UDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE

Transkript

1 UDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE

2 Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der siden 1977 har arbejdet for alle børn i Danmark med særlig fokus for de børn, som har det svært. Organisationen arbejder for at styrke og forbedre børn og unges vilkår, opvækst og udviklingsmuligheder i Danmark. Det er visionen, at alle børn og unge i Danmark har mulighed for personlig udvikling, og at de får den støtte og omsorg, de har behov for.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTBESKRIVELSE... SIDE 1 UDSKOLING 1... SIDE 2-12 UDSKOLING 2... SIDE UDSKOLING 3... SIDE BILAG 1... SIDE 38 BILAG 2... SIDE 39 BILAG 3... SIDE BILAG 4... SIDE BILAG 5... SIDE 53 BILAG 6... SIDE BILAG 7... SIDE BILAG 8... SIDE BILAG 9... SIDE BILAG SIDE 64 BILAG SIDE 65

4 TRIVSEL TIL ALLE Projektet vil have fokus på, at alle på skolen, elever, personale og forældre skal vide, at det er et fælles ansvar, at alle børn har det godt i skolen. Målet er i dagligdagen at holde fokus på at modarbejde mobning og dårlig trivsel. Alle skal blive bevidste og tage ansvar for fællesskabets betydning. Projektet kan medvirke til at skabe et fælles sprog og et fælles udgangspunkt for personalets, elevernes og forældrenes videre arbejde med Trivsel til alle. I projektet arbejdes der ud fra en løsningsfokusret tilgang. Ideen bag metoden er at omdanne et problemfokus til et løsningsfokus, hvor klassen i samarbejde med de voksne selv opstiller mål for klassens trivselsarbejde og selv medvirker til at finde gode løsningsmuligheder. Trivselsarbejdet er både et praksisforløb, hvor eleverne laver øvelser og opgaver, der styrker fællesskabet, og et refleksionsforløb, hvor klassen gennem fortællinger fra bl.a. BørneTelefonen får mulighed for at reflektere over forskellige former for fællesskaber. Som lærer spiller du en helt central rolle, hvis et klassefællesskab kommer på afveje og bliver præget af eksklusion, intolerance og mobning. Med Børns Vilkårs projekt Trivsel til alle får du adgang til en række konkrete redskaber, som kan styrke klassefællesskabet og forhindre mobning. I det følgende materiale vil du finde lærervejledning med beskrivelse af forløbets tre undervisningsgange. GOD FORNØJELSE... 1 Trivsel til alle

5 TRIVSEL TIL ALLE: UDSKOLING 1 Stolene stilles i en rundkreds, og eleverne sætter sig i rækkefølge efter protokollen LÆREREN De næste tre (fx onsdage) skal vi arbejde med trivsel og klassefællesskab. Vi skal snakke om, hvad der er vigtigt, når man skal have det godt i klassen. Vi skal gå på opdagelse sammen og finde ud af, hvad I er gode til i klassen, og hvad I kunne tænke jer at blive bedre til. Vi skal også lave nogle øvelser sammen, som træner det, vi gerne vil blive bedre til, og som kan være med til at få os til at få os til at arbejde bedre sammen og få et godt sammenhold. Vi skal lave nogle øvelser, som tager udgangspunkt i cases og breve fra Børns Vilkårs BørneTelefon. DAGENS PROGRAM MED CA. TIDSRAMME >> Den gode oplevelse 15 min. >> Kortøvelse - 10 min. >> Snakke om hvad VI KAN og HVAD VI ØNSKER 20 min. >> Evt. pause >> Hjørneøvelser ud fra cases 30 min. >> Fortællekreds 15 min. >> Evt. pause >> Hemmelige venner opgave til næste uge 20 min. >> Evt. kortøvelsen gentages 10.min. >> Afrunding 15 min. MATERIALER >> Spillekort >> Plancher >> Bilag 1 hemmelig ven Trivsel til alle 2

6 DEN GODE OPLEVELSE FORMÅL At man skal huske at fortælle mange forskellige historier om klassen også den positive. Man skal huske at se alle nuancerne. Nogle gange kommer man til at fortælle en meget tynd (unuanceret) historien om klassen, og nogle gange er den meget negativ, og så glemmer man at se alle de andre historier, man også kan fortælle om klassen. Når vi fortæller hinanden om gode oplevelser, kommer der ofte en god stemning i klassen, og det er rart at være sammen. LÆREREN Nu skal vi i gang med en øvelse. I skal tænke tilbage og prøve at komme på en god oplevelse, I har haft her i klassen. Det kan være sammen med hele klassen. Det kan også være sammen med en eller flere klassekammerater. I skal tænke på engang, hvor I fx har oplevet, at I havde det sjovt sammen, at nogen har hjulpet jer eller har sagt noget rart til jer. En oplevelse som I er glade for. Nu får I hver især et minut til at tænke over en god oplevelse, I har haft her i klassen. I skal lukke øjnene og tænke på noget rart, I har oplevet med klassen. Nu skal vi have en fortællerunde, hvor I på skift skal fortælle om jeres gode oplevelse. I behøver ikke alle sammen dele jeres oplevelser med hinanden, men lad os se, hvor mange fortællinger vi kan nå på de næste min. Hvem har lyst til at starte med at fortælle om noget rart, de har oplevet her i klassen? 3 Trivsel til alle

7 KORTØVELSE FORMÅL At eleverne oplever at samarbejde gennem en nonverbal kommunikation. At eleverne oplever, at øvelsen kun kan løses, når alle hjælper hinanden. ØVELSEN Øvelsen kan udfordres ved at tage tid. For mange klasser bliver det da vanskeligt at tie stille. Det kan danne grundlag for en snak om, hvad der sker, når vi bliver presset. Man bruger derved positivt tidspres i forhold til at få alle eleverne i klassen til at samarbejde. Denne øvelse kan med fordel bruges flere gange i løbet af dagen, hvis læreren synes, at eleverne trænger til at komme op og stå og være aktive LÆREREN Nu skal vi lave en samarbejdsøvelse, hvor I ikke må tale sammen. I får hver et spillekort, og så gælder det om, at I sætter jer i den rigtige rækkefølge i urets retning. Hjerter es skal sætte sig der, hjerter to skal sidde ved siden af, så kommer hjerter tre osv. Når hjerter konge har sat sig, starter vi med spar es, spar to osv. Udpeg hvilken stol eleven, som har hjerter es, skal sætte sig på. Efterhånden som klassen bliver bedre til at lave øvelsen, kan man udfordre klassen ved, at den elev, som har hjerter es, selv må bestemme, hvor han eller hun vil sidde. I må hjælpe hinanden, men husk I ikke må tale sammen. Jeg tager tid på, hvor længe I er om at løse opgaven. Hvis der er snak, lægger jeg fem sekunder oven i tiden. Har I alle sammen forstået reglerne? Når jeg siger værsgo, må I alle vise jeres kort til hinanden og begynde at finde jeres nye pladser. SPØRGSMÅL TIL REFLEKSION Kan man hjælpe hinanden uden at sige noget? Hvordan? Det handler om at aflæse hinanden er der nogen der har brug for hjælp. >> Blev nogen tilbudt hjælp? >> Hvordan var det at få hjælp? >> Hvordan er det at gå i klasse, hvor man kan hjælpe hinanden? >> Hvordan kan man se, om nogen har brug for hjælp? >> Kunne nogen have hjulpet på andre måder? >> Hvordan kan man reagere, når man bliver presset? >> Var der nogle af jer,der selv oplevede, at I fik det sådan? POINTE Det, I hver især gør eller ikke gør, har indflydelse på hele gruppen, i det her tilfælde hvor hurtigt I får løst opgaven. Trivsel til alle 4

8 VI KAN OG VI ØNSKER FORMÅL At eleverne bliver bevidste om det, de er gode til og det, som fungerer for dem samtidig med, at de får øje på, hvad de godt kunne tænke sig at blive bedre til. Denne øvelse har til formål at finde nogle færdigheder, som eleverne skal træne i stedt for at fokusere på problemerne. Elever sidder i rundkredsen. Læreren skriver enten på en tavle eller på en planche. LÆREREN Vi skal nu lave to plancher. Den ene handler om det, I kan i den her klasse, det I er gode til sammen. Den anden handler om det, I ønsker for klassen det I gerne vil øve og blive bedre til. Måske er der nogen, der synes, at I er gode til noget, som andre synes, I skal øve. Der er lige så mange holdninger, som der er elever her i klassen. Vi skal bruge det til at lave nogle arbejdspunkter for klassen, som I skal arbejde med det næste stykke tid. Det er vigtigt, at alle får lov at sige det, de vil, og at man lytter til sine kammerater og ikke kommenterer, også selvom man måske er uenig. ØVELSEN Eleverne rækker hånden i vejret og får på skift lov til at sige, hvad de synes, klassen er god til, og hvad de synes, klassen skal øve sig i at blive bedre til. Det behøver ikke være alle elever, som får sagt noget, men det er vigtig, at alle de elever, som ønsker det, får ordet. Efter lektionerne udvælger læreren et arbejdspunkt for klassen med udgangspunkt i det, som klassen har ønsket. Arbejdspunkterne skrives ind i bilag 2 skabelon til arbejdspunkt. Det må meget gerne lamineres, da det skal hænge i klassen. 5 Trivsel til alle

9 HJØRNEØVELSE 9 FORMÅL At klassen gennem en case fra BørneTelefonen får mulighed for at snakke om drilleri og mobning, og hvilke konsekvenser det kan have for et barns trivsel. Gennem hjørneøvelsen får alle elever mulighed for at tage stilling til opgaven. LÆREREN Nu vil jeg læse et brev op for jer fra BørneBrevkassen:. Hey BørneBrevkasse. Jeg er en pige på 13 år, som har et kæmpe problem. Det er på en måde lidt pinligt, men det er fordi, jeg bliver mobbet henne i skolen. Der er nogle piger fra min parallelklasse, som tror, jeg er lesbisk. I hvert fald kalder de mig lebberøv, når jeg går forbi dem i skolegårde,n eller når jeg skal købe mad i kantinen osv. Tidligere var de mine veninder, men det her har varet en måned nu. Jeg fortalte min klasselærer om det, men hun sagde, at det bare var drillerier, og at de andre piger nok bare var usikre. Jeg følte ikke rigtig, at hun gad høre på mig. I hvert fald sagde hun det kun videre til dem én gang, og det gjorde det faktisk bare værre. Jeg synes selv, at det er helt vildt træls, og jeg har det ret dårligt med at skulle i skole. Jeg har prøvet at sige det igen, men der sker ikke noget. Jeg vil gerne have hjælp, men jeg vil helst ikke sige det til mine forældre. Hvad synes I, jeg skal gøre? Kh fra den anderledes FRA BØRNEBREVKASSEN Nu skal I forestille jer, at vi skal give pigen et godt råd. Jeg læser nu fire muligheder op, og I skal stille jer i det hjørne, som passer til det, som I kunne tænke jer at gøre. Husk; der er ingen forkerte svar! HJØRNE 1 Jeg synes, pigen skal snakke med nogle af pigerne fra hendes egen klasse, og måske kan de så sammen få sagt til de andre piger, at de skal stoppe med at kalde pigen lebberøv. HJØRNE 2 Jeg synes, pigen skal fortælle sine forældre om problemet, så de kan hjælpe hende. HJØRNE 3 Jeg syne, pigen skal sige fra over for de piger, som mobber hende hun kunne evt. skrive det til dem. HJØRNE 4 Valgfri hvis du vil gøre noget andet, kan du selv finde på og så stille dig her. Fortsætter på næste side... Trivsel til alle 6

10 >>HJØRNEØVELSE 9 ØVELSEN Når eleverne har placeret sig i et hjørne tager I en snak om, hvorfor de har valgt at stille sig i netop det hjørne. Start altid med et hjørne, hvor der står flere elever, så de kan føle sig trygge, når de skal forklare, hvad de vil gøre og hvorfor. Tag det frie hjørne til sidst. Spørgsmål som kan understøtte samtalen. LÆREREN >> Hvad kan være godt ved at få det fortalt til sine forældre? Det er de voksnes ansvar at hjælpe børn med at få stoppet mobning. Det kan være meget svært for de voksne at få øje på mobning derfor er det godt at børnene får det sagt. >> Hvorfor tror I,at pigerne fra parallelklassen gør, som de gør? >> Hvorfor tror I ikke, det har hjulpet at sige det til læreren? Måske er de selv bange for at blive mobbet? Måske opfatter de ikke mobningen som mobning? Måske er det blevet så almindeligt, at de slet ikke lægger mærke til det? ØVELSEN Vi ved fra BørneTelefonen og forskellige undersøgelser, at den bedste hjælp, et barn kan få, er fra en klassekammerat. Så bryd tavsheden få sagt det til en voksen så I kan få hjælp. >> Mobning handler om klassens fællesskab, og mobning kan gå ud over en tilfældig elev. >> Alle er bange for at blive det næste offer. Alle er bange for at sige det højt. >> Mobning påvirker alle i en klasse, og alle behøver hjælp, når der er mobning i en klasse. Mobning kan være skjult for de voksne, derfor skal de hjælpes til at kende til det. >> Det er vigtigt at få fortalt om det til en voksen 7 Trivsel til alle

11 HJØRNEØVELSE 10 FORMÅL At klassen gennem en case fra BørneTelefonen får mulighed for at snakke om drilleri og mobning, og hvilke konsekvenser det kan have for et barns trivsel. Gennem hjørneøvelsen får alle elever mulighed for at tage stilling til opgaven. LÆREREN Nu vil jeg læse et brev op for jer fra BørneBrevkassen: Hej jeg er en dreng på 14 år og går i 8. klasse. Jeg bliver mobbet hver dag. De kritisere min jakke og siger, at jeg skal tage den af, for ellers vil de smadre mig. Jeg har ikke gået med jakken siden. Og om vinteren har de taget min taske og overdækket den med sne og pisset nede i den. Jeg kan ikke klare det mere. Jeg bliver rigtig ked af det. Kan bare ikke forstå, hvorfor jeg bliver mobbet, jeg respekter dem fuldt ud, men de respekter ikke mig. I stedet bliver jeg mobbet for ingenting. På Facebook har de spammet i min profil med vi håber du ik kommer i skolen, og at du har begået selvmord dit svin. Når jeg kommer i skole, siger de, hvorfor jeg ikke er død. Jeg får selvmordstanker, jeg kan ikke mere. FRA BØRNEBREVKASSEN Lige om lidt får I fire forskellige valgmuligheder Når jeg har læst valgmulighederne op for jer, siger jeg værsgo, og så må I stille jer i det hjørne, som I synes passer bedst til det, I ville gøre. Der er ikke noget forkert hjørne. Alle hjørner er gode bud på, hvad I ville gøre. Herefter går jeg fra hjørne til hjørne og hører, hvorfor I har stillet jer her. I skal prøve ikke at lade jer påvirke af, hvor de andre stiller sig, men stil jer i det hjørne, som passer bedst til jer. Så hvad ville I gøre, hvis I var drengen fra brevet? HJØRNE 1 Trøster drengen efterfølgende og spørger om han er ok evt. inviterer ham hjem. HJØRNE 2 Fortæller om mobningen til en voksen kunne være lærere eller forældre. HJØRNE 3 Bryder ind og forsøger at stoppe mobningen. HJØRNE 4 Åbent hjørne -her kan man stille sig, hvis man ville gøre noget andet, end de valgmuligheder I har fået. Fortsætter på næste side... Trivsel til alle 8

12 >>HJØRNEØVELSE 10 Eller hvis man ville kombinere nogle af de forskellige valgmuligheder. Værsgo nu må I stille jer i det hjørne, som I synes passer bedst til det, I ville gøre. Hvis I er uenige i det, en af jeres klassekammerater siger, så skal I ikke komme med kommentarer, men I må meget gerne række hånden op og stille spørgsmål eller fortælle om jeres holdning. Målet er ikke at blive enige, men at I hører hinandens forskellige holdninger. ØVELSEN Mens læreren læser hjørne 1 op, peger læreren på det hjørne, som eleverne skal stille sig i, hvis de vil vælge dette hjørne. Det sammen for hjørne 2, 3, og 4. Når alle elever står i et hjørne, starter læreren med at spørge de elever, der har stillet sig i hjørne 1, hvorfor de har valgt det. De elever, der har lyst til at svare på det, rækker hånden op. Det samme med hjørne 2, 3 og 4. Når en elev har sagt noget, må de andre elever gerne række hånden op og stille spørgsmål. 9 Trivsel til alle

13 FORTÆLLEKREDS FORMÅL Det er en øvelse, som øger elevernes kendskab til hinanden. Den indeholder den positive samtale og er en demokratisk måde at behandle emner af betydning for den enkelte elev og klassen som gruppe, hvor eleverne oplever ligeværd for alle. ØVELSEN Når man arbejder med Fortællekredsen er det vigtigt, at læreren skaber et trygt rum og starter blødt op med ikke alt for svære spørgsmål. Start med en elev og derefter den næste. Det er tilladt at sige pas, hvis man lige skal tænke mere over spørgsmålet/udsagnet. Andre må ikke kommentere på ens udsagn. Læreren vælger de udsagn nedenfor, som han/hun finder relevante. LÆREREN Nu stiller jeg jer nogle spørgsmål, som alle skal svare på efter tur. Efter spørgsmålet lukker I alle sammen øjnene og tænker over, hvad I vil svare det gør vi i ca. 15 sek. Herefter tager vi en runde, hvor I svarer en efter en de andre elever lytter og må ikke afbryde eller kommentere. Når jeg stiller spørgsmål nr. to gør vi det samme, så starter jeg så bare hos en anden elev. >> Hvad er din livret? >> Hvad kan du godt lide at lave i skolen? >> Hvad kan du lide at lave i frikvartererne? >> Hvad kan du godt lide at lave, når du har fri? >> Hvad kan gøre dig rigtig glad? >> Hvad vil du gerne blive bedre til? >> Hvad vil du gerne være, når du bliver voksen? >> Hvad kan få dig til at grine? >> Hvad er en god skoledag for dig? >> Hvilke fag kan du godt lide? >> Hvordan kan du være en god klassekammerat? >> Hvad kan du bedst lide at lave med dine venner? >> Hvad skal du øve dig i her i skolen? >> Hvilket kælenavn du godt kan lide at blive kaldt? >> Hvordan kan du være en god klassekammerat? >> Hvad kan du godt lide at lege derhjemme? >> Hvordan trøster du dine klassekammerater? Trivsel til alle 10

14 HEMMELIGE VENNER BRUG BILAG 1 FORMÅL At eleverne får skabt opmærksomhed på hinanden som klassekammerater, og at der gennem gode venskabelige gerninger bliver skabt en kultur i klassen, hvor man hjælper hinanden som klassekammerater. ØVELSEN Alle elever i klassen får et brev med hjem, hvor opgaven er beskrevet. Eleven er nu hemmelig ven for den kammerat, hvis navn står på brevet indtil næste uge, hvor der igen skal arbejdes med trivsel. Man skal vise sit venskab gennem sin opførsel og væremåde ikke ved f.eks. at købe gaver. Næste uge skal alle prøve at gætte, hvem deres ven har været. Se nærmere beskrivelse for dette i 2. uge. Læreren har på forhånd gjort brevene klar til eleverne (bilag 1) samt lavet en liste over, hvem der er hemmelig ven for hvem. Det vil være rigtig godt, hvis det er helt tilfældigt blandet, og hvis det er et miks mellem drenge og piger. LÆREREN I skal være hemmelige venner for hinanden indtil næste uge, når vi igen skal arbejde med trivsel. Det kan være rigtig, rigtig svært at holde det hemmeligt og svært at finde på noget at gøre, men jeg er sikker på, at I kan løse opgaven. I får hver et brev med navnet på den person, I skal være hemmelig ven for. I må først åbne brevet, når I kommer hjem. >> Hvordan kan man gøre noget i hemmelighed? (Venskabet skal vises gennem adfærd hvordan man er overfor hinanden). >> Er der noget, som kan være svært? (Hvis man får en ven som man ikke er vant til at være sammen med. Hvad gør man så?) >> Kan I komme med ideer til, hvordan man kan være en god hemmelig ven? >> Man kan sige hej/godmorgen/farvel, skrive små breve, sige noget sødt til hinanden, spørge om I skal være sammen både i frikvarter og efter skole. Hjælpe hinanden, fx tage hinandens taske, sætte stolen op, hente bøger osv. kun fantasien sætter grænser Det er ikke tilladt at købe ting til hinanden. Når vi arbejder med trivsel igen i næste uge, skal I prøve at gætte, hvem jeres hemmelige ven kan være. 11 Trivsel til alle

15 AFRUNDING AF DAGEN FORMÅL Når dagen skal rundes af, er det vigtigt, at eleverne endnu engang får fokus på noget positiv fra dagens aktiviteter samt noget, de synes, de kan tage med sig fra dagen. ØVELSEN Læreren starter med at runde dagen af ved at anerkende elevernes indsats og fremhæve noget, som læreren synes har fungeret godt. Det kunne f. eks være: LÆREREN Det har været en meget spændende dag for mig, og jeg synes, I har gjort jer virkelig umage med at lytte og samarbejde. Specielt øvelsen xxxx synes jeg var interessant. Her kom der mange fine bud på, hvordan man kan hjælpe sine kammerater osv. Nu skal vi til at runde af. Jeg vil gerne bede jer alle sammen om at lukke øjnene et øjeblik og tænke over to ting: >> Hvad I synes, der har været rart/sjovt i dag >> Hvad ville du sige til din mor/far, hvis de spørger dig, hvad du har lært i dag? ØVELSEN Eleverne lukker øjnene og er stille i ca. 30 sek. Herefter tager læreren en runde, hvor alle børn får lov til at sige noget. Det er tilladt at sige pas, men efter runden spørger læreren, om de elever, som i første omgang sagde pas, har fået lyst til at sige noget. EFTERBEHANDLING AF DAGEN BILAG 11 Du kan bruge Bilag 11 til at samle op på dagen i dag samt til at forberede næste uges arbejde med TrivselsForløbet. Du bedes gemme refleksionerne og medbringe dem til lærerrefleksionerne med de Børnefaglige konsulenter fra Børns Vilkår. Trivsel til alle 12

16 TRIVSEL TIL ALLE: UDSKOLING 2 Stolene sættes i en rundkreds, og eleverne placerer sig efter protokollen. Læreren sætter sig også i rundkredsen. Læreren starter med at genopfriske lidt fra sidste uge og finde noget positiv frem altså noget klassen var gode til. LÆREREN Kan I huske, at vi i sidste uge arbejdede med trivsel? I fik opgaven, at I skulle være hemmelige venner for hinanden og vi lavede nogle trivselsøvelser. Det jeg husker tydeligt fra sidste gang var at I var rigtig gode til fx at hjælpe hinanden i taløvelsen eller at lytte til hinanden i øvelsen med den gode oplevelse osv. Lige om lidt skal vi afsløre de hemmelige venner det bliver spændende! Vi skal også i dag lave forskellige trivselsøvelser. DAGENS PROGRAM MED CA. TIDSRAMME >> Kortlegen trænes 10 min. >> Afsløring af hemmelige venner 30 min. >> Evt. pause >> Kædelegen introduceres 10 min. >> Gennemgang af arbejdspunkt 10 min. >> Cases fra BørneTelefonen 30 min. >> Evt. pause >> Værdilinje 20 min. >> Kortlegen og eller kædelegen trænes 10 min. >> Afrunding 15 min. MATERIALER >> Spillekort >> Listen med hemmelige venner >> Papir med eleverne navne til kædelegen >> Bilag 2 arbejdspunkt >> A3 papir til værdilinje 13 Trivsel til alle

17 KORTØVELSE FORMÅL At eleverne oplever at samarbejde gennem en nonverbal kommunikation. At eleverne oplever, at øvelsen kun kan løses, når alle hjælper hinanden. ØVELSEN Øvelsen kan udfordres ved at tage tid. For mange klasser bliver det da vanskeligt at tie stille. Det kan danne grundlag for en snak om, hvad der sker, når vi bliver presset. Man bruger derved positivt tidspres i forhold til at få alle eleverne i klassen til at samarbejde. Denne øvelse kan med fordel bruges flere gange i løbet af dagen, hvis læreren synes, at eleverne trænger til at komme op og stå og være aktive LÆREREN Nu skal vi lave en samarbejdsøvelse, hvor I ikke må tale sammen. I får hver et spillekort, og så gælder det om, at I sætter jer i den rigtige rækkefølge i urets retning. Hjerter es skal sætte sig der, hjerter to skal sidde ved siden af, så kommer hjerter tre osv. Når hjerter konge har sat sig, starter vi med spar es, spar to osv. Udpeg hvilken stol eleven, som har hjerter es, skal sætte sig på. Efterhånden som klassen bliver bedre til at lave øvelsen, kan man udfordre klassen ved, at den elev, som har hjerter es, selv må bestemme, hvor han eller hun vil sidde. I må hjælpe hinanden, men husk I ikke må tale sammen. Jeg tager tid på, hvor længe I er om at løse opgaven. Hvis der er snak, lægger jeg fem sekunder oven i tiden. Har I alle sammen alle forstået reglerne? Når jeg siger værsgo, må I alle vise jeres kort til hinanden og begynde at finde jeres nye pladser. SPØRGSMÅL TIL REFLEKSION Kan man hjælpe hinanden uden at sige noget? Hvordan? Det handler om at aflæse hinanden er der nogen der har brug for hjælp. >> Blev nogen tilbudt hjælp? >> Hvordan var det at få hjælp? >> Hvordan er det at gå i klasse, hvor man kan hjælpe hinanden? >> Hvordan kan man se, om nogen har brug for hjælp? >> Kunne nogen have hjulpet på andre måder? >> Hvordan kan man reagere, når man bliver presset? >> Var der nogle af jer,der selv oplevede, at I fik det sådan? Trivsel til alle 14

18 AFSLØRING AF HEMMELIG VEN FORMÅL I den forgange uge har eleverne været hemmelige venner for hinanden. Formålet i denne uge er, at eleverne får lov til at sætte ord på, hvilken forandring de har mærket, og hvad de selv har gjort for at være ekstra opmærksomme på de andre klassekammerater. Det er meget vigtigt, at læreren griber opgaven an som beskrevet, da formålet er at skabe positivt foku,s også selv om opgaven er glippet eller har været svær for nogle elever. Hvis læreren får italesat det faktum, at selv om der måske ikke er gjort noget ekstra, så er der tænkt positive tanker, og det er jo også med til at skabe en god forandring. LÆREREN I sidste uge fik I en opgave. I skulle være hemmelige venner for hinanden. I får alle sammen lov til at fortælle, hvordan det har været - hvad der har været godt, og hvad der har været svært. I får også alle sammen mulighed for at gætte på, hvem der har været jeres hemmelige ven, hvis I ikke allerede har gættet det. NU STARTER VI MED EN KAOSLEG Når jeg siger nu, skal I alle rejse jer op og gå ud på gulvet. I skal give den klassekammerat hånden, som I mener, er jeres hemmelige ven. Hvis det er rigtigt, sætter I jer ned, hvis det er forkert, må I gå videre og give en ny klassekammerat hånden. Husk at sætte jer på de pladser I lige har fået. Husk at selvom man har fundet sin hemmelige ven og har sat sig på sin plads, så må de andre børn gerne komme og give hånd og gætte på, om netop du var hemmelig ven. ØVELSEN Kaoslegen startes og eleverne går rundt og gætter læreren stopper legen, når han/hun vurderer, at der er fundet ca. halvdelen af de hemmelige venner. Fortællerunde ØVELSEN Alle elever sætter sig nu ned, og der startes en runde, hvor man på skift gætter/fortæller, hvem der var ens hemmelige ven. Øvelsen styres af læreren, og det er vigtigt, at alle elever lytter til hinanden gennem hele øvelsen. I denne I denne øvelse er det meget vigtigt, at læreren skaber positivt fokus, også selvom nogle elever ikke har kunnet mærke, at de havde en hemmelig ven eller ikke har fået gjort noget særligt for deres hemmelige ven. Husk hvis man spørger eleverne, om de havde tænkt, at de faktisk gerne ville gøre noget særligt, så vil man som oftest få et positivt svar, og det er jo også rart at vide, at en klassekammerat har tænkt lidt ekstra på en, også selvom det måske ikke er lykkedes at gøre noget. Fortsætter på næste side Trivsel til alle

19 >>AFSLØRING AF HEMMELIG VEN LÆREREN >> Kunne du gætte, hvem din hemmelige ven var? Hvis eleven svarer JA og gætter rigtigt, stilles følgende spørgsmål: >> Hvad gjorde din hemmelige ven? >> Hvordan føltes det? >> Hvordan var det? Var det sjovt eller svært? Hvis eleven svarer NEJ, spørger læreren klassen: >> Hvem var hemmelig ven for X(barnets navn)? >> Hvad gjorde du (hvis der ikke er gjort noget spørges næste sp.)? >> Hvad tænkte du, at du ville gøre? >> Hvordan var det var det sjovt eller svært? >> Kom du til at tænke mere på X i denne uge? Trivsel til alle 16

20 KÆDELEGEN FORMÅL En samarbejdsøvelse som kan styrke sammenholdet i en klasse, når man oplever at være sammen om at løse en opgave. ØVELSEN Læreren skriver alle elevernes navne på et stk. papir og klipper dem ud. Navnene lægges i en kuvert/ æske. I denne øvelse ved man ikke på forhånd, hvor mange kæder der vil blive dannet. Det er vigtigt, at læreren nævner, at denne leg kræver, at man samarbejder, og at man passer godt på hinanden. For at øge motivationen tages tid på denne øvelse. På den måde kan den gentages, og klassen kan arbejde for at opnå et bedre resultat. Øvelsen kan også laves uden at eleverne må kommunikere sammen. LÆREREN Alle elever trækker fra en æske/kuvert et navn på en klassekammerat. Hvis man trækker sit eget navn lægger man sedlen tilbage og trækker et nyt navn. Alle elever tager sedlen i venstre hånd og sætter højre arm i hoften. I denne øvelse må man ikke sige noget. Når vi er klar, skal I uden at sige noget finde kammeraten, hvis navn står på sedlen og tage jeres venstre arm ind under kammeratens højre arm altså så I danner en kæde. Legen er afsluttet, når hele klassen står med hinanden under armene i en eller flere kæder. Har I alle forstået opgaven? Når jeg siger værsgo, så starter I med at finde den klassekammerat som I har trukket værsgo 17 Trivsel til alle

21 KLASSENS ARBEJDSPUNKT BRUG BILAG 2. FORMÅL At klassen får en oplevelse af, at de sammen skal arbejde mod et fælles mål, som kan styrke sammenholdet og trivslen i klassen. ØVELSEN Læreren har, ud fra arbejdet med Vi KAN / VI ØNSKER, som blev lavet første gang med eleverne, fundet et arbejdspunkt, som eleverne den næste periode skal have fokus på og arbejde med. Punktet formuleres på bilag 2 det er vigtigt at arbejdspunktet er simpelt og meget konkret altså meget gerne noget, som der kan knyttes handlinger til. Læreren præsenterer eleverne for arbejdspunktet. Efterfølgende skal det hænges op i klassen. Eksempler på arbejdspunkter: >> At lytte til hinanden >> At hilse på hinanden >> At invitere hinanden med i legene >> At sige stop på en rolig måde, når man har nået sin grænse >> At tale pænt til hinanden LÆREREN Sidst snakkede vi om, hvad I kan, og hvad I ønsker at blive bedre til, og ud fra det vi fik skrevet ned, har jeg udvalgt et arbejdspunkt, som vi her i klassen skal øve. Et arbejdspunkt som mange af jer ønsker at blive bedre til. SPØRGSMÅL TIL KLASSEN >> Hvorfor er det en fordel, at I får lært arbejdspunktet? >> Hvad vil det gode være, hvis alle kan dette? >> Når I har lært arbejdspunktet, hvordan vil man kunne opdage det her i klassen? >> Hvad vil være anderledes? >> Hvad vil en anden lærer opleve? >> Vil andre lærere se andre ting/opleve noget andet? >> Hvordan vil det være at være her i klassen? Hvorfor? Det er en god ide, at I prøver at hjælpe hinanden med at øve jer i arbejdspunktet. Har I nogen ideer til, hvordan man kan gøre det? Trivsel til alle 18

22 HJØRNEØVELSE 11 FORMÅL At klassen gennem en case fra BørneTelefonen får mulighed for at snakke om drilleri og mobning, og hvilke konsekvenser det kan have for et barns trivsel. Gennem hjørneøvelsen får alle elever mulighed for at tage stilling til opgaven. LÆREREN Nu vil jeg læse et brevkassebrev op for jer. Brevet handler om en klasse, hvor der ikke er nogen særlig god stemning. Det er en pige, der har skrevet til BørneBrevkassen, og brevet lyder sådan her: Hej BørneBrevkasse. Jeg er en pige på 13 år. Her for et par uger siden begyndte drengene fra min klasse at drille mig altså lidt for sjov. Men det er begyndt at blive seriøst. Det startede med, at en dreng (lad os kalde ham a) begyndte at spørge, om vi skulle være kærester. Jeg sagde nej op til flere gange. Ham og to andre drenge (lad og kalde dem b og c) begyndte at kalde mig bleg og grim. Jeg blev meget ked af det, for de sagde nogle gange: alle dem der hader A**** klapper nu, og mange klappede. De begyndte at sige, at ingen kan lide mig, og alle hader mig. Jeg har sagt, at jeg ikke kommer på ferie, fordi vi sparer op til det, og at min far ikke har noget job (det skal lige siges, at jeg er lidt ked af det på hans vegne). Nogle gange spørger de, om vi har fået nogle penge, og om min far har fået et job. Og så griner de. Så snakkede jeg med dem på Skype, og de sagde undskyld. Men de bliver ved, og jeg siger snart til dem, at de ikke fatter en skid. B sagde også for ikke så lang tid siden, at jeg hele tiden græd og blev sur. Men det er ikke min skyld, det er dem, der gør det. Hvad skal jeg gøre? Hilsen den grædende pige FRA BØRNEBREVKASSEN ØVELSEN Først tages en fælles snak i klassen ud fra nedenstående spørgsmål spørgsmålene kan også fungere i et gruppearbejde. SPØRGSMÅL TIL KLASSEN >> Hvad tror I, der er på spil i den klasse, som pigen går i? >> Hvad er forskellen på at grine af/ at grine med nogen? >> Hvordan tror, I pigen har det, når hun oplever at blive grinet af? >> Hvorfor tror I, drengene gør det? Fortsætter på næste side Trivsel til alle

23 >>HJØRNEØVELSE 11 LÆREREN Lige om lidt får I fire forskellige valgmuligheder. Når jeg har læst valgmulighederne op for jer, siger jeg værsgo, og så må I stille jer i det hjørne, som I synes passer bedst til det, I ville gøre. Der er ikke noget forkert hjørne. Alle hjørner er gode bud på, hvad pigen kan gøre. Herefter går jeg fra hjørne til hjørne og hører, hvorfor I har stillet jer her. I skal prøve ikke at lade jer påvirke af, hvor de andre stiller sig, men stil jer i det hjørne som passer bedst til jer. Så hvad ville I gøre, hvis I var pigen fra brevet? HJØRNE 1 Pigen skal prøve at sige fra, mens de andre klassekammerater hører det. HJØRNE 2 Pigen skal fortælle en anden fra klassen, at hun bliver rigtig ked af det, når de her ting sker. HJØRNE 3 Pigen skal efter skoletid fortælle det til en lærer eller sine forældre. HJØRNE 4 Her kan man stille sig, hvis man ville gøre noget andet, end de valgmuligheder I har fået. Eller hvis man ville kombinere nogle af de forskellige valgmuligheder fx hjørne 1 og 3. Værsgo nu må I stille jer i det hjørne, som I synes passer bedst til det, I ville gøre. Hvis I er uenige i det, en af jeres klassekammerater siger, så skal I ikke komme med kommentarer, men I må meget gerne række hånden op og stille spørgsmål eller fortælle om jeres holdning. Målet er ikke at blive enige, men at I hører hinandens forskellige holdninger. ØVELSEN Mens læreren læser hjørne 1 op, peger læreren på det hjørne, som eleverne skal stille sig i, hvis de vil vælge dette hjørne. Det sammen for hjørne 2, 3, og 4. Når alle elever står i et hjørne, starter læreren med at spørge de elever, der har stillet sig i hjørne 1, hvorfor de har valgt det. De elever, der har lyst til at svare på det, rækker hånden op. Det samme med hjørne 2, 3 og 4. Når en elev har sagt noget, må de andre elever gerne række hånden op og stille spørgsmål. Trivsel til alle 20

24 HJØRNEØVELSE 12 FORMÅL At klassen gennem en case fra BørneTelefonen får mulighed for at snakke om drilleri og mobning, og hvilke konsekvenser det kan have for et barns trivsel. Gennem hjørneøvelsen får alle elever mulighed for at tage stilling til opgaven. LÆREREN Nu vil jeg læse et brevkassebrev op for jer. Brevet handler om en klasse, hvor der ikke er nogen særlig god stemning. Det er en pige, der har skrevet til BørneBrevkassen, og brevet lyder sådan her: Hej Brevkasse Jeg skriver til jer, fordi jeg er lidt i problemer. Jeg er en pige på 14 år, som går i en klasse, hvor der er meget mobning. Nogen gange er jeg selv med til at lave den mobning også selvom jeg egentlig ikke vil. Jeg har bl.a. drillet to af pigerne, som er ret dårlige i skolen, og jeg har været med til at tage billeder af pigerne og sende dem rundt på snapchat. Jeg ved godt, at det er forkert. Men det er ligesom om, der bare foregår så meget af det i min klasse, og man bliver på en måde nødt til at være med i det. Hvis man altså ikke vil være en af dem, som bare går rundt for sig selv! Nu er det kommet op i klassen, at vi skal gøre noget ved den mobning, og der har været flere lærere involveret. Der er også nogle af pigernes forældre, der har ringet til mine forældre, som blev rigtig sure på mig. De spørger mig, hvorfor jeg har gjort de ting, men sandheden er, at jeg ikke rigtig ved det. Jeg vil gerne holde op og blive bedre i klassen. Jeg ved bare ikke lige hvordan, fordi mine veninder, der også mobber, er stadigvæk ikke holdt op. Please hjælp mig! Knus fra mig FRA BØRNEBREVKASSEN ØVELSEN Først tages en fælles snak i klassen ud fra nedenstående spørgsmål spørgsmålene kan også fungere i et gruppearbejde. Efterfølgende laves hjørneøvelsen. LÆREREN >> Hvad tror I, der er på spil i den klasse, som pigen går i? >> Hvad er rent faktisk ulovligt i denne case? >> Hvorfor er der ikke nogen, som stopper den opførsel? >> Hvordan tror I, drengene har det? Fortsætter på næste side Trivsel til alle

25 >>HJØRNEØVELSE 12 Lige om lidt får I fire forskellige valgmuligheder, som jeg læser op for jer. Når jeg har læst valgmulighederne op for jer, siger jeg værsgo, og så må I stille jer i det hjørne, som I synes passer bedst til det, I ville råde pigen til at gøre. Der er ikke noget forkert hjørne. Alle hjørner er gode bud på, hvad pigen kan gøre. Herefter går jeg fra hjørne til hjørne og hører, hvorfor I har stillet jer her. I skal prøve ikke at lade jer påvirke af, hvor de andre stiller sig, men stil jer i det hjørne, som passer bedst til jer. Så hvad ville I gøre, hvis I var pigen fra brevet? Mens læreren læser hjørne 1 op, peger læreren på det hjørne, som eleverne skal stille sig i, hvis de vil vælge dette hjørne. Det sammen for hjørne 2, 3, og 4. HJØRNE 1 Pigen skal få snakket med de klassekammerater som hun har mobbet og få sagt undskyld. HJØRNE 2 Pigen skal få snakket med sine forældre eller lærere om, at de skal hjælpe til at få ændret kulturen. HJØRNE 3 Pigen skal finde nogle nye venner, evt. drengene, så hun kan starte med at gøre noget andet end at mobbe. HJØRNE 4 Her kan man stille sig, hvis man ville gøre noget andet, end de valgmuligheder I har fået. Eller hvis man ville kombinere nogle af de forskellige valgmuligheder fx hjørne 1og 3. Værsgo nu må I stille jer i det hjørne, som I synes passer bedst til det, I ville gøre. Hvis I er uenige i det, en af jeres klassekammerater siger, så skal I ikke komme med kommentarer, men I må meget gerne række hånden op og stille spørgsmål eller fortælle om jeres holdning. Målet er ikke at blive enige, men at I hører hinandens forskellige holdninger. ØVELSEN Når alle elever står i et hjørne, starter læreren med at spørge de elever, der har stillet sig i hjørne 1, hvorfor de har valgt det. De elever, der har lyst til at svare på det, rækker hånden op. Det samme med hjørne 2, 3 og 4. Når en elev har sagt noget, må de andre elever gerne række hånden op og stille spørgsmål. Trivsel til alle 22

26 UDSAGN PÅ VÆRDILINJE FORMÅL Gennem denne øvelse bliver eleverne trænet i at tage stilling til udsagn, som handler om trivsel i klassen. De lærer at lytte til hinanden, og de bliver trænet i at italesætte, hvad der skal til for at rykke klassen i en positiv retning. ØVELSEN To modsatte udsagn skrives på to forskellige A3-ark. De to papirer lægges på gulvet i hver sin ende af lokalet (det er en fordel, at der er mindst meter mellem de to udsagn). Eleverne skal stille sig et sted mellem de to udsagn i forhold til, hvor enige de er i udsagnene. EKSEMPLER PÅ UDSAGN >> Vi griner tit af hinanden / Vi griner ikke af hinanden >> Vi afbryder ofte hinanden / Vi lytter til hinanden >> Vi taler grimt til hinanden / Vi taler altid pænt til hinanden >> Vi leger meget opdelt i faste grupper / Vi inviterer mange med, når vi er sammen >> Vi kommer til at overskride hinandens grænser / Vi er gode til at mærke hinandens grænser >> Vi glemmer at sige hej og godmorgen til hinanden / Vi husker at sige hej og godmorgen til alle LÆREREN Her er en værdilinje mellem to modsatte udsagn, I den ene ende ligger: ex: Vi griner tit af hinanden og i den anden ende ligger: griner ikke af hinanden. Lige om lidt skal I tage stilling til, hvor enige I er i udsagnene og stille jer et sted mellem de to udsagn. Jo mere enig I er i et udsagn, jo tættere stiller I jer på det udsagn. Det kan være svært at stille sig der, hvor man selv har lyst til, hvis man er nervøs for, hvad de andre skal sige og mene om ens holdning. Derfor er det meget vigtigt i denne øvelse, at alle øver sig i at have sin egen mening, og at ingen kommenterer på, hvad de andre gør. Når I har stillet jer på værdilinjen tager vi en snak om, hvordan vi kunne komme tættere på den positive ende, og hvorfor I har stillet jer netop der, hvor I har. Også her er det meget vigtigt, at ingen kommenterer når en klassekammerat har ordet, og at vi respekterer, at vi har forskellige opfattelser og meninger. Det er ikke en øvelse, hvor vi skal blive enige, men en øvelse hvor vi skal lytte til hinanden og måske finde nogle ideer til, hvordan det kan blive bedre her i klassen. Værsgo og stil jer et sted på værdilinjen. SPØRGSMÅL TIL KLASSE Hvad skal være anderledes, hvis I skulle bevæge jer tættere på det positive udsagn? 23 Trivsel til alle

27 AFRUNDING AF DAGEN FORMÅL Når dagen skal rundes af, er det vigtigt, at eleverne endnu engang får fokus på noget positiv fra dagens aktiviteter samt noget, de synes, de kan tage med sig fra dagen. ØVELSEN Læreren starter med at runde dagen af ved at anerkende elevernes indsats og fremhæve noget, som læreren synes har fungeret godt. Det kunne f. eks være: LÆREREN Det har været en meget spændende dag for mig, og jeg synes, I har gjort jer virkelig umage med at lytte og samarbejde. Specielt øvelsen xxxx synes jeg var interessant. Her kom der mange fine bud på, hvordan man kan hjælpe sine kammerater osv. Nu skal vi til at runde af. Jeg vil gerne bede jer alle sammen om at lukke øjnene et øjeblik og tænke over to ting: >> Hvad I synes, der har været rart/sjovt i dag >> Hvad ville du sige til din mor/far, hvis de spørger dig, hvad du har lært i dag? ØVELSEN Eleverne lukker øjnene og er stille i ca. 30 sek. Herefter tager læreren en runde, hvor alle børn får lov til at sige noget. Det er tilladt at sige pas, men efter runden spørger læreren, om de elever, som i første omgang sagde pas, har fået lyst til at sige noget. EFTERBEHANDLING AF DAGEN BILAG 11 Du kan bruge Bilag 11 til at samle op på dagen i dag samt til at forberede næste uges arbejde med TrivselsForløbet. Du bedes gemme refleksionerne og medbringe dem til lærerrefleksionerne med de Børnefaglige konsulenter fra Børns Vilkår. Trivsel til alle 24

28 TRIVSEL TIL ALLE: UDSKOLING 3 Stolene sættes i en rundkreds, og eleverne placerer sig efter protokollen. Læreren sætter sig også i rundkredsen. Læreren starter med at genopfriske lidt fra sidste uge og finde noget positiv frem altså noget klassen var gode til. LÆREREN Kan I huske, at vi i sidste uge arbejdede med trivsel? Vi snakkede blandt andet om, jeres arbejdspunkt og vi lavede hjørneøvelser. Det jeg husker tydeligt fra sidste gang var at I var rigtig gode til fx at hjælpe hinanden i taløvelsen eller at lytte til hinanden i øvelsen med hvad I gerne vil blive bedre til osv. Lige om lidt skal vi afsløre de hemmelige venner det bliver spændende! Vi skal også i dag lave forskellige trivselsøvelser. DAGENS PROGRAM MED CA. TIDSRAMME >> Kortlegen trænes 15 min. >> Arbejdspunktet gennemgås 15 min. >> Kædelegen trænes 15 min. >> Evt. pause >> Cases fra BørneTelefonen 35 min. >> Tallegen og eller kædelegen trænes - 10 min. >> Evt. pause >> Rollespil 30 min. >> Afrunding 15 min. MATERIALER >> Spillekort >> Bilag 2 arbejdspunkt >> Papir med navne til kædeleg >> Bilag 9 rollespil >> Eleverne sættes sammen i makkerpar >> Bilag 10 opgave til afslutning 25 Trivsel til alle

29 KORTØVELSE FORMÅL At eleverne oplever at samarbejde gennem nonverbal kommunikation. At eleverne oplever, at øvelsen kun kan løses, når alle hjælper hinanden. ØVELSEN Øvelsen kan udfordres ved at tage tid. For mange klasser bliver det da vanskeligt at tie stille. Det kan danne grundlag for en snak om, hvad der sker, når vi bliver presset. Man bruger derved positivt tidspres i forhold til at få alle eleverne i klassen til at samarbejde. Denne øvelse kan med fordel bruges flere gange i løbet af dagen, hvis læreren synes, at eleverne trænger til at komme op og stå og være aktive. LÆREREN Nu skal vi lave en samarbejdsøvelse, hvor I ikke må tale sammen. I får hver et spillekort, og så gælder det om, at I sætter jer i den rigtige rækkefølge i urets retning. Hjerter es skal sætte sig der, hjerter to skal sidde ved siden af, så kommer hjerter tre osv. Når hjerter konge har sat sig, starter vi med spar es, spar to osv. Udpeg hvilken stol eleven, som har hjerter es, skal sætte sig på. Efterhånden som klassen bliver bedre til at lave øvelsen, kan man udfordre klassen ved, at den elev, som har hjerter es, selv må bestemme, hvor han eller hun vil sidde. I må hjælpe hinanden, men husk I ikke må tale sammen. Jeg tager tid på, hvor længe I er om at løse opgaven. Hvis der er snak, lægger jeg fem sekunder oven i tiden. Har I alle sammen alle forstået reglerne? Når jeg siger værsgo, må I alle vise jeres kort til hinanden og begynde at finde jeres nye pladser. SPØRGSMÅL TIL REFLEKSION Kan man hjælpe hinanden uden at sige noget? Hvordan? Det handler om at aflæse hinanden er der nogen der har brug for hjælp. >> Blev nogen tilbudt hjælp? >> Hvordan var det at få hjælp? >> Hvordan er det at gå i klasse, hvor man kan hjælpe hinanden? >> Hvordan kan man se, om nogen har brug for hjælp? >> Kunne nogen have hjulpet på andre måder? >> Hvordan kan man reagere, når man bliver presset? >> Var der nogle af jer,der selv oplevede, at I fik det sådan? Trivsel til alle 26

30 ARBEJDSPUNKTET FORMÅL At have fokus på om der i den forgangne uge er sket nogle positive ændringer i forhold til det, som klassen skal øve sig på. LÆREREN I har nu haft jeres arbejdspunkt i en uge. Det er vigtigt, at vi alle sammen bliver ved med at hjælpe hinanden med at huske på, at I skal øve jer i jeres arbejdspunkt. >> Har I oplevet noget eller nogen, som har gjort noget positivt i forhold til arbejdspunktet? >> Hvornår og hvordan? >> Hvad betød det for dig/ klassen? >> Hvordan kan vi sikre, at vi fortsat har fokus på arbejdspunktet? >> Hvordan kan vi hjælpe hinanden med at huske på det? >> Hvad kan vi gøre, når vi oplever, at en klassekammerat gør noget godt i forhold til arbejdspunktet? Når I har lært det, hvordan vil man kunne opdage det her i klassen? Hvad vil være anderledes? Hvad vil lærerne opleve? Hvordan vil det være at være her i klassen? Hvorfor? 27 Trivsel til alle

31 HJØRNEØVELSE 13 FORMÅL At klassen gennem en case fra BørneTelefonen får mulighed for at snakke om drilleri og mobning, og hvilke konsekvenser det kan have for et barns trivsel. Gennem hjørneøvelsen får alle elever mulighed for at tage stilling til opgaven. LÆREREN Nu vil jeg læse et brevkassebrev op for jer. Brevet handler om en klasse, hvor der ikke er nogen særlig god stemning. Det er en dreng, der har skrevet til BørneBrevkassen, og brevet lyder sådan her: Hej BB. Jeg er en dreng på 14 år, bare kald mig Arthur. Jeg elsker virkelig hård musik som f.eks. metalcore (altså skrigemusik). og jeg er rimelig ligeglad med, hvad alle andre siger om min stil og musiksmag, for jeg er mig selv. Det har jeg nemlig fundet ud af er det bedste, hvis du vil have det godt med dig selv og have en god selvtillid. Jeg går med sorte fingerløse handsker, har langt hår, går med band T-shirts og stramme, hullede bukser, har min mobil fyldt op med hård musik osv. Jeg følte mig før accepteret og var endda en af de populæreste drenge i hele vores årgang. Men på det sidste, hvor jeg er begyndt på min nye stil, er det som om, folk er begyndt at vende mig ryggen. Bliver næsten aldrig inviteret til noget mere, og stort set ingen skriver til mig mere. Men jeg bliver holdt udenfor af klassen nu og tror, at det er pga. min anderledes stil. Vi skal også snart konfirmeres, og jeg måtte spørge folk i dagevis, om vi skulle gå sammen til blå mandag før jeg fik et ja. Jeg lader som om, jeg er ligeglad med det hele, for de andre skal ikke tro, at jeg er ked af det. Hvad synes I, jeg skal gøre for at stoppe det her? Jeg vil helst klare det selv, men kan ikke helt. Og jeg vil heller ikke indblande voksne og virke som en sladrehank, så det er lidt et dilemma, jeg er havnet i. Jeg har virkelig ikke lyst til at skifte væk fra den her stil, og jeg ville blive så ked af det, hvis jeg skulle skifte stil for at føle mig accepteret igen, men kan det virkelig være nødvendigt? Hilsen Arthur. FRA BØRNEBREVKASSEN Fortsætter på næste side... Trivsel til alle 28

32 >>HJØRNEØVELSE 13 ØVELSEN Først tages en fælles snak i klassen ud fra nedenstående spørgsmål spørgsmålene kan også fungere i et gruppearbejde. Efterfølgende laves hjørneøvelsen. LÆREREN >> Hvad tænker I om drengens historie? >> Hvorfor skriver drengen til BB? >> Hvad er drengens dilemma? >> Hvad tror I, de andre elever tænker? >> Tror I, der kunne være andre i hans klasse, som havde det ligesådan? Lige om lidt får I fire forskellige valgmuligheder, som jeg læser op for jer. Når jeg har læst valgmulighederne op for jer, siger jeg værsgo, og så må I stille jer i det hjørne, som I synes passer bedst til det, I ville gøre. Der er ikke noget forkert hjørne. Alle hjørner er gode bud på, hvad drengen kan gøre. Herefter går jeg fra hjørne til hjørne og hører, hvorfor I har stillet jer her. I skal prøve ikke at lade jer påvirke af, hvor de andre stiller sig, men stil jer i det hjørne, som passer bedst til jer. Så hvad ville I gøre, hvis I var drengen fra brevet? HJØRNE 1 Arthur skal skifte tilbage til sin gamle stil der havde han jo masser af venner. HJØRNE 2 Arthur skal beholde sin stil og forsøge at spørge sine klassekammerater hvorfor de ikke vil være sammen med ham. HJØRNE 3 Arthur skal snakke med en af sine lærere om problemet, så kan læreren diskret hjælpe Arthur, så han igen kan få kontakt til kammeraterne. HJØRNE 4 Her kan man stille sig, hvis man ville råde Arthur til at gøre noget andet, end de valgmuligheder I har fået. Eller hvis man ville kombinere nogle af de forskellige valgmuligheder fx hjørne 1 og 3. Fortsætter på næste side Trivsel til alle

33 >>HJØRNEØVELSE 13 Værsgo nu må I stille jer i det hjørne, som I synes passer bedst til det, I ville gøre. Hvis I er uenige i det, en af jeres klassekammerater siger, så skal I ikke komme med kommentarer, men I må meget gerne række hånden op og stille spørgsmål eller fortælle om jeres holdning. Målet er ikke at blive enige, men at I hører hinandens forskellige holdninger. ØVELSEN Mens læreren læser hjørne 1 op, peger læreren på det hjørne, som eleverne skal stille sig i, hvis de vil vælge dette hjørne. Det sammen for hjørne 2, 3, og 4. Når alle elever står i et hjørne, starter læreren med at spørge de elever, der har stillet sig i hjørne 1, hvorfor de har valgt det. De elever, der har lyst til at svare på det, rækker hånden op. Det samme med hjørne 2, 3 og 4. Når en elev har sagt noget, må de andre elever gerne række hånden op og stille spørgsmål. Trivsel til alle 30

34 HJØRNEØVELSE 14 FORMÅL At klassen gennem en case fra BørneTelefonen får mulighed for at snakke om god tone på nettet, samt hvilke konsekvenser det kan have, hvis man føler sig mobbet/chikaneret på nettet. Gennem hjørneøvelsen får alle elever mulighed for at tage stilling til opgaven. LÆREREN Nu vil jeg læse et brev op fra BørneBrevkassen lyt godt efter for om lidt vil jeg bede jer tage stilling til brevet: Jeg har en blog,som jeg opdaterer hver dag omkring mit liv, og på den har jeg lagt nogle billeder fra min ferie, bl.a. et par stykker fra poolen, hvor jeg har bikini på. Her på det sidste er der kommet kommentarer, bl.a.: du kan vist godt lide din krop, hvad? hvad vil du egentlig ikke gøre for at få opmærksomhed for din krop? din krop er faktisk ikke god dine bryster hænger, din mave ser underlig ud, og du har meget behårede ben Efter disse spørgsmål har jeg fået det dårligere og dårligere med min krop. Jeg får det dårligt i det hele taget! Jeg ved ikke, hvad fanden der er sket, jeg må vel have trådt en over tæerne, men hvem ved jeg ikke. Jeg er bange for, at det fortsætter og bliver værre, bange for at det skal påvirke hele mit liv. Jeg synes simpelthen, det er så pinligt! For pinligt til at jeg kan snakke med mine forældre om det. For hvad nu hvis jeg har gået i for nedringede trøjer (det synes jeg ikke) og postet for mange billeder af min krop? Så er det jo min egen skyld, og jeg vil ikke virke billig! Jeg har ikke lyst til at starte i skole igen på tirsdag. Hilsen M FRA BØRNEBREVKASSEN ØVELSEN Først tages en fælles snak i klassen ud fra nedenstående spørgsmål spørgsmålene kan også fungere i et gruppearbejde. Efterfølgende laves hjørneøvelsen. LÆREREN >> Hvad tænker I om pigens brev? >> Hvorfor tror I, at nogen skriver sådan til pigen? >> Hvad er specielt ved at blive chikaneret over nettet? >> Synes I, det er pigens egen skyld? 31 Trivsel til alle Fortsætter på næste side...