MARTS 2014 DETAILHANDELSANALYSE BORNHOLM RAPPORT

Transkript

1 MARTS 2014 RAPPORT

2 2

3 3 INDHOLD 5 SAMMENFATNING 14 BUTIKSANALYSE 30 FORBRUGSUDVIKLING OG AREALBEHOV 36 BEHOV FOR NYE DAGLIGVAREBUTIKKER 38 EFFEKTER VED NYE DAGLIGVAREBUTIKKER 54 ORDFORKLARING 56 BRANCHEFORTEGNELSE

4 4

5 5 SAMMENFATNING Der er gennemført en analyse af detailhandlen på Bornholm. Analysen viser, de ca. 240 bornholmske butikker i 2013 omsatte for ca. 2 mia. kr. Analysen viser også, at butiksstrukturen er mere decentral på Bornholm end i mange andre af landets kommuner, og at turisterne bidrager med i størrelsesordenen 300 mio. kr. i butikkerne. Udnyttelsesgraden i dagligvarebutikkerne er blandt de højeste i Danmark. INDLEDNING En række discountkæder har udtrykt et ønske om at etableres sig på Bornholm. Ca. 15 placeringer har været i spil til nye dagligvarebutikker. Derfor igangsatte Bornholms Regionskommune i efteråret 2013 en analyse af detailhandlen. Analysen skaber overblik over detailhandlen på Bornholm og sikrer det nødvendige grundlag for at vurdere den fremtidige udvikling i dagligvarehandlen på Bornholm. Detailhandelsanalysen danner desuden grundlag for vurderinger af det fremtidige arealbehov og for vurderinger af effekterne ved konkrete butiksprojekter. Detailhandelsanalysen omfatter en aktuel kortlægning af butikkerne i kommunen. Kortlægningen viser detailhandlens tilstand i de forskellige butiksområder, og hvor meget turisterne bidrager til omsætningen i de bornholmske butikker. Derudover omfatter analysen også konsekvensvurderinger ved etablering af nye dagligvarebutikker i Rønne, Nexø, Allinge og Aakirkeby. Vurderingen indeholder to scenarier for forbrugsudviklingen, der angiver spændet i forventningerne til arealbehovet i 2025, når der tages hensyn til befolkningsudviklingen, udviklingen i privatforbruget, udviklingen i butikkernes arealintensitet, øget internethandel og udviklingen i turismen. Forbruget omregnes herefter til et arealbehov til butiksudvikling. Der opstilles også en konsekvensvurderingsmodel for, hvor omsætningen i de nye dagligvarebutikker vil blive hentet, og hvilken effekt de nye dagligvarebutikker har på bymidterne. DETAILHANDLEN PÅ UNDER ÉT Detailhandlen på Bornholm består af ca. 240 butikker, heraf ligger ca. 45 % i Rønne, ca. 15 % i Nexø, ca. 10 % i Aakirkeby, ca. 5 % i Allinge, ca. 5 % i Hasle. De øvrige 10 lokal- og turistbyer rummer tilsammen ca. 20 % af butikkerne. På landsplan har strukturudviklingen i kombination med den økonomiske krise gjort en betydelig nedgang i butiksbestanden og skabt flere tomme lokaler eller butikslokaler, der er overgået til andre formål. I de centrale dele af hovedbyerne på Bornholm er der registreret 34 tomme butikslokaler med et samlet areal på ca m 2 svarende til ca. 7 % af det samlede butiksareal. Langt de fleste lokaler er enten til salg eller til leje. Ca. 1/3 af arealet ligger i Rønne, 1/3 i Aakirkeby, og 1/3 er fordelt på Nexø, Allinge og

6 6 Hasle, Der er ikke registreret tomme butikslokaler på mere end 450 m 2. De tomme butikslokaler vurderes derfor hovedsageligt at være andvendelige til udvalgsvarebutikker eller andre bymidteorienterede funktioner. Registreringen blev foretaget omkring årsskiftet 2013/2014. Det er derfor muligt, at nogle af de tomme lokaler er udtryk for sæsonlukkede butikker. I 2012 havde detailhandlen på Bornholm en samlet omsætning på ca. 2,05 mia. kr., mens borgerne på Bornholm havde et forbrug i de fysiske butikker på ca. 1,7 mia. kr. Handelsoverskuddet på ca. 350 mio. kr. svarer til, at omsætningen i butikkerne er ca. 20 % større end bornholmernes forbrug. Bornholm grænser ikke op til andre konkurrerende kommuner. Derfor vurderes handelsoverkuddet i høj grad at være genereret af turisterne. Handelsbalancen kan også beskrives som forholdet mellem butikkernes omsætning og borgernes forbrug (dækningsgraden). For detailhandlen på Bornholm under ét er dækningsgraden i 2012 beregnet til 121. Det dækker over en dækningsgrad for dagligvarehandlen på 134, for tøj og sko er dækningsgraden beregnet til 107, og for handlen med øvrige udvalgsvarer som hårde hvidevarer, bøger, elektronik mv. er dækningsgraden beregnet til 105. Handelsoverskuddet er på i størrelsesordenen 300 mio. kr. i dagligvarebutikkerne, og ca. 50 mio. kr. i udvalgsvarebutikkerne. Forskellen på overskuddet i dagligvare- og udvalgsvarehandlen skal ses i sammenhæng med, at mange sommerhusgæster, campinggæster og turister fra lystbåde har et stort forbrug i dagligvarebutikkerne. Detailhandelsstrukturen på Bornholm er kendetegnet ved, at stort set hele øens forbrug i de fysiske butikker bliver lagt i butikker på Bornholm. Der er således ikke konkurrence fra andre kommuner eller nærliggende stærke handelsbyer. Til gengæld betyder afstanden til større handelsbyer, at internethandlen på Bornholm sandsynligvis er større end de fleste andre steder i Danmark. Internethandlens betydning kommer også til udtryk i fraværet af flere kendte kædebutikker inden for især elektronik, bøger og børneudstyr, der ofte købes ofte over nettet. Eksempelvis er der kun to større boghandlere på Bornholm (Bog&Idé i Rønne og Bøger&Papir i Nexø). Kæder som Elgiganten og Fona er heller ikke repræsenteret på Bornholm, og den eneste butik, der forhandler børneudstyr er Ønskebørn i Aakirkeby. På Bornholm er det samlede antal turistovernatninger steget fra ca. 2,35 mio. i 2005 til ca. 2,7 mio. i 2011 svarende til en vækst på ca. 14 %. Det svarer til en vækstrate for turismen, der er mere end dobbelt så høj som udviklingen på landsplan. Udviklingen i antal overnatninger på Bornholm dækker over et fald i overnatninger på hoteller, campingpladser mv. på ca. 34 % og en stigning i antallet af overnatninger i sommerhuse og feriehuse på ca. 58 %. I 2011 udgjorde turisternes samlede forbrug på både detailhandel, overnatninger og turistattraktioner ca. 1,8 mia. kr. Tallene fra 2012 og 2013 tyder på, at den positive udvikling fortsætter. Hvis turisternes forbrug eksempelvis stiger med ca. 2 procentpoint om året frem mod 2025, svarende til den nuværende udvikling, svarer det til, at turisterne vil forbruge ca. 70 mio. kr. pr. år mere i de bornholmske dagligvarebutikker eller omsætningen

7 7 i to gennemsnitlig discountbutik. Turismen på Bornholm giver job til ca personer, og turismens betydning for Bornholm er voksende. 1 Turisternes bidrag til omsætningen i de bornholmske butikker har andre positive effekter. Turismen giver borgerne på Bornholm adgang til et større udbud af butikker, end de ellers ville have haft. Det har også stor betydning for oplevelsen af detailhandlens attraktivitet, som er medvirkende til, at fastholde forbruget i de fysiske butikker. FLERE ÆLDRE OG FÆRRE YNGRE Ifølge Bornholms Regionskommunes befolkningsprognose for vil indbyggertallet falde med ca personer til omkring i Det svarer til en tilbagegang på ca. 8 % i forhold til Samtidig forventes store aldersforskydninger i forhold til den nuværende befolkningssammensætning. Den største tilbagegang forventes i gruppen af børn og unge (2-26-årige) samt deres forældre (37-56-årige) med ca %. Omvendt forventes antallet af personer på mere end 72 år at stige med ca. 45 % i perioden Indbyggertallet forventes at falde mindst i byerne (5 %) og mest i landdistrikterne (ca. 18 %). De større erhvervs-, handels- og servicebyer forventes at fastholde deres indbyggertal på bekostning af især de mindre byer. Der forventes også en mindre tilbagegang i Rønne. Samlet set vil befolkningstilbagegangen betyde, at forbruget i de fysiske butikker i 2025 vil blive reduceret med i størrelsesordenen 150 mio. kr. pr. år i forhold til 2013, herunder vil forbruget i dagligvarebutikkerne reduceres med i størrelsesordenen 75 mio. kr. om året svarende til omsætningen i to gennemsnitlige discountbutikker. Samtidig kan aldersforskydningen betyde, at der vil være et mindre behov for visse udvalgsvarer, da de ældre typisk har foretaget større udvalgsvareinvesteringer som møbler, køkken og anden boligindretning. På den anden side kan der være et større behov for dagligvarebutikker eller servicefunktioner nær boligområderne. DETAILHANDLEN I BYERNE PÅ Detailhandlen i byerne på Bornholm kan opdeles i hovedbyen Rønne, de større centerbyer, Nexø, Allinge, Aakirkeby og Hasle, samt de mindre lokalbyer som Svaneke, Gudhjem m.fl. Herudover er der en række landsbyer og turistbyer som Pedersker og Østermarie. Byerne på Bornholm er karakteriseret ved at have flere butikker end i en gennemsnitskommune. Selv byer på ned til 250 indbyggere har en eller flere dagligvarebutikker. Byerne på Bornholm har betydelige forskelle, udfordringer og muligheder. Rønne har ca indbyggere og er det største udbudspunkt på Bornholm. Udvalgsvarebutikkerne omkring Store Torv er suppleret med Snellemark Centret i den vestlige del af Rønne, som rummer ca. 6-7 butikker, herunder byens varehus, Kvickly. 1 Kilde: Center for Regional- og Turismeforskning.

8 8 En række store udvalgsvarebutikker som Idémøbler, Tæppeland og Punkt 1/Expert samt en række bilforhandlere, køkkenbutikker mv. ligger i den østlige del af Rønne ved Aakirkebyvej og Zarhtmannsvej. De store udvalgsvarebutikker vurderes at fungere som aflastning og supplement for bymidten mere strøgorienterede butiksudvalg og mindre butiksenheder. Det vurderes, at butiksområdet langs Aakirkebyvej er stærkt medvirkende til, at udvalgsvarehandlen i Rønne klarer sig godt og trækker kunder fra hele Bornholm. I den østlige del af byen ligger et lokalcenter, der rummer Netto, Jysk, T-Hansen m.fl. I den nordlige og i den sydlige del af Rønne ligger et supermarked, som forsyner et lokalt opland. Boligområderne i Rønne er velforsynet med dagligvarebutikker, men det er bemærkelsesværdigt, at der kun er 2 discountbutikker i Rønne. Rønne er et regionalt handelscenter, og det afspejler sig ved, at byen rummer ca. 35 % af indbyggerne, 45 % af samtlige butikker og ca. 50 % af udvalgsvarebutikkerne. Udvalgsvarebutikkerne i Rønne står for ca. 60 % af omsætningen, og dækningsgraden på 166 for udvalgsvarer under ét (beklædning og øvrige udvalgsvarer) understreger Rønnes regionale betydning. Langt de fleste ankommer til Bornholm via Rønne, enten med færge eller fly, og havneområdet har en strategisk vigtig betydning for byens udvikling. Området umiddelbart vest for Snellemark Centret står over for en større omdannelse, der skal binde byen og havneområdet bedre sammen. Det rekreative potentiale med bl.a. bystrand og lystbådehavn skal udvikles. Tidligere har Føtex ønsket at placere et nyt varehus ved havnen, men planerne er ikke realiseret. Senest har en række dagligvarebutikker udtrykt ønske om at etablere sig i området. Nexø har ca indbyggere. Den er Bornholms næststørste by og rummer ca. 30 butikker. Byen har ca. 10 % af indbyggerne og ca. 15 % af butikkerne på Bornholm. Nexø er den største by på den østlige del af Bornholm. Syd for Nexø ligger et stort sommerhus- og ferieområde, hvilket afspejles i Nexøs detailhandel, der både rummer et stort Kvickly-varehus og ca. 20 udvalgsvarebutikker svarende til ca. 20 % af udvalgsvareomsætningen på Bornholm. Omsætningen i Nexøs dagligvarehandel var i 2012 ca. 180 mio. kr., hvilket svarer til, at handelsoverskuddet for dagligvarehandlen i Nexø er ca. 100 mio. kr. Overskuddet vurderes i høj grad at genereres af turisterne. I 2007 blev der etableret en nyt bolighus med butikker som DanBo og Designa ved Nexø havn. I sammenhæng med centret er der ønske om en ny dagligvarebutik. Området er allerede omfattet af kommune- og lokalplanlægning, der muliggør etablering af en ny dagligvarebutik. Aakirkeby har ca indbyggere og er den største by på Bornholm, der ikke ligger ved kysten. Detailhandlen i Aakirkeby er opdelt i to områder. Dagligvarebutikkerne, Super Brugsen og Netto, ligger i den vestlige del af Aakirkeby nær ved den centrale indfaldsvej. Udvalgsvarebutikkerne ligger koncentreret omkring byens torv. Der er ca. 10 udvalgsvarebutikker i Aakirkeby, herunder kæder som Sportigan, Imerco og Nyt Syn. Ca. 22 % af butiksarealet i Aakirkeby står tomt, hvilket er det højeste niveau i de 5 hovedbyer. De senere år er flere af byens ejendomme blevet sat i stand og anvendes nu til detailhandel, herunder en ny børnetøjsbutik og en ny genbrugsbutik. Allinge har ca indbyggere og er den største by på den nordlige del af Bornholm og er næsten vokset sammen med Tejn, der ligger ca. 4 km sydøst for Allinge. Området ved Allinge havn er byens handelscentrum, hvor der ligger både tøjbutikker og mindre udvalgsvarebutikker foruden både Super Brugsen og Netto. Allinges snævre og hyggelige gader giver et rigt byliv især om sommeren, hvor der er mange turister i byen. Hasle har ca indbyggere og ligger kun ca. 10 km nord for Rønne. Med den korte afstand til Bornholms største handelsby har borgerne i Hasle let adgang til et stort butiksudbud. I Hasle er der et supermarked, en discountbutik foruden få mindre lokale butikker. Hasle er kendetegnet ved en god dagligvareforsyning og et

9 Allinge Tejn 900 Gudhjem 700 Hasle Nyker 700 Klemensker 600 Østerlars 300 Østermarie 500 Svaneke Vestermarie 200 Aakirkeby Rønne Nexø Pedersker 200 Snogebæk 700 /Den decentrale dagligvarestruktur på Bornholm. De røde punkter viser varehuse, supermarkeder, discountbutikker og lokale købmænd. Kilde: Danmarks Statistik begrænset udbud af udvalgsvarer. Dækningsgraden for Hasle er beregnet til 87. Hasle afgiver dermed handel til andre byer særligt til Rønne. Turismen er ikke så udbredt i Hasle som i andre byer på Bornholm. I de mindre lokalbyer er der en dagligvareforsyning til områdets borgere, mens udvalgsvarehandlen i de fleste mindre byer er meget begrænset. I Klemensker og Gudhjem findes et supermarked som den største butik. I de mindre byer findes kun en mindre og lokalt orienteret dagligvarebutik. De fleste mindre lokalbyer har væsentligt flere butikker, end byernes størrelser skaber grundlag for. Turisternes tilstedeværelse i områderne giver særlige muligheder for et større udbud af dagligvarebutikker, men også kunsthåndværksbutikker og andre specialbutikker, som turisterne typisk foretrækker frem for kendte kædebutikker. I lokalbyerne og landsbyerne er der også dagligvareforsyning til områdets borgere typisk i form af en Dagli Brugsen. Eksempelvis har Pedersker og Østerlars med ca. 250 indbyggere en lokal dagligvarebutik. Der er ikke mange danske byer med færre end 500 indbyggere, der har en lokal dagligvarebutik. De butiksdrivende vurderer, at turisterne bidrager med ca % af omsætningen i de lokale dagligvarebutikker, og det er med til at holde liv i butikkerne, hvor

10 10 omsætningen ellers er vigende. Med kun 5 discountbutikker på hele Bornholm er konkurrencen fra discountsegmentet ikke så udbredt som i resten af landet. AREALBEHOV Forbrugerne har siden starten på finanskrisen ændret adfærd og er blevet mere tilbageholdende samtidig med, at de har øget handlen på internettet. Udviklingen har betydning for behovet for butiksareal på Bornholm de kommende 12 år og er vurderet til et sted mellem m 2 og m 2 afhængig af udviklingen. Det maksimale arealbehov er fordelt på ca m 2 til dagligvarebutikker og ca m 2 til udvalgsvarebutikker. Det maksimale arealbehov på ca m 2 kan blive aktuelt, hvis privatforbruget stiger til niveauet under højkonjunkturen i 2007, hvis antallet af turister på Bornholm stiger med den nuværende hastighed, hvis arealintensiteten falder som følge af en udbygning af butiksarealet, og hvis internethandlen kun vokser i moderat omfang og tager begrænsede markedsandele fra de fysiske butikker. Omvendt, hvis lavkonjunkturen fortsætter, hvis andelen af turister bliver på det nuværende niveau, hvis arealintensiteten forbliver på et højt niveau, og hvis internethandlen tager store markedsandele fra de fysiske butikker, kan omsætningen i de bornholmske butikker klares på et butiksareal, der er ca m 2 mindre end i dag. Der er således et betydeligt spillerum for udviklingen i arealbehovet de kommende 12 år afhængigt af udviklingen i rammebetingelserne. Udover udviklingen i arealbehovet vil strukturudviklingen i detailhandlen skabe behov for en vis omfordeling af butiksarealer, hvor butikker i nogle områder lukker, mens der etableres nyt butiksareal andre steder, eller at butikkerne flyttes for at opnå et tidssvarende butikskoncept og -indretning. Udover det beregnede behov, vil der derfor også være behov for nyt butiksareal og omdannelse af eksisterende lokaler som følge af et behov for fornyelse af udbuddet af butikslokaler. NYE DAGLIGVAREBUTIKKER PÅ Hvis udviklingen de næste 12 svarer til forudsætningerne i scenariet, der beskriver det maksimale arealbehov, vurderes der maksimalt at være behov for 5-7 nye dagligvarebutikker på Bornholm frem til Et stigende privatforbrug og flere turister vil bidrage med i størrelsesordenen 150 mio. kr. pr. år. De resterende ca mio. kr. vil blive hentet fra de eksisterende butikker. Det svarer til en omsætningsreduktion på i størrelsesordenen 5-10 %. Fraflytning af landområder, tilflytning til byerne og befolkningstilbagegangen er en udvikling, der kendetegner Bornholm og de fleste andre danske kommuner. Strukturudviklingen vil sandsynligvis betyde, at omsætningen i flere af de lokale dagligvarebutikker bliver presset uanset, om der kommer nye discountbutikker ved indfaldsvejene til de større byer. En udbygning med flere dagligvarebutikker vil, afhængig af beliggenheden af de nye butikker, være med til at sætte yderligere skub på udviklingen.

11 11 METODE TIL VURDERING AF EFFEKTER Først beregnes omsætningen i deloplandene, som bygger på interview med de butiksdrivende. Dernæst vurderes omsætning pr. m 2 i de nye butikker, og den sandsynlige årlige omsætning i de nye butikker beregnes. Til sidst vurderes det, hvorfra omsætningen i de nye dagligvarebutikker vil blive hentet. Det gøres ud fra principper om, at områderne tættest på de nye butikker vil afgive større omsætning, end områder længere væk, og at områder med svagt butiksudbud vil afgive større andele end områder med stærkt butiksudbud. VURDERING AF EFFEKTER BY OMRÅDE ESTIMERET OMSÆTNING OMSÆTNINGSREDUKTION I % RØNNE RØNNE RØNNE AAKIRKEBY NEXØ ALLINGE SNELLEMARK VED HAVNEN SNELLEMARK VED HOTEL HOFFMAN SNELLEMARK SYD FOR CENTRET RØNNE NORD VED GARTNERVANGEN RØNNE ØST ALMINDINGS RUNDDEL PR. ÅR I MIO. KR. RØNNE BYMIDTE RØNNE I ØVRIGT OPLANDSBYER (NYKER, VESTERMARIE, HASLE, KLEMENSKER) I ØVRIGT % 5 % 1-4 % 0-2 % % 4 % 1-4 % 0-2 % % 2 % 0-2 % 0-2 % 35 3 % (RØNNE NORD) 19 % 45 2 % (RØNNE ØST) 33 % BY OMRÅDE PR. ÅR I MIO. KR. AAKIRKEBY BYMIDTE AAKIRKEBY VEST VED VESTERBRO BY OMRÅDE PR. ÅR I MIO. KR. NEXØ BYMIDTE NEXØ CENTRUM VED INHOUSE BY OMRÅDE PR. ÅR I MIO. KR. ALLINGE BYMIDTE ALLINGE CENTRUM VED ALLINGE HAVN AAKIRKEBY I ØVRIGT 7-10 % 0-2 % 5-9 % 2-4 % OPLANDSBYER (PEDER- SKER, VESTERMARIE) I ØVRIGT % % 2-4 % NEXØ I ØVRIGT OPLANDSBYER (SNOGE- BÆK, SVANEKE, AAKIRKEBY) I ØVRIGT % 11 % 3-6 % 0-2 % ALLINGE I ØVRIGT OPLANDSBYER (TEJN) I ØVRIGT % - 17 % 2-4 %

12 12 Med en stigende søgning mod de større byer, og sandsynligvis en øget turisme omkring kystområderne, vil det være naturligt at planlægge for flere dagligvarebutikker i nogle af de kystnære byer. Det vurderes, at der er et kommercielt potentiale for 3 nye dagligvarebutikker på ca m 2 i Rønne og 2 i Nexø. Butikkerne vil føre til en omsætningsreduktion i de eksisterende butikker. Arealintensiteten vurderes at tilpasse sig et niveau, der i højere grad er på niveau med andre danske turistbyer. Flere dagligvarekæder på Bornholm vil betyde, at de fastboende og turisterne får adgang til et større dagligvareudbud, konkurrencen vil øges, og dagligvarestrukturen vil tilpasse sig et niveau, der i højere grad svarer til resten af landet. På Bornholm er der dagligvarebutikker i byer på ned til 250 indbyggere. Til sammenligning er der ikke mange danske byer med færre end 500 indbyggere, der har en lokal dagligvarebutik, og den sidste dagligvarebutik er lukket i flere danske byer med op til indbyggere. EFFEKTER VED NYE DAGLIGVAREBUTIKKER Der er foretaget en vurdering af konsekvenserne ved at etablere nye dagligvarebutikker 3 steder i Rønne, et sted i Aakirkeby, et sted i Allinge og et sted i Nexø. De 6 nye butikker forventes at få et bruttoetageareal på m 2. Dagligvarer handles typisk lokalt, og derfor vurderes det, at etablering af nye dagligvarebutikker hovedsageligt vil have en lokal effekt. Placeringen af nye butikker ved indfaldsvejene til Rønne, Aakirkeby og Allinge vurderes også at få en vis effekt for de omkringliggende mindre byer, som kan opleve øget konkurrence fra nye discountbutikker. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at effektvurderingerne er gennemsnitsbetragtninger. Den faktiske effekt vil afhænge af de konkrete butikstyper, der vil blive etableret, og hvor der er lignende butikker, som vil blive konkurrenceudsat. Butiksstørrelser, brancher mv. har betydning for, hvor store andele af omsætningen, der vil blive hentet i de forskellige byer og områder. Hvis der eksempelvis etableres nye butikker, der ikke allerede i dag er etableret på Bornholm, og hvis butikkerne etableres nær indfladsvejene, vil de tiltrække kunder fra et større opland. OMSÆTNINGEN I DE NYE BUTIKKER OG HVOR DEN VIL KOMME FRA Det simpleste er at forestille sig, at de nye butikker bliver etableret nu og dermed vurdere påvirkningen, som den ville være på den nuværende detailhandel. Der er taget udgangspunkt i 2013-priser, og derfor er effekterne vurderet, hvis de nye butikker blev etableret i nye discountbutikker på hver m 2 vil tilsammen have en omsætning på i størrelsesordenen mio. kr. Omsætningen i de nye butikker vurderes ikke i sig selv at generere et merforbrug fra indbyggerne og turisterne. Hvis butikkerne bliver etableret nu vurderes omsætningen derfor i høj grad at blive hentet fra de eksisterende butikker. Som nævnt tidligere vil butikkernes påvirkning på længere sigt afhænge af udviklingen i rammebetingelserne. EFFEKTER I 2013 I det følgende sammenfattes effekterne ved etablering af nye discountbutikker i Rønne og Allinge. Rønne I Rønne er der 3 placeringer i spil til nye butikker: Ved Snellemark Centret, i den nordlige del af byen og ved Almindings Runddel. De forskellige placeringer betyder, at omsætningen i de 3 butikker vil være forskellig, og at effekten på de nærmeste butikker og for bymidten vil være forskellig. Ved Snellemark Centret er der 3 forskellige placeringer i spil: Ved Rønne Havn vest for centret, ved Hotel Hoffman nord for centret og som en udbygning af det eksisterende center umiddelbart syd for Snellemark Centret.

13 13 En butik ved havnen vil få en meget central placering, som vil rykke detailhandelsbalancen i Rønne mod vest. Med den meget synlige placering, den gode tilgængelighed for biltrafik og med en vurderet årlig omsætning på i størrelsesordenen 60 mio. kr. vil den nye butik få effekter for både Snellemark Centret, den øvrige Rønne bymidte og de øvrige butikker på Bornholm. Det vurderes at i størrelsesordenen 80 % eller ca. 50 mio. kr. pr. år vil blive hentet fra Snellemark Centret og den øvrige Rønne bymidte, ca. 10 % eller ca. 5 mio. kr. pr. år fra den øvrige Rønne by og ca. 10 % svarende til ca. 5 mio. kr. pr. år fra øvrige butikker på Bornholm. En butik ved Hotel Hoffman vil få en god sammenhæng med det eksisterende Snellemark Center og en god tilgængelighed for de mange kunder, der i dag besøger centret og for potentielle kunder fra færgen og fra Nordre Kystvej. En butik ved det nuværende Hotel Hoffman vil også styrke Snellemark Centret som udbudspunkt for dagligvarer, men det vurderes, at effekten vil være lidt mindre end ved en placering vest for Nordre Kystvej tæt på færgelejet. Med en vurderet årlig omsætning på i størrelsesordenen 50 mio. kr. vurderes det, at i størrelsesordenen 80 % eller ca. 40 mio. kr. vil blive hentet fra Snellemark Centret og den øvrige Rønne bymidte, ca. 10 % eller ca. 5 mio. kr. pr. år fra den øvrige Rønne by og ca. 10 % svarende til ca. 5 mio. kr. pr. år fra øvrige butikker på Bornholm. En butik umiddelbart syd for Snellemark Centret vil være nærmere Store Torv end de to andre alternativer. Dermed vil butikken med facade langs Snellemark i højere grad kunne skabe sammenhæng mellem Snellemark Centret og den øvrige bymidte. Til gengæld vil det være vanskeligt at indpasse et større antal parkeringspladser i forbindelse med den nye butik. Mangel på parkeringspladser og en mindre synlig beligenhed vurderes at være en væsentlig årsag til, at butikken vil omsætte for i størrelsesordenen 20 mio. kr. mindre end ved en placering ved havnen. Med en vurderet årlig omsætning på i størrelsesordenen 40 mio. kr. vurderes det, at i størrelsesordenen 90 % eller ca. 35 mio. kr. pr. år vil blive hentet fra Snellemark Centret og den øvrige Rønne bymidte, ca. 5 % eller ca. 2 mio. kr. pr. år fra den øvrige Rønne by og ca. 5 % svarende til ca. 2 mio. kr. pr. år fra øvrige butikker på Bornholm. I den nordlige del af Rønne overvejes det at planlægge for en butik ved Gartnervangen eller tæt ved rundkørslen ved Nordre Kystvej, Haslevej og Store Torvegade. Den nye butik vil komme til at indgå som en del af et nyt lokalcenter i den nordlige del af Rønne, der også vil rumme den eksisterende Euro Spar foruden få mindre udvalgsvarebutikker. Den nye butik vurderes at få en årlig omsætning på i størrelsesordenen 35 mio. kr. Ca. 20 % eller ca. 7 mio. kr. pr. år forventes at blive hentet fra de eksisterende butikker i Rønne nord, herunder særligt fra Euro Spar. Ca. 30 % eller ca. 10 mio. kr. pr. år vurderes at blive hentet fra Rønne i øvrigt. Ca. 30 % eller ca. 10 mio. kr. pr. år forventes at blive hentet fra forbikørende trafik til og fra Rønne bymidte, og ca. 20 % eller ca. 7 mio. kr. forventes at blive hentet fra oplandsbyerne som Nyker, Hasle og Klemensker. Den sidste butiksplacering, der er i spil i Rønne, er ved Almindings Runddel i den østlige del af Rønne. Den mulige butiksplacering er nær et område, der er udlagt til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Der er desuden to store tankstationer med kiosk, der forhandler dagligvarer, nær placeringen.

14 14 Der kan muligvis planlægges for et lokalcenter, men det lokale opland skal være på mindst personer for at planlovens krav kan anses som overholdt. Den nye butik vurderes at få en årlig omsætning på ca. 45 mio. kr. og ca. 50 % eller ca. 22 mio. kr. pr. år vurderes at blive hentet fra Netto, tankstationerne og de andre butikker i den øvrige del af Rønne øst. Ca. 20 % eller ca. 9 mio. kr. pr. år vurderes at blive hentet fra den øvrige Rønne by. Ca. 20 % eller ca. 9 mio. kr. pr. år vurderes at blive hentet fra den forbikørende trafik, og ca. 10 % eller ca. 5 mio. kr. pr. år forventes at blive hentet fra de øvrige butikker på Bornholm. Nexø I Nexø overvejes det at etablere en ny m 2 dagligvarebutik i forlængelse af møbelhuset InHouse ved Nexø havn. Placeringen ligger inden for den eksisterende bymidteafgrænsning, og projektet vil være i overensstemmelse med den gældende lokalplan. Omsætningen i dagligvarebutikkerne i Nexø ligger på et højt niveau. Hvis væksten i turismen fortsætter den nuværende trend vil turisterne bidrage med yderligere ca. 10 mio. kr. i Nexø i Den nye butiks placering i bymidten er ca. 200 m fra varehuset Kvickly og ca. 200 m fra udvalgsvarebutikkerne ved Torvet. Det er muligt, at der kan opstå en vis synergi mellem den nye butik og de øvrige handelsområder i bymidten. Butikkernes styrke, turismens udvikling og den centrale placering betyder, at dagligvarebutikkerne i Nexø fortsat kan opretholde et forholdsvist højt omsætningsniveau. Det vurderes, at i størrelsesordenen 65 % af omsætningen i den nye butik eller ca. 25 mio. kr. pr. år vil blive hentet fra de eksisterende dagligvarebutikker i Nexø bymidte. Ca. 20 % af omsætningen i den nye butik eller ca. 8 mio. kr. pr. år forventes hentet fra lokalcentret ved Søbækken. I størrelsesordenen 15 % af omsætningen eller ca. 5 mio. kr. pr. år forventes at blive hentet fra øvrige byer på den østlige del af Bornholm som Snogebæk, Svaneke, Aakirkeby og Pedersker. Aakirkeby I Aakirkeby overvejes det at etablere en ny m 2 dagligvarebutik i den vestlige del af byen, hvor Super Brugsen og Netto allerede ligger. Omsætningen i dagligvarebutikkerne i Aakirkeby ligger lavt sammenlignet med andre lignede butikker på Bornholm og i andre af landets kommuner. Med en ny butik i Aakirkeby kan den øgede konkurrence have betydelige konsekvenser for den eksisterende dagligvarehandel. Dagligvarehandlen er i dag koncentreret i den vestlige del af byen, og udvalgsvarehandlen er koncentreret centralt i bymidten. Opdelingen af dagligvareog udvalgsvarehandlen betyder, at der allerede i nogen grad er trukket kunder og byliv fra den centrale del af bymidten til den vestlige del af Aakirkeby. Endnu en dagligvarebutik i den vestlige del af Aakirkeby vurderes derfor kun i mindre grad at trække yderligere kunder og byliv fra den centrale del af bymidten. Det vurderes, at i størrelsesordenen 70 % af omsætningen i den nye butik eller ca. 20 mio. kr. pr. år vil blive hentet fra de eksisterende dagligvarebutikker i Aakirkeby. Ca. 25 % af omsætningen i den nye butik eller ca. 8 mio. kr. pr. år forventes hentet fra butikker ved indfaldsvejene i Rønne og Nexø. Ca. 5 % eller ca. 2 mio. kr. pr. pr vurderes at blive hentet fra oplandsbyer som Pedersker og Vestermarie. Allinge I Allinge overvejes det at ombygge den eksisterende Netto ved Allinge Havn til en ny og mere moderne butik. En ny, større og mere moderne discountbutik i den centrale del af Allinge vurderes ikke at få mærkbare effekter for byens eksisterende detailhandel. En ny, større og mere moderne butik kan tilføre byens detailhandel

15 15 mere liv. Der er også mulighed for at skabe et samspil mellem de rekreative havnearealer og dagligvarebutikken ved at planlægge parkeringspladser, butiksindgang mv. på en hensigtsmæssig måde. Samtidig overvejes det at planlægge for en ny butik i den sydlige del af Allinge bymidte, hvor de tre indfaldsveje, Tejnvej, Rønnevej og Nordre Borrelyngevej mødes i Vestergade. En ny dagligvarebutik ca. 700 m syd for Allinges centrale butiksområde vurderes at blive en direkte konkurrent til bymidtens butikker. En ny m 2 butik i den sydlige del vil påvirke detailhandlen i Allinge, og i Tejn, der kun ligger 4 km fra den nye butik, og hvis dagligvarehandel er begrænset til en Dagli Brugsen og en bager. Omsætningen i en eventuel ny butik i den sydlige del af Allinge vurderes primært at blive hentet fra den eksisterende detailhandel i Allinge og sekundært fra butikkerne i Tejn. Det vurderes, at i størrelsesordenen 55 % eller 20 mio. kr. pr. år vil blive hentet fra de eksisterende dagligvarebutikker i Allinge bymidte, og ca. 15 % eller 5 mio. kr. pr. år fra oplandsbyer som Tejn. Ca. 15 % eller ca. 5 mio. kr. pr. år forventes at blive hentet fra forbikørende trafik og ca. 15 % eller ca. 5 mio. kr. pr. år forventes at være handel, der i højere grad holdes hjemme i Allinge. EFFEKTER I 2025 I 2025 forventes det, at indbyggertallet på Bornholm er faldet med ca personer. Befolkningstilbagegangen vil medføre et mindsket forbrug på dagligvarer på i størrelsesordenen 75 mio. kr. pr. år i 2025 svarende til den årlige omsætning i to gennemsnitlige discountbutikker. Effekterne med et lavere forbrugsgrundlag kan modvejes af en øget turisme. Hvis antallet af overnatninger stiger med samme takt som hidtil svarer det til, at der i 2025 vil være et merforbrug på ca. 70 mio. kr. eller omsætningen i to gennemsnitlige discountbutikker. Hvis befolkningsudviklingen følger prognosen, og hvis antallet af overnatninger fortsætter med at stige, vil det samlede forbrugsgrundlag i 2025 stort set være på niveau med En høj vækst i forbruget og en begrænset vækst i e-handlen betyder et samlet merforbrug i dagligvarebutikkerne på ca. 80 mio. kr. pr. år i 2025.

16 16 BUTIKSANALYSE Kortlægningen giver et overblik over antallet af butikker, hvordan dækningen med butikstyper er i byerne, hvor meget areal butikkerne har og hvor stærkt handelslivet står i byerne. KORTLÆGNING AF BUTIKKER Udgangspunktet for detailhandelsanalysen er en kortlægning af alle butikker på Bornholm. Butikkerne er kortlagt med afsæt i en butiksliste, der er udarbejdet ved udtræk fra CVR og kvalitetssikret ved Bornholms Regionskommune samt via besigtigelse, internetopslag, opslag på OIS mv. REGIONALE FORHOLD PÅ Bornholm er karakteriseret ved Rønne som øens regionale handelscenter og 4 områdebyer med en god dagligvareforsyning og en vis udvalgsvarehandel. Bornholms detailhandel er også kendetegnet ved en betydelig turisme. I 2012 var der 1,9 mio. registrerede overnatninger på Bornholm. Langt de fleste, både turister og fastboende, ankommer via færgerne til Rønne. Med ca. 1,5 times sejltur til den nærmeste konkurrerende handelsby (Ystad, indbyggere) vurderes det, at konkurrencen fra andre fysiske butikker i andre kommuner er meget begrænset. Nogle forbrugere vil dog vælge at handle i butikkerne i Ystad på grund af et anderledes butiksudbud, og andre vælger at handle i forbindelse med rejser til København eller andre steder i Danmark. Dagligvarer handles ofte nær bopælen, og de betydelige rejsetider til konkurrerende kommuner vurderes det, at stort set hele det bornholmske dagligvareforbrug lægges i butikkerne på Bornholm. Rønne som regionalt handelscenter Detailhandlen på Bornholm er koncentreret i Rønne by, som er det naturlige midtpunkt for handlen i kraft af byens størrelse. Ca. 1/3 af bornholmerne bor i Rønne, og byen danner også ankomstpunkt for de mange turister, der årligt besøger Bornholm. Bortset fra Nexø, der rummer ca. 20 udvalgsvarebutikker, er

17 17 /Bystørrelser baseret på indbyggertal. Kilde: Danmarks Statistik detailhandlen i de øvrige byer primært koncentreret om dagligvarehandlen og forsyner et mere lokalt opland. Samlet set vurderer de butiksdrivende, at turisterne bidrager med i størrelsesordenen 280 mio. kr. i de bornholmske butikker, heraf ca. 70 mio. kr. i butikkerne i Rønne. Rønne by har i alt ca. 100 butikker ud af ca. 240 butikker på hele Bornholm. Udbuddet vidner om byens styrke og betydning som handelsby for et større opland. Detailhandlen i bymidten er koncentreret i gaderne omkring Store Torv, Lille Torv og Snellemark Centret. Store Torvegade er den gennemgående gågade og strækker sig fra Store Torv i syd til Tværstræde i nord. Strøget langs Store Torv og Store Torvegade er ca. 350 m langt og rummer ca. 50 butikker, der dækker et bredt udvalg inden for alle hovedbrancher. I 1990 erne blev Snellemark Centret bygget. Centret rummer i dag Kvickly, H&M, Matas m.fl. Der er ca. 300 m mellem Snellemark Centret og Store Torv. I centrum af handelsstrøget ved Store Torv og bag ved Euro Spar ligger Rønnes centrale parkeringspladser med knap ca. 100 p-pladser. Ved Snellemark Centret er der ca. 200 p-pladser. Alle p-pladser er gratis og tidsbegrænsede, men der har ad flere omgange været tale om at fredeliggøre den centrale del af Rønne for biler og nedlægge parkeringspladsen ved Store Torv, der rummer ca. 50 p-pladser. Rønne bymidte har en god bredde i dagligvareudbuddet, der strækker sig fra det store Kvickly-varehus med et bredt varesortiment inden for food og non-food

18 18 /Antal butikker fordelt på hovedbranche indenfor oplandene, Byerne i analysen omfatter: REGIONALT CENTER Rønne STØRRE CENTERBYER Nexø, Allinge, Aakirkeby, Hasle MINDRE LOKALBYER Svaneke, Gudhjem, Snogebæk, Tejn, Klemensker, Nyker LANDSBYER OG TURISTBYER Vestermarie, Østerlars, Pedersker, Østermarie til specialbutikker som fiskeforretning, bager og chokoladebutik. Inden for beklædning og øvrige udvalgsvarer har Rønne bymidte en del af de kendte kæder som H&M, Intersport, Bog&Idé og Fætter BR samt specialbutikker som optikere, telebutikker og fotobutikker. De store og kendte kædebutikker ligger primært omkring Store Torv eller i Snellemark Centret. Området langs Aakirkebyvej og omkring Almindings Runddel i den østlige del af Rønne er udpeget til et område for butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Området rummer både en række større udvalgsvarebutikker og butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, herunder Idé Møbler, Tæppeland, HTH, XL Byg, Jem&Fix, en række bilforhandlere m.fl. Området fungerer som aflastning og supplement til bymidten. Ved Østre Ringvej længere mod øst ligger et lokalcenter. Her er der etableret en Netto foruden Jysk, T-Hansen og en bagerbutik. Der ligger også få butikker i Rønne uden for de afgrænsede centerområder, herunder Super Brugsen i Rønne sydøst og Euro Spar i Rønne nord.

19 19 / Handelsgader, parkeringsområder og Snellemark Centret. Nexø er kommunens næststørste handelsby med ca. 30 butikker, heraf et Kvickly-varehus, en Spar ved torvet og en Netto i udkanten af byen. Desuden har Nexø også en bager, chokoladebutik og fiskeforretning. Nexø ligger ca. 30 km fra Rønne og fungerer som en selvstændig handelsby med eget opland. Den største butikskoncentration i Nexø findes centralt i byen mellem Kvickly ved Smallegade og Nexø havn. Dagligvarehandlen i Nexø er meget veludbygget for en by på ca indbyggere. En del af forklaringen findes i forbruget fra turisterne i de mange sommerhuse syd for Nexø. På baggrund af interviews med de butiksdrivende vurderes turisterne at lægge ca. 40 mio. kr. om året i dagligvarebutikker i Nexø. Det svarer til en stor discountbutik på ca m 2. Udvalgsvarehandlen i Nexø klarer sig også godt set i forhold til byens indbyggertal. De ca. 20 udvalgsvarebutikker dækker bredt over butikker som Intersport, Kop&Kande og DanBo. I udkanten af byen ligger desuden et plantecenter og et byggemarked. Turisterne vurderes at lægge ca. 15 mio. kr. om året i

20 20 udvalgsvarebutikkerne i Nexø svarende til 3-5 gennemsnitlige udvalgsvarebutikker på 200 m 2. Fakta har planer om at etablere en dagligvarebutik i samme bygning som møbelhuset, InHouse, ved Nexø havn. Aakirkeby er den største af de bornholmske byer, der ikke ligger ved kysten. Byen ligger midt mellem Rønne og Nexø med ca. 15 km til hver af de to byer. Detailhandlen i Aakirkeby er opdelt i to områder. Dagligvarebutikkerne, Super Brugsen og Netto, ligger i den vestlige del af Aakirkeby nær ved de den vestlige indfaldsvej. Udvalgsvarebutikkerne ligger koncentreret centralt omkring byens torv. Der er ca. 10 udvalgsvarebutikker i Aakirkeby, herunder kæder som Imerco, Sportigan og Ønskebørn. De senere år er flere af byens ejendomme blevet sat i stand og anvendes til detailhandel. Allinge er den største by på den nordlige del af Bornholm og er næsten vokset sammen med Tejn, der ligger ca. 4 km sydøst for Allinge. Detailhandlen i Allinge er koncentreret ved Allinge havn, hvor der ligger både tøjbutikker og mindre udvalgsvarebutikker foruden både Super Brugsen og Netto. De ca. 10 butikker i Allinge dækker over flere selvstændige butikker, men også få nye kædebutikker som Only og NyForm, der typisk kun ses i større byer eller i indkøbscentre. Allinges snævre og hyggelige gader giver et rigt byliv især om sommeren, hvor der er mange turister i byen. De fleste butikker i Allinge er baseret på mindst 30 % omsætning fra turisterne. Hasle er den mindste af de større centerbyer på Bornholm. Med ca. 10 km til Rønne har borgerne i Hasle let adgang til et stort butiksudbud. Det giver Hasles detailhandel karakter af en dagligvareby med kun ca. 5 udvalgsvarebutikker. Med både Super Brugsen, Spar og en bager er Hasles ca indbyggere godt forsynet med dagligvarer. ANTAL BUTIKKER 2013 ANTAL IND- BYGGERE DAGLIGVARER BEKLÆDNING ØVRIGE UD- VALGSVARER SÆRLIGT PLADSKRÆV- ENDE RØNNE % NEXØ % AAKIRKEBY % ALLINGE % HASLE % SVANEKE % GUDHJEM % SNOGEBÆK % ØSTERMARIE % KLEMENSKER % NYKER % ØSTERLARS % TEJN % PEDERSKER % VESTERMARIE % I ØVRIGT % I ALT ANDEL I ALT %

21 21 /Areal af butikker fordelt på hovedbranche indenfor oplandene, Antallet af butikker i de øvrige centerbyer, herunder Gudhjem, Klemensker mv. afspejler stort set byernes indbyggertal. Byerne har 1-2 dagligvarebutikker i form af købmandsbutikker. KÆDER PÅ Antallet af butikker med tilknytning til kapitalkæder er normalt et udtryk for butiksbestandens samlede attraktion og styrke i oplandet. Det er samtidig også vigtigt for handelslivet, at de centralt styrede og forholdsvis ensartede kapitalkædebutikker suppleres af butikker i frivillige kæder og af butikker uden for kædesamarbejde, som bidrager til variation i butiksudbuddet. Analysen viser, at ca. 45 % af butikkerne på Bornholm indgik i et kædesamarbejde i Ca. 30 % af butikkerne på Bornholm indgik i en kapitalkæde i 2013, ca. 20 % var med i en frivillig kæde. Ca. 55 % af butikkerne var uden for kædesamarbejde. Bornholm har en høj andel af selvstændige butikker sammenlignet med andre danske kommuner, hvilket især er et kendetegn for kommuner med en betydelig turisme. Eksempelvis er der ca. 35 lokale dagligvarebutikker på mindre end 200 m 2,

22 22 og heraf er der flere butikker med specielle dagligvarer som mandler, chocolade, brød mv. Der er ca. 50 lokale øvrige udvalgsvarebutikker på mindre end 200 m 2, og heraf er der flere kunsthåndværkere som glaspustere, smykkekunstnere og brugskunst. Især dagligvarebutikkerne har en høj andel af kapitalkædebutikker. Udviklingen inden for dagligvarer er drevet af hård priskonkurrence, og der er fordele ved at drive et stort antal butikker efter faste koncepter i centralt styrede kæder. De senere år har discountbutikkerne, der alle indgår i kapitalkæder, øget deres udbredelse. Samtidig er eksempelvis minimarkeder og mindre supermarkeder, der typisk indgår i frivillige kæder, blevet reduceret i antal. Dagligvarebutikkerne på Bornholm, der står uden for kædesamarbejde, er hovedsageligt kiosker og specialdagligvarebutikker som bagere, slagtere, vinbutikker og lokale fødevarebutikker. Ca. 60 % af butikkerne inden for beklædning og øvrige udvalgsvarer er selvstændige butikker uden for kædesamarbejde, hvilket afspejler, at der her er bedre muligheder og lokalt initiativ til at starte og drive selvstændig forretning. På den anden side indikerer den lave kædeandel for udvalgsvarebutikkerne, at der er plads til flere kapitalkæder og frivillige kæder på Bornholm. KÆDETILKNYTNING 2013 DAGLIGVARER BEKLÆDNING ØV. UDV.VARER I ALT KAPITALKÆDE 46% 17% 20% 29% FRIVILLIG KÆDE 10% 14% 25% 18% UDEN FOR KÆDE 44% 69% 56% 53% I ALT 100% 100% 100% 100% BUTIKKER, DER FORHANDLER BILER, AUTCAMPERE MV., ER FRATRUKKET I OPGØRELSEN AF KÆDETILKNYTNING. BRUTTOETAGEAREAL 2013 BYOMRÅDE DAGLIGVARER BEKLÆDNING ØVRIGE UD- VALGSVARER PLADSKR. VARER TOTAL TOTAL ANDEL INDBYGGERE M 2 M 2 M 2 M 2 M 2 % % RØNNE % 34% NEXØ % 9% AAKIRKEBY % 5% ALLINGE % 4% HASLE % 4% SVANEKE % 3% GUDHJEM % 2% SNOGEBÆK % 2% ØSTERMARIE % 1% KLEMENSKER % 1% NYKER % 2% ØSTERLARS % 1% TEJN % 2% PEDERSKER % 1% VESTERMARIE % 1% I ØVRIGT % 30% I ALT % 100% BRUTTOETAGEAREALET OMFATTER BUTIKKERNES SAMLEDE AREAL, HERUNDER SALGSAREAL, LAGER, KONTOR, MEN FRATRUKKET PERSONALERUM OP TIL 200 M 2. I ALLE OPSUMMERINGER ER AREALERNE AFRUNDET TIL HELE 100 M 2. AREALET AF VAREHUSE SOM KVICKLY ER OPDELT PÅ DAGLIGVARER, BEKLÆDNING OG ØVRIGE UDVALGSVARER.

23 23 /Omsætningsfordeling for dagligvarer og udvalgsvarer i fordelt på byerne, BUTIKSAREAL Der er i 2013 registreret et samlet bruttoetageareal til butikker på ca m 2 inkl. areal til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Rønne by som helhed står for ca. 50 % af det samlede butiksareal og Nexø står for ca. 20 %. Aakirkeby, Allinge og Hasle rummer tilsammen ca. 15 % af det samlede butiksareal. De øvrige mindre byer og landdistrikter rummer de resterende ca. 15 %. Set på hovedvaregrupper er arealet af butikkerne fordelt med ca. 35 % til dagligvarer, ca. 15 % til beklædning, ca. 40 % til øvrige udvalgsvarer og 10 % til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Sammenlignet med andre danske kommuner har Bornholm en lidt større andel af butiksarealet til dagligvarer, beklædning og øvrige udvalgsvarer og en noget mindre andel af arealet til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper.

24 24 OMSÆTNING Detailhandlen i på Bornholm omsatte i 2012 for ca. 2 mia. kr. inkl. moms. Omsætningen er koncentreret i Rønne ved både bymidten og området omkring Aakirkebyvej og Zarhtmannsvej. Tilsammen står de to områder for ca. 750 mio. kr. svarende til omkring 35 % af omsætningen på hele Bornholm. I Rønne by ligger butikkerne primært i Rønne bymidte og i området ved Aakirkebyvej og Zarhtmannsvej i den østlige del af Rønne. Tilsammen udgør Rønne by ca. 50 % af den samlede omsætning på Bornholm, men rummer kun ca. 1/3 af kommunens samlede befolkning. Rønne bymidte står for ca. 60 % af udvalgsvareomsætningen på hele Bornholm, hvilket understreger Rønnes betydning som regionalt handelscenter. Alene området ved Aakirkebyvej og Zarhtmannsvej i den østlige del af Rønne står for ca. 20 % af den samlede omsætning inden for øvrige udvalgsvarer. Butikkerne i Nexø omsatte i 2012 for ca. 340 mio. kr. svarende til knap 20 % af den samlede omsætning på Bornholm. Det skal ses i forhold til, at Nexø kun rummer ca. 10 % af indbyggerne på Bornholm. Aakirkeby, Allinge og Hasle står tilsammen for knap 20 % af den samlede omsætning, mens de øvrige områder på Bornholm tilsammen står for ca. 15 % af omsætningen i de fysiske butikker på Bornholm. TOMME BUTIKKER Der er registreret 34 tomme butikslokaler i hovedgaderne i de 5 hovedbyer, Rønne, Nexø, Aakirkeby, Allinge og Hasle. Der er forskel på omfanget af tomme butikslokaler, men den overordnede tendens er, at Rønne og Nexø har den mindste andel af tomme butikskvadrameter i forhold til det samlede butiksareal. Det er samtidig Rønne og Nexø, der har de største andele af tomme butikslokaler på op til 200 m 2. I Aakirkeby er 22 % af det samlede butiksareal ikke i brug. I Allinge og Hasle er det samlede antal butikker og butiksaeral ikke så stort, så selvom der kun er få tomme butikker i byerne syner de af meget ud af det samlede butiksareal. OMSÆTNING 2012 BYOMRÅDE DAGLIG- VARER BEKLÆDN- ING ØV. UDV. VARER TOTAL TOTAL ANDEL INDBYG- GERE MIO. KR. MIO. KR- MIO. KR. MIO. KR. % % RØNNE % 34% NEXØ % 9% AAKIRKEBY % 5% ALLINGE % 4% HASLE % 4% SVANEKE % 3% GUDHJEM % 2% SNOGEBÆK % 2% ØSTERMARIE % 1% KLEMENSKER % 1% NYKER % 2% ØSTERLARS % 1% TEJN % 2% PEDERSKER % 1% VESTERMARIE % 1% I ØVRIGT % 30% I ALT % 100% OMSÆTNINGERNE ER ANONYMISERET, HVIS DER ER 3 ELLER FÆRRE SAMMENLIGNELIGE BUTIKKER I KATEGORIEN. BELØBENE ER INKL. MOMS. OMSÆTNINGEN FOR BYGGEMARKEDER MV. ER INKLUDERET I OMSÆTNINGEN FOR ØVRIGE UDVALGSVARER. BYERNE ER AFGRÆNSET TIL BYMÆSSIG BEBYGGELSE OG DÆKKER IKKE OPLANDE OMKRING BYERNE. OMSÆTNINGEN I VAREHUSE SOM KVICKLY ER OPDELT PÅ DAGLIGVARER, BEKLÆDNING OG ØVRIGE UDVALGSVARER.

25 25 25% 20% 15% 10% 5% 0% Rønne Nexø Aakirkeby Allinge Hasle /Andelen af areal til tomme butikker i forhold til det samlede bruttoetageareal Rønne Nexø Aakirkeby Allinge Hasle / Fordeling af antal og størrelser af tomme butikker i de 5 hovedbyer.

26 26 I Rønne bymidtes centrale handelsgader er der registreret 13 tomme butikslokaler med et samlet areal på ca m 2, hvilket er den laveste andel af uudnyttet butiksareal set i forhold til det samlede bruttoetageareal. De største tomme butikslokaler i Rønne er på ca. 300 m 2, og de mindste er på ca. 70 m 2. De tomme lokaler er særligt fordelt på yderområderne af handelsgaderne. Der er registreret 4 lokaler på i alt ca. 700 m 2 på Store Torvegade, og Snellemark rummer 4 tomme lokaler på i alt ca. 450 m 2. De tomme lokaler i Rønne er stort set ligeligt fordelt på alle butiksstørrelser. I Nexø er der registreret 9 tomme butikslokaler på i alt ca m 2. Det største er på ca. 450 m 2 og ligger centralt i Smallegade 4. De fleste tomme lokaler i Nexø er på m 2 og ligger typisk på Aasen eller på Strandgade centralt i bymidten. I Nexø går ca. 7 % af det samlede butiksareal til tomme butikker. I Aakirkeby er der registreret 6 tomme lokaler med et samlet areal på ca m 2. Det svarer til, at 22 % af det samlede bruttoetageareal til butiksformål står tomt, hvilket er det højeste niveau i de 5 hovedbyer. 4 ud af de 6 tomme lokaler er på mere end 300 m 2. De tre største tomme lokaler ligger centralt ved Torvet. Der er flere lokaler i Aakirkeby, der i de senere år er blevet renoveret og genudlejet til andre byfunktioner. Det kan være svært at genudleje de store butikslokaler, og det kan overvejes, om de kan tilpasses andre byfunktioner, hvis ikke de umiddelbart kan genudlejes. I Allinge er der registreret 4 tomme lokaler med et samlet areal på ca. 500 m 2. Alle de tomme butikker i Allinge ligger omkring Kirkegade og Søndergade centralt i byen og er under 200 m 2. I Allinge udgør de tomme lokaler ca. 10 % af det samlede butiksareal. I Hasle er der registreret 2 tomme lokaler i den centrale del af byen med et samlet areal på ca. 500 m 2 svarende til ca. 15 % Hasles samlede butiksareal. Butikkerne er på m 2 og har tidlligere været anvendt til elektriker og til Bornholms Tidende. Lokalerne ligger centralt i Hasle ved byens supermarked. FORBRUG OG DÆKNINGSGRAD Ved hjælp af et udtræk fra Danmarks Statistik på forbrugsgrupper er indbyggernes forbrug beregnet. Det gør det muligt at beregne dækningsgraden, der er butikkernes omsætning divideret med indbyggernes forbrug. Der er beregnet dækningsgrader for regionskommunen som helhed og for 5 oplande med hver deres hovedby. Dækningsgraden er et udtryk for et givent områdes detailhandelsmæssige styrke. En dækningsgrad over 100 % udtrykker, at der er et handelsoverskud, hvor butikkerne i området omsætter for mere end indbyggerne forbruger. Det betyder, at byen står stærkt som udbudspunkt i et opland, der rækker ud over det lokale opland. Bornholmernes internethandel er opgjort ved at tage udgangspunkt i landsgennemsnittet og lægge ca % til. Det vurderes, at internethandlen på Bornholm er lidt højere end landsgennemsnittet på grund af rejsetiderne til større indkøbsbyer og -centre. Internethandlen er trukket ud af forbruget ved beregning af dækningsgrader i Begrundelsen er, at internethandlen i dag har nået et betydeligt omfang, og at det påvirker et ønske om, at dækningsgraden udtrykker forholdet mellem omsætning og forbrug i fysiske butikker. Hvis internethandlen ikke trækkes ud af forbruget, så ville dækningsgraden være en del lavere. De nærmeste konkurrerende byer er Ystad, København og Køge, men det vurderes, at at bornholmernes forbrug i fysiske butikker uden for Bornholm er meget begrænset. Da stort set hele det private forbrug i fysiske butikker lægges i de bornholmske butikker, vurderes det, at dækningsgraden for Bornholm burde være meget tæt på 100 %, hvis der ses bort fra turismen. Overskud, hvor der er en dækningsgrad over 100 skyldes turismen. DÆKNINGSGRADERNE PÅ Dækningsgraden for Bornholms Regionskommune som helhed er i 2013 beregnet til 121 svarende til et handelsoverskud på ca. 350 mio. kr. Dækningsgraden dækker over en stor forskel mellem dagligvarer og udvalgsvarer.

27 27 /Hovedoplande på Bornholm. DÆKNINGSGRAD, HOVEDOPLANDE, 2013 RØNNE (SYDVEST) NEXØ (ØST) AAKIRKEBY (MIDT) ALLINGE (NORD) HASLE (VEST) I ALT (UDEN E-HANDEL) DAGLIGVARER BEKLÆDNING ØV. UDV. VARER I ALT HANDELS- OVERSKUD (MIO. KR.) DÆKNINGSGRADERNE ER ANONYMISEREDE, HVIS DER ER 3 ELLER FÆRRE BUTIKKER I KATEGORIEN. DÆKNINGSGRADERNE UDTRYKKER HANDELSBALANCEN FOR DET ENEKELTE OPLAND.

28 28 Dækningsgraden for dagligvarer er beregnet til 134, og handelsoverskuddet er 300 mio. kr. Det må formodes, at stort set hele bornholmernes dagligvareforbrug lægges i de bornholmske butikker. Overskuddet kan derfor i høj grad tilskrives turisternes dagligvareforbrug. For beklædning er dækningsgraden beregnet til 107. Det noget mindre overskud skyldes sandsynligvis, at turisterne lægger flere penge i dagligvarebutikkerne end i beklædningsbutikkerne. Det kan også skyldes, at køb af tøj, sko mv. over internettet er højere end antaget. Som tidligere nævnt har Bornholm en lav kædeandel for især beklædning, og det kan tyde på, at en betydelig del af bornholmernes tøjindkøb forgår via internettet eller på rejser til København eller andre steder. Tøj og sko er en branche, hvor forbrugerne generelt kræver et stort udbud, som de til gengæld er villige til at rejse efter. For øvrige udvalgsvarer er dækningsgraden beregnet til 105. Det mindre overskud dækker sandsynligvis over samme tendens som beklædning, nemlig at turisterne bruger flere penge i dagligvarebutikkerne end i de øvrige udvalgsvarebutikker eller at internethandlen muligvis er endnu højere end antaget. Samtidig ses en tendens til, at Bornholm er underforsynet inden for flere brancher, som typisk handles i internetbutikker, herunder elektronik, boghandlere og børneudstyr. DÆKNINGSGRADERNE I DE 5 HOVEDOPLANDE Bornholm kan opdeles i 5 hovedoplande med hver deres hovedby Dækningsgraderne for oplandene indikerer styrkeforholdet mellem de forskellige dele af Bornholm. Dækningsgraden for den sydvestlge del af Bornholm med Rønne som hovedby er beregnet til 133, hvilket er det højeste niveau blandt de 5 hovedoplande. Særligt dækningsgraden for øvrige udvalgsvarer er høj, og det understreger Rønnes betydning som regionalt handelscenter. Den østlige del af Bornholm med Nexø som hovedby har en dækningsgrad på 106. Det dækker over en dækningsgrad for dagligvarer på 122 og et underskud på udvalgsvarehandlen. Oplandet dækker et stort område og rummer flere mindre lokalbyer som Svaneke og Østermarie, der også har egen dagligvareforsyning. Dækningsgraderne dækker over store lokale forskelle med Nexø som det dominerende handelscenter og et beskedent udvalg i de øvrige byer. Den midterste del af Bornholm har Aakirkeby som det naturlige handelscentrum. Dækningsgraden for det midterste opland er beregnet til 118, hvilket er det næsthøjeste niveau af de 5 oplande. Dækningsgraden for dagligvarer er beregnet til ca. 160, og det kan forklares med den gode dagligvareforsyning i Aakirkeby samt i Pedersker. Det er bemærkelsesværdigt, at dækningsgraden for beklædning er beregnet til 142. Det skal ses i lyset af tøjbutikkerne ved Boderne, der har en stor omsætning og tiltrækker kunder fra hele Bornholm. Den nordlige del af Bornholm med Allinge som handelscentrum er et udpræget dagligvareområde med en meget begrænset udvalgsvarehandel. Det vurderes, at en stor del af underskuddet på udvalgsvarehandlen, der er i størrelsesordenen 80 mio. kr. pr. år, afgives til særligt det sydvestlige opland med Rønne som hovedby. Den vestlige del af Bornholm med Hasle som hovedby er det svageste opland af de 5 hovedoplande. Dækningsgraden under ét er beregnet til 63 svarende til, at ca. 65 mio. kr. af borgernes forbrug lægges i andre butikker end i Hasle. Dækningsgraden for dagligvarer er beregnet til 120, og det vidner om et overskud på dagligvarehandlen på ca. 15 mio. kr.

29 29 DÆKNINGSGRADERNE I DE SKE BYER Dækningsgraden for Rønne by er beregnet til 165 svarende til et handelsoverkud på ca. 400 mio kr. Overskuddet er stort set ligeligt fordelt mellem dagligvarer og udvalgsvarer. I andre hovedbyer i andre af landets kommuner ligger dækningsgraderne for udvalgsvarehandlen typisk også i størrelsesordenen , mens dækningsgraden for dagligvarer typisk ligger under 150. Den høje dækningsgrad for dagligvarer i Rønne by vidner om, at byens dagligvareudbud tiltrækker en betydelig handel fra andre steder. Overskuddet på Rønnes handelsbalance vurderes delvist at være skabt af turisterne og delvist af bornholmere, der sandsynligvis bruger Rønne som regional indkøbsby, når der skal købes stort ind, når der skal købes specielle varer mv. Dækningsgraden for Nexø by er under ét beregnet til 207. Den høje dækningsgrad kan oversættes til, at Nexø tiltrækker mere end dobbelt så stor en omsætning, som byens samlede forbrug. Det vidner om, at Nexø i i høj grad er en turistby, og at Nexø tiltrækker fastboende kunder fra andre byer. Særlgt overskuddet for dagligvarer er værd at bemærke. Nexø har ca borgere men en dagligvareomsætning på i størrelsesordenen 180 mio. kr. Det svarer til et handelsoverskud på dagligvarehandlen på ca. 100 mio. kr. eller ca. 2-3 gennemsnitlige discountbutikker. Det skal bl.a. ses i lyset af den store mængde feriehuse, der ligger i områder syd for Nexø. Også Nexøs udvalgsvarehandel klarer sig godt, og dækningsgraden på ca. 200 for øvrige udvalgsvarer er den højeste blandt de 5 hovedbyer. Turisterne vurderes at være en væsentligt årsag til overskuddet på udvalgsvarehandlen, men det vurderes også, at Nexø er oplandsby for en stor del af det østlige Bornholm. Det kan være en af årsagerne til, at Nexø har et varehus, et møbelhus og en veludbygget udvalgsvarehandel. Dækningsgraden for Aakirkeby er beregnet til 185 svarende til et samlet handelsoverskud på ca. 80 mio. kr. Med et supermarked, en discountbutik, en købmandsforretning foruden bager, apotek mv. har Aakirkeby et godt udbud af dagligvarer. Dækningsgraden for dagligvarehandlen er beregnet til ca. 275, og det er det højeste niveau blandt de 5 hovedbyer. Med en samlet dagligvareomsætning på ca. 125 mio. kr. har Aakirkebys et handelsoverskud for dagligvarehandlen på ca. 80 mio. kr. svarende ca. 2 gennemsnitlige discountbutikker. Det vurderes, at både turister og fastboende handler i Aakirkebys dagligvarebutikker, der ligger placeret ud til hovedvejen. Bortset fra Boderne og campingpladsen syd for Aakirkeby er oplandet til Aakirkeby ikke kendetegnet ved turisme på samme måde som andre byer på Bornholm. Oplandet er i højere grad kendetegnet ved landområder og mindre byer som Lobbæk og Pedersker, der kun har en begrænset detailhandel. Oplandet til DÆKNINGSGRAD, BYER, 2013 DAGLIGVARER BEKLÆDNING ØV. UDV.VARER I ALT RØNNE NEXØ AAKIRKEBY ALLINGE HASLE DÆKNINGSGRADERNE ER ANONYMISEREDE, HVIS DER ER 3 ELLER FÆRRE BUTIKKER I KATEGORIEN. DÆKNINGSGRADERNE UDTRYKKER HANDELSBALANCEN FOR DET ENEKELTE OPLAND.

30 30 butikkerne i Aakirkeby vurderes også i nogen grad at være kendetegnet ved gennemkørende trafik. De lave dækningsgrader for beklædning og øvrige udvalgsvarer vidner om, at Aakirkeby ikke har samme tiltrækning til udvalgsvarehandlen, som Rønne og Nexø. Omvendt er dækningsgraderne for udvalgsvarehandlen under ét beregnet til 97, hvilket svarer til, at borgernes udvalgsvareforbrug matcher omsætningen i Aakirkebys udvalgsvarebutikker. I andre af landets byer på ca indbyggere er det ikke usædvanligt at opleve en meget begrænset udvalgsvarehandel. I Allinge er dækningsgraden beregnet til 180, men ligesom i Aakirkeby dækker det over en stor forskel på dagligvare- og udvalgsvarehandlen. For dagligvarehandlen dækker det over et overskud på ca. 60 mio. kr. pr. år, mens udvalgsvarehandlen stort set er i balance. Handelsoverskuddet på dagligvaresiden vidner om en betydeligt turisme. Områder som Sandkås, Sandvig foruden de mange feriehuse i Allinge vurderes at bidrage betydeligt til omsætningen i Allinges butikker. Tejn ligger ca. 4 km fra Allinge, og detailhandlen i Tejn er stort set begrænset til en Dagli Brugs foruden få mindre dagligvarebutikker som bager mv. Tejn er Bornholms næststørste fiskerihavn og er kun overgået af Nexø. Der er også flere boliger og sommerhuse i Tejn. Turisterne og de ca indbyggere i Tejn vurderes også at være en årsagerne til handelsoverskuddet i Allinges butikker. Dækningsgraden i Hasle er beregnet til 87, og på samme måde som Aakirkeby og Allinge dækker det over en stor forskel på dagligvare- og udvalgsvarehandlen. Dækningsgraden for byens dagligvarehandlen er beregnet til ca. 160 svarende til et handelsoverskud på ca. 20 mio. kr. Udvalgsvarehandlen i Hasle er meget begrænset, og er derfor i underskud. Overordnet set viser dækningsgraderne, at de større centerbyer har et betydeligt handelsmæssigt overskud. For Rønnes vedkommende dækker overskuddet over, at Rønne i høj grad er regionscenter for både indbyggerne på Bornholm og for turisterne. I særligt Nexø, men også Allinge og Aakirkeby, dækker dækningsgraderne over et stort overskud på særligt dagligvarehandlen. I Aakirkeby og Allinge er udvalgsvarehandlen stort set i balance, mens udvalgsvarehandlen i Hasle er meget begrænset. Overskuddet på byernes handelsbalance vurderes i høj grad at skyldes et overskud fra turisterne og fra borgerne fra de mindre landsbyer og turistområder på Bornholm. TURISMENS BETYDNING FOR DETAILHANDLEN PÅ I forbindelse med detailhandelsanalysen er de butiksdrivende blevet spurgt om, hvor stor en andel af omsætningen i butikken, der kan tilskrives turisterne. I alt vurderer de butiksrivende, at turisterne i 2012 bidrog med i størrelsesordenen 300 mio. kr. Det ligger tæt på det beregnede handelsoverskud på ca. 350 mio. kr. i Forskellen kan betyde, at turisternes andel i de fysiske butikker er svagt undervurderet af de handelsdrivende, eller at bornholmerne i svag grad handler dagligvarer andre steder end på Bornholm. Det kan eksempelvis være, at nogle vælger at købe visse varer i specialbutikkerne i Ystad. TURISTERNES OMSÆTNING I DE SKE BUTIKKER, 2013 DAGLIGVARER (MIO. KR.) UDV.VARER (MIO. KR.) I ALT (MIO. KR.) RØNNE NEXØ AAKIRKEBY ALLINGE ØVRIGE I ALT DE BUTIKSDRIVENDES VURDERING AF TURISTERNES OMSÆTNING I BUTIKKERNE.

31 31 De butiksdrivende vurderer, at turisterne bidrager med i størrelsesordenen 120 mio. kr. i Bornholms udvalgsvarebutikker. Beregningen af dækningsgraderne viser et handelsoverskud for udvalgsvarer på ca. 50 mio. kr. Det betyder, at uden turisternes forbrug i de bornholmske butikker, så vil der være et handelsunderskud på i størrelsesordenen 70 mio. i udvalgsvarebutikkerne. Det svarer til en dækningsgrad for udvalgsvarer under ét på ca. 97 eller ca. 10 procentpoint lavere, end hvis turisternes omsætning er indregnet. I alle beregninger med dækningsgrader er internethandlen trukket ud, så dækningsgraden alene beskriver handelsbalancen mellem borgernes forbrug i de fysiske butikker og omsætningen i de fysiske butikker. Rønne er handelscenter for hele Bornholm, og er ikke så markant en turistby som de øvrige kystbyer på Bornholm. De butiksdrivende vurderer, at i ca. 7 % af omsætningen kan tilskrives turisterne svarende til ca. 70 mio. kr. om året. Turisternes forbrug er fordelt ligeligt mellem Rønnes dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Nexø er Bornholms mest betydningsfulde turistby. Ca. 40 % af alle sommerhuse på Bornholm og ca. 35 % af campingenheder ligger i kystområderne syd for Nexø. De butiksdrivende vurderer, at turisternes omsætning i butikkerne udgør ca. 50 mio. kr. pr. år svarende til ca. 15 % af butikkernes omsætning. Det er bemærkelsesværdigt, at turisternes samlede omsætning i dagligvarebutikkerne vurderes at være næsten lige så stort i Nexø som i Rønne. Rønnes dagligvarebutikker omsætter for næsten 3 gange så meget som dagligvarebutikkerne i Nexø og Rønne har næsten 4 gange så mange indbyggere. Selv om der er tale om en vurdering, vidner det om Nexøs styrke som turistby. Allinges dagligvarehandel er også kendetegnet ved, at en stor andel af omsætningen er baseret på turisme. De butiksdrivende vurderer, at ca. 30 % af omsætningen i Allinge eller knap 35 mio. kr. er baseret på turisme. Turisternes omsætning vurderes at være en medvirkende årsag til, at Allinge har grundlag for to store dagligvarebutikker. Aakirkeby er i højere grad en lokal by, og byen er heller ikke kendetegnet ved et højt antal ferieboliger som kystbyerne. De butiksdrivende vurderer, at ca. 10 % af omsætningen eller knap 20 mio. kr. kommer fra turister. Det vurderes, at turisterne handler særligt i udvalgsvarebutikkerne i den centrale del af byen. De store dagligvarerebutikker i den vestlige del af byen vurderes ikke at have en væsentlig andel af turisme. De øvrige byer på Bornholm er opdelt i enten turistbyer eller lokalbyer. I turistbyer som Svaneke og Gudhjem vurderer de fleste butiksdrivende, at op mod 80 % af omsætningen er baseret på turisme. I lokalbyer som Klemensker, Østermarie og Nyker er andelen af omsætningen, der er baseret på turismen, nede på under 10 %.

32 32 FORBRUGSUDVIKLING OG AREALBEHOV Som grundlag for den fremtidige detailhandelsplanlægning omsættes forbrugstilvæksten til to scenarier for det fremtidige arealbehov. Afhængigt af udviklingen i privatforbruget, væksten i e-handel mv. kan der forventes alt mellem et lidt større behov for areal til detailhandel til at fremtidens forbrug kan ske på et detailhandelsareal, der er mindre end det nuværende. FORBRUGSUDVIKLING OG FREMTIDIGT AREALBEHOV Siden 2007, hvor forbruget toppede, har forbrugerne og turisterne været tilbageholdende som en konsekvens af den økonomiske krise. Det er især gået ud over udvalgsvarehandlen, men også dagligvarehandlen er ramt i et væsentligt omfang. I de kommende år vil den økonomiske krise fortsat have stor betydning for udviklingen i forbruget og dermed også det fremtidige arealbehov til butikker. Andre faktorer vil også have indflydelse på detailhandlens udviklingsmuligheder på Bornholm. Følgende faktorer vil have betydning for udviklingen: Udviklingen i arealintensiteten, Befolkningsudviklingen, Udviklingen i privatforbruget, Udviklingen i forbruget fra turisterne, Udviklingen i internethandlen,

33 33 AREALINTENSITET, OMSÆTNING PR. M 2 DAGLIGVARER BEKLÆDNING ØVRIGE UD- VALGSVARER Der opstilles to scenarier for udviklingen. Maksimumsscenariet beskriver en fremtidig udvikling, hvor alle parametre har udviklet sig positivt for detailhandlen. Minimumsscenariet udtrykker den omvendte situation. UDVIKLING I AREALINTESITETEN Det er interessant at se nærmere på arealintensiteten, der beskriver omsætning pr. m 2 for de forskellige hovedbrancher. For dagligvarer er arealintensiteten ca kr. pr. m 2 pr. år. Sammenlignet med andre kommuner i Danmark har dagligvarebutikkerne på Bornholm en meget høj udnyttelsesgrad. Arealintensiteten i kommuner, der ikke er udpræget turismekommuner, er arealintensiteten i størrelsesordenen kr. pr. m 2 pr. år. For kommuner, der er kendetegnet ved en betydelig turisme ligger arealintesiteten for dagligvarebutikker i størrelsesordenen kr. pr. m 2 pr. år. Hvis der etableres flere dagligvarebutikker på Bornholm i de kommende år er det sandsynligt, at arealintensiteten vil falde som følge af den øgede konkurrence om den samme omsætning. Hvis arealintensiteten på Bornholm faldt til et niveau, der svarer til andre turistkommuner, ville der således være plads til yderligere ca m 2 dagligvareareal på Bornholm. Arealintensiteten for udvalgsvarebutikkerne på Bornholm er stort set på niveau med andre turistkommuner. Det forudsættes, at udvalgsvarebutikkernes omsætning pr. m 2 er konstant i perioden I minimumsscenariet forudsættes det, at arealintensiteten for dagligvarebutikkerne fastholdes på det høje niveau.

34 34 /Det sæsonkorrigerede mængdeindeks er værdiindekset divideret med et tilhørende prisindeks (her 2005-priser). Mængdeindekset er derfor regnet i faste priser og er et udtryk for den reale udvikling. I maksimumsscenariet forudsættes det, at arealintensiteten i dagligvarebutikkerne vil falde som følge af øget konkurrence fra flere discountbutikker. Arealinsiteten forudsættes at falde til kr. pr. m 2 pr. år. BEFOLKNINGSUDVIKLING Udviklingen i indbyggertallet har stor betydning for detailhandlens udviklingsmuligheder. Ifølge Bornholms Regionskommunes befolkningsprognose vil der ske en befolkningstilbagegang på ca. 8 % i perioden svarende til ca indbyggere. Det dækker imidlertid over store forskydninger i alderssammensætningen af borgerne på Bornholm. Den største tilbagegang forventes i gruppen af børn og unge (2-26-årige) samt deres forældre (37-56-årige) med ca %. Omvendt forventes antallet af personer på mere end 72 år at stige med ca. 45 % i perioden Med et samlet forbrug på ca kr. pr. person pr. år svarer befolkningstilbagegangen til et fald i forbruget på ca. 150 mio. kr. pr. år i 2012-priser. Der regnes kun med én mulig befolkningsudvikling svarende til Bornholms Regionskommunes prognose. UDVIKLING I PRIVATFORBRUGET Siden 2007, hvor forbruget toppede, har forbrugerne været tilbageholdende som en konsekvens af den økonomiske krise. Det er især gået ud over udvalgsvarehandlen, men også dagligvarehandlen er ramt. I de kommende år forventes den økonomiske krise fortsat at have stor betydning for udviklingen i forbruget. Siden 2007 er omsætningen i handlen med tøj og andre beklædningsvarer faldet med ca %, omsætningen i øvrige udvalgsvarer er faldet med ca % og for dagligvarer er omsætningen faldet med ca %. I et 12-årigt tidsperspektiv er forbrugsudviklingen usikker. De kommende år må det forventes, at forbrugsudviklingen vil blive meget afdæmpet, og at forbruget herefter vil udvikle sig afhængigt af, hvornår de økonomiske konjunkturer vender. På den baggrund

35 35 er det i minimumsscenariet forudsat, at forbruget stort set ikke stiger frem til 2025, hvilket i store træk svarer til, at stagnationen i forbruget de seneste år vil fortsætte. I maksimumsscenariet antages forbruget i 2025 at være steget til et niveau, der svarer til det niveau, som forbruget havde, da det nåede højdepunktet i FORBRUGET FRA TURISTERNE Turisternes forbrug har stor betydning for detailhandlen på Bornholm. Turismen på Bornholm har de seneste år været stigende, og i perioden steg det samlede antal overnatninger med ca. 14 % eller 2,3 % om året. Analyser fra Visit Denmark og Center for Regional- og Tursimeforskning viser, at turismen på landsplan forventes at stige med 1 procentpoint om året. Hvis det antages, at turismen på Bornholm vokser med 2 procentpoint om året frem mod 2025, svarer det til den nuværende tendens. Det svarer til et ekstra dagligvareforbrug på ca. 70 mio. kr. om året. INTERNETHANDEL Internethandlen vinder frem, og på Bornholm vurderes internethandlen at være mere udbredt end i resten af landet. Flere butikker er fraværende på Bornholm, herunder Elgiganten, Fona, flere bogbutikker og butikker der forhandler børneudstyr. Desuden er det muligt at få leveret varer fra Bilka i de bornholmske Netto-butikker, og varer fra COOPs internetbutik kan leveres i Kvickly og Super Brugsen. På landsplan er omsætningen i internethandlen steget med ca. 40 % siden Internethandlen forventes at fortsætte væksten de kommende år. Væksten forventes især at ske inden for brancher som elektronik og beklædning, men også nye brancher som dagligvarer og møbler forventes at blive mere udbredte på internettet. Hvis væksten primært sker i rene internetbutikker, vil det reducere behovet for arealer til butiksformål, da varelagre og distribution vil kunne foregå i f.eks. lagerbygninger i erhvervsområder eller andre steder end på Bornholm. Sker omsætningen derimod som et supplement til omsætningen i den fysiske butik, vil det i nogle tilfælde medvirke til øge behovet for butiksareal eller kan medvirke til at sikre eksistensen af butikker. Overordnet set forventes internethandlen at fortsætte sin vækst og vil komme til at udgøre en stadig større del af detailhandlen. I de to scenarier forudsættes det, at internethandlen fortsat vil vokse. I scenariet, der beskriver minimumsbehovet for nyt areal til detailhandel, er det forudsat, at internethandlen vil vokse kraftigt. Eksempelvis forventes den at dække 25 % af forbruget inden for øvrige udvalgsvarer. I maksimumsscenariet forventes internethandlen at vokse mere beskedent og vil eksempelvis kun dække 15 % af forbruget inden for øvrige udvalgsvarer i SCENARIER FOR AREALBEHOVET I 2025 Med udgangspunkt i de beskrevne forudsætninger er der opstillet to scenarier for det fremtidige arealbehov til detailhandel På Bornholm. De to scenarier beskriver som nævnt to yderpunkter for arealbehovet i 2025.

36 36 MINIMUM AREALBEHOV Minimumsscenariet, hvor der er mindst behov for areal til detailhandel, kan beskrives ved: at den økonomiske krise fortsætter i mange år endnu, og at borgerne ikke får flere penge til privatforbrug, end de har i dag, at stigningen i turismen falder til niveau, der svarer til landsgennemsnittet, at arelaintensiteten forbliver på et højt niveau, at internethandlen vokser kraftigt og tager større andele fra de fysiske butikker i 2025 at indbyggertallet falder med ca personer perioden , Det svarer til, at omsætningen i 2025 vil kunne ske på et areal, der er ca m 2 mindre end i dag. MAKSIMUM AREALBEHOV Maksimumsscenariet, hvor der er maksimalt behov for areal til detailhandel, kan beskrives ved: at forbruget igen vil vokse og i 2025 nå niveauet fra , hvilket især vil betyde vækst i forbruget af beklædning og øvrige udvalgsvarer, at turismen fortsætter med at udvikles med den nuværende hastighed,, at arealintensiteten forbliver på et højt niveau, at væksten i internethandlen bliver mindre markant og i mindre grad vil tage andele fra de fysiske butikker, at indbyggertallet falder med ca personer i perioden , MINIMUM AREALBEHOV DAGLIGVARER BEKLÆDNING ØVRIGE UD- VALGSVARER DÆKNINGSGRAD 134 (0) 102 (-5) 105 (0) FORBRUGSVÆKST ANDEL TIL INTERNETHANDEL 8% (+6%) 16% (+4%) 25% (+10%) MEROMSÆTNING FRA TURISTER UDVIKLING I AREALINTENSITET AREALBEHOV: M 2 MAKSIMUM AREALBEHOV DAGLIGVARER BEKLÆDNING ØVRIGE UD- VALGSVARER DÆKNINGSGRAD 137 (+3) 110 (+8) 108 (+3) FORBRUGSVÆKST 110% (+10%) 125% (+25%) 112% (+12%) ANDEL TIL INTERNETHANDEL 2% (0) 12% (+2%) 15% (0) MEROMSÆTNING FRA TURISTER 20 MIO. KR. 10 MIO. KR. 10 MIO. KR. UDVIKLING I AREALINTENSITET KR./M2 - - AREALBEHOV: M 2

37 37 Maksimumsscenariet indebærer, at der vil blive behov for udvidelse af butiksarealet med i størrelsesordenen m 2. Det vurderes, at det største arealbehov vil være i Rønne by. For at sikre en lokal forsyning med især dagligvarer kan nye lokalcentre også have behov for nyt butiksareal. Samlet set viser beregningerne af forbrugsvæksten i de to scenarier, at den skønnede vækst i forbruget vurderes at blive ganske forskellig. Det skyldes især udviklingen i internethandlen, hvor kun ganske små forskelle i forudsætningerne slår stærkt igennem, samt udviklingen i arealintensiteten og udviklingen i turismen. Hvis arealintensiteten falder svarer det til en større konkurrence, hvor omsætningen skal fordeles på et større samlet butiksareal. Flere turister på Bornholm afspejler sig direkte i omsætningen i de fysiske butikker. Det skal understreges, at vurderingen af arealbehovet i de to fremskrivninger ikke tager højde for, at en del af den skønnede forbrugstilvækst også vil kunne omsættes i de eksisterende butikker og derved ikke give anledning til et øget behov for nyt butiksareal. Modsat forventes der at være behov for en vis omfordeling af butiksarealer, hvor nogle butikker lukker, mens der etableres nyt butiksareal andre steder. Omfordelingen kan bl.a. ske som følge af et ønske om at udvide eller flytte butikken for at opnå et tidssvarende butikskoncept og -indretning. Der kan således opstå situationer, hvor der vil være behov for nyt butiksareal på trods af, at der ikke er sket en egentlig vækst i omsætningen, men som følge af en omfordeling af forbruget, eller som følge af, at lejemålene ikke er tidssvarende.

38 38 POTENTIALET FOR NYE DAGLIGVAREBUTIKKER Omsætningsniveauet i de bornholmske dagligvarebutikker er blandt landets højeste. Tilsammen svarer omsætningen i dagligvarebutikkerne til forbruget fra ca fastboende. Ved etablering af 5-7 nye butikker vil der være tale om en omfordeling af den eksisternede dagligvareomsætning på mio. kr. svarende til i størrelsesordenen % af den eksisterende dagligvareomsætning. Dagligvarebutikkerne på Bornholm klarer sig godt. Tilsammen omsætter dagligvarebutikkerne for i størrelsesordenen 1,2 mia. kr. på et areal på ca m 2. Det svarer til en arealintensitet (omsætning pr. m 2 pr. år) på ca kr., hvilket er blandt landets højeste niveauer. De fleste andre kommuner i Danmark har en arealintensitet for dagligvarebutikker på kr. pr. m 2 pr. år. Omsætningen i dagligvarebutikkerne svarer til det samlede forbrug for ca fastboende, hvilket er ca flere personer, end indbyggertallet på Bornholm. Turisterne vurderes at bidrage med i størrelsesordenen 300 mio. kr. pr. år i dagligvarebutikkerne og er en væsentlig årsag til, at dagligvarebutikkerne klarer sig så godt. Uden turisterne forbrug ville arealintensiteten være ca kr. pr. m 2 pr. år, hvilket er på niveau med de fleste danske kommuner. Hvis der etableres flere dagligvarebutikker på Bornholm i de kommende år er det sandsynligt, at arealintensiteten vil falde som følge af, at den samme omsætning skal omsættes på et større areal. Hvis arealintensiteten på Bornholm falder til et niveau, der svarer til andre turistkommuner, ville der således være plads til yderligere ca m 2 dagligvareareal på Bornholm. Det svarer til ca. 3 nye discountbutikker på ca m 2. De næste 12 år vil der ske en befolkningstilbagegang med ca personer. Befolkningstilbagegangen svarer til et faldende forbrug på i størrelsesordenen 75 mio. kr., hvilket svarer til 2 discountbutikker på m 2. Hvis turismen udvikler sig med den nuværende hastighed med ca. 2 procentpoint om året svarer det til et merforbrug på ca. 70 mio. kr. pr. år i Det svarer til omsætningen i 2 dagligvarebutikker på ca m 2. Hvis de fastboendes privatforbrug igen stiger til 2007-niveau svarer det til et behov for ca m 2 eller ca. 3 dagligvarebutikker på ca m 2. Samlet set vurderes det, at der er potentiale for højst 5-7 nye dagligvarebutikker på ca m 2 frem mod Et stigende privatforbrug og de flere turister vil bidrage med i størrelsesordenen 150 mio. kr. pr. år. De resterende ca mio. kr. vil blive hentet fra de eksisterende butikker. Hvis der etableres 5 dagligvarebutikker på m 2 vil der blive hentet i størrelsesordenen 200 mio. kr. pr. år fra de eksisterende butikker. Det svarer til en gennemsnitlig omsætningsreduktion i de eksisterende butikker med i størrelsesordenen 20 %. BETYDNING FOR DAGLIGVARESTRUKTUREN Strukturudviklingen med fraflytning af landområder og tilflytning til byerne samt befolkningstilbagegangen på Bornholm vil sandsynligvis betyde, at omsætningen i nogle af de lokale dagligvarebutikker i de mindre byer vil blive presset. Med et lavere lokalt forbrugsgrundlag og en øget konkurrence fra de større byer vil de lokale butikker blive

39 39 endnu mere afhængige af turismen. På landsplan er flere af de lokale dagligvarebutikker lukket de senere år som følge af en tilsvarende udvikling. Etablering af nye discountbutikker i de større byer vil være med til at sætte yderligere skub på den strukturelle udvikling, hvor særligt supermarkeder og minimarkeder i de mindre byer vurderes at blive yderligere konkurrenceudsat. Med en omsætningsreduktion på % kan det betyde, at nogle af de mindre og lokale dagligvarebutikker vil lukke. I dag deler COOP og Dansk Supermarked stort set dagligvaremarkedet på Bornholm. Med flere nye dagligvarebutikker er der mulighed for, at de fastboende og turisterne få adgang til et større dagligvareudbud, at konkurrencen vil øges og at dagligvarestrukturen vil tilpasse sig et niveau, der i højere grad svarer til resten af landet. I Danmark er der generelt sket en centralisering af detaillhandlen med større butikker i de større byer og færre butikker i de mindre byer,. PLACERING AF DE NYE DAGLIGVAREBUTIKKER Med en stigende søgning mod de større byer, og sandsynligvis en øget turisme omkring kystområderne, vil det være naturligt at planlægge for flere dagligvarebutikker i nogle af de kystnære byer. Samtidig viser resultaterne fra detailhandelsanalysen, at arealintensiteten har et højt niveau i særligt Rønne og Nexø. I Rønne er den gennemsnitlige arealintensitet for de store dagligvarebutikker ca kr. Det kan pege på, at der er grundlag for flere dagligvarebutikker i Rønne. Hvis der bliver etableret 3 discountbutikker i Rønne vil den gennemsnitlige arealintensitet falde til i størrelsesordenen kr. pr. m 2 pr. år. Sammenlignet med andre byer i Danmark er det stadig et forholdsvist højt niveau. Nexø har ca indbyggere og har både et varehus, en stor discountbutik og en købmand. Den gennemsnitlige arealintensitet for de største dagligvarebutikker er ca kr. pr. m 2 pr. år, hvilket er et forholdsvist højt niveau. Hvis der bliver etableret 2 discountbutikker i Nexø vil den gennemsnitlige arealintensitet falde til i størrelsesordenen kr. pr. m 2 pr. år. Sammenlignet med andre byer i Danmark svarer det til et niveau, der ligger omkring eller lidt over gennemsnittet. I Aakirkeby og Hasle er arealintensiteten for de store dagligvarebutikker ca kr. pr. m 2 pr. år, og niveauet afspejler landsgennemsnittet. På baggrund af omsætningen, butiksarealet og befolkningsudviklingen i Aakirkeby og Hasle vurderes det, at nye dagligvarebutikker her, vil have stor påvirkning på de eksisterende dagligvarebutikker. I Allinge er arealintensiteten for de store dagligvarebutikker ca kr. pr. m 2 pr. år. Den lidt højere arealintensitet i Allinge indikerer et grundlag for en mindre udvidelse.

40 40 EFFEKTER VED NYE DAGLIGVAREBUTIKKER Etablering af nye dagligvarebutikker vil have effekter på den eksisterende detailhandel. Effekten afhænger af den konkrete placering, afstanden til de nærmeste butikker og butikskonceptet. Der vil sandsynligvis være tale om en omfordeling af den eksisterende omsætning i de bornholmske dagligvarebutikker. INDLEDNING Bornholms Regionskommune har de senere år modtaget henvendelser om ca. 15 projekter om at etablere discountbutikker forskellige steder på Bornholm. Flere af ønskerne vurderes som uaktuelle og andre vurderes ikke at kunne gennemføres inden for planlovens bestemmelser om detailhandel. Konkret er 6 butiksplaceringer aktuelle. I alle projekter ønskes der mulighed for at etablere en discountbutik på m 2. For hvert butiksprojekt undersøges de planmæssige forhold, og hvordan projektet lever op til bestemmelserne om detailhandel i både planloven og kommuneplanen for Bornholms Regionskommune. Et butiksprojekt uden for bymidten skal kunne dokumentere, at butikken har lokalt opland og et lokalt forbrugsgrundlag. En lokal butik uden for bymditen skal desuden påvise, at der ikke skabes unødig konkurrence til bymidten og derfor vurderes konsekvenserne for bymidten og den eksisterende detailhandel i forhold til, hvis den nye butik ikke etableres. Konsekvensvurderingerne tager udgangspunkt i, at butikken etableres inden for en kort tidshorisont. Konkret er der særligt 5 aktuelle placeringer i spil. Vestlige udkant af Rønne bymidte, hvor der skal vurderes tre placeringer, herunder ved Nordre Kystvej, ved Hotel Hoffman og syd for Snellemark Centret. Rønne nord, hvor det overvejes at udlægge et lokalcenter med i alt m 2 bestående af områdets hidtidige butikker suppleret med yderligere en dagligvarebutik på m 2. Rønne øst, hvor det overvejes at udlægge areal til et lokalcenter i området i nærheden af Almindings Runddel med henblik på at etablere en ny dagligvarebutik på m 2. Nexø bymidte, hvor der er indsendt byggeansøgning til kommunen på en ny m 2 dagligvarebutik i den samme bygning, som bl.a. rummer møbelbutikken InHouse Bornholm. Allinge, hvor Netto overvejer at udvide butikken ved Allinge havn. Som alternativ til denne placering har Netto overvejet at etablere en ny m 2 butik ved den sydlige del af Birkebakken. Aakirkebys vestlige udkant, hvor der er ønsker om at etablere en m 2 dagligvarebutik. ANALYSER OG VURDERINGER VED NYE DAGLIGVAREBUTIKKER Mulighederne for at etablere projektet inden for planlovens rammer Lokalt forbrugsgrundlag Konsekvenserne for den eksisterende detailhandel Dagligvarehandlen, hvis projektet ikke gennemføres (0-alternativ) Redegørelsen og vurderingerne tager hensyn til konkurrencesituationen på dagligvaremarkedet på Bornholm, herunder udbredelsen af e-handel og liberalisering af lukkeloven. METODE FOR VURDERING AF EFFEKTER PÅ DAGLIGVAREHANDLEN Vurderingen af, hvor stor omsætningen i de nye dagligvarebutikker vil være, er baseret på de gennemsnitlige arealintensiteter fra øvrige lignende dagligvarebutikker på Bornholm samt på COWIs erfaringer fra lignende butiksområder. Arealintensiteten beskriver omsætning pr. m 2 pr. år. Der er stor forskel på arealintensiteten i de bornholmske dagligvarebutikker. Især supermarkederne er særligt konkurrenceudsat og discountbutikkerne klarer sig særligt godt. På Bornholm er der en mere decentral dagligvarestruktur end de fleste andre steder i landet med lokale butikker i også de helt små byer. Et særligt kendetegn for dagligvarebutikkerne på Bornholm er, at supermarkeder og discountbutikker har samme omsætningsniveau. Andre steder i landet er omsætningen i supermarkederne betydeligt højere end i discountbutikkerne. Omsætningen i de nye

41 41 discountbutikker er vurderet til mio. kr. om året afhængig af geografi, konkret placering, konkurrencesituation mv. Som grundlag for vurderingen af effekterne af de nye butikker er der taget udgangspunkt i butiks- og forbrugsanalyserne, som er blevet præsenteret tidligere i rapporten. Der er også taget udgangspunkt i befolkningsprognosen for for Bornholms Regionskommune, hvor der forventes ca personer færre i 2025 end i Det er vanskeligt at vurdere udviklingen i turismen og turisternes forbrug på dagligvarer. For overskuelighedens skyld er der taget udgangspunkt i den samme andel af turisme i 2012 som i Effekterne på den eksisterende dagligvarehandel tager udgangspunkt i, at butikkerne etableres inden for en kort tidshorisont. Alle omsætningstal er opgivet i 2012-priser. Konsekvenserne er vurderet for de forskelige byområder på Bornholm, hvor butikkerne placeres. Konsekvenserne for det enkelte område er dels afhængig af områdets handelsmæssige styrke, og dels af afstanden til de nye butikker. Effektvurderingerne bygger derfor på, at indkøbshyppigheden i de nye butikker falder med stigende afstand til butikkerne. En udbygning af dagligvarehandlen vil typisk have en stærk lokal effekt, da dagligvarer typisk handles hyppigt og derfor meget lokalt. Omsætningen i de nye dagligvarebutikker vurderes derfor i høj grad at blive hentet fra de lokale butikker og i mindre grad fra de øvrige byer og turistområder på Bornholm. En udbygning med flere discountbutikker på Bornholm vil sandsynligvis ikke generere et øget forbrug. Det vurderes, at stort hele den bornholmske befolknings dagligvareforbrug bliver lagt i bornholmske butikker. Da der ikke er nogen umiddelbar konkurrence udefra til de bornholmske dagligvarebutikker vil udbygningen derfor heller ikke betyde, at en større del af handlen kan holdes hjemme på Bornholm. Derfor er det sandsynligt, at en udbygning med flere discountbutikker vil medføre en omfordeling af den eksisterende dagligvareomsætning. Hvis der eksempelvis etableres 3 discountbutikker med en lav arealintensitet vil det svare til en omfordeling på ca. 100 mio. kr. pr. år eller i størrelsesordenen 10 % af dagligvareomsætningen på Bornholm. Hvis der etableres 5 discountbutikker, hvoraf 2 har en omsætning svarende til det nuværende gennemsnit for bornholmske dagligvarebutikker på m 2 og hvoraf 3 har en lav arealintensitet, svarer det til en omfordeling på ca. 200 mio. kr. pr. år eller i størrelsesordenen % af den årlige dagligvareomsætning på Bornholm. METODE TIL VURDERING AF EFFEKTER FOR BYLIVET Dagligvarebutikker genererer et stort kundeflow, som har en positiv effekt på de omkringliggende udvalgsvarebutikker, caféer og andre bylivsfunktioner, der er afhængige af mere eller mindre spontane besøg. Med flytning af en del af dagligvareomsætningen til udkanten af byerne vil en del af turene til bymidten, og dermed en del af de spontane indkøb, blive reduceret. I de fleste andre af landets kommuner vil en udflytning af dagligvarehandlen derfor betyde, at den spontane udvalgsvarehandel i forbindelse med OMSÆTNINGEN I DAGLIGVAREBU- TIKKERNE PÅ BUTIKSTYPE ÅRLIG OM- SÆTNING PR. M 2 ÅRLIG OM- SÆTNING I BUTIKKERNE I MIO. KR. VAREHUS SUPERMARKED DISCOUNTBUTIK LOKAL BUTIK * VAREHUSENES OMSÆTNING ER FORDELT PÅ DAGLIGVARER, BEKLÆDNING OG ØVRIGE UDVALGSVARER. VAREHUSENES OMSÆTNING AF UDVALGSVARER ER DERFOR IKKE OMFATTET AF OPGØRELSEN.

42 42 NØGLETAL FOR DAGLIGVAREBUTIKKERNES BETYDNING FOR BYLIVET* MIN MAX ANTAL DAGLIGE KUNDER ÅRLIG OMSÆTNING 30 MIO. KR. 60 MIO. KR. OMSÆTNING PR. KUNDE ANDEL AF KUNDER, DER OGSÅ HANDLER UDVALGSVARER PÅ SAMME TUR ÅRLIG OMSÆTNING I DE NÆRMESTE UDVALGSVAREBUTIKKER 10 % 20 % 3 MIO. KR. 12 MIO. KR. * ALLE TAL ER BASERET PÅ ERFARINGSTAL OG SKØN FOR EN TYPISK DISCOUNTBUTIK PÅ M 2 dagligvareindkøb flyttes til andre nærliggende handelssteder eller udskydes til et senere tidspunkt. Derfor kan en udflytning føre til en omsætningsreduktion i de bymidteorienterede udvalgsvarebutikker. Bornholm er anderledes fra de fleste danske kommuner, fordi øen ikke umiddelbart er konkurrenceudsat fra nabokommuner og nærliggende konkurrerende handelsbyer. Ved en udflytning af dagligvarebutikkerne i de bornholmske byer fristes kunderne derfor ikke af andre nærliggende stærke handelsbyer. Den mest direkte konkurrent er nethandlen. Med en udflytning af dagligvarebutikkerne er der dermed en risiko for, at de fastboende i endnu højere grad vælger at købe udvalgsvarer over internettet. Der er også en risiko for, at kunderne vil udskyde indkøb af udvalgsvarer til en tur til København eller andre steder. Det er vanskeligt at forestille sig, at forbrugerne helt vil fravælge bymidten i Rønne, Nexø mv., hvis der blev etableret en dagligvarebutik i udkanten af byen. Indkøb af udvalgsvarer, som tidligere blev gjort i forbindelse med dagligvarer, vil sandsynligvis blive udskudt til et senere tidspunkt og vil ske på en særskilt tur til bymidten. På den måde er det muligt, at kunden vil slå flere ærinder i bymidten sammen. Det er også vanskeligt at forestille sig, at turisterne eksempelvis ville fravælge butikkerne ved Allinge havn, hvis der etableres en butik i udkanten af byen. Turisterne har god tid, og vil sandsynligvis besøge bymidten på et eller andet tidspunkt i forbindelse med ferien. På den anden side er det muligt, at turisterne vil besøge havneområdet færre gange end de ellers ville have gjort, hvis en del af dagligvarehandlen flyttes ud af byen. Med andre ord vil nye dagligvarebutikker uden for bymidten reducere antallet af ture til bymidten, og det lavere kundeflow kan få konsekvenser for udvalgsvarebutikkerne og bylivet. Tabet af udvalgsvarehandel ud af Bornholm begrænses af, at der ikke er omkringliggende konkurrenter. Det er vanskeligt at vurdere de konkrete konsekvenser for udvalgsvarehandlen og for bylivet, hvis dele af dagligvarehandlen flyttes til udkanten af byerne. På baggrund af COWIs erfaringer med turrater, indkøbsmønstre og detailhandel er det alligevel muligt at komme med et groft skøn. Dagligvarebutikker på ca m 2 på Bornholm omsætter i gennemsnit for mio. kr. om året. 1 Erfaringsmæssigt genererer en discountbutik på m 2 et dagligt kundeflow på ca. 700 biler. Hvis det antages, at ca. 80 % af kunderne ankommer i bil, svarer det til ca. 850 daglige kunder. 2 Erfaringsmæssigt handler kunderne både dagligvarer og udvalgsvarer på ca % af turene til bymidten. 3 Andelen af privatforbruget i de fysiske butikker på Bornholm er nogenlunde ligeligt fordelt på dagligvarer og udvalgsvarer. 4 1 På baggrund af interviews med de butiksdrivende. 2 På baggrund af erfaringer med trafikberegninger ved nye dagligvarebutikker 3 På baggrund af interviewundersøgelser om forbrugeradfærd. 4 På baggrund af forbrugeranalyser og Danmarks Statistik.

43 43 Samlet set svarer det til, at en gennemsnitlig dagligvarebutik på m 2 genererer omsætning i de nærmeste udvalgsvarebutikker på i størrelsesordenen 5-10 mio. kr. pr. år svarende til omsætningen i ca. 2 gennemsnitlige udvalgsvarebutikker på ca. 200 m 2. Det mindre kundeflow kan også have betydning for andre erhverv, der er afhængige af et kundeflow, herunder restaurationer, take away, kunsthåndværk mv. Det er muligt, at de færre spontane indkøb i bymidtens udvalgsvarebutikker vil blive opvejet af en særskilt tur til bymidten, hvor udvalgsvarebutikkerne alligevel bliver besøgt. Som nævnt er der en risiko for, at en del af udvalgsvarehandlen i højere grad vil ske på internettet eller i forbindelse med en tur til København og andre steder. PLANLOVENS BESTEMMELSER OM DETAILHANDEL UDEN FOR BYMIDTERNE Planloven sikrer bl.a., at den kommunale planlægning fremmer et varieret butiksudbud i byerne. For at kunne etablere dagligvarebutikker uden for bymidterne og bydelscentrene kan der planlægges for en enkeltstående butik, eller der kan planlægges for et lokalcenter. Planloven giver mulighed for at etablere dagligvarebutikker på op til m 2 uden for bymidterne som enten enkeltstående butikker eller som en del af et lokalcenter. Enkeltstående butikker og lokalcentre skal ifølge Planloven alene tjene til områdets daglige forsyning. Etablering af en enkeltstående butik eller et lokalcenter forudsætter et lokalt opland i nærområdet i form af boliger. En dagligvarebutik på ca m 2 behøver typisk et lokalt opland på i størrelsesordenen indbyggere alt efter omsætningen i den enkelte butik. Ifølge afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet er det uden betydning om en påtænkt butik måtte betjene andre kunder end beboerne i lokalområdet. Det afgørende er, at den enkeltstående butik eller lokalcentret forsyner et lokalt opland omkring butikken og ikke vil få mere end en lokal effekt. Afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet har også vist, at kommuneplanlagte byudviklingsområder kan indgå i oplandet til en enkeltstående butik. Af bemærkningerne til lovforslaget og af vejledningen om detailhandelsplanlægning fremgår det, at en enkeltstående butik som udgangspunkt skal placeres mindst 500 m fra andre butikker og områder udlagt til butiksformål. Det skal bemærkes, at det er uden betydning, om etablering af en ny dagligvarebutik vil påføre en eventuelt eksisterende dagligvarebutik konkurrence, idet der med Planlovens bestemmelser ikke varetages konkurrencemæssige hensyn. En anden mulighed er at udlægge et nyt lokalcenter eller udvide et eksisterende lokalcenter. I et lokalcenter må den enkelte butik ikke være større end m 2, og det samlede bruttoetageareal i lokalcentret må ikke overstige m 2. Et lokalcenter skal ifølge Planloven alene betjene en begrænset del af en by, en bydel eller en landsby. Et lokalcenter kan bestå af en eller flere dagligvarebutikker suppleret med mindre udvalgsvarebutikker. Før placering eller udvidelse af et lokalcenter skal det redegøres for, at området ikke vil tage unødig meget handel fra den nærliggende bymidte eller det nærliggende bydelscenter. 5 N. UDEN FOR BYMIDTER OG BYDELSCENTRE KAN DER: 1) udlægges arealer til butiksformål i et lokalcenter, som alene betjener en begrænset del af en by eller en bydel, en landsby, et sommerhusområde el.lign., 2) placeres enkeltstående butikker, der alene tjener til lokalområdets daglige forsyning, 3) udlægges arealer til butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper. 4) udlægges arealer til mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. 5 L. PLANLÆGNINGEN SKAL: 1) fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samt i de enkelte bydele i de større byer, 2) sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter, herunder især den gående, cyklende og kollektive trafik, og 3) fremme en samfundsmæssigt bæredygtig detailhandelsstruktur, hvor transportafstandene i forbindelse med indkøb er begrænsede. I det følgende gennemgås effekterne af nye dagligvarebutikker i Rønne, Nexø, Aakirkeby og Allinge.

44 44 RØNNE BYMIDTE VED SNELLEMARK CENTRET Det overvejes at etablere en ny m 2 dagligvarebutik ved Snellemark Centret i den vestlige delt af Rønne. Der er tre placeringer i spil, som alle har forskellige betydninger for konsekvenser på bymidten. BAGGRUND OG SAMMENFATNING Snellemark Centret blev opført i 1990 erne og er godt indpasset i den eksisterende bygningsstruktur i den vestlige del af Rønne bymidte. Området omkring Snellemark Centret ønskes udvidet med bl.a. en dagligvarebutik på m 2. Udarbejdelsen af bymidteafgrænsningen efter den statistiske metode viser, at bymidten kan udvides mod vest og nord. Med en ny dagligvarebutik på m 2 ved Snellemark Centret vil områdets dagligvarehandel styrkes, og Rønnes øvrige dagligvarehandel vil blive påvirket. Påvirkningen på bymidtens dagligvarehandel vurderes at være størst, hvis der etableres en ny dagligvarebutik vest for Nordre Kystvej og mindst, hvis der etableres en butik i sammenhæng med den sydlige del af centret. Uanset hvilken af de tre placeringsmuligheder, der planlægges for, vil omsætningen i den nye butik være i størrelsesordenen mio. kr. pr. år og i størrelsesordenen 80 % af omsætningen vil blive hentet fra eksisterende dagligvarebutikker i Rønne bymidte. Det svarer til i størrelsesordenen 10 % af den eksisterende dagligvareomsætning i Rønne bymidte. Vestsiden af Nordre Kystvej Netto og Rema 1000 har hver for sig ytret interesse for at etablere en butik på arealerne ved vestsiden af Nordre Kystvej, som Føtex tidligere ønskede anvendt til etablering af et varehus. Kommunalbestyrelsen har i december 2012 besluttet, at der skal udarbejdes forslag til en helhedsplan for et sammenhængende område mellem Snellemarks udmunding og Nørrekås lystbådehavn, før der tages stilling til områdets anvendelse og indretning. Udover at belyse mulighederne for en effektiv trafikafvikling i området, er hensigten også, at Rønnes havnefront bliver så attraktiv som mulig, så de færgerejsende til Bornholm modtages med et præsentabelt ankomstareal. I oplægget til helhedsplanen fremhæves det også som vigtigt, at der bliver skabt bedre funktionel og visuel kontakt mellem bycentret og de rekreative områder omkring Nørrekås, samt at områdets fremtidige indretning tilfører Rønne by nye oplevelsesmuligheder og funktioner. Rønne Havn modtager og afsender hvert år ca. 1,5 mio. passagerer og biler, og en ny stor dagligvarebutik ved Nordre Kystvej vil få en meget tydelig placering. Med den gode placering forventes den nye butik at omsætte for i størrelsesordenen kr. pr. m 2 pr. år svarende til gennemsnittet af de større dagligvarebutikker i Rønne. Med en årlig omsætning på i størrelsesordenen 60 mio. kr. vil butikken udgøre en betydelig konkurrent til de øvrige dagligvarebutikker i Rønne bymidte. Det vurderes, at ca. 80 % af omsætningen i den nye butik vil blive hentet fra de eksisterende dagligvarebutikker i Rønne bymidte svarende til ca. 50 mio. kr. pr. år. Ca. 10 % eller ca. 5 mio. kr. pr. år forventes at blive hentet fra butikkerne i den øvrige Rønne by og ca. 10 % svarende til 5 mio. kr. pr. år forventes at blive hentet fra dagligvarebutikker på det øvrige Bornholm. En ny dagligvarebutik ved Nordre Kystvej vil umiddelbart ligge som en selvstændig butik uden særlig sammenhæng med Snellemark Centret. Derfor vil butikken sandsynligvis blive en konkurrent til både Snellemark Centret, bymidten og butikkerne i den øvrige Rønne by. Med fredeliggørelsen af den del af Nordre Kystvej, der ligger mellem Snellemark Centret og den nye dagligvarebutik, kan der skabes gode parkeringsmuligheder samt en god tilgængelighed mellem Snellemark Centret og den nye butik. Det er vigtigt for sammenhængen med det øvrige byliv at indgangspartiet til den nye butik

45 45 ligger på øst- eller nordsiden af butikken, så indgangen er synlig for kunder, der handler i Snellemark Centret. Forud for etablering af en eventuel dagligvarebutik her vil der skulle udarbejdes et kommuneplantillæg og en lokalplan. Nord for området (Hotel Hoffmann) Ejeren af Snellemark Centret, Bornholm Invest I/S, overvejer at indgå i en forhandling med Campus Bornholm om muligheden for at erhverve naboejendommen, Ndr. Strandvej (det tidligere Hotel Hoffmann). Bygningen forventes nedrevet eller ombygget for at skabe plads til nye formål. Forud for etablering af en eventuel dagligvarebutik i stueetagen i det nye byggeri vil der skulle udarbejdes et kommuneplantillæg og en lokalplan. Området ligger umiddelbart nord for det eksisterende Snellemark Center. En discountbutik her vil få en meget tydelig placering ud mod både Snellemark Centret og Nordre Kystvej. Det er sandsynligt, at den lidt mere tilbagetrukne placering i forhold til den meget markante og selvstændige placering vest for Nordre Kystvej vil betyde en lidt lavere omsætning. Det vurderes, at omsætningen vil være ca kr. pr. m 2 pr. år. Set i forhold til landsgemmensnittet er det på niveau med større dagligvarebutikker som Føtex, Super Brugsen eller de bedste discountbutikker. Niveauet svarer også til arealintensiteten i Rønnes øvrige dagligvarebutikker. Konsekvenserne for bylivet vil sandsynligvis være sammenlignelige med scenariet med en butik vest for Nordre Kystvej. Butikken vil ikke være synlig fra den øvrige del af bymidten og vil i høj grad appellere til forbikørende trafik og til kunder, der kommer kørende til Snellemark Centret. Med en placering tæt på indgangen til Snellemark Centret er det muligt, at den nye butik kan få et vist samspil med Snellemark Centret.

46 46 Med en årlig omsætning på i størrelsesordenen 50 mio. kr. og med en beliggenhed væk fra den øvrige bymidte vil en ny discountbutik udgøre en betydelig konkurrent til den eksisterende bymidte. På den anden side vil en ny butik være med til at styrke Snellemark Centrets attraktivitet, da kunderne både kan handle i en discountbutik, i et varehus og i en række udvalgsvarebutikker på samme tur. Det vurderes, at ca. 80 % af omsætningen i den nye butik vil blive hentet fra de eksisterende dagligvarebutikker i Rønne bymidte svarende til ca. 40 mio. kr. pr. år. Ca. 10 % eller ca. 5 mio. kr. pr. år forventes at blive hentet fra butikkerne i den øvrige Rønne by og ca. 10 % svarende til ca. 5 mio. kr. pr. år forventes at blive hentet fra dagligvarebutikker på det øvrige Bornholm. Udvidelse af Snellemark Centret mod syd Ejeren af Snellemark Centret arbejder på en langsigtet plan for at udvide Snellemark Centret gennem opkøb af de mindre ejendomme, der er beliggende mellem den nuværende centerbygning og Snellemark. Anvendelsen til butikker er i overensstemmelse med den gældende lokalplan og kommuneplan. Der er udarbejdet et skitseprojekt for en nye toetagers bygning, men den fysiske udformning forudsætter en ny lokalplan, idet den eksisterende lokalplan ikke giver mulighed for et toetages byggeri, og heller ikke indeholder stillingtagen til placering af de nødvendige parkeringspladser. Manglen på p-pladser og en mere integreret placering ved Snellemark Centret kan betyde, at omsætningen i butikken vil være lavere, end ved de to andre scenarier. En nyindretning af de eksisterende parkeringsarealer og de kommende overflødiggjorte vejbanearealer på Nordre Kystvej vil muligvis kunne resultere i flere p-pladser. Etablering af en ny dagligvarebutik på m 2 syd for Snellemark Centret vurderes at få en omsætning på ca kr. pr. m 2 pr. år svarende til en årlig omsætning på ca. 40 mio. kr. Der er mulighed for, at butikken kan placeres, så der kan opstå en positiv synergi med Kvickly i Snellemark Centret. Med en butiksindgang nær indgangen til Snellemark Centret vil både Kvickly og den nye dagligvarebutik sandsynligvis få en større omsætning, end hvis indgangene lå mere end 100 m fra hinanden. Sammenhængen med bymidten vurderes at blive forbedret, hvis indgangen placeres nær Snellemark Centret, hvis der er synlighed til butikken langs Snellemark Centret, og hvis facaden langs Snellemark er spændende og indbydende med indkig til butikken, eksempelvis gennem store vinduer. Der er ca. 300 m mellem Snellemark Centret og Store Torv.

47 47 Af de tre scenarier vil en butik syd for Snellemark Centret sandsynligvis påvirke bymidten mindst. Butikkens omsætning vil, på samme måde som ved de to andre scenarier, i høj gad blive hentet fra de eksisterende butikker i Rønne bymidte. Den nye butik vil sandsynligvis hente i størrelsesordenen 90 % af omsætningen fra den eksisterende dagligvarehandel i Rønne bymidte svarende til ca. 35 mio. kr. Ca. 5 % eller ca. 2 mio. kr. vurderes at blive hentet fra butikker i den øvrige Rønne by og ca. 5 % eller ca. 2 mio. kr. vurderes at blive hentet fra andre butikker på Bornholm. BETYDNING FOR BYLIVET En dagligvarebutik på m 2 i kanten af bymidten genererer et stort kundeflow med i størrelsesordenen kunder om dagen. En stor del af kunderne forventes at være turister, der har god tid og gerne vil opleve bymidten og derfor også gerne går fra parkeringspladsen ved den nye butik til den øvrige bymidte, herunder særligt Snellemark Centret. Hvis den nye dagligvarebutik får en placering i umiddelbar sammenhæng med Snellemark Centret vurderes det at have en positiv effekt for udvalgsvarebutikkerne i butikscentret, men en negativ effekt for butikkerne i resten af bymidten. Erfaringsmæssigt handler forbrugerne både dagligvarer og udvalgsvarer på ca % af turene til bymidten. Den nye butik forventes først og fremmest at tiltrække kunder fra de øvrige dagligvarebutikker i Rønne bymidte. Med daglige kunder vurderes det, at bymidtens detailhandelsmæssige tyngdepunkt vil rykkes mod Snellemark Centret. Det kan få en mindre betydning for de øvrige udvalgsvarebutikker i bymidten, og særligt dem, der ligger længst væk fra området. VURDERING AF OMSÆTNING I NY DAGLIGVAREBUTIK UDVIDELSE AF SNELLEMARK CENTRET MOD SYD NY DAGLIGVAREBUTIK NORD FOR SNELLEMARK CENTRET NY DAGLIGVAREBUTIK VEST FOR SNELLEMARK CENTRET OMSÆTNING MIO. KR. PR. ÅR 2013 OMSÆTNING HENTET FRA BYMIDTEN MIO. KR. PR. ÅR 2013 SYNERGI MED DEN ØVRIGE BYMIDTE DAGLIGE KUNDER RIMELIG MIDDEL MINDRE GOD 700

48 48 RØNNE NORD NYT LOKALCENTER I Rønne nord overvejes det at udlægge et nyt lokalcenter med i alt m 2 til detailhandel. Lokalcentret vil bestå af områdets eksisterende butikker suppleret med yderligere en dagligvarebutik på m 2. To placeringer for den nye dagligvarebutik er i spil. BAGGRUND Bornholms Regionskommune har i sommeren 2013 gennemført en indledende offentlig høring om eventuelt at udlægge et lokalcenter for Rønne Nord med i alt m 2 bestående af områdets hidtidige butikker, herunder Eurospar i Gartnervangen, suppleret med en ny dagligvarebutik på m 2. Bydelen Rønne Nord har ca indbyggere. Fakta har som høringssvar indsendt forslag om planlægning for en m 2 dagligvarebutik placeret på adressen Store Torvegade 115. Ejendommen rummer i øjeblikket butikken Øens Vinagentur. Afstanden mellem den nye discountbutik og den eksisterende Euro Spar er ca. 350 m. Den forholdsvis store afstand betyder, at de færreste kunder vil vælge at handle både i Euro Spar og den nye discountbutik på samme tur. Der er derfor sandsynlighed for, at de to butikker vil opleves som konkurrenter. Med den nuværende vejudformning af T-krydset Store Torvegade/Borgmester Nielsens Vej vil den foreslåede placering af dagligvarebutikken i direkte tilknytning til T-krydset imidlertid ikke være forsvarlig i forhold til trafiksikkerheden. Kommunens vejmyndighed har skønnet, at en ombygning af T-krydset til en rundkørsel, kan sikre trafiksikkerheden i forbindelse med trafikafviklingen til og fra discountbutikken. En alternativ placering af en ny m 2 dagligvarebutik er et areal, der består af tre ejendomme, der beliggende mellem Gartnervangen og Haslevej umiddelbart over for over for Frydenlund bageri og tæt på den nyligt etablerede rundkørsel. De tre ejendomme rummer i øjeblikket en genbrugsbutik, en taxicentral samt en privat villa med et autoværksted. En trafiksikker vejadgang til en discountbutik på arealet vil kunne etableres via Gartnervangen, uden at der skal etableres nye vejanlæg. Med beliggenheden vil afstanden mellem den nye dagligvarebutik og den eksisterende Euro Spar være reduceret til ca. 50 m. Med den korte afstand er det sandsynligt, at butikkerne vil opleves som et samlet lokalcenter, hvor der kan opstå synergi mellem butikkerne. LOKALT OPLAND TIL DET NYE LOKALCENTER Ved planlægning for et nyt lokalcenter skal der ifølge Planlovens bestemmelser om detailhandel redegøres for, at der er et lokalt forbrugsgrundlag til stedet. Det gennemsnitlige årlige dagligvareforbrug på Bornholm er ca kr. pr. person. Tilsammen har de eksisterende dagligvarebutikker ca m 2, og den nye dagligvarebutik vi være på m 2. Omsætningen i den nye dagligvarebutik vurderes at blive ca. 35 mio. kr. pr. år svarende til en gennemsnitlig discountbutik i resten af landet. Tilsammen vurderes den nye og de eksisterende dagligvarebutikker at omsætte for ca. 70 mio. kr. om året svarende til forbruget fra ca borgere i lokalområdet. Der er ca NØGLETAL FOR OPLANDET TIL DET NYE LOKALCENTER NØGLETAL RESULTAT OMSÆTNING I LOKALCENTRET (MIO. KR. PR. ÅR) 70 MIO. KR. INDBYGGERE I DET LOKALE OPLAND FORBRUG I DET LOKALE OPLAND (PR. ÅR) 79 MIO. KR. BEREGNET LOKALKØBSANDEL 88 %

49 49 /Placering af den nye butik borgere i det lokale opland, hvilket svarer til, at der vil være et lokalt overskud i forholdet mellem omsætning og forbrug på 88 %. KONSEKVENSER FOR DEN EKSISTERENDE DAGLIGVAREHANDEL Den eksisterende butik, Euro Spar, er en lokal butik, der ikke vurderes at have nævneværdig turismeomsætning eller omsætning fra andre dele af Rønne. Butikken blev opført i 1990 erne og henvender sig til det lokale opland. Supermarkedets omsætning vurderes at blive væsentligt udfordret med den nye discountbutik. Hvis den nye butik etableres ved vinbutikken ved Borgmester Nielsens Vej vil afstanden mellem de to butikker sandsynligvis være for stor til, at de opfattes som et samlet område og dermed vil den nye discountbutik i høj grad være en konkurrent til Euro Spar. Hvis den nye butik etableres ved Gartnervangen er der større sandsynlighed for, at de to butikker kan eksistere sammen. Den nye butiks placering vil også i nogen grad tiltrække forbikørende trafik, men den største del af omsætningen vil sandsynligvis blive hentet fra den eksisterende butik i området og fra Rønne bymidte. En mindre del vil sandsynligvis også blive hentet fra butikkerne i Nyker, Hasle mv. /Opland til den nye butik Det vurderes, at ca. 20 % af omsætningen i den nye butik, svarende til 7 mio. kr. pr. år, vil blive hentet fra de eksisterende butikker i området. Ca. 30 % af omsætningen eller ca. 10 mio. kr. pr. år vurderes at blive hentet fra øvrige butikker i Rønne. Forbikørende trafik til især Hasle vurderes at bidrage med ca. 7 mio. kr. pr. år svarende til ca. 20 % af den nye butiks omsætning. De øvrige ca. 20 % eller ca. 7 mio. kr. pr. år vurderes at blive hentet spredt fra områder som Hasle, Nyker og Klemensker. Selv en mindre påvirkning på butikkerne i især Nyker kan være udslagsgivende i forhold til eventuelle butikslukninger, da butikkernes omsætningsgrundlag i dag er begrænset.

50 50 RØNNE ØST NYT LOKALCENTER Det overvejes at udlægge areal til et lokalcenter i området i nærheden af Almindings Runddel med henblik på at etablere en ny dagligvarebutik på m 2. Området er i dag udlagt til særligt pladskrævende varegrupper. De to tankstationer ved rundkørslen omsætter tilsammen for et beløb, der svarer til en mindre discountbutik. BAGGRUND Bornholms Regionskommune har henover sommeren 2013 gennemført en indledende offentlig høring om eventuelt at planlægge for en lokal dagligvarebutik på m 2 i området i nærheden af Almindings Runddel. I debatoplægget er der redegjort for muligheden for at fravige planlovens hovedprincip om, at arealer til butikker skal udlægges i bymidten ved anvendelse af lovens undtagelsesbestemmelsen om en enkeltstående butik eller et lokalcenter, der betjener et begrænset lokalområde. Området er i dag udlagt til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Det er muligt, at en del af området kan udlægges som et lokalcenter. Dagligvarehandlen i området er særligt kendetegnet ved to store tankstationer, som tilsammen har en dagligvareomsætning, der svarer til en mindre discountbutik. Tankstationerne vurderes ikke at dække et lokalt forbrug, og en stor del af omsætningen vurderes at komme fra kunder uden for det lokale opland. Ca. 1,2 km mod øst ligger Netto, Jysk m.fl. i et andet lokalcenter. LOKALT GRUNDLAG FOR ET NYT LOKALCENTER En ny dagligvarebutik på m 2 ved Almindings Runddel vurderes at få en omsætning på ca. 50 mio. kr. pr. år under forudsætning af, at der bliver tale om et butikskoncept som eksempelvis Rema 1000 eller Lidl, der ikke allerede findes i Rønne. Omkring 30 mio. kr. vurderes at komme fra forbrugerne i lokalområdet. De resterende ca. 20 mio. kr. vurderes at blive hentet dels fra forbrugere i Rønne, der opsøger det nye discountkoncept, og dels fra forbikørende trafik på Aakirkebyvej. Med en omsætning på ca. 45 mio. kr. pr. år og den eksisterende dagligvareomsætning i tankstationerne skal der kunne redegøres for et lokalt forbrugsgrundlag på mindst 65 mio. kr. pr. år. Forbrugerne på Bornholm har i gennemsnit et årligt dagligvareforbrug på ca kr. Der skal derfor kunne redegøres for et lokalt opland på mindst ca indbyggere. Oplandet afgrænses mod tre tilstødende oplande; bymidten, lokalcentret i den østligste del af Rønne og Rønne syd. Det lokale opland til lokalcentret ved Almindings Runddel vurderes primært at strække sig mod nord. Oplandet rummer ca indbyggere. Hvis tankstationernes omsætning medregnes som en del af den lokale forsyning er der ikke et lokalt forbrugsgrundlag til både en dagligvarebutik med en årlig omsætning på 45 mio. kr. og to tankstationer. Hvis omsætningen i tankstationernes kiosker ikke medregnes, vil der være grundlag for en butik med en årlig omsætning på 46 mio. kr. NØGLETAL FOR OPLANDET TIL DET NYE LOKALCENTER NØGLETAL RESULTAT, MED TANKSTATIONER RESULTAT, UDEN TANKSTATIONER OMSÆTNING I LOKALCENTRET (MIO. KR. PR. ÅR) 65 MIO. KR. 45 MIO. KR. INDBYGGERE I DET LOKALE OPLAND FORBRUG I DET LOKALE OPLAND (PR. ÅR) 46 MIO. KR. 46 MIO. KR. BEREGNET LOKALKØBSANDEL 141 % 98 %

51 51 pr. år. Det vurderes, som sandsynligt, at en dagligvarebutik med en lang åbningstid vil reducere omsætningen på tankstationerne. KONSEKVENSER FOR DEN EKSISTERENDE DAGLIGVAREHANDEL Hvis dagligvarebutikken etableres, vil den hente omsætningen fra de eksisterende dagligvarebutikker i området, herunder særligt tankstationerne samt Netto og Super Brugsen i den østlige og sydlige del af Rønne samt fra bymidtens dagligvarebutikker. På grund af den gode trafikale beliggenhed forventes en mindre del af omsætningen også at blive hentet fra de øvrige oplandsbyer til Rønne. Det vurderes, at ca. 50 % af omsætningen i den nye butik, svarende til ca. 20 mio. kr. mio. kr. pr. år vil blive hentet fra de eksisterende butikker i området. Ca. 20 % af omsætningen eller ca. 10 mio. kr. pr. år vurderes at blive hentet fra øvrige butikker i Rønne. Forbikørende trafik mod Aakirkeby og Nexø vurderes at bidrage med ca. 10 mio. kr. pr. år svarende til ca. 20 % af den nye butiks omsætning. De øvrige ca. 10 % eller ca. 5 mio. kr. pr. år vurderes at blive hentet spredt fra områder fra Bornholm i øvrigt. /Opland til den nye butik

52 52 NEXØ NY BUTIK I BYMIDTEN I Nexø er der planer om at etablere en ny butik i forlængelse af møbelhuset, InHouse, ved Nexø havn. Dagligvarebutikken vil blive ca m 2 og ligger inden for den eksisterende afgrænsning af Nexø bymidte. BAGGRUND InHouse er det største bolighus på Bornholm uden for Rønne. Møbelhuset blev etableret i 2008 i den tidligere fiskefabrik ved Sdr. Hammer nær Nexø havn og rummer bl.a. Danbo, Designa og Kop & Kande. De sidste lokaler på tilsammen ca m 2 står ubenyttet hen og kan anvendes til detailhandel. Flere dagligvarekæder har udtrykt ønske om at etablere en m 2 discountbutik i sammenhæng med InHouse. Senest har Fakta udtryk ønske om at etablere en ny butik her. Placeringen ligger inden for den eksisterende afgræsning af Nexø bymidte. Butiksarealet ligger inden for kommuneplanens rammer for udbygning af detailhandel. Ifølge Planloven og kommunenplanen er der således mulighed for, at der kan etableres en ny dagligvarebutik på m 2 i sammenhæng med InHouse ved Nexø havn. Der vil være god tilgængelighed til den nye butik fra Sdr. Hammer, som er Nexøs sydlige indfaldsvej. Butikken vil også få en central placering i bymidten med kun ca. 200 m til Kvicklys hovedindgang og ca. 200 m til Nexøs udvalgsvarebutikker ved Torvet. Det er muligt, at de forholdsvis korte gåafstande til Nexøs øvrige butikker kan skabe en vis synergieffekt mellem butikkerne. I dag har Nexø bymidte ingen discountbutikker, og med en ny discountbutik i den centrale del af byen er der mulighed for, at Nexøs handelsliv som helhed kan blive styrket. Nexøs dagligvarehandel er kendetegnet ved en betydelig turisme. De handelsdrivende i Nexø vurderer, at turisterne årligt handler for ca. 35 mio. kr. i dagligvarebutikkerne i Nexø. Hvis turismen i Nexø stiger med 2 procentpoint om året, svarende til den nuværende tendens, vil det betyde, at turisterne i 2025 vil omsætte for i størrelsesordenen 10 mio. kr. mere end i dag. Ifølge befolkningsprognosen for Bornholms Regionskommune forventes der at være ca personer i Nexø i Det svarer til niveauet i VURDERING AF KONSEKVENSER FOR DEN EKSISTERENDE DAGLIGVAREHANDEL En ny discountbutik ved Nexø havn i den centrale del af Nexø vurderes at få en årlig omsætning på ca. 40 mio. kr. pr. år. Udvidelsen med en discountbutik ved Sdr. Hammer vil betyde en øget konkurrence om kunderne i Nexø, da der ikke umiddelbart kan peges på et lokalt opland til den nye butik. På den anden side kan en øget turisme på sigt være med til at afbøde konsekvenserne for de eksisterende dagligvarebutikker. Arealintensiteten (årlig omsætning pr. m 2 ) i de tre største dagligvarebutikker i Nexø er beregnet til ca kr., og det er et højt niveau sammenlignet med andre danske byer på under indbyggere. I andre byer er der set en god synergi mellem et varehus og en discountbutik. Afstanden på ca. 200 m til Kvickly vurderes at være for stor til en egentlig synergieffekt. Dagligvarebutikkerne i Nexøs bymidte, Kvickly, Spar og specialbutikkerne vurderes samlet set at blive påvirket i lavere grad, end hvis butikken opfattes som en direkte konkurrent til bymidtens butikker. Ca. 700 m syd for den nye butik ligger et lokalcenter med Netto som eneste dagligvarebutik. For at parkere ved den nye butik ved Sdr. Hammer skal kunderne køre forbi Netto. Den nye butik vurderes at blive en direkte konkurrent til Netto. Det vurderes, at Nettos omsætning vil reduceres, men ikke i et omfang, der påvirker butikken markant.

53 53 Nexøs samlede attraktivitet vurderes at få et løft med en ny discountbutik i den centrale del af byen. Derfor vurderes det også, at butikken vil hente en mindre del af omsætningen fra butikker i andre byer. På den anden side appellerer butikkens placering ikke til forbikørende trafik, der ellers ville handle i andre byer i den østlige del af Bornholm. Påvirkningen på butikker i andre byer forventes derfor at være lav. På den baggrund vurderes det, at i størrelsesordenen 65 % af omsætningen i den nye butik svarende til ca. 25 mio. kr. pr. år vil blive hentet fra de eksisterende dagligvarebutikker i Nexø bymidte. Ca. 20 % svarende til 8 mio. kr. pr. år vurderes at blive hentet fra dagligvarebutikken i lokalcentret ved Søbækken i den sydlige del af Nexø. I størrelsesordenen 15 % af omsætningen eller ca. 5 mio. kr. pr. år forventes at blive hentet fra øvrige byer på den østlige del af Bornholm som Snogebæk, Svaneke, Aakirkeby og Pedersker. På sigt vil konsekvenserne for detailhandlen i Nexø blive mindre, fordi turismen forventes at bidrage med yderligere ca. 10 mio. kr. i dagligvarebutikkerne i Nexø i Det lokale forbrugsgrundlag i 2025 forventes at svare til niveauet i VURDERING AF KONSEKVENSER FOR BYLIVET En dagligvarebutik på ca m 2 med en årlig omsætning på i størrelsesordenen 40 mio. kr. har typisk ca daglige kunder. Det vurderes, at ca. 35 % af kunderne i den nye dagligvarebutik er kunder, der ikke handler dagligvarer i Nexø bymidte i dag. Det svarer til, at butikken vil tiltrække ca nye daglige kunder til bymidten. Erfaringer fra andre steder viser, at % af kunderne både handler dagligvarer og udvalgsvarer på samme tur til bymidten. Samlet set svarer det til, at den nye butik dagligt vil generere ca nye køb i Nexøs udvalgsvarerbutikker. Hvis det antages, at et gennemsnitligt køb i en udvalgsvarebutik er ca. 200 kr. svarer det til, at den nye dagligvarebutik vil genere ca kr. kr. om dagen i Nexøs udvalgsvarebutikker. Hvis det samtidig antages, at butikkerne har åbent 350 dage om svarer det til, at dagligvarebutikken vil generer for ca. 1,5-3,5 mio. om året i Nexøs udvalgsvarebutikker, hvis butiksområderne opfattes som et samlet handelsmiljø. Den største afsmittende effekt vil være på de nærmeste butikker, herunder særligt møbel- og designbutikkerne i InHouse. Afstanden på ca. 200 m fra dagligvarebutikken til hhv. Kvickly og de øvrige udvalgsvarebutikker kan umiddelbart virke for stor til, at den bedste synergieffekt kan opnås. Den bedste synergieffekt opnås ved at planlægge for spændende og levende butiksstrøg mellem InHouse, Kvickly og Torvet.

54 54 ALLINGE NY ENKELTSTÅENDE BUTIK I Allinge ønsker Netto at udvide butikken ved havnen. Samtidig er der i kommuneplanen mulighed for at lokalplanlægge for en ny dagligvarebutik i den sydligste del af byen. En ny butik i den sydlige del vil få betydelige konsekvenser for den eksisterende dagligvarehandel i Allinge. BAGGRUND Netto har udarbejdet en skitse for en mulig ny butik på Allinge Havn som erstatning for den eksisterende butik. Projektet er i overensstemmelse med kommuneplanen, men den nye beliggenhed og butiksstørrelsen kræver udarbejdelse af en ny lokalplan. I forbindelse med ønsket om at erstatte butikken på Allinge Havn med en ny og mere tidssvarende butik, har Netto også luftet mulighederne for en alternativ placering af butikken på et areal over for Shell-tanken i Allinge. Ideen går ud på at anvende Birkebakken 10, der rummer et tidligere industrivaskeri samt to-tre private villaejendomme ud mod Tejnvej og Nordre Borrelyngsvej, til en ny m 2 butik med tilhørende parkering. De eksisterende bygninger forudsættes nedrevet i forbindelse med etableringen af den nye butik. De foreslåede arealer er principielt indeholdt i bymidteafgrænsningen i kommuneplanen. Det vil derfor være muligt at lokalplanlægge for en butik uden at ændre i kommuneplanen. UDVIDELSE AF NETTO PÅ ALLINGE HAVN Dagligvarebutikkerne ved Allinge havn er kendetegnet ved, at ca % af deres omsætning er baseret på turisme. Tilsammen omsætter dagligvarebutikkerne for ca. 90 mio. kr. pr. år svarende til, at ca mio. kr. pr. år udgøres af turisterne. Udvidelsen af den eksisterende Netto-butik fra ca. 850 til ca m 2 vurderes at medføre en omsætningsstigning på 5-10 mio. kr. i kraft af de nye og mere tidssvarende lokaler. En mindre del af omsætningen vurderes at blive hentet fra andre butikker på Bornholm i kraft af, at handlen i højere grad holdes hjemme. Umiddelbart er det ikke sandsynligt, at ombygningen vil have negative konsekvenser for detailhandlen i øvrigt. Derimod er det sandsynligt, at en forstærkning af dagligvareudbuddet ved Allinge havn vil styrke og fastholde detailhandlen i Allinge. UDVIDELSE AF BUTIK PÅ ALLINGE HAVN OG EN NY BUTIK VED BIRKEBAKKEN En ny discountbutik i udkanten af Allinge vurderes at få en årlig omsætning på ca. 35 mio. kr. pr. år. Udvidelsen med en discountbutik ved indfaldsvejen til Allinge vil betyde en øget konkurrence om kunderne i Allinge, da der ikke umiddelbart kan peges på et lokalt opland til den nye butik. Flytningen af kunderne fra Allinge havn til den nye butik ved Birkebakken vil også få konsekvenser for Allinges udvalgsvarehandel, der sandsynligvis vil opleve et faldende kundeflow. På den anden side kan en discountbutik i den sydlige del af Allinge være med til at tiltrække forbikørende trafik. Der vil desuden være ca. 3 km til Dagli Brugsen i Tejn. Det vurderes derfor, at den nye discountbutik også vil have konsekvenser for Tejns dagligvarehandel. Det vurderes, at i størrelsesordenen 55 % af omsætningen i den nye butik svarende til 20 mio. kr. pr. år vil blive hentet fra de eksisterende dagligvarebutikker i Allinge. Ca. 15 % svarende til 5 mio. kr. pr. år vurderes at blive hentet fra dagligvarebutikkerne i Tejn. I størrelsesordenen 15 % af omsætningen eller 5 mio. kr. pr. år forventes at blive hentet fra forbikørende trafik, som ellers ikke ville handle i Allinge og ca. 15 % svarende til ca. 5 mio. kr. pr. år forventes at blive hentet fra øvrige butikker i kraft af, at Allinge i højere grad vil være i stand til at holde handlen hjemme.

55 55 Umiddelbart er det muligt at planlægge for den nye butik inden for bymidteafgrænsningen. Hvis de nuværende butiksområder ønskes fastholdt så dagligvarebutikkerne ikke flytter ud til kanten af byen kan bymidteafgrænsningen reduceres.

56 56 AAKIRKEBY VEST NY BUTIK VED EN EVT. UDVIDELSE AF BYMIDTEN I Aakirkeby har Rema 1000 og Fakta ønske om at etablere en m 2 dagligvarebutik i den vestlige del af byen. Området er ikke en del af bymidten. Efter en statistisk bymidteafgrænsning kan det vise sig, om området kan inddrages i bymidten. BAGGRUND Både Rema 1000 og Fakta har tilkendegivet ønske om at etablere en m 2 dagligvarebutik på et kommunalt ejet, rekreativt areal beliggende på sydsiden af T-krydset ved Birgersvej og Vesterbro. Ingen af kæderne har indsendt ansøgning til Bornholms Regionskommune, og da arealet er kommunalt ejet, vil det ikke kunne sælges, uden at det sker gennem offentligt udbud. Som baggrund til en endelig politisk stillingtagen til butiksprojektet er der foretaget en analyse for konsekvenserne for Aakirkebys bymidtes detailhandelsstruktur og byliv. Der er i forvejen muligheder for at placere nye butikker i den centrale del af Aakirkeby, hvor der blandt andet nord for Torvet vil være mulighed for omdannelse af eksisterende ubenyttede ejendomme til butiksformål. En placering i Aakirkebys vestlige udkant vil koncentrere dagligvarehandlen yderligere i den del af byen. Det er en forudsætning for en ny dagligvarebutik i Aakirkebys vestlige udkant, at planlovens regler for udvidelser af bymidter kan bringes i anvendelse. VURDERING AF KONSEKVENSER FOR DETAILHANDLEN En ny butik vest for Netto og Super Brugsen i den vestlige del af Aakirkeby vil øge konkurrencen i Aakirkeby markant. Med ca indbyggere er der et lokalt forbrugsgrundlag på ca. 45 mio. kr. pr. år i Aakirkeby, men dagligvareomsætningen er ca. 125 mio. kr. pr. år Turismen udgør ca. 20 mio. kr. pr. år, og det må formodes, at indbyggerne i byer som Lobbæk, Nylars, Pedersker, Vestermarie mv. også handler en vis andel af deres dagligvarer i Aakirkeby. En ny butik vurderes at få en arealintensitet på ca kr. pr. m 2 pr. år. Med et samlet areal på m 2 vurderes den nye butik at omsætte for ca. 35 mio. kr. pr. år. Omsætningen vurderes i høj grad at blive hentet fra de eksisterende dagligvarebutikker i Aakirkeby. Butikkens beliggenhed på hovedvejen mellem Rønne og Nexø vurderes også at få mindre konsekvenser for butikkerne i lokalcentrene, der ligger på indfaldsvejene til Rønne og Nexø, og som også appellerer til forbikørende trafik. En mindre del af omsætningen forventes at blive hentet fra andre butikker omkring Aakirkeby, herunder særligt Pedersker. Det vurderes, at ca. 70 % af omsætningen i den nye dagligvarebutik i den vestlige del af Aakirkeby vil blive hentet fra den eksisterende dagligvarehandel i Aakirkeby svarende til ca. 25 mio. kr. pr. år. Ca. 25 % af omsætningen eller ca. 8 mio. kr. pr. år forventes at blive hentet fra butikker på indfaldsvejene til Rønne og Nexø. En mindre del, ca. 5 % svarende til ca. 2 mio. kr. pr. år vurderes at blive hentet fra andre mindre butikker omkring Aakirkeby, herunder særligt i Pedersker. Dagli Brugsen i Pedersker henvender sig i høj grad til turister i sommerhusområderne syd for byen. Det vurderes, at butikkens koncept og afstand til Aakirkeby betyder, at butikken kan overleve i en evt. øget konkurrence fra endnu en discountbutik i Aakirkeby. VURDERING AF KONSEKVENSER FOR BYLIVET Dagligvarehandlen er allerede koncentreret i den vestlige del af byen, og derfor vil endnu en dagligvarebutik i udkanten af bymidten ikke have så store konsekvenser for bymidtens udvalgsvarehandel og øvrige byliv. Derimod vil det betyde en markant øget konkurrence med de eksisterende dagligvarebutikker, og særligt Super Brugsen, kan

57 57 blive udfordret yderligere. Med en evt. lukning af supermarkedet vil borgerne i Aakirkeby få ca. 15 km til nærmeste supermarked i Nexø og Rønne. Hvis Spar i den centrale del af Aakirkeby lukker vil det være et stort tab for byens udvalgsvarebutikker, der vil miste en stor del af det kundeflow, som en stor dagligvarebutik generere.

58 58 ORDFORKLARING BUTIK En butik er et fast forretningsendhed, hvorfra der sælges varer til private, dvs. slutbrugeren. I henhold til Planlovens regler om detailhandel betragtes også forretninger, hvorfra der sker udlejning af fx film til private, som butik. Detailhandel fra hjemmet, via postordre og internet mv. uden egentlige fysiske udstillingslokaler indgår ikke i analysen. HOVEDBRANCHER Dagligvarer Dagligvarer er kortvarige forbrugsgoder som fx madvarer, drikkevarer og rengøringsmidler. Butikker, der sælger dagligvarer, betragtes som dagligvarebutikker, herunder også servicestationer med kiosk og varehuse, som har et betydeligt salg af udvalgsvarer. Beklædning Beklædningsvarer er f.eks. tøj, sko, babyudstyr, stof og børnetøj. Øvrige udvalgsvarer Udvalgsvarer er fx smykker, cykler og bøger, hårde hvidevarer og isenkram. El- og VVS-installatører, der har butik og sælger til private, betragtes som en butik med øvrigt udvalgsvarer. Pladskrævende varegrupper Under pladskrævende varegrupper hører biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt i særlige tilfælde møbelbutikker, der alene forhandler møbler. KÆDEBUTIKKER Butikkernes kædetilknytning fortæller noget om det pågældende udbudspunkts detailhandelsmæssige styrke, tiltrækningskraft og mulighed for at overleve på sigt. Tilstedeværelsen af kædebutikker siger også noget om, hvor attraktiv en by er at investere i for detailhandlen. Butikkerne er opdelt efter, om de indgår i en kapitalkæde, en frivillig kæde eller ikke indgår i et kædesamarbejde. I undersøgelsen betragtes franchisekæder som kapitalkæder. Kapitalkæder En kæde defineres ved at være centralt ejet og drevet (person eller selskab), og indeholder mindst fire enheder. Eksempler på kapitalkæder: Jysk, El-giganten, Fakta, Jack & Jones, Bauhaus mv. Franchisekæder er en kæde, hvor en franchisegiver stiller et fuldt butikskoncept til rådighed for en franchisetager mod royalties. Franchisegiver udstikker retningslinier for indkøb, markedsføring, butiksindretning m.m., mens franchisetager varetager driften. Eksempler på franchisekæder er Rema 1000, 7-eleven, Pilgrim. Frivillige kæder Frivillige kæder er selvstændige lokale forretningsdrivende, der går sammen i et samarbejde om fx markedsføring, branding og koncept. Eksempler på frivillige kæder: GuldBageren, XL-byg, Sadolin Farveland, Intersport, Tøjeksperten, Bog og Idé mv. Uden for kæde Butikker uden for kædesamarbejde er selvstændige butikker, hvor ejeren maksimalt ejer 3 enheder. Butikker uden for kæde indgår ikke i samarbejde med andre. BRUTTOETAGEAREAL Butiksarealerne er defineret som butikkernes bruttoetageareal. Dvs. butiks-, personale- og lagerareal indgår i bruttoetagearealet. Lagerarealet er kun taget med, hvis det har umiddelbar tilknytning til butikken. Arealoplysningerne bygger på data oplyst af de butiksdrivende, via besigtigelse og de tilgængelige oplysninger fra den Offentlige InformationsServer (OIS). Det registrerede bruttoetageareal er udtryk for et øjebliksbillede af detailhandlen. OMSÆTNING Butikkernes omsætning er fra 2011 og inkl. moms. Omsætningsoplysninger for butikkerne er indhentet ved kontakt til de enkelte butikker eller besigtigelse undtagen for brancher, der er kategoriseret i hovedbranchen med butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. For butikker, der vurderes at have aktiviteter, der ikke er relateret til detailhandlen, er den del af omsætningen fratrukket. Fx vil omsætning fra tankstationer med dagligvarebutikker, receptpligtigt medicin på apoteker, elinstallatørers servicearbejde mv. give fejlagtig stor omsætning i butikkerne, ligesom også dagligvarebutikker med væsentlig udvalgsvarehandel (varehuse) vil føre til for høj omsætning i dagligvarebutikkerne. Inden for udvalgsvarer vil fx omsætningen i byggemarkeder vil blive for stor, hvis ikke tømmerhandelsdelen og engrossalget til håndværkere trækkes ud. DÆKNINGSGRAD Dækningsgraden er defineret som forholdet mellem omsætningen og forbruget i et fast afgrænset område. Hvis dækningsgraden for en kommune er under 100

59 59 betyder det, at butikkerne i kommunen omsætter for mindre end kommunens borgere handler for. En del af borgernes forbrug bliver således lagt i butikker uden for kommunen. Tilsvarende betyder en dækningsgrad over 100, at butikkerne i kommunen tiltrækker kunder uden for kommunen. Dækningsgraden er således en måde at vurdere detailhandlen styrke og tiltrækningskraft. DAGLIGVAREFORRETNINGER Varehuse Butikker med meget bredt varesortiment både inden for fødevarer og non-food varer, med betjente afdelinger (F.eks. Føtex). Lavprisvarehus Butikker med meget bredt varesortiment både inden for fødevarer og non-food varer. Stort sortiment af discountvarer (F.eks. Bilka). bruttoetageareal til butiksformål i et lokalcenter må ikke overstige m 2. Endeligt kan der uden for bymidter, bydelscentre og lokalcentre placeres enkeltstående butikker, der tjener til lokalområdets daglige forsyning. Jf. bemærkningerne til lovgrundlaget står det beskrevet, at der primært er tale om dagligvarebutikker, som kan etableres som enkeltstående butikker. Planloven fastsætter de maksimale bruttoetagearealer for den enkelte butik til m 2 for dagligvarebutikker og m 2 for udvalgsvarebutikker - dog maksimalt m 2 i lokalcentre og for enkeltstående butikker til lokalområdets forsyning. Supermarked Bredt udvalg i dagligvarer, især fuldt fødevaresortiment. Selvbetjening, men høj grad af service. Flere betjente afdelinger f.eks. med slagtervarer, kioskvarer mv. (F.eks. Super Best, Super Brugsen eller Euro Spar). Discountbutik Butikker med lavprisvarer og sparsom indretning. Sortimentsbredden og dybden er begrænset. (Rema 1000, Fakta, Netto, Aldi, LIDL, KIWI). Minimarked Fødevarebutik med fuldt fødevaresortiment, dog med ringe dybde, for eksempel på området fersk kød. (Kwik Spar, Lokal Brugsen, Nærkøb, Letkøb). Kiosk Mindre butikker der sælger aviser, blade, tobak, konfekture, drikkevarer og et begrænset antal fødevarer. (Kort & Godt, DSB, 7-eleven, tankstationer). UDDRAG AF PLANLOVENS DETAILHANDELSBESTEMMELSER Planlovens seneste detailhandelsbestemmelser trådte i kraft 4. april Hovedreglen i detailhandelsreglerne er fortsat, at detailhandelsbutikker skal placeres i den centrale del af en by, dvs. i bymidten. Der kan udlægges arealer i et lokalcenter, der udgør og forsyner mindre dele af en by, en landsby, et sommerhusområde eller lignende. Det samlede

60 60 BRANCHEFORTEGNELSE BRANCHEFORTEGNELSE DAGLIGVARER FREMSTILLING AF FRISKE BAGERIPRODUKTER KØBMÆND OG DØGNKIOSKER SUPERMARKEDER DISCOUNTFORRETNINGER ANDEN DETAILHANDEL FRA IKKE-SPECIALISEREDE FORRETNINGER FRUGT- OG GRØNTFORRETNINGER SLAGTER- OG VIKTUALIEFORRETNINGER FISKEFORRETNINGER DETAILHANDEL MED BRØD, KONDITORI- OG SUKKERVARER DETAILHANDEL MED DRIKKEVARER TOBAKSFORRETNINGER ANDEN DETAILHANDEL MED FØDEVARER I SPECIALFORRETNINGER SERVICESTATIONER APOTEKER DETAILHANDEL MED MEDICINSKE OG ORTOPÆDISKE ARTIKLER DETAILHANDEL MED KOSMETIKVARER OG PRODUKTER TIL PERSONLIG PLEJE BLOMSTERFORRETNINGER UDLEJNING AF VIDEOBÅND OG VIDEODISKS DETAILHANDEL MED COMPUTERE, YDRE ENHEDER OG SOFTWARE DETAILHANDEL MED TELEKOMMUNIKATIONSUDSTYR RADIO- OG TV-FORRETNINGER FARVE- OG TAPETFORRETNINGER BYGGEMARKEDER OG VÆRKTØJSMAGASINER DETAILHANDEL MED TÆPPER, VÆGBEKLÆDNING OG GULVBELÆGNING DETAILHANDEL MED ELEKTRISKE HUSHOLDNINGSAPPARATER MØBELFORRETNINGER DETAILHANDEL MED KØKKENUDSTYR, GLAS, PORCELÆN, BESTIK, VASER, LYSESTAGER MV. FORHANDLERE AF MUSIKINSTRUMENTER DETAILHANDEL MED BELYSNINGSARTIKLER SAMT HUSHOLDNINGSARTIKLER I.A.N. DETAILHANDEL MED BØGER DETAILHANDEL MED MUSIK- OG VIDEOOPTAGELSER FORHANDLERE AF SPORTS- OG CAMPINGUDSTYR CYKEL- OG KNALLERTFORRETNINGER DETAILHANDEL MED SPIL OG LEGETØJ LÆDERVAREFORRETNINGER DYREHANDEL DETAILHANDEL MED URE, SMYKKER OG GULD- OG SØLVVARER OPTIKERE BEKLÆDNING ANDEN DETAILHANDEL FRA IKKE-SPECIALISEREDE FORRETNINGER DETAILHANDEL MED KJOLESTOFFER, GARN, BRODERIER MV. TØJFORRETNINGER BABYUDSTYRS- OG BØRNETØJSFORRETNINGER SKOTØJSFORRETNINGER DETAILHANDEL MED BRUGTE VARER I FORRETNINGER FOTOFORRETNINGER FORHANDLERE AF GAVEARTIKLER OG BRUGSKUNST KUNSTHANDEL OG GALLERIVIRKSOMHED DETAILHANDEL MED ANDRE VARER I.A.N. DETAILHANDEL MED BRUGTE VARER I FORRETNINGER DETAILHANDEL FRA POSTORDREFORRETNINGER REPARATION AF ANDRE VARER TIL PERSONLIGT BRUG OG HUSHOLDNINGSBRUG ØVRIGE UDVALGSVARER EL-INSTALLATION VVS- OG BLIKKENSLAGERFORRETNINGER UDFØRELSE AF GULVBELÆGNINGER OG VÆGBEKLÆDNING GLARMESTERVIRKSOMHED DETAILHANDEL MED RESERVEDELE OG TILBEHØR TIL MOTORKØRETØJER SALG, VEDLIGEHOLDELSE OG REPARATION AF MOTORCYKLER OG RESERVEDELE OG TILBEHØR HERTIL SÆRLIG PLADSKRÆVENDE VARER DETAILHANDEL MED PERSONBILER, VAREBILER OG MINIBUSSER ENGROS- OG DETAILHANDEL MED CAMPINGKØRETØJER, SMÅ TRAILERE MV. FORHANDLERE AF LYSTBÅDE OG UDSTYR HERTIL PLANTEFORHANDLERE OG HAVECENTRE PLANTEFORMERING ENGROSHANDEL MED TRÆ, TRÆLAST OG BYGGEMATERIALER

61