Kapitel 2 2. december 2013 Hun strakte sig på kontorstolen så hendes rygstykker knagende. Endelig var hun blevet færdig med sit oplæg til foredraget omkring nisser. Det var et foredrag som skulle anvendes som en del af en større international forenings lokale julearrangement. Hun havde valgt at tage den noget utraditionelle vinkel at ikke fortælle om nisseanekdoter, sagn og myter, men tage det udgangspunkt at nisser enten havde eksisteret som befolkningsgruppe, ellers stadigvæk eksisterede som befolkningsgruppe. Side 1
De fleste ville nok efter foredraget anse hende for værende rablende gal, men inderst inde, dybt i hendes sjæl havde hun en overbevist tro på at nisser eksisterede. Som ubevidste stemmer der fortalte hende at nisser var til. Hun vidste godt at det var pladder og tankespind fra hendes side, men sådan havde hun altid haft det. Hendes forældre havde, da hun som lille pige havde fortalt det, svaret med deres standardfrase som blev brugt når hendes fantasi var kommet lidt for meget på afveje, i forhold til forældrenes smag: Nå, er tante Sofie på besøg igen? Men det var egentlig denne følelse, denne fornemmelse, hun havde valgt at bruge som udgangspunkt for hendes noget skæve tilgang til foredraget om nisser. Nu skulle tingene undersøges, videnskabeligt og til bunds havde hun besluttet. Den videnskabelige vinkel var ikke blevet til noget, da data var vanskeligt tilgængelige, eller bestod af myter og anekdoter, som regel skrevet mange år senere, og af mennesker med et andet verdenssyn, end det der havde eksisteret, da historien blev udspillet. Hun havde valgt at sætte emnet op efter den bedste amerikanske retssagsorden, præcist ligesom man så det på fjernsynet. Whithout reasonable doubt. At få skrevet dette foredrag at få det planlagt og så samtidig sikre sig, at det havde en høj underholdningsværdi, var mere tidskrævende end hun havde regnet med og havde krævet meget læsning. Internettet og bibliotekernes hylder var gennemsøgt. Hun var kommet bagud med alt andet arbejde, men havde simpelthen ikke kunne stoppe søgeprocessen, nu hvor den var startet. Antallet af historieforskere hun havde talt med var stort. Det havde været spændende, lærerigt men også anstrengende. Side 2
Suk, tænkte hun, det kommer til at koste noget på nattesøvnen at komme lige med på arbejdsfronten igen. Heldigvis var datteren også fuldt optaget med store afleveringer til gymnasiet, hvor det 2. år virkelig trak tænder ud, selv på hendes umådelige dygtige datter Christine. Så Christine havde slet ikke registreret det store tidsforbrug hos hendes mor, og derfor følte hun ikke et svigt. Og det var en god ting, for var der noget der kunne plage en enlig mors samvittighed, så var det spørgsmål som: Slår man til? Kan man udfylde og dække rollerne for to på en måde som giver det et barn har behov for? Også selvom barnet ikke længere er et barn men 17 år, og i en brydningstid? Hun rejste sig og gik ud for at sætte tevand over. Benene var stive af at have siddet ned så længe, måtte hun konstatere. Duften af frisk gran ramte hendes næse, da hun gik ud af kontoret, hvor hun havde vænnet sig til kontorets dufte. Duften af frisk gran fyldte hende altid med glæde. Huset var pyntet op med glaskugler, lys, nisser og juledekorationer på enhver ledig plads. En objektiv vurdering ville konkludere, at hendes hjem var ualmindeligt overhængt med juleting, men hun elskede simpelthen julen. Som hun havde sagt til mange: På gammelt dansk betyder jul fest. At feste til jul, det er noget vi gør her i huset. Det er et lyspunkt i en ellers temmelig grå tid. Hvorfor gå glip af en fest der fejrer at lyset kommer tilbage uanset hvilken trosretning man ellers har? Hvert eneste år lovede hun højtideligt sig selv, at nu skulle hun nok lade være med at købe mere julepynt, for der kunne ikke være flere kasser med det på loftet. Side 3
Hvert eneste år skete der bare det, at der altid lige var en noget så sød, skæg, eller sjov lille ting, som hun simpelthen måtte eje. Hendes julemani gjorde at hun virkelig havde meget julepynt, specielt fordi hun ikke nænnede at smide noget af det gamle væk, for der var jo så mange minder gemt i hver lille juledims. Mens thekedlen snurrede lystigt kom også Cristine ud i køkkenet. Endelig er jeg færdig mor, og har fået sendt afleveringerne. Dejligt, det er jeg også, altså færdig med foredraget. Må jeg høre hvad du så skal fortælle om? Eller er det stadigvæk nissetemaet du knokler med? Selvfølgelig må du det, og ja, det er nissetemaet. Hun fortalte om det, og viste oplægget med billeder, statistikker og hele molevitten til Christine. Mor, det er godt disponeret og også underholdende, sjovt, men er du ikke bange for at alle dem der hører dig vil betragte dig som total idiot og fuldstædig inkompetent? Jo, jeg har tænkt over det, men går ud fra at tilhørerne nok tænker, at det er en del af juleshowet og henligger det under dette forhold, selvom jeg - og det ved du - faktisk er overbevist om at der findes nisser. Side 4
Ja, det ved jeg godt og du ved godt at jeg også tror det. Det er ind i mellem nogle mærkelige ting du har lært mig, mor. Husk nu på, at du egentlig skal være en god rollemodel for mig! kommenterede Christine grinende. De to sad og snakkede lidt frem og tilbage om løst og fast. En hyggestund der varmede inde i hjerterne, mens glaskugler og stjerner lyste ned på dem og nisserne grinede og pegede på dem, i deres stivnede positurer. Mor, vil du vise det til Mia, og fortælle hende hvad du har gang i? Nej det kan du være helt sikker på at hun ikke får at se. Mie var hendes gode veninde, men Mia var dybt religiøs, og hadede alt der havde med nisser at gøre, fordi det i Mias verden var en del af den hedenske overtro. Det var også en af årsagerne til at Mia stort set aldrig satte sine ben i deres hjem i juletid, hvor nisserne havde invaderet boligen. Hjemme hos Mia var der altid en nisse, men den var hængt i en galgereb. Makabert, men sådan er der jo så meget. Hvornår skal du så holde dette foredrag, mor? Den 4. om aften. Kan jeg komme med? Det kan du sagtens, hvis du har tid for alle lektierne og afleveringerne. De sad og snakkede videre om løst og fast, indtil de brød op og gik i seng. Side 5
Et sidste tjek på mail for at se om der var nogle ændringer til næste dags program. Kun en enkelt husker: "Hej Johanne, glæder os til i over morgen. Vi skal være i sal nr. 2 i steder for nr. 3. Mange tilmeldinger J" Johanne trak på skuldrende og gik i seng. Natten bød på mærkelige drømme om kulde og is, nisser og lange ridt. Hun vågnede midt om natten, med en udefinerbar men ubehagelig følelse indeni. Johanne tog konsekvensen, at i stedet for at rulle rundt i sengen og ikke kunne falde i søvn igen, gik hun ud i køkkenet for at se om køkkenskabene eller køleskabet havde et eller andet, der kunne få hendes indre uro til at forsvinde, så hun kunne sove og kunne være udhvilet til næste dags arbejde. Ude i køkkenet stødte Christine til. Mor - kan du heller ikke sove? Et spørgsmål der ikke krævede svar, da det var ret indlysende, da de jo begge to stod barfodede og i nattøj med uglet hår. Det har været en underlig nat indtil nu, jeg har drømt om kulde og is sagde Christine og trak skuttende på skuldrene. Det har jeg også mærkeligt - jeg tjekker lige fyret for at se om det er gået ud igen. Johanne åbnede skabet ud til fyret, og en fejlkode blinkede arrigt mod hende. Side 6
Ja, jeg tror jeg har forklaringen, min pige. Fyret er gået ud, så vi har nok begge to småfrosset i nat. Det er også derfor det er så kold i huset lige nu. Men jeg har fikset det, så jeg tror vi kan sove begge to nu. Christine drak et krus varm kakao fra mikrobølgeovnen, snuppede et stykke rensende tyggegummi, hvilket ikke var en procedure der normalt blev gjort i huset, og trippede på bare fødder tilbage til sin seng. Det samme gjorde Johanne, der håbede på at lidt af sengens varme stadigvæk var tilbage og ville svøbe sig om hendes kolde krop. Side 7