Energirenovering i enfamiliehuse. Brugerundersøgelse i 60+-segmentet

Energirenovering i enfamiliehuse Brugerundersøgelse i 60+-segmentet Rapport udarbejdet for Energistyrelsen Marts 2013

Indhold 1. Indledning... 3 2. Præsentation af 60+-segmentet... 9 3. Præsentation af de huse som ejes af 60+-segmentet... 15 4. Klimaskærmen i huse ejet af 60+-segmentet... 21 5. Energiforbedringer den umiddelbare reaktion... 26 6. Gennemførte og planlagte boligændringer... 27 7. Barrierer i forhold til viden og overblik... 36 8. Barrierer i forhold til økonomi og økonomisk overblik... 42 9. Barrierer i forhold til arbejdsindsats og processer... 44 10. Øget motivation gennem viden... 46 11. Øget motivation gennem økonomiske incitamenter... 50 12. Øget motivation ved hjælp af pakkeløsninger... 54 13. Øget motivation via komfortforbedringer og andre tiltag... 57 14. De stærkeste motivationsfaktorer overordnet prioriteret... 60 15. Vilje til at overveje en energiforbedring af huset... 63 16. Resumé og konklusioner om 60+-segmentet... 64 Bilag Bilag 1: Undersøgelsens metoder Bilag 2: Spørgeramme for den onlinebaserede undersøgelse Bilag 3: Spørgeramme for de personlige interviews 2

1. Indledning 1.1. Baggrund for undersøgelsen Det er regeringens mål, at Danmark skal have en energiforsyning baseret på vedvarende energi i år 2050. For at nå dette mål er der behov for at reducere energiforbruget bl.a. i vores boliger, hvoraf størstedelen går til opvarmning. Enfamiliehusene tegner sig for knap 60 % af det samlede energiforbrug til opvarmning i bygninger i Danmark. Bl.a. dette begrunder et fokus på at gøre enfamiliehusene bedre til at holde på varmen. Det store besparelsespotentiale i danske enfamiliehuse er i sagens natur fordelt på et stort antal huse, og realiseringen af potentialet kræver i mange tilfælde, at der gennemføres flere projekter i det enkelte hus. Hvert enkelt projekt bliver kun til noget, hvis den enkelte husejer beslutter sig for at gennemføre det. Der er således i høj grad tale om en indsats og et resultat, som skabes gennem mange bække små. Skal tempoet i realiseringen af potentialet accelereres, skal den motiverende dialog og virkemidlerne sammensættes, så der er noget, der taler til og motiverer alle segmenter af husejere. Derfor er det væsentligt at have et godt kendskab til virkeligheden for de forskellige segmenter samt de barrierer, motivationsfaktorer og tanker, der gør sig gældende. I denne undersøgelse sættes der fokus på 60+-segmentet, dvs. det relativt store segment af husejere, der er over 60 år. Det er et segment, som der har været begrænset fokus på i den hidtidige kommunikation, som i højere grad har fokuseret på yngre husejere. Der er særlige barrierer i det ældre segment, som knytter sig til aldringen og de faldende indkomster. Men der er også særlige muligheder, som knytter sig til segmentets mangeårige erfaringer og relativt store formuer. I denne undersøgelse er der primært fokus på 60+-segmentet i relation til forbedring af klimaskærmen i deres huse. Hvis en dyberegående energirenovering af de huse, som i dag ejes af 60+-segmentet skal vente på, at husene sælges og yngre husejere kommer til, så kommer man til at vente ganske længe. Med mindre flyttemønstrene ændrer sig radikalt, vil der gå årtier, før alle disse huse er solgt, og dernæst er det langt fra givet, at yngre købere ofte med stor gæld - vil prioritere energirenovering som noget af det første. Det forekommer derfor som en mere holdbar strategi at lære 60+-segmentet bedre at kende og at få skabt nogle rammer, der kan motivere dem til yderligere energirenovering på en måde, som tilgodeser de forskellige behov i segmentet. Det er baggrunden for dette projekt, som mere præcist har til formål at give viden om: den umiddelbare holdning til energiforbedringer blandt husejere i 60+-segmentet; klimaskærmens tilstand i huse ejet af 60+-segmentet, og hvad de nuværende ejere har gjort for at forbedre den indtil nu; viden om de væsentligste barrierer blandt husejere i 60+-segmentet i forhold til energirenovering; motivationsfaktorer, incitamenter og koncepter, der kan motivere dette segment økonomisk, praktisk, holdningsmæssigt og hvad angår viden om muligheder. Undersøgelsen er gennemført af mag.art. Vibeke Andersen, Green Lab Brugerinnovation i samarbejde med analyseinstituttet YouGov og i dialog med Energistyrelsen. 3

1.2. Tidligere undersøgelser, som der bygges videre på Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) har bidraget med overvejelser om barrierer og motivationsfaktorer, bl.a. i rapporten Barrierer for energibesparelser i Bygninger fra 2004. Her diskuteres en barrieremodel, hvor mennesket er økonomisk og rationel, og hvor barriererne primært ses som manglende viden og manglende løsninger og hvor det, der skal overvinde disse barrierer er oplysninger om energiforbrug, om tekniske løsninger og tilbagebetalingstider. Denne barrieremodel suppleres med en enerti-model, hvor det handler om synliggørelse af forbruget og sætte det i relation til andres forbrug, benchmarking, synliggørelse af indsats som bl.a. tillægges en symbolværdi (kommunikation, ære og stolthed mv.) og understregning af det foranderlige. I inertimodellen er det ikke kun forbrugeren, der skal i bevægelse, men også verden, der skal i bevægelse for at stille forbrugeren i en ny situation. Der fremhæves særlige tidspunkter, hvor der især skal sættes ind med energirenovering: når der bygges nyt, når der bygges om, når man flytter, når man betaler sin energiregning, etc. 48 boligejere er interviewet, og disse kunne opdeles i teknisk velfunderede og velovervejede husejere, der er opmærksomme på energirenovering i forbindelse med en større ombygning, en gruppe af boligejere, der kender til energimærket og muligheder for forbedring af klimaskærmen men intet gør, og så de helt uvidende og uinteresserede. De fleste af de interviewede ser først og fremmest på investeringen, og kun få kæder den sammen med tilbagebetalingstiden. Det drejer sig i højere grad om at starte et sted, og at opnå en tilfredsstillelse ved det man gør. Denne rapport udgør en væsentlig reference, som der i brugerundersøgelsen i 60+-segmentet bygges videre på, f.eks. ved at tjekke den faktiske adfærd og ved at sætte fokus på nye typer af barrierer, der kan forklare den manglende handling trods viden, og ved at fokusere på incitamenter, der skaber inerti. I rapporten Sådan fremmes energibesparelser i bygninger fra 2009, som er udarbejdet af Viegand & Maagøe i samarbejde med SBi for Videnscenter for energibesparelser i bygninger, har man opsamlet den hidtidige viden om barrierer og motivationsfaktorer blandt alle aktører i hele værdikæden i relation til energibesparelser i bygninger. I denne rapport sker der en opdeling i økonomiske barrierer, vidensmæssige barrierer og andre barrierer, og disse 3 hovedoverskrifter er så igen nedbrudt i en lang række forhold og elementer. Disse lister har været en værdifuld tjekliste i forbindelse med designet af brugerundersøgelsen i 60+-segmentet, så man har kunnet være sikker på, at pointer af relevans fra tidligere undersøgelser testes i brugerundersøgelsen i 60+-segmentet. Det Økologiske Råd har sammen med SBi udarbejdet rapporten Vidensgrundlag om effektivt byggeri baggrundsrapport for partnerskabet Energi Byg, fra marts 2009, som opsummerer en række undersøgelser og beregninger, herunder SBi s potentialevurdering fra 2009. Rapporten understreger, at kun få energiforbedrende tiltag gennemføres alene ud fra en energimæssig overvejelse. Energirenoveringer gennemføres typisk, når et hus af anden grund trænger til nye fuger, nye vinduer og nyt tag, etc. I forbindelse med barrierer opereres der med vidensmæssige barrierer, økonomiske og organisatoriske barrierer, og usikkerhed betragtes som en barriere i sig selv. I rapporten foreslås det endvidere at arbejde med pakkeløsninger. I nærværende undersøgelse i 60+-segmentet er der i forlængelse heraf bygget videre på rapportens opdeling af barrierer, sat fokus på usikkerheden, ligesom interessen for pakkeløsninger er undersøgt. Boligøkonomisk Videncenter under Real Danmark har i rapporten Ældres Boligforhold fra 2011 analyseret 70-90-åriges boligforhold. Denne undersøgelse viser, at 80 % af de over 70-årige er gan- 4

ske raske og velfungerende og meget tilfredse med deres bolig. Undersøgelsesresultaterne anvendes i kapitel 2 i afsnittet om helbredsmæssige barrierer. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har i notatet Generationskløften i Danmark fra august 2012 analyseret de ældres formuer og sammenlignet dem med formuerne i andre aldersgrupper samt beregnet, hvordan formuerne er fordelt blandt de 60-69-årige, 70-79-årige og 80-100-årige. Resultaterne herfra indgår i kapitel 2 i afsnittet om formuerne i 60+-segmentet. Bolius har i efteråret 2012 offentliggjort Boligejeranalyse 2012, hvori der også indgår spørgsmål i relation til energiforbedringer blandt boligejere mellem 60 og 79 år. Ifølge denne undersøgelse er økonomi og komfort generelt de væsentligste motivationsfaktorer for at igangsætte energirenoveringer, og økonomi fremhæves som den væsentligste barriere for energirenovering blandt boligejere i alle aldersgrupper, dog mest udbredt blandt yngre boligejere. Resultaterne fra denne undersøgelse bruges til en segmentering af samtlige boligejere: Æstetikerne (18 %), Den ældre Status Quo er (24 %), Gør det selv (15 %), Den yngre Status Quo er (28 %) og Boligsælgeren (15 %). Der er resultater i Bolius undersøgelse med god overensstemmelse med resultaterne i nærværende brugerundersøgelse i 60+-segmentet, og så er der områder, hvor fokus, dybde, spørgsmål og dermed også resultater er lidt forskellige. Det illustrerer betydningen af spørgsmålenes præcise udformning, og undersøgelsen bruges som nyttig baggrundsviden i den sammenhæng. I forbindelse med regeringens energirenoveringsstrategi har overvejelser i netværksgruppen for enfamiliehuse inspireret til nogle af de spørgsmål, der er stillet om løsninger, der kan motivere. Undersøgelsesresultater, der viser 60+-segmentets umiddelbare reaktion på sådanne tilbud, kan således indgå i de videre overvejelser i netværksgruppen. 1.3. De anvendte metoder i brugerundersøgelsen i 60+-segmentet Der er gennemført personlige interviews i 35 huse med inddragelse af 43 husejere i alderen 60-89 år. Hvis både mand og kvinde i et par var hjemme, blev begge inviteret med i interviewet. Fordelen ved personlige interviews er, at interviewet i højere grad kan formes som en samtale, hvilket giver flere nuancer og mulighed for at spørge ind til nogle af svarene. Sammen med eventuelle observationer kan man således komme et spadestik dybere i forståelsen af indsats, planer, vilje eller den manglende vilje til at isolere og tætne huset, barrierer og hvad der kan motivere. Svagheden er, at en sådan undersøgelse ikke kan gøres repræsentativ, selvom der i denne undersøgelse er tilstræbt den størst mulige spredning, hvad angår husejernes alder og økonomi, og hvad angår alder, type og opførelsesperiode for de besøgte huse. De personlige interviews blev gennemført i november og i første uge af december 2012. Der er endvidere gennemført en større onlineundersøgelse i samarbejde med analyseinstituttet You- Gov. Fordelen ved en kvantitativ onlineundersøgelse er, at det er relativt billigt at komme i kontakt med et så stort antal respondenter, at undersøgelsesresultaterne kan betragtes som repræsentative i forhold til foruddefinerede parametre. Ulempen er, at undersøgelsesmetoden ikke er velegnet til at finde forklaringer på det uforudsete, og at der kan opstå skævhed i resultaterne, fordi ikke alle i målgruppen er online. De personlige samtaler har påvirket spørgerammen for den onlinebaserede undersøgelse og har herigennem minimeret en af onlineundersøgelsens svagheder. Ved at sikre en bred repræsentation af 80+-segmentet i de personlige samtaler, har de personlige samtaler også 5

minimeret en anden svaghed ved onlineundersøgelser, nemlig det forhold at 80+-segmentet er dårligt repræsenteret på nettet. Der er i alt gennemført 1010 interviews med danske husejere i alderen 60-79 år. Denne undersøgelse er gennemført i perioden 21. november 3. december 2012. For nærmere information om metoderne i forbindelse med de personlige interviews og onlineundersøgelsen henvises til bilag 1. De anvendte spørgerammer vedlægges som hhv. bilag 2 og 3. Den indledende præsentationen af segmentet af husejere over 60 år og af deres huse sker med inddragelse af offentlig statistik, udvalgte data fra tidligere undersøgelser samt ved brug af de informationer, som er indsamlet via onlineundersøgelsens baggrundsspørgsmål om husejerne og deres huse. 1.4. Opsummering af undersøgelsens resultater Husejere på 60 år og derover (60+-segmentet) er interessant i forhold til energiforbedringer af flere årsager. Det er et stort segment bestående af 720.000 husejere. Det er et segment, der ejer omkring 35 % af de danske enfamiliehuse, og samtidigt råder segmentet over hovedparten af landets private finansielle formuer og friværdier. Dvs. at der ikke er samme finansielle barrierer i 60+-segmentet som blandt yngre husejere. 60+-segmentet bor endvidere relativt længe i deres huse. Det betyder, at der i de fleste tilfælde er tid til at få både økonomisk og komfortmæssig glæde af energiforbedrende projekter med en tilbagebetalingstid på op til 10-15 år. Mange i 60+-segmentet har imidlertid faldende eller relativt lave husstandsindkomster i forbindelse med overgangen til efterløn og pension. Undersøgelsen viser, at der allerede er gjort noget for at energiforbedre de huse, som 60+-segmentet ejer. I mange huse er der isat energiruder, lagt mere isolering på loftet og hulmursisoleret (hvis dette ikke var gjort fra start), ligesom de fleste massive mure er efterisoleret i varierende kvalitet, og i mange tilfælde er disse forandringer gennemført af nuværende ejer. Men der er fortsat et stort potentiale for energiforbedrende tiltag i de huse, som ejes af 60+ segmentet. I forbindelse med en accelereret energirenovering af landets enfamiliehuse er det således væsentligt at inddrage 60+-segmentet, ikke mindst fordi beregninger viser, at det vil tage omkring 20 år, før hovedparten af de boliger, som 60+-segmentet ejer, skal sælges. Den største økonomiske barriere i 60+-segmentet i forhold til energiforbedringer er de faldende og relativt små husstandsindkomster og deraf følgende modvilje mod at stifte gæld. Mange har ikke råd til at belaste den daglige økonomi med unødvendige ekstraudgifter eller med renter og afdrag. Derudover er mange i 60+-segmentet forsigtige med at trække på de relativt store finansielle formuer. Der er i 60+-segmentet en vis uvilje mod det arbejdsmæssige besvær, som en energirenovering medfører, hvilket er en barriere. Dertil kommer, at en mindre del af segmentet har en urealistisk vurdering af, hvor velisoleret deres hus er. Vidensniveauet om løsninger og muligheder, og hvad de indebærer af økonomiske fordele og arbejdsmæssige processer er meget varierende. Halvdelen vurderer selv, at de har en nogenlunde viden, og resten vurderer, at de har hhv. god eller ringe viden. Energimærkningsordningen bidrager ikke til øget viden i segmentet, da kun få huse, ejet af 60+segmentet, er energimærket, da de ikke har været handlet i den periode, hvor mærkningsordningen har eksisteret. 6

Det er økonomiske og komfortmæssige fordele, der er de stærkeste motivationsfaktorer i 60+segmentet, vurderet ud fra undersøgelsen. Derefter kommer konkrete tiltag, der gør det lettere at overvinde væsentlige barrierer i 60+-segmentet. Mærkbare besparelser på energiregningen er den stærkeste økonomiske driver, som i høj grad kan motivere 2/3 af 60+-segmentet. Den næst stærkeste driver er ønsket om et lunt og komfortabelt hus, som i høj grad motiverer mere end halvdelen i 60+-segmentet. Som den sidste af de tre højest prioriterede motivationsfaktorer kommer forberedelsen af huset til stigende energipriser, som motiverer halvdelen af husejerne i 60+-segmentet. Det er en bemærkelsesværdig fremtidstænkning, som samtidigt er højt prioriteret, muligvis fordi husejerne i 60+segmentet ønsker at kunne blive boende i deres huse i mange år ud i fremtiden. De efterfølgende to mest motiverende faktorer knytter sig til at overvinde nogle af de barrierer, der er i segmentet i forhold til at prioritere energiforbedringer. Knap halvdelen oplever det i høj grad motiverende, hvis de får økonomisk mulighed for at gennemføre energiforbedringer, og med 60+segmentets store friværdier eksisterer der særlige muligheder for at tilbyde attraktive finansielle løsninger, som ikke er udtømt. 4 ud af 10 husejere i 60+-segmentet kan i høj grad motiveres til at igangsætte energiforbedrende tiltag, hvis processer og arbejdsmængde tilpasses ønsker og evner, og der er i forlængelse heraf stor interesse for pakkeløsninger, hvor f.eks. flere af elementerne i Onestop-shop -konceptet vil have betydning for over halvdelen af 60+-segmentet, ligesom en mindre del efterlyser hjælp til en række praktiske opgaver udover det håndværksmæssige. Klimaforandringerne og presset på de fossile ressourcer er en middelstor motivationsfaktorer i 60+segmentet og er i høj grad motiverende for 40 % af 60+-segmentet. En tilsvarende andel bliver i høj grad motiveret af en kombination af opfordringer til energiforbedringer og tilskud og skattemæssige fradrag. Andre af undersøgelsens resultater viser, at tilskud og fradrag isoleret set motiverer godt halvdelen af husejere i 60+-segmentet, og at viden om tilskud og fradrag er højt prioriteret. Lige knap 30 % af husejerne i 60+-segmentet vurderer selv, at de i høj grad kan motiveres til energiforbedringer ved en let adgang til viden og inspiration om muligheder og løsninger. På det økonomiske område efterlyses der især viden om, hvad forskellige løsninger koster samlet set at gennemføre, hvilke muligheder der er for tilskud samt, hvor meget der kan spares på varmeregningen. I forhold til muligheder og løsninger er der størst interesse for inspirationsmaterialer, der fortæller om typiske energirenoveringsprojekter for forskellige hustyper, og om, hvor langt varmeforbruget kan nedbringes, hvis alle rentable energiforbedrende tiltag gennemføres, igen opdelt på forskellige hustyper samt viden om andre husejeres erfaringer med løsningerne. Undersøgelsen viser endvidere, at håndværkeren er den vigtigste rådgiver for 60+-segmentet. Afsluttende er husejerne i 60+-segmentet helt overordnet blevet spurgt ind til, om de vil overveje at gøre deres hus mere velisoleret. Knap halvdelen af husejerne i 60+-segmentet svarer positivt på dette spørgsmål. 15 % vil helt sikkert overveje at gøre huset bedre til at holde på varmen, og 32 % vil sandsynligvis overveje det. Knap 340.000 husejere, der ejer knap 200.000 enfamiliehuse, som er villig til i varierende grad at overveje en energirenovering, repræsenterer et potentiale, som bør 7

understøttes, selvom det ikke er til at vide på forhånd om overvejelserne fører til handling. Dertil kommer knap 30 %, der måske/måske ikke vil overveje at energiforbedre deres hus. 8

2. Præsentation af 60+-segmentet 2.1. Husejerne fordelt på alder og civilstand I Danmark er der 1,3 mio. mennesker på 60 år eller derover. Enfamiliehuse er den foretrukne boligform, også i 60+-segmentet. Det er først blandt de ældste, fra omkring 80 år, at flere er lejere end ejere, jf. Danmarks Statistik. I Danmark er der 721.000 mennesker på 60 år og derover, som bor i egne enfamiliehuse, og som udgør målgruppen for denne undersøgelse. 641.000 af dem bor i egne parcelhuse, mens 80.000 bor i egne række/kædehuse. Fordelingen på alder og husstandstyper fremgår af tabel 2.1. nedenfor. 75 % af de ældre husejere er gift eller lever i anden form for parforhold, mens de resterende er enlige eller lever i andre husstande (f.eks. kollektiver og bofællesskaber). Som det ses udgør de 60-69-årige 60 % af husejerne i 60+segmentet. Tabel 2.1. 60+-segmentet i eget enfamiliehus fordelt på alder og civilstand Enlig mand Enlig kvinde Par Anden Husejere 60+ ere husstand i alt % i alt % 60-69-årige 25.131 27.884 348.685 32.177 433.877 60 690.718 52 70-79-årige 16.799 26.202 153.540 12.614 209.155 29 397.856 30 80-89-årige 9.752 19.169 35.419 4.804 69.144 10 190.528 14 90 år + 1.594 4.206 2.061 896 8.757 1 39.835 3 I alt 53.276 77.461 539.705 50.491 720.933 100 1.318.937 100 Kilde: Danmarks Statistik, BOL 204, 2012 kombineret med FOLK2, 2012. Mens det er over 60 % af de 60-69-årige, der bor i eget hus, er denne andel faldet til hhv. 53 % blandt de 70-79-årige og til 34 % i aldersgruppen 80 år og opefter, jf. Danmarks Statistik. I forhold til arbejdet med energirenoveringer i enfamiliehuse er husejere på 60 år og derover et meget interessant segment, ikke mindst fordi de er så mange. 60+-segmentet består af 720.000 husejere, hvoraf 3 ud af 4 lever i parforhold. 2.2. Helbred, restlevetid og flyttemønstre De fleste husejere i 60+-segmentet har et godt helbred, men der kommer selvsagt mere sygdom med alderen, jf. folkesundhedsundersøgelser. Hjemmehjælp er en god indikator på alvorlig sygdom og svækkelse, og det er kun 3 % af de 65-69-årige og kun 10 % af de 70-79-årige, der modtager hjemmehjælp, mens dette gælder for 35 % af de 80-89-årige, jf. Danmarks Statistik. Boligøkonomisk Videnscenter under Real Dania har i sin undersøgelse Ældres boligforhold vist, at ca. hver tredje husejer i alderen 70-89 år betragter vedligeholdelse af hus og have som let eller meget let, mens de øvrige i varierende grad betragter det som anstrengende. 43 % i denne aldersgruppe kan ikke stå på en stige uden at blive forpustet eller svimmel, hvilket hæmmer muligheden for gør-detselv arbejde. Disse skavanker vil i særlig grad gælde de 80-89-årige, og knap så meget de 70-79- 9

årige. Det skal understreges, at selv på trods af sådanne barrierer viser undersøgelsen fra Boligøkonomisk Videnscenter, at der blandt husejerne er stor tilfredshed med boligen. Det forholdsvis lille fokus på 60+-segmentet i forhold til energirenoveringer i den hidtidige indsats kan eventuelt være begrundet i et manglende overblik over, hvor længe ældre husejere bor i deres huse og dermed hvor lange tilbagebetalingshorisonter, der kan arbejdes med. Der bor en kvinde i 8 ud af 10 enfamiliehuse, ejet af 60+-segmentet. I parforholdene er kvinder ofte lidt yngre end manden, og kvinder lever i gennemsnit længere end mænd. Derfor er det den kvindelige restlevetid, der i mange tilfælde er styrende for, hvornår huset afhændes. Hvis vi ser på en husejer i 60 erne, så har en kvinde på 65 år f.eks. en forventet restlevetid på 20 år og manden en forventet restlevetid på 17 år, jf. Danmarks Statistiks publikation Præsentation af 65+. Da mange husejere vælger at blive boende i huset indtil de dør eller få år forinden, vil der i de fleste tilfælde være tid til at få økonomisk glæde af en investering med en tilbagebetalingstid på f.eks. 10-15 år. Dertil kommer eventuelle økonomiske fordele i en salgssituation samt de komfortmæssige fordele i den resterende tid i huset. Hvis vi ser på en husejer i midten af 70 erne så har en 75-årig mand en skønnet restlevetid på 10 år og en kvinde i samme alder en skønnet restlevetid på 12 år, jf. Danmarks Statistik. Der er således fortsat 10-15 år tilbage i gennemsnit før de 70-74-årige mænd dør. Hvis manden bliver boende til sin død eller få år forinden, vil projekter med en tilbagebetalingstid på 10 år således lige løbe rundt for mange mænd i første halvdel af 70 erne og i højere grad for den efterladte kvinde og for enlige, kvindelige husejere. Flyttehyppigheden er faldende med alderen, når vi ser på hele den voksne befolkning, jf. SBi og AKF s rapport Det danske boligmarked udvikling i boligforsyning og boligønsker fra 2001. Det underbygges også af følgende tal fra Danmarks Statistik: I 2011 var der kun 47.000 af de 60-79- årige, som flyttede inden for kommunen og på tværs af kommuner og regioner. Der var således kun 4,5 % i aldersgruppen 60-79 år, der flyttede i 2011. Selvom flyttehyppigheden generelt falder med alderen, så sker der en stigning i flyttehyppighed i de sidste år af livet. Således var det knap 8 % af de 80-89-årige, der flyttede i 2011. Den lave flyttefrekvens hænger sammen med, at ældre bor mange år i deres bolig. I tabel 2.2. nedenfor ses hvor mange år hhv. 60-64-årige, 70-74-årige, og 80-84-årige gennemsnitligt har boet i deres boliger (lejere og ejere), ifølge en nylig undersøgelse fra Ældre Sagen. 10

Tabel 2.2. Antal år i boligen Antal år i nuværende bolig 60-64 år 70-74 år 80-84 år i % i % i % Under 1 år 5 6 4 1-9 år 27 30 28 10-29 år 41 32 32 30 år og derover 28 32 36 Kilde: Ældre Sagens Fremtidsstudie, 2010. Den onlinebaserede brugerundersøgelse i 60+-segmentet indikerer, at husejere i 60+-segmentet har boet endnu længere i deres huse, jf. afsnit 3.4. De 80-89-årige udgør kun ca. 10 % af husejerne i 60+-segmentet, og da 1 ud af 3 af de 80-89-årige tillige har alvorlig sygdom, er det begrænset, hvor store samlede energibesparelser, der realistisk kan høstes i enfamiliehuse, der ejet af 80-89-årige. Derfor anbefales det, at fokus i 60+-segmentet sættes på de 60-79-årige. Opsummerende vil det i forbindelse med energirenoveringer i 60+-segmentet være hensigtsmæssigt, at sætte fokus på de 60-79-årige, fordi de antalsmæssigt udgør ca. 90 % af 60+-segmentet og har et relativt godt helbred, hvilket ikke er tilfældet for de 80-89-årige. Det er også en væsentlig konklusion, at det resterende antal år i boligen i de fleste tilfælde vil være større for husejere i 60+-segmentet sammenlignet med f.eks. yngre husejere i deres første hus. For husejere i 60-årsalderen vil der være tid til at få økonomisk glæde af en investering med en tilbagebetalingstid på f.eks. 10-15 år, og for husejere mellem 70-74 år vil en investering med en tilbagebetalingstid på 10 år lige løbe rundt for en gennemsnitlig mand, mens den længstlevende kvinde eller kvindelige, enlige husejere vil få større økonomiske fordele af den. Dertil kommer eventuelle økonomiske fordele i en salgssituation samt de komfortmæssige fordele i den resterende tid i huset. 2.3. De ældre husejeres formuer En stor del af landets private formuer er koncentreret hos ældre boligejere. En boligejer på 65-74 år har i gennemsnit godt 400.000 kr. i finansielle aktiver i personlig formue, eksklusiv pensionsformuen, ifølge Danmarks Statistik. Dertil kommer godt 600.000 kr. pr. person i friværdi i deres huse (beregnet ud fra den offentlige vurdering). Den gennemsnitlige personlige formue i denne aldersgruppe er således på 1 mio. kr. ved siden af pensionsformuen. Blandt boligejere fra 75 til 89 år stiger de gennemsnitlige finansielle aktiver pr. person til knap 570.000 kr. ved siden af pensionsformuen, og friværdien stiger til 860.000 kr. Den samlede personlige formue når således op på 1,4 mio. kr. At formuen er større blandt de 75-89-årige skyldes, at formuerne koncentreres hos de længst levende i forbindelse med dødsfald, jf. Portræt af 65+ fra Danmarks Statistik. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har i notatet Generationskløften i Danmark fra august 2012 analyseret formuerne blandt ældre, både lejere og ejere. Opgørelsen af nettoformuen inden for hhv. den rigeste, næst rigeste, næst fattigste og fattigste fjerdedele giver en nyttig indikation på størrelsen af gennemsnitsformuerne blandt husejerne. Blandt de tre rigeste fjerdedele af de 60-69- årige, hvor det med rimelighed kan antages at der er flest husejere, er nettoformuen hhv. 200.000 kr., 11

660.000 kr. og 2,3 mio. kr., inklusiv friværdier. For de 70-79-årige er de tilsvarende tal hhv. 230.000 kr., 711.000 kr. og 2,5 mio. kr. Blandt de over 80-årige er formuerne endnu større. De tilsvarende nettoformuer er væsentligt lavere for de 40-49-årige og de 50-59-årige. Ifølge AE råder 60+segmentet over 75 % af den samlede masse af nettoformuer blandt privatpersoner. Både Danmarks Statistiks og AE s tal vedrører personlige formuer, men i 3 ud af 4 huse ejet af 60+segmentet bor der et par. Det betyder, at både nettoformue og friværdi i de fleste huse ejet af 60+segmentet groft sagt er dobbelt så store som tallene ovenfor. I brugerundersøgelsen i 60+-segmentet er der spurgt ind til de finansielle formuer udover pensionsformuen i form af indestående i pengeinstitutter og værdipapirer som obligationer og aktier, nu opgjort pr. husstand. De gennemsnitlige finansielle formuer i onlineundersøgelsen ligger for lavt i forhold til de faktiske forhold, jf. tallene fra Danmarks Statistik, hvilket der kan være flere forklaringer på. I forhold til formuerne er onlineundersøgelsen således alene interessant, fordi den tydeligt viser, at der i 60+-segmentet findes både små og store finansielle formuer i alle indkomstintervaller, jf. figur 2.1. nedenfor. Figur 2.1. Størrelsen af de finansielle formuer i husstande i forskellige indkomstintervaller 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 25% 19% 18% 11% 13% 11% 7% 9% 13% 11% 11% 15% 24% 12% 14% 16% 16% 18% 13% 10% 12% 12% 11% 14% 9% 28% 39% 34% 36% 23% Alle <300.000 kr. 300-399.000 400-499.000 500.000 + Husstands årsindtægt Ved ikke/ikke oplyst 1 mio. kr. eller derover 500.000-999.999 kr. 300.000-499.999 kr. 200.000-299.999 kr. Under 200.000 kr. Note: De finansielle formuer udover pensionsformuen er defineret som indestående i pengeinstitutter, aktiver og obligationer. Det fremgår af figur 2.1., at knap hver fjerde husstand med indkomster over 500.000 kr. kun har en lille finansiel formue på under 200.000 kr., og at knap hver femte husstand med indtægter under 300.000 kr. i modsætning hertil har en finansiel formue på over 500.000 kr. På samme måde viser brugerundersøgelsen i 60+-segmentet, at der også er relativt mange husejere med meget små husstandsindkomster i 60+-segmentet, der har ganske betydelige friværdier. Friværdiernes størrelse er i øvrigt i høj grad bestemt af, om husstanden bor i eller uden for hovedstadsområdet og af antallet af år i boligen. Ifølge brugerundersøgelsen i 60+-segmentet har halvdelen af husstandene en friværdi på 1 mio. kr. eller derover. 12

For mange ældre husejere med lave eller moderate indkomster vil der være behov for et økonomisk sikkerhedsnet til det uforudsete, f.eks. store tandlægeregninger og nødvendige reparationer, jf. opgørelser fra Ældre Sagen. Dertil kommer, at rejser, familiefester mv. konkurrerer om den finansielle formue. Men som det tydeligt fremgår af dette afsnit, har 50-60 % af husejerne i 60+-segmentet så store finansielle formuer, at der skulle være grundlag for at finansiere energiforbedringer ved at trække på den finansielle formue, hvis de ellers kan motiveres til dette. Dertil kommer at dele af 60+segmentet også har relativt store indtægter at trække på. Det er således ikke overraskende, at 71 % af deltagerne i brugerundersøgelsen i 60+-segmentet svarer ja til spørgsmålet, om de f.eks. kan finde 50-100.000 kr. til en energiforbedring, hvis de vurderer, at projektet er fornuftigt. I figur 2.2. nedenfor er svarene fordelt på køn og alder. Figur 2.2. Evnen til at finde 50-100.000 kr. til energiforbedringer, som vurderes som fornuftige 120% 100% 80% 60% 40% 20% 0% 21% 71% 27% 62% 15% 16% 20% 25% 31% 79% 73% 72% 68% 63% Base Kvinde Mand 60-64 år 65-69 år 70-74 år 75-79 år Ved ikke Nej Ja Knap 60 % angiver, at de vil trække på en opsparing eller sælge værdipapirer, hvortil kommer en blanding af lån og aktivering af friværdi. Andelen, der svarer ja, er størst blandt mænd, blandt 60-69-årige, blandt husejere i hovedstadsområdet og blandt dem med de højeste indkomster. Nej -sigerne begrunder deres svar med manglende muligheder for at finansiere et så stort projekt, manglende interesse i at bruge penge til energiforbedringer og manglende evne til at betale rente og afdrag på et lån. Opsummerende kan det konkluderes, at der ikke i samme omfang er finansielle barrierer i forhold til energirenovering i 60+-segmentet som blandt yngre husejere, bl.a. fordi der ofte er større finansielle formuer at trække på i 60+-segmentet. Derudover råder husejere i 60+-segmentet over ganske store friværdier, som kan være grundlaget for at udvikle en finansiel løsning for dem uden store finansielle formuer. Der er en vis sammenhæng mellem indtægt, formue og friværdi, men undersøgelsen viser, at der findes store finansielle formuer og friværdier i alle indkomstlag. 2.4. Segmentets indtægter Årene fra 60 til 65 år er den periode, hvor langt de fleste trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet mere eller mindre brat. Iflg. Danmarks Statistik er beskæftigelsesfrekvensen blandt de 60-64-årige steget markant fra 28 % i 2001 til 46 % i 2011. Det betyder, at knap halvdelen af de 60-64-årige fortsat er tilknyttet arbejdsmarkedet og har lønindtægt, mens det kun gælder for 10 % af de over 65- årige (overvejende selvstændige). 13

Under 25.000 kr. 25.000-49.999 kr. 50.000-74.999 kr. 75.000-99.999 kr. 100.000-124.999 kr. 125.000-149.999 kr. 150.000-174.999 kr. 175.000-199.999 kr. 200.000-224.999 kr. 225.000-249.999 kr. 250.000-299.999 kr. 300.000-349.999 kr. 350.000-399.999 kr. 400.000-449.999 kr. 450.000-499.999 kr. >500.000 kr. < 25.000 kr. 25.000-49.999 kr. 50.000-74.999 kr. 75.000-99.999 kr. 100.000-124.999 kr. 125.000-149.999 kr. 150.000-174.999 kr. 175.000-199.999 kr. 200.000-224.999 kr. 225.000-249.999 kr. 250.000-299.999 kr. 300.000-349.999 kr. 350.000-399.999 kr. 400.000-449.999 kr. 450.000-499.999 kr. >500.000 kr. Overgangen til pensionisttilværelse kan strække sig over mange år via et deltidsjob, via efterløn og ved at ægtefællerne trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet på forskellige tidspunkter. Ved at sammenligne figur 2.3. og 2.4. kan man se indkomstudviklingen fra første halvdel af 60 erne til anden halvdel af 60 erne. Figur 2.3. 60-64-årige fordelt på indkomst Figur 2.4. 65-69-årige fordelt på indkomst Mænd Kvinder Mænd Kvinder 40000 35000 30000 25000 20000 15000 10000 5000 0 35000 30000 25000 20000 15000 10000 5000 0 Personlig indkomst Personlig indkomst Kilde: Danmarks Statistik, INDKP, 559, 2011. Som man tydeligt kan se af figurerne ovenfor er der langt færre med indtægter over 300.000 kr. blandt de 65-69-årige sammenlignet med de 60-64-årige, og der er langt flere med indtægter under 175.000 kr. blandt de 65-69-årige sammenlignet med 60-64-årige. Andelen med større indtægter er yderligere faldende, når vi ser på de 70-79-årige, jf. samme statistik som ovenfor. Det skyldes, at færre 70-79-årige har haft en privat pensionsopsparing af betydning. Dertil kommer, at 10 års ratepensioner typisk udløber i midten af 70 erne. En undersøgelse fra Ældre Sagen, Fremtidsstudie, 2008, viser, at flertallet af pensionisterne er ganske tilfredse med den økonomiske situation, også de med små indtægter. Det kan forklares med, at de har forberedt sig til situationen, har reduceret omkostningsniveauet og sidder mere eller mindre gældfrit i huset. Dertil kommer, at der eksisterer en række ydelser til pensionister med lave indkomster. Men analyser gennemført af Center for Alternativ Samfundsanalyse for Ældre Sagen i 2005 viser dog også, at selvom økonomien i det daglige løber rundt, så mangler mange luft i økonomien til ekstraordinære omkostninger, især hvis man kun har en almindelig folkepension og ATP at leve for (godt 20-30 % af husejerne). Dertil kommer en vis forsigtighed i de økonomiske dispositioner blandt de 60-69-årige, fordi de er usikre på, hvor meget fremtidens lavere indkomster vil påvirke deres muligheder i fremtiden. Opsummerende har 60+-segmentet faldende og relativt lave indkomster, hvilket både en potentiel motivationsfaktor i forhold til at finde besparelser og samtidigt en potentiel barriere for energirenoveringer. Betydningen af de faldende og relativt lave indtægter som underliggende motivation vil blive afspejlet senere i analysen i 60+-segmentets prioritering af de faktorer, der mest af alt kan få dem til at prioritere energiforbedringer i deres huse, mens betydningen af de faldende og relativt små indtægter som barriere for energirenoveringer vil blive behandlet særskilt i afsnit 8.1. 14

3. Præsentation af de huse som ejes af 60+-segmentet 3.1 Antal huse som ejes af 60+-segmentet Det er muligt at skønne over, hvor mange enfamiliehuse i Danmark, der har en eller flere ejere på 60 år eller derover ved at tage udgangspunkt i den statistiske viden om aldersgruppens samlivsformer. Tabel 3.1. Huse ejet af 60+-segmentet - skønnet antal og procentvise fordeling Parcel- og stuehuse Række/ kædehuse I alt Antal % Antal % Antal % Enlig mand 46.587 12 6.689 13 53.276 13 Enlig kvinde 60.545 17 16.916 33 77.461 18 Ægtepar og andre par 247.671 67 26.184 51 273.854 65 Andre husstande 15.441 4 1.391 3 16.831 4 I alt 370.244 100 51.180 100 421.422 100 Beregnet ud fra Danmarks Statistik, BOL 204. Der er tale om et simpelt regnestykke, hvor grundprincippet er, at der går ét hus pr. 2 husejere i 60+-segmentet, der lever i parforhold og ét hus pr. enlig husejer i 60+-segmentet. Hvor der er børn i husstanden er det forudsat, at der indgår en kvinde i husstanden, der er yngre end 60 år. Det er forudsat, at der er ét hus for hver 1½ husejer, der bor i en anden husstand. I praksis er der undtagelser fra disse regneregler, men regnestykket anses som et rimeligt bud på antallet af huse, der er ejet af en eller flere husejere i 60+-segmentet. Antallet af huse ejet af en eller flere på 60 år eller derover skønnes på den måde at være 421.000. Som det fremgår af tabel 3.1. ovenfor er de 370.000 parcel- og stuehuse og 51.000 række- og kædehuse. I Danmark er der alt i alt 1.022.000 parcel- og stuehuse og 126.000 række-, kæde- og dobbelthuse, som er almindelige ejerboliger, jf. Danmarks Statistik BOL 101, 2012. I runde tal betyder det, at der er én eller flere ejere på 60 år eller derover i 35 % af landets parcelhuse. Tilsvarende gælder for 40 % af række-, kæde- og dobbelthuse, der er ejerboliger. Blandt enlige husejere, er der i aldersgruppen 60-69 år en næsten ligelig fordeling mellem mænd og kvinder, mens der i 70 erne og 80 erne er flere enlige, kvindelige husejer end mandlige først og fremmest fordi mænd i gennemsnit dør før kvinder. Der sker et markant fald i andel af enfamiliehuse, der er ejet af par, når man bevæger sig fra segmentet i 60 erne til segmentet i 70 erne som følge af dødsfald og fraflytning. Det kan konkluderes, at 60+-segmentet ejer ca. 35 % af de danske enfamiliehuse, svarende til godt 420.000 enfamiliehuse. I forhold til energirenoveringer vil det derfor være naturligt at sætte fokus på dette segment og de huse, som de ejer. Godt 2/3 af husene ejes af par, mens resten ejes af enlige med en lille overvægt af kvinder. 15

3.2. 60+-segmentets huse fordelt på opførselsperiode og type Som i resten er befolkningen er der stor spredning i alderen på de huse, som 60+-segmentet ejer. Det fremgår og af tabel 3.2. nedenfor, at de 60-69-årige er overrepræsenterede i huse fra 1970 erne sammenlignet med yngre husejere, at de 70-79-årige er overrepræsenterede i huse fra 1960 erne, mens de 80-89-årige er overrepræsenterede i huse både fra 1960 erne og fra 1950 erne. Jo ældre alderssegmentet er, desto ældre er de huse, hvor alderssegmentet er overrepræsenteret. Det hænger formentlig sammen med, at mange har købt deres hus som forholdsvist nyt og er blevet boende. Tabel 3.2. viser ligeledes, at 60+-segmentet er underrepræsenteret i huse efter 1980. Tabel 3.2. 60-89-årige i egne huse fordelt efter den periode huset er opført 24-59 år 60-69 år 70-79 år 80-89 år % % % % Før 1900 9 9 8 8 1900-1919 10 8 7 7 1920-1929 6 5 4 4 1930-1939 7 6 5 5 1940-1949 4 3 3 4 1950-1959 8 6 7 13 1960-1969 14 18 29 30 1970-1979 20 31 24 19 1980-1989 9 7 6 6 1990-1999 4 2 2 2 2000 og senere 9 4 4 3 I alt 100 100 100 100 Kilde: Danmarks Statistik BOL 201, 2012. Boligmønstret blandt ældre sammenlignes med boligmønstret for 24-59 år i egne huse. Der kan indgå hjemmeboende unge i gruppen af 24-59-årige. En tredjedel af de varmebesparelser, der kan opnås ved at realisere fornuftige energibesparende tiltag i enfamiliehuse, er knyttet til det store antal huse fra 1960 erne og 1970 erne, jf. SBi s rapport om energisparepotentialer i bygninger fra 2009. Knap 40 % af det samlede spare potentiale findes i gamle parcelhuse og stuehuse fra før 1930. 60+-segmentet er ikke overrepræsenteret i huse fra før 1930, men 20 % af 60+-segmentet bor dog i disse huse. Nedenfor ses fordelingen af de 1.010 huse, som indgik i den onlinebaserede brugerundersøgelse, på forskellige hustyper. Denne fordeling vurderes dog ikke som værende repræsentativ. 16

Tabel 3.3. Onlineundersøgelsens huse fordelt på hustyper % Typehus 27 Arkitekttegnet villa/patriciavilla 16 Murermestervilla/Bungalow 24 Rækkehus/kædehus/Dobbelthus 17 Stuehus/fiskerhus 6 Andet 10 I alt 100 60+-segmentet og ikke mindst husejere mellem 60 og 69 år bor gennemgående i boliger med samme areal som yngre familier. Men da der typisk ikke er børn i husstanden, har ældre husejere i gennemsnit et større antal m 2 til rådighed pr. person end yngre husejere. Gennemsnittet i befolkningen som helhed er 52 m 2 pr. person, mens gennemsnittet for ældre er 75 m 2 pr. person, jf. Danmarks Statistiks publikation Portræt af 65+ fra 2012. Deltagerne i onlineundersøgelsen har skønnet 77 m 2 pr. person, hvilket ligger meget tæt på det statistiske gennemsnit. Der er en sammenhæng mellem antal m 2 og indkomsten. En markant større andel af ældre med husstandsindkomster under 300.000 kr. bor således i boliger under 120 m 2. I forbindelse med energirenoveringer er det væsentligt at være opmærksom på, at 60+-segmentet er overrepræsenterede i huse fra 1950 erne, 1960 erne og 1970 erne, når man planlægger initiativer i forhold til disse husejere. Husejere i 60+-segmentet har et gennemsnitligt boligareal pr. person på ca. 75 m 2, hvilket kan være udfordring, når det relativt store boligareal skal opvarmes, og derfor en motiverende faktor for energiforbedringer. 3.3. Varmeforsyning og varmeregning Den offentlige statistik for varmeforsyningen af beboere i enfamiliehuse peger i retning af, at der ikke er væsentlige forskelle på, hvordan huse ejet af 60+-segmentet opvarmes sammenlignet med øvrige enfamiliehuse, jf. Danmarks Statistik, BOL 202. I tabel 3.4. nedenfor kan man se, hvilken varmeforsyning beboere i 60+-segmentet i enfamiliehuse har. Man skal være opmærksom på, at tabellen også inkluderer beboere, der ikke er husejere, men bor i enfamiliehuse, der er udlejningseller andelsboliger, hvilket først og fremmest påvirker tallene for række- og kædehuse. Derfor skal denne del af tabellen bruges med forsigtighed i forbindelse med de videre analyser, som alene vedrørende enfamiliehuse, ejet af 60+-segmentet, dvs. ejerboliger. 17

Tabel 3.4. Varmeforsyning for beboere i enfamiliehuse i 60+ segmentet Parcelhuse Rækkehuse % % Fjernvarme 281.475 41 155.323 66 Centralvarme med olie 158.657 23 10.857 5 Centralvarme med naturgas 49.835 22 52.159 22 Centralvarme med andet 6.960 4 758 0 Elvarme 9.560 7 14.475 6 Varmepumper 4.702 2 880 0 Andet 8.990 1 1.019 0 I alt 690.179 100 235.471 100 Kilde: Danmarks Statistik, BOL 202, 2012. Det skal bemærkes, at denne tabel også inkluderer beboere i udlejede boliger og andelsboliger. Dvs. at der indgår flere end ældre husejere i statistikken. Det påvirker især tallene for beboere i række/kædehuse. I den onlinebaserede brugerundersøgelse i 60+-segmentet er der en lidt større andel af huse med fjernvarme end i tabellen ovenfor, formentlig som følge af en tilfældig overrepræsentation i stikprøven. Mere interessant er det, at relativt mange angiver træpillefyr (3 %), brændeovne (4 %), luft-tilluft varmepumper (3 %) og jordvarme og luft-til-vand varmepumper (2 %) som primær varmeforsyning. Det er væsentligt flere end i de officielle statistikker. Den onlinebasserede undersøgelse i 60+segmentet indikerer således en igangværende bevægelse væk fra elvarmen og i mindre grad fra naturgas og oliefyr i 60+-segmentet. Det kan også nævnes, at 26 % i dette segment angiver brændeovn som sekundær varmeforsyning. Onlineundersøgelsen viser ikke uventet en klar sammenhæng mellem boligens størrelse og varmeregningens størrelse. Derudover viser onlineundersøgelsen heller ikke uventet, at varmeregningernes størrelse også i høj grad afhænger af forsyningsform. Som det ses i figur 3.1. nedenfor er der markant flere store regninger, hvis huset er opvarmet med olie og el sammenlignet med fjernvarme og naturgas. Figur 3.1. Andelen af små og store varmeregninger fordelt på forsyningskilde Elvarme 13% 15% 25% 15% 24% 9% Oliefyr 7% 11% 24% 12% 39% 8% < 8.000 kr. 8.000-11.999 Fjernvarme 13% 30% 26% 12% 10% 9% 12.000-15.999 kr. 16.000-19.999 kr. Naturgas 10% 27% 29% 9% 8% 16% > 20.000 kr. Ved ikke I alt 12% 25% 25% 12% 15% 11% I de fjernvarmeopvarmede huse, der indgår i onlineundersøgelsen har lige knap 70 % en årlig varmeregning under 16.000 kr., mens det gælder for 66 % i naturgasområder. For huse opført efter 1972 ses der en klar tendens til, at jo nyere huset er, desto lavere er varmeregningen. 18

Opsummerende viser onlineundersøgelsen, at der i fjernvarmeområder er flest husejere med lave varmeregninger men forskellen mellem fjernvarme og naturgas er ikke så stor. Husejere i 60+segmentet med oliefyr og elvarme (30 % af husejerne) er derimod i væsentligt højere grad belastet af store varmeregninger over 20.000 kr., hvilket giver et ekstra incitament til varmebesparelser. Det kan forklare den tilsyneladende bevægelse væk fra især elvarme og i mindre grad oliefyr og hen imod forsyningsformer som træpillefyr og varmepumper. 3.4. Antal år med nuværende ejeres besiddelse og udsigten til salg Undersøgelsen blandt 60+-segmentet viser, at deres huse har været i de nuværende ejeres besiddelse i mange år. Kun 15 % af husene har fået nye ejer inden for de sidste 10 år, hvilket fremgår af figur 3.2. nedenfor. Det skyldes dels den generelle tendens til at blive boende i det hus, som de fleste har købt i en langt yngre alder. Det skyldes dels, at mange af de husejere i 60+-segmentet, der vælger at flytter, foretrækker en lejelejlighed eller en andelsbolig frem for et nyt og mindre enfamiliehus og dermed bevæger sig væk fra ejerboligmarkedet og enfamiliehusene. Det ses også tydeligt af figuren, at andelen af huse, her ikke har været til salg i over 40 år er voksende med ejerens alder. Det gælder f.eks. for hvert tredje huse, ejet af husejere over 75 år. Figur 3.2. Hvor længe husene har været ejet af de nuværende ejere, fordelt på interviewedes alder 5% 16% 19% 24% 30% 32% 27% 29% 24% 17% 24% 20% 18% 19% 12% 23% 24% 21% 20% 26% 15% 17% 13% 13% 12% 40 år og derover 30-39 år 20-29 år 10-19 år Under 10 år Base i alt 60-64 år 65-69 år 70-74 år 75-79 år Den interviewede husejers alder I figur 3.3. nedenfor kan man se, at 2/3 af de huse fra 1961-1972, som ejes af 60+-segmentet har været ejet af nuværende ejer i mere end 30 år, og de fleste af disse endda også mere end 40 år. Det skyldes overrepræsentationen af de 70-89-årige i husene fra 1960 erne, jf. afsnit 3.2., kombineret med tendensen til at blive boende i huset, så længe man kan. Over halvdelen af husene fra 1973-1978 er ejet af nuværende ejer i mere end 30 år, hvilket hænger sammen med, at det især er de 60-69- årige, der er overrepræsenterede i huse fra 1970 erne. 19

Figur 3.3. Antal år huset har været ejet af de nuværende ejere, fordelt på byggeperiode 16% 10% 17% 7% 18% 27% 27% 26% 42% 47% 29% 40 år + 20% 23% 31% 25% 20% 30% 30-39 år 20-29 år 23% 27% 15% 13% 13% 21% 13% 17% 6% 6% 8% 22% 10-19 år Under 10 år Base I alt Før 1951 1951-1960 1961-1972 1973-1978 Efter 1978 Den periode, huset er bygget i De mange år i samme hus underbygger den lave flyttefrekvens blandt de 60-79-årige. Ud fra flyttehyppighed kan det skønsmæssigt beregnes, at der hvert år kommer et sted mellem 18.000 og 23.000 huse til salg, hvor sælgeren er en del af 60+-segmentet. Opsummerende vil det med udgangspunkt i tallene ovenfor tage omkring 20 år, før hovedparten af de boliger, der i dag ejes af 60+-segmentet, er solgt. Det taler for at være opmærksom på 60+segmentet i planlægningen af aktiviteter, der kan accelerere energirenoveringen af danske enfamiliehuse. 20