Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold



Relaterede dokumenter
Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Den hemmelige identitet

Samarbejde og inklusion

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold

1.OM AT TAGE STILLING

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Homo, bi og trans i medierne

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne

Klassens egen grundlov O M

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål

Jeg vil ikke fjerne halvdelen af mig selv. Jonathans historie

Alle har brug for en hjemmebane. Lines historie

Thomas Ernst - Skuespiller

SÆT SPot på homofobi med din klasse

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål

Inklusionsradet o R D O MK A E T I

Maglebjergskolens seksualpolitik

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksuallære:

Seksualitet, køn og normer

Sundheds- og seksual- undervisning og familiekundskab Fælles Mål

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

dig selv og dine klassekammerater

Undervisningsvejledning klasse

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Trivselstimer 2015/2016:

Digitale sexkrænkelser. Workshop. En workshop udviklet af

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Digitale Sexkrænkelser

UGE SEX. Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

Digitale Sexkrænkelser

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

1. Er du glad for din skole? (0.-3. kl.)

Til læreren. historie

Arbejdsark i Du bestemmer

færdigheds- og vidensområde

DCUM 2013/2014: Undervisningsmiljøundersøgelse på Horne Efterskole.

Undervisningsmiljøvurdering

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Digital mobning og chikane

Digitale Sexkrænkelser

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Spørgeskema Undervisningsmiljø klasse

Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning

Maglebjergskolens seksualpolitik

Transskription af interview Jette

Resultater i antal og procent

Undervisningsmiljøvurdering klasse. 55% har deltaget.

Undervisningsforløb 1 6 lektioner for klasse. Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier

Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

DET TRYGGE RUM UNDERVISNINGSFORLØB. Produktionsskoler, egu og STU

Den lille grønne om LGBT

FA llesskab og inklusion E R D O MK A E T I

Resultater i antal og procent

Resultat af Undervisningsmiljøundersøgelse

Mobbeundersøgelse. 1 of Er du: Response Count. Response Percent. Dreng 56.0% 1,040. Pige 44.0% 818. answered question 1,858. skipped question 0

2010 Elevtrivselsundersøgelsen

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Barnets Bedste R D O MK A E T I

Mål for undervisningen Vejledning til brug af materialet

Selvevaluering

Bilag 2: Interviewguide

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S

UVM Er du en dreng eller en pige. Hvad synes du om skolen. Hvor godt synes du selv du klarer dig i klassen. Dreng Pige

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE /2014 -KENNETH HOLM

VÆRDIER I UNDERVISNINGEN UNDERVISNINGSFORLØB

Børn og unges digitale liv

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Frekvens / % Kvinde 13 65% Mand 7 35% Frekvens / % Jeg er en af de bedste 4 19% Der er nogle få, der er bedre end mig 16 76%

Kulturen på Åse Marie

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

Samlet resultat for elevtrivsel på hovedforløbet anlægsgartner 2014 Frekvensanalyse (120 besvarelser svarende til 83 %)

Mod til at vælge. - Forebyggelse af risikoadfærd. Sundhedsplejerskens undervisningsplan

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder

Værdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

ret og pligt i skolen O M

Virkelighedens Frodo. Torkils historie

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

UDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE

Folkeskoleelevernes trivselsmåling 2015

Transkript:

1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt socialt miljø for primært LGBTelever på skolen. Det første indslag er et brev skrevet af en 15-årig bøsse til en rådgivning for unge. Brevet handler især om at springe ud over for ens klasse samt konsekvenserne af mobning og homofobiske skældsord. I løbet af aktivitet nummer to reflekterer eleverne over fakta og forskningsresultater om det at springe ud på ens skole, og endelig udarbejder de retningslinjer ved hjælp af en omvendt brainstorm. Formål Materielle Tid Age B9 90 min 13-15 At styrke elevernes bevidsthed om konsekvenserne af et homo- og transfobisk skolemiljø, mobning og skældsord At øge deres viden om det at springe ud på ens skole og at bidrage til deres overvejelser om, hvordan man kan forbedre skolemiljøet for unge bøsser, lesbiske, biseksuelle og transkønnede elever Fag Dansk, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, klassens time Trinmål efter 9. klasse Dansk lytte aktivt i samtale og være åbne og analytiske, når de vurderer deres egen og andres mundtlige fremstilling. forholde sig analytisk og reflekteret til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier. karakterisere sproget og bruge det bevidst til kommunikation, argumentation, problemløsning og formidling af viden Sundheds- og seksualundervisning beskrive fysiske og psykiske faktorer og diskutere deres samspil og indvirkning på sundhed og seksualitet forstå og forholde sig til sociale og samfundsmæssige påvirkninger af identitet, kønsroller og seksualitet, herunder betydningen af kulturelle normer, medier og venner udvise empati og kompetence til at hjælpe andre, som individ og i fællesskab

2 Tidsforbrug 2 x 45 minutter Materialer Et eksemplar af Bilag 1 til eleverne: Brevet til alle i klassen Et eksemplar af Bilag 2 til læreren: Fakta om at springe ud i skolen Et whiteboard eller en computer og en projektor En flipover eller et stort stykke papir til at skrive på og hænge op i klassen efter lektionen Vejledning Aktivitet 1: Homofobi i skolen 1. Introducer øvelsen Fortæl eleverne, at det omdelte ark er et virkeligt brev fra en 15-årig dreng til en rådgivning for unge. Del et eksemplar af brevet ud til alle i klassen. Lad eleverne læse brevet højt på skift, eller læs det selv højt for klassen. Sørg for, at alle i klassen har forstået, hvad det drejer sig om, før du fortsætter. Du kan bede en eller to elever om kort at opsummere brevet og dets hovedindhold. 2. Gruppearbejde Fortæl eleverne, at de skal forestille sig, at de arbejder på rådgivningen, og at de har modtaget brevet fra drengen. Bed dem diskutere med sidemanden i 3-5 minutter, hvad de vil råde drengen til at gøre. 3. Diskussion og udveksling af synspunkter Bed eleverne fremlægge deres tanker om, hvilke råd man kunne give den unge mand. Du kan evt. hjælpe diskussionen i gang via nedenstående spørgsmål: Ville det være en god ide for ham at mødes med nogen fra datingsiden? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvad ville fordelene være ved at mødes med en, der har nogle af de samme følelser? Hvem kan han drøfte situationen med? For eksempel et familiemedlem, en bror eller søster, en ven, en lærer eller klassen? Bør han være ligeglad med klassekammeraternes reaktion? Ville det være anderledes, hvis brevet var skrevet af en pige, som var forelsket i en anden pige? Hvad tror du, han mener, når han skriver: Drengene i min klasse har mange fordomme om bøsser og kommer med negative bemærkninger om dem?

3 Kender du det fra dig selv, dine kammerater, nogen i klasse eller fra elever på skolen generelt? Hvad fortæller brevet om normer eller forventninger til seksuel orientering og kønsidentitet på drengens skole? Kan du genkende nogle af disse normer med hensyn til seksuel orientering og kønsidentitet på din skole eller i den by, du bor i? Hvis det var en dreng i din klasse, hvad ville du så råde ham til? Hvad kunne skolen og/eller hans lærer gøre for at hjælpe på drengens situation? Bør skolen efter din mening gribe ind? Hvorfor/hvorfor ikke? Aktivitet 2: Fakta og forskningsresultater om lesbiske, bøsser og biseksuelle unge 1. Beskrivelse af øvelsen Fortæl eleverne, at du vil tale om fakta og forskningsresultater om at springe ud i skolen. Du kan vælge at bruge et whiteboard/en tavle og notere fakta ned, efterhånden som du fremlægger dem. Du kan også vise Bilag 2 digitalt. Vær opmærksom på, at der desværre ikke er nogen fakta om unge transkønnede i bilaget. 2. Gruppediskussion om temaet at springe ud Gennemgå oplysningerne på klassen, og medtag nogle af spørgsmålene nedenfor i den efterfølgende diskussion: Blev du overrasket over nogle af nøglefaktaene? Hvad er den mest almindelige spring ud -alder for lesbiske, bøsser og biseksuelle? Og hvor gamle er folk for det meste, når de bliver klar over deres seksuelle orientering? Hvorfor tror du, der er så stor forskel? Ved du, hvor gamle de fleste heteroseksuelle er, når de springer ud? Hvorfor behøver heteroseksuelle generelt ikke at springe ud? Hvilke privilegier giver dette heteroseksuelle? Hvilke konsekvenser tror du, at skældsord og mobning har for den, det går ud over? Hvilke konsekvenser tror du, at skældsord og mobning har for dem, der mobber? Hvad tror du, der sker, hvis et menneske ikke deler sine tanker og følelser med andre i 5-7 år? Hvilke personlige konsekvenser tror du, at dette kan få? Hvordan kan vi gøre det lettere at springe ud som lesbisk, bøsse eller biseksuel på vores skole? Hvordan kan vi gøre det lettere for elever, som ikke passer ind i kønsnormerne for henholdsvis drenge og piger? Aktivitet 3: Brainstorm På baggrund af de tidligere diskussioner kan I nu brainstorme over, hvordan I ud over med afsæt i Grundregler kan gå i gang med at forbedre det sociale miljø for LGBT-elever i skolen. Formålet med brainstormen er at skabe et positivt miljø og sætte en stopper for homo- og transfobisk mobning.

4 1. Beskrivelse af øvelsen Fortæl eleverne, at formålet med øvelsen er at finde kreative løsninger og gode ideer til at skabe et bedre socialt miljø i klassen. Start med at stille klassen spørgsmål såsom: Hvordan kan vi sikre os, at alle respekterer hinanden i klassen? Hvordan kan vi sikre os, at alle elever føler sig trygge på skolen, herunder heteroseksuelle, homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede elever? 2. Etablering af retningslinjer Diskuter elevernes løsningsforslag på klassen, udvælg de bedste praksisser, og noter dem ned på en flipover eller et stort stykke papir. Det anbefales, at denne del af øvelsen enten indgår i grundreglerne, som I måske allerede har hængt op i klasselokalet, eller får en væg for sig selv. I tilgift til de grundregler, som der henvises til i klassen, kan løsningsforslagene fungere som inspiration til det videre arbejde med at forbedre det sociale miljø for LGBTelever i klassen, styrke elevernes fokus på de negative konsekvenser af at bruge skældsord samt tilpasse deres adfærd derefter. 3. Rund aktiviteten af med at stille spørgsmål som for eksempel: Hvad vil du huske bedst fra dagens aktiviteter? Prøv at komme i tanker om et ord eller en vending, som beskriver hvad vi har lavet i timen. Tip til læreren Du kan hjælpe eleverne med eksempler på, hvordan retningslinierne kan omsættes i noget konkret, f.eks. et skilt med budskabet Ligebehandling for alle elever eller Homofobifri skole. Andre bud kan være Ingen skældsord eller Positive homo- og biseksuelle identiteter på skoleskemaet. Anbefalinger Det anbefales, at I arbejder med dette materiale, efter I har arbejdet med Grundregler. Det vil skærpe elevernes analytiske færdigheder i forhold til normative diskurser om køn og kønsidentitet, hvis de arbejder med Kønsroller. Der findes flere håndsrækninger til at styrke det sociale miljø på skolen i Gør noget! ; en kortfilm og et rollespil, hvor eleverne ved at spille skuespil skal forsøge at finde løsninger på diskrimination. Kilder Dette materiale er lavet med afsæt i Sæt spot på homofobi!, Karen Ewers, Amnesty International Danmark, 2012.

5 Bilag 1: Brevet Brevet Jeg er en dreng på 15, jeg går i 9. klasse, og jeg er bøsse. Jeg har haft det sådan, siden jeg var 10, og jeg er altid blevet drillet med at være en tøsedreng, hvilket jeg kan grine ad nu. I løbet af de senere år har jeg skiftet skole, hvilket var ret svært for mig, men jeg tror, det var en god beslutning i det lange løb. Jeg har haft det svært på grund af nogle problemer og en skilsmisse i min familie. Jeg har det bedre nu, men jeg har stadig en følelse af, at jeg ikke rigtig kender mig selv; jeg ved ikke, hvem jeg er. Jeg føler mig anderledes end alle andre. Det er, som om jeg ikke hører til nogen steder; som om jeg bare ikke passer ind. Derfor har jeg overvejet at mødes med nogle andre bøsser på min egen alder, som jeg har chattet med på et datingsite. En af dem bor faktisk i samme by som mig. Jeg har fået mange tilbud om at mødes, men jeg er bange for at sige ja, fordi jeg bor i en lille by, og nogen måske ville se os. Jeg har aldrig rigtig løbet nogen risiko i mit liv. Da jeg var yngre, var jeg meget usikker og blev opfattet som reserveret, og jeg har det med at drømme i stedet for at handle, men de seneste år er der sket en masse ting, og jeg har udviklet mig personligt. Og accepteret, at jeg er bøsse. Men nu føler jeg, at jeg er kørt fast, og at jeg spilder tiden. Alt virker så indviklet lige nu og måske er mit brev også lidt forvirrende. Problemet er, at jeg ikke er sikker på, hvem jeg skal tale med, fordi jeg ikke stoler på nogen. Og at springe ud ville sikkert ikke være den ideelle løsning. Jeg tror, at mange ville blive overraskede og måske tage afstand fra mig. Drengene i min klasse har mange fordomme om bøsser og kommer med negative bemærkninger om dem, hvilket ikke gør det lettere for mig. Sommetider har jeg lyst til at skrige: Jeg er bøsse! Okay, det er måske en smule overdrevet... Jeg har virkelig brug for at snakke med nogen om de her ting, men jeg er bange for, hvad der kunne ske. Hvad skal jeg gøre?

6 Bilag 2 til læreren: Fakta om at springe ud i skolen At springe ud i skolen 12 år: Den mest almindelige alder, hvor lesbiske, bøsser og biseksuelle bliver klar over deres egen seksuelle orientering. Gennemsnittet er 14. 17 år: Den mest almindelige alder, hvor man begynder at springe ud over for andre. Gennemsnittet er 21. 5-7 år: Det gennemsnitlige antal år, som unge lesbiske, bøsser og biseksuelle skjuler deres tanker og følelser for andre.