MAJ 2015 DETAILHANDELSANALYSE RANDERS KOMMUNE RAPPORT

Transkript

1 MAJ 2015 RAPPORT

2 2

3 3 INDHOLD 5 SAMMENFATNING 14 RAMMEBETINGELSER OG REGIONALE FORHOLD 18 BUTIKSANALYSE 38 FORBRUGSUDVIKLING OG AREALBEHOV 44 ANALYSE: BYDELSCENTRENE I RANDERS 62 ANALYSE: CENTERBYERNE 66 ANALYSE: EFFEKTER VED NYE DAGLIGVAREBUTIKKER VED INDFALDSVEJENE TIL RANDERS 72 ANALYSE: OMRÅDER TIL SÆRLIGT PLADSKRÆVENDE VAREGRUPPER 74 ANBEFALINGER: BYMIDTEN OG PADERUP 78 ANBEFALINGER: BYDELSCENTRE OG LOKALCENTRE 84 ANBEFALINGER: CENTERBYERNE 84 ANBEFALINGER: ENKELTSTÅENDE BUTIKKER 84 ANBEFALINGER: SÆRLIGT PLADSKRÆVENDE VARE GRUPPER 86 ORDFORKLARING 88 BRANCHEFORTEGNELSE

4 4

5 5 SAMMENFATNING Der er gennemført analyser af detailhandlen i Randers Kommune i 2000, 2004, 2010 og i Perioden har været præget af en strukturudvikling mod færre, men større butikker, en decentralisering af dagligvarebutikkerne samt en større koncentration af udvalgsvarebutikkerne i bymidten og i Paderup. Både centerbyerne og de fl este af de mindre byer har egen dagligvareforsyning. Kort afstand til Aarhus, en udfordret bymidte i Randers by og et stærkt afl astningsområde er nogle af årsagerne til, at detailhandlen i Randers Kommune har et mindre overskud på handelsbalancen på i størrelsesordenen 450 mio. kr. INDLEDNING Randers Kommune igangsatte i efteråret 2014 en analyse af detailhandlen. Analysen omfatter en opdateret kortlægning af butikkerne i kommunen med særlig vægt på bydelscentrene i Randers. Resultaterne af analysen er, hvor det er muligt, sammenlignet med detailhandelsanalysen fra Analysen bidrager med detaljeret viden om detailhandlen i kommunens største byer som et vigtigt input til kommuneplanen, den fremtidige detailhandelsplanlægning, stillingtagen til butiksprojekter mv. Analysen danner grundlag for vurderinger af det fremtidige arealbehov til detailhandel. Vurderingen indeholder to scenarier for forbrugsudviklingen, der angiver spændet i forventningerne til arealbehovet i 2027, når der tages hensyn til befolkningsudviklingen, udviklingen i privatforbruget, øget internethandel og handelsbalancen over for nabokommunerne. Forbruget omregnes herefter til et arealbehov til fremtidig butiksudvikling. DETAILHANDLEN I UNDER ÉT Detailhandlen i Randers Kommune består af ca. 385 butikker, heraf ligger 88 % i Randers by, 4 % i Langå, 2 % i Assentoft, 1 % i Spentrup og 5 % i de øvrige dele af Randers Kommune. Siden 2010 er der kommet fl ere store discountbutikker til i særligt bydelscentrene i Randers, og Ydervang og afl astningsområdet ved Paderup er løbende blevet udviklet med store udvalgsvarebutikker. Det er særligt kendetegnende for Randers, at supermarkederne (Super Brugsen, Super Best, Euro Spar m.fl.) er blevet erstattet af discountbutikker, (KIWI Minipris, Fakta, Netto, Rema 1000 m.fl.) og at der stort set ikke er supermarkeder tilbage i byen. På den anden side har Randers også tre store varehuse (to Føtex-varehuse og et Kvickly-varehus). Det er også kendetegnende, at udvalgsvarehandlen er koncentreret i bymidten og omkring afl astningscentret. Kun ca. 17 % af udvalgsvarebutikkerne (ekskl. butikker med særligt pladskrævende varegrupper) i hele Randers Kommune ligger uden for de to områder.

6 6 På landsplan har strukturudviklingen i kombination med den økonomiske krise medført en betydelig nedgang i butiksbestanden og skabt fl ere tomme lokaler eller butikslokaler, der er overgået til andre formål. Den udvikling er også kendetegnende for Randers Kommune. I Randers bymidte er der registreret ca. 45 tomme butiksog erhvervslokaler i stueetagen. Heraf er der registreret knap 30 tomme lokaler i de centrale dele af bymidten i og nær gågadeområdet. De øvrige knap 20 lokaler ligger spredt i de øvrige dele af bymidten. I centerbyerne er der stort set ingen udvalgsvarehandel tilbage til trods for byernes størrelse på ca indbyggere. Omsætningen i butikkerne i Randers Kommune er i 2013 registreret til ca. 4,7 mia. kr. fordelt på ca. 52 % til dagligvarer og ca. 48 % til udvalgsvarer. Borgerne i Randers Kommune havde i 2013 et samlet forbrug i de fysiske butikker på ca. 4,25 mia. kr. Forbruget fordeler sig med ca. 55 % til dagligvarer og ca. 45 % til udvalgsvarer. Det vidner om, at detailhandlen i Randers Kommune står lidt stærkere på udvalgsvarer end dagligvarer, når butikkernes omsætning sammenlignes med borgernes forbrug. Det samlede handelsoverskud på ca. 450 mio. kr. svarer til det samlede årlige forbrug for godt indbyggere. Overskuddet svarer også til, at omsætningen i butikkerne er ca. 10 % højere end forbruget blandt indbyggerne i Randers Kommune. Handelsbalancen (eller dækningsgraden) kan beskrives som forholdet mellem butikkernes omsætning og borgernes forbrug. For detailhandlen i Randers Kommune under ét er dækningsgraden i 2013 beregnet til 111. Dækningsgraden for dagligvarer er 105, for tøj og sko er dækningsgraden 97 og for øvrige udvalgsvarer som hårde hvidevarer, bøger, elektronik mv. er den 126. Handelsoverskuddet er på i størrelsesordenen 110 mio. kr. for dagligvarehandlen og i størrelsesordenen 330 mio. kr. for udvalgsvarehandlen. Forskellen på overskuddet i dagligvare- og udvalgsvarehandlen skal ses i sammenhæng med, at Randers har et stort opland til særligt udvalgsvarebutikkerne i Paderup og Randers Storcenter. Internethandlen er trukket ud af forbruget ved beregning af dækningsgrader i Begrundelsen er, at internethandlen i dag har nået et betydeligt omfang, og at det påvirker et ønske om, at dækningsgraden udtrykker forholdet mellem omsætning og forbrug i fysiske butikker. Hvis internethandlen ikke trækkes ud af forbruget, så ville dækningsgraden være lavere. Der er registreret et samlet butiksareal på ca m 2 i Randers Kommune. Der er stort set kun udvalgsvarebutikker i Randers bymidte og i området omkring Randers Storcenter. De øvrige centerbyer (Assentoft, Langå og Spentrup) og

7 7 bydelscentrene i Randers har et meget begrænset udvalg af udvalgsvarebutikker. Bydelscentret ved Ydervang har fået Jysk og Jem&Fix i Siden 2010 er en række af supermarkederne lukket, og fl ere er erstattet af nye discountbutikker. Eksempelvis er Super Brugsen lukket ved Hermann Stillingsvej, Super Best ved Bøsbrovej er omdannet til Kiwi og Euro Spar ved Tranekær Centret er lukket. Området ved Paderup er løbende blevet udviklet med store butikker, herunder Lidl (2010), T-Hansen (2013), Punkt1-Expert (2014) m.fl. har også etableret sig i Paderup de senere år. Afl astningsområdet er suppleret med fl ere store butikker nord og vest for området, herunder Bauhaus ved Juventusvej og et mindre butiksområde med bl.a. møbel- og køkkenbutikker ved Nikkelvej. De ca. 25 butikker omkring Randers Storcenter har et samlet areal på ca m 2 og en omsætning i 2013 på i størrelsesordenen 800 mio. kr. Randers Storcenter har ca. 45 butikker. Tilsammen omsatte butikkerne i området ved Paderup for i størrelsesordenen 1,5 mia. i Til sammenligning omsatte bymidtens butikker for i størrelsesordenen 1,1 mia. kr. i Detailhandlen i centerbyerne i de øvrige dele af Randers Kommune har stort set ikke udviklet sig siden I Spentrup er Fakta kommet til i 2011, hvilket er den største ændring i centerbyerne. Byerne er kendetegnet ved, at detailhandlen stort set kun består af dagligvarer. Både Assentoft og Spentrup har et supermarked og en discountbutik, og Langå har to discountbutikker. Omsætningen i hver af centerbyerne var i 2013 i størrelsesordenen 100 mio. kr. Befolkningsudviklingen har stor betydning for udviklingen i detailhandlen i Randers Kommune. Ifølge Randers Kommunes befolkningsprognose for forventes indbyggertallet at stige med ca personer frem mod Stigningen i befolkningstallet vil i 2027 medføre en forbrugsstigning i de fysiske butikker på i størrelsesordenen 340 mio. kr. i forhold til i dag. Alene dagligvareforbruget i Randers Kommune vil dermed være i størrelsesordenen 200 mio. kr. større om 12 år, end det er i dag. For at dække borgernes forbrug af dagligvarer svarer det til, at der kan etableres en ny dagligvarebutik på ca m 2 hvert andet år i Randers Kommune frem mod Behovet for dagligvarebutikker vil være størst i områderne med den største befolkningstilvækst. Analyserne fra 2010 og 2014 kan ikke umiddelbart sammenlignes på omsætning, forbrug mv., da analysen fra 2010 tager udgangspunkt i statistiske data fra 2009, som ikke indeholder punktafgifter, ikke adskiller detail- og engroshandel i blandede butikker mv. Analysen fra 2014 tager udgangspunkt i en fysisk besigtigelse, interview med de butiksdrivende og den faktiske detailomsætning i butikkerne inkl. moms, punktafgifter mv. Hvis de to analyser sammenlignes direkte fremgår det, at omsætningen i Randers Kommune er faldet fra ca. 5 mia. kr. i 2009 til ca. 4,7 mia. kr. i 2013 svarende til et fald på ca. 6 %. Overdrivelsen af butikkernes omsætning ved brug af statistiske data kommer særligt til udtryk i dækningsgraderne og specielt for dagligvarer, hvor dækningsgraden kortlagt til 160 i 2009, hvilket er et urealistisk højt niveau. I 2004 blev dækningsgraden for dagligvarer efter en mere retvisende metode opgjort til 103, hvilket stort set svarer til dækningsgraden i den nye analyse. Det vurderes derfor, at dækningsgraden for dagligvarer over hele perioden har været forholdsvis konstant.

8 8 DETAILHANDLEN I BYERNE I Detailhandlen i byerne i Randers Kommune kan opdeles i hovedbyen Randers, de større centerbyer, Assentoft, Langå og Spentrup, samt de mindre lokalbyer som Stevnstrup, Øster Bjerregrav m.fl. Centerbyerne er kendetegnet ved at rumme nogle få dagligvarebutikker og et mindre antal af andre servicefunktioner. Detailhandlen er i meget høj grad koncentreret i Randers by. Der er stort set kun udvalgsvarehandel i bymidten og i området ved Paderup. Stort set alle områder i Randers Kommune har Randers som nærmeste større handelsby. På den anden side har store dele af kommunen korte afstande til motorvejen, E45. Fra Randers er der kun ca. 30 min. kørsel til et meget stort vareudbud i Aarhus. Nærheden til Aarhus har sandsynligvis en betydning for Randers detailhandel. Randers by har ca indbyggere og er hovedcenter for kommunens detailhandel. Det afspejler sig ved, at byen rummer knap 65 % af indbyggerne og omkring 90 % af samtlige butikker. Dagligvarebutikkerne i Randers by står for ca. 80 % af dagligvareomsætningen i kommunen. Udvalgsvarebutikkerne i Randers står for ca. 98 % af omsætningen i udvalgsvareomsætningen i kommunen. Detailhandlen i Randers bymidte er kendetegnet ved at rumme ca. 160 butikker svarende til ca. 40 % af butikkerne i kommunen. Butikssammensætningen er kendetegnet ved mange udvalgsvarebutikker og få dagligvarebutikker, og at kædebutikkerne udgør en mindre del og de selvstændige butikker en større del. Ud over butikker rummer bymidten 220 andre bymidteorienterede virksomheder som cafeer, restauranter, læger, frisører, banker o.lign., og der er ca. 45 tomme lokaler i bymidten. Den høje andel andre bymidteorienterede virksomheder og det betydelige antal tomme lokaler peger på, at bymidten er under hårdt pres og har været det gennem længere tid. Udviklingen har betydet, at bymidtens butikker efterhånden er blevet erstattet af andre bymidteorienterede virksomheder. Butiksområdet ved Paderup rummer Randers Storcenter med 45 butikker og området ved Marsvej og Neptunvej med knap 30 andre store butikker. Butikkerne i Randers Storcenter er kendetegnet ved mange tøjbutikker (ca. 25 tøjbutikker), en høj kædeandel (85 %) og fraregnet Kvickly er den gennemsnitlige butiksstørrelse ca. 300 m 2. Området har også mange af de store butikker som Bauhaus, Elgiganten, Toys R Us, Harald Nyborg, Plantorama m.fl. Stort set alle de knap 30 butikker i området er større end m 2. Tilsammen har butikkerne ved Paderup et areal på ca m 2 og en omsætning på ca. 1,5 mia. kr. i Det svarer til, at området omkring Paderup står for ca. 30 % af omsætningen i hele Randers Kommune. Butikkerne ved Paderup vurderes at løfte attraktiviteten af Randers som

9 9 handelsby og være årsagen til, at Randers tiltrækker kunder fra et større opland uden for kommunen. De store butikker fungerer som supplement til bymidtens mindre butikker. På den anden side vurderes Randers Storcenter at være en af årsagerne til de få kædebutikker og mange tomme lokaler i bymidten. De nærmeste byer med et tilsvarende udbud af butikker med både mindre og større kædebutikker samt de store regionale butikker er Aarhus, Viborg og Aalborg. Assentoft (ca indbyggere) er den største af centerbyerne i Randers Kommune. Byen rummer ca. 4 % af befolkningen i kommunen. Assentoft har ca. 6 butikker med en samlet omsætning på ca mio. kr. pr. år. Butikkerne i Assentoft står for ca. 2 % af omsætningen i Randers Kommune. Assentoft har et godt dagligvareudbud med Super Brugsen og Kiwi samt slagter, bager, apotek mv. Assentoft er den østligste af centerbyerne i Randers Kommune, men har kun ca. 6 km til Randers Storcenter i Paderup. Byens handelsgade, Storegade, har tidligere været gennemfartsvej fra Djursland til Randers. I 2014 blev Ringvej Syd forbundet med Sdr. Borup via Det nordlige Hængsel, hvorved Assentoft fi k adgang til motortrafi kvejen. Infrastrukturen betyder, at en stor del af Assentoftborgerne og gennemkørende trafi kanter i dag ledes uden om butikkerne i den gamle del af byen. Samtidig sker der en betydelig boligudbygning i den østlige og nordlige del af byen. Samlet betyder det, at borgerne vil få 2-3 km til nærmeste dagligvarebutik. Det kan overvejes, om fl ere af byens funktioner kan samles mere centralt i Assentoft og med bedre tilgængelighed til byens nye centrale trafi kale knudepunkter, der udgøres af tilkørselsvejen til Ringvej syd, herunder Virkevangen midt i Assentoft og ved Ebeltoftvej i den østlige del af byen. Langå (ca indbyggere) ligger i den sydvestlige del af Randers Kommune og har ca. 3 % af indbyggerne i kommunen og ca. 2 % af omsætningen. Fra Langå til Randers er der ca. 20 min. i bil og 10 min. i tog. Fra Langå er der også ca. 30 min. med tog til det store butiksudbud i Aarhus. Indbyggertallet og afstanden til større handelsbyer betyder, at der er et lokalt grundlag for lokal detailhandel i Langå. Butikkerne i Langå ligger langs byens hovedgade, Bredgade. Byens største butikker, Rema 1000 og Fakta, ligger i den nordlige ende af Bredgade og udgør kernen i Langås detailhandel. Langå er blevet tildelt midler fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og Randers Kommune til at omdanne og udvikle Bredgade. Der er igangværende byfornyelse i Langå, og inden for de kommende 20 år investeres mere end 20 mio. kr. i Langå bymidte. Det lokale engagement, afstanden til større handelsbyer og den koncentrerede detailhandel i Bredgade er med til at understøtte omsætningen i byens butikker.

10 10 Spentrup (ca indbyggere) ligger ca. 10 km nord for Randers og er udpeget som en af centerbyerne i Randers Kommune. Ligesom Assentoft og Langå har Spentrup ca. 3 % af indbyggerne i kommunen. Omsætningen i Spentruop udgør ca. 1 % af den samlede omsætning i Randers Kommune. Fra Spentrup er der kun ca. 7 km og 10 min. kørsel til Ydervang, hvilket er det største bydelscenter i Randers, med bl.a. Føtex. Detailhandlen i Spentrup består af Super Brugsen og Fakta samt få andre butikker. Spentrups handelsliv er koncentreret ved Birke Allé, og den stærke koncentration og synligheden er med til at understøtte Spentrups detailhandel. I de mindre lokalbyer er der dagligvareforsyning til områdets borgere, mens udvalgsvarehandlen i de mindre byer er meget begrænset. Øster Tørslev, Fårup og Asferg har en lokal Spar købmand og Stevnstrup, Gjerlev, Øster Bjerregrav, Havndal og Harridslev har en lokal Dagli Brugsen. Også Gassum og Ålum har egen forsyning med dagligvarer i form af Lokal Brugsen. I Randers Kommune har byer ned til ca indbyggere egen dagligvareforsyning. Som udgangspunkt har de lokale dagligvarebutikker god opbakning fra lokalsamfundet, hvilket afspejles i butikkernes omsætning. Dagligvarestrukturen i de mindre lokalbyer har gennem en årrække tilpasset sig på en måde, så de tilbageværende dagligvarebutikker som udgangspunkt har et lokalt opland. AREALBEHOV Forbrugerne har siden starten på fi nanskrisen ændret adfærd, og er blevet mere tilbageholdende og har øget handlen på internettet. Samtidig oplever Randers Kommune en befolkningstilgang, hvilket afspejler sig i et stigende forbrugspotentiale. I begge scenarier for arealbehovet er der taget udgangspunkt i, at arealintensiteten i butikkerne (årlig omsætning pr. m 2 ) forbliver på det nuværende niveau, og at indbyggertallet i Randers Kommune stiger med ca personer frem mod Udviklingen har betydning for behovet for butiksareal i Randers Kommune frem mod Hvis udviklingen frem mod 2027 fortsætter med de nuværende konjunkturer med et fortsat lavt privatforbrug og en nethandel, der vinder andele fra de fysiske butikker, så vil den forventede omsætning i 2027 kunne klares på et butiksareal, der er ca m 2 mindre end i dag. Hvis konjunkturerne vender og i 2027 er tilbage på et niveau, der svarer til 2007, og hvis internethandlen ikke får så stor betydning for de fysiske butikker, så er der behov for ca m 2 mere butiksareal i Randers Kommune end i dag. Hertil kommer et muligt behov for areal til bilforhandlere og andre særligt pladskrævende varegrupper. Der er således et betydeligt spillerum for udviklingen i arealbehovet de kommende 12 år afhængigt af udviklingen i rammebetingelserne.

11 11 Udover udviklingen i arealbehovet vil strukturudviklingen i detailhandlen skabe behov for en vis omfordeling af butiksarealer, hvor butikker i nogle områder lukker, mens der etableres nyt butiksareal andre steder, eller at butikkerne fl yttes for at opnå et tidssvarende butikskoncept og -indretning. Udover det beregnede behov, vil der derfor også være behov for nyt butiksareal og omdannelse af eksisterende lokaler som følge af et behov for fornyelse af udbuddet af butikslokaler. ANBEFALINGER TIL UDVIKLING AF DETAILHANDLEN Detailhandlen i Randers Kommune er begunstiget af befolkningstilvæksten, og af at særligt butikkerne i Paderup og Randers Storcenter har en oplandseffekt, der går ud over kommunegrænsen. På den anden side er bymidten udfordret af en tilbagegang i antallet af butikker. Mange af de tidligere butikker er overgået til andre servicefunktioner som frisører, take-away mv. Den decentrale dagligvarestruktur med god forsyning i både bydelene i Randers og centerbyerne i de øvrige dele af kommunen er med til at understøtte attraktiviteten af byerne og bydelene. Udvikling af detailhandlen i en retning, der får endnu fl ere kunder til at handle i butikkerne i Randers Kommune kræver både en aktiv fysisk planlægning, samarbejde med detailhandlens parter og planlægning ud fra kundens behov og ønsker. Det leder frem til følgende anbefalinger for handelsområderne i Randers Kommune: Randers bymidte Udvikle bymidten mod en endnu højere grad af spændende serviefunktioner, klynger af selvstændige butikker med unikke produkter af høj kvalitet og et spændende bymiljø. Styrke tilgængeligheden for alle trafikarter. Skab en klar rollefordeling mellem områder for biler, for fodgængere og for alle trafikarter. Etablér gode cykelparkeringsforhold nær butikslivet. Koncentrére handelsmiljøet med en blanding af butikker, offentlige funktioner og andre servicefunktioner, så de ligger centralt i bymidten og inden for gåafstand. Udvikling af Thors Bakke er et godt eksempel på en koncentration af bylivsfunktioner i bymidten. Udvikle områderne ved ankerpunkterne som spændende og attraktive ankomstpunkter. Eksempelvis kan pladsen fra Føtex og busterminalen til gågadeområdet gøres mere indbydende interessant for kunderne og attraktiv for butikkerne. Udvikling af Slotscentret kan potentielt blive et godt eksempel på en udvikling mod en mere koncentreret bymidte. Udvikling af boliger i bymidten kan styrke det lokale forbrugsgrundlag til bymidtens butikker. Afdæk efterspørgslen på boliger i bymidten. Simple investeringsbudgetter kan vise, hvilke boliger der kan udvikles på markedsvilkår og af hvilke aktører. Dagligvarebutikker skaber et stort dagligt kundeflow og er med til at styrke bymidtens bosætningskvaliteter. Undersøg mulighederne for at etablere endnu en dagligvarebutik i bymidten med tæt sammenhæng til det eksisterende handelsmiljø. Udpegning af attraktive placeringer i bymidten kan være med til at fremme mulighederne.

12 12 Aktive pladser på centrale steder er med til at skabe bylivet. I større byer som Randers er restaurationer, sundhedstilbud mv. også med til at skabe liv og attraktion. Den store plads ved Østervold kan udvides med legeplads, boldbaner, petanque-baner, opholdsarealer med bænke mv. Tænk aktiviteterne sammen med butikkerne og parkeringspladserne, så der skabes et synligt byliv centralt i byen. Indgå i en konstruktiv dialog med detailhandlens parter om behovene og potentialerne. Det er afgørende, at detailhandlen driver indsatsen. Det kan eksempelvis være afholdelse af lokale madmarkeder eller andre events, markedsføring af byens potentialer i forhold til nye tilflyttere eller alternative anvendelser af de tomme butikslokaler. Paderup og Randers Storcenter Styrk området med store udvalgsvarebutikker, som ikke fi ndes i området i dag. Ved at indgå en dialog med kæderne kan det afdækkes, hvilke særlige behov kæderne har, og hvordan det kan imødekommes. Yderligere udbygning med mindre udvalgsvarebutikker vil være i direkte konkurrence med bymidtens udvalgsvarebutikker og det store antal tomme lokaler og høje andel andre serviceerhverv indikerer, at bymidten allerede er udsat for hård konkurrence fra Paderup. Det vil være hensigtsmæssigt at opstille retningslinjer for butiksstørrelser og -typer i afl astningsområdet. I bymidten er den gennemsnitlige udvalgsvarebutik ca. 300 m 2 og i Paderup (Marsvej og Randers Storcenter) er den gennemsnitlige udvalgsvarebutik knap 600 m 2. Et eksempel kunne være, at nye butikker i Paderup skal være mindst 500 m 2. Fokusér på den samlede trafi kale tilgængelighed både ankomsten til området, forbindelsen til butiksområdet ved Nikkelvej og internt i området. For at styrke attraktiviteten af området anbefales det at udarbejde en samlet trafi kplan for området, der inkluderer signalanlæg, trafi kken på Århusvej, køreveje og trafi ksikkerhed internt i området mv. Forholdene for bløde trafi kanter som fodgængere og cyklister kan forbedres, hvilket giver større tryghed for særligt børnefamilier. Området ved Paderup er kendetegnet ved store butiksfacader, uinteressante bagender af de store butikker, store interne veje og parkeringspladser og en tæt trafi k. For at skabe et attraktivt afl astningsområde, der adskiller sig fra de øvrige afl astningsområder, kan det overvejes at udvikle en fælles plan for området. Der kunne f.eks. arbejdes med fælles retningslinjer for det visuelle miljø for facader, grønne områder, belysning, skilte mv. Bydelscentrene i Randers Det anbefales at udvikle bydelscentrene med fokus på den lokale dagligvarehandel. Generelt anbefales det at styrke de stærke og velfungerende bydelscentre, Ydervang, Mariagervej, Dronningborg, Vorup og Kristrup med nye butikker og servicefunktioner. Det anbefales også at forsøge at udvikle de potentielle bydelscentre, Nyvang, Helsted, Over Hornbæk og Romalt. De lokale bydelscentre er Hermann Stillingsvej, Langgade, Viborgvej, Nørrevang og Nørre Boulevard, der alle anbefales udlagt som lokalcentre frem for bydelscentre Der er 3 områder i Randers by, der i dag er underforsynet med dagligvarer; øst for Dronningsborg, syd for Vorup og mellem Kristrup og Romalt. Særligt i området ved Vorup og øst for Dronningborg er der et godt forbrugsgrundlag til en ny dagligvarebutik, enten som enkeltstående butikker eller i nye centerområder. I området mellem Kristrup og Romalt er forbrugsgrundlaget sandsynligvis stadig for lavt til en ny dagligvarebutik. Omsætningen i de enkeltstående butikker vil sandsynligvis blive hentet fra de nærmeste butikker, som vil blive konkurrenceudsat som følge af en reduktion i omsætningen.

13 13 Centerbyerne De mindre byer kan udvikles mod en endnu stærkere koncentration af detailhandlen i moderne rammer. Udviklingen anbefales at ske centralt og i forbindelse med de eksisterende butikker. I Assentoft er der få udviklingsmuligheder tilbage, og det kan overvejes at udvikle byens detailhandel med et nyt centerområde øst for den eksisterende bymidte. Tilgængeligheden til et varieret butiksudbud kan med fordel prioriteres. I Langå og Spentrup anbefales det at styrke byen centralt omkring de eksisterende butikker.

14 14 RAMMEBETINGELSER OG REGIONALE FORHOLD De regionale udviklingstendenser og grænsehandlen påvirker detailhandlen i Randers Kommune. Den regionale konkurrence, de senere års faldende forbrug og den stigende e-handel har betydning for udviklingen i de fysiske butikker. Siden 2007 er detailomsætningen faldet med ca. 10 %. Samtidig er strukturudviklingen fortsat mod færre men større butikker. Internethandlen er stigende og vurderes at udgøre ca % af den samlede omsætning i detailhandlen i Samlet set har det på nationalt plan betydet, at mange butikker er lukket siden 2007, og at udvalgsvarehandlen fortsat går mod mere handel i de store handelscentre og internettet. Dagligvarer handles typisk nær bopælen, på vej til eller fra arbejde eller i butikker med god trafi kal beliggenhed. Indtil videre handles dagligvarer kun i begrænset omfang på internettet, og dagligvarer er den mindst konjunkturfølsomme varegruppe. Overordnet set er omsætningen i detailhandlen tilbage på et niveau, der svarer til Krisen har gjort forbrugerne mere prisbevidste. Det kommer særligt til udtryk ved, at især discountbutikkerne oplever markant fremgang. Forbrugerne er også blevet mere kvalitetsbevidste. Handlen med økologiske varer satte i 2013 omsætningsrekord for 6. år i træk og udgør i dag ca. 8 % af den samlede detailhandel med fødevarer. Et andet eksempel på de ændrede indkøbsvaner er, at de fl este indkøb kan klares i butikscentre, som har en høj andel af udvalgsvarer som tøj, elektronik, isenkram mv. På den anden side er der også fl ere eksempler på, at dagligvarebutikker i storcentrene ikke klarer sig så godt som dagligvarebutikker nær forbrugernes bopæl. FINANSKRISEN HAR BETYDET LAVERE PRIVATFORBRUG Siden 2007, hvor forbruget toppede, har forbrugerne været tilbageholdende som en konsekvens af den økonomiske krise. Det er især gået ud over udvalgsvarehandlen, men også dagligvarehandlen er ramt. I de kommende år forventes den økonomiske krise fortsat, at have stor betydning for udviklingen i forbruget. Tilbagegangen fra har været størst inden for beklædning, hvor omsætningen er faldet med ca %. Inden for øvrige udvalgsvarer er omsætningen faldet med ca %, mens dagligvareomsætningen er faldet med ca %. Til trods for, at omsætningen i udvalgsvarehandlen i det kommende år ikke forventes at stige, må det forventes, at der fortsat vil ske vækst i privatforbruget i et 12-årigt tidsperspektiv om end i et noget mere afdæmpet tempo end gennemsnittet for perioden fra INTERNETHANDLEN VINDER FREM De seneste 5 år har vist en tendens til en omsætningsstigning i internethandlen på ca % om året. Butiksbranchen selv vurderer, at internethandlens omsætning vil være fordoblet om 10 år. I 2014 handlede mere end 70 % af danskerne på internettet. Ud af alle de, som har e-handlet, har ca. 40 % handlet i udenlandske internetbutikker. Det betyder, at Danmark ikke blot er et af de mest e-handlende lande i EU men også, at Danmark indtager en europæisk topplacering, når det kommer til e-grænsehandel. Udviklingen i internethandlen har skærpet konkurrencen i detailhandlen. Hvor internetbutikkerne kan konkurrere på prisen, må de fysiske butikker konkurrere på indkøbsoplevelsen. Indkøbsmiljø, serviceniveau og den samlede attraktivitet af handelsmiljøet har betydning for, om danskerne vælger de fysiske butikker frem for internetbutikker. Internationale tendenser peger mod, at

15 AALBORG 15 ca. 80 KM HOBRO ca. 30 KM VIBORG ca. 40 KM RANDERS ca. 55 KM GRENAA ca. 40 KM ca. 50 KM SILKEBORG AARHUS / Afstande til nærliggende større byer fra Randers by. mobilhandlen vil blive udbredt de kommende år og spås som det næste skridt i udviklingen af e-handel. Nye tendenser i detailhandlen peger på en større integration af de to koncepter; fysiske butikker og internetbutikker. Flere kæder arbejder på at udvikle koncepter med showrooms med et højt serviceniveau, hvor den fysiske vare kan ses, prøves og opleves. Når varen er købt, bliver den leveret til forbrugerens adresse. Kombinationen af den fysiske oplevelse med den lavere pris grundet reducerede omkostninger til f.eks. indkøb, lager mv., kan vise sig, at have stor betydning for den fremtidige udvikling i detailhandlen.

16 16 ÅBNINGSTIDER I RANDERS CITY Torvegade, Østervold og øvrig City Mandag-fredag kl Lørdag kl ÅRBNINGSTIDER I RANDERS STORCENTER Mandag-fredag kl Lørdag-søndag kl ÅBNINGSTIDER I KVICKLY (STORCENTRET) Mandag-fredag kl Lørdag-søndag kl LUKKELOVENS BETYDNING FOR DETAILHANDLEN Pr blev lukkeloven delvist afskaffet. Alle butikker må nu holde åbent 24 timer i døgnet, alle dage om året bortset fra nogle enkelte helligdage. Dagligvarebutikker med en årlig omsætning på mindre end 32,2 mio. kr. samt bagere, byggemarkeder mv. må holde åbent alle årets dage. Liberaliseringen af lukkeloven betyder, at især kapitalstærke kæder har udvidet åbningstiderne både i hverdagene og i weekenderne. Et eksempel i Randers er Kvickly, der i dag holder åbent fra 8-20 alle hverdage og 8-18 i weekenden. Samtidig betyder det, at de mindre og selvstændige butikker er blevet yderligere udfordret, fordi de har begrænsede muligheder for at udvide åbningstiderne. Liberalisering af lukkeloven har haft konsekvenser for især mindre og selvstændige dagligvarebutikker. Det er særligt de mindre købmænd og discountbutikker, der tidligere var begunstiget af, at kunne holde søndagsåbent. På samme måde er det sandsynligt, at udvalgsvarehandlen i højere grad fl yttes til de store butikscentre. Samlet set forventes det, at de stærke kædebutikker med søndagsåbent vinder markedsandele. De forskellige åbningstider i Randers er et eksempel på lukkelovens fortsatte betydning. Randers Storcenter har længere åbent både i hverdage og weekender end butikkerne i Randers bymidte. ANDRE RAMMEBETINGELSER OG UDVIKLINGSTENDENSER Butikscentrene vinder markedsandele. Det vurderes, at især butikscentrene, der med fælles åbningstider og mange stærke kapitalkæder har udnyttet liberaliseringen af lukkeloven. Det kommer også til udtryk i Randers Storcenter i udkanten af Randers bymidte. Centeret holder åbent en time længere end City alle ugens dage, og har modsat City, også åbent om søndagen. I 2013 stod butikscentrene for ca. 25 % af omsætningen i dansk detailhandel. Hvis den andel øges de kommende år vil det betyde, at de traditionelle handelsgader vil blive yderligere udfordret af butikscentrene. BEFOLKNINGSUDVIKLING Udviklingen i indbyggertallet har stor betydning for detailhandlens udviklingsmuligheder. På landsplan forventes befolkningen, at stige med ca. 10 % frem mod I Randers Kommune forventes der en stigning i indbyggertallet på knap 8 % svarende til ca personer i perioden Stigningen i befolkningstallet vil medføre en forbrugsstigning i størrelsesordenen 340 mio. kr. om året i de fysiske butikker, med udgangspunkt fra år For at dække borgernes forbrug af dagligvarer svarer det til, at der kan etableres en ny dagligvarebutik på ca m 2 hvert andet år i Randers Kommune frem mod 2027.

17 17 BEFOLKNINGSUDVIKLING I RANDERS Prognose Historisk / De faktiske indbyggertal i Randers Kommune , samt prognosens forventninger frem til REGIONALE FORHOLD OMKRING Nordøstjylland er karakteriseret ved få mellemstore byer med en stærk detailhandel. Fra Randers er der ca. 40 km eller ca. en halv times kørsel til Aarhus, der er regionens største handelsby. Jyllands næststørste handelsby er Aalborg, der ligger ca. 80 km nord for Randers svarende til en times kørsel i bil. Derudover er der ca. 40 km til Viborg og ca. 30 km til Hobro. Afstandene til de større handelsbyer betyder, at Randers har et stort opland til byens butikker. På den anden side betyder nærheden til det store butiksudbud i Aarhus, at en del af Aarhus opland udgøres af borgere fra Randers. Eksempelvis er der kun 20 min. kørsel fra den sydlige del af Randers til området med bl.a. IKEA ved Skejby i den nordlige del af Aarhus. Dækningsgraden i Aalborg Kommune blev i 2007 beregnet til 116. I Randers Kommune er dækningsgraden i 2014 beregnet til 111. Randers ligger på niveau med Aalborg hvad angår dagligvarer og øvrige udvalgsvarer, men Aalborg står stærkere på tøj og sko. Aarhus ligger over både Randers og Aalborg på alle hovedbrancher, hvilket understreger Aarhus betydning som regionalt handelscenter. Udviklingen peger på, at befolkningsudviklingen er en afgørende faktor for udviklingen i detailhandlen.

18 18 BUTIKSANALYSE Kortlægningen giver et overblik over antallet af butikker, hvordan dækningen med butikstyper er i byerne, hvor meget areal butikkerne har, og hvor stærkt handelslivet står i byerne. KORTLÆGNING AF BUTIKKER Udgangspunktet for detailhandelsanalysen er en kortlægning af alle butikker i Randers Kommune. Butikkerne er kortlagt med afsæt i et udtræk fra CVRregistret, som er kvalitetssikret af COWI, Randers Kommune og via internetopslag, opslag på OIS mv. Butikslisten har dannet udgangspunkt for en fysisk besigtigelse og samtale med de butiksdrivende, hvor kortlægningen er blevet yderligere kvalifi ceret. Detailhandlen i Randers Kommune er kendetegnet ved en struktur, hvor udvalgsbutikkerne hovedsageligt er centralt placeret i Randers, og hvor dagligvarebutikkerne er decentralt placeret nær boligområderne. Der er stort set ingen udvalgsvarebutikker i byerne uden for Randers. Der er i alt ca. 385 butikker i kommunen fordelt på ca. 30 % dagligvarebutikker, ca. 20 % beklædningsbutikker, ca. 40 % øvrige udvalgsvarebutikker og ca. 10 % butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer. Fordelingen svarer i store træk til andre tilsvarende kommuner. Fordelingen svarer stort set også til analysen fra Den centrale struktur med udvalgsvarebutikkerne i Randers by og den decentrale struktur med dagligvarebutikkerne understreges af følgende: Ca. 80 % af alle udvalgsvarebutikker og ca. 85 % af udvalgsvareomsætningen i kommunen udgøres af butikker i Randers bymidte eller i området omkring Paderup og Randers Storcenter. 65 % af alle dagligvarevarebutikker og ca. 70 % af dagligvarevareomsætningen i kommunen udgøres af decentrale butikker uden for bymidten og området omkring Paderup og Randers Storcenter.

19 19 Randers som hovedcenter Detailhandlen i Randers Kommune er koncentreret i Randers by, der rummer ca. 340 butikker eller knap 90 % af butikkerne i kommunen. Der er en klar rollefordeling af detailhandlen i Randers. Bymidten er kendetegnet ved gågaderne, restaurationsmiljøet og det historiske bymiljø. Desuden har bymidten fået et nyt center med sundhedscenter, biograf mv. ved Thors Bakke. Slotscentret ligger centralt ved gågaderne, og der har ad fl ere omgange været interesse for at udvide og modernisere det ældre center. Der er endnu ikke konkrete projekter for omdannelse af centret. Derudover er der planer om at udvikle centerbebyggelse på den nuværende rutebilstation. Paderup ligger ca. 3-4 km syd for bymidten og rummer en koncentration med ca. 30 store udvalgsvarebutikker samt ca. 45 mindre udvalgsvarebutikker i Randers Storcenter. Områdets store butikker fungerer som supplement til bymidtens mindre og strøgorienterede butikker. De mindre butikker i Storcentret udgør både en attraktiv destination for et større opland og en konkurrent til de tilsvarende mindre butikker i bymidten. Perioden har været kendetegnet ved en fortsat koncentration af detailhandlen i Paderup, en udfordret bymidte og en fortsat decentralisering af dagligvarebutikkerne. I 2010 var forbruget faldende som følge af den fi nansielle krise, og internethandlen var begyndt at vise tegn på et stort potentiale. På den anden side har Randers været begunstiget af en fortsat befolkningstilvækst. Detailhandlen i bymidten er koncentreret i bla. Brødregade, Torvegade, Kirkegade, Houmeden og Dytmærsken samt ved Østervold. Randers bymidte har ca. 160 butikker. De primære handelsgader udgøres af fi rkanten med Brødregade i øst, Middelgade i syd, Torvegade i vest og Rådhusstræde i nord. Her ligger de stærkeste butikker som H&M, BR Legetøj, Imerco, Tøjeksperten mv. Ud af de

20 20 / Antal butikker fordelt på hovedbranche indenfor de største byer, Byerne i analysen omfatter: REGIONALT CENTER Randers CENTERBYER Assentoft, Langå, Spentrup LOKALBYER Fårup, Øster Bjerregrav, Stevnstrup, Havndal, Øster Tørslev, Harridslev MINDRE BYER Asferg, Gjerlev, Hald, Haslund, Mellerup, Råsted, Udbyhøj, Ålum LANDSBYER Albæk, Borup, Gassum Tebbestrup m.fl.

21 21 HOBROVEJ P P MARIAGERVEJ P UDBYHØJVEJ P VIBORGVEJ P P P P LIDL P P RÅDHUSTORVET P NETTO ØSTERVOLD P P P KIRKEGADE P BRØDREGADE P P FAKTA FØTEX P P P P RANDERSBRO P P P P P P GRENÅVEJ ÅRHUSVEJ / Handelsgader og parkeringsområder. ca. 55 butikker i den centrale del af handelsmiljøet er ca. 35 med i et kædesamarbejde svarende til knap 65 %. De sekundære handelsgader ligger i forlængelse af fi rkanten og udgøres af Houmeden, Slotsgade, Østervold og Dytmærsken. De største udvalgsvarebutikker i den sekundære del af handelsmiljøet er Tøjeksperten, Skoringen, Hi-Fi Klubben mv. Her er ca. 20 af de ca. 40 butikker med i et kædesamarbejde svarende til ca. 50 %. Det primære og sekundære handelsmiljø mødes ved Føtex i den sydlige del af Østervold og ved Slotscentret i den nordlige del af Østervold. Flere analyser har peget på, at parkeringsudbuddet i Randers bymidte er godt og tilstrækkeligt. Der er en god parkeringshenvisning, og få minutters gang fra bymidten er der gratis parkering med fl ere hundrede pladser. Randers er en af de største byer i Danmark, der tillader kørsel i store dele af gågadesystemet. Kørsel i bymidten kan virke som om bymidten er mere tilgængelig, men på den anden side kan det skabe et indtryk af en bymidte på bilernes præmisser. Bilkørslen i gågadesystemet kan virke generende for fodgængerne, vanskeliggøre udeservering og indskrænke opholdsarealer og dermed mulighederne for byliv. Det er byrådets vision, at en større del af bymidten skal være bilfri i 2021.

22 22 De tre ankerpunkter i Randers bymidte er således: Firkanten med de stærke kædebutikker, Føtex ved Dytmærsken, Området ved Slotscentret og Østervold. I januar 2015 er der registreret ca. 45 tomme lokaler i Randers bymidte. Tomme lokaler er defi neret som tomme erhvervslokaler i stueetagen, der kan anvendes til butiksformål. I tilsvarende byer som eksempelvis Kolding og Horsens er der registreret i størrelsesordenen tomme lokaler. De mange tomme butikslokaler i Randers bymidte vidner om, et overudbud af lokaler, at detailhandlen i Randers bymidte er udfordret, og at interessen for butikslokaler i bymidten er lav. Der er registreret ca. 10 tomme butikker i det centrale handelsområde ved fi rkanten med Brødregade, Kirkegade og Torvegade. Yderligere ca. 10 tomme lokaler er registreret i den vestlige del af handelsområdet mellem Skt. Mortens Kirke og St. Voldgade. Knap 10 tomme lokaler er også registreret i den nordøstlige del af butiksområdet ved Slotsgade, Østergade og Nordregrave. De øvrige tomme butikslokaler er registreret på mere perifære placeringer i Randers bymidte. Registreringen er et udtryk for et øjebliksbillede. Det er sandsynligt, at fl ere af de tomme lokaler er genudlejet til nye butikker eller andre formål, og at der er opstået andre tomme lokaler siden besigtigelsen. / Tomme butiks- og erhvervslokaler i Randers bymidte. Her zoomet til den centrale del af bymidten. Den viste placering kan afvige få meter fra den faktiske placering grundet geokodning. ANTAL BUTIKKER 2014 BY DAGLIGVARER BEKLÆDNING ØV. UDV.VARER SÆRLIGT PLADSKRÆVENDE I ALT ANDEL I % RANDERS % LANGÅ % ASSENTOFT % SPENTRUP % ØVRIGE % I ALT %

23 23 / Areal af butikker i de største byer fordelt på hovedbranche, På den anden side er der registreret ca. 220 servicefunktioner i bymidten. Omkring 75 % af alle servicefunktionerne tilhører kategorierne, restauration og personlig pleje (frisør mv). Der er kun få offentlige funktioner i Randers bymidte. Antallet af servicefunktioner er væsentligt større end i tilsvarende byer. I Kolding er der eksempelvis registreret ca. 180 servicefunktioner. I Randers bymidte er der ca. 40 % fl ere servicefunktioner end butikker. Det store antal servicefunktioner kan have sammenhæng med, at detailhandlen i bymidten har været trængt over en længere periode, og at der derfor over tid er sket en ændring i bymidten mod færre butikker og fl ere servicefunktioner. Emnet er behandlet mere detaljeret senere i kapitlet. Dagligvareudbuddet i den centrale del af Randers udgøres først og fremmest af det store Føtex-varehus og Fakta ved Dytmærsken og fl ere mindre specialbutikker som vinhandler, kaffehus, slagter mv. Der er også to discountbutikker i udkanten af bymidten ved banegården i vest og Jens Otto Krags Plads i øst samt en Super Best overfor Værket ved Mariagervej. Bymidtens dagligvareudbud sammenholdt med den decentrale struktur indikerer, at Randers-borgerne i høj grad handler dagligvarer nær bopælen. Der er ca. 50 tøj- og skobutikker i Randers bymidte. Bymidten mangler bl.a. fl ere af de kendte Bestseller-brands som Vero Moda, Only, Jack&Jones mv., andre kendte butikker som Samsøe & Samsøe, Deres, Message samt fl ere skobutikker. Ud af de ca. 50 tøj- og skobutikker er kun ca. halvdelen med i et kædesamarbejde. Det indikerer, at Randers bymidte ikke er så attraktiv for kædebutikkerne, men at der til gengæld er gode muligheder for selvstændige modebutikker. Antallet af tøj- og

24 24 skobutikker skal ses i sammenhæng med det store udvalg i Randers Storcenter, der har ca. 25 tøj- og skobutikker. Der er ca. 80 butikker inden for øvrige udvalgsvarer i Randers bymidte. Bymidten har et bredt udbud inden for de fl este kategorier, men udvalget er forholdsvis smalt. Eksempelvis mangler kæder som Sportigan, Inspiration mv. På den anden side er der fl ere optikere, guldsmede, brugskunst mv. Ca. 50 % af de øvrige udvalgsvarebutikker er med i et kædesamarbejde. Det smalle udbud skal på samme måde som tøjbutikkerne ses i sammenhæng med det store og koncentrerede udbud af særligt de store butikker ved Randers Storcenter. Ca. 4 km syd for bymidten ligger Randers Storcenter samt fl ere store butikker ved Marsvej, Merkurvej og Nikkelvej. Randers Storcenter har ca. 45 butikker. I den øvrige del af området er der ca. 30 store butikker. Området er løbende udviklet med nye og store butikker og rummer i dag primært større udvalgsvarebutikker som Elgiganten, Toys R Us, Harald Nyborg m.fl. Området har også fl ere dagligvarebutikker, herunder Kvickly, Lidl, Netto og Fakta samt fl ere butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer, herunder Bauhaus, Plantorama m.fl. Området ved Paderup fungerer delvist som konkurrent til bymidten, da særligt butiksudbuddet i Randers Storcenter på mange måder svarer til bymidtens udbud. Også mange af de store butikker konkurrerer direkte med de mindre butikker i bymidten, herunder elektronikbutikker, butikker med børneudstyr mv. Den typiske butiksstørrelse i Randers Storcenter er m 2, og i det øvrige område ved Paderup er den typiske butiksstørrelse ca m 2. I alt omsatte butikkerne ved Paderup inkl. Randers Storcenter for i størrelsesordenen 1,4 mia. kr. i 2013, hvilket er ca. 35 % mere end bymidtens samlede årlige omsætning. FORHOLDET MELLEM RANDERS BYMIDTE OG PADERUP Randers bymidte er kendetegnet ved mange blandede funktioner, herunder boliger, butikker, serviceerhverv og offentlige funktioner. Bymidten har mange selvstændige butikker, og mange snævre gader baseret på fodgængere. De ældre bygninger er med til at understøtte det historiske, og fra bymidten er der også korte afstande til naturen. Bymidten er kendetegnet ved god tilgængelighed for bløde trafi kanter og for brugere af den kollektiv trafi k. Der er planer om at gøre Randers bymidte bilfri. Afl astningsområdet ved Paderup er kendetegnet ved store og forholdsvis nye erhvervs- og butiksbygninger med en stor volumen. Der er stort set kun kædebutikker i Paderup, og området er i det hele taget baseret på bilisme. De store butikker som Elgiganten, Bauhaus mv. supplerer bymidten godt, da der ikke er plads til de store butikker i bymidten. På den ene tiltrækker Randers Storcenter mange kunder fra et stort opland, herunder sandsynligvis fra en stor del af Djursland. På den anden side fungerer storcentres butikker også delvist som konkurrenter til bymidtens butikker, der konkurrerer om de sammen kunder. Bymidten har ca. dobbelt så mange butikker som afl astningsområdet ved Paderup. På den anden side er både arealet og omsætningen ca. 30 % højere i Paderup end i bymidten. Forskellen mellem bymidten og afl astningsområdet er ikke så stor som andre byer med et storcenter-område i udkanten af byen. Det skyldes sandsynligvis, at Paderup mangler nogle af de største butikker som IKEA, Bilka mv. En fortsat udbygning med butikker på mindre end ca. 500 m 2 i Paderup vil sandsynligvis øge konkurrencen mellem de to områder. Assentoft Med ca indbyggere er Assentoft den næststørste by i Randers Kommune. Randers bys størrelse og detailhandelsmæssige styrke understreges af de mindre centerbyer, der hovedsageligt er kendetegnet ved dagligvarehandel. Assentofts indbyggertal svarer til ca. 4 % af indbyggertallet i Randers Kommune, og detailhandlens omsætning svarer tilsvarende kun ca. 2 % af omsætningen i kommunen. De ca. 5 butikker i Assentoft ligger koncentreret ved Storegade og Park Allé i den vestlige og ældste del af Assentoft. De største butikker i byen, Super Brugsen og Kiwi, er suppleret af mindre butikker som slagter og apotek. Der er kun ca. 5 km og ca. 10 min. kørsel fra

25 25 Assentoft til Paderup og Randers Storcenter. Assentoft fungerer som forstad til Randers. Byen bliver løbende udviklet med nye boligområder i særligt den østlige og nordlige del. Med den nye motortrafi kvej er den gamle gennemgående handelsgade, Storegade, blevet afl astet betydeligt. Tilkørslerne til motortrafi kvejen ligger ved Virkevangen, der er Assentofts geografi ske midtpunkt, og ved Ebeltoftvej i den østlige del af byen. Langå Langå er kommunens tredjestørste by med ca indbyggere, men indbyggertallet svarer kun til ca. 3 % af indbyggerne i Randers Kommune. Langå er den største af centerbyerne målt på antal butikker og omsætning. Med ca. 15 butikker og en samlet omsætning i 2013 på i størrelsesordenen 100 mio. kr. svarer detailhandlen i Langå til ca. 2 % af den samlede omsætning i Randers Kommune. Langås traditionelle handelsgade er Bredgade, der ligger centralt i bymidten. Handelslivet begynder i den nordlige del ved byens største butikker, Rema 1000 og Fakta, og ender ca. 200 m mod syd ved Hotel Langå Kro. Bredgade har et rimeligt udbud af udvalgsvarer med bøger, isenkram, vin, børneudstyr, blomster, tøj, apotek mv. Afstanden til større handelsbyer, det lokale engagement og den koncentrerede detailhandel i Bredgade er med til at understøtte Langås butikker. Udbuddet i Langå er det største i kommunen uden for Randers by. Med ca. 15 butikker, hvoraf ca. 60 % er selvstændige butikker uden for kædesamarbejde, er Langås detailhandel lokalt orienteret og dækker ikke hele bredden i forbruget. Langå har fået tildelt ca. 16,5 mio. kr. fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og Randers Kommune til at omdanne og udvikle Bredgade og byens handelsliv. Det er muligt, at nye butiksiværksættere, omdannelse af nedslidte lokaler, en øget koncentration af butikkerne og andre tiltag kan fastholde og muligvis løfte handelslivet i Langå.

26 26 Spentrup Spentrup har ca indbygger og er den mindste af de tre centerbyer i Randers Kommune. Med ca. 10 km til Randers bymidte og ca. 5 km til Føtex ved Ydervang fungerer Spentrup som forstad til Randers på samme måde som Assentoft. Detailhandlen i Spentrup er begrænset til Super Brugsen og Fakta foruden få mindre butikker. Alle butikkerne i Spentrup ligger samlet i den sydøstlige del af byen ved Birke Allé og Stationsvej, der er byens største veje. De mindre byer Detailhandlen i de øvrige byer i Randers Kommune er begrænset til dagligvarehandel. I Randers Kommune har byer ned til ca indbyggere egen dagligvareforsyning. De mindre byer har i store træk fastholdt indbyggertallet, og fl ere tiltrækker også fl ere nye borgere. Befolkningsudviklingen og udviklingen i dagligvarestrukturen med færre og større butikker har betydet, at der er en god lokal forsyning med dagligvarer i de mindre byer i Randers Kommune. I mange andre af landets kommuner er den sidste dagligvarebutik lukket i byer på op til indbyggere. KÆDER I Antallet af butikker med tilknytning til kapitalkæder er normalt et udtryk for butiksbestandens samlede attraktion og styrke i oplandet. Det er samtidig også vigtigt for handelslivet, at de centralt styrede og forholdsvis ensartede kapitalkædebutikker suppleres af butikker i frivillige kæder og af butikker uden for kædesamarbejde, som bidrager til variation og specialisering i butiksudbuddet. Analysen viser, at ca. 60 % af butikkerne i Randers Kommune indgik i et kædesamarbejde i Ca. 45 % af butikkerne indgik i en kapitalkæde og knap 15 % var med i en frivillig kæde. Ca. 40 % af butikkerne var uden for kædesamarbejde. Andelen af kæder i Randers Kommune svarer stort set til niveauet i andre tilsvarende kommuner. Paderup trækker op i kædeandelen, da stort set alle butikkerne i området indgår i et kædesamarbejde. Det er kendetegnende for Randers bymidte, at kun ca. 50 % af butikkerne er med i et kædesamarbejde. I Paderup er ca. 90 % af butikkerne med i et kædesamarbejde. Især dagligvarebutikkerne har en høj andel af kapitalkædebutikker. Udviklingen inden for dagligvarer er drevet af hård priskonkurrence, og der er fordele ved at drive et stort antal butikker efter faste koncepter i centralt styrede enheder. De senere år har discountbutikkerne, der alle indgår i kapitalkæder, øget deres udbredelse. Samtidig er eksempelvis kiosker og mindre supermarkeder, der typisk indgår i frivillige kæder, blevet reduceret i antal. Dagligvarebutikkerne i Randers Kommune, der står uden for kædesamarbejde, er hovedsageligt kiosker og specialdagligvarebutikker som bagere, slagtere og lokale fødevarebutikker. Ca. 55 % af butikkerne inden for beklædning og ca. 45 % af butikkerne, der forhandler øvrige udvalgsvarer er selvstændige butikker uden for kædesamarbejde. Det afspejler, at der inden for udvalgsvarehandlen er bedre muligheder og lokalt initiativ til at starte og drive selvstændig forretning end inden for dagligvarebranchen. BRUTTOETAGEAREAL 2014 BYOMRÅDE DAGLIGVARER BEKLÆDNING ØVRIGE UD- VALGSVARER PLADSKR. VARER TOTAL TOTAL RANDERS % LANGÅ % ASSENTOFT % SPENTRUP % ØVRIGE % I ALT % I ALT 28 % 12 % 31 % 29 % 100 % - BRUTTOETAGEAREALET OMFATTER BUTIKKERNES SAMLEDE AREAL, HERUNDER SALGSAREAL, LAGER, KONTOR, MEN FRATRUKKET PERSONA- LERUM OP TIL 200 M 2. I ALLE OPSUMMERINGER ER AREALERNE AFRUNDET TIL HELE 100 M 2. AREALET AF VAREHUSE SOM KVICKLY ER OPDELT PÅ DAGLIGVARER, BEKLÆDNING OG ØVRIGE UDVALGSVARER.

27 27 BUTIKKER MED SÆRLIGT PLADSKRÆVENDE VAREGRUPPER Butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper som biler, campingvogne, trælastvarer mv. har en vigtig rolle i Randers. De ca. 40 butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, har et samlet areal på ca m 2, hvilket svarer til knap 30 % af det samlede detailhandelsareal i hele kommunen. Omsætningen i møbelbutikker, byggemarkeder mv. er i omsætningstabellen behandlet som øvrige udvalgsvarer, og bilforhandlerne er ikke medtaget i tabellen. Årsagen er, at biler er en vanskelig varegruppe at behandle i detailhandelsanalysen. Brugte biler tages retur, nedslag forhandles på nye biler og nogle biler anvendes af virksomheder fremfor af private personer. Der er ca. 30 bilforhandlere i kommunen, hvor ca. 10 ligger på Grenåvej. Bilforhandlerne i Randers Kommune har et samlet areal på ca m 2. De ca. 10 øvrige butikker med særligt pladskrævende varegrupper som byggemarkeder, plantecentre mv.. De omsatte i 2013 for i størrelsesordenen 450 mio. kr. og havde et samlet areal på ca m 2. Butikker med særligt pladskrævende varegrupper behandles særskilt senere i rapporten. OMSÆTNING 2013 BYOMRÅDE DAGLIGVARER BEKLÆDNING ØV. UDV.VARER TOTAL TOTAL MIO. KR. MIO. KR- MIO. KR. MIO. KR. % RANDERS % LANGÅ % ASSENTOFT % SPENTRUP % ØVRIGE % I ALT ~100 % OMSÆTNINGERNE ER ANONYMISERET, HVIS DER ER 3 ELLER FÆRRE SAMMENLIGNELIGE BUTIKKER I KATEGORIEN. BELØBENE ER INKL. MOMS. OMSÆTNINGEN FOR BYGGEMARKEDER MV. ER INKLUDERET I OMSÆTNINGEN FOR ØVRIGE UDVALGSVARER. BYERNE ER AFGRÆNSET TIL BYMÆSSIG BEBYGGELSE OG DÆKKER IKKE OPLANDE OMKRING BYERNE. OMSÆTNINGEN I VAREHUSE SOM FØTEX OG KVICKLY ER OPDELT PÅ DAGLIGVARER, BEKLÆDNING OG ØVRIGE UD- VALGSVARER.

28 28 BUTIKSAREAL Der er i 2014 registreret et samlet bruttoetageareal til butikker på ca m 2 inkl. areal til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Randers by har ca. 90 % af det samlede butiksareal. Assentoft, Langå og Spentrup står tilsammen for ca. 4 %, og de resterende by- og landområder i kommunen har ca. 6 % af butiksarealet. I 2010 blev der registreret ca m 2 i bymidten, og i Paderup blev der registreret ca m 2. I 2014 havde bymidten ca m 2, og dermed har butiksarealet stort set været stabilt de seneste 4 år. I området ved Paderup (Paderup Boulevard, Marsvej, Merkurvej, Juventusvej og Nikkelvej) blev der i 2014 registreret ca m 2 butiksareal. Det er uklart, om afgrænsningen af området ved Paderup i analysen fra 2010 kan sammenlignes direkte med den nye analyse, og om opgørelserne af Randers Storcenter er sammenlignelige. Uanset afgrænsningen viser arealopgørelsen, at området ved Paderup i 2014 havde i størrelsesordenen 30 % mere butiksareal end bymidten. Det er bemærkelsesværdigt, at de tre centerbyer kun har ca m 2 butiksareal tilsammen. Byerne har stort set kun dagligvarehandel, og der er stort set ikke udvalgsvarebutikker, byggemarkeder, bilforhandlere eller andre særligt pladskrævende butikker i i centerbyerne. I de fl este andre kommuner har centerbyerne en større del af butiksarealet. Analysen af butiksareal viser, at arealet i høj grad er koncentreret i Randers by. Set på hovedvaregrupper er arealet af butikkerne fordelt med ca. 30 % til dagligvarer, ca. 10 % til beklædning, ca. 30 % til øvrige udvalgsvarer og ca. 30 % til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Sammenlignet med andre tilsvarende danske kommuner har Randers Kommune en lidt lavere andel til dagligvarer og en betydelig lavere andel til beklædning. Til gengæld har Randers Kommune en højere andel af udvalgsvarer og en væsentlig højere andel til butiksareal med særligt pladskrævende varegrupper. Arealopgørelsen kan ikke umiddelbart sammenlignes med analysen fra I 2010 blev registreringen af butiksareal foretaget på baggrund af oplysninger fra BBR. I 2014 blev oplysningerne indhentet direkte fra de butiksdrivende og via besigtigelse. Derefter blev tvivlsspørgsmål afklaret ved opslag i BBR. Forskellen i registreringsmetoderne kan have betydet forskelle i det registrerede bruttoetageareal. Eksempelvis viser oplysninger fra BBR, at hele arealet til varehusene indgår som dagligvarer. Reelt er varehusene opdelt med et særskilt areal til dagligvarer, beklædning og øvrige udvalgsvarer. På baggrund af samtalerne med de butiksdrivende er arealet i de store varehuse i 2014 fordelt på de respektive brancher. Et andet eksempel er, at arealet i BBR til tankstationerne indeholder både vaskehal, værksted mv., der ikke har tilknytning til salgsstedet. Et tredje eksempel er et mindre butikscenter, der indeholder andre funktioner end butikker, herunder serviceerhverv som frisører, banker mv. I BBR bliver hele arealet registreret som detailhandelsareal. Arealet til personalefaciliteter er i 2014 opgjort til i størrelsesordenen m 2. Arealet til personalefaciliteter afhænger af butikkens størrelse. Skemaet viser det gennemsnitlige areal til personalefaciliteter fordelt på butiksstørrelser. Personalefaciliteter på op til 200 m 2 kan ifølge planloven fratrækkes, når bruttoetagearealet opgøres. Når arealet til personalefaciliteter fratrækkes det samlede butiksareal, er bruttoetagearealet i Randers Kommune ca m 2. TYPISK AREAL TIL PERSONALEFACILITETER BUTIKSAREAL AREAL TIL PERS. FACILITETER M M M M 2 50 OMSÆTNING Detailhandlen i Randers Kommune omsatte i 2013 for ca. 4,7 mia. kr. inkl. moms. Omsætningen er i høj grad koncentreret i Randers bymidte, ved Paderup og delvist også i bydelscentrene i Randers. Bymidten omsatte i 2013 for i størrelsesordenen 1,1 mia. kr. Butikkerne ved Paderup omsatte for ca. 1,5 mia. kr. Tilsammen omsatte butikkerne i Randers by for ca. 4,2 mia. kr. svarende til ca. 90 % af omsætningen i hele kommunen. Randers bymidte står for knap 25 % af omsætningen i kommunen. Paderup står for knap 30 %.

29 29 Randers by står for hele 98 % af udvalgsvareomsætningen i kommunen, hvilket understreger byens betydning som regionalt handelscenter. Området ved Paderup står alene for ca. halvdelen af kommunens samlede udvalgsvareomsætning. Butikkerne i centerbyerne, Assentoft, Langå og Spentrup omsatte i 2013 tilsammen for ca. 300 mio. kr. svarende til ca. 5 % af den samlede omsætning i Randers Kommune. Omsætningen i centerbyerne er i forhold til hovedbyen væsentligt lavere i Randers Kommune end i de fl este andre danske kommuner. Butikkerne i bydelscentrene i Randers omsatte for i størrelsesordenen 1,1 mia. kr. i 2013 svarende til knap 25 % af omsætningen i hele kommunen. Dagligvareomsætningen i bydelscentrene udgjorde ca. 800 mio. kr. svarende til i størrelsesordenen 30 % af dagligvareomsætningen i hele kommunen. Det er ikke umiddelbart muligt at sammenligne omsætningstallene med analysen fra 2010 grundet forskellige registreringsmetoder. I 2010 blev butikkernes omsætning indhentet fra Danmarks Statistik, og i 2014 blev data indhentet fra de butiksdrivende selv, der oplyste omsætningen for seneste regnskabsår, Erfaringsmæssigt er omsætningen opgjort af Danmarks Statistik konsekvent højere end butikkernes eget detailsalg. Tal fra Danmarks Statistik indeholder eksempelvis også brændstofsalget, hvis Dagli Brugsen driver den lokale OK-tankstation, og i byggemarkeder indgår engroshandel til håndværkere i omsætningen. Der er også dobbeltsalg, hvor eksempelvis en bager sælger brød til en dagligvarebutik, der igen sælger brødet videre til forbrugerne. En direkte sammenligning af omsætningsudviklingen fra viser, at omsætningen er faldet fra 5 mia. kr. i 2010 til ca. 4,7 mia. kr. i 2013 svarende til et fald på ca. 300 mio. kr. eller ca. 6 %. BUTIKKER MED WEBSHOP Internethandel udgør en stadig stigende andel af butikkernes omsætning. Derfor er det blevet undersøgt, i hvor høj grad detailhandlen i Randers Kommune gør brug af muligheder for at kombinere den fysiske butik med nethandel. Internethandlen spiller en fortsat voksende rolle i detailhandlen, og tendenser peger på, at fl ere fysiske butikker kombinereres med webshops. Internethandlen er de seneste 5 år vokset med ca. 15 % om året. I 2013 udgjorde internethandlen ca. 2 % af dagligvarehandlen og ca % af handlen med udvalgsvarer. Mange fysiske butikker har en egentlig webshop, enten via kædens webshop eller som egen webshop.

30 30 Under dataindsamlingen er det kortlagt, hvilke butikker, der har en webshop tilknyttet. Det kan både være i forbindelse med kapitalkæder, som har en fælles hjemmeside, eller en uafhængig af butik, der har sin egen hjemmeside. Forholdet mellem butik og webshop varierer også. Webshoppen kan være et supplement til den fysiske butik, det kan være ligestillede eller separate salgskanaler, og nogle butikskoncepter anvender i dag aktivt en multichannel strategi, hvor webshoppen integreres i den fysiske butik. I andre tilfælde kan webshoppen være butikkens primære platform. Undersøgelsen viser, at ca. 170 butikker i Randers Kommune har egen webshop svarende til knap ca. 50 % af samtlige butikker. Der er en klar sammenhæng mellem kædetilknytning og tilknytning af webshop. Omkring 65 % af kapitalkæderne og de frivillige kæder har webshops. Blandt de selvstændige butikker har kun ca. hver fjerde butik en webshop. Butikker med egen webshop står stærkere i konkurrencen, og i fremtiden bliver e-handel en endnu vigtigere salgskanal. Der er således et potentiale for mange af de mindre og selvstændige butikker i at etablere egen webshop i forbindelse med den fysiske butik. I Randers bymidte har ca. halvdelen af butikkerne egen webshop, mens 65 % af butikkerne i området ved Paderup og Randers Storcenter har en webshop. Andelen og fordelingen af butikker med webshops svarer til niveauet i tilsvarende analyser i andre tilsvarende kommuner. Set på hovedbutikstyper er der webshop i ca. 40 % af dagligvarebutikkerne, ca. 50 % af udvalgsvarebutikkerne og knap 30 % i butikker med særligt pladskrævende varer. UDVIKLINGEN I OMSÆTNINGEN I forbindelse med butiksregistreringen er de butiksdrivende blevet spurgt om omsætningsudviklingen i perioden samt den forventede omsætningsudvikling i perioden Udviklingen i omsætningen giver et godt billede af udviklingen i butikkerne samt forventningerne til fremtiden. Det generelle billede er, at knap 70 % af butikkerne melder om vækst, mens knap 20 % melder om tilbagegang. Ca. en ud af otte butikker melder om status quo. Generelt har dagligvarebutikkerne klaret sig godt. Den gennemsnitlige vækst for de dagligvarebutikker, der har oplevet vækst i perioden , er ca. 3-4 % pr. år. Ca. hver tredje dagligvarebutik melder om tilbagegang, herunder typisk discountbutikker i det nordlige og sydlige Randers. Forventningerne blandt disse butikker er typisk, at tilbagegangen enten fortsætter eller forbliver status quo. Dagligvarebutikkernes generelle forventninger til udviklingen fra er typisk status quo eller en mindre stigning. I gennemsnit forventes en årlig omsætningsstigning på ca. 1 % pr. år de næste to år. Udvalgsvarebutikkerne har generelt klaret sig lige så godt som dagligvarebutikkerne. Samlet set melder omkring 70 % af udvalgsvarebutikkerne om vækst i perioden , mens ca. 15 % melder om tilbagegang og tilsvarende ca. 15 % melder om status quo. Den gennemsnitlige omsætningsstigning for butikker, der har oplevet vækst, er 6 % pr. år, hvilket er højere end niveauet i dagligvarebutikkerne. På den anden side er det gennemsnitlige omsætningsfald for butikker, der har oplevet tilbagegang ca. 3 % pr. år. De udvalgsvarebutikker, der har oplevet faldende omsætning i perioden forventer yderligere fald eller status quo frem mod Dermed ses en tydelig tendens til, at de fl este udvalgsvarebutikker melder om høj vækst, mens de færreste til gengæld melder om en betydelig tilbagegang. Omkring 75 % af butikkerne i bymidten har oplevet fremgang i omsætningen i perioden Den gennemsnitlige årlige omsætningsvækst for butikker placeret i bymidten var på 2,2 % fra , mens forventningerne til perioden er mere afdæmpet med en forventet årlig vækst på under 1 %. Tilsvarende har butikker placeret i afl astningsområdet ved Paderup oplevet en større vækst i perioden Her har ca. 85 % af butikkerne oplevet

31 31 en omsætningsstigning med en gennemsnitlig årlig vækst på mere end 10 %. Forventningerne til perioden er en gennemsnitlig årlig vækst i omsætning på ca. 4 %. Dermed ses en klar tendens til, at butikkerne i bymidten generelt har klaret sig godt med en mindre omsætningsstigning, mens butikkerne i afl astningsområdet ved Paderup oplever en betydelig fremgang og har store forventninger til omsætningsudviklingen de næste to år. DETAILHANDLENS FORVENTINGER TIL FREMTIDEN Forventningerne til 2015 er generelt positive. Knap halvdelen af de butiksdrivende forventer fremgang, og ca. hver tredje forventer status quo i forhold til Ca. 15 % af de adspurgte butiksdrivende forventer tilbagegang i perioden Fordelingen svarer til tilsvarende undersøgelser i andre midt- og østjyske kommuner. Gennemsnittet for de butiksdrivendes svar er, at der i perioden forventes en stigning i omsætningen på ca. 2-3 %. Inden for dagligvarer svares der, at der forventes en vækst på ca. 1 % i omsætningen fra Inden for beklædning forventes der en omsætningsstigning på ca. 3 % i perioden Endeligt svares der inden for øvrige udvalgsvarer, at omsætningen vurderes at stige med gennemsnitligt ca. 4-5 % i perioden fra , hvilket er lidt over niveauet fra tilsvarende kommuner. Forventningerne til omsætningsudviklingen i ligger for butikker i Randers generelt lidt under niveauet for andre tilsvarende kommuner med undtagelse af øvrige udvalgsvarer, som ligger på niveau. Ved vurderingen af resultaterne er det vigtigt at være opmærksom på, at butikker, der er åbnet siden foråret 2014, ikke indgår. Butikker, der er lukket siden 2011, er heller ikke med i opgørelsen. Det er sandsynligt at de lukkede butikker har haft dårligere omsætningsudvikling end gennemsnittet, og det kan selvfølgelig påvirke resultatet. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at det kun er de butikker, der har ønsket at oplyse omsætningsniveauet i butikken, der er taget med i opgørelsen om omsætningen i 2011 og BYLIVSFUNKTIONER I RANDERS BYMIDTE Sammen med butikkerne er service- og kulturtilbud vigtige elementer for bymidtens attraktivitet for kunderne. Konkurrencen mellem byerne om at være attraktive for indbyggere, kunder og tilfl yttere medfører en konstant udvikling af byernes serviceog kulturtilbud. I det følgende er tilstedeværelsen af en række byfunktioner undersøgt i den centrale del af Randers. Bylivsfunktionerne er kortlagt ved en besigtigelse i januar Bylivsfunktionerne har stor betydning for bylivet, men har forskellig effekt for generering af fodgængerstrømme. Typisk har fi nanssektoren som banker, forsikringsselskaber, ejendomsmæglere mv. ikke længere så mange daglige kunder som tidligere. På den anden side har restaurationsbranchen, herunder særligt take-away, et større dagligt fodgængerfl ow. I Randers bymidte er der registreret ca. 220 andre bylivsfunktioner end butikker i stueetagerne. Til sammenligning er der ca. 160 butikker i bymidten. Der er således knap 40 % fl ere bylivsfunktioner i Randers bymidte, end der er butikker. Samtidig er der registreret knap ca. 45 tomme butikslokaler i Randers bymidte, hvilket er markant højere end andre sammenlignelige byer. Udviklingen viser, at andre

32 32 Andre bylivsfunktioner end butikker i Randers bymidte Personlig pleje Restauration Finansiel service Anden erhverv Offentlig service Tomme lokaler bylivsfunktioner spiller en stigende rolle i takt med, at antallet af butikker i bymidten reduceres. Med ca. 45 tomme lokaler i bymidten er der en betydelig tomgang og et overskud af butikslokaler. Årsagerne er ikke undersøgt, men de typiske årsager er beliggenheden af lokalerne, huslejeniveauet og lokalernes indretning og udseende. Ca. 40 % af bylivsfunktionerne er tilknyttet restaurationsbranchen (café, bar, restaurant, take-away mv.) og godt 35 % er tilknyttet sundhed og personlig pleje (frisør, solcenter, skønhedssalon, læge, fysioterapeut mv.). Ca. 10 % af bylivsfunktionerne er tilknyttet den fi nansielle sektor, mens offentlige funktioner (jobcenter, kirke, skole mv.) stort set ikke er tilstede i bymidten. De resterende bylivsfunktioner er andre private virksomheder (hotel, kulturtilbud, køreskole, spillehal mv.). Antallet og fordelingen af bylivsfunktioner i Randers vidner om et stort, bredt og koncentreret udbud af forskellige funktioner, der supplerer butikkerne. Der er en høj andel af restaurationer og funktioner med sundhed og personlig pleje, der genererer en vis fodgængerstrøm. Det svarer til andre byer, men overvægten af restaurationer er særligt kendetegnende for de største byer. Funktioner som jobcenter, kommunale arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner mv. er med til at generere et større dagligt kundefl ow til glæde for butikkerne og de øvrige servicefunktioner. Mange danske byer arbejder med at integrere offentlige funktioner centralt i byen. Nogle eksempler i Randers er det nye sundhedscenter ved Thors Bakke, VIA University College ved Jens Otto Krags Plads, Randers Kommune ved Laksetorvet m.fl. der generere et vist dagligt fodgængerfl ow til glæde for byens handelsliv. Ved at integrere endnu fl ere offentlige funktioner i bymidten øges det daglige fodgængerfl ow, hvilket er til glæde for detail- og servicevirksomhederne i bymidten. Der er registreret ca. 90 restaurationer, heraf er der ca. 50 caféer og restauranter, ca. 20 take-away-steder og ca. 20 værtshuse. Restaurationerne er generelt spredt over mange af de centrale gader, men for både caféer, restauranter, take-away-steder og værtshuse er der en vis koncentration omkring Storegade og Middelgade. Der er registreret ca. 80 funktioner i kategorien sundhed og personlig pleje, hvoraf ca. 25 er frisører. Derudover er der ca. 30 funktioner med anden kropspleje som wellness, neglesalon og solcenter. De øvrige ca. 20 funktioner inden for sundhed og personlig pleje er læger, terapeuter, tatovører mv. Bylivsfunktionerne med sundhed og personlig pleje ligger spredt i de centrale gader i Randers. Østervold, Slotsgade, Adelgade og Vestergade har tilsammen ca. 30 funktioner inden for sundhed og personlig pleje. Undersøgelser fra andre byer viser, at lægehuse og sundhedstilbud trækker kunder fra et større opland, og at et besøg ofte kombineres med indkøb.

33 33 Der er registreret ca. 25 fi nansielle funktioner i de centrale gader i Randers bymidte. Omkring halvdelen af de fi nansielle funktioner er banker og kreditforeninger, ca. hver tredje er ejendomsmæglere, og de øvrige funktioner er advokater og revisorer. Omkring 40 % af alle fi nansielle funktioner i Randers bymidte er placeret på Østervold. Finanssektoren genererer kun begrænsede fodgængerstrømme, da en stor del af personbetjeningen er digitaliseret og foregår som homebanking mv. Ca. 25 funktioner tilhører andre private virksomheder som hotel, spillehal og andre private erhverv. Funktionerne ligger blandet mellem bymidtens butikker og de andre byfunktioner. Sammenlignet med andre byer er der forholdsvis få kunstvirksomheder og andre mere publikumsorienterede funktioner i Randers bymidte. Tilsammen er der ca. 280 butiks- og bylivsfunktioner i drift i Randers bymidte. Samlet set er det kendetegnende for Randers bymidte, at butikker, personlig pleje og andre byfunktioner ligger delvist blandet i de centrale handelsgader, men at koncentrationen af andre bylivsfunktioner end butikker er størst i korridoren Vestergade over Kirkegade og Middelgade frem til Storegade. Langs strækningen fi ndes 25 % af alle andre bylivsfunktioner end butikker. De ca. 220 byfunktioner understøtter bymidtens ca. 160 butikker. Samlet set har bymidten i Randers et godt udbud af bylivsfunktioner, men andelen af tomme lokaler høj. Baggrunden for det store antal bylivsfunktioner kan være, at detailhandlen er under pres med faldende forbrug, stigende internethandel og øget konkurrence fra andre bymidter, bydelscentre og afl astningsområder i og uden for Randers Kommune. Udviklingen har frigjort lokaler, som de øvrige bylivsfunktioner har kunnet etablere sig i. De mange tomme lokaler i dag peger på en mætning på efterspørgslen fra både butikker og andre bylivsfunktioner. FORBRUG OG DÆKNINGSGRAD Ved hjælp af et udtræk fra Danmarks Statistik på forbrugsgrupper er indbyggernes forbrug i de fysiske butikker beregnet. Forbrugsberegningen gør det muligt at beregne dækningsgraden, der er butikkernes omsætning divideret med indbyggernes forbrug. Der er beregnet dækningsgrader for kommunen som helhed og for oplandene med hver deres hovedby. Dækningsgraden er et udtryk for et givent områdes detailhandelsmæssige styrke. En dækningsgrad over 100 % udtrykker, at der er et handelsoverskud, hvor butikkerne i området omsætter for mere end indbyggerne forbruger. Det betyder, at områdets butikker står stærkt og rækker ud over det lokale opland. Internethandlen er trukket ud af forbruget ved beregning af dækningsgrader i Begrundelsen er, at internethandlen i dag har nået et betydeligt omfang, og at det påvirker et ønske om, at dækningsgraden udtrykker forholdet mellem omsætning og forbrug i fysiske butikker. Hvis internethandlen ikke trækkes ud af forbruget, så ville dækningsgraden være en del lavere. Dækningsgraden for Randers Kommune som helhed er for 2013 beregnet til 111 svarende til et handelsoverskud på i størrelsesordenen 450 mio. kr. Dækningsgraden for dagligvarer er beregnet til 105. Overskuddet på 5 % svarer til den årlige omsætning i ca. 2-3 discountbutikker på ca m 2. Det beskedne overskud vidner om, at der stort set er balance mellem butikkernes dagligvareomsætning og borgernes dagligvareforbrug. Dækningsgraden for dagligvarer dækker over, at borgerne handler en vis del af dagligvarerne butikker uden for kommunegrænsen, herunder særligt i Aarhus. En tilsvarende andel af dagligvarehandlen tiltrækkes fra andre kommuner. I Horsens Kommune, der også ligger tæt ved

34 34 Aarhus, er dækningsgraden for dagligvarer 109. Det skal ses i sammenhæng med en stærk dagligvarehandel i både Horsens, der har Bilka, og centerbyerne, der har en stærk lokal forsyning. I Viborg Kommune er dækningsgraden for dagligvarer beregnet til 101, hvilket er lidt under niveauet i Randers Kommune. Dækningsgraden for detailhandlen med beklædning er beregnet til 97 for kommunen som helhed. Dermed er der også stort set balance mellem tøj- og skobutikkernes omsætning og borgernes årlige forbrug på tøj og sko. Forbrugerne efterspørger et stort og koncentreret udbud af tøjbutikker. Groft set har Randers Storcenter kædebutikkerne, mens bymidten har de selvstændige butikker. I Aarhus har forbrugerne adgang til et stort udvalg af både kædebutikker og selvstændige butikker i bymidten. Det er også sandsynligt, at en del af borgerne i den nordlige del af kommunen vælger at handle beklædning i Aalborg, der også har et stort udbud i både storcentret og bymidten. I modsætning til Randers har både Aalborg og Aarhus et eller fl ere stormagasiner samt et større butiksudbud. Dækningsgraden på 97 indikerer, at Randers stort set holder handlen hjemme i kommunen. Det dækker sandsynligvis over, at særligt Randers Storcenter har en vis oplandseffekt på store dele af Djursland, men at en del af borgerne i Randers Kommune vælger at handle tøj og sko i Aarhus eller måske i Aalborg. Dækningsgraden for øvrige udvalgsvarer er i 2013 beregnet til 126 for Randers Kommune som helhed. Dækningsgraden vidner om, at der er et betydeligt årligt overskud på handlen med boligudstyr, elektronik mv. på ca. 350 mio. kr. Særligt området ved Paderup har et stort udvalg af store udvalgsvarebutikker. Dækningsgraden for øvrige udvalgsvarer svarer til andre tilsvarende kommuner. For Horsens Kommune er dækningsgraden for øvrige udvalgsvarer beregnet til 128, og i Viborg Kommune er den 102. Det skal sandsynligvis ses i sammenhæng med, at Randers Kommune er stort set lige så godt dækket med øvrige udvalgsvarer som elektronik, bolighuse, bøger mv. som de fl este andre store handelsbyer, og at borgere fra Djursland vælger at handle øvrige udvalgsvarer i området ved Randers Storcenter. Butiksudbuddet i Randers er løbende blevet udbygget, og rummer i dag mange af de kendte butikker, som forbrugerne er villig til at køre efter, herunder butikker som Elgiganten, Toys R Us, Bauhaus mv. Randers mangler kun de allerstørste butikker som Bilka, Biltema og IKEA. DÆKNINGSGRADERNE I HOVEDOPLANDENE Randers Kommune kan opdeles i 5 hovedoplande med hver deres hovedby. På grund af diskretionskrav og få butikker er dækningsgraderne for udvalgsvarehandlen uden for Randers udeladt. Dækningsgraderne for oplandene indikerer styrkeforholdet mellem de forskellige dele af Randers Kommune. DÆKNINGSGRAD, HOVEDOPLANDE, 2013 OPLAND DAGLIGVARER BEKLÆDNING ØV. UDV. VARER I ALT HANDELS- OVERSKUD (MIO. KR.) RANDERS (MIDT) ASSENTOFT (SYDØST) LANGÅ (SYDVEST) SPENTRUP (NORDVEST) HARRIDSLEV (NORDØST) I ALT DÆKNINGSGRADERNE ER ANONYMISEREDE, HVIS DER ER 3 ELLER FÆRRE BUTIKKER I KATEGORIEN. DÆKNINGSGRADERNE UDTRYKKER HANDELSBALANCEN FOR DET ENEKELTE OPLAND.

35 35 NORDØST (HARRIDSLEV M.FL.) NORDVEST (SPENTRUP OG FÅRUP) MIDT RANDERS BY SYDVEST (LANGÅ) SYDØST (ASSENTOFT) / Hovedoplande i Randers Kommune. Den midterste del af Randers Kommune omfatter selve Randers by. Dækningsgraden for den midterste del af kommunen er under ét beregnet til 153. Det dækker over et stort overskud på alle hovedbrancher. Det samlede overskud for oplandet til Randers er i størrelsesordenen 1,4 mia. kr. pr. år. Overskuddet svarer til, at en gennemsnitlig forbruger i Randers Kommune uden for Randers by bruger ca. 2/3 af det årlige forbrug i butikkerne i Randers. Dækningsgraden for dagligvarer er beregnet til 132, hvilket svarer til et handelsoverskud på knap 500 mio. kr. pr. år. Overskuddet er genereret af borgere fra den øvrige del af kommunen og indpendlerne, der handler i Føtex, Kvickly eller i byens discountbutikker og andre dagligvarebutikker. Overskuddet svarer til omsætningen i ca gennemsnitlige discountbutikker. Den høje dækningsgrad vidner om, at Randers by tiltrækker en stor andel af dagligvarehandlen fra den øvrige kommune. For beklædning er dækningsgraden i Randers by beregnet til 150, hvilket svarer til et overskud på ca. 180 mio. kr. eller omsætningen i ca gennemsnitlige tøj- og skobutikker på ca m 2. Den samlede omsætning i beklædningsbutikkerne i Randers Storcenter fraregnet Kvickly er opgjort til ca. 190 mio. kr. Dækningsgraden for beklædning i Randers kan groft set forklares ved, at Randers Storcenter tiltrækker kunder fra et opland uden for Randers, mens Randers midtby i højere grad tiltrækker lokale kunder fra Randers by. For øvrige udvalgsvarer er dækningsgraden beregnet til 189, hvilket svarer til et handelsoverskud i 2013 på i størrelsesordenen 800 mio. kr. Det vurderes, at de store

36 36 butikker ved Paderup er stærkt medvirkende til at tiltrække mange kunder uden for oplandet. Generelt ligger dækningsgraderne for udvalgsvarer i de øvrige oplande i Randers Kommune på et niveau under 15. Der er stort set ikke udvalgsvarebutikker uden for Randers by. Det indikerer, at en stor del af overskuddet i Randers by genereres af borgere i de andre dele af Randers Kommune og fra kunder uden for kommunegrænsen. Den sydøstlige del af Randers Kommune omfatter Assentoft, som er den næststørste by i kommunen. Dækningsgraden for oplandet omkring Assentoft er beregnet til 44. Det svarer til, at butikkerne i 2013 omsatte for ca. 135 mio. kr. mindre end borgernes årlige forbrug i de fysiske butikker. Handelsbalancen dækker over en stor forskel på de forskellige brancher. For dagligvarer er dækningsgraden beregnet til 77, hvilket svarer til et underskud på ca. 30 mio. kr. eller den årlige omsætning i en discountbutik på ca m 2. Der er stort set ingen udvalgsvarebutikker i den sydøstlige del af kommunen. Det samlede handelsunderskud på udvalgsvarehandlen er opgjort til godt 100 mio. kr. i Den sydvestlige del af Randers Kommune har Langå som hovedby. Dækningsgraden for den sydvestlige del af kommunen er beregnet til 39 svarende til et samlet handelsunderskud på i størrelsesordenen 215 mio. kr. om året. Handelsunderskuddet er skabt af et underskud på både dagligvare- og udvalgsvarehandlen. For dagligvarer er dækningsgraden beregnet til 65, hvilket svarer til, at ca. 1/3 af borgernes dagligvareforbrug bliver lagt i butikker uden for oplandet. Underskuddet på dagligvarehandlen var i 2013 knap 70 mio. kr. svarende til omsætningen i ca. 2 discountbutikker på ca m 2. Der er kun få udvalgsvarebutikker i den sydvestlige del af kommunen. Det samlede handelsunderskud på udvalgsvarehandlen er opgjort til knap 150 mio. kr. i Den nordvestlige del af Randers Kommune har Spentrup og Fårup som de største byer. Dækningsgraden for den nordvestlige del af kommunen er beregnet til 29 svarende til et handelsunderskud i 2013 på i størrelsesordenen 345 mio. kr. På samme måde som de øvrige områder uden for Randers by fi ndes der stort set ikke udvalgsvarebutikker i den nordvestlige del af kommunen. Dækningsgraden for dagligvarer er beregnet til 48, hvilket indikerer, at omkring halvdelen af det årlige dagligvareforbrug, svarende til ca. 140 mio. kr., bliver lagt i butikker uden for oplandet. Det svarer til omsætningen i ca. 4 discountbutikker på ca m 2. Der er stort set ikke udvalgsvarebutikker i den nordvestlige del af kommunen. Det samlede handelsunderskud på udvalgsvarehandlen er opgjort til ca. 200 mio. kr. i Den nordøstlige del af Randers Kommune har Harridslev, Gjerlev, Havndal og Øster Tørslev som de største byer. Byerne har ca indbyggere og derunder, og detailhandlen er begrænset til få lokale dagligvarebutikker. Den samlede dækningsgrad for den nordøstlige del af kommunen er beregnet til 15, hvilket er på niveau med oplandet i den nordvestlige del af kommunen. Med et samlet årligt handelsunderskud på ca. 300 mio. kr. svarer det til, at ca. 70 % af borgernes årlige forbrug bliver lagt i butikker uden for oplandet. For dagligvarer er handelsunderskuddet opgjort til ca. 135 mio. kr., hvilket svarer er det laveste niveau i de fem oplande. Det samlede handelsunderskud for udvalgsvarer er beregnet til ca. 170 mio. kr. i BEFOLKNINGSTÆTHED OG DAGLIGVARESTRUKTUR Der er udarbejdet et kort, der viser befolkningstætheden sammenholdt med placeringen af de store dagligvarebutikker på mere end 400 m 2. Kortet viser, at privatforbruget i høj grad er koncentreret omkring Randers by, og at de fl este områder i Randers Kommune er godt forsynet med dagligvarer.

37 37 Få områder i Randers er underforsynet med dagligvarer. Eksempelvis er området ved Hermann Stillingsvej et tæt befolket område med ca borgere men uden lokal dagligvarebutik efter Super Brugsen er lukket. Også området ved Nyvang er et tætbefolket område, der ikke længere har lokal dagligvareforsyning efter lukningen af butikkerne i Tranekær Centret. Kortet viser også, at fl ere områder i den nordlige del af Randers er tæt befolket men uden lokal dagligvarebutik. de få dagligvarebutikker i den nordlige del af Randers skal ses i sammenhæng med Føtex ved Ydervang, som forsyner mange borgere med dagligvarer.. Forstæderne til Randers, Over Hornbæk, Dronningborg, Øster Bjerregrav og Romalt, er også relativt tæt befolket, men har kun få butikker. Centerbyerne Langå, Assentoft og Spentrup har hver to store dagligvarebutikker, der ligger tæt ved hinanden. Det giver en god synergi, hvor butikkerne supplerer hinanden. Kortet viser også, at stort set alle de største byer i Randers har egen dagligvareforsyning. / Befolkningstæthed og de store dagligvarebutikker.

38 38 FORBRUGSUDVIKLING OG AREALBEHOV Som grundlag for den fremtidige detailhandelsplanlægning omsættes den fremtidige udvikling i forbruget til to scenarier for arealbehovet. Afhængigt af udviklingen i privatforbruget, væksten i e-handel mv. kan der forventes alt mellem et større behov for areal til detailhandel til, at fremtidens forbrug kan ske på et detailhandelsareal, der er mindre end det nuværende. FORBRUGSUDVIKLING OG FREMTIDIGT AREALBEHOV Siden 2007, hvor forbruget toppede, har forbrugerne været tilbageholdende som en konsekvens af den økonomiske krise. Det er især gået ud over udvalgsvarehandlen, men også dagligvarehandlen er ramt i et væsentligt omfang. I de kommende år vil den økonomiske afmatning fortsat have stor betydning for udviklingen i forbruget og dermed også det fremtidige arealbehov til butikker. Andre faktorer vil også have indfl ydelse på detailhandlens udviklingsmuligheder i Randers Kommune. Følgende faktorer vil have betydning for udviklingen: Befolkningsudviklingen, Udviklingen i privatforbruget, Udviklingen i internethandlen, Udvikling i handelsbalancen overfor nabokommunerne. Det forudsættes, at omsætningen pr. m 2 er konstant i perioden

39 39 AREALINTENSITET, OMSÆTNING PR. M 2 DAGLIGVARER BEKLÆDNING ØVRIGE UD- VALGSVARER Der opstilles to scenarier for udviklingen. Maksimumsscenariet beskriver en fremtidig udvikling, hvor alle parametre har udviklet sig positivt for detailhandlen. Minimumsscenariet udtrykker den omvendte situation. BEFOLKNINGSUDVIKLING Udviklingen i indbyggertallet har stor betydning for detailhandlens udviklingsmuligheder. Ifølge Randers Kommunes befolkningsprognose vil indbyggertallet vokse med ca personer fra svarende til en vækst på ca. 8 %. Samlet set svarer befolkningsudviklingen til et forbrugsgrundlag, der er i størrelsesordenen 340 mio. kr. større i 2027, end det er i dag (2014-priser). Der regnes kun med én mulig befolkningsudvikling svarende til Randers Kommunes prognose. UDVIKLING I PRIVATFORBRUGET Siden 2007, hvor forbruget toppede, har forbrugerne været tilbageholdende som en konsekvens af den økonomiske krise. Det er især gået ud over udvalgsvarehandlen, men også dagligvarehandlen er ramt. I de kommende år forventes den økonomiske afmatning fortsat at have stor betydning for udviklingen i forbruget. Siden 2007 er omsætningen i handlen med tøj og andre beklædningsvarer faldet med ca %, omsætningen i øvrige udvalgsvarer er faldet med ca %, og for dagligvarer er omsætningen faldet med ca %. I et 12-årigt tidsperspektiv er forbrugsudviklingen usikker. De kommende år må det forventes, at forbrugsudviklingen vil blive afdæmpet, og at forbruget herefter vil udvikle

40 40 / Det sæsonkorrigerede mængdeindeks (indeks 100=2010) er regnet i faste priser og er et udtryk for den reelle udvikling i den samlede danske detailhandel over tid. sig afhængigt af, hvornår de økonomiske konjunkturer vender. På den baggrund er det i minimumsscenariet forudsat, at forbruget stiger svagt frem til 2027, hvilket i store træk svarer til, at den svage vækst i forbruget de seneste år vil fortsætte i mange år endnu. I maksimumsscenariet antages forbruget i 2027 at være steget til et niveau, der svarer til det niveau, som forbruget havde, da det nåede højdepunktet i INTERNETHANDEL Internethandlen vinder frem. Siden 2009 er omsætningen i internethandlen steget med ca. 15 % om året og vurderes i dag at udgøre i størrelsesordenen % af det samlede privatforbrug ekskl. boligudgifter. Internethandlen forventes at fortsætte væksten de kommende år. Væksten forventes især at ske inden for brancher som elektronik og beklædning, men også nye brancher som dagligvarer og møbler forventes at blive mere udbredte på internettet. Hvis væksten primært sker i rene internetbutikker, vil det reducere behovet for arealer til butiksformål, da varelagre og distribution vil kunne foregå i f.eks. lagerbygninger i erhvervsområder. Sker omsætningen derimod som et supplement til omsætningen i den fysiske butik, vil det i nogle tilfælde direkte medvirke til øge behovet for butiksareal eller kan medvirke til at sikre eksistensen af fysiske butikker. Overordnet set forventes internethandlen at fortsætte sin vækst og vil komme til at udgøre en stadig større del af detailhandlen. I de to scenarier forudsættes det, at internethandlen fortsat vil vokse. I scenariet, der beskriver minimumsbehovet for nyt areal til detailhandel, er det forudsat, at internethandlen vil vokse kraftigt. Eksempelvis forventes den at dække 40 % af forbruget inden for øvrige udvalgsvarer i I maksimumsscenariet forventes internethandlen at vokse mere beskedent og forventes at dække 27 % af forbruget inden for øvrige udvalgsvarer i 2027.

41 41 UDVIKLINGEN I HANDELSBALANCEN OVER FOR OMVERDENEN Dagligvarer købes i højere grad lokalt og tæt på bopælen, hvorimod udvalgsvarer i højere grad købes i de større byer, i centre eller via internettet. Dækningsgraden for dagligvarer forventes frem mod 2027 at ligge på stort set samme niveau som i I minimumsscenariet forudsættes det, at Randers Kommunes andele af handlen med dagligvarer, beklædning og øvrige udvalgsvarer vil forblive på det nuværende niveau. I maksimumscenariet forudsættes det, at dækningsgraden for dagligvarer fastholdes på det nuværende niveau, ligesom i minimumsscenariet. Scenariet svarer til, at der etableres dagligvarebutikker i takt med kommunens befolkningstilvækst. Dækningsgraden for beklædning forudsættes i maksimumscenariet at stige med 10 procentpoint som følge af, at bymidten udvikles med fl ere og stærkere tøjbutikker samt en fortsat en udvikling af butiksudbuddet i Randers Storcenter. Dækningsgraden for øvrige udvalgsvarer forudsættes i maksimumscenariet at forblive på det nuværende niveau svarende til et overskud på handelsbalancen på ca. 25 %. SCENARIER FOR AREALBEHOVET I 2027 Med udgangspunkt i de beskrevne forudsætninger er der opstillet to scenarier for det fremtidige arealbehov til detailhandel i Randers Kommune. De to scenarier beskriver som nævnt to yderpunkter for arealbehovet i MINIMUM AREALBEHOV Minimumsscenariet, hvor der er mindst behov for areal til detailhandel, kan beskrives ved: at den økonomiske krise fortsætter i mange år endnu, og at borgerne ikke bruger flere penge på privatforbrug, end de gør i dag, at internethandlen vokser kraftigt og tager større andele fra de fysiske butikker i 2027, at dækningsgraderne forbliver på det nuværende niveau, hvilket svarer til at Randers Kommune hverken vinder eller taber markedsandele til Aarhus eller andre omkringliggende kommuner, at indbyggertallet vokser med ca personer i perioden MINIMUM AREALBEHOV DAGLIGVARER BEKLÆDNING ØVRIGE UD- VALGSVARER DÆKNINGSGRAD 105 (0) 97 (0) 126 (0) FORBRUGSVÆKST 3 % 10 % 10 % ANDEL TIL INTERNETHANDEL 6 % 25 % 40 % AREALBEHOV: M 2

42 42 Resultatet af minimumsscenariet er, at omsætningen i 2027 vil kunne ske på et areal, der er ca m 2 mindre end i dag. MAKSIMUM AREALBEHOV Maksimumsscenariet, hvor der er maksimalt behov for areal til detailhandel, kan beskrives ved: at forbruget igen vil vokse og i 2027 nå niveauet fra , hvilket vil betyde vækst i forbruget af både dagligvarer, beklædning og øvrige udvalgsvarer, at væksten i internethandlen bliver mindre markant og i mindre grad vil tage andele fra de fysiske butikker, at dækningsgraden for beklædning stiger svarende til at det forhooldsvis lave niveau i dag forbedres, at indbyggertallet stiger med ca personer i perioden Maksimumsscenariet indebærer, at der vil blive behov for udvidelse af butiksarealet med i størrelsesordenen m 2. Det maksimale arealbehov dækker over et behov for ca m 2 til dagligvarer og ca m 2 til udvalgsvarer. Det vurderes, at det største arealbehov vil være i bymidten, i Paderup og i bydelscentrene i Randers by. Herudover kan der udlægges areal til bilforhandlere og andre særligt pladskrævende varegrupper. Byggemarkeder og andre butikker med udvalgsvareomsætning er indeholdt i de m 2 areal til udvalgsvarer. Samlet set viser beregningerne af forbrugsvæksten i de to scenarier, at den skønnede vækst i forbruget vurderes at blive ganske forskellig. Det skyldes især udviklingen i internethandlen og privatforbruget, hvor kun ganske små forskelle i forudsætningerne slår stærkt igennem. Det skal understreges, at vurderingen af arealbehovet i de to fremskrivninger ikke tager højde for, at en del af den skønnede forbrugstilvækst også vil kunne omsættes i de eksisterende butikker ved en højere omsætning pr. m 2 og derved ikke give anledning til et øget behov for nyt butiksareal. Modsat forventes der at være behov for en vis omfordeling af butiksarealer, hvor nogle utidssvarende butikker lukker, mens der etableres nyt butiksareal andre steder. Omfordelingen kan bl.a. ske som følge af et ønske om at udvide eller fl ytte butikken for at opnå et tidssvarende butikskoncept og -indretning. Der kan således opstå situationer, hvor der vil være behov for nyt butiksareal på trods af, at der ikke er sket en egentlig vækst i omsætningen, men som følge af en omfordeling af forbruget, eller som følge af, at lejemålene ikke er tidssvarende. Der står ca. 45 butikslejemål tomme i Randers bymidte. En del af arealet kan igen udnyttes til detailhandel, andre lokaler vil sandsynligvis blive anvendt til andre formål. Det er muligt, at nogle af lokalerne og placeringerne ikke vil blive anvendt til detailhandel igen grundet placering, størrelser og indretning. MAKSIMUM AREALBEHOV DAGLIGVARER BEKLÆDNING ØVRIGE UD- VALGSVARER DÆKNINGSGRAD 105 (0) 107(+10) 126 (0) FORBRUGSVÆKST 7 % 25 % 20 % ANDEL TIL INTERNETHANDEL 3 % 18 % 27 % AREALBEHOV: M 2

43 43

44 44 ANALYSE: BYDELSCENTRENE I RANDERS De 14 bydelscentre i Randers forsyner boligområderne med dagligvarer og andre servicefunktioner som frisører, take-away mv. Kun få bydelscentre har udvalgsvarebutikker. Bydelscentrene ligger typisk nær de store indfaldsveje. Den trafi kale beliggenhed betyder, at bydelscentrene har god tilgængelighed for mange kunder. Randers by har ca indbyggere. Ifølge planloven kan der udlægges bydelscentre på op til m 2 i byer på mere end indbyggere. I byer på mere end indbyggere er det kommunalbestyrelsen, der fastlægger rummeligheden i bydelscentrene på baggrund af et redegjort behov. Analysen af de 14 bydelscentre i Randers tager udgangspunkt i en besigtigelse med kortlægning af butikker og andre servicefunktioner. I det følgende beskrives hvert bydelscenter med placering, lokalt opland og mulighederne for udvikling. Beskrivelserne af bydelscentrene afrundes med en samlet vurdering af på udvikling af centerstrukturen og effekterne for bymidten. Flere af bydelscentrene rummer få dagligvarebutikker. Af hensyn til diskretion af omsætningsforhold er de lokale dækningsgrader anonymiseret. / Deloplande til bydelscentrene i Randers by. Oplandene er dannet ved at opdele Randers by i delområder baseret på nærhed og tilknytning til nærmeste bydelscenter. Der er tre områder med mere end ca. 1 km til nærmeste centerområde.

45 45 Udgangspunktet er således både en kvantitativ og kvalitativ vurdering af mulighederne for udvikling af særligt dagligvarehandlen i Randers. Opfølgende analyser om et lokalt forbrugsgrundlag, påvirkninger på bymidten, analyser af de planjuridiske forhold mv. vil være nødvendige at gennemføre forud for ændringer i centerstrukturen. BYDELSCENTRENE I RANDERS Randers by har 14 bydelscentre og ingen lokalcentre. Flere af bydelscentrene har en afgrænsning og rummelighed, der giver mulighed for udvikling. Andre har en lokal orienteret placering i et fuldt udbygget boligområde, der vanskeliggør yderligere udvikling. For at udvikle centerstrukturen og detailhandlens muligheder i Randers by skal der ændres på nogle af bydelscentrene. Den decentrale struktur med mange dagligvarebutikker nær boligområderne betyder generelt, at de fl este borgere i Randers by har god adgang til en lokal dagligvarebutik. Det er kendetegnende for Randers, at der bortset fra Føtex ved Ydervangen stort set ikke er supermarkeder eller varehuse i bydelscentrene. Til gengæld har bydelscentrene tilsammen 17 discountbutikker, der i 2013 omsatte for i størrelsesordenen 600 mio. kr. De senere år er der lukket fl ere supermarkeder i særligt bydelscentrene, herunder Super Brugsen ved Herman Stillingsvej, Super Best i Vorup er omdannet til Kiwi og Euro Spar er lukket i Tranekær Centret. Det er eksempelvis bemærkelsesværdigt, at der ikke er en eneste Super Brugsen i Randers by. De mange discountbutikker og fraværet af supermarkeder betyder, at borgerne i Randers by har forholdsvist langt til et større vareudbud end det, som discountbutikkerne tilbyder. Udviklingen skal ses i sammenhæng med, at forskellen på supermarkeder og discountbutikker er blevet mindre tydeligt. Eksempelvis har den nye Rema 1000 ved Nørre Boulevard et stort varesortiment, aftale med en lokal fi skehandler mv. og Kiwi ved Bøsbrovej er lige så stor og har lige så mange varenumre som de fl este supermarkeder.

46 46 MARIAGERVEJ Et af de geografi sk største bydelscentre ligger ved Mariagervej i den centrale del af Randers. Det ca. 900 m lange bydelscenter strækker sig fra Ymersvej i nord til Fabersvej i syd. Bydelscentret kan opdeles i tre områder; Det nordlige område omkring Kiwi og Aldi, det midterste område omkring Nørre Boulevard med nærhed til Fakta og Rema 1000 samt det sydlige område ned af bakken til Fabersvej, der hovedsageligt er kendetegnet ved etageboliger og få funktioner i stueetagen. De fysiske forhold i den nordlige og midterste del af bydelscentret giver mulighed for større butikker på m 2. Eksempelvis blev Aldi etableret i 2012 og Kiwi kom til i Den sydligste del kan give mulighed for mindre butikker. Bydelscentret ved Mariagervej rummer fysiske muligheder for udvikling af nye butikker, men har stort set ingen restrummelighed. Oplandet omkring bydelscentret har ca indbyggere, hvilket giver grundlag for mere dagligvarehandel, end området har i dag. Bydelscentret ved Mariager er det bydelscenter i Randers, der har fl est andre servicefunktioner. På den baggrund vurderes det, at arealrammen ved bydelscentret langs Mariagervej kan udvides. Der er stort set ikke mulighed for at udvikle nye butikker syd for Rådmands Boulevard. Derfor kan det overvejes, om bydelscentret kan indskrænkes og sløjfes syd for Rådmands Boulevard. MARIAGERVEJ OPLANDET BYDELSCENTRET ANTAL BORGERE DÆKNINGSGRAD DAGLIGVARER DÆKNINGS- GRAD I ALT BUTIKKER I ALT SERVICE- FUNKTIONER I ALT AREAL % 35% M 2 / Bydelscenter ved Mariagervej. BYDELSCENTER ALDI KIWI RÅDMANDS BOULEVARD NØRRE BOULEVARD MARIAGERVEJ

47 47 NØRRE BOULEVARD Bydelscentret ved Nørre Boulevard ligger ca. 250 m øst for bydelscentret ved Mariagervej. De største butikker er Fakta ved Nattergalevej, og Rema 1000 ved Nørre Boulevard samt Slagter Frandsen. Rema 1000 åbnede i 2014 og har styrket bydelscentrets dagligvareudbud betydeligt. Området er godt forsynet med dagligvarer, og der er umiddelbart ikke forbrugsgrundlag for endnu en dagligvarebutik. På grund af placeringen og synligheden fra det overordnede vejnet er det ikke sandsynligt, at der er interesse for udvalgsvarebutikker i området ved Nørre Boulevard. Der er kun få mulige fysiske placeringer for nye dagligvarebutikker i området. Det kan overvejes, om bydelscentret ved Nørre Boulevard kan omklassifi ceres til et lokalcenter. NØRRE BOULEVARD OPLANDET BYDELSCENTRET ANTAL BORGERE DÆKNINGSGRAD DAGLIGVARER DÆKNINGS- GRAD I ALT BUTIKKER I ALT SERVICE- FUNKTIONER I ALT AREAL % 46% M 2 / Bydelscenter ved Nørre Boulevard. HADSUNDVEJ BYDELSCENTER NØRREBROGADE FAKTA REMA 1000 NØRRE BOULEVARD

48 48 HERMANN STILLINGSVEJ I den østlige del af Randers ligger bydelscentret ved Hermann Stillingsvej. Bydelscentret er kendetegnet ved Super Brugsen, der lukkede i Butikken står stadig tom, og der er få muligheder for at etablere en ny dagligvarebutik inden for den eksisterende afgrænsning. Bydelscentret fremstår i dag med få tilbageværende funktioner, og borgerne i området har ca. 1 km til nærmeste dagligvarebutikker. De nærmeste andre dagligvarebutikker er ved Nørre Boulevard ca. 1 km mod nordvest og ved bydelscentret ved Dronningborg ca. 1,2 km mod øst. Med knap indbyggere i området er der et forbrugsgrundlag til en ny dagligvarebutik på m 2. For igen at forsyne lokalområdet med dagligvarer kan det overvejes, om Super Brugsens lokaler kan genanvendes eller ombygges til en discountbutik. Hvis ikke det er muligt kan det overvejes at udvide afgrænsningen, så mulighederne for udvikling udvides. Hvis der etableres en dagligvarebutik på op til m 2 kan det overvejes, om området kan omklassifi ceres til et lokalcenter. På den anden side begrænses mulighederne for store butikker, da den maksimale butiksstørrelse i et lokalcenter er m 2. HERMANN STILLINGSVEJ OPLANDET BYDELSCENTRET ANTAL BORGERE DÆKNINGSGRAD DAGLIGVARER DÆKNINGS- GRAD I ALT BUTIKKER I ALT SERVICE- FUNKTIONER I ALT AREAL % 0% M 2 / Bydelscenter ved Hermann Stillingsvej. HERMANN STILLINGSVEJ UDBYHØJVEJ BYDELSCENTER TIDLIGERE SUPER BRUGSEN

49 49 LANGGADE Bydelscentret ved Langgade er et af de geografi sk største bydelscentre i Randers by. Området strækker sig fra rundkørslen ved Rådmands Boulevard og Hobrovej i syd til Energivej i nord og Asavænget i øst. Netto åbnede en ny butik ved rundkørslen ved Rådmands Boulevard i slutningen af Fakta har åbnet i en ombygget Netto-butik ved Energivej i den nordøstlige del af bydelscentret. I området mellem de to dagligvarebutikker er der nogle få mindre butikker og servicefunktioner. De seneste år er fl ere af de mindre butikker fl yttet ud af området, og fl ere af de efterladte lokaler er blevet omdannet til boliger. Eksempelvis er slagteren fl yttet til lokaler ved Viborgvej, og en tidligere bager er omdannet til lejlighed. En stor del af området omfatter et boligområde med etageboliger og villaer. Med knap indbyggere er der et stort forbrugsgrundlag i oplandet til bydelscentret. Detailhandlen er hovedsageligt koncentreret omkring rundkørslen i den sydlige del af område. Det vurderes, at de mest attraktive placeringer for nye butikker og servicefunktioner er langs Hobrovej og Rådmands Boulevard, hvor der er god synlighed og tilgængelighed. Det kan overvejes at ændre afgrænsningen af bydelscentret, så det udvides og koncentreres i området nær rundkørslen og sløjfes i de øvrige boligområder mod nordøst. Det vil betyde, at Fakta vil blive en enkeltstående butik til lokalområdets forsyning uden for bydelscentret. Butikken har en lokal karakter, og der er ikke mulighed for at udvide butikken på grund af de omkringliggende etageboliger. LANGGADE OPLANDET BYDELSCENTRET ANTAL BORGERE DÆKNINGSGRAD DAGLIGVARER DÆKNINGS- GRAD I ALT BUTIKKER I ALT SERVICE- FUNKTIONER I ALT AREAL % 0-50% M 2 / Bydelscenter ved Langgade. BYDELSCENTER FAKTA ENERGIVEJ LANGGADE HOBROVEJ RÅDMANDS BOULEVARD NETTO

50 50 HELSTED I den nordvestlige del af Randers ligger bydelen, Helsted. Området har ikke egen dagligvareforsyning, og den nærmeste store dagligvarebutik er den nye Rema 1000 ved Viborgvej syd for Helsted. Bydelen er de seneste år blevet udbygget, og særligt den nordøstlige del af området er udviklet med mange nye boliger. Den samlede attraktivitet for Helsted kan øges med en bedre lokal forsyning med dagligvarer. Der bor ca personer i oplandet, hvilket giver grundlag svarende til ca. 2 gennemsnitlige dagligvarebutikker på ca m 2. Det kan overvejes, om området ved Shell-tanken, slagteren mv. ved Hobrovej kan udvikles til et nyt samlet center med dagligvarebutik, slagter, tankstation, bager mv. Hvis det ikke kan lade sig gøre kan et andet alternativ være at etablere en dagligvarebutik i den nordøstlige del af Helsted nær de store nye boligområder. Det er muligt, at en butik ved Norskellet nær motorvejsafkørslen også vil tiltrække kunder fra de mindre byer nord for Helsted og dermed udfordre de lokale butikker. Et alternativ, der i højere grad tilgodeser de mindre byer nord for Helsted, kan være at udbygge området ved Rema 1000, der ligger umiddelbart syd for Helsted. Bydelscentret strækker sig ind i den gamle del af Helsted, men det er ikke attraktivt for detailhandlen at placere sig i små gader væk fra Hobrovej. De bedste muligheder for udvikling med detailhandlen i området er langs Hobrovej. Det kan overvejes at indsnævre bydelscentret til områder langs Hobrovej og Nordskellet og sløjfe de dele af bydelscentret, der ligger i den gamle del af Helsted. HELSTED OPLANDET BYDELSCENTRET ANTAL BORGERE DÆKNINGSGRAD DAGLIGVARER DÆKNINGS- GRAD I ALT BUTIKKER I ALT SERVICE- FUNKTIONER I ALT AREAL % 0-50% M 2 / Bydelscenter ved Helsted. NORDSKELLET BYDELSCENTER EGEGÅRDSVEJ HOBROVEJ TANK, BAGER & SLAGTER

51 51 NYVANG Bydelscentret ved Nyvang ligger ved rundkørslen ved Ringboulevarden og Hobrovej. Den trafi kale beliggenhed, den gode synlighed og placeringen nær et stort boligområde betyder, at detailhandlen og servicefunktionerne i området har gode forudsætninger. Området er kendetegnet ved Tranekær Centret, der tidligere havde fl ere dagligvare- og udvalgsvarebutikker foruden fl ere servicefunktioner. Tranekær Centret står i dag stort set tomt med mange lukkede butikker og uden dagligvarebutikker. Den fysiske udformning med lukkede facader og et i det hele taget utidssvarende og tilbagetrukket butikscenter har sandsynligvis betydet, at Tranekær Centret i dag fremstår som et slidt og mindre attraktivt butikscenter. Der er stort set ikke butikker i hverken oplandet eller i selve bydelscentret, selvom der bor knap personer i området. Forbrugsgrundlaget i oplandet til Nyvang er på i størrelsesordenen 100 mio. kr. pr. år til dagligvarer. Det svarer til omsætningen i et mindre varehus, et stort supermarked, eller ca. 3 gennemsnitlige discountbutikker på ca m 2. Den gode trafi kale placering og det betydelige opland kan betyde, at butikscentret på sigt kan revitaliseres til et mere attraktivt handelscenter. Udviklingen kræver betydelige investeringer. Som udgangspunkt vurderes det, at placeringen og status som bydelscenter med fordel kan opretholdes. NYVANG OPLANDET BYDELSCENTRET ANTAL BORGERE DÆKNINGSGRAD DAGLIGVARER DÆKNINGS- GRAD I ALT BUTIKKER I ALT SERVICE- FUNKTIONER I ALT AREAL % 0-50% M 2 / Bydelscenter ved Nyvang. HOBROVEJ VESTER BOULEVARDRINGBOULEVARDEN HOBROVEJ BYDELSCENTER TRANEKÆR CENTRET

52 52 OVER HORNBÆK Ca. 5 km og 10 min. kørsel vest for Randers bymidte ligger bydelscentret i Over Hornbæk. Bydelen har de senere år oplevet en betydelig befolkningstilvækst med købestærke borgere. Bydelens beliggenhed nær motorvejen, Randers Golf Klub og Nørreå samt den korte afstand til Randers har sandsynligvis været nogle af drivkræfterne bag udviklingen med mange nye villaer i Over Hornbæk de senere år. Bydelscentret omfatter hele den gamle del af Over Hornbæk, hvor butikker som Dagli Brugsen, grønthandler mv. tidligere var centreret. De små grunde, besværlige tilkørselsforhold mv. har betydet, at det gamle butiksområde i dag er omdannet til boligområde. Det er usandsynligt, at der igen opstår detailhandel i den gamle del af Over Hornbæk. Butikslokalerne er omdannet til boliger og andre formål, Byleddet er spærret for indkørsel og den manglende synlighed betyder, at en mulig ny butik vil få svære vilkår. Detailhandlen er i stedet koncentreret langs Gl. Viborgvej og Kjølvejen, hvor synlighed, tilgængelighed og grundstørrelserne er mere optimale. Den eneste dagligvarebutik i Over Hornbæk er Rema Butikken forsyner i dag hele bydelen med dagligvarer. Med den fremtidige udbygning vil det lokale forbrugsgrundlag vokse, og dermed vil der blive grundlag for endnu en dagligvarebutik i Over Hornbæk. Hvis området eksempelvis vokser til ca borgere vil de have et samlet årligt forbrug på dagligvarer på ca mio. kr. Det giver grundlag for to gennemsnitlige dagligvarebutikker på m 2 og med en årlig omsætning på ca. 35 mio. kr. Ved at ændre bydelscentrets afgrænsning fra at omfatte de gamle dele af Over Hornbæk til i stedet at omfatte et større areal langs Gl. Viborgvej, gives der bedre muligheder for på sigt at udvikle detailhandlen i Over Hornbæk. OVER HORNBÆK OPLANDET BYDELSCENTRET ANTAL BORGERE DÆKNINGSGRAD DAGLIGVARER DÆKNINGS- GRAD I ALT BUTIKKER I ALT SERVICE- FUNKTIONER I ALT AREAL % % M 2 / Bydelscenter ved Over Hornbæk. BYDELSCENTER KJØLVEJEN REMA 1000 BYLEDET GAMLE VIBORGVEJ

53 53 VIBORGVEJ Midt mellem motorvej E45 og Ringboulevarden ligger et lille bydelscenter, der rummer Netto, blomsterbutik, ejendomsmægler mv. Bydelscentret forsyner den vestlige del af Randers by med dagligvarer. Der bor ca personer i området, og byens ene store dagligvarebutik dækker det lokale forbrug. Oplandet er afgrænset af motorvejen, Doktorparken og jernbanen. Der er ikke fysisk mulighed for yderligere udbygning inden for den eksisterende afgrænsning af bydelscentret. Det er også begrænset, hvor mange nye boliger der kan opføres i oplandet. Det kan derfor overvejes, om bydelscentret ved Viborgvej kan omklassifi ceres til et lokalcenter. VIBORGVEJ OPLANDET BYDELSCENTRET ANTAL BORGERE DÆKNINGSGRAD DAGLIGVARER DÆKNINGS- GRAD I ALT BUTIKKER I ALT SERVICE- FUNKTIONER I ALT AREAL % % M 2 / Bydelscenter ved Viborgvej. FLADBORGVEJ VIBORGVEJ NETTO BYDELSCENTER

54 54 YDERVANG I den nordlige del af Randers ligger det største bydelscenter målt på omsætning og butiksareal, Ydervang. Bydelscentret rummer bl.a. Føtex, og i efteråret 2014 åbnede også Jysk, Jem&Fix m.fl. i nye butikslokaler. Syd for området ligger Netto. Området ligger godt placeret mellem Mariagervej og Ringboulevarden. Føtex er den nærmeste butik for mange borgere i den nordvestlige del af Randers. Føtex er desuden det eneste store supermarked og varehus uden for den centrale del af Randers. Dækningsgraderne for Ydervang viser, at butikkerne omsætter for ca. 2-3 gange så meget som borgerne i oplandet forbruger. Dækningsgraderne vidner om, at Ydervang har en betydelig oplandseffekt og tiltrækker kunder fra et stort opland uden for Ydervang Området ved Randers Kasserne står over for en betydelig udvikling med nye boliger de kommende år. Fra den nordlige del af Randers er der ca. 20 min. kørsel til afl astningsområdet ved Paderup med de mange store butikker og Randers Storcenter. Til sammenligning er der ca. 30 min kørsel til det store butiksområde ved Skejby i den nordlige del af Aarhus med bl.a. IKEA, ILVA, Silvan m.fl. Placeringen, oplandseffekten, de mange eksisterende boliger og den kommende boligudbygning kan give anledning til overvejelser om at udvide bydelscentret med fl ere butikker, herunder store udvalgsvarebutikker. På den måde får borgere i den nordlige del af Randers, i Spentrup og i andre oplandsbyer nord for Randers tættere til et større udbud af store udvalgsvarebutikker. Det kan også overvejes at udvide områdets afgrænsning for at give mulighed for fortsat udvikling af Ydervang. Der er ikke et lokalt forbrugsgrundlag for fl ere dagligvarebutikker i området. Det er muligt, at en udbygning af kasernen på sigt vil medføre et behov for et bredere udvalg af dagligvarebutikker. YDERVANG OPLANDET BYDELSCENTRET ANTAL BORGERE DÆKNINGSGRAD DAGLIGVARER DÆKNINGS- GRAD I ALT BUTIKKER I ALT SERVICE- FUNKTIONER I ALT AREAL % 260% M 2 / Bydelscenter ved Ydervang. BYDELSCENTER JEM&FIX LUCERNEVEJ JYSK RANDERS KASERNE MARIAGERVEJ FØTEX RINGBOULEVARDEN NETTO

55 55 NØRREVANG Bydelscentret Nørrevang ligger ca. 500 m øst for bydelscentret ved Ydervang. På grund af infrastrukturen i området er køreafstanden fra Nørrevang til Ydervang ca. 1 km. Bydelscentret ved Nørrevang rummer kun få butikker og servicefunktioner trods områdets fysiske afgrænsning på ca. 150 m x 400 m. Euro Spar og Nordbyens Bager er de største butikker, og området har karakter af at forsyne lokalområdet med dagligvarer og bagervarer. Nord for området ligger også Fakta. Bydelscentret ligger langs Glarbjergvej, der er eneste adgang til det overordnede vejnet. Aldi lukkede den mindre og utidssvarende butik ved Hadsundvej, og lokalerne står nu tomme. Generelt er området ikke så attraktivt for dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikkerne. Det kan overvejes, om Nørrevang skal omklassifi ceres til et lokalcenter. Dermed vil der være en tydeligere rollefordeling i den nordlige del af Randers med Ydervang som bydelens bydelscenter og med Nørrevang som et mindre lokalcenter til lokalområdets forsyning. Euro Spar er ca m 2. Det kan overvejes, om Euro Spar har behov for at udvide butikken før området omklassifi ceres til lokalcenter, hvor den maksimale størrelse for den enkelte butik er m 2. Der foreligger ikke en lokalplan, der kan sikre udvidelsesmulighederne. NØRREVANG OPLANDET BYDELSCENTRET ANTAL BORGERE DÆKNINGSGRAD DAGLIGVARER DÆKNINGS- GRAD I ALT BUTIKKER I ALT SERVICE- FUNKTIONER I ALT AREAL % 0-50% M 2 / Bydelscenter ved Nørrevang. FAKTA RINGBOULEVARDEN HADSUNDVEJ BYDELSCENTER EURO SPAR GLARBERGVEJ

56 56 DRONNINGBORG Det største bydelscenter i den østlige del af Randers ligger ved Dronningborg Boulevard og Udbyhøvej. De største butikker i området er Netto og Rema Derudover er der andre servicefunktioner som tankstation og fl ere take-away steder. Detailhandlen og de øvrige servicefunktioner er koncentreret nær krydset ved Dronningborgvej og Udbyhøjvej, hvilket er med til at skabe synergi mellem funktionerne. Området fungerer som et samlet bydelscenter, og den fysiske afgrænsning muliggør en fortsat udvikling af området. Der bor godt personer i oplandet ved Dronningborg. Derudover bor der ca personer i den østlige del af Dronningborg, hvilket giver grundlag for endnu en dagligvarebutik på ca m 2. Det kan overvejes at styrke rollefordelingen i den østlige del af Randers ved at lade bydelscentret ved Dronningborg være områdets centrale handelsområde, og at omklassifi cere bydelscentret ved Hermann Stillingsvej, der ikke længere har dagligvarebutikker, til et lokalcenter. Det kan også overvejes at planlægge for en ny dagligvarebutik i Dronningborg eller for en enkeltstående butik øst for det eksisternede bydelscenter. DRONNINGBORG ANTAL BORGERE OPLANDET DÆKNINGSGRAD DAGLIGVARER DÆKNINGS- GRAD I ALT BUTIKKER I ALT BYDELSCENTRET SERVICE- FUNKTIONER I ALT AREAL % % M / Bydelscenter ved Dronningborg. DRONNINGBORG BOULEVARD NETTO TJÆRBYVEJ UDBYHØJVEJ REMA 1000 BYDELSCENTER

57 57 VORUP I den sydvestlige del af Randers ligger Vorup bydelscenter. Det langstrakte centerområde strækker sig ca. 900 m langs Bøsbrovej med Rema 1000 og Fakta i den nordlige del og Kiwi i den sydlige del. Rema 1000 blev etableret i 2012 som erstatning for butikken ved Gudenåcentret lidt længere mod nord. Kiwi åbnede i 2014 i en ombygget Super Best butik og er Danmarks største Kiwi. I den nordlige del af Bøsbrovej ligger desuden fl ere andre butikker og servicefunktioner som blomsterhandler, take-away mv. Strækningen fra Fakta og Rema 1000 i nord til Kiwi i syd er kendetegnet ved boliger, og områderne fungerer reelt som to adskilte områder. Trods den lange udstrækning af bydelscentret vurderes afgrænsningen at være rimelig set i sammenhæng med de store boligområder omkring Vorup. Der bor knap personer i oplandet ved Vorup. Med tre store discountbutikker er Vorup godt forsynet med dagligvarer. Der bor yderligere ca personer i området syd for Vorup. Det er muligt, at der kan indpasses endnu en dagligvarebutik på ca m 2 for at forsyne den sydlige del af Vorup med dagligvarer. VORUP OPLANDET BYDELSCENTRET ANTAL BORGERE DÆKNINGSGRAD DAGLIGVARER DÆKNINGS- GRAD I ALT BUTIKKER I ALT SERVICE- FUNKTIONER I ALT AREAL % 72% M 2 / Bydelscenter ved Vorup. ÅRHUSVEJ FAKTA REMA 1000 BYDELSCENTER BØSBROVEJ KIWI

58 58 KRISTRUP Sydøst for Randers og øst for Vorup ligger bydelen, Kristrup. På samme måde som Vorup er bydelscentret i Kristrup opdelt på to adskilte områder. Fakta ligger i den nordlige del ved Engboulevarden nær rundkørslen, som er Kristrups trafi kale knudepunkt. I den sydlige del ligger Rema 1000, der åbnede i 2013, samt Spar og en mindre Aldi. I den nordlige del ligger desuden få andre butikker som cykelhandler mv. De 4 mindre discountbutikker er dækker behovet for de mange borgere, der bor i og omkring Kristrup. Mellem Kristrup og Romalt ligger et boligområde med ca indbyggere. Borgerne i området vurderes at handle en stor del af dagligvarerne i enten Kristrup eller Romalt. Umiddelbart er det lokale forbrugsgrundlag mellem Kristrup og Romalt for lavt til en ny dagligvarebutik i området. Det kan være svært at indpasse nye dagligvarebutikker i den eksisterende afgrænsning i Kristrup. Det kan overvejes, om bydelscentrets afgrænsning kan ændres, så der kan indpasses endnu en dagligvarebutik i den sydlige eller østlige del af Kristrup. KRISTRUP OPLANDET BYDELSCENTRET ANTAL BORGERE DÆKNINGSGRAD DAGLIGVARER DÆKNINGS- GRAD I ALT BUTIKKER I ALT SERVICE- FUNKTIONER I ALT AREAL % 84% M 2 / Bydelscenter ved Kristrup. FAKTA KRISTRUPVEJ BYDELSCENTER REMA 1000 ALDI VENNELYSTVEJ SPAR

59 59 ROMALT I den østlige del af Randers ligger forstaden Romalt. Den eneste butik i bydelscentret i Romalt er Rema 1000, der ligger i tilknytning til fl ere andre funktioner som sportshal, friskole, forsamlingshus, frisør, solcenter mv. Området fungerer som et moderne bydelscenter, der ligger centralt placeret i Romalt med god tilgængelighed og synlighed for borgerne. Koncentrationen og belliggenheden betyder, at området er et velfungerende bydelscenter trods de få funktioner. Der er fl ere boligudstykningsområder i Romalt, og området udvikles på sigt med fl ere nye borgere. Placeringen og afgrænsningen af bydelscentret er optimal i forhold til boligområderne og den centrale vej i bydelen, Romalt Boulevard. Der er stort set balance mellem borgernes dagligvareforbrug og den enkelte dagligvarebutiks omsætning. For at styrke området anbefales det at støtte bydelscentret med endnu fl ere lokale funktioner som arbejdspladser, institutioner mv. ROMALT OPLANDET BYDELSCENTRET ANTAL BORGERE DÆKNINGSGRAD DAGLIGVARER DÆKNINGS- GRAD I ALT BUTIKKER I ALT SERVICE- FUNKTIONER I ALT AREAL % 0-50% M 2 / Bydelscenter ved Romalt. BYDELSCENTER REMA 1000 ROMALT BOULEVARD

60 60 NYE MULIGHEDER I RANDERS Området i den nordlige del af Randers står over for en betydelig udvikling de kommende år. Omdannelse af Ydervang fra industri til detailhandel og anden service, omdannelse af Randers Kasserne til boligområde og omdannelse af industriområdet øst for Hadsundvej er nogle af de potentielle byudviklingsområder. Planerne for området vil på sigt betyde, at området ved Ringboulevarden og Hadsundvej vil blive en attraktiv placering for detailhandel. Placeringen vil også være midt i det nye boligområde. Det anbefales derfor at overveje mulighederne for på sigt at udlægge et område til lokalcenter i området. Bortset fra Kvickly i Paderup tilhører alle de store dagligvarebutikker i den sydlige del af Randers discountsegmentet. Samtidig er der store boligområder, der sandsynligvis er underforsynet med dagligvarer. Der er muligheder for at udvikle nye dagligvarebutikker i både Vorup og Kristrup, og det er også en mulighed at planlægge for nye butikker ved Slagterigrunden. På sigt er der overvejelser om, at letbanen vil få et muligt forløb langs Århusvej, men det er endnu ikke fastlagt. Det vil være optimalt at placere en dagligvarebutik i forbindelse med et stoppested for letbanen. Der er 3 områder i Randers by, der i dag er underforsynet med dagligvarer; øst for Dronningsborg (ca personer), syd for Vorup (ca personer) og mellem Kristrup og Romalt (ca personer). Særligt i området ved Vorup og øst for Dronningborg er der et godt forbrugsgrundlag til en ny dagligvarebutik. I området mellem Kristrup og Romalt er forbrugsgrundlaget sandsynligvis for lavt til en ny dagligvarebutik. I takt med udviklingen af området er det muligt, at der på sigt kan etableres en ny dagligvarebutik her. UDBYGNING AF BYDELSCENTRENE OG EFFEKTERNE PÅ BYMIDTEN Bydelscentrene i Randers by forsyner boligområderne med særligt dagligvarer. Bydelscentret ved Mariagervej har, som det eneste, fl ere forskellige servicefunktioner som take-away, personlig pleje mv. Ydervang er det eneste bydelscenter med en betydelig udvalgsvarehandel. Bydelscentrene ved Herman Stillingsvej og Nyvang er de eneste, der stort set ikke har hverken butikker eller andre servicefunktioner. Randers bymidte har ca. 125 udvalgsvarebutikker og ca. 220 servicefunktioner, hvilket står i stærk kontrast til de øvrige centerområder i Randers. De øvrige centerområder i Randers by har tilsammen ca. 40 udvalgsvarebutikker og ca. 60 servicefunktioner. Randers bymidte har det klart største udbud af udvalgsvarer og servicefunktioner i hele Randers Kommune. På den anden side er dagligvareomsætningen samlet set ca. 50 % højere i bydelscentrene end i bymidten. Strukturen med en decentral dagligvarestruktur og en central udvalgsvarestruktur understøttes af fl ere undersøgelser, der viser, at dagligvarer typisk handles lokalt, og at udvalgsvarer handles der, hvor udvalget et størst. Bymidten står stærkt, og butikkerne omsætter samlet set for ca. 2,5 gange så meget som bymidtens ca borgere bruger i de fysiske butikker. Der skal derfor en betydelig udbygning til i bydelscentrene for at påvirke bymidtens detailhandel og servicefunktioner.

61 61 Dagligvarer handles som nævnt oftest tæt på bopælen. Derfor vil nye dagligvarebutikker typisk have en lokal effekt. Den største del af omsætningen vil blive hentet fra de nærmeste butikker. Dermed vil nye dagligvarebutikker nærmest bymidten have den største effekt på butikker i bymidten. På den anden side vil nye dagligvarebutikker i udkanten af Randers by sandsynligvis få en mindre påvirkning på bymidtens detailhandel. Udviklingen af dagligvarebutikker skal også ses i sammenhæng med befolkningsudviklingen, Den betydelige tilfl ytning til Randers giver i sig selv grundlag for nye dagligvarebutikker. Groft set svarer ca indbyggere i Randers til omsætningen i en gennemsnitlig dagligvarebutik på ca m 2. Udvalgsvarer handles som nævnt der, hvor udbuddet er størst. Randers bymidte omsatte i 2013 udvalgsvarer for i størelsesordenen 630 mio. kr. Udvalgsvareomsætningen var i samme periode ca. 275 mio. kr. i bydelscentrene. Selv hvis bydelscentrenes udvalgsvareomsætning steg med 25 % og hele omsætningen vil blive hentet fra bymidten, vil det svare til en nedgang i bymidtens udvalgsvareomsætningen på i størrelsesordenen 10 %. Eksemplet viser, at bymidtens udvalgsvarehandel står stærkt i forhold til påvirkningen fra bydelscentrene. Det vurderes, at det mest attraktive bydelscenter at etablere nye udvalgsvarebutikker i er ved Ydervang. De øvrige bydelscentre har en lokal karakter med begrænset efterspørgsel efter lokaler til udvalgsvarer. Bymidten står også stærkt på servicefunktioner og har ca. 3-4 gange så mange servicefunktioner end alle bydelscentrene tilsammen. I bydelscentrene er halvdelen af alle servicefunktioner inden for personlig pleje, og der er stort set ingen offentlige funktioner. Der er registreret ca. 15 restaurationer og take-away steder. Bydelscentrenes udbud er lokalt orienteret, hvor bymidtens udbud henvender sig til alle kommunens borgere. Selv hvis bydelscentrene fi k 25 % fl ere servicefunktioner, og de alle fl yttede fra bymidten, vil det svare til en reduktion i antallet af bymidtens servicefunktioner på ca. 7 %. Bymidten er således robust i forhold til nye servicefunktioner i bydelscentrene. Samlet set står bymidten stærkt inden for udvalgsvarer og servicefunktioner. Dermed skal der en kraftig udbygning til i bydelscentrene for at bymidten bliver påvirket. Nye dagligvarebutikker vil typisk hente omsætningen fra de nærmeste butikker. Med placeringen af bymidten og bydelscentre i Randers vil nye dagligvarebutikker i bydelscentrene kun hente en begrænset andel af omsætningen fra bymidtens dagligvarebutikker.

62 62 ANALYSE: CENTERBYERNE De tre centerbyer i Randers Kommune, Assentoft, Langå og Spentrup er alle kendetegnet ved en god forsyning med dagligvarer. Byudviklingen kan betyde, at centerbyerne på sigt vil få behov for yderligere dagligvareforsyning. ASSENTOFT 5-10 km øst for Randers ligger Assentoft. Byens detailhandel er kendetegnet ved dagligvarebutikker, herunder Super Brugsen, Kiwi, slagter, apotek mv. Alle butikkerne i Assentoft ligger i den vestligste og ældste del af byen. Borgerne i den nordlige og østlige del har op til ca. 3 km til bymidtens butikker. Bymidten ligger langs hovedgaden, Storegade og rummer få butikker og andre servicefunktioner. Super Brugsen og Kiwi er de to største butikker, og herudover er der også slagter, apotek, få frisører og fastfood restaurationer. Den største koncentration af butikker og funktioner ligger på en 400 m strækning fra Volkmøllevej til butiksområdet ved Super Brugsen og apoteket. Området opfylder i dag funktionen som bymidte og har en passende udstrækning og tilstedeværelse af serviceenheder. Fremtiden for Assentoft bymidte er imidlertid usikker. Der er få udviklingsmuligheder i den gamle del af Assentoft, og byen udvikles med mange nye boliger i de østlige og nordlige dele. I 2014 åbnede motortrafi kvejen mellem Sdr. Borup og Assentoft, Ringvej Syd. Den nye infrastruktur vil sandsynligvis blive en udfordring for de eksisterende dagligvarebutikker og andre funktioner, der på sigt risikerer at miste en del af det daglige kundefl ow. På den anden side betyder infrastrukturen og udbygningen af Assentoft mod øst, at byen har fået nye centrale og trafi kale knudepunkter ved tilkørslerne til Ringvej Syd. ASSENTOFT OPLANDET CENTERBYEN ANTAL BORGERE DÆKNINGSGRAD DAGLIGVARER DÆKNINGS- GRAD I ALT BUTIKKER I ALT SERVICE- FUNKTIONER I ALT AREAL % 69% M 2 / Assentoft bymidte. VOLKMØLLEVEJ STOREGADE SUPER BRUGSEN ASSENTOFT BYMIDTE KIWI

63 63 I dag er der en god forsyning med dagligvarer i Assentoft, men byen udvikles med nye boliger og tilfl yttere. Umiddelbart vil nye butikker i Assentoft konkurrere med de eksisterende butikker i bymidten, men det er sandsynligt, at nye funktioner under ét vil give byen et løft. Som nævnt er der en risiko for, at omsætningen i de eksisterende butikker vil falde på grund af den det faldende kundefl ow langs Gl. Grenåvej. Med henblik på detailhandlens muligheder og nærheden til lokal dagligvareforsyning kan det overvejes at etablere et nyt lokalcenter i den centrale eller østlige del af Assentoft og på sigt fl ytte butikker og andre funktioner til bedre og mere centrale placeringer i byen, så fl ere borgere får kortere afstande til funktionerne. LANGÅ Langå ligger i den sydøstlige del af Randers Kommune med ca km til både Randers, Bjerringbro og Hadsten. Afstanden til de større byer betyder, at Langå har en god dagligvareforsyning med to discountbutikker, bager, vinhandler mv. foruden nogle få udvalgsvarebutikker. Bymidten i Langå ligger langs den centrale handelsgade, Bredgade, og strækker sig fra Fakta og Rema 1000 i nord til stationen i syd. For fl ere år siden lukkede en dagligvarebutik længere nordpå ved Ulstrupvej, men området er stadig udlagt til centerområde. Det er ikke sandsynligt, at der er interesse for ny detailhandel her, og det kan overvejes at fjerne området fra centerstrukturen. LANGÅ OPLANDET CENTERBYEN ANTAL BORGERE DÆKNINGSGRAD DAGLIGVARER DÆKNINGS- GRAD I ALT BUTIKKER I ALT SERVICE- FUNKTIONER I ALT AREAL % 84% M 2 / Langå bymidte. ULSTRUPVEJ REMA 1000 FAKTA LANGÅ BYMIDTE MARKEDSGADE VÆTHVEJ BREDGADE LANGÅ STATION

64 64 Dækningsgraden i Langå indikerer, at byen har et opland, der strækker sig ud over det lokale opland. Langås udbud passer godt til byens størrelse. Yderligere dagligvarebutikker i Langå vurderes at ville konkurrere med de eksisterende butikker i bymidten særligt hvis de placeres uden for den eksisterende bymidte. I foråret 2014 bevilligede Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og Randers Kommune ca. 16,5 mio. kr. til by- og områdefornyelse i Langå, herunder forskønnelse af den centrale butiksgade, Bredgade i samarbejde med borgerne. Det anbefales at styrke bymidten ved at koncentrere fl ere funktioner centralt ved Bredgade omkring Fakta og Rema Det største kundefl ow er ved parkeringspladserne ved de to dagligvarebutikker, som er byens mest aktive område. SPENTRUP Spentrup ligger ca. 10 km nord for Randers. Byens butikker ligger koncentreret ved centret ved Stationsvej og Birke Allé, og er synlige for den gennemkørende trafi k til Spentrup. Det vil sandsynligvis også være her, hvor interessen for ny detailhandel er størst. Der er balance mellem Spentrup-borgernes forbrug og dagligvarebutikkernes omsætning. Det kan overvejes, om der kan opnås en større koncentration af detailhandlen ved at indskrænke bymidten, så dele af den nordvestlige bydel sløjfes. SPENTRUP OPLANDET CENTERBYEN ANTAL BORGERE DÆKNINGSGRAD DAGLIGVARER DÆKNINGS- GRAD I ALT BUTIKKER I ALT SERVICE- FUNKTIONER I ALT AREAL % 58% M 2 / Spentrup bymidte BIRKE ALLÉ STATIONSVEJ SPENTRUP BYMIDTE FAKTA SUPER BRUGSEN

65 65 CENTERBYERNE OG DETAILHANDELSUDBYGNING I RANDERS Detailhandlen i Assentoft, Langå og Spentrup er karakteriseret ved dagligvarehandel. Langå har som den eneste af de tre centerbyer både udvalgsvarehandel og fl ere servicefunktioner. De korte afstande fra Assentoft og Spentrup til Randers betyder, at byerne reelt fungerer som forstæder på niveau med Romalt, Over Hornbæk og Dronningborg. Langå ligger ca. 15 km fra både Randers, Bjerringbro og Hadsten og har dermed et større lokalt opland end Assentoft og Spentrup. Det betyder også, at udviklingen af detailhandlen i Randers stort set ikke påvirker Langå. Detailhandlen i Langå har en lokal karakter, som passer til byens størrelse og placering. Hvis der placeres en dagligvarebutik i udkanten af Langå vil det sandsynligvis få konsekvenser for bymidtens detailhandel. Omfanget afhænger af den konkrete placering og det enkelte projekt. Assentoft har kun dagligvarebutikker. De to største er Super Brugsen og Kiwi. Med åbningen af Det nordlige Hængsel er det sandsynligt, at antallet af bilister på Gl. Grenåvej gennem Assentoft vil falde yderligere. Det kan påvirke dagligvarebutikkerne, der mister nogle af de forbikørende kunder. Butikkerne i Assentoft har en lokal karakter, der ikke er så påvirkelig over for udviklingen i de øvrige dele af Randers. Spentrup har ligesom Assentoft stort set kun dagligvarebutikker, der passer godt til byens størrelse. Med et supermarked og en discountbutik placeret sammen og med et godt lokalt grundlag er det vanskeligt at forestille sig en situation, der kan påvirke detailhandlen i Spentrup. Generelt er der lukket fl ere supermarkeder i Randers Kommune de seneste år, og der er kommet mange nye discountbutikker til. Spentrup og Assentoft er de eneste tilbageværende byer i kommunen, der har en Super Brugsen.

66 66 ANALYSE: EFFEKTER VED NYE DAGLIGVAREBUTIKKER VED INDFALDSVEJENE TIL RANDERS BY Nærhed til til dagligvarebutikker er et vigtigt bosætningsparameter. Med nye dagligvarebutikker ved indfaldsvejene får borgerne kortere afstand til de lokale butikker. Hvis butikkerne etableres inden for en kort tidshorisont, vil omsætningen blive hentet fra de eksisterende butikker i og omkring Randers. Randers by har en decentral dagligvarestruktur med mange dagligvarebutikker nær boligområderne og ved trafi kale knudepunkter. En yderligere decentralisering med fl ere dagligvarebutikker langs indfaldsvejene til Randers by kan på den ene side betyde, at borgerne får endnu tættere til et større dagligvareudbud. På den anden side kan udviklingen betyde en omsætningsreduktion for de eksisterende butikker, herunder butikkerne i centerbyerne uden for Randers. Det følgende indeholder generelle beskrivelser og konsekvensvurderinger ved etablering af dagligvarebutikker på m 2 på 7 udvalgte placeringer ved indfaldsvejene til Randers. Der er taget udgangspunkt i 5 placeringer nord for Randers og 2 placeringer syd for byen. Det skal understreges, at der ikke er konkrete butiksplaceringer i spil, at konsekvenserne er et udtryk for gennerelle betragtninger på effekterne ved nye dagligvarebutikker ved indfaldsvejene og at befolkningsudviklingen på sigt kan reducere påvirkningen på de eksisterende butikker. Baseret på omsætningen i de eksisterende dagligvarebutikker, borgernes forbrug på dagligvarer og de trafi kale placeringer vurderes de følgende butikker at opnå en årlig omsætning på i størrelsesordenen mio. kr. inkl. moms målt i 2014-kroner. Omsætningen afhænger særligt af den konkrete placering og af det endelige butikskoncept. Det forudsættes, at butikkerne etableres inden for en kort tidshorisont, og at omsætningen derfor vil blive hentet fra de eksisterende butikker i og omkring Randers by. Erfaringer viser, at dagligvarer i høj grad bliver handlet i de nærmeste butikker. Derfor er det også de nærmeste butikker, der bliver mest påvirket af nye dagligvarebutikker. Skemaerne viser vurderingerne af effekterne ved de enkelte placeringer. HELSTED Helsted er underforsynet med dagligvarer. Som analysen viser, er det muligt, at der kan der kan etableres en ny dagligvarebutik ved Nordskellet eller et andet sted på Hobrovej. Området er kendetegnet ved nærhed til motorvejen, E45, placeringen nær et stort boligområde og en god trafi kal beliggenhed. En ny dagligvarebutik på m 2 vurderes at kunne opnå en årlig omsætning på i størrelsesordenen 40 mio. kr. i 2014-kroner. Omsætningen vil dels blive hentet fra den eksisterende dagligvarebutik ved Oust Møllevej, de eksisterende butikker omkring Ydervang og delvist også fra den lokale butik i Asferg. Discountbutikken ved Oust Møllevej vil sandsynligvis være den butik, der vil blive mest konkurrenceudsat fra en ny butik ved Hobrovej. En grov vurdering er, at i størrelsesordenen % af omsætningen i den nye butik vil blive hentet fra butikken ved Oust Møllevej svarende til ca mio. kr. pr. år. Effekten for den eksisterende butik vil sandsynligvis være betydelig. De næstnærmeste butikker ligger ved Ydervang og Ringboulevarden. En grov vurdering er, at i størrelsesordenen 25 % vil blive hentet fra Føtex og discountbutikkerne ved

67 67 ASFERG SPENTRUP 5 KM 5 KM 8 KM HARRIDSLEV ØSTER BJERREGRAV 5 KM NY BUTIK HOBROVEJ NY BUTIK MARIAGERVEJ NY BUTIK HADSUNDVEJ 3 KM NY BUTIK UDBYHØJVEJ 5 KM NY BUTIK VIBORGVEJ / 5 mulige placeringer til nye dagligvarebutikker langs indfaldsvejene i den nordlige del af Randers. Ydervang og Ringboulevarden svarende til ca. 10 mio. kr. pr. år. Med en årlig dagligvareomsætning på i størrelsesordenen 200 mio. kr. pr. år vil området sandsynligvis ikke mærkes så meget til konkurrencen fra den nye butik. Der er ca. 8 km og ca. 10 min. kørsel fra området ved Hobrovej og Nordskellet til Asferg. Afstanden og tiden betyder, at omkring 5-10 % eller ca. 2-4 mio. kr. pr. år forventes at blive hentet fra butikken i Asferg. Konsekvenserne for butikken i Asferg vil være forholdsvis store på grund af den relativt lave omsætning i den lokale brugs. På samme måde forventes ca % af blive hentet fra den lokale brugs i Øster Bjerregrav svarende til ca. 2-4 mio. kr. pr. år. De øvrige ca mio. kr. pr. år vurderes at blive hentet fra øvrige butikker i Randers by. På grund af afstanden til bymidten og øvrige centerområder vurderes effekterne for de øvrige dele af Randers af være begrænset. VIBORGVEJ På samme måde som butikken i Helsted, vil en ny butik ved Viborgvej sandsynligvis opnå en årlig omsætning på i størrelsesordenen 40 mio. kr. Omsætningen til den nye butik vil først og fremmest blive hentet fra den eksisterende butik på Viborgvej, og delvist fra butikkerne nær Randers Banegård, bydelscentret ved Langgade og butikken ved Oust Møllevej. Også den lokale butik i Øster Bjerregrav vurderes at blive påvirket.

68 68 Infrastrukturen med Viborgvej som den overordnede vej betyder, at der kun vil være ca. 5 min. i bil mellem Øster Bjerregrav og den nye butik ved Viborgvej. Den største påvirkning vil være for den nærmeste discountbutik på Viborgvej. Der er ikke så stor omsætning at hente fra den nærmeste butik, men det vurderes, at ca. 25 % vil blive hentet fra den nærmeste butik svarende til en årlig omsætning på ca. 10 mio. kr. Den næststørste påvirkning vil sandsynligvis være fra de eksisterende discountbutikker ved hhv. banegården, Oust Møllevej og ved bydelscentret ved Langgade. Det vurderes, at yderligere ca. 50 % af omsætningen i den nye butik svarende til 20 mio. kr. pr. år vil blive hentet fra øvrige butikker i lokalområdet. Som nævnt vurderes også den lokale butik i Øster Bjerregrav at blive påvirket af en ny butik ved Viborgvej. I størrelsesordenen % af omsætningen i den nye butik ved Viborgvej vurderes at blive hentet fra butikken i Øster Bjerregrav svarende til ca. 4-8 mio. kr. pr. år. En årlig omsætningsreduktion på mere end få mio. kr. vil påvirke butikken i Øster Bjerregrad betydeligt. De øvrige ca % af omsætningen i den nye butik svarende til op til ca. 5 mio. kr. pr. år vurderes at blive hentet fra øvrige butikker i Randers by. På grund af afstanden til bymidten og øvrige centerområder vurderes effekterne for de øvrige dele af Randers af være begrænset. MARIAGERVEJ/NORD FOR RINGBOULEVARDEN En ny enkeltstående butik på m 2 ved Mariagervej nord for Ringboulevarden vil sandsynligvis kunne opnå en årlig omsætning på i størrelsesordenen 40 mio. kr. Omsætningen vurderes hovedsageligt at blive hentet fra butikkerne ved Ydervang, butikkerne ved Mariagervej samt fra butikker i Spentrup. Den største del af omsætningen, i størrelsesordenen %, vil sandsynligvis blive hentet fra de nærmeste butikker ved Ydervang. En omsætningsreduktion på mio. kr. pr. år i Føtex og de øvrige discountbutikker i området omkring Ydervang svarer til en reduktion på 5-10 %. De næstnærmeste butikker ligger ved Mariagervej og Nørre Boulevard ca. 2-3 km mod syd. Det vurderes, at ca. 25 % af omsætningen eller ca. 10 mio. kr. pr. år vil blive hentet fra de 4 discountbutikker. Det svarer til en omsætningsreduktion på ca %. Butikkerne i Spentrup ligger i den sydlige del af byen, og det er sandsynligt, at en del af omsætningen i en ny butik i den nordlige del af Mariagervej vil hentes fra butikkerne i Spentrup. Det vurderes, at ca. 10 % af omsætningen eller ca. 5 mio. kr. pr. år hentes fra dagligvarebutikkerne i Spentrup. De øvrige ca mio. kr. pr. år vurdres at blive hentet fra øvrige butikker i Randers by. Effekterne for bymidten og de øvrige dele af Randers vurderes at være begrænset på grund af afstandene til de øvrige centerområder. HADSUNDVEJ/NORD FOR RINGBOULEVARDEN En ny enkeltstående butik på m 2 ved Hadsundvej nord for Ringboulevarden vil sandsynligvis kunne opnå en årlig omsætning på i størrelsesordenen 40 mio. kr. Omsætningen vurderes hovedsageligt at blive hentet fra butikkerne ved Ydervang og Ringboulevarden, fra butikkerne ved Glarbergvej samt fra butikker i Spentrup. De nærmeste butikker vil være Føtex ved Ydervang og de øvrige discountbutikker ved den nordlige del af Ringboulevarden. Det vurderes, at ca. 50 % af omsætningen i en ny butik ved Hadsundvej vil blive hentet fra de nærmeste butikker svarende til ca. 20 mio. kr. pr. år. Butikkerne ved Glarbergvej vil ligge under 1 km fra den nye butik, og med en synlig og trafi kal placering vil den nye butik sandsynligvis påvirke de mindre og lokalt orienteret

69 69 butikker ved Glarbergvej. Det vurderes, at ca % af omsætningen eller ca mio. kr. pr. år vil blive hentet fra de få butikker ved Glarbergvej, hvilket vil være en betydelig påvirkning. Yderligere ca. 20 % eller ca. 10 mio. kr. pr. år vurderes at blive hentet fra butikkerne i Spentrup, der ligger ca. 5 km mod nord. Med kun få min. kørsel fra Spentrup vil den nye butik være en direkte konkurrent til de to dagligvarebutikker i Spentrup. Konsekvenserne vil være mærkbare. De øvrige ca mio. kr. pr. år vurderes at blive hentet fra øvrige butikker i Randers by. Effekterne for bymidten og de øvrige dele af Randers vurderes at være begrænset på grund af afstandene til de øvrige centerområder. NY DAGLIGVAREBUTIK VED HELSTED/HOBROVEJ KONSEKVENS OUST MØLLEVEJ YDERVANG OG RINGBOULEVARDEN ASFERG OG ØSTER BJERREGRAV BYMIDTE OG ØVRIGE RANDERS OMSÆTNINGS- REDUKTION MIO. KR. CA. 10 MIO. KR. 4-8 MIO. KR MIO. KR. EFFEKT BETYDELIG MIDDEL BETYDELIG LAV NY DAGLIGVAREBUTIK VED VIBORGVEJ KONSEKVENS VIBORGVEJ OUST MØLLEVEJ, BANEGÅRDEN, LANGGADE ØSTER BJERREGRAV BYMIDTE OG ØVRIGE RANDERS OMSÆTNINGS- REDUKTION CA. 10 MIO. KR. CA. 20 MIO. KR. 4-8 MIO. KR MIO. KR. EFFEKT BETYDELIG MIDDEL BETYDELIG LAV NY DAGLIGVAREBUTIK VED MARIAGERVEJ KONSEKVENS YDERVANG OG RINGBOULEVARDEN MARIAGERVEJ SPENTRUP BYMIDTE OG ØVRIGE RANDERS OMSÆTNINGS- REDUKTION MIO. KR. CA. 10 MIO. KR. 4-8 MIO. KR MIO. KR. EFFEKT MIDDEL MIDDEL MIDDEL LAV NY DAGLIGVAREBUTIK VED HADSUNDVEJ KONSEKVENS YDERVANG OG RINGBOULEVARDEN GLARBERGVEJ SPENTRUP BYMIDTE OG ØVRIGE RAND- ERS OMSÆTNINGS- REDUKTION CA. 20 MIO. KR. 4-8 MIO. KR. CA. 10 MIO. KR MIO. KR. EFFEKT MIDDEL BETYDELIG BETYDELIG LAV NY DAGLIGVAREBUTIK ØST FOR DRONNINGBORG KONSEKVENS DRONNINGBORG HARRIDSLEV BYMIDTE OG ØVRIGE RANDERS OMSÆTNINGS- REDUKTION CA. 20 MIO. KR. CA. 10 MIO. KR MIO. KR. EFFEKT BETYDELIG BETYDELIG LAV/MIDDEL

70 70 UDBYHØJVEJ/ØST FOR DRONNINGBORG Der er et forbrugsgrundlag til en ny dagligvarebutik øst for Dronningborg. Butikken forventes at få en årlig omsætning på i størrelsesordenen 40 mio. kr. Borgerne i området vurderes i dag at handle i bydelscentret i Dronningborg og i Harridslev. Det er derfor også de områder, der vurderes at blive påvirket mest af en ny butik øst for Dronningborg. De nærmeste butikker vil være dagligvarebutikkerne i Dronningborg. Det vurderes, at ca. 50 % af omsætningen svarende til ca. 20 mio. kr. pr. år vil blive hentet fra butikkerne i Dronningborg. Der er kun to store dagligvarebutikker og få mindre specialbutikker i Dronningborg, så påvirkningen vil være betydelig. De næstnærmeste butikker ligger i Harridslev ca. 3 km nordøst for en evt. ny butik. Det vurderes, at i størrelsesordenen 25 % eller ca. 10 mio. kr. af omsætningen i den nye butik vil blive hentet fra butikker i Harridslev. Med det begrænset butiksudbud vil der være tale om en betyelig reduktion i omsætningen i Harridslev. Effekterne for Randers bymidte og de øvrige dele af Randers er vanskelige at vurdere, da borgerne formodes at lægge penge i både butikker ved Nørre Boulevard, bymidten og Paderup. Derfor vurderes ca mio. kr. pr. år at blive hentet fra øvrige butikker i Randers by. Effekterne for bymidten og de øvrige dele af Randers vurderes at være lav eller begrænset afhængig af den nye butiks styrke og konkrete placering. ÅRHUSVEJ/MELLEM HAMMELVEJ OG E45 Analysen af butikker og oplande viste, at et område syd for Vorup har forholdvis langt til den daglige forsyning med dagligvarer. Derfor kan det overvejes at planlægge for en ny butik på Århusvej mellem Hammelvej og motorvejen, E45. En butik på m 2 forventes at opnå en årlig omsætning på i størrelsesordenen 40 mio. kr. De nærmeste butiksområder er Vorup, Kristrup og Paderup. Selvom Stevnstrup kun ligger ca. 6 km vest for en evt. ny butik ved Århusvej er det ikke sandsynligt, at den lokale brugs i Stevnstrup vil mærke til yderligere butikker syd for Randers. Infrastrukturen betyder, at borgere i Stevnstrup har kortere afstande til Over Hornbæk eller den nordlige del af Vorup end til området nord for Paderup. En ny butik ved Århusvej mellem Hammelvej og E45 vil få ca. 1-2 km til tilsvarende butikker i både i Vorup, Kristrup og Paderup. Derfor vurderes det, at butikken vil hente ca. 30 % af omsætningen svarende til ca mio. kr. pr. år fra hvert af de tre områder. For Vorup og Kristrup vil betydningen være mærkbar og svare til en omsætningsreduktion på i størrelsesordenen 10 %. Betydningen for butikkerne i Paderup vil være lav på grund af det store butiksudbud og den høje omsætning. De øvrige ca mio. kr. pr. år vurderes at blive hentet fra øvrige butikker i Randers by. Effekterne for bymidten og de øvrige dele af Randers vurderes at være begrænset på grund af afstandene til de øvrige centerområder. GRENÅVEJ/ØST FOR HAMMELVEJ Analysen viste også et område sydøst for Kristrup, hvor borgerne har mere end 1 km til nærmeste store dagligvarebutik. En butik på m 2 på Grenåvej forventes at opnå en årlig omsætning på i størrelsesordenen 40 mio. kr. De nærmeste butikker vil være dagligvarebutikkerne i Kristrup. Det forventes, at i størrelsesordenen % af omsætningen i den nye butik svarende til ca mio. kr. pr. år vil blive hentet fra butikker i Kristrup. Det vil svare til en reduktion i omsætningen på ca. 10 %. Butikken vil også komme til at ligge ca. 1-2 km fra bydelscentret i Romalt. Derfor forventes ca % af omsætningen eller ca mio. kr. pr. år at blive hentet fra Romalt. Det vil være en betydelig reduktion, da der kun er én stor dagligvarebutik i Romalt.

71 71 Med placeringen på Grenåvej er det også sandsynligt, at butikkerne i Assentoft vil blive påvirket. Der er ca. 5 km til butikkerne i Assentoft. Det vurderes, at den nye butik vil hente i størrelsesordenen % af omsætningen fra butikkerne i Assentoft svarende til en reduktion på ca mio. kr. pr. år. De øvrige ca mio. kr. pr. år vurderes at blive hentet fra øvrige butikker i Randers by, herunder fra Paderup og Vorup. Effekterne for bymidten og de øvrige dele af Randers vurderes at være begrænset på grund af afstandene og indkøbsmulighederne i den sydlige del af Randers. NY DAGLIGVAREBUTIK VED ÅRHUSVEJ KONSEKVENS VORUP KRISTRUP PADERUP BYMIDTE OG ØVRIGE RANDERS OMSÆTNINGS- REDUKTION MIO. KR MIO. KR MIO. KR MIO. KR. EFFEKT MIDDEL MIDDEL LAV LAV NY DAGLIGVAREBUTIK VED GL. GRENÅVEJ KONSEKVENS KRISTRUP ROMALT ASSENTOFT BYMIDTE OG ØVRIGE RANDERS OMSÆTNINGS- REDUKTION MIO. KR MIO. KR. 4-8 MIO. KR MIO. KR. EFFEKT MIDDEL BETYDELIG MIDDEL LAV / 2 mulige placeringer til nye dagligvarebutikker langs indfaldsvejene i den sydlige del af Randers. NY BUTIK GL. GRENÅVEJ NY BUTIK ÅRHUSVEJ 4 KM ASSENTOFT STEVNSTRUP 6 KM

72 72 ANALYSE: OMRÅDER TIL SÆRLIGT PLADSKRÆVENDE VAREGRUPPER Butikker med særligt pladskrævende varegrupper spiller en vigtig rolle i detailhandlen i Randers Kommune. Med knap m 2 udgør bilforhandlere, byggemarkeder, planteskoler mv. ca. 30 % af det samlede butiksareal i kommunen. Det anbefales at fastholde de gode muligheder for at etablere butikker med pladskrævende varer, at samle dem i større klynger og at muliggøre andre erhvervstyper i nogle af områderne. ANTAL, AREAL OG OMSÆTNING I Randers Kommune er der ca. 40 butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper svarende til ca. 10 % af alle butikker i kommunen. Stort set alle butikkerne med særligt pladskrævede varer ligger i og omkring Randers by. Under 5 butikker med de særligt pladskrævende varer ligger uden for Randers, herunder XL Byg i Øster Tørslev og få bilforhandlere i de mindre byer. Knap 30 af de ca. 40 butikker med særligt pladskrævende varegrupper er bilforhandlere svarende til ca. 75 % af alle butikker med særligt pladskrævende varegrupper. Knap 10 af bilforhandlerne ligger langs Grenåvej i den sydøstlige del af Randers. Det samlede areal af bilforhandlerne er knap m 2 svarende til ca. 10 % af det samlede butiksareal i Randers Kommune. Omsætningen for bilforhandlerne er ikke opgjort. Det skylde dels, at handel med biler er pålagt store afgifter, indeholder tilbagekøb af brugte biler og at der er fl ere forskellige modeller for enten detailhandel, engros eller erhvervsbil med mulighed for at anvende den privat. Hvis omsætningen fra bilforhandlerne alligevel var medtaget, ville det skævvride billedet på detailhandlen i Randers Kommune. Knap 10 butikker af de ca. 40 butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, er byggemarkeder. Det svarer til, at ca. 25 % af butikkerne med pladskrævende varer er byggemarkeder. Det samlede areal for byggemarkederne er opgjort til ca m 2 svarende til ca. 15 % af det samlede areal i Randers Kommune. Tilsammen omsatte byggemarkederne for knap 400 mio. kr. i Den nye Jem&Fix ved Ydervang er medtaget i opgørelserne over både antal og areal, da butikken netop var åbnet ved butiksbesigtigelsen. Butikken havde ingen omsætning i Bauhaus ved Juventusvej i Paderup er et af landets største byggemarkeder med et samlet areal på ca m 2 og har en stor oplandseffekt. De nærmeste Bauhaus-byggemarkeder er i Tilst og Viby ved Aarhus og i Aalborg. Omsætningen i byggemarkederne er i rapporten behandlet som øvrige udvalgsvarer, da en stor del af omsætningen i byggemarkederne er boligudstyr, haveartikler mv. De øvrige få butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegruppe, er planteskoler, forhandler af trailere mv. De øvrige butikker med særligt pladskrævende varegrupper har et samlet areal på ca m 2 svarende til ca. 5 % af det samlede butiksareal i Randers Kommune. På grund af diskretionshensyn kan omsætningen ikke oplyses for den type butikker. Den samlede omsætning for de øvrige butikker var i 2014 under 100 mio. kr. RESTRUMMELIGHED Den samlede opgørelse af arealer og restrummelighed viser, at den samlede restrummelig i områderne udlagt til butikker med særligt pladskrævende varegrupper er på ca m 2. Hvis hele rummeligheden blev udnyttet ville det svare til, at butiksarealet i Randers Kommune ville være knap 50 % større end i dag. I 8 af områderne, der er

73 73 udlagt til butikker med særligt pladskrævende varegrupper, er der en restrummelighed på m 2. I yderligere 8 områder er der en restrummelighed på m 2. Kun i området ved Juventusvej, hvor Bauhaus ligger, er der stort set ingen rummelighed tilbage. Opgørelsen viser, at der er mange muligheder for at etablere butikker med særligt pladskrævende varegrupper. BETYDNING AF BUTIKKER MED SÆRLIGT PLADSKRÆVENDE VAREGRUPPER Med butikker som Bauhaus, Plantorama, ca. 30 bilforhandlere mv. har Randers et bredt udvalg af butikker med særligt pladskrævende varegrupper, der tiltrækker kunder fra et stort opland. Med et samlet areal på knap m 2 og en årlig omsætning på mio. kr. ekskl. bilforhandlerne har de store butikker med særligtpladskrævende varegrupper en vigtig rolle for detailhandlen. Områder med de særligt pladskrævende varegrupper kan overodnet opdeles i fi re kategorier. Den sydlige del af Randers har den største koncentration af butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. De fem områder i den sydlige del af Randers har tilsammen det største areal, den største omsætning og den største restrummelighed. Den nordlige del af Randers ved Ydervang har den næststørste koncentration af butikker med særligt pladskrævende varegrupper. Området har en rolle som et mindre aflastningsområde i den nordlige del af Randers. Den vestlige del af Randers omfatter et nyt område til bl.a. særligt pladskrævende varegrupper ved Viborgvej og Thomas Edisons Vej. Området er ikke fuldt udbygget og har karakter af et nyt motorvejsnært erhvervsområde. Den centrale del af Randers har få områder udlagt til butikker med særligt pladskrævende varegrupper. Det kan overvejes, om områderne bedre kan anvendes til byudvikling frem for bilforhandlere mv. som typisk ønsker en bedre trafikal placering. De øvrige mindre byer i kommunen har også mindre områder udlagt til butikker med særligt pladskrævende varegrupper. Det er kun få af de mindre byer, der reelt har denne type butikker. Mulighederne betyder, at lokale erhvervsdrivende har mulighed for at etablere bilforhandler, mindre byggemarkeder, planteskole mv.

74 74 ANBEFALINGER TIL DETAIL- HANDLENS UDVIKLING: BYMIDTEN OG PADERUP Detailhandlen i Randers Kommune har potentiale til at udvikles i en retning, der får endnu fl ere kunder til at handle i bymidten, i Paderup og i de lokale butikker nær boligområderne. Det kræver både en aktiv fysisk planlægning, samarbejde med detailhandlens parter og planlægning ud fra kundens behov og ønsker. Randers Kommune er kendetegnet af Randers som den dominerende hovedby, hvor stort set alle udvalgsvarebutikkerne ligger. Randers er opdelt i bymidten med de mange specialbutikker og et meget stort udvalg af andre servicefunktioner end butikker samt Paderup med storcentret og de mange store udvalgsvarebutikker. I Randers by ligger 14 bydelscentre, der har hver deres styrker og udfordringer. I de øvrige dele af kommunen ligger de 3 centerbyer, Assentoft, Langå og Spentrup, der er kendetegnet ved et lokalt butiksudbud. De øvrige mindre byer har kun lokale dagligvarebutikker. Der er stor forskel på potentialet for detailhandlens udvikling i de forskellige handelsområder i Randers Kommune. Generelt anbefales det at forstærke den igangværende udvikling, hvor: Randers bymidte udvikles mod en endnu højere grad af spændende servicefunktioner, klynger af selvstændige butikker med unikke produkter af høj kvalitet og et spændende bymiljø. Paderup udvikles mod et attraktivt butiksområde med flere store butikker, høj biltilgængelighed og et effektivt handelsmiljø. RANDERS BYMIDTE SPÆNDENDE BYMILJØ, UNIKKE BUTIKKER OG ET BREDT SERVICEUDBUD 1. TILGÆNGELIGHED TIL BUTIKSMILJØET Kunderne bliver mere mobile og er i højere grad villige til at køre efter det rigtige udbud. Derfor vil kunderne fremover også fokuserer endnu mere på tilgængeligheden til bymidten og adgangen til butikkerne. Kunder i bil spiller en hovedrolle, men også kunder der ankommer til bymidten med cykel, gang eller kollektive trafi k spiller en væsentlig rolle for ankomsten til bymidten. Tilgængeligheden til butiksmiljøet er vigtig for alle trafi karter. I Randers består den indre by af mange mindre gader, gågader, sivegader og større ringgader. For at opnå en god tilgængelighed og en klar trafi kal rollefordeling i bymidten anbefales det at styrke ankomsten med bil til de centrale p-pladser. Byens butikker og øvrige byliv skal vise sig med det samme, når kunden ankommer til parkeringsområderne. Det er også vigtigt, at kunden er sikker på, at der er en fri p-plads, og at skiltningen til p-pladserne er god og tydelig. Det anbefales også at etablere gode og centrale cykelparkeringsforhold nær butikslivet. For at styrke tilgængeligheden til butiksmiljøet anbefales det også at give gågadeområdet et serviceeftersyn med fokus på at optimere rammerne for detailhandlen og servicefunktionerne. Bymidtens butikker ligger på gader med ensrettet kørsel for biler i gågaderne, på sivegader med parkering i siden mv. For at skabe en klar opdeling og for at give fodgængerne, butikslivet og servicefunktionerne de bedste præmisser anbefales det at skabe en mere klar rollefordeling mellem områder for biler, områder for fodgængere og områder for alle trafi karter ligesom det er foreslået i Vision 2021.

75 75 2. KONCENTRERE DETAILHANDLEN OG UDVIKLE DE STÆRKE ANKERPUNKTER Samling af butikker og bylivsfunktioner centralt i byen giver visuel og fysisk sammenhæng til glæde for kunderne og butikkerne. I Randers bymidte udgøres den centrale del af bymidten af ankerpunkterne ved fi rkanten med de stærke handelsgader, Føtex ved Dytmærsken og butiksområdet ved Slotsgade og Østervold. Det anbefales, at: Koncentrere detailhandlen og byfunktionerne helt centralt i byen. Det kan gøres ved at flytte funktionerne endnu mere sammen i det centrale område. Det er vigtigt at udvikle bymidten indefra og ud. Udvikling af Slotscentret kan potentielt blive et godt eksempel på en udvikling mod en mere koncentreret bymidte. Udvikle områderne ved ankerpunkterne som spændende og attraktive ankomstpunkter. Eksempelvis kan pladsen fra Føtex og busterminalen til gågadeområdet gøres mere indbydende interessant for kunderne og attraktiv for butikkerne. Med Thors Bakke med biograf, sundhedscenter, detailhandel mv. har Randers bymidte fået endnu et tyngdepunkt. Fra den centrale p-plads ved Nordregrave er det nemt at komme til både Thors Bakke og butiksmiljøet ved Rådhusstræde. Det anbefales at fokusere på området mellem den centrale p-plads ved Nordregrave til butiksområdet ved Rådhusstræde. Med en større koncentration af handels- og servicefunktioner her er der mulighed for at øge fodgængerflowet til glæde for de eksisterende butikker og servicefunktioner. 3. UDVIKLING AF BOLIGER I BYMIDTEN Boliger i bymidten er med til at understøtte efterspørgslen i butikkerne. Det kan afdækkes, hvilken efterspørgsel der er på boliger i bymidten. Det kan f.eks. gøres ved kontakt til ejendomsmæglere, boligselskaber, ældresagens lokalafdeling mv. Behovet for boligudbygning kan underbygges med kommunens befolkningsprognose, flytteanalyser mv. Mulige investorer kan med fordel identificeres. Investorer kan både være private grundejere i bymidten, almene boligselskaber eller byggefællesskaber, hvor kommende beboere i fællesskab køber en grund og med relevant bistand får tegnet den kommende beboelsesejendom. Simple investeringsbudgetter kan vise, hvilke boliger der kan udvikles på markedsvilkår og af hvilke aktører. 4. UDVIKLING AF OFFENTLIGE PUBLIKUMSFUNKTIONER Offentlige publikumsfunktioner kan udgøre en attraktionsværdi, og med et kundefl ow til og fra området skaber de også muligheder for detailhandlen. Det anbefales derfor at undersøge mulighederne for at etablere flere offentlige publikumsfunktioner centralt i Randers. Thors Bakke er et godt eksempel på, hvordan offentlige funktioner som et sundhedshus kan indpasses i bymidten. Undersøgelser fra andre byer viser, at årsagen til at besøge bymidten i ca. 15 % af tilfældene er en tur til lægen, apoteket, fysioterapeuten eller andre sundhedsrelaterede funktioner. Et andet eksempel er Randers Bibliotek, der ligger sammen med Randers Kunstmuseum. Området tiltrækker mange fodgængere, hvor flere kombinerer besøget med en tur i handelsgaderne. Jobcentre, uddannelsesinstitutioner og kulturhuse er eksempler på offentlige publikumsfunktioner, der er etableret central i andre byer for at skabe et øget kundeflow til byens butikker.

76 76 5. UDVIKLING AF DAGLIGVAREUDBUDDET I BYMIDTEN Alle de større byer i Randers Kommune har egen dagligvareforsyning, og fl ere har både supermarked og en discountbutik. Bydelene i Randers er som udgangspunkt også godt forsynet med dagligvarebutikker. Bymidten er et af de områder i kommunen, der er dårligst forsynet med dagligvarer. Føtex og Fakta ligger ved busterminalen, og Netto ligger i den østlige del af bymidten uden reel sammenhæng til det øvrige handelsmiljø. Dagligvarebutikker skaber et stort dagligt kundefl ow og er med til at styrke bymidtens bosætningskvaliteter. Det anbefales derfor at undersøge mulighederne for at etablere endnu en dagligvarebutik i bymidten med tæt sammenhæng til det eksisterende handelsmiljø. Udpege attraktive placeringer i bymidten kan være med til at fremme mulighederne. 6. PLANLÆG FOR AKTIVE BYMIDTER Bymidten er mere end butikker. Aktive pladser på centrale steder er med til at skabe bylivet. I større byer som Randers er restaurationer, sundhedstilbud mv. også med til at skabe liv og attraktion. Randers har fået en central og aktiv plads i form af Østervold. Den store plads ved Østervold kan have flere formål og kan eksempelvis udvides med legeplads, boldbaner, petanque-baner, opholdsarealer med bænke mv. Det er vigtigt at tænke aktiviteterne sammen med butikkerne og parkeringspladserne, så der skabes et synligt byliv centralt i byen. Med midlertidige overdækninger kan der eksempelvis indrettes en plads til mindre koncerter, udeservering, torvehandel mv. om sommeren og til skøjtebane mv. om vinteren. 7. SAMARBEJDE MED HANDELSTANDSFORENINGERNE Et godt samarbejde mellem kommunen, handelstandsforeningerne, investorerne og kunderne er nødvendigt for at skabe de bedste rammer for detailhandlen. Det anbefales at indgå i en konstruktiv dialog om detailhandlens behov og potentialer. Det er afgørende, at detailhandlen driver indsatsen. Det kan eksempelvis være afholdelse af lokale madmarkeder eller andre events, markedsføring af byens potentialer i forhold til nye tilflyttere eller alternative anvendelser af de tomme butikslokaler. Der kan også etableres en aktiv dialog med butiksejerne og andre investorer om eksempelvis mulige renoverings- eller omdannelsesprojekter, potentialerne ved at udleje butikslokaler til andre formål og lejeniveauet i det hele taget. 8. FÅ FLERE BUTIKKER MED EN HØJ ATTRAKTION Kunderne er villige til at køre efter de bedste butikker. Derfor anbefales det både at øge attraktiviteten af de eksisterende butikker og at tiltrække nye og attraktive butikker. Randers bymidte har en høj andel af selvstændige butikker, hvilket vidner om, at der er gode muligheder for butiksiværksættere i Randers. På den anden side betyder Randers Storcenter, at kædernes foretrukne placering er enten på de absolut bedste placeringer i Randers bymidte eller ved Randers Storcenter. Attraktive butikker kan tiltrækkes ved at skabe de bedste lokaler med den rette størrelse og med attraktive og spændende facader. Det anbefales at gå i dialog med en række af de kædebutikker, der mangler i Randers bymidte i dag. De eksisterende butikker kan også højne deres egen kvalitet. Simple tiltag som krukker, pæne facader, indbydende udearealer, et højt serviceniveau mv. er med til at skabe attraktive butikker uden de store omkostninger til fysisk omdannelse. Med de mange selvstændige butikker kunne en mulighed være at samle butikkerne i klynger. I de større byer opstår der typisk en form for specialisering hvor forskellige butikstyper samler sig i bestemte gader. I Aarhus er der eksempelvis en større koncentration af fødevarebutikker blandet med restauranter og cafeer ved Jægergårdsgade. I Randers kunne der eksempelvis arbejdes mod en fødevareklynge med vinhandler, chokolade, slagter, bager mv. og en anden klynge af spændende og selvstændige modetøjsbutikker.

77 77 PADERUP STÆRKE KÆDEBUTIKKER, HØJ BILTILGÆNGELIGHED OG ET EFFEKTIVT HANDELSMILJØ 1. TILTRÆK FLERE STORE BUTIKKER OG KÆDER Forbrugerne er som nævnt villige til at køre langt efter det bedste butiksudbud, hvilket skaber hård konkurrence mellem de store byer. Paderups styrke er koncentrationen af de mange store butikker kombineret med de mange kædebutikker i Randers Storcenter. Med konkurrencen fra særligt Aarhus og måske Aalborg i den nordlige del af kommunen er det vigtigt at fokusere på, at kunderne i Paderup både kan handle de store udvalgsvarer som elektronik, byggemateriel mv. og i de små butikker, der forhandler tøj, sko mv., på samme tur. Det anbefales derfor at styrke området med store udvalgsvarebutikker, som ikke fi ndes i området i dag. Ved at indgå en dialog med kæderne kan det afdækkes, hvilke særlige behov kæderne har, og hvordan det kan imødekommes. Det anbefales at fokusere udviklingen mod de store butikker og at stoppe udbygning med mindre butikker i Randers Storcenter. Yderligere udbygning med mindre udvalgsvarebutikker vil være i direkte konkurrence med bymidtens udvalgsvarebutikker og det store antal tomme lokaler og høje andel andre serviceerhverv indikerer, at bymidten allerede er udsat for hård konkurerence fra Paderup. 2. HØJ TILGÆNGELIGHED En af de væsentligste styrker ved afl astningsområdet ved Paderup er den gode trafi kale tilgængelighed, særligt for bilister. Der er under 1 km fra motorvejsafkørslen til afl astningsområdet ved Paderup. Med den nye motortrafi kvej har en stor del af Djursland fået kortere køretider til området ved Paderup og Randers Storcenter. Med et stort opland, der strækker sig ud over kommunegrænsen, har området potentiale for i endnu højere grad at udvikle sig til et attraktivt afl astningsområde. Udover de visuelle forhold er det vigtigt at fokusere på den samlede trafi kale tilgængelighed både ankomsten til området, forbindelsen til butiksområdet ved Nikkelvej og internt i området. For at styrke attraktiviteten af området anbefales det at: Udarbejde en samlet trafikplan for området, der inkluderer signalanlæg, trafikken på Århusvej, køreveje og trafiksikkerhed internt i området mv. Planlægge gode interne køreveje med lave hastigheder og godt overblik, hvilket kan være med til at sikre en god tilgængelighed og trafiksikkerhed internt i området. Forbedre forholdene for bløde trafikanter som fodgængere og cyklister, hvilket giver større tryghed for særligt børnefamilier. 3. UDVIKLE OMRÅDET VISUELT Paderup er et afl astningsområde, der minder om tilsvarende områder ved Tilst i Aarhus, City Syd i Aalborg og Viborg Storcenter. Områderne er baseret på en koncentration af store butikker, høj tilgængelighed for biler og et stort antal daglige kunder. Det betyder, at området ved Paderup er kendetegnet ved store butiksfacader, uinteressante bagender af de store butikker, store interne veje og parkeringspladser og en tæt trafi k. For at skabe et attraktivt afl astningsområde, der adskiller sig fra de øvrige afl astningsområder, kan det overvejes at udvikle en fælles plan for området. Der kunne f.eks. arbjedes med fælles retningslinjer for det visuelle miljø for facader, grønne områder, belysning, skilte mv.

78 78 ANBEFALINGER TIL DETAIL- HANDLENS UDVIKLING: BYDELSCENTRE OG LOKALCENTRE Randers by har 14 bydelscentre og ingen lokalcentre. For at udvikle centerstrukturen i Randers by er der behov for at prioritere udviklingen af bydelscentre og lokalcentre. Anbefalingerne tager udgangspunkt i butiksanalysen, en fysisk besigtigelse og erfaringer med butiksudvikling. BYDELCENTRENES ROLLER Bydelscentrene i Randers by spiller en central rolle for den decentrale struktur, hvor særligt dagligvarebutikkerne er placeret nær borgernes bopæl. Der er forskel på bydelscentrenes styrker og udviklingsmuligheder. Generelt anbefales det at udvikle de bydelscentre, der i dag er stærke og velfungerende, at se på mulighederne for at udvikle de bydelscentre med potentiale og at nedklassifi cere eller sløjfe lokale bydelscentre med ingen eller få butikker. Overordnet set kan bydelscentrene opdeles på tre hovedkategorier: De stærke omfatter de bydelscentre, der har de største butikker, de højeste dækningsgrader og det mest attraktive udbud af øvrige funktioner. De stærke bydelscentre kan med fordel udvikles med en blanding af flere lokale funktioner som dagligvarebutikker, lokale udvalgsvarebutikker samt lokale servicefunktioner med personlig pleje. De potentielle omfatter de bydelscentre, der har de største muligheder for at udvikle sig. Her er der er stort forbrugspotentiale og en god trafikal placering men kun få butikker. De potentielle bydelscentre kan med fordel udvikles markant, men det kræver en tæt dialog mellem kommunen og private investorer. De lokale bydelscentre har typisk kun en enkelt dagligvarebutik, ligger midt i et boligområde og har kun få muligheder for udvikling. Flere af de lokale bydelscentre kan med fordel omklassificeres til lokalcentre. DE STÆRKE BYDELSCENTRE De stærke bydelscentre har fl ere og stærke butikker, et godt udbud af andre servicefunktioner og et stort opland. Der kan peges på særligt 5 stærke bydelscentre i Randers by: Ydervang er det største bydelscenter i Randers målt på omsætning og ligger trafikalt godt placeret ved Mariagervej i den nordlige del af Randers. Med en omsætning på i størrelsesordenen 250 mio. kr. i 2014 tiltrækker butikkerne ved Ydervang kunder fra et stort område i den nordlige del af Randers by og sandsynligvis også fra områder nord for Randers. I 2014 og 2015 er der kommet nye store butikker til, herunder Jysk, Jem&Fix m.fl. Der er stort set ikke andre servicefunktioner end butikker i bydelscentret ved Ydervang. Ydervang opfylder rollen som et stærkt bydelscenter, men mangler flere mindre og lokale funktioner. Det anbefales derfor at se på mulighederne for at udvide afgrænsningen af bydelscentret, så der skabes plads til flere funktioner. Mariagervej er det største bydelscenter i Randers by målt på butiksareal og antal af andre servicefunktioner end butikker. Med mere end m 2 butiksareal og mere end 20 andre servicefunktioner har Mariagervej en rolle som supplement til bymidtens tilbud. Mariagervej er en af de mest centrale indfaldsveje til Randers bymidte. Den gode trafikale beliggenhed understøtter synligheden til butikkerne og de andre serviceerhverv. Udstrækningen af bydelscentret er lang, men virker alligevel fornuftig set i forhold til de mange placeringsmuligheder ud til Mariagervej. Derfor anbefales det at fastholde bydelscentret i sin nuværende form. Dronningborg er det største bydelscenter i den østlige del af Randers by. De få butikker og ca. 10 øvrige servicefunktioner betyder, at bydelscentret lever op til rollen som

79 79 bydelens centerområde. Både butikker og de øvrige servicefunktioner ligger centralt i Dronningborg og er koncentreret ved krydset mellem Dronningborg Boulevard og Udbyhøjvej. Bydelscentret har en god udstrækning, som anbefales fastholdt. Vorup er det største bydelscenter i den sydvestlige del af Randers by. Butikkerne omsatte i 2014 for i størrelsesordenen 120 mio. kr., og med knap 10 servicefunktioner har bydelscentret indholdet til at fungere som Vorups centerområde. På den anden side er bydelscentret langstrakt og indeholder reelt to seperate handelsområder. Det ene handelsområde ligger i den nordlige del af Vorup ved Rema 1000 og Fakta. Det andet handelsområde ligger ca. 500 m længere mod syd ved Kiwi. Der er ikke umiddelbart fysisk eller funktionel sammenhæng mellem de to områder. Det anbefales derfor enten at fastholde den eksisterende afgrænsning eller at opdele Vorup i to områder med eksempelvis et bydelscenter i nord ved den bedste trafikale placering og et mere lokalt orienteret lokalcenter i syd. Kristrup er det største bydelscenter i den sydøstlige del af Randers og har lige som Vorup både dagligvarebutikker og knap 10 servicefunktioner. Ligesom i Vorup har bydelscentret i Kristrup en forholdsvis stor afgrænsning og er opdelt på to områder. Det ene område ligger omkring rundkørslen ved Kristrupvej og er det mest trafikalt tilgængelige område. Det andet område ligger mere lokalt orienteret ved Vennelystvej og har flest dagligvarebutikker men få andre funktioner. Ligesom i Vorup anbefales det enten at fastholde bydelscentret i sin nuværende form eller at opdele bydelscentret i Kristrup i et bydelscenter ved Kristrupvej og et lokalcenter ved Vennelystvej. DE POTENTIELLE BYDELSCENTRE De potentielle bydelscentre har kun få butikker men et stort opland og gode trafi kale placeringer. Der kan særligt peges på 3 potentielle bydelscentre i Randers by: Nyvang er et af de bydelscentre i Randers, der har den bedste trafikale placering. Derfor er det også bemærkelsesværdigt, at der stort set ikke er butikker i det mindre butikscenter, Tranekær Centret. Med knap borgere i det lokale opland er der grundlag for op til m 2 dagligvarebutikker i området ved Nyvang. Det anbefales at udvikle bydelscentret, men udviklingen af centret kræver en tæt dialog mellem Randers Kommune, de eksisterende ejere af Tranekær Centret og evt. private udviklere. Helsted ligger i den nordvestlige del af Randers by. Området er de seneste år blevet udbygget med mange nye boliger, og den eneste store dagligvarebutik i området er Rema 1000 i den sydlige del af bymidten. Med knap borgere er der et forbrugsgrundlag for to dagligvarebutikker på m 2. Som tidligere nævnt er de bedste placeringer til en ny dagligvarebutik langs Hobrovej, men det kan være vanskeligt at finde egnede grunde. Placeringen og afgrænsningen af bydelscentret ved Helsted anbefales derfor ændret. Enten kan det ændres, så afgrænsningen i højere grad er koncentreret langs Hobrovej. Hvis der ikke er interesse for udvikling af nye butikker her, anbefales det sløjfet. I stedet kan udviklingen koncentreres i et nyt lokal- eller bydelscenter omkring den eksisterende discountbutik ved Oust Møllevej, der kan bruges som ankerfunktion for at tiltrække nye funktioner. Over Hornbæk er en selvstændig bydel ca. 5 km vest for Randers, hvor bydelscentret ligger centralt i bydelen med en god tilgængelighed. Forbrugsgrundlaget er steget markant de seneste år med en betydelig boligudbygning. Huspriserne i Over Hornbæk indikerer, at borgernes købekraft er større end i de fleste andre områder i Randers Kommune. Boligudbygningen i Over Hornbæk forventes at fortsætte de næste år, og det vil sandsynligvis skabe behov for yderligere dagligvarehandel. Der er kun få butikker og øvrige funktioner i bydelscentret ved Over Hornbæk. Det anbefales at udvide

80 80 afgrænsningen på en måde, der i højere grad appellerer til nye butikker og funktioner, Eksempelvis kan bydelscentret i højere grad koncentreres langs Gl. Viborgvej. Romalt ligger som en selvstændig bydel øst for Randers. På samme måde som Over Hornbæk har Romalt oplevet en betydelig befolkningstilvækst de senere år, og der er udlagt store områder til boligudbygning. Den eneste store dagligvarebutik i Romalt er Rema 1000, men som analysen viser, er dækningsgraden i dag under 100 %. Med ca borgere i Romalt er der grundlag for knap m 2 dagligvareareal. Med befolkningsudviklingen i Romalt for øje anbefales det at fortsætte den tætte koncentration af butikker og servicefunktioner i og omkring det eksisterende bydelscenter. DE LOKALE BYDELSCENTRE De lokale bydelscentre har ingen, én eller få dagligvarebutikker, ligger midt i et boligområde og er afgrænset af fysiske forhold, der ikke muliggør væsentlige udvidelser. Derfor kan de lokale bydelscentre med fordel omklassifi ceres til lokalcentre. Der kan peges på særligt 5 lokale bydelscentre i Randers by: Hermann Stillings Vej ligger øst for Randers bymidte og har ingen lokal forsyning efter Super Brugsen lukkede. Bydelscentret har kun få øvrige serviceerhverv. Som nævnt er der knap indbyggere i området, hvilket giver et forbrugsgrundlag til en ny dagligvarebutik på m 2. For at styrke bydelscentrets attraktivitet for en ny dagligvarebutik anbefales det at udvide afgrænsningen. Det er usandsynligt, at der vil opstå et behov, der overstiger mulighederne inden for rammerne af et lokalscenter. Derfor kan det overvejes at omklassificere området til et lokalcenter. Alternativt kan det overvejes at sløjfe bydelscentret helt, hvis der ikke er interesse for at etablere en ny butik her. Langgade ligger nordvest for Randers bymidte og er et af de største bydelscentre i Randers målt på det område, som bydelscentret dækker over. Det historiske centrum i bydelscentret var omkring Langgade, men de senere år er der lukket flere lokale serviceerhverv. Den tilbageværende dagligvarebutik, Fakta ved Energivej, har karakter af lokal forsyning uden trafikal beliggenhed. Det reelle centrum for bydelscentret er ved rundkørslen mellem Hobrovej og Rådmands Boulevard, hvor der bl.a. er opført en ny Netto. Det anbefales at koncentrere bydelscentret omkring området ved rundkørslen og at sløjfe det øvrige område. Viborgvej er et af de mindste bydelscentre i Randers. Området har en enkelt discountbutik samt få andre funktioner. Området er som nævnt afgrænset af et grønt parkområde, et boligområde og af Viborgvej. Der er stort set ikke fysiske muligheder for at udvide området, så der kan være plads til yderligere butikker. Derfor anbefales det at omklassificere det lokalt orienterede centerområde til et lokalcenter. Nørrevang er et mindre bydelscenter i den nordlige del af Randers og har Euro Spar som den eneste store dagligvarebutik. Interessen for nye butikker i den nordlige del af Randers er sandsynligvis størst ved Ydervang og ved centrale trafikale placeringer langs indfaldsvejene eller Ringboulevarden. Nørrevang er lokalt orienteret, kan med fordel indskrænkes og det anbefales at omklassificere bydelscentret til et lokalcenter. Nørre Boulevard ligger mellem Mariagervej og Østervangsvej og har ligesom Nørrevang ikke en umiddelbar stærk trafikal placering. Der er få butikker og funktioner i området, der fungerer som supplement til de mange butikker og funktioner ved Mariagervej. De to store dagligvarebutikker, Fakta og Rema 1000, har karakter af lokale dagligvarebutikker. Området har en passende udstrækning. Derfor anbefales det at omklassificere bydelscentret til et lokalcenter.

81 81 AFGRÆNSNING AF BYDELSCENTRE OG LOKALCENTRE Kortet viser et forslag til afgrænsning af bydelscentre og lokalcentre i Randers by. Kortet tager udgangspunkt i en fysisk besigtigelse af hvert bydelscenter og analyserne beskrevet i detailhandelsanalysen. På grund af matrikulære forhold og andre bindinger er kortene mindre detaljerede, end de endelige afgrænsninger. CENTERSTRUKTUR OG 500 M BUFFER Gode dagligvarebutikker med et stort sortiment og med god tilgængelighed kan øge attraktiviteten af et boligområde. Kommunen kan udpege bydelscentre, lokalcentre mv men der kan også være behov for etablering af enkeltstående butikker til lokalområdets forsyning. Ifølge planloven kan enkeltstående butikker som udgangspunkt kun etableres i en afstand på mindst 500 m fra andre butikker og områder, der er udlagt til detailhandel i kommuneplanen. På baggrund af Randers Kommunes centerstruktur og kortlægningen af butikker er der udarbejdet bufferzoner på 500 m omkring områder til detailhandel samt enkeltstående butikker. Kortene viser, hvor der som udgangspunkt kan placeres nye enkeltstående butikker. Uden for 500 m zonerne vil enkeltstående dagligvarebutikker normalt kunne overholde planlovens krav, men det vil typisk kræve en planændring, ligesom der kan være trafi kale udfordringer og andre begrænsninger. Kortene viser, at Randers Kommune har en god dækning med centerområder. Der er kun få steder, hvor det er muligt at placere enkeltstående butikker til lokalområdets forsyning. I takt med boligudbygningen i og omkring Randers by kan der være behov for nye dagligvarebutikker nær boligområderne. / Forslag til ny centerstruktur i Randers by. Bydelscenter Lokalcenter Eks. afgrænsning

82 82 Bymidte Lokalcenter Bydelscenter Område til SP Enkeltstående / 500 m buffer om alle områder til detailhandel og enkeltstående butikker i hhv, Randers Kommune og i Randers by.

83 83 FORTSAT STATUS SOM BYDELSCENTER - DE STÆRKE BYDELSCENTRE BYDELSCENTER STYRKER AFGRÆNSNING POTENTIALER YDERVANG MARIAGERVEJ DRONNINGBORG VORUP KRISTRUP GOD PLACERING, VAREHUS OG STORE UDVALGSVAREBUTIKKER MANGE SERVICEFUNKTIONER GOD DAGLIGVAREFORSYNING GOD TRAFIKAL PLACERING MIDT I BYDELEN GOD TRAFIKAL PLACERING BÅDE MIDT I BYDELEN OG UD TIL ÅRHUSVEJ GOD TRAFIKAL PLACERING MIDT I BYDELEN FORTSAT STATUS SOM BYDELSCENTER - DE POTENTIELLE BYDELSCENTRE NYVANG HELSTED OVER HORNBÆK ROMALT GOD TRAFIKAL PLACERING OG STORT LOKALT OPLAND GOD PLACERING OG STORT LOKALT OPLAND STÆRK LOKAL KØBEKRAFT OG STOR PLANLAGT BYUDVIKLING GOD TRAFIKAL PLACERING MIDT I BYDELEN OVERVEJ MULIGHEDER FOR AT UDVIDE AFGRÆNSNINGEN. FASTHOLD NUVÆRENDE AFGRÆSNING FASTHOLD NUVÆRENDE AFGRÆSNING ENTEN: FASTHOLD NUVÆRENDE AF- GRÆSNING ELLER: OPDEL I BYDELSCENTER I NORD OG LOKALCENTER I SYD. ENTEN: FASTHOLD NUVÆRENDE AF- GRÆSNING ELLER: OPDEL I BYDELSCENTER VED KRISTRUPVEJ OG LOKALCENTER VED VENNELUSTVEJ. FASTHOLD NUVÆRENDE AFGRÆSNING ENTEN: OVERVEJ MULIGHEDER FOR AT INDSNÆVRE AFGRÆNSNINGEN TIL OMRÅDER LANGS HOBROVEJ OG NORD- SKELLET. ELLER SLØJF BYDELSCENTRET OG PLANLÆG FOR ET NYT CENTEROMRÅDE VED OUST MØLLEVEJ. UDVID OG KONCENTRÉR CENTEROMRÅ- DET LANGS GAMLE VIBORGVEJ. SLØJF AFGRÆNSNINGEN I DEN GAMLE DEL AF OVER HORNBÆK FASTHOLD NUVÆRENDE AFGRÆSNING GOD PLACERING FOR NYE STORE UD- VALGSVAREBUTIKKER FORTSAT UDVIKLING MED LOKAL DETAILHAND- EL OG SERVICEFUNKTIONER FORTSAT UDVIKLING MED LOKAL DETAILHAND- EL OG SERVICEFUNKTIONER FORTSAT UDVIKLING MED LOKAL DETAILHAND- EL OG SERVICEFUNKTIONER FORTSAT UDVIKLING MED LOKAL DETAILHAND- EL OG SERVICEFUNKTIONER UDVIKLING AF ET NYT OG SPÆNDENDE TRANEKÆR CENTER MED NY DAGLIGVARBUTIK OVERVEJ MULIGHEDERNE FOR ETABLERING AF EN NY DAGLIGVAREBUTIK OVERVEJ MULIGHEDERNE FOR ETABLERING AF ENDNU EN DAGLIGVAREBUTIK FORTSAT UDVIKLING MED LOKAL DETAILHAND- EL OG SERVICEFUNKTIONER DE LOKALE BYDELSCENTRE - NY STATUS SOM LOKALCENTER BYDELSCENTER STYRKER AFGRÆNSNING POTENTIALER HERMANN STILLINGS VEJ LANGGADE GOD TRAFIKAL TILGÆNGELIGHED OG NÆRHED TIL BOLIGOMRÅDER GOD TRAFIKAL TILGÆNGELIGHED OG NÆRHED TIL BOLIGOMRÅDER ENTEN: UDVID AFGRÆNSNING FOR AT SIKRE NY LOKAL DAGLIGVAREHANDEL ELLER: SLØJF BYDELSCENTRET UDVID OG KONCENTRÉR CENTEROMRÅ- DET LANGS HOBROVEJ OG RÅDMANDS BOULEVARD. SLØJF AFGRÆSNINGEN I BOLIGOMRÅDET. VIBORGVEJ GOD TRAFIKAL TILGÆNGELIGHED FASTHOLD NUVÆRENDE AFGRÆNSNING NØRREVANG LOKALT OPLAND OVERVEJ AT INDSKRÆNKE AFGRÆNSNINGEN NØRRE BOULEVARD LOKALT OPLAND FASTHOLD NUVÆRENDE AFGRÆNSNING UDVIKLING AF NY DAGLIGVAREBUTIK UDVIKLING AF DETAILHANDEL OG SERVICE- FUNKTIONER LANGS HOBROVEJ MULIGT AT UDVIDE MED LOKALE SERVICE- FUNKTIONER MULIGT AT UDVIDE MED LOKALE SERVICE- FUNKTIONER MULIGT AT UDVIDE MED LOKALE SERVICE- FUNKTIONER

84 84 ANBEFALINGER TIL DETAIL- HANDLENS UDVIKLING: CENTERBYERNE Det er vigtigt for attraktiviteten og bosætningen i centerbyerne og de mindre lokalbyer, at der er adgang til en lokal dagligvarebutik og andre lokale servicefunktioner. De tre centerbyer i Randers har hver ca indbyggere. Tilsammen svarer befolkningen i centerbyerne til kun ca. 15 % af de ca indbyggere i Randers by. Detailhandlen i centerbyerne består hovedsageligt af lokale dagligvarebutikker og lokale servicefunktioner. Generelt for centerbyerne anbefales det at fokusere udviklingen på at fastholde og styrke den lokale dagligvarehandel. I Assentoft er det vanskeligt at finde egnede placeringer i den ældre og vestlige del af byen. Det kan overvejes, om det kan etableres et nyt lokalcenter mere centralt eller alternativt i den østlige del af byen som supplement til de eksisterende butikker. I Langå anbefales det at styrke Bredgade med koncentration af butikker og andre byfunktioner ved Fakta og Rema 1000, at forbedre det fysiske miljø og at anvende midler fra områdefornyelse og forsøgsprojektet til udvikling af det lokale handelsliv. I Spentrup anbefales det at fokusere handels- og serviceudbuddet omkring de store dagligvarebutikker ved Birke Allé og Stationsvej. ANBEFALINGER TIL DETAIL- HANDLENS UDVIKLING: ENKELSTÅENDE BUTIKKER Enkeltstående butikker langs indfaldsvejene til Randers kan øge tilgængeligheden til lokale dagligvarebutikker. Hvis butikkerne etableres inden for en kort tidshorisont vil de hente omsætningen fra de eksisterende butikker i og omkring Randers. Nye dagligvarebutikker på ca m 2 ved indfaldsvejene til Randers vil sandsynligvis opnå en årlig omsætning på i størrelsesordenen mio. kr. alt afhængig af den enkelte placering og det endelige koncept. Som udgangspunkt vil butikkerne hente størstedelen af omsætningen fra de nærmeste butikker. For butikker i den nordlige del af Randers er Føtex ved Ydervang og discountbutikkerne på Ringboulevarden de nærmeste butikker. De store butikker vil sandsynligvis kun blive påvirket lidt, hvis der etableres en ny dagligvarebutik i området. På den anden side vil butikkerne i Asferg og Spentrup blive konkurrenceudsat, selvom en mindre del af omsætningen vil blive hentet her fra. Det skyldes, at der ikke skal meget til at påvirke omsætningen i de få butikker i centerbyerne. For butikker i den sydlige del af Randers gælder samme princip. Afl astningsområdet ved Paderup vil sandsynligvis ikke mærke meget til en ny dagligvarebutik på m 2. På den anden side er det muligt, at butikkerne i Vorup, Kristrup, Romalt og Assentoft bliver udsat for betydelig konkurrence. Det anbefales at koncentrere udbygningen af detailhandlen i de udlagte centerområder. Nye butikker anbefales kun etableret, når der kan påvises et lokalt forbrugsgrundlag. På den måde undgås en uhensigtsmæssig konkurrence og eventuelle butikslukninger.

85 85 ANBEFALINGER TIL DETAIL- HANDLENS UDVIKLING: SÆRLIGT PLADSKRÆVENDE VAREGRUPPER Der er gode muligheder for etablering af butikker med særligt pladskrævende varegrupper i Randers Kommune. Det anbefales at prioritere de store butikker i områder i udkanten af Randers by og at fastholde mulighederne i de mindre byer. Butikker med særligt pladskrævende varegrupper har typisk behov for store arealer, nærhed til motorvejen og er i det hele taget sjældent i konkurrence med bymidtens mindre dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Generelt anbefales det at fastholde de gode muligheder for at etablere butikker med særligt pladskrævende varegrupper og at prioritere udviklingen uden for de centrale dele af Randers by. De centrale dele af Randers kan med fordel friholdes til boliger, butikker, liberale erhverv og andre byorienterede funktioner. Det anbefales at: Fastholde afgrænsninger og rummeligheder uden for Randers midtby. Overveje at sløjfe områderne til særligt pladskrævende varegrupper inden for Ringboulevarden, herunder Mariagervej og Toldbodgade. Overvej at åbne muligheder for at placere andre erhverv som lagerhotel, internetbaserede virksomheder mv. i områder, der i dag er udlagt til særligt pladskrævende varer. Arbejde målrettet med at danne klynger af eksempelvis bilforhandlere, butikker til bolig og have mv. / I Randers kan områder til butikker med særligt pladskrævende varegrupper med fordel fastholdes i udkanten af byen og sløjfe de mere bynære områder.

86 86 ORDFORKLARING BUTIK En butik er et fast forretningsendhed, hvorfra der sælges varer til private, dvs. slutbrugeren. I henhold til Planlovens regler om detailhandel betragtes også forretninger, hvorfra der sker udlejning af fx fi lm til private, som butik. Detailhandel fra hjemmet, via postordre og internet mv. uden egentlige fysiske udstillingslokaler indgår ikke i analysen. HOVEDBRANCHER Dagligvarer Dagligvarer er kortvarige forbrugsgoder som fx madvarer, drikkevarer og rengøringsmidler. Butikker, der sælger dagligvarer, betragtes som dagligvarebutikker, herunder også servicestationer med kiosk og varehuse, som har et betydeligt salg af udvalgsvarer. Beklædning Beklædningsvarer er f.eks. tøj, sko, babyudstyr, stof og børnetøj. Øvrige udvalgsvarer Udvalgsvarer er fx smykker, cykler og bøger, hårde hvidevarer og isenkram. El- og VVS-installatører, der har butik og sælger til private, betragtes som en butik med øvrigt udvalgsvarer. Pladskrævende varegrupper Under pladskrævende varegrupper hører biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt i særlige tilfælde møbelbutikker, der alene forhandler møbler. KÆDEBUTIKKER Butikkernes kædetilknytning fortæller noget om det pågældende udbudspunkts detailhandelsmæssige styrke, tiltrækningskraft og mulighed for at overleve på sigt. Tilstedeværelsen af kædebutikker siger også noget om, hvor attraktiv en by er at investere i for detailhandlen. Butikkerne er opdelt efter, om de indgår i en kapitalkæde, en frivillig kæde eller ikke indgår i et kædesamarbejde. I undersøgelsen betragtes franchisekæder som kapitalkæder. Kapitalkæder En kæde defineres ved at være centralt ejet og drevet (person eller selskab), og indeholder mindst fire enheder. Eksempler på kapitalkæder: Jysk, El-giganten, Fakta, Jack & Jones, Bauhaus mv. Franchisekæder er en kæde, hvor en franchisegiver stiller et fuldt butikskoncept til rådighed for en franchisetager mod royalties. Franchisegiver udstikker retningslinier for indkøb, markedsføring, butiksindretning m.m., mens franchisetager varetager driften. Eksempler på franchisekæder er Rema 1000, 7-eleven, Pilgrim. Frivillige kæder Frivillige kæder er selvstændige lokale forretningsdrivende, der går sammen i et samarbejde om fx markedsføring, branding og koncept. Eksempler på frivillige kæder: GuldBageren, XL-byg, Sadolin Farveland, Intersport, Tøjeksperten, Bog og Idé mv. Uden for kæde Butikker uden for kædesamarbejde er selvstændige butikker, hvor ejeren maksimalt ejer 3 enheder. Butikker uden for kæde indgår ikke i samarbejde med andre. BRUTTOETAGEAREAL Butiksarealerne er defi neret som butikkernes bruttoetageareal. Dvs. butiks-, personale- og lagerareal indgår i bruttoetagearealet. Lagerarealet er kun taget med, hvis det har umiddelbar tilknytning til butikken. Arealoplysningerne bygger på data oplyst af de butiksdrivende, via besigtigelse og de tilgængelige oplysninger fra den Offentlige InformationsServer (OIS). Det registrerede bruttoetageareal er udtryk for et øjebliksbillede af detailhandlen. OMSÆTNING Butikkernes omsætning er fra 2013 og inkl. moms. Omsætningsoplysninger for butikkerne er indhentet ved kontakt til de enkelte butikker eller besigtigelse undtagen for brancher, der er kategoriseret i hovedbranchen med butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. For butikker, der vurderes at have aktiviteter, der ikke er relateret til detailhandlen, er den del af omsætningen fratrukket. Fx vil omsætning fra tankstationer med dagligvarebutikker, receptpligtigt medicin på apoteker, elinstallatørers servicearbejde mv. give fejlagtig stor omsætning i butikkerne, ligesom også dagligvarebutikker med væsentlig udvalgsvarehandel (varehuse) vil føre til for høj omsætning i dagligvarebutikkerne. Inden for udvalgsvarer vil fx omsætningen i byggemarkeder vil blive for stor, hvis ikke tømmerhandelsdelen og engrossalget til håndværkere trækkes ud. DÆKNINGSGRAD Dækningsgraden er defi neret som forholdet mellem omsætningen og forbruget i et fast afgrænset område. Hvis dækningsgraden for en kommune er under 100

87 87 betyder det, at butikkerne i kommunen omsætter for mindre end kommunens borgere handler for. En del af borgernes forbrug bliver således lagt i butikker uden for kommunen. Tilsvarende betyder en dækningsgrad over 100, at butikkerne i kommunen tiltrækker kunder uden for kommunen. Dækningsgraden er således en måde at vurdere detailhandlen styrke og tiltrækningskraft. DAGLIGVAREFORRETNINGER Varehuse Butikker med meget bredt varesortiment både inden for fødevarer og non-food varer, med betjente afdelinger (F.eks. Føtex). Lavprisvarehus Butikker med meget bredt varesortiment både inden for fødevarer og non-food varer. Stort sortiment af discountvarer (F.eks. Bilka). bruttoetageareal til butiksformål i et lokalcenter må ikke overstige m 2. Endeligt kan der uden for bymidter, bydelscentre og lokalcentre placeres enkeltstående butikker, der tjener til lokalområdets daglige forsyning. Jf. bemærkningerne til lovgrundlaget står det beskrevet, at der primært er tale om dagligvarebutikker, som kan etableres som enkeltstående butikker. Planloven fastsætter de maksimale bruttoetagearealer for den enkelte butik til m 2 for dagligvarebutikker og m 2 for udvalgsvarebutikker - dog maksimalt m 2 i lokalcentre og for enkeltstående butikker til lokalområdets forsyning. Supermarked Bredt udvalg i dagligvarer, især fuldt fødevaresortiment. Selvbetjening, men høj grad af service. Flere betjente afdelinger f.eks. med slagtervarer, kioskvarer mv. (F.eks. Super Best, Super Brugsen eller Euro Spar). Discountbutik Butikker med lavprisvarer og sparsom indretning. Sortimentsbredden og dybden er begrænset. (Rema 1000, Fakta, Netto, Aldi, LIDL, KIWI). Minimarked Fødevarebutik med fuldt fødevaresortiment, dog med ringe dybde, for eksempel på området fersk kød. (Kwik Spar, Lokal Brugsen, Nærkøb, Letkøb). Kiosk Mindre butikker der sælger aviser, blade, tobak, konfekture, drikkevarer og et begrænset antal fødevarer. (Kort & Godt, DSB, 7-eleven, tankstationer). UDDRAG AF PLANLOVENS DETAILHANDELSBESTEMMELSER Planlovens seneste detailhandelsbestemmelser trådte i kraft 4. april Hovedreglen i detailhandelsreglerne er fortsat, at detailhandelsbutikker skal placeres i den centrale del af en by, dvs. i bymidten. Der kan udlægges arealer i et lokalcenter, der udgør og forsyner mindre dele af en by, en landsby, et sommerhusområde eller lignende. Det samlede

88 88 BRANCHEFORTEGNELSE BRANCHEFORTEGNELSE DAGLIGVARER FREMSTILLING AF FRISKE BAGERIPRODUKTER KØBMÆND OG DØGNKIOSKER SUPERMARKEDER DISCOUNTFORRETNINGER ANDEN DETAILHANDEL FRA IKKE-SPECIALISEREDE FORRETNINGER FRUGT- OG GRØNTFORRETNINGER SLAGTER- OG VIKTUALIEFORRETNINGER FISKEFORRETNINGER DETAILHANDEL MED BRØD, KONDITORI- OG SUKKERVARER DETAILHANDEL MED DRIKKEVARER TOBAKSFORRETNINGER ANDEN DETAILHANDEL MED FØDEVARER I SPECIALFORRETNINGER SERVICESTATIONER APOTEKER DETAILHANDEL MED MEDICINSKE OG ORTOPÆDISKE ARTIKLER DETAILHANDEL MED KOSMETIKVARER OG PRODUKTER TIL PERSONLIG PLEJE BLOMSTERFORRETNINGER UDLEJNING AF VIDEOBÅND OG VIDEODISKS BEKLÆDNING ANDEN DETAILHANDEL FRA IKKE-SPECIALISEREDE FORRETNINGER DETAILHANDEL MED KJOLESTOFFER, GARN, BRODERIER MV. TØJFORRETNINGER BABYUDSTYRS- OG BØRNETØJSFORRETNINGER SKOTØJSFORRETNINGER DETAILHANDEL MED BRUGTE VARER I FORRETNINGER DETAILHANDEL MED COMPUTERE, YDRE ENHEDER OG SOFTWARE DETAILHANDEL MED TELEKOMMUNIKATIONSUDSTYR RADIO- OG TV-FORRETNINGER FARVE- OG TAPETFORRETNINGER BYGGEMARKEDER OG VÆRKTØJSMAGASINER DETAILHANDEL MED TÆPPER, VÆGBEKLÆDNING OG GULVBELÆGNING DETAILHANDEL MED ELEKTRISKE HUSHOLDNINGSAPPARATER MØBELFORRETNINGER DETAILHANDEL MED KØKKENUDSTYR, GLAS, PORCELÆN, BESTIK, VASER, LYSESTAGER MV. FORHANDLERE AF MUSIKINSTRUMENTER DETAILHANDEL MED BELYSNINGSARTIKLER SAMT HUSHOLDNINGSARTIKLER I.A.N. DETAILHANDEL MED BØGER DETAILHANDEL MED MUSIK- OG VIDEOOPTAGELSER FORHANDLERE AF SPORTS- OG CAMPINGUDSTYR CYKEL- OG KNALLERTFORRETNINGER DETAILHANDEL MED SPIL OG LEGETØJ LÆDERVAREFORRETNINGER DYREHANDEL DETAILHANDEL MED URE, SMYKKER OG GULD- OG SØLVVARER OPTIKERE FOTOFORRETNINGER FORHANDLERE AF GAVEARTIKLER OG BRUGSKUNST KUNSTHANDEL OG GALLERIVIRKSOMHED DETAILHANDEL MED ANDRE VARER I.A.N. DETAILHANDEL MED BRUGTE VARER I FORRETNINGER DETAILHANDEL FRA POSTORDREFORRETNINGER REPARATION AF ANDRE VARER TIL PERSONLIGT BRUG OG HUSHOLDNINGSBRUG ØVRIGE UDVALGSVARER EL-INSTALLATION VVS- OG BLIKKENSLAGERFORRETNINGER UDFØRELSE AF GULVBELÆGNINGER OG VÆGBEKLÆDNING GLARMESTERVIRKSOMHED DETAILHANDEL MED RESERVEDELE OG TILBEHØR TIL MOTORKØRETØJER SALG, VEDLIGEHOLDELSE OG REPARATION AF MOTORCYKLER OG RESERVEDELE OG TILBEHØR HERTIL SÆRLIG PLADSKRÆVENDE VARER DETAILHANDEL MED PERSONBILER, VAREBILER OG MINIBUSSER ENGROS- OG DETAILHANDEL MED CAMPINGKØRETØJER, SMÅ TRAILERE MV. FORHANDLERE AF LYSTBÅDE OG UDSTYR HERTIL PLANTEFORHANDLERE OG HAVECENTRE PLANTEFORMERING ENGROSHANDEL MED TRÆ, TRÆLAST OG BYGGEMATERIALER

89