Konferencen afholdes i samarbejde med: KLIMATILPASNING Konference om aktuelle udfordringer inden for vand, storm og hav 1
INDHOLD Leder Talerliste Artikel: Klimatilpasning vores fælles udfordring Kort om konferencen Program Oversigt over indlæg Artikel: Hvorfor skal kommuner og kommunale forsyninger interessere sig for klimatilpasning? Quick Facts Andre arrangementer 3 4 6 8 10 12 16 18 19 MÅLGRUPPE Konferencen er målrettet alle, der beskæftiger sig med klimatilpasning specielt i en juridisk og teknisk kontekst. Det kan f.eks. være tekniske, juridiske og økonomiske rådgivere. Forsikringsselskaber, bygherrer og entreprenører. Staten, regionerne og kommunerne såvel som de kommunale forsyningsselskaber. Private grundejere, foreninger af ejere samt grundejerforeninger. Interesseorganisationer og uddannelsesinstitutioner m.v. 2
KONFERENCE OM KLIMATILPASNING Morten Richardt Senior Development Manager E-mail: mri@juc.dk Direkte: 27 12 75 65 De kommende år skal der i Danmark investeres 30-40 milliarder kroner i klimatilpasninger. 13 indlægsholdere fra organisationer på tværs af Danmark er derfor samlet for at diskutere de afledte udfordringer. Klimaforandringerne er blevet en realitet for dagens Danmark men voldsomme oversvømmelser og bortrevne huse er ikke de eneste udfordringer, vi skal forholde os til: Lovgivningen på området, som allerede indeholder regulering, der har til formål at afhjælpe skaderne, giver store udfordringer på tværs af interessenter i Danmark. Konferencen går derfor tæt på den gældende lovgivning samt de økonomiske, ansvars- og forsikringsmæssige konsekvenser ved klimaforandringerne, hvor mange spørgsmål er uafklarede. Ambitionen er at sætte udfordringerne på dagsordenen og påvirke den politiske proces! Konferencen er resultatet af et samarbejde mellem advokatfirmaet Horten, Byggecentrum og JUC, og centrerer sig om fire overordnede temaer: Status på klimaforandringerne Hvordan bliver vi påvirket af den klimamæssige udvikling? Ansvar, betaling og forsikring Hvordan møder vi udfordringerne nu og fremover? Alle indlæg på konference den 9. november, tager udgangspunkt i at belyse udfordringerne specielt inden for vand, storm og hav, samt at klarlægge berøringsflader og mulige initiativer inden for området. Tilmeld dig på www.juc.dk/klima15, send en mail til juc@juc. dk eller ring til os på telefon 70 20 82 60. Med venlig hilsen Morten Richardt JUC 3
TALERLISTE Åbningstale Konferencen åbnes Katrine Krogh Andersen Chef for forskning og udvikling, DMI Katrine Rafn Kontorchef, kontor for Klimatilpasning, vandsektor og grundvand, Naturstyrelsen Per Sørensen Kystteknisk chef, Kystdirektoratet Niels Philip Jensen Konsulent, Teknik- og Miljø, Kommunernes Landsforening Carsten Raad Petersen Fagdirektør, Miljø & Samarbejder, HOFOR Torben Christensen Adm. direktør, Ejendomsforeningen Danmark 4
Poul Hvilsted Advokat og partner, miljøret, planret & byggeret, Horten Torben Weiss Garne Underdirektør, Forsikring & Pension Morten Erritzøe Christensen Advokat og partner, Advokatfirmaet Erritzøe Henriette Soja Advokat og partner, miljøret, Horten Ordstyrer på konferencen Line Markert Advokat og partner, energiret & forsyningsret, Horten Kim Boye Projektchef, Marine Anlæg & Geoteknik, NIRAS Niels-Jørgen Aagaard Forskningschef, Statens Byggeforskningsinstitut 5
KLIMATILPASNING: VORES FÆLLES UDFORDRING Konferencen forener erfaring, status og visioner over et bredt felt med ambition om at møde fremtidens klimaudfordringer i fælleskab Af Henriette Soja, advokat og partner hos Horten samt ordstyrer på konferencen Klimaforandringerne indebærer hyppigere ekstreme vejrhændelser af øget varighed og intensitet. Huse styrter i havet, når kysterne trækker sig tilbage. Storme gør skade på mennesker og bygninger. Store regnmængder oversvømmer og ødelægger ejendomme og infrastruktur. Vi må på forskellig vis sande, at naturkræfterne er en seriøs modstander. Ved brug af forskellige former for tiltag inden for klimatilpasning forsøger vi at forberede os bedst muligt på effekten af de fremtidige klimaændringer: Det er derfor vigtigt, at vi indarbejder klimaforandringernes betydning i de beslutninger, der træffes hos statslige myndigheder, kommuner, kommunale forsyninger og grundejere og det er afgørende, at parterne træffer beslutninger samt udfører handlinger i et samarbejde og ikke som isolerede aktører. Et tæt samarbejde sikrer også, at de initiativer, der findes mest effektive inden for ét felt, ikke får utilsigtede konsekvenser for et andet. 6 De åbenbare udfordringer består i at afhjælpe eller minimere de skader, der i stigende grad sker på vores samfundsværdier som hus og hjem, kulturarv, institutioner, natur og infrastruktur. Der er derfor mange grunde til at prioritere et højere niveau af sikkerhed og forebyggelse mod klimaforandringer. Lovgivningen indeholder allerede i dag regulering, der har til formål at afhjælpe skaderne, men som også skaber udfordringer det ser vi eksempelvis i kystbeskyttelsesloven, som ikke fastsætter præcise rammer for kommunernes mulighed for at bidrage økonomisk til kystbeskyttelse, og når det kommer til fordeling af omkostningerne mellem de mulige involverede interessenter i de kystbeskyttelsesforanstaltninger, som iværksættes, skærpes modviljen og tilsvarende svækkes betalingsevnen og -viljen. Et andet eksempel på regulering af klimatilpasningstiltag er medfinansieringsbekendtgørelsen: Ifølge denne har spildevandsforsyningsselskaberne mulighed for at bidrage til klimatilpasningsforanstaltninger, som gennemføres af kommunen eller af en privat grundejer, men hvor selskaberne meget vel risikerer at blive tilskuere i et projekt, som til tider gennemføres primært af hensyn til selskabets interesser. Det giver en uhensigtsmæssig rollefordeling, hvor de involverede har svært ved at skabe en effektiv proces inden for lovgivningens rammer. Det er kun muligt at finde løsninger på alle samfundets store udfordringer, hvis
vi inddrager alle interessenters holdninger, viden og handlekraft i lyset af de voldsomme klimaforandringer, vi har set inden for de seneste år, kunne en klimakonference som denne ikke være mere aktuel. Det er mere end vigtigt, at opgaven bliver løftet i fællesskab og med en fælles plan for, hvordan vi i fremtiden skal løse de udfordringer, vi ser inden for vand, storm og hav. Dette rejser en lang række spørgsmål: Hvem bliver påvirket? Hvordan påvirkes de? Hvem har ansvaret, når skaden er sket? Hvem skal betale for genopretning og for forebyggelse? Og hvilken teknisk løsning skal vælges? Indægsholderne på denne konference er et stærkt sammensat hold, der fagligt spænder bredt over de udfordringer, som klimatilpasningerne giver anledning til. Med oplæg fra kapaciteter med indsigt og erfaring for identifikation og håndtering af klimaudfordringer inden for hver deres felt vil konferencen give et indgående kendskab til alt lige fra status på klimaforandringerne og deres påvirkning af vores dagligdag, til hvordan vi nu og i fremtiden møder disse udfordringer. Dette giver os fælles forudsætninger for at kaste lys over opgavens omfang samt ikke mindst lejlighed til en fælles drøftelse af, hvordan vi i fremtiden behersker udfordringer med klimatilpasning på den mest optimale og effektive måde. Gennem hele konferencedagen lægger vi, gennem de forskellige indlæg, en særlig vægt på at belyse fordele og ulemper ved forskellige former for samarbejde om projekter inden for klimatilpasning. Konferencen er derfor relevant og oplagt for alle, som har kendskab til og beskæftiger sig direkte eller indirekte med klimatilpasninger og de udfordringer, der er forbundet hermed: For eksempel staten, regionerne og kommunerne, som myndighed såvel som ejer. De kommunale forsyningsselskaber, private grundejere og foreninger af ejere, kystsikringslag og grundejerforeninger, deslige tekniske, juridiske og økonomiske rådgivere, forsikringsselskaber samt bygherrer og entreprenører. Vi forventer, at konferencen vil være med til at skabe grundlaget for at fastlægge og påvirke rammerne for, hvorledes vi i fremtiden angriber og løser et uomgængeligt og stigende samfundsproblem eller lad os kalde det en udfordring! Vi ser frem til en konference med spændende oplæg og en konstruktiv debat. 7
8
KORT OM KONFERENCEN I samarbejde med advokatfirmaet Horten og Byggecentrum inviterer JUC til en målrettet konference om klimatilpasning i Danmark. Skybrud og stormfloder vil med al sandsynlighed komme oftere og mere kraftfuldt i fremtiden. Det skaber nogle praktiske udfordringer, som skal løses, og løsningen skal vi finde i fællesskab; netop derfor er en koordineret indsats inden for klimatilpasninger højaktuel. Formålet med konferencen er at give en samlet fremstilling af de regelsæt, der gælder for håndteringen af forøgede nedbørsmængder, grundvandsstigninger og havvandsstigninger. På konferencen den 9. november vil du opleve et stærkt hold af fagligt kompetente aktører, der, fra hver deres vinkel, belyser de udfordringer, som klimaforandringerne skaber på tværs af Danmark. For at skabe en rød tråd gennem konferencen, er disse inddelt i fire temaer. Læs mere om de konkrete indlæg under de enkelte temaer, på side 12-15. På konferencen bliver du indviet i de politiske visioner og tiltag. Med deltagelse af en lang række myndigheder vil der blive lagt øre til de konkrete problemstillinger og udfordringer, som lovgivningen giver på de enkelte områder og på tværs af sektorer. TEMA 1: Status på klimaforandringerne Med en temperaturstigning på 1,5 grader siden 1873 og en stigning i nedbør på 15%, er klimaforandringerne blevet en realitet for dagens Danmark. DMI og Naturstyrelsen giver status på det klimamæssige og regulatoriske landkort. TEMA 2: Hvordan bliver vi påvirket af den klimamæssige udvikling? Huse styrter i havet, vand trænger ind i kældre og stuer, den offentlige transport lukker ned hele Danmark går i stå! Kystdirektoratet, Kommunernes Landsforening, de kommunale forsyningsselskaber samt Grundejerforeningen Danmark, giver i indlæggene et indblik i, hvordan man på alle niveauer bliver påvirket. TEMA 3: Ansvar, betaling og forsikring Når skaden er sket hvem har så ansvaret? Ansvarsforholdet i forbindelse med et forandret klima vedkommer flere afhængigt af, hvor og hvordan skaden er sket. Vi kommer ansvarsspørgsmålet nærmere via indlæg fra Horten, Forsikring & Pension samt advokatfirmaet Erritzøe. TEMA 4: Hvordan møder vi udfordringerne nu og fremover? Der er allerede mange klimatilpasningsinitiativer i gang, men hvordan spiller de sammen, og hvad byder fremtiden på? Gennem panelindlæg fra hhv. Horten, NIRAS og Byggeforskningsinstituttet sætter vi fokus på, hvordan man møder fremtidens udfordringer gennem konkrete cases. Konferencen afsluttes med en debat på tværs af dagens indlæg samt en udarbejdelse af en samlet ønskeseddel til lovgiver, myndigheder og andre interessenter vil du være med til at præge dagsordenen inden for klimatilpasning, så er din tilstedeværelse på konferencen den 9. november 2015 helt oplagt. 9
PROGRAM FOR KONFERENCEN 8:30 Ankomst, registrering og morgenmad 9:00 Åbning af konferencen 9:20 Afgrænsning af den klimamæssige problemstilling på konferencen Henriette Soja, advokat og partner, Horten TEMA 1: STATUS PÅ KLIMAFORANDRINGERNE INDLÆG 1 9:30 INDLÆG 2 9:45 Vand, vanskeligheder og virkemidler i fremtidens Danmark Katrine Krogh Andersen, chef for forskning og udvikling, DMI Det politiske og regulatoriske landkort Katrine Rafn, kontor for Klimatilpasning, vandsektor og grundvand, Naturstyrelsen 10:15-10:30 Pause TEMA 2: HVORDAN BLIVER VI PÅVIRKET AF DEN KLIMAMÆSSIGE UDVIKLING? INDLÆG 3 10:30 INDLÆG 4 10:50 INDLÆG 5 11:10 INDLÆG 6 11:30 Spændingsfeltet på kysterne stiger Per Sørensen, kystteknisk chef, Kystdirektoratet Kommunernes perspektiv Niels Philip Jensen, Konsulent, Kommunernes Landsforening Nye hensyn nye tiltag Carsten Raad Petersen, fagdirektør, Miljø & Samarbejder, HOFOR Grundejernes klimamæssige udfordringer Torben Christensen, adm. direktør, Ejendomsforeningen Danmark 10
11:50 12:00 Opfølgning Ordstyreren Frokost og networking TEMA 3: ANSVAR, BETALING OG FORSIKRING INDLÆG 7 13:00 INDLÆG 8 13:20 INDLÆG 9 14:00 14:20-14:45 Ansvarsspørgsmålet udvikling og status Poul Hvilsted, advokat og partner, Horten Klimaforandringer forsikringsdækning og forsikringsbehov Torben Weiss Garne, underdirektør, Forsikring & Pension samt Morten Erritzøe Christensen, advokat og partner, Advokatfirmaet Erritzøe Overblik over betaling og betalingsrammer Henriette Soja, advokat og partner, Horten Pause TEMA 4: HVORDAN MØDER VI UDFORDRINGERNE NU OG FREMOVER? INDLÆG 10 14:45 INDLÆG 11 15:05 INDLÆG 12 15:25 15:45 16:20 Klimatilpasnings- og medfinansieringsprojekter Line Markert, advokat og partner, Horten Kystbeskyttelsesprojekter i praksis Kim Boye, projektchef, NIRAS Klimatilpasning af byggeri Niels-Jørgen Aagaard, forskningschef, Statens Byggeforskningsinstitut Fælles debat og spørgsmål Ordstyreren Opsamling, afslutning og mulighed for networking Ordstyrer på konferencen er Henriette Soja, advokat og partner hos Horten 11
TEMA 1: STATUS PÅ KLIMAFORANDRINGERNE VAND, VANSKELIGHEDER OG VIRKEMIDLER I FREMTIDENS DANMARK Katrine Krogh Andersen DMI DET POLITISKE OG REGULA- TORISKE LANDKORT KL. 9:30 Katrine Rafn KL. 9:45 Naturstyrelsen Klimaudfordringerne, som fremtidens Danmark står overfor, handler i høj grad om vand: Kraftigere skybrud truer byerne, tørke truer landbruget, og det stigende hav truer store arealer langs vores kyster, hvor flere strande og sommerhuse allerede har lidt under vandstigningen. Katrine Krogh Andersen er chef for forskning og udvikling ved DMI og giver i sit indlæg et indblik i, hvor vandet kommer fra og sit bud på, hvad vi kan gøre ved det måske endda, hvordan vi kan udnytte vandet bedre. Klimaet har de sidste år sat både det politiske og regulatoriske landkort under pres. I indlægget får du et overblik over og en status på de tiltag, der er taget både juridisk og politisk: Hvor langt er vi kommet, og hvor har der vist sig at være udfordringer? Foruden et kig på implementering af klimatilpasningsplanerne i kommunerne gives der et indblik i de kort og data, som statens stiller til rådighed samt en vinkel på, hvordan man kan samtænke klimatilpasning og vandplaner. 12
TEMA 2: HVORDAN BLIVER VI PÅVIRKET AF DEN KLIMAMÆSSIGE UDVIKLING? SPÆNDINGSFELTET PÅ KYSTERNE STIGER KOMMUNERNES PERSPEKTIV Per Sørensen Kystdirektoratet KL. 10:30 Niels Philip Jensen Kommunernes Landsforening KL. 10:50 Klimaændringerne har givet kystzonen store udfordringer, der skaber en række planlægningsmæssige, økonomiske, forsikrings- og ansvarsmæssige problemstillinger. Per Sørensen ser, som kystteknisk chef, at det største spændingsfelt er, at vi bygger noget, som ikke kan tåle vand steder, hvor vandet kommer og flere steder er det billigere for grundejeren af fjerne den første række huse i stedet for at kystbeskytte dem: I sit indlæg kommer Per Sørensen med eksempler på mulige løsninger, som i dag er svære at italesætte og gennemføre. Kommunerne er den lokale myndighed, som afvejer modsatrettede hensyn. Både når de planlægger, godkender og fører tilsyn. Med klimaforandringerne skal kommunerne tage nye hensyn. Niels Philip Jensen har som konsulent i KL, arbejdet med klimatilpasning i kommunerne, hvor ansvarsfordeling om især finansieringen af de relevante tiltag er problematisk. I sit indlæg perspektiverer han problemerne med eksempler på kommunal planlægning. Nogle planer har ført til konkret beskyttelse. Andre planer er endt i papirkurven. NYE HENSYN NYE TILTAG GRUNDEJERNES KLIMAMÆS- SIGE UDFORDRINGER Carsten Raad Petersen HOFOR KL. 11:10 Torben Christensen KL. 11:30 Ejendomsforeningen Danmark De eksisterende spildevandssystemer tager ikke hensyn til klimaændringerne: De kommunalt ejede forsyningsselskabers nuværende vand- og spildevandsanlæg samt kommunernes vejanlæg, vil på mange områder blive påvirket. Som fagdirektør i HOFOR, giver Carsten Raad Petersen i sit indlæg eksempler på, hvilke klimatilpasningsopgaver forsyningerne løser, hvilke opgaver, der ikke bliver løst af andre, samt hvilke tekniske, juridiske, økonomiske og politiske udfordringer forsyningerne møder, når klimatilpasningsløsningerne skal udføres. En ejendom skal kunne stå ude om natten og holde til alt slags vejr, uanset om det er regn, sne, sol og frost. Vejret udgør en unødig risiko for ejendommen, og hvem skal bære risikoen for ændringer i klimaet? Torben Christensen har, som administrerende direktør for Ejendomsforeningen Danmark, et svar på netop dette og vil i sit indlæg fokusere på det professionelle ejendomsmarked såvel som den private parcelhusejer: Med fokus på ansvarsforholdet mellem udlejer og lejer giver han et indblik i bolig- og erhvervslejeloven og de medfølgende energibestemmelser. 13
TEMA 3: ANSVAR, BETALING OG FORSIKRING ANSVARSSPØRGSMÅLET - UDVIKLING OG STATUS Poul Hvilsted Horten KL. 13:00 Klimaforandringer medfører i stigende omfang store direkte og indirekte skader på offentlig og privat ejendom og risikoen er altid til stede. Som partner i Horten, rådgiver Poul Hvilsted kommuner og kommunale forsyningsvirksomheder om bl.a. deres håndtering af klimaforandringerne. I indlægget behandler han de problemstillinger og risici, som skader og trusler rejser: F.eks. spørgsmålet om, hvordan og mellem hvem ansvaret og/eller risikoen for omkostninger fordeles. Desuden vil Poul Hvilsted tegne et billede af mulige ordninger for forsikringsdækning eller anden udjævning af skadesrisikoen. OVERBLIK OVER BETALING OG BETALINGSRAMMER Henriette Soja Horten KL. 14:00 Lovgivningen indeholder en række regler om, hvornår og på hvilke vilkår kommuner og forsyninger kan bidrage økonomisk til klima- og kystsikring disse er imidlertid ikke altid helt klare eller hensigtsmæssige. Henriette Soja er partner hos Horten og har i en lang årrække specialiseret sig i de udfordringer, som kommuner og den kommunale forsyningssektor har inden for miljø- plan- og byggeområdet. I sit indlæg giver hun et indblik i, hvor pengene må komme fra til at forebygge de udfordringer, vi ser som følge af klimaforandringerne. 14 KLIMAFORANDRINGER FORSIKRINGSDÆKNING OG FORSIKRINGSBEHOV Torben Weiss Garne Forsikring & Pension samt Morten Erritzøe Christensen Advokatfirmaet Erritzøe KL. 13:20 Klimaforandringerne påvirker både omfanget og arten af skader. I indlægget vil Torben Weiss Garne, underdirektør for Forsikring & Pension, sammen med advokat og partner i Erritzøe, Morten Erritzøe Christensen sætte fokus på forsikringsdækningen og forsikringsbehovet for private og erhvervsdrivende herunder behovet for forbyggende foranstaltninger og ændringer i forsikringsprodukter.
TEMA 4: HVORDAN MØDER VI UDFORDRINGERNE NU OG FREMOVER? KLIMATILPASNING- OG MEDFINANSIERINGSPROJEKTER Line Markert Horten KL. 14:45 Kommunernes og forsyningsvirksomhedernes samarbejde om klimatilpasning er centralt for at opnå optimale løsninger, men det er svært at sikre en effektiv tilrettelæggelse og gennemførelse af fælles projekter. Line Markert rådgiver, som partner hos Horten, offentligt og privatejede forsyningsvirksomheder og giver, i sit indlæg, et indblik i rammer og perspektiver for spildevandsselskabernes og kommunernes samarbejde om håndtering af øgede regnmængder og skybrud. KYSTBESKYTTELSESPROJEKTER I PRAKSIS Kim Boye NIRAS KL. 15:05 I lyset af de forventede og allerede indtrufne klimaændringer, der medfører øget belastning på kystbeskyttelsen, er det nødvendigt at revidere de hidtidige designforudsætninger, hvilket, for mange anlæg, omfatter ændringer ud over den af myndighedernes foreliggende godkendelse af det etablerede projekt. I sit indlæg vil projektchef hos NIRAS med speciale i vandbygning og geoteknik, Kim Boye, beskrive den hidtidige praksis i gennemførelse af kystbeskyttelsesprojekter og myndighedsbehandlingen for godkendelse. KLIMATILPASNING AF BYGGERI Niels-Jørgen Aagaard KL. 15:25 Statens Byggeforskningsinstitut Det byggede miljø udgør en meget stor værdi for samfundet, og er i mange tilfælde sårbart over for klimaændringer. Det bliver nødvendigt med tilpasninger overfor ændrede mønstre i regn, grundvand, havvandsstigninger, forhøjede temperaturer, indeklimaproblemer, storme, snefald og meget mere. I sit indlæg vil Niels-Jørgen Aagaard, Forskningschef ved Statens Byggeforskningsinstitut beskrive svigtformer, ændrede risici for svigt samt strategier til imødegåelse af svigt samt koble dette til renovering af eksisterende bygninger. 15
Af Carsten Nystrup, direktør for Nordvand og Henriette Soja, advokat og partner hos Horten HVORFOR SKAL KOMMUNER OG KOM- MUNALE FORSYNINGER INTERESSERE SIG FOR KLIMATILPASNING? Målet for kommunernes og forsyningernes samarbejde er, at deres samlede kompetencer udnyttes bedst muligt, men de nuværende klimatilpasningsregler giver flere udfordringer end fordele Det er en god idé at stå sammen om samfundets store opgaver. På denne måde skabes de bedste forudsætninger for i fremtiden at kunne forberede os på og møde de udfordringer, vi også ser inden for vand, storm og hav. Dette gælder ikke mindst for forsyningerne og kommunerne. Parterne er nødt til at indgå i et tæt og solidt samarbejde for at kunne løse de tiltagende klimamæssige udfordringer. Klimakonferencen har til formål at spænde bredt over alle de fordele og ulemper, der er ved forskellige former for samarbejde om projekter inden for klimatilpasning. I denne artikel har vi dog valgt at fokusere nærmere på særligt forsyningernes og kommunernes udfordringer, når de skal anvende klimatilpasningsreglerne i praksis. Vi har brug for forsyningerne til at klare de klimamæssige udfordringer. Problemet med reglerne, som de er i dag, er dog, at de ikke afspejler den tekniske virkelighed. 16 Helt overordnet set er de regler, der gælder for klimatilpasninger i dag, ikke altid hensigtsmæssige for kommuner og forsyninger. Dette ser vi eksempelvis ved, at mange klimatilpasningsprojekter søges gennemført ved de sædvanlige regler uden om medfinansieringsbekendtgørelsen. Klimatilpasningsreglerne anses af mange for snørklede og komplicerede, hvilket ikke er meningen. Det er derimod meningen, at reglerne skal danne rammerne for, at det er attraktivt for både kommune og forsyning at gennemføre klimatilpasningsprojekter. Målet for kommunernes og forsyningernes samarbejde er, at deres samlede kompetencer udnyttes bedst muligt. Der er sket mange positive ting ved samarbejdet inden for de sidste få år. Der er kommet mere fokus på at skabe merværdi og synergi med andre projekter, hvilker skaber flere samlede løsninger. De nugældende klimatilpasningsregler giver dog flere udfordringer end fordele. Medfinansieringsreglerne bestemmer i dag, at kommunen er projektejer på medfinansieringsprojekter. I 2016 skal
kommunen medfinansiere 25 % af disse projekter. Disse regler giver imidlertid ikke megen mening, eftersom det er spildevandsselskaberne, der primært har til formål af aflede regnvand. Det ville derfor være oplagt, hvis spildevandsselskaberne var projektejere, således at vandafledningsomkostningerne kunne dækkes af taksterne, mens andre omkostninger kunne dækkes af skatterne. Denne løsning ville skabe merværdi samtidig med, at den ville være billigere. Et forhold der ville skulle løses samtidig med dette, er forsyningsselskabernes mulighed for at skabe skattemæssige afskrivninger for de investeringer, der gennemføres i forbindelse med klimaprojekter. Med det nuværende regelsæt med kommunen som projektejer, har forsyningerne i deres finansiering af klimaprojekter ikke mulighed for at få skattemæssige afskrivninger for disse investeringer. Hvilket med det stigende omfang, som klimaprojekter udgør, har væsentlig betydning for forsyningernes økonomi og dermed takstens udvikling. En anden udfordring er, at definitionerne af, hvad der kan takstfinansieres, ikke er helt gennemskuelige for forsyningerne. Det gør det svært for forsyningsselskaberne at forholde sig til, hvilke omkostninger der kan finansieres gennem taksterne. Det vil lette forsyningsselskabernes kontrol af klimatilpasningsprojekterne væsentligt, hvis der var mere klarhed på dette område. Et forhold, der også trænger sig på, er at forsyningerne i dag ikke kan bruge en sø eller en å som mellemstation i forbindelse med et skybrud. I det øjeblik vandet havner i åen, ændrer det formelt karakter til åvand, og så må forsyningerne ikke igen bringe det ind i sine afløbssystemer for endelig afledning. I forbindelse med etablering af regnvandssystemer er det oplagt at benytte recipienter til midlertidig forsinkelse/opmaganisering af regnvand indtil, der igen er plads i afløbssystemet. Endvidere er Forsyningssekretariatets kontrol af klimatilpasningsprojekter for unødvendig og ressourcekrævende. Forsyningssekretariatet bør kun efterse, at takster ikke anvendes til andre formål end afledning af vand. På den måde skaber vi et højere tempo i klimatilpasningen. Endelig har vi også behov for at skabe flere muligheder for kommunerne til at håndtere klimaændringerne de steder, hvor klimatilpasningerne alligevel ikke kan føre til at oversvømmelse undgås. Dette kunne eksempelvis være en langsigtet afvikling af boliger, der ligger steder, hvor der igen og igen sker oversvømmelser. Disse ovenstående eksempler på udfordringer er blot få af dem, som kommunerne og forsyningerne står overfor i hverdagen. Vi er nødt til at finde en løsning på disse udfordringer, hvis vi skal sikre en langsigtet effektiv klimatilpasning. De nævnte eksempler er blot et lille udvalg af de mange udfordringer, der vil blive taget op på klimakonferencen. På klimakonferencen er det hensigten at komme hele vejen rundt i form af mange og korte indlæg, der målrettet vil give et overblik over den tekniske, juridiske og økonomiske situation, som den ser ud i dag uanset hvem man er, når der opstår en udfordring med naturkræfterne. 17
QUICK FACTS TIDSPUNKT: STED: LEKTIONER: PRIS: TILMELDING: 9. november 2015, kl. 9.00-16.30 København 7 lektioner af 45 min Kr. 5.750 ekskl. moms Tilmeld dig på www.juc.dk/klima15 juc@juc.dk eller ring til os på 70 20 82 60 OBLIGATORISK EFTERUDDANNELSE Konferencen er godkendt til at opfylde kravet om obligatorisk efteruddannelse for advokater. 18
ANDRE ARRANGEMENTER Her kan du se et udvalg af kommende kurser. Få det fulde overblik på www.juc.dk. 10. SEPTEMBER 2015 SOCIALE KLAUSULER I PRAKSIS Kom hele vejen rundt om sociale klausuler herunder også forpligtelser vedrørende klausuler om uddannelses- og praktikaftaler for regionale og kommunale ordregivere 28. OKTOBER 2015 UDBUDSFORMER DE NYE MULIGHEDER Bliv i stand til at udnytte fleksibiliteten i den nye udbudslov bedst muligt 3. NOVEMBER 2015 FÅ SUCCES I SAGER FOR ELLER MOD OFFENTLIGE MYNDIGHEDER Bliv i stand til at se svagheder og styrker ved sager for eller mod offentlige myndigheder 14. MARTS 2016 GRAVESKADER OG LEDNINGSRET Få indsigt i de nyeste regler og retspraksis 16. MARTS 2016 ABR 89 Bliv opdateret på almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning og bistand 19
Magasinpost SMP ID nr. 46487 Tilmeld dig allerede nu! UDBUDSKONFERENCE UDBUDSLOVEN Sådan blev den! 26. november 2015 På denne fjerde udbudskonference i træk har du en enestående mulighed for at komme bag den nye udbudslov. Loven vil bl.a. medføre, at der bliver større fleksibilitet for ordregiverne ved gennemførelse af offentlige indkøb. Det er derfor nødvendigt at være godt inde i de nye regler for at kunne navigere i de ændrede muligheder og begrænsninger. På konferencen vil du blive guidet af de førende eksperter i Danmark: Michael Ellehauge Landsdommer og formand for Klagenævnet for Udbud Tina Braad Advokat og partner, Bech-Bruun Kenneth Skov Jensen Kontorchef, Center for offentlig konkurrencem Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen Steen Treumer Professor, Københavns Universitet Claus Berg Advokat og partner, Bech-Bruun Morten Kroon Advokat og partner, Kammeradvokaten Peter Dann Jørgensen Advokat og partner, Bird & Bird (med flere) Læs mere på www.juc.dk/udbudslov 20 AXELBORG, VESTERBROGADE 4A 1620 KØBENHAVN V T: 70 20 82 60 JUC@JUC.DK WWW.JUC.DK CVR: 35391304