhede Lille specialbutik i Ringkøbing Bryggen i Bork Havn, med sæsonbutikker. Handelsbalance Der er nogenlunde balance mellem forbrug og handel i kommunen. Dækningsgraden for Ringkøbing- Skjern Kommune for alle hovedbrancher under ét er 102. Handelsoverskuddet i Ringkøbing-Skjern Kommune hviler på en betydelig større dagligvarehandel end indbyggernes forbrug (226 mio), der opvejer en mindre udvalgsvareomsætning (182 mio) end borgernes forbrug, som istedet lægges i nabokommunerne. Dækningsgraden for dagligvarehandelen er 117 og for udvalgsvarer 86. De anslåede omsætningsforøgelser i Herningvejscentret, som ikke indgår i denne balance, vil betragtet som ren meromsætning i kommunen, bringe den samlede handelsbalance på 107 %, og Ringkøbings ditto på 184 % mod nuværende 152 %. Omsætningsforøgelsen vil bidrage med et løft i dækningsgraden på dagligvarer i kommunen på 4 % til 121 % og et udvalgsvarebidrag på ca 7 % til 93 %. Det vurderes, at kommunen ikke kan tiltrække nye kunder fra nabokommunerne mod nord og vest, men at forøget dækningsgrad skal baseres på øget handel fra egne borgere samt turister. Kommunens betydelige turisme har væsentlig betydning for den samlede handel. Med godt 4 millioner turistovernatninger i kommunen om året, kan turismens bidrag i detailhandelen anslåes til 280-350 millioner kroner. Uden denne eksport eller handel med gæsterne, der udgør ca. 10 % af den samlede omsætning, ville den samlede dækningsgrad i Kommunen være på ca. 90 %, fordelt på ca. 102 på dagligvarer (balance) og ca 80 % på udvalgsvarer. En betydelig del af turistbidraget vurderes at blive omsat i dagligvarebutikkerne, hvor en antaget fordeling mellem dagligvare- og udvalgsvarehandel på 70/30, betyder, at turismens bidrag til dagligvareomsætningen er ca. 195-245 mio og bidraget til udvalgsvarehandelen er ca. 85-105 mio. De 4 hovedbyer har alle en dækningsgrad over 100, der betyder, at de har en handelsbetydning udover sine egne borgeres forbrug. Af de 4 hovedbyer er det imidlertid kun i Ringkøbing, Skjern-Tarm og Hvide Sande, hvor der indenfor både dagligvarer, beklædning og udvalgsvarehandel omsættes mere end indbyggernes forbrug - svarende til en dækningsgrad over 100. Byerne har imidlertid en forskellig dækningsprofi l. Hvor Hvide Sande er meget tydeligt stærk på især dagligvarehandel, er Ringkø- / 26

DETAILHANDELSANALYSE RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE / OMSÆTNING OG DÆKNINGSGRAD Afl astningsområdet Herningvejscenteret i Ringkøbing bing særlig stærk på beklædning og Skjern-Tarm er særlig stærk på øvrige udvalgsvarer og dagligvarer. I Videbæk er byernes samlede handelsoverskud båret af en betydelig funktion som dagligvareby, med en supplerende funktion inden for udvalgsvarehandlen. I Videbæk omsættes ca 65 % af indbyggernes udvalgsvareforbrug. Byen har således begrænset oplandsmæssig betydning som udvalgsvarebyer. I de 7 lokalcenterbyer er der samlet set balance i dagligvareomsætning og forbrug (99). Da disse byer imidlertid også er små oplandsbyer for landområderne hvor dækningen for både daglig- og udvalgsvarer er meget lav (22), kan de kun i begrænset udstrækning siges at være brede forsyningspunkter i dagligvarestrukturen, men i højere grad (måske med undtagelse af Spjald) at udgøre en nærkøbsfunktion eller en supplerende forsyning til hovedindkøb i større byer. I de øvrige mindre byer i Ringkøbing-Skjern Kommune, som i denne analyse ikke er særskilt behandlet, er detailhandlen svagt stillet, idet dækningsgraden under ét kun er 16. Det må således forventes, at indbyggerne i landområderne og i de små byer foretager hovedparten af deres indkøb i de 4 hovedbyer og de 7 lokalcenterbyer. Udviklingen siden 1996 Siden 1996 er dækningsgraden for ny Ringkøbing- Skjern Kommune faldet fra en dengang opgjort dækning på 114 til den nuværende opgørelse på 102 i 2008. Sammenligningsgrundlaget fra 1996 skal tages med forbehold for metodeforskelle, og der fi ndes ikke opgørelser over dækningsgradernes fordeling på butikstyper. Der har i perioden fra 1996-2008 været en betydelig forbrugsstigning/prisudvikling på landsplan både inden for udvalgs- og dagligvareområdet. På baggrund af udviklingen i dækningraden er det tilsyneladende ikke lykkedes at absorbere eller holde hele forbrugsstigningen i kommunen Der er sket betydelige forskydninger mellem de 5 tidligere kommuner. Handelen er samlet set gået frem i 4 af de 5 tidligere kommuner, hvor gl. Videbæk er det eneste område, hvor omsætningen samlet set enten er faldet eller stagneret. I takt med det øgede forbrugspotentiale har den stagnerende omsætning givet en betydelig reduktion i dækningsgraden til 84. Dækningsgrad 1996-2008 fordelt på tidligere kommuner (omsætning/forbrug) Tidligere kommune I alt 2008 I alt 1996 1996-2009 Egvad 84 93-9 Holmsland 196 150 46 Ringkøbing 104 126-22 Skjern 103 119-16 Videbæk 71 93-22 I alt 102 114-12 Ringkøbing Amts analyse viste i 1996 et betydelig handelsoverskud på 14% indenfor den nuværende kommune / 27

DETAILHANDELSANALYSE RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE / OMSÆTNING OG DÆKNINGSGRAD Den tidligere Holmsland Kommune har haft en betydelig fremgang på ca. 46 %-point, der er båret af især en markant øget dagligvareomsætning. En betydelig del af denne fremgang kan tilskrives Søndervig, hvor især en stor dagligvarebutik har haft betydning for den tursitmæssige handel, men Hvide Sande bærer også præg af udvidelser indenfor udvalgsvarehandelen i bymidten. Den markant lavere dagligvareomsætning i tidl. Ringkøbing Kommune, der omfatter en reduceret dækningsgrad på 22 %-point, indikerer, at en væsentlig del af den tidligere turistmæssige dagligvarehandel i Ringkøbing i dag istedet foretages i Søndervig og Hvide Sande. Ved medregning af de forventede stigninger i omsætningen i Herningvejscenteret, reduceres den tidligere Ringkøbing kommunes totale fald i dækningsgraden fra 22 til 5 %-point og den samlede dækning indenfor det tidligere kommuneområde vil stige fra 104 til 121. Tidligere Skjern Kommunes samlede dækningsgrad er også reduceret pga. stagnation i dagligvareomsætningen. Derimod har den tidligere Egvad kommune, med Tarm som primærby, haft en så betydelig fremgang i omsætningen i området ved omfatsvejen mod nord, at det samlet har givet byen det mindste samlede dækningsfald af de 4 større byer i kommunen med en samlet omsætningsfremgang. I forhold til omsætningsopgørelser i 2005 for Skjern og Tarm, vurderes det, at der er fl yttet en dagligvareomsætning på ca. 30 mio. fra Skjern til Tarm. Omsætningsudviklingen peger på en vis sårbarhed og intern konkurrence, idet relativt få nye større butikksenheder fl ytter relativt store andele af den samlede omsætning. Omsætningsudvikling 1996-2008 (mio. kr.) Dagligvarer Udvalgsvarer i alt I alt Egvad 53-9 44 Holmsland 143 21 164 Ringkøbing -44 85 42 Skjern -4 73 69 Videbæk -7-4 -10 I alt 142 167 308 Udbygning i Søndervigområdet sikrer sammen med Hvide Sandes handelsmiljø betydelig lokal turismeomsætning langs kysten, mens Ringkøbings udbygning især i Herningvejscenteret øger konkurrencen mod Skjerns nordlige opland, Videbæk og landområderne. Videbæks omsætningsæssige stagnation skal ses i lyset af konkurrence og udbygning i Ringkøbing og Herning. Tarm og Skjern analyseres som ét funktionelt sammenhængende område. Den betydelige dagligvareudbygning i Tarm Nord har haft betydning for Skjerns dagligvareomsætning og indgår i en arbejdsdeling mellem de to byer ved Skjern Å. Området med dagligvarebutikker i Skjern Nord er fundamentet i handelsaktiviteten i Tarm, men har også betydet, at Tarms oprindelige bymidte har mange tomme butikslokaler, og at det trafi k- og besøgsskabende udbud af dagligvarer ikke længere understøtter Tarm som en udvalgsvareby. En større udvalgsvarebutik i afl astningsområdet Ringvejscenteret i Skjern / 28

DETAILHANDELSANALYSE RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE / BUTIKSAREAL OG -STØRRELSER Butiksareal og-størrelse Det samlede bruttoetageareal til butikker i Ringkøbing-Skjern Kommune er ca. 166.000 m 2. Fordelingen i kommunen understreger en forholdsvis decentral butiksstruktur med 2 hovedbyer. Butiksarealerne er ligelig fordelt med ca. 25 % i både Ringkøbing og Skjern, og ca 10 % i både Videbæk, Tarm og Hvide Sande. De 7 lokalcenterbyer har tilsammen også ca. 10 %, mens sommerhusbyerne og landområdet udgør de sidste ca 10 %. Udviklingen siden 1998 Det samlede bruttoetageareal til butikker i Ringkøbing-Skjern Kommune er siden 1998 faldet med ca. 61.000 m 2 svarende til 27 %. Der er sket reduktioner af butiksarealerne i alle de 5 tidligere kommuner med gl. Videbæk som den mest markante med -53 % og gl. Skjern og gl. Holmsland som de to der har haft de mindste reduktioner. (hhv -11 % og -14 Metodebetragtninger Arealer til butiksformål er opgjort i bruttoetagekvadratmeter i overensstemmelse med Planlovens bestemmelser. Bruttoetagearealet til butiksformål er opgjort på baggrund af udtræk fra Bygnings- og Boligregistret (BBR), via søgninger på Den Offentlige Informationsserver (OIS), som er en database, der indeholder en række oplysninger om ejendomme i Danmark, samt ved besigtigelse eller henvendelse til butiksindehaveren. SuperBest er ankerbutikken i handelsområdet i Søndervig Butiksarealer 2009 - fordelt på analyseområder Dagligvarer Beklædning Øv. udv.varer Pladskr. var. I alt Ringkøbing 9.312 4.230 5.787 5.000 24.329 Herningvejcentret 2.200 950 4.800 5.550 13.500 Skjern-Tarm 16.757 5.371 18.138 8.413 48.679 Ringvejcentret - - 8.450 1.000 9.450 Videbæk 5.887 973 2.530 3.700 13.090 Hvide Sande 6.054 1.158 4.792 3.000 15.004 Lokalcenterbyer 5.072 180 8.000 7.800 21.052 Sommerhuscentre 3.849 1.383 731-5.963 Landområde 7.025 335 4.341 2.909 14.610 I alt 56.156 14.580 57.569 37.372 165.677 Butiksarealer tidligere kommuner Butiksarealudvikling 1999-2009 Daglig varer Beklæd ning Øv. udv. varer Pladskr. Var. I alt 2009 Daglig varer Øvr. udv. varer Pladskr. Var. 1999-2009 Egvad 10.430 1.410 5.741 3.963 21.544-1.599-8.510 1.447-8.662-29% Holmsland 12.051 2.726 7.182 4.300 26.259-954 -7.464 4.300-4.118-14% Ringkøbing 15.328 5.330 16.345 16.650 53.653-1.978-20.005 1.968-20.015-27% Skjern 9.829 3.961 23.045 6.759 43.594-2.397-5.902 3.124-5.175-11% Videbæk 8.518 1.153 5.256 5.700 20.627-5.456-9.357-8.351-23.164-53% I alt 56.156 14.580 57.569 37.372 165.677-12.384-51.238 2.488-61.134-27% 1999-2008 -18% -42% 7% -27% Pga. forskelle i sammenligningsgrundlaget fra analysen af detailhandlen i 1999 mht. anvendte metoder, definitioner og kategoriseringer af butikker i hovedbrancher kan analyseresultaterne være behæftet med usikkerhed. / 29

DETAILHANDELSANALYSE RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE / BUTIKSAREAL OG -STØRRELSER Bruttoetagearel Summerede bruttoetagearealer fordelt på hovedbrancher og udvalgte byer og bydele. %). Reduktionerne er sket indenfor især udvalgsvarehandelen. Hovedbranchen pladskrævende varegrupper har haft en mindre fremgang som dog ikke opvejer en betydelig samlet nedgang i udvalgsvarearealerne. Da hovedbranchen pladskrævende varegrupper i perioden bla. har været lovgivningsmæssigt justeret, er der en vis usikkerhed forbundet med denne sammenligning af den opdelte udvalgsvarehandel, ligesom metodiske opgørelsesforskelle kan have betydning. Reduktionerne i kommunens butiksarealer i perioden svarer til den reducerede butiksbestand på 28 %. Inden for dagligvarer er det forbrugte butiksareal siden 1999 faldet med 18 % mens antallet af butikker er faldet med 118 butikker eller 38 %. Dette indikerer at mange små og mindre dagligvarebutikker er erstattet af større dagligvareenheder med en større omsætningseffektivitet pr. m². For udvalgsvarebutikker er arealet reduceret Antal butikker fordelt på butiksstørrelser 160 140 120 100 80 60 40 20-0-199 200-499 500-999 1000-1999 2000-3499 3500+ med ca. 52.000 m 2 eller 42 %. Dette følger den betydelige reduktionen med 99 butikker svarende til ca. 32 %. I gruppen butikker med pladskrævende varegrupper er der arealmæssigt er mindre fremgang, som stemmer med et uændret butiksantal. I perioden 1992-1999 skete der i de 5 kommuner en / 30

DETAILHANDELSANALYSE RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE / BUTIKSAREAL OG -STØRRELSER Antal 70 Butiksstrørrelser Fordeling af butikkerne på størrelse og hovedbrancher. Pladskr. Var. Øv. udv.varer Beklædning Dagligvarer 60 50 40 30 20 Dagligvarer Beklædning Øv. udv.varer Pladskr. Var. 0-199 200-499 500-999 1000-1999 2000-3499 3500+ 10 - Bruttoetageareal Butiksstørrelser fordelt på hovedbrancher Pladskr. Var. Øv. udv.varer Beklædning Dagligvarer I alt 0-199 6 63 34 48 151 200-499 6 53 24 37 120 500-999 5 15 6 20 46 1000-1999 7 7-7 21 2000-3499 6 2-6 14 3500+ 2 2 - - 4 markant reduktion og omstrukturering af især særligt pladskrævende butikker. I perioden 1999-2008 har denne tendens været mest markant på den almindelige udvalgsvarehandel, der også vurderes at være den hovedbranche eller butikstype hvor der i den kommende periode fortsat vil ske betydelige reduktioner. Butiksstørrelser Det vurderes, at butiksstørrelsernes fordeling følger det generelle billede på landsplan med hovedparten af butikkerne under 500 m². Andelen af små butikker i Ringkøbing-Skjern Kommune dominerer i den samlede butiksbestand. Butikker under 200 m 2 udgør ca. 42 % af butiksbestanden. Ca. 76 % af butikkerne er under 500 m 2.. Til sammenligning udgør de Butiksstørrelser fordelt på områder 0-199 200-499 500-999 1000-1999 2000-3499 3500+ Ringkøbing 49 27 5 2 2 - Herningvejcentret 1 3 7 2 2 - Skjern-Tarm 38 34 11 5 4 2 Ringvejcentret - 1 1 4 1 - Videbæk 6 7 5 1 2 - Hvide Sande 18 12 4 3 1 - Lokalcenterbyer 13 8 7 2 1 2 Sommerhuscentre 5 6 1-1 - Landområde 21 22 5 2 - - I alt 151 120 46 21 14 4 / 31

DETAILHANDELSANALYSE RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE / BUTIKSAREAL OG -STØRRELSER En større nyere butik til pladskrævende varegrupper i afl astningsområdet Ringvejscenteret i Skjern små butikker under 500 m 2 f.eks. på Fyn ca. 83 %, hvilket ligger over normalen i fht. COWIs erfaringer fra tilsvarende analyser. Hovedbranchen beklædning er den branche, hvor andelen af små butikker er størst. Omkring 53 % af butikkerne, som forhandler beklædningsvarer, har et bruttoetageareal under 200 m 2 og ca. 91 % af butikkerne er under 500 m 2. De øvrige udvalgsvarebrancher er generelt mere arealkrævende, hvor andelen af butikker under 500 m 2 inden for øvrige udvalgsvarer er ca. 82 %. Inden for dagligvarehandlen er det typisk kiosker, specialbutikker, slagtere, bagere, servicestationer, mindre købmænd mv., der lokaliserer sig i mindre butikslokaler. De største butikker over 3.500 m² er 2 møbelbutikker (6.500 m² og 3.700 m²) samt to byggemarkeder på hver 4.000 m². De 3 største dagligvarebutikker ligger i Søndervig (3.100 m²) og Ringkøbing i bymidten og Herningvejcentret (begge på ca. 3.000 m²). Skjern-Tarm har 2 dagligvarebutikker på over 2.000 m², mens også Videbæk har en dagligvarebutik over 2.000 m². Lokalcenterbyernes dagligvareforsyning, består primært af en lille kædebutik på 250-800 m². Af de 7 byer, er Vorgod-Barde det lokalsamfund med det mindste KWIK Spar lokalbutikskoncept. I de to afl astningsområder Herningvejscenteret og Ringvejscenteret er 17 af 22 butikker (77 %) større end 1.000 m² og 14 butikker er mellem 1.000 og 2.000 m². Særlig pladskrævende varegrupper Under hovedbranchen for særlig pladskrævende varegrupper hører biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer. Jf. Planlovens nye detailhandelbestemmelser gives kommunerne mulighed for at placere butikker, der alene forhandler pladskrævende varegrupper uden for bymidter og bydelscentre. Jf. Planlovens nye detailhandelbestemmelser hører møbler fortsat under pladskrævende varegrupper. Planloven fastsætter imidlertid specielle krav til lokaliseringen af møbelbutikker, der så vidt muligt skal placeres i bymidter eller bydelscentre. Møbelbutikker er derfor kategoriseret under hovedbranchen øvrige udvalgsvarer i denne analyse. Udlæg til butikker med særlig pladskrævende varegrupper er ikke underlagt krav til den samlede maksimale arealramme og butiksstørrelser. Ifølge Planloven kan der i tilknytning til butikker, der forhandler tømmer og byggematerialer, etableres et byggemarked med et maksimalt bruttoetageareal på 2.000 m 2. Pladskrævende varegrupper Ifølge Planlovens nye detailhandelsbestemmelser kan kommunerne i stor udstrækning selv bestemme den samlede arealramme og butiksstørrelse for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer som fx. tømmerhandler, bilforhandlere, plante- / 32

DETAILHANDELSANALYSE RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE / BUTIKSAREAL OG -STØRRELSER forhandlere mv. Størstedelen af butikkerne i Ringkøbing-Skjern Kommune med pladskrævende varer er bilforhandlere, som udgør ca. 59 % af butiksbestanden. Butikkerne med pladskrævende varegrupper er - som det fremgår af navnet - typisk større end gennemsnittet af butikker. I Ringkøbing-Skjern Kommune er især andelen af små butikker under 500 m 2 markant mindre end i de øvrige hovedbrancher. Ca. 38 % (12 stk) af butikker med særlig pladskrævende varer er under 500 m 2, mens butikker over 1.000 m 2 udgør 47 % af de 32 butikker. Heraf er der 9 tømmerhandler, 3 plantecentre og en bådhandel. De 4 største af disse butikker er tømmerhandler på 3.000-4.000 m². Den største bilhandel er Toyota med 2.200 m² Siden 1996 er bruttoetagearealet til butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, øget med i alt ca. 2.500 m 2 svarende til 7 %. Videbæk har oplevet et betydeligt fald på 8.500 m², mens Holmsland, Skjern, Ringkøbing og Tarm har oplevet fremgang i nævnte rækkefølge. Butikker, der forhandler særlig pladskrævende varer, er i dag karakteriseret ved ofte at ønske en lokalisering i nærheden af den overordnede infrastruktur pga. større tilgængelighed og synlighed. Der ses derudover en tendens til, at butikker med særlige pladskrævende varer, i stigende grad lokaliserer sig i større klynger fordi samlokaliseringen skaber fl ere synergier end konkurrencemæssige ulemper for den enkelte butik. I Ringkøbing-Skjern Kommune kan det forventes, at hovedparten af de større butikker med særlig pladskrævende varer vil søge en lokalisering i nærheden af de to afl astningsområder i Ringkøbing og Skjern, hvor det vil give den største synlighed og tilgængelighed, og hvor der i forvejen er en vis koncentration af butikker med pladskrævende varer. Det vurderes, at især Ringkøbings afl astningsområde med åbningen af et nyt varehus vil have en større kundestrøm og derfor være attraktivt for fl ere pladskrævende varegrupper. For enkelte butikker kan andre lokale forhold end synlighed og tilgængelighed have betydning, hvorfor en lokalisering ved de mindre byer i kommunen kan være ønskeligt. Det kunne eksempelvis gælde forhandlere af planter og havebrugsvarer, eller mindre bilforhandlere og tømmerhandler. En betydelig del af Skjerns udvalgvarebutikker indgår i kædesamarbejde. Ringkøbings andel af beklædningsbutikker i kæde indikerer en stærk kundetiltrækning. Søndervig turismeområde udgør en selvstændig handelsenklave, med en stor dagligvarebutik og en række beklædningsbutikker Hvide sande har en betydelig butiksforsyning som henvender sig til de mange turister. Barde-Vorgod lokalcenterområde har denne Kwik Spar - samt en Shell-station som dagligvareforsyning. / 33

DETAILHANDELSANALYSE RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE / FORBRUGSPOTENTIALE OG AREALBEHOV Forbrugspotentiale og arealbehov Udviklingen i omsætning i detailhandlen på landsplan har i gennem en årrække været markant stigende i takt med de stærke konjunkturer. I de kommende år vil fl ere overordnede faktorer have indfl ydelse på detailhandlens udviklingsmuligheder i de større byer i Ringkøbing-Skjern Kommune såvel som i lokalområderne. Især følgende faktorer vurderes at få betydning: - Befolkningsudviklingen - Udviklingen i internethandlen - Udviklingen i privatforbruget - Strukturudviklingen Ovenstående faktorer indgår som grundlag for vurderingen af det fremtidige forbrugspotentiale og arealbehov i Ringkøbing-Skjern Kommune. Herudover har udviklingen i turismen en væsentlig indfl y- delse på det fremtidige arealbehov. Det er imidlertid meget vanskeligt at vurdere ændringer i turismen, hvorfor ændringer i turismen ikke vil indgå som en del af vurderingsgrundlaget. Stigende befolkningstal Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet en befolkningsprognose, der forudsiger et stigende befolkningstal i perioden fra 2009-2021. I perioden 2009-2021 forventes befolkningen i Ringkøbing-Skjern Kommune at stige med ca. 2.600 indbyggere. Med udsigt til et generelt stigende befolkningstal og dermed en tilsvarende stigende forbrugspotentiale vil der være et befolkningsmæssigt grundlag for vækst i detailhandlen. Fortsat vækst i Internethandlen Internethandel er i de senere år blevet så udbredt, at hver voksen dansker i gennemsnit nu handler 6-7 gange om året på internettet. Ifølge en ny Skandinavisk undersøgelse har Internethandlen i Skandinavien i 2007 rundet 70 mia. kr i omsætning svarende til, at hver af de aktive e-handlende i gennemsnit køber for ca. 5.400 kr. pr. år. Ifølge undersøgelsen er forbrugernes motiver for at handle på nettet først og fremmest lavere priser, derefter følger tidsbesparelsen, uafhængigheden af åbningstiderne og muligheden for at sammenligne produkter og priser. Befolkningsprognose Prognosen viser den hidtidige og forventede fremtidige udvikling i befolkningstallet i Ringkøbing-Skjern Kommune. Kilde: Ringkøbing- Skjern Kommune 62.000 60.000 58.000 56.000 Hidtidig og forventet befolkningsudvikling Befolkningsprognose for Ringkøbing-Skjern Kommune 54.000 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20 Årstal / 34

DETAILHANDELSANALYSE RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE / FORBRUGSPOTENTIALE OG AREALBEHOV På trods af den eksponentielle vækst i handlen på Internettet, udgør e-handlen fortsat kun en lille del af det samlede privatforbrug i Danmark. Ifølge Foreningen for Distance- og Internethandel (FDIH) udgjorde e-handlen i 2004 knap 3 % den samlede detailhandelsomsætning i Danmark. På baggrund af de senere års udvikling forventes andelen at være steget til et niveau i størrelsesordenen 8-10 %. Fortsætter den igangværende udvikling forventes andelen af danskernes private køb på Internettet i 2020 at nå op på et niveau, der svarer til mindst ca. 15 % af det samlede privatforbrug. Som det er tilfældet i dag vurderes det fortsat at være tøj, fi lm, musik, bøger og elektronik, der primært købes på nettet, men i fremtiden forventes det i stigende grad at brede sig til andre brancher og varegrupper. I et fremtidsscenario, hvor omsætningen i e-handlen vokser markant, vil det få mærkbare konsekvenser for omsætningen i butikkerne i byerne og være med til at reducere efterspørgslen på arealer til butiksformål. Fortsat vækst i privatforbruget Igennem de senere år er privatforbruget i Danmark steget markant bl.a. som følge af den øgede velstand. Privatforbruget er især steget inden for beklædning og boligudstyr, mens vækstraten i dagligvareforbruget har været mere afdæmpet. I løbet af 2008 har uroen på de fi nansielle markeder udviklet sig til en egentlig økonomisk krise, Udvikling i Internethandlen Procent 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 2000 2001 2002 2003 2004 Stigende internethandel Private køb på Internettet i procent af det samlede privatforbrug. Kilde: Konkurrencestyrelsen Forbrugertillidsindikator 20 15 10 5 0 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-5 Forbrugertillidsindikatoren er udtryk for danskernes syn på de økonomiske konjunkturer på et givet tidspunkt - både hvad angår dem selv og for landet som helhed. Er forbrugerne af den opfattelse, at Danmarks økonomiske situation er forbedret i forhold til samme tidspunkt sidste år, afspejles dette i et højere tal. Tilsvarende vil en forventning hos forbrugerne om, at familiens økonomiske situation vil være bedre om et år end tilfældet er i dag, kunne aflæses i et højere nettotal. -10-15 -20 / 35

DETAILHANDELSANALYSE RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE / FORBRUGSPOTENTIALE OG AREALBEHOV Udviklingen i vareomsætningen fordelt på brancher (2005 = index 100) 120 110 100 90 80 70 Detailhandel i alt Fødevarer og andre dagligvarer Beklædning mv. Andre forbrugsvarer 60 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 som har medført markant større privatøkonomisk usikkerhed blandt forbrugerne og som følge heraf en markant opbremsning i det private forbrug. En indikator for den udvikling i forbruget er Danmarks Statistiks forbrugertillidsindikator, som udtrykker befolkningens syn på deres aktuelle og den fremtidige økonomiske situation. Tendensen er at forbrugertilliden siden 2007 har været i frit fald efter fl ere år med nærmest konstante stigninger. I 2008 gik forbruget tilbage i forhold til det foregående år med ca. 3 % i købte varemængder. Tilbagegangen var størst inden for beklædning som faldt med ca. 6 %, inden for øvrige udvalgsvarer faldt vareomsætningen ca. 3,5 % mens mængden af købte dagligvarer faldt med ca. 2 %. Udviklingen i 2008 understreger, at en ændring i forbrugsadfærden typisk får størst indfl ydelse på udvalgsvarehandlen, som erfaringsmæssigt også er mere konjunkturfølsom end dagligvarehandlen. Til trods for at vareomsætningen i udvalgsvarehandlen i det næste års tid forventes at udvise negative vækstrater i forhold til 2008, mens der forventes en mere stagnerende udvikling inden for dagligvarehandlen, er det COWIs forventning, at der fortsat vil ske vækst i privatforbruget i et 12-årigt tidsperspektiv - omend i et noget mere afdæmpet tempo end i de senere år. Den historiske udvikling i privatforbruget understøtter denne forventning, idet erfaringen viser, at forbrugsudviklingen vil vende igen og fortsætte den generelle opadgående tendens, som har kendetegnet den historiske udvikling. Størrelsen af væksten er imidlertid svær at forudsige og afhænger bl.a. af udviklingen i de økonomiske konjunkturer, forbrugernes købekraft og en generel ændring i forbrugernes købelyst. Fremskrivning af forbrugsudviklingen Fremskrivningen af forbrugspotentialet i Ringkø- Metodebetragtninger Det fremtidige arealbehov er opgjort ud fra en betragtning om, at den fremtidige omsætningstilvækst direkte vil afføde et behov for flere arealer til butiksformål. I beregningen er der således ikke taget højde for, at eksisterende butikker kan øge omsætningen uden behov for større butiksareal, samt at flere bygninger til butiksformål især i de mindre byer og udkantsområder kan være reltivt ekstensivt udnyttet i dag. Modsat kan behovet for nye koncepter og en tilpasning af eksisterende butikker til fremtidens behov give anledning til udvidelser eller opførelse af helt nye butikker. / 36

DETAILHANDELSANALYSE RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE / FORBRUGSPOTENTIALE OG AREALBEHOV bing-skjern Kommune er forbundet med usikkerhed og er afhængig af forskellige faktorer. Med henblik på at afdække forskellige udviklingsmuligheder opstilles to fremskrivninger for forbrugsudviklingen, som har til formål at angive spændet mellem det højeste og laveste fremtidige arealbehov. Fremskrivningerne tager afsæt i samme befolkningsprognoser og forventning til udviklingen i Internethandlen: - Stigende indbyggertal. Ca. 2.600 nye indb. i 2021 (Ringkøbing-Skjern Kommunes befolkningsprognose) - Vækst i Internethandlen svarende til, at Internethandlen udgør ca. 15-20 % af udvalgsvarehandlen i 2021 Pessimistisk fremskrivning af privatforbruget Fremskrivningen forudsætter, at de senere års stærke vækst i forbruget afl øses af en markant mere afdæmpet vækst, der svarer til en fjerdedel af væksten i de foregående 6 år. - Vækst i privatforbruget inden for dagligvarer og udvalgsvarer svarende til en vækstrate på 10 % af forbrugsvæksten i perioden fra 2002-2008. - Byerne i Ringkøbing-Skjern Kommune taber markedsandele inden for udvalgsvarer i konkurrencen med byerne i det regionale opland svarende til en reduktion i dækningsgraden fra 86 til 81 i 2021. Optimistisk fremskrivning af privatforbruget Meget tyder på, at forbruget har toppet for en periode og at forbrugsvæksten i de kommende år vil være på retur. Den optimistiske fremskrivning forudsætter en fortsat vækst i forbruget svarende til en halvering i forhold til de foregående 6 år, hvor forbruget er steget voldsomt. Fremskrivningen skønnes at være en optimistisk fremskrivning på baggrund af de seneste udviklingstendenser og forventninger om en fortsat opbremsning i forbruget i de kommende år. - Vækst i privatforbruget inden for dagligvarer og udvalgsvarer svarende til en vækstrate på 30 % af forbrugsvæksten i perioden fra 2002-2008. - Byerne i Ringkøbing-Skjern Kommune fastholder deres markedsandel inden for udvalgsvarer i konkurrencen med byerne i det regionale opland. Fremskrivning af forbrugspotentialet og arealbehovet 2009-2021 Forbrugspotentiale (Mio. kr.) Dagligvarer Udv. I alt I alt Pladskr. varer Optimistisk 130 380 510 - Pessimistisk 100 210 310 - Arealbehov (m 2 ) Dagligvarer Udvalgsvarer I alt Pladskr.varer Optimistisk 3.000 14.800 17.700 10.000 Pessimistisk 2.100 6.300 8.400 12.000 Gennemsnit 2.550 10.550 13.050 / 37

DETAILHANDELSANALYSE RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE / FORBRUGSPOTENTIALE OG AREALBEHOV Arealbehov Som grundlag for den fremtidige detailhandelsplanlægning omsættes forbrugstilvæksten i de to fremskrivninger til et arealbehov. Arealbehovet er beregnet ud fra en vurdering af den sandsynlige fremtidige arealudnyttelse; dvs. hvor stor omsætningen pr. m 2 bruttoetageareal forventes at blive i fremtiden. De seneste mange år er omsætningen generelt steget pr. m 2 butiksareal. I beregningen tages således udgangspunkt i en arealudnyttelse, som udtrykker en forventning om en øget omsætning pr. m 2 inden for udvalgsvarer sammenlignet med den eksisterende arealydnyttelse i detailhandlen i Ringkøbing-Skjern Kommune: - Dagligvarebutikker: 35.000 kr./m 2 - Udvalgsvarebutikker: 20.000 kr./m 2 Det skal understreges, at vurderingen af arealbehovet i de to fremskrivninger er forbundet med en vis usikkerhed primært pga. usikkerheden om den fremtidige forbrugsudvikling. Bl.a. forudsættes det, at den skønnede forbrugstilvækst direkte vil resultere i et øget behov for nyt butiksareal. I realiteten vil en del af omsætningesstigningen ske i eksisterende butikker, hvor kapacitetsgrænsen ikke er nået. Samtidig vil den generelle strukturudvikling mod en større koncentration i udvalgsvarehandlen i de større byer i sig selv medføre et øget behov for butiksarealer i de centrale handelsbyer. Et øget arealbehov kan derfor være grundlagt i en omfordeling af butiksarealer mellem de centrale og perifere byområder og er ikke kun udtryk for en øget vækst i forbruget. Der vil således givetvis være tilfælde, hvor mindre byer risikerer at stå med ledige butikslokaler. I modsætning her til kan en stigning i turismen bl.a. understøttet af en fremtidig vækst i bestanden af sommerhuse i kommunen skabe et øget forbrugsgrundlag og dermed et behov for arealer til butiksformål primært i sommerhusområderne, Hvide Sande og Søndervig samt i Ringkøbing. Særlig pladskrævende varer Det er forbundet med stor usikkerhed at anslå et forventet arealbehov til nye butikker, der forhandler særlig pladskrævende varer. Ifølge de nye detaiilhandelsbestemmelser fastlægger kommunen i stor udstrækning selv arealrammen til butikker med særlig pladskrævende varer. Med en forventning om en mere afdæmpet forbrugsvækst end i de foregående 6 år vurderes en arealramme på ca. 10-12.000 m 2 at være tilstrækkeligt til at dække behovet for areal til butikker med særlig pladskrævende varer i de kommende 12 år. / 38

DETAILHANDELSANALYSE KØGE KOMMUNE / UDVIKLINGSSCENARIER Øget turisme Ringkøbing Fjord området er med sine mere end 4 millioner overnatninger på årsbasis, en af Danmarks mest velbesøgte turistdestinationer. Ringkøbing- Skjern Kommune medvirker i et såkaldt Superhelårsdestinationsprojekt, der har til formål at udvikle Destination Ringkøbing Fjord til at blive et endnu mere attraktivt sted at besøge - hele året rundt. Hovedsigtet med initiativet er at give destinationsudviklere - herunder kommuner, regioner, klyngestrukturer, forretningsudviklere mv. en attraktiv mulighed for i fællesskab at tænke ambitiøst og langsigtet omkring udvikling af helårsturisme i Ringkøbing- Skjern Kommune. Arbejdet med turistprojektet har ført til udpegningen af en række indsatsområder, der går ud på: at hæve service/kompetenceniveauet, herunder udbygning af værtsrollen; at kortlægge og analysere destinationens nuværende udbud og potentialer; at øge antallet af oplevelsesudbud/rum; at udvikle og målrette markedsføring og branding af Destination Ringkøbing Fjord i forhold til helårsturisme samt at fokusere på fundraising og investeringer i forhold til at kunne realisere store projekter og satsninger i fremtiden På baggrund af initiativerne i turismeprojektet har Ringkøbing-Skjern Kommune opstillet målsætninger for den fremtidige udvikling i turismen i kommunen. Målsætningerne med betydning for detailhandlen er bl.a.: at øge antallet af overnatningerne i kommunen fra 4 mio. til ca. 6 mio. at øge den enkelte turists forbrug med ca. 25 % Såfremt det lykkedes, at øge antallet af turistovernatinger og få den enkelte turist til at lægge fl ere penge i detailhandlen i Ringkøbing-Skjern Kommune i overensstemmelse med de opstillede målsætninger, forventes forbrugspotentialet i kommunen inden for detailhandlen at blive øget med et beløb i størrelsesordenen 240-290 mio. kr. Med en forventet arealudnytttelse inden for dagligvare- og udvalgsvarehandlen på hhv. 35.000 kr./m 2 og 20.000 kr./ m 2 vil det ekstra forbrugspotentiale i turismen skabe et øget arealbehov til butiksformål på i alt ca. 9.000-11.000 m 2 ud over det beregnede behov skabt af et stigende befolkningstal og ændringer i den generelle forbrugsudvikling. Fremskrivning af forbrugspotentialet i turismen Forbrugspotentiale (Mio. kr.) Mio. kr. 4 mio. overnatninger (nuværende situation) 270-340 6 mio. overnatninger (målsætning) 510-630 Forskel 240-290 Arealbehov (m 2 ) Dagligvarer Udvalgsvarer I alt Forbrugspotentiale på 240 mio. kr 4.000 5.000 9.000 Forbrugspotentiale på 290 mio. kr 5.000 6.000 11.000 / 39

DETAILHANDELSANALYSE KØGE KOMMUNE / UDVIKLINGSSCENARIER Begreber Butik En butik er et fast forretningsendhed, hvorfra der sælges varer til private, dvs. slutbrugeren. I henhold til Planlovens regler om detailhandel betragtes også forretninger, hvorfra der sker udlejning af fx fi lm til private, som butik. Detailhandel fra hjemmet, via postordre og internet mv. uden egentlige fysiske udstillingslokaler indgår ikke i analysen. Hovedbrancher Analysen omfatter 65 brancher inden for detailhandel. Detailhandelsbutikkerne er inddelt i fi re hovedbutikstyper på baggrund af Danmarks Statistiks branchekoder: 1. Dagligvarer Dagligvarer er kortvarige forbrugsgoder som fx madvarer, drikkevarer og rengøringsmidler. Butikker, der sælger dagligvarer, betragtes som dagligvarebutikker, herunder også servicestationer med kiosk og varehuse, som har et betydeligt salg af udvalgsvarer. 2. Beklædning Beklædningsvarer er f.eks. tøj, sko, babyudstyr og børnetøj. 4. Øvrige udvalgsvarer Øvrige udvalgsvarer er fx møbler, smykker, cykler, bøger, hårde hvidevarer og isenkram samt el- og VVS-installatører, der har butik og sælger til private. 4. Pladskrævende varegrupper Under pladskrævende varegrupper hører biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer. Kædebutikker Butikkernes kædetilknytning fortæller noget om den enkelte butiks detailhandelsmæssige styrke, tiltrækningskraft og mulighed for at overleve på sigt. Tilstedeværelsen af kædebutikker siger noget om, hvor attraktiv en by er at investere i for detailhandlen. Kædetyper Butikkerne er opdelt efter, om de indgår i en kapitalkæde, en frivillig kæde eller ikke indgår i et kædesamarbejde. I undersøgelsen betragtes franchisekæder som kapitalkæder. Kapitalkæder Hvor fl ere butikker ejes af samme person eller selskab. I undersøgelsen anvendes ordet kapitalkæde først når mindst fi re butikker har samme ejer. Kiosker ved servicestationer er alle defi neret som kapitalkæder. Frivillige kæder Hvor en række detailhandlere fra samme branche har et organiseret samarbejde om fælles indkøb eller markedsføring. Franchise kæder Hvor en franchisegiver stiller et fuldt butikskoncept til rådighed for en franchisetager mod royalties. Franchisegiver udstikker retningslinier for indkøb, markedsføring, butiksindretning m.m., mens franchisetager varetager driften. Bruttoetageareal Butiksarealerne er fastlagt efter defi nitionen i planloven og omfatter butikkernes bruttoetageareal. Dvs. butiks-, kontor- og lagerareal indgår i bruttoetagearealet. Lagerarealet er kun taget med, hvis det har umiddelbar tilknytning til butikken. Arealoplysningerne bygger på Bygnings- og Boligregistret (BBR) og informationer fra den Offentlige InformationsServer (OIS). Arealoplysninger, som det ikke har været muligt at skaffe fra registrene, er indhentet ved direkte henvendelse til butikkerne eller ved besigtigelse. Omsætning Butikkernes omsætning er fra 2008 og er inkl. moms. Omsætningen er registreret ved direkte henvendelse til butikkerne eller ved besigtigelse. Den del af omsætningen, der ikke relaterer sig til detailhandlen, som fx. varer der sælges engros eller serviceydelser, er udtaget. Fx vil omsætning fra tankstationer med dagligvarebutikker, receptpligtigt / 40

medicin på apoteker, elinstallatørers servicearbejde mv. give fejlagtig stor omsætning i butikkerne, ligesom også dagligvarebutikker med væsentlig udvalgsvarehandel (varehuse) vil føre til for høj omsætning i dagligvarebutikkerne. Inden for udvalgsvarer vil fx omsætningen i byggemarkeder vil blive for stor, hvis ikke tømmerhandelsdelen og engrossalget til håndværkere trækkes ud. Forbrug Forbruget er beregnet for 2008 inkl. moms ud fra et forbrugsudtræk fra Danmarks Statistik på forskellige varegrupper. Forbrugsudtrækket, som anvendes for indbyggernes forbrug i Ringkøbing-Skjern Kommune, er gennemsnitlige forbrugstal for indbyggerne i Region Midtjylland. Dækningsgrad Dækningsgraden er defi neret som forholdet mellem omsætningen og forbruget i et fast afgrænset område. Hvis dækningsgraden for en kommune er under 100 betyder det, at butikkerne i kommunen omsætter for mindre end kommunens borgere handler for. En del af borgernes forbrug bliver således lagt i butikker uden for kommunen. Tilsvarende betyder en dækningsgrad over 100, at butikkerne i kommunen tiltrækker kunder uden for kommunen. Dækningsgraden er således en måde at vurdere detailhandlen styrke og tiltrækningskraft. Nøjagtighed Målet for undersøgelsen er at få alle større butikker med og at opnå en dækning på ca. 95 % af samtlige butikker. Der kan således være enkelte manglende butikker, ligesom der kan være sket åbninger og lukninger af butikker efter afslutningen af dataindsamlingen i 2009. Mangler og fejl i registrene er forsøgt rettet ved hjælp af besigtigelser og kommunernes lokalkendskab til de faktiske forhold.