FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

Transkript

1 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit 11½ pct. om året. I samme periode er de personlige indkomster steget med i gennemsnit 3½ pct. pr. år. Den markante stigning i nettoformuen skyldes langt overvejende, at friværdierne i ejerboligerne er steget markant i de senere år. At det primært er udviklingen på boligmarkedet, der har haft betydning for den enkeltes nettoformue, kan illustreres ved, at nettoformuen for boligejere i gennemsnit er steget med kr. i perioden Til sammenligning er nettoformuen for beboere i almene boliger kun steget med i gennemsnit kr. i perioden. Den kraftige stigning i nettoformuen har medført, at nettoformuen i 2001 i gennemsnit er 13 pct. større end den personlige indkomst, mens nettoformuen i 1995 var 28 pct. lavere end den personlige indkomst. Der er en klar tendens til, at en stadig større del af formuen koncentreres hos personer med de højeste indkomster. Fx. ejer de 30 pct. rigeste i alderen år omkring 54 pct. af den samlede nettoformue for denne aldersgruppe i Det er en stigning på 12 pct. enheder siden 1995, hvor de 30 pct. rigeste ejede 42 pct. af formuen. Stigningen i ejerandelen hos de rigeste er sket på bekostning af de laveste indkomstgrupper. Siden 1995 har de fattigste 30 pct. således mistet 13 pct. enheder af den samlede formuemasse. Uddannelsesniveauet har stor betydning for størrelsen af nettoformuen. Beregninger af den isolerede uddannelseseffekt peger på, at ufaglærte har en nettoformue, der er kr. lavere end blandt faglærte. Derimod er nettoformuen for personer med en lang videregående uddannelse kr. større end blandt faglærte. P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2003\formueudvikling-mb.doc

2 2 FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING Udviklingen i formuefordelingen I perioden fra 1995 til 2001 er den gennemsnitlige nettoformue steget fra kr. til kr. pr. person. Det svarer til en gennemsnitlig årlig stigning på 11½ pct. Til sammenligning er de personlige indkomster i samme periode kun steget med 3½ pct. om året i gennemsnit, jf. tabel 1. Den markante stigning i nettoformuen skyldes primært, at nettoformue i boliger (dvs. friværdien) er steget med 13½ pct. pr. år i gennemsnit i perioden. Tabel 1. Udvikling i gennemsnitlig nettoformue og personlig indkomst, 1000 kr., løbende priser Ændring i pct. i perioden kr Hele perioden Gennemsnit. pr. år Nettoformue 112,7 152,9 216,8 92,4 11,5 - boligformue, netto 79,6 110,3 170,2 113,8 13,5 - bankformue 33,1 42,6 46,6 40,8 5,9 Personlig indkomst 156,2 170,0 191,9 22,9 3,5 Anm.: Se bilag 1 for en nærmere beskrivelse af datagrundlaget. Kilde.: Egne beregninger på lovmodellen Den markante stigning i nettoformuen har medført, at nettoformuen i 2001 i gennemsnit er 13 pct. større end den personlige indkomst, mens nettoformuen i 1995 var 28 pct. lavere end den personlige indkomst. Det skal bemærkes, at nettoformuen ikke indeholder pensionsformue dvs. hverken formue i arbejdsgiveradministrerede eller privattegnede pensionsordninger, Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) og den særlige og midlertidige pensionsopsparing (SP), jf. boks 1. Se bilag 1 for en nærmere beskrivelse af datagrundlaget.

3 3 Boks 1. Opgørelse af nettoformuen, sammenligning med officielle statistik For at illustrere hvor stor en del af husholdningernes formuemasse, det har været muligt at medtage i fordelingsanalysen vises i tabel B1 nedenfor Danmarks Statistiks seneste opgørelse over husholdningernes samlede finansielle nettoformue. Tillagt ejendomsværdien af ejerboligerne kan husholdningernes nettoformue opgøres til mia. kr. i 2001, jf. tabel B1. Tabel B1. Husholdningernes nettoformue, mia. kr Indskud samt kontanter Værdipapirer undtagen aktier Lån Aktier mv Forsikringstekniske reserver Øvrige Finansiel nettoformue Boligformue Nettoformue Anm.: Boligformuen er opgjort som ejendomsvurderingen for en-, to-, og trefamiliehuse, ejerlejligheder og sommerhuse. Kilde.: Nationalregnskab og betalingsbalance 2003:3, Danmarks Statistik og Statistisk årbog, diverse årgange. Opregnes formueoplysningerne i den registerbaserede stikprøve, der danner grundlag for fordelingsanalysen kan den samlede nettoformue opgøres til 891 mia. kr. i 2001, jf. tabel B2. Langt hovedparten af forskellen på omkring 1200 mia. kr. mellem de to opgørelser kan henføres til, at pensionsformuen ikke er medtaget i tabel B2. Tabel B2. Husholdningernes nettoformue, mia. kr Bankformue, netto Boligformue Gæld til realkredit og pantebreve Nettoformue Kilde: Egne beregninger på lovmodellen Da det primært er boligformuen, der er steget kraftigt i perioden, er det naturligvis først og fremmes boligejere, der har oplevet store stigninger i nettoformuen. Fx er den gennemsnitlige nettoformue for boligejere steget med knap kr. fra 1995 til 2001, mens personer, der bor i almene boliger, kun har oplevet en stigning på kr. i samme periode 1, jf. tabel 2. Personer, der bor i andelsboliger og private udlejningsbyggeri, har haft en stigning i nettoformuen på henholdsvis og kr. For beboere i an- 1 Det skal understreges, at beregningerne i dette notat er baseret på tværsnitsdata og det er derfor ikke formueudviklingen for de samme, personer der følges over tid. En gennemsnitlig stigning i nettoformuen for beboere i almene boliger afspejler således, at den gennemsnitlige nettoformue for beboere i almene boliger i henholdsvis 1995 og 2001 er steget med kr. Denne stigning vil normalt være forskellig fra den gennemsnitlige stigning i formuen for personer, der bor i almene boliger i 1995, hvis ændringen beregnes på baggrund af formueudviklingen for de samme personer i 2001.

4 4 delsboliger og privat udlejningsbyggeri kan mere end halvdelen af stigningen henføres til stigninger i boligformuen for fritidshuse. Der er således en klart tendens til, at husholdningernes samlede nettoformue i stigende grad koncentreres hos boligejerne mens lejerne mister terræn, herunder specielt lejere i almene boliger. Tabel 2. Gennemsnitlig nettoformue fordelt på boligtype, kr. pr. person. Ændring I alt Boligform. Bankform. Ejerbolig 149,1 207,3 303,3 154,2 136,6 17,7 Almen bolig 20,2 20,8 22,2 2,0 4,3-2,2 Privat udlejning 59,9 83,8 95,5 35,6 18,8 16,8 Andelsbolig 39,7 46,3 57,2 17,5 10,9 6,6 Anm.: I parfamilier er den samlede familieindkomst og nettoformue fordelt ligeligt på de voksne i familien. Børn under 18 år er ikke medtaget. Kilde.: Egne beregninger på lovmodellen. Den gennemsnitlig nettoformue for både ejere og lejere dækker over en betydelig variation i formuens størrelse. Spredningen i nettoformuen for bolig ejere er større end for beboere i almene boliger pga. boligformuen(netto). Samtidig er variationen i nettoformuen betydeligt større end variationen i den personlige indkomst for boligejere. Det skyldes bl.a., at formuen typisk vil stige igennem livsforløbet i takt med, at opsparing akkumuleres og bolig ejere gradvist afdrager gæld i huset. Unge har således typisk enten gæld eller en meget lille nettoformue, mens ældre ofte har relativt store formuer. Stigningen i boligformuen har medført, at andelen af boligejere, der har en nettoformue, der er større end indkomsten, har været stigende siden For alle aldersgrupper under ét er denne andel steget fra 32,2 pct. i 1995 til 42,6 pct. i 2001, jf. tabel 3. Derimod er det kun omkring 10 pct. af beboerne i almene boliger, der har en større nettoformue end indkomst, og denne andel er kun steget meget svagt i perioden. Udover at andelen af boligejere, der har større nettoformue end indkomst har været stigende over tid, stiger denne andel også kraftigt med alderen. Det afspejler bl.a., at boligformuen(netto) gradvist stiger med alderen i takt med, at prioritetsgælden løbende afdrages.

5 5 Tabel 3. Andel af befolkningen hvor formuen er større end indkomsten, pct. Ejerbolig Almen bolig år 6,3 9,2 12,5 1,2 1,9 2, år 9,5 14,3 20,4 2,3 1,6 3, år 21,6 25,5 33,5 3,0 3,4 3, år 43,7 50,4 57,5 5,7 8,0 8, år 68,6 71,6 78,2 17,6 19,7 19,8 Over 66 år 81,9 84,4 87,1 28,3 30,3 30,5 Alle 32,2 36,6 42,6 9,6 10,7 11,1 Andel af befolkningen der har større nettogæld end indkomst Alle 4,0 5,8 4,8 2,4 4,2 5,0 Anm.: Formuekvoten er beregnet som nettoformuen i forhold til den personlige indkomst. Kilde: Egne beregninger på lovmodellen Ses derimod på andelen, der har en nettogæld, der er større end indkomsten, er der i perioden en tendens til, at denne andel har været stigende for beboere i almene boliger, jf. tabel 3. Det kunne isoleret set tyde på, at en stadig større andel af lejerne i almene boliger har økonomiske problemer. Siden 1995 er der sket en klar tendens til, at de rigeste (målt ved indkomst) ejere en stadig større del af den samlede nettoformue. Fx. ejer de 30 pct. rigeste i alderen år omkring 54 pct. af den samlede nettoformue for denne aldersgruppe i Det er en stigning på over 12 pct. enheder siden , jf. tabel 4. Baggrunden for denne udvikling er bl.a., at boligejere udgør en meget stor del af gruppen med de højeste indkomster, og som vist tidligere er det boligejerne, der har oplevet den største stigning i nettoformuen på grund af de stigende boligpriser. Hertil kommer, at bankformuen er steget forholdsvist kraftigt for de højeste indkomstgrupper, mens bankformuen er faldet for de laveste indkomstgrupper. Disse forskydninger i bankformuen er medvirkende til, at (netto)formuefordelingen er blevet mere skæv i perioden Det kan umiddelbart virke overraskende, at de højeste indkomstdeciler ikke ejer en større andel af formuen end angivet i tabel 4. Det skal i den forbindelse bemærkes, at decilinddelingen er foretaget på baggrund af den personlige indkomst, der ikke indeholder kapitalindkomst og evt. imputeret afkast af ejerbolig. Medtages disse elementer i indkomstbegrebet, er der ingen tvivl om, at formuen i højere grad vil koncentreres hos de øverste indkomstdeciler, end tilfældet er i tabellen. Hertil kommer, at aldersgruppe år er meget bred, og da formuen stiger kraftigt med alderen, vil der i de lave indkomstdeciler være ældre personer med lav indkomst og stor formue, mens der i de højeste indkomstdeciler vil være en stor del unge højtuddannede, der endnu ikke har nogen nævneværdig formue.

6 6 Stigningen i ejerandelen hos de rigeste er sket på bekostning af de laveste indkomstgrupper. Siden 1995 har de fattigste 30 pct. således mistet ca. 13 pct. enheder af den samlede formuemasse. Tabel 4. Fordeling af nettoformue på indkomstdeciler i 1995 og 2001, pct. D1 D2 D3 D4 D5 D6 D7 D8 D9 D10 Personer i alderen år ,8 7,4 9,3 8,5 9,3 8,4 6,8 9,6 11,1 20, ,1 2,7 5,8 7,6 7,7 8,3 10,2 12,0 15,5 26,2 Ændring -4,7-4,7-3,5-0,9-1,6-0,1 3,4 2,4 4,4 5,4 Personer over 59 år ,6 7,2 9,1 6,4 6,4 8,1 9,2 10,0 12,5 21, ,3 7,8 7,0 5,9 7,3 8,9 9,7 11,2 13,0 21,9 Ændring -2,3 0,6-1,9-0,5 0,9 0,8 0,5 1,2 0,5 0,4 Anm.: D1 og D10 angiver henholdsvis den tiendedel af befolkningen med de laveste og de højeste personlige indkomster. Der er foretaget omfordeling af indkomst og formue indenfor husstanden. Kilde.: Egne beregninger på lovmodellen. For personer over 59 år er tendensen knap så markant. I denne aldersgruppe har de rigeste 30 pct. haft en stigning på 2 pct. enhed af den samlede formuemasse i perioden 1995 til I bilag 2 er vist en tilsvarende tabel, hvor udelukkende boligformuen (netto) er medtaget. Fordeling af formuen på boligtype og alder Formuen vil typisk stige gennem livsforløbet i takt med, at opsparing fra erhvervsindkomst akkumuleres og boligejere gradvist afdrager gæld i huset. Som det fremgår af figur 1, kan nettoformuen i 2001 i gennemsnit opgøres til kr. for boligejere over 66 år, mens formuen for de årige med egen bolig er kr. i gennemsnit. Den tilsvarende tendens til, at formuen stiger med alderen, gør sig også gældende for lejere og personer i andelsboliger, men her er stigningen væsentlig mindre. Den gennemsnitlige nettoformue for beboere i almene boliger er markant lavere end nettoformuen for beboere i de øvrige boligtyper. Det er ikke overraskende set i lyset af beboersammensætningen i den almene sektor, men det understreger, at mange i den almene sektor er i en vanskelig økonomisk situation.

7 7 Figur 1. Nettoformuen fordelt på alder og boligtype, 2001, 1000 kr år år år år år år over 66 år Almen Andel Priv. Udl Ejer Anm.: Formuen er opgjort pr. person med omfordeling indenfor husstanden. Kilde.: Egne beregninger på lovmodellen Hvis vi alternativt kun ser på bankformuen, tegner der sig nogenlunde samme billede. Også for denne del af formuen er der en klar tendens til, at formuen i gennemsnit stiger med alderen og de ældre boligejere har markant højere formuer end ældre, der bor i almene boliger, jf. figur 2. Blandt de unge er boligejerne den gruppe, der har mindst bankformue, som det ligeledes fremgår af figuren. Det skal formentlig ses i lyset af, at der i bankformuen(netto) indgår gæld til pengeinstitutter, som for unge boligejer kan være relativt store på grund af eventuelle boliglån 3. 3 Det er ikke muligt ud fra de tilgængelige rigisteroplysninger at skelne mellem boliglån og andre lånetyper i pengeinstitutter( fx billån), jf. bilag 1.

8 8 Figur 2. Bankformue(netto) fordelt på alder og boligtype i 2001, 1000 kr år år år år år år over 66 år -100 Almen Andel Priv. Udl Ejer Anm.: Formuen er opgjort pr. person med omfordeling indenfor husstanden. Kilde.: Egne beregninger på lovmodellen At ældre boligejer er den befolkningsgruppe, der har den højeste nettoformue, skyldes således både, at denne gruppe har en stor boligformue og at boligejere i gennemsnit har større bankformuer end lejere/andelshavere. Nettoformuens størrelse i 2001 betydning af personlige karakteristika Udover alder og boligtype har en række andre faktorer betydning for nettoformuen, herunder bopælskommune, uddannelse og familietype. I tabel 5 er vist den isolerede betydning af personlige karakteristika for nettoformuens størrelse for boligejere og personer i andre boligformer 4. Den beregnede effekt på nettoformuen skal fortolkes i forhold til karakteristika for en såkaldt standardperson, som er defineret som en årig faglært, der bor i Århus amt i et parforhold uden børn med en personlig indkomst på kr. I kolonnen, der vedrører personer, der ikke bor i ejerbolig, er standardpersonen desuden karakteriseret ved at bo i andelsbolig. Øverst i tabellen optræder et konstantled, som kan fortolkes som nettoformuen for en standardperson, der henholdsvis bor i ejerbolig og i andelsbolig. For en standardperson i ejerbolig er nettoformuen estimeret til , kr. mens nettoformuen for en standardperson, der bor i andelsbolig, er esti- 4 Beregningerne er opdelt på boligejer og personer med bopæl i andre boligtyper. Baggrunden er, at effekt af de personlige karakteristika for boligejere typisk adskiller sig fra effekten blandt beboere i øvrige boligtyper.

9 9 meret til kr. For en standardperson i ejerbolig er nettoformuen således kr. større end for en standardperson der bor i andelsbolig. Effekten af de personlige karakteristika for størrelsen af nettoformuen skal som nævnt fortolkes i forhold til standardpersonen, der i tabellen er angivet som (std. person). For boligejere har ufaglærte (isoleret set) en nettoformue, der er kr. lavere end faglærte. Derimod er nettoformuen for personer med en videregående uddannelse større end faglærtes formue og nettoformuen stiger med uddannelsens længde. Formuens afhængighed af uddannelsesniveauet må forventes i høj grad at afspejler de uddannelsesmæssige forskelle i indkomstniveauet. For personer, der ikke bor i ejerbolig, er der ligelede en tendens til, at formuen stiger med alderen. Tendensen er imidlertid ikke statistisk sikker. For boligejere har bopælsamtet ligeledes betydning for størrelsen af nettoformuen. I forhold til personer med bopæl i Århus amt har boligejere i hovedstadsområdet større nettoformuer. Nettoformuen er i alle øvrige amter lavere end i Århus amt. Da en meget stor del af nettoformuen for boligejere består af friværdi i ejerboligen, afspejler den geografiske effekt på nettoformuen primært den regionale variation i boligpriserne. På den baggrund er det ikke overraskende, at det er i hovedstadsområdet, at nettoformuerne er størst. For personer, der ikke bor i ejerbolig, har bopælsamtet stort set ingen betydning for størrelsen af nettoformuen. Da familietypens betydning for størrelsen af nettoformuen varierer med alderen, er i tabel 5 vist den isolerede betydning af kombinationer af alder og familietype. For alle i aldersgruppen år har par med børn en lavere nettoformue end par uden børn, og forskellen er størst blandt de 50-59årige. Denne tendens er imidlertid kun statistisk sikker blandt personer, der bor i ejerbolig. I forhold til personer i parforhold uden børn har enlige uden børn en større nettoformue i alle aldersgrupper. Samtidig er der en tendens til, at forskellen mellem par og enlige øges med alderen. Det skyldes formentlig, at en stor del af de ældre enlige er enker, som i mange tilfælde har arvet ægtefællens/samleverens formue.

10 10 I forhold til beboere, der bor i en andelsbolig, har beboere i almene boliger en nettoformue, der er godt lavere, mens nettoformuen for beboere i privat udlejningsbyggeri er godt kr. større. Endelig indgår den personlige indkomst i estimationen og resultaterne peger ikke uventet på, at højere indkomst isoleret set bidrager til større nettoformue. Den personlige indkomst indgår i beregningen både med et linært og et kvardreret led. For begge boligtyper er stimaterne til de to indkomstled positive. Det betyder, at nettoformuen øges ved stigende indkomst, og at størrelsen af indkomsteffekten stiger, jo større indkomsten er 5. Nettoformuens afhængighed af indkomsten et størst for boligejere. 5 Nettoformuens følsomhed over for indkomstændringer overvurderes i modellen i tabel 5 ved meget høje indkomster idet indkomsten kun er medtaget med et andengradspolynomium. Medtages fx et 6. gradspolynomium viser beregninger, at indkomsteffekten for høje indkomster mindskes i forhold til modellen i tabel 5.

11 11 Tabel 5. Isoleret betydning af personlige karakteristika for nettoformuens størrelse i 2001, kr. Boligejere Øvrige boligformer Konstant år år år (std. person) (std. person) år år Over 66 år år, Enlig kvinde med børn år, Enlig kvinde uden børn år, Enlig mand med børn år, Enlig mand uden børn år, Par med børn år, Par uden børn (std. person) (std. person) år, Enlig kvinde med børn år, Enlig kvinde uden børn år, Enlig mand med børn år, Enlig mand uden børn år, Par med børn år, Par uden børn (std. person) (std. person) år, Enlig kvinde med børn år, Enlig kvinde uden børn år, Enlig mand med børn år, Enlig mand uden børn år, Par med børn år, Par uden børn (std. person) (std. person) år, Enlig kvinde med børn år, Enlig kvinde uden børn år, Enlig mand med børn år, Enlig mand uden børn år, Par med børn år, Par uden børn (std. person) (std. person) år, Enlig kvinde uden børn år, Enlig mand uden børn år, Par uden børn (std. person) (std. person) Over 66 år, Enlig kvinde uden børn Over 66 år, Enlig mand uden børn Over 66 år, Par uden børn (std. person) (std. person) Almen bolig Privat udlejning - 34 Andelsbolig - (std. person) Offentlig ejet - 41 Øvrige, uoplyst - 75 Ufaglært Faglært (std. person) (std. person) Kort videregående uddanneæse 44 6 Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse tabellen fortsættes på næste side

12 12 Tabel 5. Isoleret betydning af personlige karakteristika for nettoformuens størrelse i 2001, kr. (fortsat). Boligejere Øvrige boligformer København og Frederiksberg København Amt Fredriksborg Amt Roskilde Amt 85-8 Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt (std. person) (std. person) Viborg Amt Nordjyllands Amt Stigning i personlig indkomst på kr Stigning i personlig indkomst på kr. (kvardreret) 2,7 2,2 Anm.: Tallene i tabellen skal fortolkes i forhold til en standardperson, der er karakteriseret ved at være årig faglært boende i en andelsbolig i Århus amt i parforhold uden børn. Eksempelvis skal estimatet 470 ud for over 66 år fortolkes som den isolerede effekt på nettoformuen af at være over 66 år i stedet for år, som er standardpersonens alder. Tal angivet med fed er statistisk signifikante på et 5%-niveau. Kilde: Egne beregninger på lovmodellen

13 13 Bilag 1 - Datagrundlag Analyserne i dette notat er baseret på lovmodellens modelbefolkninger fra 1995 til Disse registeroplysninger benyttes bl.a. af de økonomiske ministerier til økonomiske konsekvensberegninger. Registeret omfatter en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen og der er derfor knyttet en mindre stikprøveusikkerhed til resultaterne. Der er anvendt tværsnitsdata i analysen og det er defor ikke formueudviklingen for de samme personer der analyseres over tid. Af tabel A1 fremgår hvilke formueelementer, der danner grundlag for beregningen af nettoformuen, bankformuen og friværdien i ejerbolig. Tabel A1. Definition af nettoformue, friværdi og bankformue Nettoformue Bankformue Friværdi i ejerbolig Aktiver Ejendomsaktiver Ejendomsaktiver Indest. i pengeinstitut Kursværdi, obligationer Kursværdi, pantebreve Kursværdi, inv.forening Kursværdi, aktier Indest. i pengeinstitut Kursværdi, obligationer Kursværdi, pantebreve Kursværdi, inv.forening Kursværdi, aktier Passiver Gæld, realkredit Gæld, pantebreve Gæld, realkredit Gæld, pantebreve Gæld, pengeinstitut Gæld, pengeinstitut Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Disse formuevariable baseres på indberettede oplysninger fra pengeinstitutter, realkreditinstitutter mv. samt Told og Skat. Siden ophævelsen af formueskatten i 1996 har disse oplysninger bortset fra ejendomsvurderingerne ikke været anvendt i forbindelse med skatteligningen. Det kan betyde, at oplysningerne kan være behæftede med enkelte fejl, som ikke bliver rettet, idet hverken myndighederne eller den enkelte borger har nogen interesse heri. Fejlregistreringerne kan i særlig grad forekomme blandt selvstændige, hvor aktiver og/eller passiver hørende til virksomheden i nogle tilfælde kan blive registreret på personen 6. Samlet set vurderes det dog at, data har en tilstrækkelig kvalitet til, at analysen kan belyse nogle hovedtendenser i formueudviklingen. 6 For at undgår, at enkelte personer skævvrider analysen, er det valgt at udelade personer, der har en nettoformue, der numerisk set er større end 25 mio. Samtidig er det i analysen valgt at udelade personer, hvor en del af ejendomsformuen kan henføres til landbrugsejendomme, ubebyggede landbrugslodder og ren forretningsmæssige ejendomsbesiddelser. Herved udelades knap 3 pct. af befolkningen over 18 år af analysen.

14 14 Bilag 2 Fordeling af friværdier på indkomstdeciler Tabel A1. Fordeling af friværdier på indkomstdeciler i 1995 og 2001, pct. D1 D2 D3 D4 D5 D6 D7 D8 D9 D10 Personer i alderen år ,4 4,8 7,2 8,8 10,1 10,5 10,2 12,2 13,7 19, ,3 3,5 5,8 8,0 8,9 9,9 11,5 13,0 15,1 21,9 Ændring -1,1-1,3-1,4-0,8-1,2-0,6 1,3 0,8 1,4 2,8 Personer over 59 år ,3 7,9 8,2 6,6 7,0 8,0 9,9 11,1 13,1 19, ,4 7,7 6,5 5,7 7,1 9,3 10,0 11,8 13,8 21,6 Ændring -1,9-0,2-1,7-0,9 0,1 1,3 0,1 0,7 0,7 1,8 Anm.: D1 og D10 angiver henholdsvis den tiendedel af befolkningen med de laveste og de højeste personlige indkomster. Der er foretaget omfordeling af indkomt og formue indenfor husstanden. Kilde.: Egne beregninger på lovmodellen.