C. No. 2. TABELLER VEDKOMMENDE NORGES BERGVERKSDRIFT I ARENE 87-873. UDGIVNE AF DET STATISTISKE CETRÅUREÅII. CHRISTIØ. TRYKT I DET IDIALLINGS%E BOGTRYKKERI. 876.
Bergværksdriften i Aarene 87-73 viser i nogle Henseender Fremgang, i andre fortsat Tilbagegang. Den hele Virksomhed er i Sammenligning med, hvad vort Lands Naturforhold synes at maatte give Anledning til, ringe ; flere af de største Anlæg drives af Udlændinge, og om der end i den samlede Produktionsværdi viser sig nogen Væxt, skyldes dette mere Stigningen i Priserne og den derved fremkaldte Udvidelse af Virksomheden end dennes egen af en forøget Produktionsevne betingede Udvikling. Det samlede Antal Anlæg, som vare i Drift i Aarene 87-73, udgjorde 44, (naar de under samme Drift hørende Gruber og Hytter regnes som et Anlæg) ; deraf eiedes 29 af Norske og 5 af Udlændinge. Produktionsværdien og Arbeidsstyrken var fordelt paa følgende Maade : Produktionsværdi i Spd. Arbeidsstyrke ved de ved de ved de ved de norske udenlandske norske udenlandske Anlæg. Anlæg. Anlæg. Anlæg. Grubedrift: 87. 38,500 532,300 978,254 872. 520,200 763,800,7,62 873. 623,800 569,800,084,455 Hyttedrift: 87. 433,400 54,200 )543 4 872. 528,000 53,300 ')557 30 873... 526,200 00,00 )65 67 Regnet efter Pro duktionsværdien faldt altsaa i873 omtrent 48 pct. af Grubedriften og 6 pct. af Hyttedriften paa de udenlandske Anlæg. Disse Anlæg vare følgende :. Viksnæs Svovlkis- og Kobberkisgrube i Avaldsnæs (belgisk) med en Arbeidsstyrke af 36 Mand. 2 ) 2. Alten Kobberværk med Gruber og Hytter (engelsk) 95 2. Hytteprodukter m. m. 345,500 3. Ytterøens Svovlkisgruber (engelsk).. 53 _3) 866-70 gjen.sn. 345,500 4. Valaheien Svovlkisgrube i Strandebarm 87-73 425,400 (engelsk) 45 87 46,000 5. Modum Koboltgruber og Hytte (tydsk) 4-6. Soggen dal Titanjerngruber (engelsk). 32 - ) Iberegnet de ved Stangjerntilvirkningen beskjæftigede. 2)I 869: 450 Mand. 3) I 867: 455 Mand. 7. Ramsø og Spitalen Jerngruber og Hytte i Vinger (svensk) 8. Konerud Zink- og Blygruber i Skouger (belgisk?).. 82 9. Omdals Kobbergruber,Thelemarken (engelsk) 74 0. Senjen Nikkelgrube i Berg (engelsk). 64. Hoidal Svovlkisgrube i Meldalen (engelsk) 40 2. Aamot Kobbergrube i Meldalen (engelsk). 32 3. Orskoug Jerngruber i Orskoug (engelsk). 2 4. Tafjord - 9 872 873 82 Mand. Tilsammen :,522 Mand. Hertil kommer endnu Gravdals Svovlkisgrube i Strandebarm (engelsk), hvilken imidlertid ikke var i Drift i Aaret 873. De største norske Anlæg vare : ) Statens Sølvværk med Smeltehytte (307 Mand), 2) Roraas Kobberværk (244 Mand), 3) Ringerikes Nikkelværk (20 M.), 4) Bamble Nikkelværk (20 M.), 5) Næs Jernværk, (der med Gruberne iøstre-moland beskjæftigede 03 M.), 6) Bærum Jernværk (90 M.), 7) Romsaas Nikkelværk (90 M.). Værdien af de udførte Ertser og Hytteprodukter (iberegnet Stangjern, Støbegods og Staal, men med Undtagelse af Sølv) udgjorde : Aar.. Ertser: 866-70 gjen.sn. 87-73 87 872 873 Efter de i hvert Efter Gjennemenkelt Aar gjæl- snitspriserne dende Priser. for 866-870. Spd. Spd. 385,800 385,800 685,00 548,500 53,400 523,000 709,400 542,000 832,600 580,500 40,400 377,700 384,900 366,000 42,000 35,000
Iv 872 Efter de i hvert Efter Gjennemsnitspriserne. Aar. enkelt Aar gjceldende Priser. for 866-870. 873. S. Sum af Ertser og Hytteprodukter. 866-70 gjen.sn. 87-73 87. 872. 873. Spd. Spd. 73,300,095,500 938,800,094,300,253,600 73,300 926,200 939,000 908,000 93,500 Produktionsværdierne, iberegnet Solvproduktionen, opgives, som følger Efter de i hvert Aar Efter Gj enemsnitsprigj ældende Priser. serne for 866-70.. Grub eprodukter. Spd. Spd. 866-70 gjen.sn. 765,900 765,900 87-73 -,30,500,00,000 87.. 93,800 896,200 872 ],284,000,6,000 873,93 600 973,000 2. Hytteprodukter. 866-70 gjen.sn. 445,00 445,00 87-73 - 565,000 453,900 87 487,600 473,300 872 58,300 460,800 873 626,300 427,600 Det anvendte Mandskab udgjorde: Aar. 866-70 gjen.sn. 2,479 87-73 - 2,5 0 3 87 2,2 3 2 872 2, 7 3 8 873 2,5 3 9 Man gaar nu over til de i Indledningen 903 640 606 609 704 til Beretningen for 866-70 meddelte Oplysninger om Virksomheden ved de enkelte Arter af Bergværksankeg. Ved Kongsberg Solv værk stiller Produktionen og Driftsoverskuddet sig som følger: Produktion af Driftsomkost- Overfint Solv. Aar. ninger.2) skud.3) Mark. ) 866-70. 5,83 00,256 43,67 87-73. Ved Grubedriften. Ved Hyttedriften, samt Stangjernog Staalproduktionen. 4,624 99,53 42,559 87.. 6,66 98,687 50,375 C. No. 2. 3,8695,876 46,056 3,439 03,975 3,246 Ved Vin or en Solvværk har Virksomheden ogsaa i 87-873 givet Tab. Kobberproduktionen udgjorde: Udførsel af Aar. Gahrkobber Gahrkolober Udførsel af og gammelt Kobbermalm. Kobber. Centner. (Jentner. Centner. 866-70 0,370 9,067 262,768 87-73 2,363 3,934) 570,679 87. 2,944 6,204 675,82 872. 3,532,809 506,220 873. 0,62,567 530,005 Ifølge de i Tabel No. 3 meddelte Opgaver over Kobberertsernes omtrentlige Gehalt skulde disses samlede Kobberindhold have udgjort : I Gjennemsnit for 87-873: Ertsmængde. Gjennemsnits- Kobberindhold. gehalt. Centner. pct.5) Centner. a) ved de egentllige Kobbergruber 36,00 4,7 6,700 b) ved Viksnæs Svovlkisog Kobbergrube... 655,400 3,0 9,700 Tilsammen:,06,500 3,6 36,400 Kobberpriserne hævede sig fra 6.6 Spd. pr. Centner i G-jennemsnit for Aarene 866-70 og 5 Spd. i 87 til 2 Spd. i hvert af Aarene 872 og 873. Ved Grube- og Hyttedrift paa Kobber sysselsattes i 873 88 Mand, 6) heraf ved de for udenlandsk Regning drevne Anlæg 30. I 870 var Antallet :,054 og i 865: 984. Jernproduktionen udgjorde: Rujern samt Stobegods til- Deraf Ru- Deraf Af Rujernet udbragt Aar. virket i Mas- jern. Stobegods ovn. Centner. Centner. Stangjern. Centner. Centner. 866-70 gj. 04,700 95,400 9,300 42,800 87-73 - 37,200 3,00 6,00 6,700 87 52,400 43,000 9,400 7,00 872 3,300 25,300 6,000 6,600 873 27,900 25,000 2.900 6,500 ) Efter Driftsberetningerne Afdeling 5 (Pukstensdriften). 2) Efter den Kgl. Norske Regjerings underdanigste Indstillinger. 3) Renter af Driftsfondet samt Forstvæsenets Overskud ikke medregnet. 4) Heraf gammelt Kobber 2,039 Centner. 5) Ved de betydeligere Gruber varierer Gehalten mellem 0,9 (Foldals Grube) og 8 pct. (Hofnungens Grube i Thelemarken); det sædvanligste Forhold er 4-6 pct. 6) Heri ikke iberegnet Arbeidsstyrken ved Viksnaas Gruber.
C. No. 2. V I denne Opgave er ikke indbefattet det ved Omsmeltning fremstillede Stobegods, idet der herover siden 87 har manglet Oplysning. Produktionen af Jern, der i 84-45 naaede en Heide af omtrent 200,000 Centner, var altsaa i 873 ikke mere end 28,000 Centner. Omvendt er Udførselen af Jernmalm i uforædlet Tilstand steget til en betydelig Høide og udgjorde i 873 374,000 Centner med et Jernindhold af antagelig ca. 59,000 Centner Jern. Regnet efter den i Tabel No. 3 opgivne Gehalt for de forskjellige Jernmalme skulde den samlede Produktion af Jern i uforeedlet Tilstand eller Malmenes Jernindhold have udgjort: i 87 : 58,000 Centner. - 872: 274,000 873: 244,000 - Priserne vare ifølge de Opgaver, der ligge til Grund for Tabel No. : Aar. 866-70 87 872 873 Rujern pr. Centner. Spd. 0,78 0,75,33,33 Stangjern pr. Centner. Spd. 2,5 2,50 4,60 4,60 Uagtet den betydelige Stigning i Priserne er altsaa Produktionen af Rujern og Stangjern fremdeles vedbleven at synke, hvorimod Produktionen af Malm til Fdforsel udviser en betydelig Tilvæxt. Den samlede Indforsel af Jern, (iberegnet Jern i Arbeide), udgjorde i 87-73 ifølge Tabel No. 7 gjennemsnitlig 448,000 Centner mod 390,000 Centner i 866-70. ) Udforselen udgjorde henholdsvis 50,000 og 52,000 Centner norsk Jern samt 5,000 og 5,000 Centner udenlandsk Jern. Sammenholdes disse Opgaver med de ovenfor meddelte over den indenlandske Produktion fremkommer et aarligt Forbrug af 420,000 Centner i Aarene 87-7 3 mod 439,000 Centner i Aarene 866-70 og ca. 400,000 Centner i Aarene 86-65. Herved bemærkes, at man ved disse Beregninger ikke har kunnet tage Hensyn til Behol dn ingern es forskjellige Storrelse, og at det efter Prisstillingen at domme ikke er usandsynligt, at disse have været større ved Udgangen af 870 end til samme Tid 873. Forholder dette sig saaledes, tor det antages, at Forbruget i 87-73 har været noget storre end det beregnede Tal. S t a altilv irk ning en ved Næs Jernværk udgjorde gjennemsnitlig 5,700 Centner mod 5,00 Centner i Aarene 866-70. Ved Jerngruber og Jernværker sysselsattes i 873 609 Mand, deraf ved Grubedriften 30 og ved de videre Forædlingsprocesser 308. I 870 var Antallet henholdsvis 654, 94 og 460. 209 af de ved Grubedriften og 26 af de ved Hyttedriften beskjæftigede Arbeidere sysselsattes i 870 ved de fremmede Anlæg. Tabel : Produktionen af Svov lk i s vil erfares af nedenstaaende /tar. Produktion. Udforsel. Centner. Centner. 866-70 gjen.sn.,308,600,57,900 87-73 -,673,000,249,000 87..,807,00,6,600 872,937,000,303,500 873.,274,800,282,000 Forskjellen mellem de opgivne Produktions- og TIdforselsmængder hidrører hovedsagelig derfra, at den fra Viksnæs udforte Svovlkis paa Grund af sit Kobberindhold i Ildforselslisterne for en væsentlig Del er bleven betegnet som Kobbererts. Arbeidsstyrken var i 870 : 796, i 872: 95 og i 873: 76 Mand, af hvilke alene 62 sysselsattes ved de norske Anlæg. Nikkelp roduktionen har paa Grund af de særdeles høie Priser taget et betydeligt Opsving, idet Produktionsmængden er steget fra 90,300 Centner Nikkelmalm i Gjennemsnit for Aarene 866-70 til 249,00 Centner gjennemsnitlig i 87-73, medens der af Hytteproduktet Nikkel-Skjærsten produceredes henholdsvis 2,000 og 3,66 Centner. Forholdet mellem Produktion og Udforsel vil sees af nedenstaaende Tabel: Aar. Nikkelmalm Certner, Nikkelsten Centner, produceret. udført. produceret. udført. I 866-70... 90,300 8,885 2,000,25 87-73... 249,00 28,35 3,66,845 87.... 9,500 5,832,775 872.... 53,300 7,253 2,83,085 873.... 474,500 77,649 6,834 2,635 Priserne, der for Aarene 866-70 regnedes til 72 Skilling pr. g Nikkel i 50procentholdig Skjærsten, opgives at være stegne til ikke mindre end 2 Spd. pr. g; da imidlertid de norske Producenter tildels have været bundne til lavere Priser, har man ved de i Tabellerne opgivne Værdier regnet Prisen alene til Spd. pr. g. ) Heri iberegnet svensk Jern indfort for Transit.
VI C. No. 2. Arbeidsstyrken er forøget fra 22 i 870 til 28 i 873, der samtlige vare sysselsatte ved norske Anlæg med Undtagelse af 64 Arbeidere ved Senjens Nikkelgruber. En Oversigt over Produktionsværdier og Arbeidsstyrke ved de forskjellige Slags Bergværksanlæg i hvert af Aarene 866 873 er meddelt i Tabel No. 6, hvortil henvises. Tabellerne No. 6, der udgjøre det væsentligste Grundlag for nærværende Oversigt, ere udarbeidede af Stipendiat i G-eologi A. Helland, der har ledsaget samme med nogle Bemærkninger, der ville findes meddelte i nedenstaaende Bilag. Christiania den 7de August 876. A. N. Kiær, Chef for det statistiske Centralbureau. (Bilag.) Stipendiat A. Hellands Bemærkninger vedkommende de tabellariske Opgaver over Bergværksdriften i Aarene 87-73. Ved Udarbeidelsen af denne Bergveerksstatistik for Aarene 87 til 73 er væsentligen benyttet Indberetningerne fra Bergmesterne i Distrikterne og Indberetningen fra Direktionen for Kongsberg Selvværk. Saavidt muligt er Kvantiteten af Malm angivet i den Tilstand, hvori Malmen befinder sig ved Udskibningsstedet og Hytten. Saaledes er ved Kongsberg angivet Kvantum af vundne Sliger y ikke af Middelerts, Scheideerts og Malm ; ligesaa er ved Modum angivet Mængden af Koboltsliger, ikke af Rigerts, Gulerts og ordinær De angivne Værdier for Malmene og Metaller er Værdien ved H y tt en for de Malmes Vedkommende, som forsmeltes her i Landet, i norsk Ha vn for de Malme, der udskibes. For de enkelte Malme og Metallers Vedkommende er Værdien bestemt paa folgende Maade : Mark gediegent Sølv (med 87 /o Solv) er sat til en Værdi af 8 Spd. Mark Sølvindhold i Sligerne er sat til en Værdi af 6 /2 Spd. Sligerne fra Vinoren ere angivne med den Værdi, soin for samme er betalt ved Kongsbergs Hytte. Prisen paa Kobber har soin de 3 Aar 87 til 873 været stigende, hvad der er Tilfældet med næsten alle Metaller. Værdierne er bestemt saaledes : 87 872 873 G ahrkobber 5 Spd. 2 Spd. 2 Spd. pr. Centner. Værdierne af Kobbermalmene er udregnet efter deres forskjellige Gehalt med de ovenstaaende Priser som Grundlag med Fradrag af Smelteomkostninger. Nikkelpriserne steg i Treaaret til ganske usædvanlig store Heider, idet Prisen angaves til over 2 Spd. for g Nikkel i Skjærsten à 50O/ Nikkelmalmenes og Hytteprodukternes Værdi er imidlertid ikke beregnet efter disse høie Priser, idet Nikkelproducenterne i Norge tildels havde sluttet Kontrakter til lavere Priser, saaledes at Stigningen i Pris ikke i fuld Udstrækning er kommen Landet til Indtægt i disse Aar. Af denne Grund er Centner Nikkelmalm A /2 Vo sat til en Værdi af 96 Skilling, og s Nikkel i Skjærsten sat til en Værdi af Spd. 87 872 873 Jernmalmenes Vaerdi er sat til 2 8 8 Skill. pr. Centner 87 872 873 Centner Raaj ern 90 g Spd. 40 g Spd. 40 /3 Centner Stangjern 2 Spd. 60 g 4 74-4 72 - Centner Staal franees 2 22 22 - Svovlkis er sat til en Pris af 24 fi pr. Centner. Kobberholdig Svovlkis fra Viksnæs i 87 til 48 g pr. Centner, i 872 og 873 til 60 g pr. Centner. I de 3 Aar, soin denne Bergværksstatistik omfatter, har Udbyttet af Grubedriften været i Stigende ; medens Produktionsværdien i Femaaret 866 til 70 udgjorde gjennemsnitlig 765,800 Spd., med Maximum i 869 med 82,500 Spd., udgjor den i 87 93,800, i 872,284,000 og i 873,93,600, hvilken Stigning dels hidrører fra en sterre Produktion, dels fra Stigningen i Priserne. Noget lignende gjælder Hyttedriften. For de enkelte Metallers Vedkommende viser der sig dels en tiltagende Produktion, hvilket især er Tilfældet med Nikkelproduktionen, dels en Tilbagegang især for Jernproduktionens Vedkommende. Produktionen af Selv er nogenlunde jævn, dog viser der sig nogen Aftagen, idet Produktionsværdien ikke i noget Aar
C. No. 2. VII naar op til 50,000 Spd., som udgjorde den gjennemsnitlige Produktionsværdi i 866-870. Produktionsmængden af Kobberertse har været i nogen Grad stigende ; Produktionsværdien stiger stærkt fra 87 til 872 paa Grund af de stigende Priser. Af samme Grund stiger ogsaa Gahrkobberets Produktionsværdi. Svovlkisen naar op imod en Produktionsmængde af 2 Mil- Honer Centner i Aaret 872, væsentlig paa Grund af den betydelige Produktion af Kis fra Viksnæs i dette Aar. Af Nikkelmalme produceredes der i Aaret 873 det tredobbelte af, hvad der produceredes i 87, og Produktionsværdien af Skjærsten (Nikkelsten) stiger til det dobbelte fra 87 til 873, uagtet Prisen paa Nikkel i alle disse Aar er sat til det samme Belob. Jernproduktionen, specielt Raaj ern- og Stangjernproduktionen, viser en stadig tilbagegaaende Produktionsmængde og naar i 873 det største Minimum, hvori den har været i de sidste 00 Aar. Af enkelte Gruber naar Viksnæs Grube den største Produktionsværdi (over 400,000 Spd. i 872). Derefter kommer Erteliens Nikkelgrube paa Ringerike med en Produktionsværdi af 37,600 Spd. i 873. Videre Ytteroens Grube med en Produktionsværdi i 872 af 04,00 Spd. og Armen-Grube paa Kongsberg med 02,500. Efter disse har Valaheiens Grube paa Varaldso den største Produktionsværdi i 872 64,000 Spd. og Storvarts Grube paa Roraas i 872 50,300 Spd. Ingen af de andre Gruber naar en aarlig Produktionsværdi af over 50,000 Spd. i Treaaret. Amund Helland, Stipendiat i Geologi.
Indhold. Table des matières: Indledning Pag. I-VII Introduction Pag. I-VII Tabeller. Tables. No.. Summarisk Oversigt over Bergværksdriften i Aarene 87-873... - 2. Fortegnelse over de i enkelte Amter i Aarene 87-873 i Drift værende Gruber, Hytter og andre Bergværksanlæg.,., - 3. Detaillerede Opgaver for de forskjellige Slags Gruber i Aarene 87-873 - 4. Detaillerede Opgaver for de forskjellige Slags Hytteanlæg i Aaarene 87-73 - 5. Muthingsbreve og Fristbevilgninger udfærdigede i Aarene 87-873 - 6. Oversigt over Bergværksdriften iaarene 866-73 - 7. Udforsel og Indførsel af de vigtigste Bergveerksprodukter og andre Mineralier i Aarene 866-73 -4 5-6 7-8 9-2 3-4 5-6 No.. Aperçu général de l'industrie minière pour les années 87-873 - 2. Spécification des diffèrents établissements existant pendant les années 87-873 3. Données détaillées sur l'exploitation des mines pendant les années 87-873 4. Données détaillées sur l'exploitation des mines pendant les années 87-873 5. Nombre des exploitations minières concédées et reservées pendant les années 87-873. 6. Tableaux récapitulatifs pour les années 866-73 7. Exportations et importations de mineraux pendant les années 866-73 -4 5-6 7-8 9-2 3-4 5-6
C. No. 2. No.. Summarisk Oversigt over Bergværksdriften i Aareue 87-873. Prod.ukternes Art for det hele Rige samt for de enkelte Bergwerksdistrikter og Amter. Produktionsmængde Centner. 87. 872. ' 873. Produktionsværdi'). i Spd. 87. 872. 873. Anvendt Mandskab. _ 87. 872, 873. I. Riget. ) (irubeprodukter. Sølv,.grovt og gediegent 44 4 40 6,800 Sølvholdige e SligPr 0,200 )7,600 6,500 4,700 4,800 Kobbererts....... 354,600 358,800 370,000 63,500 280,400 259,300 Svovlkis, tildels kobberholdig i,807,00,937.000,274,800 499,700 649,000 374,500 Nikkelmalm..... 9,500, 53,300 474,500 95,900 22,900 329,500 Koboltmalm.... b 500,300 4,500 3,000 33,800 39,000 Jernmalm.. 43,300 659,600 579,200 3,600 86,700 78,700 Zink- og Blynialni. 22 500 9,900 7,600,300, 0,000 3,800 Krommalm. 2.400,200 b) Hytt.eprodukter. Fint Soh'.. 747473 Gahrkobber 2,944 3,532 0,62,832 Nikkelsten (Skjærsten).. i 2,83 6,834 Koboltspeise.... 64 57 Rujern og Støbegods. 52.400 3,300 27,900 c) Stangjern og Staal. Stangjern....... Staal... Ialt: Grubeprodukter. Hytteprodukter........ II. Bergværksdistrikterne.. Det ostre sondentjeldske Distrikt. a) G-rubeprodukter. Solv, grovt og gediegent - Solvholdige Sliger... Kobbererts Nikkelmalm Koboltmalm..... Jernmalm.... b) Hytteprodukter Fint Sølv Nikkelsten (Skjaersten).. Koboltspeise Rujern og Støbegods. c) Stangjern og Staal. Stangjern 7,00 7,00 2,464,044 3,44,64 67,34 47,089 2 ) 44 6,500,800 8,700 500 5 300 3) 74,330 64' 28,200 7600 6,600 5,000 4) 4,700 07,800,300 232,600 74,633 4,200 6,400 6,500 5,00 2,724,840 45,576 40 4,800 252,300,500 72,00 73 6,36 5 7 9 000 6,200 46,400 46,600 94,200 283,200 9,600 09,800 6,000 39,400 4,700 42,600 85,200 93,800 487,600 LI 6,800 0,200 2,700 65,700 86,500 3,000 33,800 5,00 38,800 46,400 6,500 6,000 2,200 8,800 76,300 0,000,284,000 58,300 46,600 76,800 5,600 29,400 43,600 222,900 83,400 39,200 37,200 75,900 2,200,93,600 626,300 07,600 20,700 39,000 2,000 43,600 52,300 39,200 6,000 28,500 354 688 879 7 35 74 85 25 20 77 26 22 343 7 95 97 25 277 70 26 24 84 263 22 2,232 2,738 606 4.) 609 32 60 76 327 30 30 82 0 24 27 44 286 2,539 704 354 343 327 4 82 6 8 35 25 30 32 63 76 25 26 24 54 54 8 26 4) 26 5 Ialt: 5,844 Grubeprodukter 356,44 Hytteprodukter 29,668 5,907 340,740, 203,300 8,546 245,00 260,300 229,000 360,300 35,000 57 26 647 206 74 305 IL ) i Produktionsværdien er för Ertsernes Vedkommende indbefattet Transporten til nærmeste Hytte eller tit Soen. 2) Angivet i Mark udgjorde Produktionen af grovt og gediegent Solv i disse Aar henholdsvis 9,400, 8,700 og 8,600 Mark. ) Angivet i M ark udgjorde Produktionen af fint Solv i disse Aar henholdsvis 5,824, 5,842 og 5,530 Mark. Heri medregnet Arbeiderne ved Stangjern- og Staalproduktionen.
C. No. 2. Nr. I. Summarisk Oversigt over Bergværksdriften i Aarene 87-873. Produkternes Art for det hele Rige samt for de enkelte Bergværksdistrikter og Amter. Prodaktionsmmugde i Centner. 87. 8 7 2. ; 873. Produktionsværdil) i Sp d. 87. 872. 873. Anvendt Mandskab, _ 87. 872. 873. 2. Det vestre sondenfjeldske Distrikt. a) Grubeprodukter. Kobbererts. Svovlkis, tildels kobberholdig Nikkelmalm. Jernmalm.. Zink- og Blyntalm. 38,400 3,700 28,000 69,900 872,400 40,900 37,800 45,500 55,800 92,000 427,000 44,400 22,500 9,900 7,600 38,800 276,800 30,200 8,500,300 45,200 436,200 36,400 47,900 0;000 46,700 20,000 44,600 55,800 3,800 8 456 35 42 85 05 468 8 24 70 2 36 82 98 82 692 502' 24,200,53,075 550' 58 27,00 5,900 e) Stangjen) og Staal. 0,200 Stangjern.. 9,500 0,300 Staal 7,00 5,000 5,00, Ialt: Grubeprodukter...... 882,600,396,500 934,700 Hytteprodukter........ 25,394 29,63 7,493 3. Det nordenfjeldske Distrikt. a) Grubeprodukter : Kobbererts...... 34,400 327,00 342,000 Svovlkis iii5,200,064,600 872,900 Nikkelmalm...... 66,400 Jernmalm 65,700 Krommalm 2,400 b ) Hytteprodukter C4ahrkobber Ialt Grubeprodukter e 448,000,429,600,39,700,449,400 344,900 48,400 Hytteprodukter... 2,252 2,09 9,537 83,800 25,400 200,300 I Nikkelsten b ) H ytteprodukter. Gahrkobber... Nikkelsten (Skjærsten). Rujern og Støbegods. III. Amterne. Smaalenenes Amt. Nikkelmalm... Nikkelsten (Skjærsten). Akershus Amt. Rujern og Stobegods Staligjern Buskeruds Amt. Solv, grovt og gediegent,.. Sølvholdige Sliger.... Kobbererts............ Nikkelmalm............ Koboltmalm J ernmalm Fint Solv (Skjærsten)... Koboltspeise.... 2,252 7,800 2,000 9,500 54,600 9,600 43,700 3,48 9,00 28,200 7,600 44 6,500,800 69,700 500 5,300 74,330 64 2,09 9,537 4,200 6,400 4,700 98,300,300 78,800 74,633 6,200 40 4,800 97,700,500 2,600 73 2,835 57 0,400 30,00 8,200 23,800 85,200 365,600 58, 700 22,000' 222,900 2,200 8,800 6,800 2,700 56,00 3,000 5,00 46,400 6,500 6,000 3,800 33,000, 36,00 46,900 0,000 575,700 00,900 235,200 22,800 83,800 25,400 22,600 3,00 2,200 47,400 2,200 35,900 74,900 22,600 73,500 83,200 0,900,200 200,300 5,600 29.400 28,500 0,200 07,600 78,70W 33,800 3,200 46 600 76,800 58,000 39,000 2,00 43,600 33,200 39,200 r Produktionsværdien er for Ertsernes Vedkommende indbefattet Transporten til nærmeste flytte eller til Seen Heri medregnet Arbeiderne ved Stangjern- og Staalproduktionen. ) Se Anm. 2, Pag.. 4) Se Anm. 3, Pag. -I. 25 23, 2) 35 2 22 22 799 205 493 606 423 447 85 96 85 2 } 2 ) 26 2 ) 354 4 70 35 32 25 54 23 30 37,038, 835 22 205 489 400 64 27 0 9 94,053 990 9 94 45 64 20 26 26 343 327 7 25 39 26 54 23 26 34 22 7 30 20 24
C. No. 2. Nr. L Summarisk Oversigt over Bergværksdriften i Aarene 87-873. Produkternes Art for det hele Rige samt for de enkelte Bergwerksdistrikter og Amter. Produktionsmæugde Produktionsværdil) i Centner. i Spd. 87. 872. 873. 87. 872. 873. Anvendt Mandskab. 87. 872. 873. Jarlsberg og baurvigs Amt. Zink- og Blymalin... 22 500i Bratsbergs Amt. 5,500 9Kobbererts... 7,800 6.700 2,300 2,800 Nikkelmalm.. Jernmalm....7 37,800 33.400 34,700 29,700 06,500 77,000 30,200 27 800 3,300 9.300 Nikkelsten (Skærsten R jern og Støbegods _ 502 5,300 550 58 3,300 5,600 30,00 33,000 500 7.700 Nedentes Amt. k ol) bererts.. 30.600 26,200 2,30( 0,800 Nikkelmalm. 26,00 22,500 Jernmalm.. III. 5,700 44,400 Gabrkobber.. Rujern og Stobegods Staugjern. Sta al..... 692 8,900 9,500 7.00,53,075 3,800 0,300 0,200 0,300 5 000 5,00 Stavanger Amt.... Jernmalm.. 69,900 872,400 42,900 298,000 9.900 7.600.300 0 000 3,800 40,900 220,000 Sondre Bergenhns Amt. 03,00 Svovlkis.. 55.800 489.600 347,600 97,800i 8,500 Nordre Bergenhus Amt. Kobbererts......` Gahrkobber. 4.400 9.500 4, 640 565 92 lied emarkeus Amt. Kobbererts 44 800 38,400 95,000 3.700 3,200 7,900 -Jernmalm _.. 53,800 59,500 25,600 9,900 $ Gahrkobber - - 2,300 2, 99 3,658 4.500, 4,700 34,800 Rujern og Støbegods. V..2,000 6,000 Romsdals Amt. ernmalm _. 53,500 Sondre Thron dhj ems Amt. 79,200; Kobbererts.... 67,500 83,200 67.700 62,900 50,800 Svovlkis.... 79.400 54,400 83,800 5,80W 0,900 6,700 ernmalm...... 2,200 2,000 Krommalm. 2,400 -,200 68,800 Gahrkobber.. 4.583' 4.756 4,506 98,800 94,600 Nordre Throudbjems Amt. 6,300' Kobbererts...... I. III 38,400 36,800 8,200 26,600 _5,00 Svovlkis....... 520,000 520,600 44,500 04,000i 04,00 88,300 Gabrkobber......935.009 32,700 40,700 2,200 Tromso Amt. Nikkelmalm.. 66.400 6,500 23 400,600,600 3,800 0,400 3,800 6,700 8,400 23,800 46,900 85,200 0,000 25,200 23,800 29,800 3,00 7.500 2,500 20,800 7,700 22,600 3,700 47,400 2,200 276,800i 436,200 20,000 3.600 24,800 8,300 3,00 7,20W 5,00 9,600,,900 4,800 Flinn ark Hi s Amt. 49,200 Robbererts.... 49,300 47,000,9,70W 35,30g 33.700 2540 Gahrkobber. 2.547 2,37 38,20W 53,300 44900 8,900.200 85 70 27 6 35 49 2 99 23 30 45,45 54 44 38 32 4 4 28 24 25 23 23 (' 2)(2) 2 92 2 )89 456 468 36 6 64 32 6 25 9 4 2 24 34 5 56 4 26 27 62 5 7 50 200 33 30 65 9 28 4 264 72 58 55 20 55 74 4 42 26 45 23 0 2 249 56 6 0 59 37 53 54 64 I ) Produktionsværdien er for Ertsernes Vedkommende indbefattet 'ìaiporten meste flytte eller S.en.,) 'Berl. medregnet Arbeiderne ved Stangjern- og Staalproduktionen.
i 4 C. No. 2. Nr.. Summarisk Oversigt over Bergværksdriften i Aarene 87-873. Produkternes Art for det hele Rige samt for de enkelte Bergværksdistrikter og Amter. IIT. Sammendrag. Pro duktionsmængd e i Centner. ProduktionsvverdP) i Spd. a) Den samlede Grubedrift amtsvis. 7,800 45 Smaalenenes Amt.....2 000 9,500 54,600 9,600 4 $,700 2 64 Budskeruds Amt 39,844 P93,4 226,640 93,700 226,900 306,700 505 578 594 0,000 I Jarlsberg og La ttrvigs Amt. 22,500 9,900 7,600 ;300 3,800 85 70 68,900 32 Bratsbergs Amt 79,000 46,700 23,400 55,800 78,800 74 57 Nedenes A mt 46,300 59,500 9,800,8.00 35,800 50,000 68 04 03 63' Stavanger Amt 734,800,70,400 62,900 280,400 46,000 29,300 472 )493 55,800 489,600 97,800 68,500 4,400 9,500 7,200 5 00 Sondre Bergen hus Amt Nordre Bergenhus AJnt, Hedemarkens Amt. Romsdals Amt Sondre Throndhjems Amt, Nordre Throndhjems Amt... Tromsø Amt Finmarkens A tnt.... 44,800 92,200' - i 246,900 237,600 558,400 557,400 49, $ 00 49,200 28,800 :7,800 8,900 73,800 70,700 30,700 03,400 83,200 35,300 33,700 6 25 4-333 2.50 33 i Anvendt Mandskab. 87. 872.! 873. 87. 872. 873. 87. 872. 873. iii 347,600 4,00 54.500 53,500 266,00 459,700 66,400 47,000 03,00 3,00 3,700 95,000 20,300-9,700 65 9 28 03 36 7 2 336 3') 265 90 64 247 65 Ialt : østre Det sondenfjeldske Distrikt. 5,844 356,44 340,740 Det vestre sondenfjeldske Distrikt 882,600,396,500 934,700 nordenfjeldske Det Distrikt..,429,600,39,700 i4494oo Riget 2,464,044 3,44,64 2,724,840 203,300 365,600 344,900 93,800 260,300 575,700 448,000,284.000 360,300 35,900 48,400,93,600 57 799 96 2,232 647,038,053 2,738 74 835 990 2,539 b) Den samlede Hyttedrift amtsvis. Smaalenenes Amt Akershus Amt Budskeruds Amt Bratsbergs Amt Nedenzes Amt Nordre Bergenhus Amt Hedemarkens Amt Sondre Throndhjems Amt. Nordre Throndhjems Amt. Finmarkens Amt_... - i 348 28,200 4,200,468,707 3,065 5,802 3,850 6,8 9,59 64 02 5,33,375 565 227 2,300 2,223 '3,658 4,583 i4,756 4,506 2,82,935,009 2,547 2,540 2,37 2,200 223,900 4,600 7,00 9,600 34,500 68,800 32,700 38,200 5,600 223,400 50,700 50,200,900 46,700 98,800 40,700 53,300 9,00 36,000 38,600 36,300 4,800 50,800 94,600 2,200 44,900 2 2) 262)26 90 80 68 75 372)37 9 4 34 34 57 58 55 30 30 20 26 33 7 34 0 67 59 54 30 Ialt : 29,668! Det østre sondenfjeldske Distrikt. 5,907 8,546 Det vestre sondenfjeldske Distrikt 25,394 29,63 7493 Det nordenfjeldske Distrikt.. 2,252 2,09 9,537 R ig e t 67,34 47,089 45,576 e) Stangjernstilvirkningen. Akershus Amt Nedenes Amt 7.600; 6,400 6,200 9,500! 0,200 0,300 245,00 58,700 83,800 487,600 8,800 23,800 229,000 00,900 25,400 58,300 29,400 46.900 35,00 74,900 200,300 626,300 28,500 47,400 2) I 3 ) 26 2) 205 2) 85 606 2) 206 22 9 609 2') 2) 2) 305 205 94 704 Ialt: 7,600 Det østre sondenfjeldske Distrikt. 6 400 6,200 9,500 Det vestre sondenfjeldske Distrikt 0,200 0,300 Riget 7,00 6.600 6.500 8,800 23,800 42,600 29,400 28,500 46,900 47,400 76.300 75,900 ( 3 ) Produktionsvaerdien er for Ertsernes Vedkommende indbefattet Transporte til nærmeste Bytte eller til Soen Heri medregnet Arbeiderne ved Stangjern- og Staalproduktionen. ") Mandskabet har ikke kunnet udskilles fra det ved Hyttedriften anvendte.
C. No. 2. 5 No. 2. Fortegnelse over de i enkelte Amter i Aarene 87-873 i Drift værende vigtigste Gruber, Hytter og andre Bergværksanlæg. Distrikter. Grubens, Hyttens eller Anlæggets Navn og Art. Herred, hvor beliggende. Omtrentlig Afstand fra Soen eller Hytte. Produktionsværdil) i 873 Anvendt (iberegnet Transport til Mandskab i nærmeste Hytte eller 873. til Soen). I. Det ostre sondenfjeldske Distrikt. 38,00 Smaalenenes Amt Romsaas Nikkelgrube Askim. nær Hytten.. 64 - Romsaas Hytte Askim 9,00 20 - Svendals Nikkelgrube Vaaler 5,600 6 Akershus Amt Bærums Hytte Bærum 28,500 90 Fossums Stangjernshammer Bærum VIaridalens do Aker Budskeruds Amt Statens Solvgruber Sandsvær. 0.7 Mil fra Hytten 06,300 283 Vinorens Solvgrube Flesberg..2,300 44 Hougsæt Kobbergrube Eker Ringerikes Nikkelgruber Hole 5 à 6 Mil fra Soen 57,800 2 Ringerikes Nikkelgrube (Langdal) Norderhov. 5à 6 Hedemarkens Amt.. Norderhovs Nikkelgruber Norderhov Modulus Koboltgruber Modum... Aaserud Jerngrube Eker.... Narverud do. Eker Kongsbergs Hytte Kongsberg Ringerikes ældre Hytte Hole Ringerikes nye do Norderhov Modums Kobolthytte Modum Hamso Jerngruber Solør Spitalen Jerngrube Vinger Spitalen Hytte Vinger 5 à 6 Mil fra Søen.0 Mil fra Hytten Spd. 200 5 39,000 30,200 4 900 6 43,600 24 9,00 82 4,00 6 39,00 9,900 26 30 6,000 26 II. Det vestre sondenfjeldske Distrikt. Jarlsberg og Laurvigs Amt Bratsberg Amt Nedenæs Amt Stavanger Amt 00000 III. Det nordenfjeldske Distrikt. Sondre Bergenhus Amt. Konerud Zink- og Blygruber Ulefos Jernværk Omdals Værks Gruber Bamble Nikkelgruber Felins Jerngruber (Ulefos) Bamble Nikkelhytte Vissestad Nikkelgrube Skjærso og Graabergbraatens Jerngrube Egeland Jernværk. Næs do Boilestad Værks Hytte Skattemyr og Boilestad Kobbergruber Evje Nikkelgruber Næs Værks Jerngruber Soggendals Titanjerngruber Egersund do Vigsnæs Kisgrube Lindo Svovlkisgrube Finnaas.. Valaheiens do. Strandebarm. Stordo do. Stordø Gravdal do. Strandebarm Skouger... 0.5 Mil fra Søen Holden Mo og Moland 6 A. 8 Mil fra Soen Bamble Holden.... nær Nordsjo. Søndeled Bamble Sandokedal Søndeled Holt Froland Froland... 2 Mil fra Soen Evje&Veigusdal Østre Moland Soggendal.. 0.9 Mil fra Søen Egersund Avaldsmes. nær Soen. nær Soen.... /4 Mil fra Søen 3,800 82 45,00 45 25,200 74 23,800 4 22,00 42 3,00 79 7,700 30 8,500 30 2,200 79 22,600 23 2,500 38 5,800 37 7,700 24 8,300 32 20,000 36 3,200 6 42,300 45 23,000 40 o De Gruber eller Hytter, for hvilke ingen Produktionsværdi og intet Mandskab er angivet i 873, have været nedlagte i dette Aar.
C. No. 2. No. 2. Fortegnelse over de i enkelte Amter i Aarene 87-873 i Drift værende vigtigste Gruber, Hytter og andre Bergværksanimg. Distrikter. Nordre Bergenhus Amt. Romsdals Amt Hedemarkens Amt Sondre Throndhjems Amt. _- Nordre Throndhjems Amt. - Tromso Amt Finmarkens Amt Grubens, Hyttens eller Anlæggets Navn og Art. Grimli Grube Grimli Hytte Orskoug Jerngruber Tafjord do Foldal Kobbergrube Foldal Hytte Lovise do Dragset Kobbergrube Aamot do.. OOOOO Roros Værks do. (Muggrube) Roros do. do. (Kongens Grube). Roros do. do.(storvarts&ny-solskin) Lokken Svovlkisgrube.... Tindal do. Hoidal do. Eidets Hytte Roros do. Roros Kromgruber Gronoens Jerngruber Lillefjelds Kobbergrube... Ytteroens Kisgrube...... Gilsaa Hytte Meraker Hytte Senjen Nikkelgrube Altens' Kobbergruber Altens Værks Hytte Herred, hvor beliggende. Askevold... Askevold Ørskoug Lille-Elvedal. Lille-Elvedal Lille-Elvedal Meldal.... Meldal.. Aalen.... Roros.... Roros.. Meldal.... Rennebu... Meldal. Aalen Roros Roros Hittero Øvre Stordalen Yttero.... Øvre Stordalen Øvre Stordalen Berg Alten Alten Omtrentlig Afstand fra Søen eller Hytte. nær Soen. nær Hytten. 2.2 Mil fra Soen 2.0.7 Mil fra Hytten.2 -,--- 0.7 2.5 Mil fra Soen 6 A, 7 Mil fra Soen 2.5 0.5 Mil fra Hytten nær Soen. Produktionsværdi i 873 Anvendt (iberegnet Transport til Mandskab i nærmeste flytte eller 873. til Soen). Spd. 5,00 4,800 5,300 3,600 7,900 5,600 29,200 45,200 9,00 22,000 3,800 53,300 3,200 6,400 40,800 27,600 67,000,200 2,000 5,00 89,006 4,800 6,400 83,200 33,700 44,900 23 0 2 9 5 24 7 49 32 38 33 6 0 40 28 3 0 6 37 53 24 30 64 65 30
C. No. 2. 7 No. 3. Detaillerede Opgaver over de forskjellige Slags Gruber i Aarene 87-873. Grubernes Navn, Art og Beliggenhed. I. Sølvgruber.. Kongsberg Solvværks G-ruber i Sandsvær: a. Kongens og Armens Gruber samt Blaarud Skjærp : Sliger Centner Ialt Kongsberg Solvværks Gruber: Solv, 8,428 grovt og gediegent, Mark 9,347 8,476 Sliger........ Centner 6,400 4,600 4,800 2. Vinorens Gruber i Flesberg. Solv, grovt og gediegent, Mark 66 Sliger...... Centner 00 II. Kobbergruber.. Hougsæt i Eker,800 Produktionsmængde Antagen Produktionsværdi Anvendt Mandskab. i Centner. Gehalt i Spd. udtrykt 87. 872. 873. i pct. 87. 872. 873. 87. 872. 873. Selv : 7,456 Solv, grovt og gediegent, Mark 8,290 7,204 87.0 66,300 57,600 59,600 Sliger Centner,900 7,800,400 ) 8. 36,200 23,700 34,700 b. Gottes Mlle: Solv, grovt og gediegent, Mark,057,224,020 87.0 8,500 9,800 8,200 Sliger Centner 4,500 6,800 3,400 ) 3.0 5,000 7,700 3,800 C. Hans Sachsen: Solv, grovt og gediegent, Mark 6,000 98,800j 06,300 298 293 283 258 50 87.0 500 2,00,200 0030) 7.8 300 300 00 56 50 44 Kobber:.0 2, 700 4 98 95 87 76 73 70 24 25 26 2. Omdals Værks Gruber: 4,000 8.0 a. Hofnungen i Mo 4,200 6,400 0,00 3,300 22,600 b. Næsmark i do 600 500 300 35.0 3,600 4,3002,600l 2 7 6 C. Mosnap i Moland. 3,000,000 2.0 8,600 4,200 5,500 22,300 Ialt: 7,800 6,700 2,800 25,200 27 6. Boilestad Værks Gruber: a. Skattemyr i Froland 2,500 2,400 6,600 5.0a6.0,600,00 5,900 35 24 5 b. Boilestad i do... 9,00 3,800 4,700 5.0à6.0 4,900 2,300 5,600 9 20 23 Ialt: 30,600 26,200 2,300 6,500 23,400 2,500 54 44 38 4. Grimli i Askevold 4,400 9,500 4,00 3.3 3,00 7,200 5,00 25 28 23 5. Foldal i Lille-Elvedalen. 44,800 38,400 95,000 0.9 3,700 3,200 7,900 4 2 5 6. Dragset i Meldalen 22,000 32,000 43,500 5.4,500 33,300 45,200 45 50 49 7. Aam.ot i do..... 2,000 2,800,600 5.0 5,600 0,000 9,00 40 30 32 8. Roros Værks Gruber: a. Muggrube i Aalen 42,200 37,800 33,900 4.0 3,400 22,900 22,000 50 38 b. Kongens Grube i Roros.. 30,700 28,200 2,800 3.9 9,200 7,200 3,800 4 33 C. Ny-Solskin i do 6,700 8,600 5,400 7.0 5,00 0,600 6,500 5 84 8 d. Storvarts Grube i do 36,00 43,800 39,800 6.8 26,500 50,300 46,400 80 84 e. Gammel-Solskin i do.... 2, 003.0 400 5 Ialt: 5,700 8,400 03,000 54,200 0,000 89,00 86 84 68 9. Meraker Værks Gruber: 32,000 a. Lillefjeld Grube i ostre Stordal 3,62 0 0 8,200 5.2 6,300 26,600 5,00 t 5055 37 b. Fonnfjeld Grube i do..... 5,800.6 0 - Ialt: 32,000 38,400 8,200 6,300 26,600 5,00 50 55j 37 0. 4,800 Ytterøen Grube i Ytterøen.. 5,800,600 5.5 3,00 4,300,700 2) Mlles forytteroenskobber- ogisgraber 20,000. Hoidal i Meldal.... 2,000 8,000 4.5 4,800 4,300 5,700 2) do. - lloidals do. - do. 49,200 2. Alten Værks Gruber 49,300 47,000 4.5 9,700 35,300 33,700 33 247 65 74 74 i) Disse Tal udtrykke, hvormange Lod Say der indeholdes i hvert Centner Slig. ') Det ved Ytterøen og Høidals Kobber- og Kisgruber anvendte Mandskab findes opført under Svovlkisgruber No. 7 og 9, Pag. 8.
8 C. No. 2. No. 3. Detaillerede Opgaver over de forskjellige Slags Gruber i Aarene 87-873. Grubernes Navn, Art og Beliggenhed. Produktionsmongde i Centner. Antagen Gehalt udtrykt i pct. Produktionsværdi i Spd. Anvendt Mandskab. 87. 872. 873. 87. 872. 873. 87. 872. 873. III. Svoylkisgruber.. Viksnees i Avaldsnæs 69,900 872,400 40,900 f s"vi40 i Kobber 3 276,800 436,200 20,000 456 468 36 2. Stordo i Stordo 2,000 50,400 5,200 Svovl 43 22,400 30,00 23,000 30 56 40 3. Lindo i Finnaas 5,800 6,400 6,000 43 0,300,200 3,200 5 4 6 4. Gravdal i Strandebarm.... 48,000 2,800-43 9,600 2,500-20 2-5. Valaheien i do 304,000 320,000 26,400 43 60,800 64,000 42,300 96 93 45 6. Lokken i Meldal 9,200 6,400 6,000 43 3,800,300 3,200 6 5 6 7. Hoidal i do 28,200 6,000 35,800 43 5,600 3,200 7,00 46 52 40 8. Tindal i Rennebu 32,000 32,000 32,000 43 6,400 6,400 6,400 0 5 0. Yttero i Yttero... 520,000 520,600 44,500 43 04,000 04,00 88,300 200 20 53 IV. Nikkelgruber.. Ringerikes Værks Gruber: Nikkel : a. Ertelien Nr. i Hole.... 4,600 0,700.5 3,700 8,600 5 b. Ertelien Nr. 2 i do 5,000 68, 300 72,00.5 40,900 54,600 37,600 48 C. Ertelien Nr. 5 i do. 4,200 2,00 J.5 3,400,700 4 d. Skougs Grube i do 200 - -.5 200 - - 7 2 e. Langdal i Norderhov.... 9,600 6,600 23,800.5 7,900 3,300 9,000 2 f. Stoverntangen i do _ 400,500.5-300,200 _ g. Snippebraateskjærp - 200 -.5-200 - - Ialt: 69,700 98,300 97,400-56,00 78,700 57,800 70 7 2 2. Romsaas Gruber i Askim... 2,000 9,500 47,600.5 9,600 7,800 38,00 2 45 3. Svendal Grube i Vaaler.... - - 7,000? - - 5,600 - - 64 4. Norderhov Grube...... - - 300.5 - - 200 - - 5 5. Bamble Grube i Bamble.... 37,800 30,700 29,700.5 30,200 24,600 23,800 35 39 4 6. Evje Grube i Evje - 0,800 9,800.5-8,600 5,800-32 37 7. Vissestad Grube i Bamble... - 4,000 -.5 3,200 - - 0-8. Kornbrække Grube - - 6,300.5 - - 5,000 - - 4 I 9. Senjen Grube i Senjen.... - - 66,400.0 - - 83,200 - - 64 ' V. Koboltgruloer. Kobolt:. Modums Grube i Modum... 500,300,500 3 3,000 33,800 39,000 35 25 30 VI, Jerngruber. Jern:. Aaserud i Eker 36,00 33,500 7,300 40 3,600 5,600,200 22 28 4 2. Narverud i do 5,200 45,300 5,300 40,500 7,600 900 0 6 3. Ramsø Gruber i Soler.... - 5,800 59,500 50-25,300 9,900-22 26 4. Spitalen Gruber i Vinger... - 2,000-50 - 300 - - 2 30 5. TTlefos Grube ved Fehn i Holden 33,400 06,500 33,000 50 3,300 9,300 22,00 2 22 42 6. Næs og Egeland Værks Gruber: a. Langsev i ostre Moland... 5,700 5,700 4,400 36,600 2,600 2,400 4 0 b. Vasgruben - 2,300 2,200 36-400 400-4 2 C. Kjendli Grube - 4,500 27,800 36-800 4,900-3 2 Ialt: 5,700 22,500 44,400 -,600 3,800 7,700 4 28 24 7. Soggendals Titanjerngruber i Soggendal 42,900 208,000 220,000 35 3,600 7,300 8,300 6 29 32 8. Egersund Titanjerngruber... - 90,000-35 - 7,500 - - 35-9. Skjærso Grube i Sandokedal. _ -,000 59 - - 2,200 - - 0 0. Graabergbraatens Grube i do. - - 33,000 50 - - 5,500-20. Tafjord - - 2,800 40 - - 3,600-9 2. Ørskoug.. - 3,700 40 - - 5,300 - - 2 3. Grønøen - - 2,200 40 - - 2,000 - - 6 VII. Kromjernstensgruber.. Roros Grube i Reiros - - 2,400? - -,200 - - 0 VIII. Bly- og Zinkgruber.. Jarlsberg Værk i Skouger.. 22,500 9,900 7,600??,300? 0,000? 3,800 85 70 82
C. No. 2. No. 4. Detaillerede Opgaver over de forskjellige Slags Hytteanlæg i Aarene 87-873. Hytter cog lignende Anlæg. 87. 872. 873. 87. 872. 873. 87. 872. 873. I. Sølv. (Kongsberg Smeltehytte). Fra Statens Gruber..... - Vinoren Ialt: a. Grovt og gediegent Sølv forsmeltet (40. 9,563 8,428 8,465 8,468 7,20 7,267 5,900 7,00 4,400 5 374 07 36 200 00 00 9,678 7,200 8,428 8,839 8,575 7,20 7,583 6,00 4,500 d. Deraf udbragt fint Solv (40. 7,97 Fra Statens Gruber. 8,582 - Vinoren 52 50 Ialt: 7,249 8,632 5,665 59 5,824 a. Forsmeltet Malm b. Deraf udbragt Gahrkobber C. Dettes antagne Værdi i n. Kobber. (Centner). (Centner). Spd. 53,300 2,477 37,200 Roros Hytte 56,000 57,600 2,782 3,92 57,400 67,000 Eidets do. 5,500 45,00 33,000 2,06,974,34 3,600 4,400 27,600 Lovise do. 24,600 23,000 7,300,926,843,389 28,900 38,700 29,200 Ialt Røros Værks Hytter: 29,400 24,00 07,900 6,509 6,599 5,895 97,700 37,500 23,800 7,903 44 7,947 b. Deraf udbragt fint Sølv e. Ialt udbragt fint Sølv (m0. 5,792 50 5,842 5,70 360 5,530 er forsmeltede Centner). f. Dettes Værdi i Spd. 44,900 46,00 40,300,500 500 3,300 46,400 46,600 43,600 Der forbrugtes a) af Trækul i 87: 2,425, i 872:,947 og i 873: 648 Læster ; b) af Cinders i 87:,32, i 872: 3,453 og i 873: 3,456 Tdr. Mandskabet udgjorde i 87 : 25, i 872 26 og i 873: 24 Mand. Sli Meraker Hy tte Gilsaa do.......... Ialt Meraker Værks Hytter: 24,00 9,700 43,800 5,200 26,900 42,00,600 5,800 7,400,600 582 2,82 87,8,935 782 227,009 24,000 8,700 32,700 7,200 23,500 40,700 6,400 4,800 2,200 Kaafjord Hytte Grimli do Foldal do Boilestad Værk i Froland... Ialt: 49,900 9,700 2,800 264,600 53,400 9,000 23,500 262,00 42,200 9,800 8,600 95,900 ) 2,547 640 374 692 2,944 2,540 2,37 565 227 380 ) 269,53,075 3,532 0,62 38,200 9,600 5,600 0,400 94,200 53,300,900 8,000 3,800 283,200 44,900 4,800 5,600 22,600 222,900 d. Forbrug af Trækul (Læster). e. Forbrug af Rostved (Favne). Mandskab. Reiros Hytte Eidets do......... Lovise do. Ialt Røros Værks Hytter: 4,457 5,070 2,660 2,87 4,642 4,450 2,400,492 5,247 3,080,700 0,027 54 230 7 50 50 92 20 462 86 55 95 436 30 27 20 77 30 28 20 78 3 28 7 76 4,308 Meraker Hytte 2,572 2,356 Gilsaa do. 2,659 3,309,698 Ialt Merakers Værks Hytter: 6,967 5,88 4,054 54 72 326 23 90 33 90 2 202 3 24 55 3 24 55 30 24 54 Kaafjord Hytte Grimli 3) do. 73,0 Foldal do. 730 754 Boilestad Værk i Froland... 4) 200 4) 746 4) 867 20,084 8,849 5,702 20 33 227 7,378 20 30 226 97,348 96 38 257 70,99 30 9 4 25 20 30 4 4 23 24 30 lo 24 2a 27 ') Desuden i 87 : 50 og i 873: 333 Centner Kobbervitriol til en Værdi af henholdsvis 800 og 2200. Spd. 2) Ved K a a fj or d Hytte forbrugtes i Aarene 87-873 henholdsvis 27,962, 27,949 og 24,625 Tdr.. Stenkul. ') Ved Grimli Hytte forbrugtes i Aarene 87-873 henholdsvis 3,679, 2,485 og 2,236 Tdr. Cokes. 4) Ved B ø i i e st a d Værk forbrugtes desuden i Aarene 87-873 henholdsvis: 3,892, 3,990 og 2,972 Tdr. Cokes.
0 C. No. 2. No. 4. Detaillerede Opgaver over de forskjellige Slags Hytteanlæg i Aarene 87-873. Antagen Hytter og lignende Anlæg. Gehalt 87. 872. 873. 87. 872. 873. udtrykt 87. 872. i pct. 873. III. Nikkel. Roms Hytte i Askim a. Forsmeltet Malm (Centner). 2,900 b. Deraf udbragt Skjærsten (Centner). 3,48 5.5 C. Dennes antagne Værdi Spd. - I 9,00 Ringerikes ældre Hytte Ringerikes nye do Ialt Ringerikes Værks Hytter: 50,500 5,800 66,300 68,00 3,500 8,600 89,700 7,700 07,400,049 28,330,40 223,633 2,535 300 2,835 47.0 47.0 48,300 3,200 6,500 66,300 9,00 0,500 4,00 76,800 33,200 30,000 Bamble Hytte 44,700 26,600 502 550 58 60.0 30,00 33,000 3,00 09,800 96,300 Ialt: 26,300 55,900,832 2,83 6,834 9,600 83,400 d. Forbrug af Trækul e. Forbrug af Cokes f. Forbrug af Rostved (Læster). (Tdr.). (Favne). Roms Hytte i Askiml) 4,96 Ringerikes ældre Hyttel) Ringerikes nye do. ) Ialt Ringerikes Værks Hytter'): 78 7 200 3 35 22 09 52 222 Bamble Hytte') 9,783 0,860 8,66 09Ialt : 3,37 2,957,56 20,48 25,930 40,939 52 222 V. Jern.. Raajernstilvirkning (a-c) Bærums Værk.. Fossum Hammer Maridalens do Spitalen Værk (Vinger) Egeland do Næs do TTlefos do 2,503 868 3,37 a. Forsmeltet Malm (Centner). 83,200 2,600 22,000 3,400 Ialt:I36,600 2,323 634 2,957 27,300,700 28,300 79,900,035 7,896 2 2,469,56 0,365 25,00? 8,000 2,00,500 66,700 b. Deraf udbragt Rujern og Støbegods (Centner). C. Dettes antagne Værdi i Spd. 2,200 5,600 d. Ved Stangjernstilvirkningen2) e. Deraf udbragt Stangforbrugt Raajem f. Dettes antagne Værdi i 2. Stangjernstilvirkning (d-f) (Centner). jern (Centner). Spd. Bærums Værk 3,00 6,400 6,200 7,500 29,400 28,500,400 Fossum Hammer,900 4,800 Maridalens do,200 3,500 0,00 4,500,300 Spitalen Værk (Vinger),800 Egeland do 4,300 3,600 2,900 400 500 2,300 Næs do,500 0,500,000 9,500 9,800 9,800 23,800 45,00 45,00 TTlefos do 76,300 Ialt: 38,400 39,500 28,800 7,00 6,600 6,500 42,600 75,900 28,200 8,900 5,300 52, 400 2,962 2,08 5,070 4,200 9,700 4,00 3,300 3,300 23,9 5,008 28,27 IV. Kobolt. J Ved Mo dum Hytte blev i 87 og 873: forsmeltet 300 Ctr. Malm, hvorved udbragtes Concentrationssten med Indhold henholdsvis af 64 og 5 7 Ctr. Kobolt. Dennes antagne Værdi udgjorde henholdsvis 6,000 og 39,200 Spd. Forbruget af Trækul udgjorde 78 og 89 Læster, af Cokes 30 og 34 Tdr. og af Rostved 78 og 76 Favne det ved Hytten anvendte Mandskab udgjorde i hvert af Aarene (?) Mand. 2,000 6,400 3,900 5,600 27,900 6,700,500 39,400 2,900 5,500 7,700 4,700 6,000 8,500 5,200 7,500 37,200 ) Det ved R oms Hytte anvendte Mandskab udgjorde i 873: 20 (?) Mand, ved R in g erik e s ældre Hytte i 87og 872: 44 og i 873: 82 Mand, ved Ringerikes nye Hytte i 87 og 872: 0 og i 873: 6 Mand, altsaa ialt ved Ringerikes Værks Hytter 87 og 872: 54 og i 873: 98 Mand, ved Bamble Hytte i 87: 23, i 872: 30 og i 873: 26 Mand; ialt i 87: 77, i 872, 84 og i 873: 44 Mand. 0 Deraf er i Aarene 87-873 udbragt a) ved F o s sum Hammer henholdsvis 9,00, 9,300 og 3,900 Centner Smeltestykker, b) ved Maridalens Hammer henholdsvis 9,000, 0,500 og 7,500 Centner og c) ved E gelan ci s Værk henholdsvis 3,500, 3,300 og 22,400 Centner. Forbruget af Smeltestykker udgjorde a) ved Bærums Værk i Aarene 87-4873 henholdsvis 3,500, 7,400 og 6,900 Centner, b) ved M aridal en s Hammer i 87: 5,600 Centner, og e) ved E gel and Værk i 872: 400 og i 873: 500 Centner.
C. No. 2. No. 4. Detaillerede Opgaver over de forskjellige Slags Hytteanlæg Aarene 87-4873. Hytter og lignende Anlæg. 87. 872. 873. 87. 872. 873. 87. 872. 873. 3. Tilvirkning af Stobegods (g-i). Bærums Værk Fossum Hammer Maridalens do Spitalen Værk (Vinger) Egeland do Næs do ITlefos do Ialt: 4. Staaltilvirkning (k-m). Næs Værkl-) I I g. Tilvirkning af Stobegods i Masovn - indbefattet i Litr. b ovenfor (Centner).,600 7,800 6,000 2,900 9,400 6,000 2,900 k. Forbrug af Stangjern til Staal (Centner). 7,600 5,500 5,600 h. Tilvirkning af Støbegods i Kuppelovn (Centner). Opgave mangler.. Deraf udbragt Staal (Centner). 7,00 5,000 5,00 i. Herved forbrugt Raajern (Centner). Opgave mangler. m. Dettes antagne Værdi (Spd.). 85,200 0,000 2,200 n. Ved Raajerntilvirkningen. Ved Stangjerntilvirkningen p. Ved Stangjerntilvirkningen 5. Kulforbrug (n-p). Trækul (Læster). Trækul (Læster). Cinders (Tender). Bærums Værk 6,837, 3 5,567 2,430 2,34 2,24 Fossum Hammer 2,375,005 Maridalens do 2,765 2,428,639 Spitalen Værk (Vinger) 3,268 Egeland do 3,27 4,00 3,200,300,33770 7 6 93 Næs do,480,500 2,356 2,34 2,240 3,000 3,000 2,980 Ulefos do 6,062 5,368,704 2,083 8,662 Ialt: 6,6 9,672 8,070 5,654 4,667 5,506 5,44 s. q. Mandskab ved Tilvirkning af r. Mandskab ved Tilvirkning Ialt. (q r). 6. Mandskab (q-s). Rujern, Stobegods og Stangjern. af Staal. Bærums Værk? 90? 90? 90? 9 0? 9 0? 9 0 Fossum Hammer? 4? 4? 4? 4? 4? 4 Maridalens do? 22? 22? 22? 2 2? 2 2? 2 2 Spitalen Værk (Vinger) 26 26 Egeland do 3 33 30 3 33 30 Næs do? 59 59 59? 22 22 22? 8 8 8 Ulefos do 45 45 45 45 45 45 Ialt: 26 263 286 22 22 22 283 285 308 ' et "Ar ) Ved Noes Værks Staaltilvirkning udgjorde Forbruget af Stenkul og Cokes i Aarene 87-873 henholdsvis 8,865, 2,49 og 2,690 Tdr.
2 C. No. 2. No. 5. Alluthingsbreve og Fristbevilgninger udfærdigede i Aarene 87-873.. I det ostre søndenfjeldske Distrikt. II. I det vestre Emdenfjeldske Distrikt. III. I det nordenfjeldske Distrikt. Iv. I alle tre Bergvterksdistrikter. 87. 872. 873. 87. 872. 873. 87. 872. 873. 87. 872. 873. I. Muthingsbreve. 39 Kobber 3 4 5 8 9 7 7 26 78 93 Svovlkis 5 2 30 58 44 30 63 56 Nikkel 9 3 52 7 7 8 3 27 lo 73 Kobolt 8 8 Jern 347 37 54 60 3 56 30 6 57 2 7 Titanjern 6 5 6 5 Zink 4 4 Bly.....,. 5 4 2 4 2 6 5 7 Bly og Zink 2 2 5 Krom 3 3 Mangan Vismut........ Rutil Slaghobe Ialt: 8 63 0 35 82 2644 44 63 97 289 :390 Fristbevilgninger. 600 Kobber........ 90 58 47 4 37 44 74 0 25 7 Svovlkis 3 3 3 2 68 80 0473 Nikkel 48 52 54 7 33 32 - - 66 Kobolt. 8 8 9 - - - - 8 Jern 5 53 77 93 28 98 39 39 58 283 59 Titanjern 56 54 - - - 56 Zink 2 3 - - - - 2 - Bly 2 5 5 5 5 2 3 5 4 Bly og.zink Krom Mangan Vismut..... Rutil Slaghobe Ialt: 3 42 68 33 266 2 - - - 69 68 69 69 - - - - - - - - - - - - - 2 3 3 2 352 22 239 33 683 83 4 85 86 8 9 220 333 54 59 3 6 5 7 7 68 69 3 3 647 833
C. No. 2. 3 No. Oversigt over Bergværksdriften i Aarene 866-873. Produkt ernes Art. 866. 867. 868. 869. 870. 87. 872. 873. Gjennemsnitlig 866-70. 87-73. I. Produktionsmængde i Centner. a) Grubeprodukter: My, grovt og gediegent Sølvholdige Sliger. Kobbererts Svovlkis, tildels kobb erholdig Nikkelmalm Koboltmalm Jernmalm Zink- og Blymalm. Krommalm I) 5 6,200 277,700 b) Hytteprodukter: 72 Fint 73 83 80 74 74 74 73 77 74 Gahrkobber Nikkelsten (Skjærsten) Koboltspeise Rujern og Støbegods 0,000,300 200 26,400 0,00 0,00,000 0,700 2,944 3,532 0,62 0,400 2,363,200 2,700 2,200 2,600,832 2,83 6,834 2,000 3,66 200 64-5700 74 42,900 95,00 79,700 79,500 52,400 3,300 27,900 04,700 37,200 c) Stangjern og Staal: Stangjern Staal Ialt: G-rubeprodukter Hytteprodukter II. Produktionsværdi i Spd. a) Grubeprodukter: Sølv, grovt & gediegent Sølvholdige Sliger.. Kobbererts..... Svolvkis, tildels kobb erholdig Nikkelmalm Koboltmalm Jernmalm Zink- og Blymalm. Krommalm b) Hytteprodukter Fint Sølv Gahrkobber Nikkelsten (Skjærsten) Koboltspeise Rujern og Støbegods c) Stangjern og Staal: Stangjern Staal......,26,00 72,000,700 49,600 78,200 5,000,985,35 37,973 27,300 5,300 57 5,400 305,700,46,800 72,000 600 375,700 58,500 2,244,757 54,272 36,300 39,200 58 5,00 295 ) 900,264,500 37,700 00 397,900 5,00 2,226,358 07,983 44,400 49,600 55 4,900 34,200,403,00 94,400 600 336,000 72,600 2,235,855 93,80 40,000 70,300 324,900 388,00 343,00 379,200 36,000 36,00 68,800 47,300 20,600 7,500 4,200 3,900 49,700 37,500 37,500 29,00 26,300 5,800 32,700 43,500 42,000 65,00 57,000 85,900 72,700 63,700 78,300 3,000 30,600 39,200 56,000 8,200 0,300 96,700 99,400 66,400 56,700 99,400 73,20078,6005,200 60,400 57,900 59,400 62,900 Ialt: 709,800 Grubeprodukter 77,000 799,400 82,500 Hytteprodukter 465,300 444,700 434,400 458,300 48 9,500 335,700,332,400 75,600 200 423,00 49,600 2,236,48 92,874 40,800 53,400 34,300 37,900 3,900 37,00 22,300 44,900 56,900 65,700 55,300 42,400 63,500 736,700 422,800 44 6,500 354,600,807,00 9,500 500 43,300 22,500 2,464,044 67,34 6,800 63,500 499,700 95,900 3,000 3,600,300 46,400 94,200 9,600 6,000 39,400 42,600 85,200 93,800 487,600 4 4,700 358,800,937,000 53,300,300 659,600 9,900 3,44,64 47,089 0,200 280,400 649,000 22,900 33,800 86,700 0,000 46,600 283,200 09,800 4,700 76,300 0,000,284,000 58,300 40 4,800 370,000,274,800 474,500,500 579,200 7,600 2,400 69,400 3,400 8,600 6,900 7,00 6,600 6,500 42,900 6,700 4,800 4,900 5,200 5,300 7,00 5,000 5,00 5,00 5,700 2,724,840 45,576 07,600 259,300 374,500 329,500 39,000 78,700 3,800,200 43,600 222,900 83,400 39,200 37,200 75,900 2,200,93,600 626,300 54 6,200 305,800,308,600 90,300 600 404,900 59,200 2,85,654 7,277 37,800 52,800 42 5,300 36,00,673,000 249,00,00 460,700 6,700 800 2,777,842 53,327 08,500 234,400 355,300 507,700 45,200 82,800 0,000 28,600 38,200 59,700 26,600 8,400 400 50,500 45,500 7,500 233,400 44,500 28,300 3,700 8,400 74,900 39,400 09,000 64,900 60,800 02,500 765,900,30,500 445,00 565,000 z) Angivet i Mark udgjorde Produktionen af grovt og gediegent Solv i disse Aar henholdsvis 0,900, 2,200, 2,300.,800, 0,300, 9,400, 8,700 og 8,600 Mark. 9) Angivet i Mark udgjorde Produktionen af fint Solv i disse Aar 5,500, 5,400, 7,800, 7,000, 5,700, 5,824, 5,842 og 5,530 Mark. 4
4 C. No. 2. No, 6. Oversigt over BergvEerksdriften i Aarerte 866-873. Produkternes Art. 866. 867. 868. 869. 870. 87. 872. 873. Gj ennemsnitlig 866-70. 87-73. In. Anvendt Mandskab. a) Ved Grubedriften: Solv, grovt & gediegent Solvholdige Sliger. Kobbererts 365 352 342 365 366 354 343 358 34 823 804 846 869 84 688 7 60 837 667 Svovlkis tildels kobberholdig 707,003 786 845 796 879 95 76 327 Nikkelmalm 03 32 54 37 7 97 82 7 852 27 24 Koboltmalm 09 50 30 25 22 35 25 30 4 7 97 Jernmalm.... 276 96 40 06 94 74 277 30 82 27 Zink- og Blymalm. 28 85 4 6 5 85 70 82 0 2 Krommalm 0 3 Ved Hyttedriften : 2423 Fint Sølv 25 25 26 2425 24 228 Gahrkobber 27 27 20 20 24 27 27 2 4 Nikkelsten (Skjærsten) 38 38 58 75 75 77 84 44 57 02 Koboltspeise 20 5 8 0-7 Rujern og Stobegods c) Ved Stangjern- & Staalproduktionen: tangjern 667 649 584 49 430 26 263 286 564 270 22 Staal 30 30 30 30 30j 22 22 30 22 Ialt: 2,525 2,539 Ved G-rubedriften. 2,4 2,60 2,390 2,47 2,232 2,738 2,479 2,503 Ved Hyttedriften. 997 970 92 858 768 606 609 704 903 640 327 s) Heri medregnet Arbeiderne ved Stangjern- og Staalproduktionen.
C. No. 2. 5 No. 7. Udførsel og Indførsel af de vigtigste Bergværksprodukter og andre Mineralier i Aarene 866-873. Produkternes Art. Mængdeenhed. 866. 867. 868. 869. 870. 87. 872. 873. Gjennemsnitlig 866-70. 87-73. I. Udforsel af norske Produkter.. Mineralier: Kalk. Feltspat Tdr. Ctr.,57 3,240 770 8,26 Apatit 2,000 Brynestene Stkr. 2,450 Sten, huggen. Ctr. 28 Is C -L. 36,542 2,946 20,70 0,275 3,824,577 0,600 9,000 6,466 42,02,7 404,26 770 924 767 26,669 2,452 46,607 56,865 3,885 4,64 - - 2,468 24,227-8,898 92,550 55,929 52,000 58,000 83,655 55,30 6,630 7,700 40,870 56,382 2,645 34,984 28,590 36,38 6,867 73,399 32,20 57,95 2. Ertser. Kobbererts Svovlkis... Nikkelmalm Koboltmalm Jernmalm Zinkmalm Blymalm Krommalm Ctr. 65,576 77,552 27,408 4,404 3,200,800 302,24,427,406 26,280 20,322 3,66 20,036,364,868 6,377 206,220 3,000 228,682,289,330 3,70 39,553 4,040 4,244 597,303 990,472 0,65 342,343 8,700 675,82,6,642 5 59,650 3,20 5,620 7 506,220,303,480 7,253 350 300,557 27,487 530,005,282,60 77,649 720 373,946,370 262,768,57,926 8,885 220,568 8,524 4,333 570,679,249,094 28,35 357 244,78 7,329 39 3. Hytteprodukter og andre Bergværksfrembringelser : Gahrkobber Nikkel-Skjærsten. Koboltspeise &Koboltoxyd Rujern Stangjern Staal Støbegods Jernplader Spiger.. Kromsalt Ctr. 7,586 8,962 3,097 6,205 9,485 6,204,809,567 9,067 3,93 356 63 750,748 2,77,775,085 2,635,25,845 - -? 00 62 38-52 46 3,360 5,95 3,739,960 20,578 6,66 48,209 2,605 9,8 25,80 56,730 47,525 4,725 26,588 22,004 6,022 6,056 3,50 33,54 8,409 2,507 3,052 4,768 4,80 4,666 4,035 4,73 2,56 3,835 3,590 704,370 446 957 997,45 2,345 3,907 895 2,556 756,224,726,46,580 2,083 2,027 2,49,309 2,086 2,533 4,02 2,067,033 2,67 7,29 8,026 8,392 2,452 7,903 2,503 - - 298,56,549 2,374 560,693 II. Indforsel.. Mineralier: Cement og hydraulisk Kalk Tdr. Stenkul Salt Salpeter, almindelig. Ctr. 5,857,739,567 80,55 5,3 7,04 2,082,28 670,92 3,733 7,032 2,8,699 784,759 3,690 8,498,872,570 778,432 3,496 6,905 2,40,430,09,082 4,30 36,97 2,068,465 602,907 2,965 6,966 2,69,84,06,087 4,744 6,448 2,206,803 698,853 7,58 7,067,990,697 80,724 4,036 23,444 2,48,36 772,66 5,097
6 C. No. 2. No. 7. Udførsel og Indførsel af de vigtigste I3ergværksprodukter og andre Mineralier i Aarene 866-873. Produkternes Art. Mængdeenhed, 866. 867. 868. 869. 870. 87. 872. 873. Gjennemsnitlig. 866-70. 87-73. 2. Metaller. Kobberplader.... Ctr. 5,538 9,862 0,249 8,084 9,335 9,935 0,28,653 8,64 0,572 Rujern 98,74 00,920 80,688 63,69 08,325 09,324 4,682 30,896 90,453 8,30 Stangjern 45,226 45,745 23,032 4,743 38,395 22,443 70,27 9,940 33,428 6,55 Staal 6,95,935 2,40 2,355 4,039 3,524 2,20 4,764 3,385 3,499 Jernplader 39,477 35,293 23,328 7,030 33,665 43,057 4,95 29,622 29,759 38,98 Rom og Spiger.. - 3,37 3,534 3,476 6,34,49 9,92 8,305 8,420 5,533 8,879 Redskaber - 5,656 6,400 5,45 4,673 5,275 6,583 7,268 9,625 5,430 7,825 Angler - 447 620 428 495 582 473 42 293 54 396 Kanoner,Kugler,Ror, etc -34,544 22,560 25,683 9,689 27,544 6,59 23,53 3,673 26,004 7,782 Jernbaneskinner.. - 37,942 8,887,204 2,600 77,253 35:807 9,876 4,292 29,577 32,325 Skibsankere og Kjettinger - 44,6 49,042 46,3 4,436 35,959 37,885 27,256 40,740 43,346 35,294 Andet Jernarbeide : a) stobt - 4,66 5,292 4,947 7,890 4,668 7,77 7,947 8,376 5,492 7,833 b) smedet 2,473 3,348 4,96 9,469 3,543 9,363 8,596 9,244 2,759 5,734 Ialt: Jern og Arbeider deraf 432,867 403,576 34,424 290,33 460,397 402,067 44,DOOj 498,885 385,680J 447,67 Zinkplader. 4,460 6,500 4,55J 4,523 4,93 4,92 4,964 5,530 4,845 5,35
Ni,.:M / ) 5 5 Ç )b b -,-...,,,-..-,...---..,------------- 5,..._._ 8 7 6,... `